SEKTION 2 LEDERLØN 2009
Velkommen til Lederløn 2009 20 sider med de bedst underbyggede tal for danske lederes løn netop nu. Det er, hvad indstikket i dette decembernummer byder på. Lederløn 2009 giver mulighed for at sammenligne, hvad ledere i din egen branche, aldersgruppe og region tjener. Dermed ruster lønstatistikken dig til næste lønforhandling. Du kan også se, hvordan lønniveauet er i andre egne af landet, eller om andre brancher er mere økonomisk givende. Lederløn 2009 giver ligeledes fingerpeg om lønudviklingen i det offentlige og i det private, samt i forskellen mellem hvor meget mandlige og kvindelige ledere tjener. I år er tabellerne med oplysning om gennemsnitsløn og lønspredning fordelt på stillingsbetegnelser ikke at finde i den trykte udgave af Lederløn 2009, men kan i stedet findes på www.lederne.dk/loen Som en eksklusiv service til de medlemmer, der har svaret på det spørgeskema, der danner grundlag for denne lønstatistik, tilbyder Lederne desuden en individuel sammenligning af deres egne forhold med løn, pension, bonus med videre med andre ledere der har tilsvarende stilling, erfaring, uddannelse, branche med videre. Den mulighed findes på www.lederne.dk/minloen Lederløn 2009 er tilrettelagt af: Peter Lyngse, Ledernes analysesektion Esben Bregninge Design, layout Colourbox, illustrationer Vivi Vodschou, korrektur Tanja Aas, korrektur Joe Kristian Kipp, redaktion Indhold Om Lederløn 2009 4 Lønstatistik for ledere i den private sektor 6 Lønnens sammensætning 7 Pension 11 Personalegoder 11 Lønstatistik for ledere i den offentlige sektor 14 Lønnens sammensætning 14 Pension 16 Personalegoder 16 Analyse af forskellen mellem mandlige og kvindelige ledere 17 Aflønning med aktier 12 Klausuler i ansættelsen 13 Lederne December 2009 Sektion 2 3
LEDERLØN 2009 Om Lederløn 2009 Lederne indsamler lønoplysninger blandt alle sine medlemmer i offentlige og private virksomheder. Tallene i statistikken er månedslønnen i september måned 2009 inklusiv bonus, overarbejdsbetaling, tillæg, arbejdsgiverens og eget pensionsbidrag, værdi af fri bil og lignende. Statistikken anvender oplysninger om løn fra 16.883 medlemmer, hvilket er en stigning på omkring 25 procent i forhold til de foregående fem år. Oplysningerne er indsamlet gennem elektroniske spørgeskemaer. 40 procent af de medlemmer, som har oplyst en emailadresse til Lederne, har svaret på lønstatistikken. Det store antal besvarelser sikrer en høj grad af pålidelighed i resultaterne. I statistikken er der udregnet lønstigninger fra september 2008 til september 2009. For at give et sandfærdigt billede af stigningsprocenten er den beregnet med den sammensætning af stillinger, brancher, virksomhedernes placering i landet mv., som der var i 2008. De anvendte mål Lønnen for ledere varierer meget efter den enkelte leder, stilling og virksomhed. Der kan meget nemt være en forskel i månedslønnen på 10 15.000 kroner mellem to ledere, der har samme titel, alder og uddannelsesniveau. Derfor er det vigtigt ikke kun at kigge på gennemsnitslønnen, men også på spredningen. I statistikken anvendes, udover almindelige gennemsnit, de statistiske mål kvartiler og 90-procent-fraktiler. Nedre kvartil er den løn, som 25 procent af gruppens medlemmer vil ligge under eller på, mens øvre kvartil er den løn, som 25 procent af gruppens medlemmer ligger på eller over. Fordelene ved at bruge disse statistiske mål er, at de giver et godt udtryk for, hvordan lønnen er spredt inden for en gruppe, idet halvdelen af gruppen er placeret mellem nedre og øvre kvartil. Årets lønstatistik viser, at 25 procent af lederne i den private sektor tjente mindre end 36.500 kroner om måneden (nedre kvartil), mens der omvendt var 25 procent, som tjente mere end 57.000 kroner i september måned (øvre kvartil). 