2016 Årsberetning Dansk 0 Fitness & Helse Organisation Maj 2017
INDHOLDSFORTEGNELSE Formandens indledning 2 Fitness og fakta 3 Styrketræning er Danmarks største motionsaktivitet 4 DFHO 10 år på bagen 4 Dopingindsatsen løftes markant 5 Ny medlemspris 6 Den politiske indsats opgraderes 7 DFHO en organisation i udvikling 8 DFHOs bestyrelse 8 DFHOs medlemmer 9 Fitnesscentrenes brancheorganisation 11 Kontakt 11 1
Formandens indledning Jens Kramer Mikkelsen, formand for DFHO Lad det være sagt med det samme det går fortsat godt for de kommercielle fitnesscentre. Det viser tallene fra det forgangne år nok engang. Mere end 800.000 danskere er fortsat medlem af et fitnesscenter, og for ganske nylig kunne Idrættens Analyseinstitut slå fast, at styrketræning er den største idrætsaktivitet blandt voksne danskere, mens fitness er den eneste aktivitetsform i reel vækst. De flotte resultater ser vi kun, fordi DFHO s medlemmer hver dag knokler for at gøre det til en god oplevelse at besøge et fitnesscenter og samtidig formår at tilbyde et attraktivt produkt, der imødekommer danskernes behov for fleksible motionsløsninger. Godt nok er væksten ikke lige så kraftig, som vi oplevede den i midten af 00 erne, men vi oplever dog fortsat en stigende interesse for fitness, og vi kan som branche være stolte over, at vi har markeret os som en folkesport, der er kommet for at blive. På den baggrund har DFHO også indtaget en position som en central idrætspolitisk spiller. Det er en position, vi fortsat skal dyrke og videreudvikle, for den giver os en stemme i debatten, der er værd at lytte til. Derfor vil medlemmerne også se, at vi som organisation kommer til at markere vores mærkesager endnu mere specielt i forhold til den konkurrenceforvridning, der dokumenteret foregår fra foreningslivet, men også når det kommer til at blive taget i ed som en seriøs medspiller, der er uundværlig, hvis målet om en mere idrætsaktiv befolkning skal nås. Og når det er sagt, så skal man lede længe efter noget, der er for småt til, at vi ikke tager det alvorligt i hvert fald så længe det optager vores medlemmer. For vi er til for de kommercielle fitnesscentre, og vores fremmeste opgave er at varetage branchens interesser gennem dialog og samarbejde med omverdenen, politikere og myndigheder. Som det senere vil fremgå af denne beretning, så har vi derfor et stort fokus på hele tiden at forny og udvikle os, så vi udfylder den rolle på bedst mulig vis. Det gør vi sideløbende med, at vi skaber konkrete resultater, der kan mærkes i det enkelte center. Lad mig i den forbindelse fremhæve vores nye samarbejdsaftale med Anti Doping Danmark. En 2
aftale som giver dopingindsatsen et løft, men som også gør det billigere at få udført dopingkontrol. Den besparelse har vi brugt på at nedsætte kontingentet for et medlemskab, og det har allerede resulteret i flere medlemmer. Men jeg håber og tror på, at endnu flere vil komme til, så vi som organisation kommer til at stå endnu stærkere. Fitness og fakta Fitnessbranchen oplever på ny vækst efter et par år med stilstand. Med godt 810.000 medlemmer i danske fitnesscentre er fitness således en motionsform, der aktiverer omtrent hver femte voksne dansker. Dette afspejler sig også i antallet af medarbejdere, og i 2016 beskæftigede fitnessbranchen flere end nogensinde før. Opgjort i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere var tallet konkret 1.600 for 2016, hvilket er en stigning sammenlignet med året før. Og fordi mange arbejder på deltid, så har hele 3.500 danskere ansættelsesforhold i fitnessbranchen ifølge tal fra 2015. Set over en længere periode er der desuden tale om en stigning på næsten 50 procent siden 2008. Til sammenligning er det samlede antal fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere faldet med omkring 4 procent i danske virksomheder for samme periode. Den samlede omsætning i fitnessbranchen har de sidste par år ligget på et stabilt niveau, og fitnessbranchen har for længst overvundet den økonomiske krise, idet omsætningen i de senere år har været betydeligt større end i årene frem til 2012. Ved udgangen af 2016 udgjorde omsætningen således 419.000 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget medarbejder. Det er ikke kun målt på motionsdeltagelse, at fitnessbranchen yder et væsentligt samfundsbidrag, for branchen yder Figur 1: Fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere i fitnessbranchen sammenholdt med udviklingen i virksomheder, indeks 1.kvt. 2008=100 3
tilsvarende et stort økonomisk bidrag til samfundet. I 2016 udgjorde den gennemsnitlige lønsum ca. 335.000 kr. pr. fuldtidsbeskæftigede, og på baggrund af branchens totale lønsum og den gennemsnitlige skattesats for erhvervsaktive kan den totale personskatteindbetaling fra ansatte i fitnessbranchen estimeres til 195 mio. kr. I 2015 blev den samlede skattebetaling anslået til 113 opløftende læsning for fitnessbranchen. I den forbindelse angav hver 3. voksne dansker nemlig at dyrke styrketræning, hvilket gjorde aktiviteten til den største idrætsgren blandt voksne danskere efterfulgt af løb, vandreture, svømning og spinning. Blandt børn vokser interessen for styrketræning også, og dermed er det altså en tendens blandt både børn og voksne, at interessen for styrketræning og fitness generelt stiger. Det skal ses i lyset af, at langt de fleste idrætsgrene generelt oplever en tilbagegang. På den baggrund har IDAN også kunnet konkludere, at fitness for tiden er den eneste motionsform i vækst, og at private aktører i stigende grad erstatter foreningsidrætten. Figur 2: Udviklingen i omsætning i fitnessbranchen 2010-2016 mio. kr., så der er tale om en væsentlig stigning. Styrketræning er Danmarks største motionsaktivitet I 2016 kortlagde Idrættens Analyseinstitut (IDAN) danskernes motions- og sportsvaner, og det var De imponerende tal fra IDAN er et klart udtryk for, at fitness har et solidt tag i danskerne, fordi den kommercielle fitnessbranche formår at levere et eftertragtet produkt, der imødekommer de behov, som er oppe i tiden. DFHO 10 år på bagen 2016 blev året, hvor DFHO rundede 10 år på bagen. Det blev markeret med en jubilæumskonference i København, med næsten 100 deltagere. Dagen var en god anledning til at se tilbage på et årti, hvor den kommercielle fitnessbranche som 4
følge af en eksplosiv vækst for alvor har markeret sig som en toneangivende aktør, når det kommer til at gøre danskerne idrætsaktive. DFHO ser tilbage på en mindeværdig dag, hvor temperaturen på fitnessbranchen blev målt, og hvor der ikke mindst blev sagt tak til de mange fremmødte medlemmer for et godt samarbejde over tid. Dertil var dagen en god lejlighed til at se fremad, hvilket blev markeret med både debat og inspirationsoplæg. Blandt andet delte analytiker hos IDAN, Trygve Laub Asserhøj, ud af sin viden om danskernes motionsvaner anno 2016, som i høj grad involverer fitness. Danmarks Idrætsforbunds chef for public affairs, Poul Broberg, debatterede derudover foreningslivets 25-50-75-vision og fitnessbranchens rolle i forhold til dens målsætninger. Der blev også plads til grin, da livstilsekspert Flemming Møldrup fra DR-programmet Kender du typen gav sit bud på den moderne fitnesstype. Alt dette fyldte programmet, før dagen blev rundet af med en række workshops, hvor de fremmødte diskuterede udfordringer og ikke mindst muligheder for udviklingen i den danske fitnessbranche. Dagens afsluttende diskussioner efterlod det klare indtryk, at ambitionerne om at gøre endnu flere danskere idrætsaktive gennem fitness er høje hos DFHO s medlemmer. Samtidig var debatten rig på konstruktive forslag til, hvordan en høj fitnessdeltagelse fastholdes blandt eksisterende medlemmer. Dopingindsatsen løftes markant Indsatsen mod motionsdoping har længe været en mærkesag for DFHO, og den vedvarende kamp for et sundt træningsmiljø har for nylig båret frugt. Således indgik DFHO og Anti Doping Danmark (ADD) i begyndelsen af januar 2017 en ny samarbejdsaftale. Den betyder, at de enkelte fitnesscentres egenbetaling til dopingindsatsen falder. DFHO s 10-års jubilæumskonference 5
