Formandens beretning

Relaterede dokumenter
HER BLIVER MENNESKER TIL HVORDAN ER DET AT GÅ PÅ STUDSGÅRD FRISKOLE?

Referat nr. 19 fra ordinært bestyrelsesmøde d. 17. marts 2015 Skoleår 14/15.

Bestyrelsens beretning på Fænøsund Friskoles generalforsamling, den 8. april 2014.

Generalforsamling d. 23. april 2013

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

MÅL OG PRINCIPPER FOR SKOLE-HJEM SAMARBEJDET PÅ KARUP SKOLE

Kender du folkeskolen?

Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole

NR. ASMINDRUP FRISKOLE FORENING GENERALFORSAMLING 25 MAR 2014

Referat Generalforsamling i Gammel Garder, 15. marts 2014, i Forsamlingshuset ved Holbæk Svømmehal

Årsberetning Bøvling fri- og idrætsefterskole generalforsamling 21. April 2017

Skolefællesskaber og økonomi

Bestyrelsens beretning april 2013

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen

Vi har svært ved at pege på en lærer, der let kan undværes, idet alle har forskellige kompetencer, som er svære at undvære.

Mammen Friskole Mammen Byvej Bjerringbro Tlf

Årsberetning skolebestyrelsen Engskovskolen

TILSYNSRAPPORT. Skole

Velkommen. Vi er baseret på den Grundtvig- Koldske tankegang. Vores grundlæggende værdier er. tryghed, tolerance, fællesskab og

Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret

ML - CONSULT. Tilsynserklæring for: Ugelbølle Friskole Langkær 2, Ugelbølle Rønde Telefon:

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål

Referat af bestyrelsesmøde i Forældreforeningen Brug Folkeskolen

Skoleleders beretning 2015 Generalforsamling, Høng Privatskole 28. april 2015

Synscenter Refsnæs. Skolebestyrelsens årsberetning 2013

Orienteringsmøde om skolereformen

Ansættelse af ny skoleleder og Brobyskolernes ledelsesstruktur v fagchef for Fagsekretariatet Undervisning: Tonni Leicht Jørgensen

0.-3. klasse: Mandag fredag: kl. 8:10-14: klasse: Mandag/fredag: kl. 8:10-14:10 Tirsdag/onsdag/torsdag: kl

POLITIK FOR SKOLE/HJEM-SAMARBEJDE

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Marie Louise Exner. Vedsted Friskole.

1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.

Transkript:

Den selvejende institution Studsgård Friskoles ordinære generalforsamling Onsdag, den 6. april 2016 Formandens beretning Det forgangne år Bestyrelsen har i 2015 afholdt 24 bestyrelsesmøder. Der foreligger referat af møderne på skolen. Forhenværende skoleleder Sascha Qvortrup fratrådte sin stilling i juni 2015. Anna Nees tiltrådte som konstituerende skoleleder og afviklede sikkert og trygt resten af skoleåret. Pr. 1. aug. 2015 tiltrådte ny skoleleder, Jørgen Madsen, som sammen med bestyrelsen har lagt et stort arbejde i igen at få etableret en stabil drift og tillid imellem alle parter. 2015 har krævet ekstra fokus på tilpasning af økonomien grundet et faldende elevtal. Der har ligeledes været fokus på at skabe et tæt samarbejde med de kommende generationer fra børnehaven for i højere grad, at gøre skolen til et naturligt skolevalg efter børnehaven. Studsgård Friskole er en åben skole hvor alle er velkommen, og der er derfor ydet en indsats for at inddrage og kommunikere omkring skolens virke både over for forældre, lokalsamfundet og i en lidt bredere geografisk kontekst i Herning Kommune. Studsgård Friskole er et tilvalg, og spørgsmålet er, hvad man vælger til, når man vælger Studsgård Friskole, dette er for forældre et vigtigt spørgsmål at kende svaret på, hvis man aktivt skal vælge skolen, og der arbejdes derfor også fremover med at kommunikere, hvad vi står for og hvad vi som skole kan tilbyde. Hvad betyder det at være en friskole I starten af 2016 havde vi, i forbindelse med et fællesmøde for forældre til børn i børnehaven, Tove Dohn Jensen fra friskoleforeningen ude og fortælle omkring netop dette. Hvad er en friskole kontra en folkeskole, og hvilke muligheder er der på en friskole. Fremlæggelsen fra Tove imødekom et stort behov for at få disse linjer tegnet klart op, så det er tydeligt hvad man vælger, når man vælger at sende sit/sine børn på Studsgård Friskole. Samme fællesmøde skulle også give en nærmere afklaring på hvor stor opbakning der er til skolen fra de næste årgange. Skolen er pt. udfordret pga. af det lave elevtal i indskoling, og det er derfor vigtig, at der de kommende år starter flere