90-procent-fraktilen udtrykker tilsvarende, at kun 10 procent i den pågældende gruppe tjener mere end dette beløb. Det er altså et udtryk for toplønnen i gruppen. I september 2009 lå 90 procent fraktilen for ledere ansat i den private sektor på 74.167 kroner om måneden. Man kan læse en mere detaljeret varedeklaration om, hvorledes statistikken er udarbejdet, og hvorledes den kan forstås på Ledernes hjemmeside www.lederne.dk/loen_svar Lønspredning for ledere i den private sektor 18 Procent af lederne Nedre kvartil= 36.500 16 14 Gennemsnit= 49.911 12 10 Øvre kvartil= 57.000 8 6 4 2 0 Under 25.000 25.000-29.999 30.000-34.999 35.000-39.999 40.000-44.999 45.000-49.999 50.000-54.999 55.000-59.999 60.000-64.999 65.000-69.999 70.000-79.999 90% fraktil= 74.167 80.000-89.999 90.000-99.999 100.000-109.999 Over 110.000 4 Sektion 2 Lederne December 2009
Find mere detaljerede oplysninger på www.lederne.dk Man kan bruge redskaberne på Ledernes hjemmeside til at finde mere detaljerede oplysninger om løn, pension m.v. for bestemte stillinger end hvad der er muligt at lave på papir. Tabellerne i det magasin, som du sidder med, viser gruppe for gruppe præcist, hvad de personer, der har svaret, tjener. Men fordi ledernes og deres arbejdsmarked er så varieret, kan det være svært at finde de helt rigtige tal for sig selv. Der er ikke en hel masse personer, der ligesom dig er f.eks. finansdirektør i levnedsmiddelindustrien i Østjylland, er 47 år og har en mellemlang videregående uddannelse, fire lederstillinger i karrieren osv. Og selv om der rent faktisk var en masse ensartede personer, der havde svaret, så ville det fylde en hel telefonbog at trykke alle disse udspecificerede tabeller. Til at løse problemet med at finde tal om sig selv har Lederne udviklet en matematisk statistisk analysemodel. Alle svar fra alle medlemmer hældes ned i én bøtte. Statistikprogrammet sættes til at regne på, hvilke variable der har mest forklaringskraft, og hvor meget hver enkelt betyder. Ud i den anden ende kommer en mængde tal, som viser, hvordan statistikken ville se ud, hvis der faktisk eksisterede en hel masse andre med samme alder, uddannelse, geografi, erfaring, stilling, branche m.v. som dig. Den statistiske model er særdeles robust og pålidelig. Den kommer ud med ganske præcise og detaljerede tal, og de kan ses på www.lederne.dk/loen. Den er det bedste redskab til at vurdere den aktuelle markedssituation for lederes løn. Husk altid: Statistikken er ikke en facitliste, men en markedsanalyse. Kig ikke udelukkende på gennemsnitstallet. Der er særdeles stor individuel variation i lederes lønforhold. Der er ikke to ledere, der er ens, så kig både på gennemsnit og spredningen i lønnen, og vurdér så, hvad markedet kan bære for lige præcis din stilling, din virksomhed, dine kvalifikationer og din indsats. De ledere, der har svaret på spørgeskemaet, som danner grundlag for lønstatistikken, kan på www.lederne.dk/minloen sammenligne deres egne forhold (løn, pension, bonus mv.) med andre ledere, der har tilsvarende stilling, erfaring, uddannelse, branche mv. Tabeller med oplysning om gennemsnitsløn og lønspredning fordelt på stilling kan ses på www.lederne.dk/loen. Lederne December 2009 Sektion 2 5
