Guide: Er du syg eller bare hypokonder? Alt for mange danskere er overdrevent bange for at fejle noget alvorligt. Af Line Felholt, 7. november 2012
03 Er du dødssyg - igen? 04 Tjekliste - har du helbredsangst? 05 Guide: Sådan slipper du af med... 06 Derfor har du helbredsangst 07 Sygdomme vi frygter mest 08 Farligt eller harmløst? 09 Tre gode råd inden du går til lægen 2
Er du dødssyg igen? En bule på halsen kan være lymfekræft. Og en stiv nakke meningitis. Men det er det ikke. Du har bare haft halsbetændelse og sidder forkert ved computeren. Læger bruger en stor del af deres tid på at fortælle raske danskere, at de ikke er syge. Heldigvis kan du gøre noget ved din sygdomsangst. Af Line Felholt Op mod hver 10. dansker bliver på et tidspunkt i livet ramt af helbredsangst, det man tidligere kaldte hypokondri. Hele 200.000 danskere lider af det i svær grad. Det anslår forskere på Aarhus Universitetshospital. De fleste, der lider af helbredsangst, får aldrig stillet diagnosen. At være overdrevent bange for at fejle noget alvorligt, selvom man er fuldstændig sund og rask, kan altså næsten kaldes en folkesygdom. - Angsten for at fejle noget alvorligt er noget, vi alle har en snert af. Vi bliver påvirket af den strøm af informationer, vi hele tiden møder. Når jeg går forbi en avisforside om brystkræft hos kvinder i 30 erne, så bliver jeg påvirket af det, fordi jeg er i målgruppen. Men jeg ryster det af mig igen. Folk, der lider af helbredsangst, har svært ved at ryste det af sig, og det gælder en stor gruppe mennesker, siger Trine Eilenberg, der er psykolog og forsker ved Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik på Aarhus Universitetshospital. Google gør os bange At den overdrevne angst for sygdom har et godt tag i danskerne, er også praktiserende læge Imran Rashids oplevelse. Både i klinikken og i Lægevagten ser han tit mennesker, der fejlfortolker harmløse symptomer som livstruende sygdom. - Hvis Google var en læge, ville det være en læge med speciale i kræft. Alle symptomer, du googler, kan henvises til den ene eller anden form for kræft. Det er klart, at folk får et behov for at gå til lægen, som kan sortere i de her informationer for dem, siger Imran 3
Rashid, der aldrig har set så mange bange men helt raske patienter i sit daglige arbejde som under Knæk Cancer-ugen. Kroppen larmer Helbredsangst kan være alt fra generende til invaliderende at gå rundt med. For mange kan sund fornuft og et par gode lægefaglige huskeregler gøre meget. Men for dem, der lider af helbredsangst i svær grad, preller fornuften af. - De kan ikke skelne mellem et symptom og ubehag fra kroppen. Vores krop larmer, hvis vi lytter efter. Storetåen prikker og stikker. Når vi har travlt, lægger vi ikke mærke til det, men når vi skal sove, kommer vi til at lytte og kan ikke slippe tankerne. De her mennesker kan ikke finde ud af at tage et skridt tilbage i forhold til symptomer og se tiden an. De har et stort behov for at blive beroliget, så de googler og bestiller en akuttid hos lægen, men beroligelsen virker ikke, forklarer Trine Eilenberg, der blandt andet ved hjælp af gruppeterapi har succes med at behandle patienter med svær helbredsangst på Aarhus Universitetshospital. Tjekliste: Har du helbredsangst? Du har i mindst to uger bekymret dig i overdreven grad om at blive eller være syg. Du har svært ved at stoppe dine bekymrede tanker. Dine tanker kan være konstante eller periodevise. Du er overdrevent optaget af information om sundhed og sygdom. Du kan have en urealistisk frygt for at blive smittet af noget, du har rørt eller spist. Hvis du hører eller læser om sygdom, er du tilbøjelig til at frygte, at du har eller får samme sygdom. Du kan også være bange for at indtage ordineret medicin. (Kilde: Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik, Aarhus Universitetshospital) 4
GUIDE: SÅDAN SLIPPER DU AF MED DIN HELBREDSANGST Ifølge forskernes erfaringer er der gode chancer for, at du kan slippe af med din helbredsangst. Hvad der skal til, afhænger af, i hvor høj grad din dagligdag er påvirket. Let helbredsangst: Din angst har som regel ikke så stor en indvirkning på din dagligdag. Tankerne om sygdom kan dog stadig være skræmmende og ubehagelige, men du kan ryste de bange tanker af dig, fx hvis lægen forsikrer dig om, at du ikke fejler det frygtede. Behandling: En god kontakt med din praktiserende læge, hvor I begge anerkender lidelsen og de symptomer, du oplever, kombineret med information om helbredsangst vil som regel være tilstrækkelig behandling. Alternativt kan din læge henvise dig til samtaler med en psykolog, der har 5