nye børn, så elevtallet kan forblive stabilt og igen vokse. Det var et meget konstruktivt og positivt møde, og der viste sig en stor opbakning fra de kommende årgange, hvilket giver skolen et bedre grundlag til at kunne planlægge fremtiden. For at fortsætte netop dette fokus, hvad man vælger, når man vælger at sende sit/sine børn på Studsgård Friskole, fremhæves her et par punkter fra Toves oplæg. Hvordan opstod friskolerne: - Friskolerne opstod som et modtryk til de eksisterende indlæringsmetoder (karakter, udenadslære, omgangsformen mellem lære og elev, disciplin). Friskolens udgangspunkt er livsoplysning (historie, sprog, sang, fortælling) alt det man ikke kan gå til eksamen i. Faglighed og fællesskab er essentielt, fagligheden skal anvendes aktivt og sammen med andre før det giver mening. På Studsgård Friskole har vi bl.a. emneuger, fagdage og undervisning på tværs af årgange, hvor faglighed og fællesskab dyrkes. Friskole er vi så helt frie: - Friskolerne skal overholde friskoleloven, forvaltningsloven og stå mål med folkeskolen, hvilket betyder, at elever skal kunne det sammen som elever fra folkeskolen. Hvorfor så fri: - Friskoler har: Idémæssig frihed (kan frit vælge en bestemt religiøs, filosofisk, politisk eller anden idé som grundlag for skolens virke. Studsgård Friskole er en Grundtvig- Koldsk friskole) Pædagogisk frihed (selv vælge hvordan undervisningens indhold og metoder sammensættes) Ingen skolereform og mindstetimetal (skal ikke opfylde et bestemt timeantal. Det er ikke en friskoles overbevisning, at man nødvendigvis lærer bedst ved mange timer, men at man lære bedst ved at anvende andre og forskellige metoder) Økonomisk frihed (kan selv bestemme hvordan midlerne anvendes så længe de går til undervisning og undervisningsrelateret aktiviteter. Har eks. bedre muligheder for at lave ekskursioner og lejrturer) Ansættelsesmæssig frihed (kan anvende/ansætte personer der ikke er uddannet lærer)

Elevfrihed (skal ikke modtage alle elever, har selv indflydelse på elevgruppens størrelse og sammensætning) Det der ikke står skrevet: - En friskole er alt det man ikke kan måle og veje, som gør man bliver et dannet, en ansvarlig og et engageret menneske. Tove har igennem årene samlet en masse udtalelser fra elever, lærer og forældre, som beskriver det at være en del af en friskole. Det er udtalelser, som vi også kan genkende fra os selv.

Som afslutning på dette år, vil jeg benytte mig af lejligheden til at give en kæmpe tak til Friskolens Venner, som har stor betydning for at muligøre ting for skolen, som ligger ud over den daglige drift. Senest har Friskolens venner Bidraget med en Tarzanbane, og at skolen kan få opgraderet det trådløse netværk, så det er tidssvarende. Til denne generalforsamling er der også tre bestyrelsesmedlemmer som forlader bestyrelsen efter at have været med i lang tid, for nogen op til 10 år, det er Per Zacho, John Noe og Carsten Markussen. Stor respekt og tak for det arbejde der er ydet i forbindelse med Studsgård Friskole. Cathrine Bie Pedersen