LEDERLØN 2009 Lønstatistik for ledere i den private sektor De privatansatte ledere har i gennemsnit opnået en lønstigning på 1,9 procent fra september 2008 til september 2009. Det er typisk sådan, at man oplever de største lønstigninger i de første ti år af karrieren. Ledere med indtil fem års erfaring som leder havde en gennemsnitlig lønstigning på 2,8 procent sidste år, ledere med 6-10 års anciennitet en stigning på 3,2 procent og ledere med over 10 års anciennitet en stigning på 1,1 procent. Udvikling i løn og forbrugerpriser 2004-2009 for lønmodtagere og ledere i den private sektor Procent 6 5 4 3 2 1 0 3,0 2,9 2,4 2004-2005 4,2 3,2 2005-2006 1,5 3,5 3,7 2006-2007 1,2 5,6 4,6 4,2 2007-2008 3,0 1,9 0,8 2008-2009 I samme periode er forbrugerpriserne steget med 0,8 procent. Lederne har altså i gennemsnit fået en stigning i reallønnen på 1,1 procent (lønstigning for alle inkl. anciennitet på 1,9 procent minus stigning i forbrugerpriser på 0,8 procent). Ledere Alle lønmodtagere Forbrugerpriser Kilde: Lederløn 2004-2009, Danmarks Statistik samt egne beregninger Lønstigninger 2008-2009 Lønforløb for alle privatansatte 2009 Procent 4 Månedsløn 60.000 3 2,8 3,2 55.000 2 1 1,1 1,9 50.000 45.000 40.000 0 1-5 års anc 6-10 års anc > 10 års anc Alle incl. anc 35.000 0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20 22 24 26 28 Anciennietet som leder år Lønstigningen beregnes ved at sammenligne dette års gennemsnitsløn med sidste års. Der tages højde for, at den enkelte person har fået et års længere erfaring som leder. Gennemsnitslønnen for ledere med 5 års erfaring i år sammenlignes altså med gennemsnitslønnen for personer med 4 års ledererfaring sidste år. Der modregnes for eventuel ændret sammensætning af svargruppen mht. stilling, alder, geografi, branche, sektor og ledererfaring. Lederens løn stiger typisk gennem et langt karriereforløb med de største stigninger i de første ti år af karrieren. Den topper efter gennemsnitlig 20 år som leder, hvorefter gennemsnitslønnen falder en smule. Lederens lønudvikling i løbet af karrieren varierer meget efter uddannelsesniveau. Jo højere uddannelse, jo hurtigere, mere og længere stiger lønnen. Ledere med en erhvervsfaglig uddannelse stiger i løbet af karrieren omkring 11.500 kroner i månedsløn fra en gennemsnitlig startløn som leder på 33.500 til en topløn på i gennemsnit 45.000. For ledere med en længevarende videregående uddannelse stiger lønnen hele 35.000 fra en startløn på i gennemsnit 50.000 til en topløn på omkring 85.000 kroner. De øvrige uddannelsesgrupper ligger mellem disse to yderpoler. 6 Sektion 2 Lederne December 2009
Lønnens sammensætning Lønnens sammensætning varierer fra leder til leder. I den private sektor er det 33 procent, der har et element af bonus, overskudsdeling, resultatløn eller lignende i deres lønpakke. For den gruppe, der har en bonusordning, udgør bonusdelen i gennemsnit 10 procent. Der er kun en lille gruppe af ledere, hvor en betydelig del af lønnen er direkte afhængig af de opnåede resultater. Kun for 2,5 procent af ledergruppen udgør bonussen 20 procent af lønnen eller mere. 10 procent af de privatansatte ledere får tillæg for funktion, kvalifikation, rådighed, overarbejde eller andet. Disse tillæg udgør kun en procent af lønnen for alle privatansatte ledere, men udgør hele 10 procent af lønnen for de, der