Prisnedsættelsen er et resultat af ADD s styrkede økonomi de seneste par år blandt andet som følge af Kulturministeriets nye handlingsplan for en intensiveret dopingindsats. Det er en handlingsplan, som DFHO har sat sit præg på, og derfor er det ubeskriveligt glædeligt, at den har banet vejen for en god aftale med ADD, som først og fremmest sparer landets fitnesscentre penge. Men som også medfører en øget forebyggelsesindsats, en mere målrettet kontrol og en øget professionalisering af sagsgangene mellem de enkelte centre, DFHO og ADD. Den nye samarbejdsaftale er derudover en tydelig markering af, at den kommercielle fitnessbranche gang på gang påtager sig et samfundsansvar, når det kommer til at løse aktuelle idrætsudfordringer, som motionsdoping må siges at være. bliver det nu imødekommet med en bedre og mere rimelig balance i finansieringen af dopingindsatsen. Ny medlemspris For medlemmer af DFHO er adgangen til ADD s dopingkontrol en del af kontingentet, og derfor skal den nye samarbejdsaftale og de mere rimelige priser naturligvis også afspejle sig i medlemsprisen, som nu er blevet nedsat mærkbart og dermed udgør 475 kr. månedligt pr. center. Det sker blandt andet i håb om, at endnu flere centre vil tilslutte sig organisationen, så DFHO med fornyet styrke kan fortsætte arbejdet for at sikre gode betingelser for den kommercielle fitnessbranche. Den nye medlemspris er blevet fulgt op af henvendelser til potentielle medlemmer, og det har foreløbigt resulteret i pæn vækst i antallet af medlemmer. Men indsatsen fortsætter, for det er ambitionen, at medlemstallet fortsat skal vokse. Og ikke mindst er aftalen en anerkendelse af, at de enkelte fitnesscentre længe har trukket et bemærkelsesværdigt stort læs og betalt en stor del af gildet i forhold til dopingindsatsen. Det har forståeligt nok skabt frustration, men heldigvis 6
Den politiske indsats opgraderes Samarbejdsaftalen med ADD er et godt eksempel på, at synlighed og dialog med politikerne lønner sig. Derfor har DFHO altid dyrket den politiske interessevaretagelse, og med et nyt idrætspolitisk udspil opgraderes indsatsen. Udspillet bygger på tre ben: Mere idræt for pengene Fair konkurrence på idrætsområdet En fælles indsats for mere sundhed Særligt problemet med konkurrenceforvridning, hvor foreningsdrevne fitnesscentre skaber unfair konkurrence, har DFHO længe sat fokus på. Det vil fortsat være tilfældet, og med det nye udspil præsenteres en række konkrete forslag til, hvordan problemet bør håndteres fra politisk side. Blandt andet fastslår DFHO, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejledning til kommunerne i forhold til problemet skal følges. Samtidig anbefales et skærpet tilsyn, der blandt andet skal se på, hvorvidt foreningsdrevne fitnessaktiviteter bidrager til at fremme målsætningen om 75 procent idrætsaktive danskere. Udspillet udfordrer også foreningslivets 25-50-75- vison en vision som DFHO tidligere har udvist skepsis over for, men på en afdæmpet måde. Det sker i erkendelse af, at den entydige politiske opbakning til visionen har medført, at foreningslivet i stigende grad bliver favoriseret fra politisk side og dermed får friere spil til aktivt at udbrede