kendskab til helbredsangst. Moderat til svær helbredsangst: Din angst for sygdom griber svært forstyrrende ind i dine dagligdagsaktiviteter, sluger en stor del af din energi og forringer din livskvalitet betydeligt. Angsten gør det fx svært for dig at passe dit arbejde eller være sammen med familie og venner. Behandling: Også her er en god kontakt med din praktiserende læge afgørende. Men ved svær angst kan du have brug for en mere intensiv behandling, fx gennem et behandlingsforløb på en specialklinik. Et behandlingstilbud kan bestå af medicin eller samtaleterapi eller en kombination af begge. Der findes specialklinikker på Aarhus Universitetshospital og på Bispebjerg Hospital.Du kan finde mere information om helbredsangst på www.funktionellelidelser.dk. (Kilde: Psykolog Trine Eilenberg, Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik, Aarhus Universitetshospital) DERFOR HAR DU HELBREDSANGST Helbredsangst kan ramme alle uanset køn og alder. Forskerne ved endnu ikke, hvorfor nogle mennesker udvikler helbredsangst, men ofte er det en kombination af flere faktorer Medfødt sårbarhed. Der kan ligge noget i dine gener, som gør dig mere udsat for at få helbredsangst. Stress. Har du været udsat for et stort eller længerevarende pres, som fx skilsmisse, sygdom i den nærmeste familie eller sociale problemer, kan det udløse helbredsangst hos dig. Ulykke. Har du været involveret i en ulykke eller døjet med en infektionssygdom, kan det også medvirke til udviklingen af helbredsangst. (Kilde: Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik, Aarhus Universitetshospital) 6
TOP 3: SYGDOMME VI FRYGTER MEST - og som regel uden grund! 1. KRÆFT er en meget stor etter på listen over sygdomme, som folk med helbredsangst er bange for. Den er 'nem' at udvikle overdreven frygt for, fordi der knytter sig så mange uspecifikke symptomer til netop kræft. Alle veje leder til Rom/kræft - i hvert fald når man søger på internettet. 2. HJERTELIDELSER er en klar toer. Folk, der lider af helbredsangst, kan få fysiske symptomer som hjertebanken, trykken for brystet og forpustelse uden anstrengelse - uden vel at mærke at fejle noget fysisk. 3. SKLEROSE og andre alvorlige neurologiske sygdomme er den tredjestørste gruppe af sygdomme, som helbredsangste ofte er bange for. Her kan angsten også rette sig mod en specifik sygdom, som man tilfældigvis kender nogen, der har haft. (Kilde: Baseret på erfaringer gjort af Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik, Aarhus Universitetshospital) 7
ER DET FARLIGT ELLER HARMLØST? TYPISKE SYMPTOMER, DER SNYDER DIG Symptom: Knuder, fx på halsen, i lysken eller i armhulen. Din frygt: Kræft, fx lymfekræft. Harmløst fordi: Knuder i disse områder er ofte hævede lymfekirtler i forbindelse med en harmløs infektion. Efter noget tid falder lymfekirtlerne som regel igen. Så du kan sagtens se tiden an. Symptom: Vedvarende hovedpine. Din frygt: En hjernesvulst. Harmløst fordi: Der er som regel tale om en harmløs spændingshovedpine, som løser sig, hvis du fx sørger for at sidde ergonomisk korrekt ved arbejdscomputeren, lade øjnene få fri fra skærmen ind imellem og sørger for at få drukket rigeligt væske. Symptom: Mavegener, fx smerter og/eller diarré. Din frygt: Mave-, tarmkræft eller mavesår. Harmløst fordi: Mavesmerter og diarré som oftest er symptomer på madforgiftning eller maveinfluenza, der sjældent kan kureres medicinsk. I stedet bør du sikre din salt-, sukkerog væskebalance ved at drikke saftevand og spise chips. Symptom: Hudforandringer. Din frygt: Hudkræft eller modermærkekræft. Harmløst fordi: Hudforandringer kan have mange andre årsager end kræft. Selv hvis en hudforandring begynder at klø, bløde, ændre form, farve eller størrelse betyder det IKKE, at du har kræft. Men det betyder, at du bør undersøges af din egen læge, som nemt kan vurdere, om du skal videre til en hudlæge. Symptom: Feber. Din frygt: Diffus. Feber kan give anledning til frygt for alverdens akutte sygdomme. Harmløst fordi: Feber i sig selv er blot er tegn på, at du har et velfungerende immunforsvar. Har du feber, så ret i stedet din fokus på andre symptomer, såsom hoste, ørepine og halssmerter. Kun hvis du måler din temperatur til over 38, kan der være tale om en penicillin krævende infektion. En hånd på panden er IKKE nok. Et termometer i numsen er den bedste målemetode. (Kilde: Imran Rashid, speciallæge i Almen Medicin og stifter af videodoktor.dk) 8
Tre gode råd inden du går til lægen Se tiden an. Har du symptomer som ondt i halsen, muskelsmerter eller hovedpine, skal du kun søge læge, hvis det har medført temperaturforøgelse og/eller ikke ser ud til at gå den rigtige vej efter et par dage. Influenza og de fleste halsbetændelser kan alligevel ikke behandles. Kroppen klarer det ofte selv. Speciallæge i Almen Medicin Imran Rashid har tre gode råd, som kan spare dig for unødvendige lægebesøg: Vær kritisk. Forhold dig kritisk til det, du læser på internettet. Googles søgemaskine prioriterer det, der interesserer folk mest, og derfor kommer kræft højt op i søgeresultatet. Samtidig er næsten al sundhedsinformation på nettet af kommerciel karakter. Googler du hovedpine, går der ikke længe, før en reklame for Panodil popper op, selvom du måske bare bør drikke mere vand. Så brug din sunde fornuft. Meld klart ud. Har du mærket en knude i fx dit bryst eller på din hals igennem nogle uger, skal du selvfølgelig gå til læge. Men det er vigtigt, at du siger direkte til lægen, hvad du frygter. Ellers risikerer du at gå derfra uden at få italesat problemet. En knude kan være meget andet end kræft, og lægen kender referencerammen og ved, hvor lille sandsynligheden for kræft er. Han kan hurtigt fortælle dig, at det bare er en hævet lymfekirtel efter en forkølelse 9