får tillæggene. Lønsammensætningen for ledere i den private sektor (i procent) Andel af lønnen, der i Andel af lønnen, der i gennemsnit udgøres af Andel af ledere, gennemsnit udgøres af bonus/tillæg (kun ledere der får dette bonus/tillæg (alle ledere) der får bonus/tillæg) Tillæg (kvalifikations- eller funktionstillæg samt tillæg for overarbejde/rådighed) 7 1 10 Bonus 33 3 10 Bonus, overskudsdeling, resultatløn og lignende udgør 7,4 procent af lønnen for topledere, men kun godt to procent for linieledere og betroede medarbejdere uden personaleansvar. Lederniveau Andel af lønnen, der udgøres af bonus, overskudsdeling, resultatløn eller lignende (i procent) Topleder 7,4 Mellemleder 3,7 Linieleder 2,2 Betroede medarbejdere uden personaleansvar 2,3 Bonus for de 20 mest almindelige titler (i procent) De 20 mest almindelige titler Andel af lønnen, der udgøres af bonus Administrerende direktør 9 Direktør 5 Salgschef 5 Afdelingschef 5 Økonomichef 4 Servicechef 3 Butikschef 3 Produktchef 3 Project manager 3 Indkøbschef 3 It-chef 3 Regnskabschef 2 Produktionschef 2 Teamleder 2 Afdelingsleder 2 Projektleder 2 Lagerchef 1 Produktionsleder 1 Driftsleder 1 Værkfører 1 Lønstigninger fordelt efter hovedbrancher Gennem- Stigning Nedre Øvre 90 % Antal snit 2008-2009 kvartil Median kvartil fraktil (i procent) Industri 5.109 49.206 1,8 36.725 44.000 55.496 72.000 Handel 2.478 46.937 2,0 33.500 41.500 54.000 71.128 Service 2.754 55.863 4,0 40.000 51.000 65.000 83.000 Bygge- og anlægsvirksomhed 2.551 48.431 4,5 36.500 44.000 55.000 68.500 Transport og rejse 1.251 48.603 2,1 37.500 43.571 53.561 70.000 Andre brancher 1.027 49.880 1,5 36.000 43.500 55.250 73.610 Den private sektor i alt 15.170 49.911 1,9 36.500 44.800 57.000 74.167 Lederne December 2009 Sektion 2 7
LEDERLØN 2009 Lønstatistik for ledere i den private sektor Løn i den private sektor fordelt på branche Gennem- Nedre Øvre 90 % Antal snit kvartil Median kvartil fraktil Landbrug, gartneri, jagt, skovbrug og fiskeri 161 47.588 36.419 41.750 52.500 69.500 Råstofudvinding, olieindustri og benzinselskaber 152 58.535 44.900 51.000 62.000 87.500 Næringsmidler og drikkevarer 589 49.652 37.110 44.814 57.060 75.000 Tekstil og beklædning 241 44.888 32.000 39.716 50.960 70.000 Træ- og møbelindustri 295 45.805 34.000 39.000 51.300 65.000 Papir- og grafisk industri (inkl. aviser og forlag) 420 49.791 38.490 45.000 55.650 68.500 Kemisk, plast- og medicinalindustri 693 56.652 41.500 50.775 66.000 85.000 Jern- og metalvareindustri 1.256 44.950 35.000 40.275 49.670 63.000 Maskin- og elektronikindustri 905 51.485 39.000 46.000 58.000 75.000 Anden fremstillingsindustri 710 48.679 36.800 44.775 54.415 70.000 Energi- og vandforsyning 282 51.640 40.000 47.000 58.600 70.408 Bygge- og anlægsvirksomhed 1.251 48.603 37.500 43.571 53.561 70.000 Engroshandel 972 53.044 38.000 47.475 61.000 79.850 Detailhandel 1.001 43.291 31.000 37.997 50.000 65.345 Anden handel (inkl. autoværksteder) 505 42.338 33.000 38.500 48.000 60.000 Forretningsvirksomhed/service (inkl. reklame, udlejning, forlystelser, konsulent- og rådgivningsvirksomhed) 822 53.987 40.000 49.500 64.300 80.000 Rengøring 143 43.221 31.000 38.900 47.950 64.000 Renovation 25 48.461 40.000 47.350 52.850 59.400 Hotel- og restaurationsvirksomhed (inkl. kantiner) 339 40.851 31.000 37.000 46.830 60.320 Transport og lagervirksomhed (inkl. rejsebranchen) 1.027 49.880 36.000 43.500 55.250 73.610 Telekommunikation 297 57.978 40.000 50.100 68.058 89.303 Finansiering og forsikringsvirksomhed 374 68.021 50.000 62.000 78.000 98.000 It, databehandling 754 60.322 47.000 55.797 67.000 87.538 Organisationer og foreninger 226 52.279 42.000 49.538 58.000 72.000 Brandvæsen og redningskorps 67 40.563 34.900 37.850 43.000 57.600 Social- og sundhedsinstitutioner, inkl. daginst. 