aktiviteter på fitnessområdet. Derfor siger DFHO nu, at det ikke bør være en erklæret politisk målsætning, at visionen om 75 procent idrætsaktive danskere skal indfries ved, at 50 procent af befolkningen samtidig er medlem af en forening. Det vigtigste må være, at flere dyrker motion, og ikke hvor motionen dyrkes. Den skærpede retorik ændrer ikke ved, at DFHO naturligvis anerkender foreningsidrættens tilstedeværelse og den store værdi, som foreningslivet skaber også når det ikke isoleret set handler om motion. Men der er behov for et større fokus på, hvordan private aktører også kan bidrage til at øge motionsdeltagelsen blandt befolkningen. Konkret anbefaler DFHO på den baggrund, at forvaltningen af idrætsstøtten bliver målt på effekten for idrætsdeltagelsen. Derudover bør en del af udlodningsmidler også gå til puljer, som private aktører kan få del i, mens almennyttige aktiviteter i privat regi også bør kunne komme i betragtning til idrætstilskud. Det nye udspil vil i fremtiden blive præsenteret for politikere, samarbejdspartnere og andre relevante interessenter, og det skal ses som et led i en målsætning om at styrke fitnessbranchens indflydelse på de idrætspolitiske beslutninger. 7
DFHO en organisation i udvikling DFHO s idrætspolitiske udspil er en del af det løbende arbejde, som består i at opsøge dialogen med politikere og samarbejdspartnere. Sideløbende hermed er DFHO regelmæssigt synlige i medierne både når det handler om at markere fitnessbranchen og påvirke aktuelle dagsordener, men også når der opstår behov for at tale fitnessbranchens sag over for journalister og omverdenen. Derudover har DFHO for nylig videreudviklet organisationens hjemmeside og lanceret et nyhedsbrev, der skal opdatere medlemmer og andre interesserede på relevante nyheder fra fitnessbranchen. De nye initiativer og øvrige projekter, der løbende sættes i søen, er et udtryk for, at DFHO hele tiden forsøger at udvikle og omstille organisationen, så medlemmernes interesser og behov imødekommes på bedst mulig vis. DFHO s bestyrelse DFHO s bestyrelse består af repræsentanter for både store kæder og mindre fitnesscentre. Sammen med formand Jens Kramer Mikkelsen sætter bestyrelsen de strategiske og politiske sigtelinjer for DFHO s arbejde. Jens Kramer Mikkelsen, formand for DFHO Henrik Rossing Fitness World Alex Nielsen Odder Fitness Jakob Hansen Fitness.dk Gerda Feddern Gram Sundhedscenter ApS Hans-Henrik Moe Sørensen REPEAT 8
DFHOs medlemmer 9
10
Fitnesscentrenes brancheorganisation Dansk Fitness & Helse Organisation (DFHO) er en brancheorganisation, som repræsenterer fitnessog helsecentrene i Danmark. Vi arbejder for at sikre branchens rammevilkår og for at tydeliggøre den store værdi, som vores medlemmer skaber for både folkesundheden og samfundsøkonomien. DFHO støtter op om medlemmernes politiske, faglige og økonomiske interesser. For det enkelte medlem skaber DFHO værdi ved at støtte i politiske og økonomiske forhandlinger og ved at give medlemmerne viden, værktøjer og netværk til at blive mere succesfulde. DFHO arbejder for, at fitnessbranchen bliver en integreret del af den danske idrætsverden, som traditionelt har været præget af frivillige foreninger og forbund. DFHO arbejder tæt sammen med myndigheder og interesseorganisationer inden for området, så beskatningen og lovgivningen tager hensyn til branchens muligheder for udvikling og sikrer, at branchen fortsat kan bidrage til folkesundheden. KONTAKT Dansk Fitness & Helse Organisation Børsen 1217 København K Telefon: 72 25 57 40 Morten Brustad Branchedirektør Telefon: 33 74 64 07 E-mail: mob@danskerhverv.dk Pernille Lethare Chefsekretær Telefon: 33 74 64 15 E-mail: plm@danskerhverv.dk DFHO er medlem af Dansk Erhverv og samarbejder med Anti Doping Danmark. 11