37 41.613 34.342 36.825 43.426 57.086 Undervisning 46 46.547 34.594 40.976 50.000 68.000 Alle brancher 15.170 49.911 36.500 44.800 57.000 74.167 For alle tabeller gælder, at der er udeladt rækker med uoplyst, andet og eventuelt flere små kategorier, men at data for disse grupper er medtaget i totaltallet for neden. Løn i den private sektor fordelt efter alder Gennem- Stigning Nedre Øvre 90 % Antal snit 2008-2009 kvartil Median kvartil fraktil (i procent) 18-30 år 598 35.782 0,3 28.800 34.436 40.230 46.750 31-34 år 1.111 43.055 1,7 33.000 40.000 49.000 60.000 35-39 år 2.526 48.907 3,6 36.700 45.000 56.000 70.000 40-44 år 3.379 51.915 0,7 38.000 46.500 60.000 77.000 45-49 år 2.875 53.117 2,3 38.000 47.500 60.000 80.000 50-54 år 2.268 51.668 4,0 37.500 45.360 58.894 76.000 55-59 år 1.597 49.685 1,0 36.000 43.759 55.000 74.975 Over 60 år 816 48.668 3,0 37.000 44.500 55.073 70.000 Alle 15.170 49.911 1,9 36.500 44.800 57.000 74.167 8 Sektion 2 Lederne December 2009
Løn i den private sektor fordelt efter virksomhedens beliggenhed Gennem- Stigning Nedre Øvre 90 % Antal snit 2008-2009 kvartil Median kvartil fraktil (i procent) København og omegn 4.308 55.478 2,6 40.620 50.000 63.559 82.000 Nord- og Østsjælland 1.501 52.692 4,9 38.500 46.514 59.675 78.000 Vest- og Sydsjælland, Lolland, Falster, Bornholm 858 43.764 1,1 33.000 40.000 50.000 61.600 Fyn med øer 1.069 46.254 4,1 34.500 41.703 52.500 67.000 Sydjylland 2.220 46.964 2,8 35.300 42.650 53.299 69.237 Østjylland 2.216 48.592 3,8 36.000 43.200 55.000 71.355 Vestjylland 1.150 45.531 2,6 34.300 40.924 51.765 66.000 Nordjylland 1.294 44.651 0,5 34.300 40.000 50.000 64.170 Hele Landet 15.170 49.911 1,9 36.500 44.800 57.000 74.167 Lønstatistikken benytter Danmarks Statistiks definition af landsdele. Se kortet på side 10. Detaljeret oplysning om, hvilke kommuner landsdelene består af, kan ses på www.lederne.dk/loen_svar. Løn i den private sektor fordelt efter længste erhvervs- eller videregående uddannelse Gennem- Stigning Nedre Øvre 90 % Antal snit 2008-2009 kvartil Median kvartil fraktil (i procent) Ingen ud over folkeskoleniveau* 741 40.702 32.000 37.164 45.000 54.664 Student/HF/HH/HTX o.l.* 1.200 46.617 34.500 42.200 53.942 69.129 Faglært, erhvervsfaglig uddannelse o.l. 4.138 41.588-1,6 33.250 38.789 46.000 56.040 Kort videregående udd. eller merkonom, teknonom, akademiuddannelse o.l. 3.899 48.364 3,1 37.504 44.810 55.000 68.000 Mellemlang videregående uddannelse eller diplomuddannelse 3.255 56.435 6,9 42.000 51.066 65.000 81.500 Lang videregående uddannelse, master eller mere 1.602 69.219 7,8 50.655 62.369 80.000 104.000 Alle uddannelser 15.170 49.911 1,9 36.500 44.800 57.000 74.167 * Ændring af opdelingen mellem forskellige typer af uddannelser betyder, at der i år ikke kan oplyses stigningsprocent for personer, der ikke har kompetencegivende uddannelse ud over folkeskole eller studentereksamensniveau. Løn i den private sektor fordelt efter virksomhedens størrelse Gennem- Stigning Nedre Øvre 90 % Antal snit 2008-2009 kvartil Median kvartil fraktil (i procent) 1-49 ansatte 4.446 45.548 1,3 34.000 40.600 51.000 68.000 50-99 ansatte 2.044 49.590 5,0 36.000 43.750 56.000 74.350 100-249 ansatte 2.627 49.911 0,7 37.333 45.000 56.400 73.000 250-499 ansatte 1.660 50.775 3,1 38.000 45.813 57.928 75.040 Over 500 ansatte 4.111 54.767 3,6 40.000 49.500 63.000 80.000 Alle virksomheder 15.170 49.911 1,9 36.500 44.800 57.000 74.167 Løn i den private sektor fordelt efter hvor mange ansatte man har ledelsesansvar for Gennem- Gennem- Stigning Nedre Øvre 90 % Antal snit 2008-2009 kvartil Median kvartil fraktil (i procent) Ingen 2.024 46.986 5,1 36.450 43.700 52.871 65.000 1-5 4.292 49.487 6,7 36.500 45.000 56.500 72.000 6-10 2.541 48.764 1,7 36.000 44.000 56.500 72.000 11-50 4.109 49.918 1,1 36.500 44.817 57.117 75.000 Over 50 1.112 62.066-2,0 41.000 54.000 74.120 100.000 Alle 15.170 49.911 1,9 36.500 44.800 57.000 74.167 Lederne December 2009 Sektion 2 9
LEDERLØN 2009 Nordjylland Sydjylland Nord- og Østsjælland Vestjylland Østjylland Fyn m. øer Vest- og sydsjælland, Lolland, Falster, Bornholm København og omegn Den geografiske opdeling i Ledernes lønstatistik og lønberegner følger Danmarks Statistiks opdeling i landsdele. 10 Sektion 2 Lederne December 2009
Pension Kun en ud af tyve ledere har ikke pensionsordning. De fleste har det gennem deres ansættelsesforhold, men der er også en del, som har en privat pensionsordning, eventuelt som supplement til arbejdsmarkedspensionen. I dag er det kun 5,1 procent, der ikke er ved at sikre årene efter deres tilbagetrækning via en pensionsordning. Den gennemsnitlige indbetaling til pension er faldet en smule til 11,9 procent. Tre ud af fire privatansatte ledere indbetaler mindst 8,4. procent til pension, og kun hver tiende sparer mindre end 6 procent op. På www.lederne.dk/lederloen er der mulighed for at se pensionsdækningen for forskellige stillingskategorier. Andel af ledere med pension Procent 60 50 40 30 20 10 0 38,4 51,8 12,4 Pension ifølge overenskomst Anden pension der er en del af ansættelsesforholdet Privat pension Ingen pension 5,1 En person kan have mere end en pensionsordning, hvorfor summen er over 100 procent. Personalegoder Som et supplement til lønnen har de fleste ledere andre elementer i deres lønpakke. Det drejer sig for eksempel om firmabil, fri telefon og betalt computer på privatadressen. Der har gennem de senere år været en stigende interesse for at sammensætte lønnen mere individuelt, og tendensen er stadig stigende. I dag har 66 procent af alle ledere i den private sektor en telefon, der betales af arbejdsgiveren, mens det er godt og vel hver fjerde, som har firmabil. Også fri avis og betalt hjemme-pc anvendes i mange lønpakker. Aftaler om outplacement/genplacering i tilfælde af, at man mister sit job, er et relativt nyt element, og i dag er det stadig kun 2 procent af lederne, der har skrevet en sådan aftale ind i deres kontrakt. Til gengæld er medarbejderordninger med betalt syge- og sundhedsforsikring steget kraftigt de seneste år. I dag har 60 procent af lederne i den private sektor en forsikring som en del af den supplerende aflønning. 13 procent af lederne får idrætsog motionstilbud betalt af virksomheden. Den ekstra store vækst i andelen med betalt hjemme-pc fra 2008 til 2009 kan være påvirket af, at svarene til lønstatistikken i år udelukkende er indtastet på internettet, så ledere, der bruger computer, kan være repræsenteret højere. Andel af ledere med forskellige personalegoder som led i ansættelsen 70 Procent 60 60 6366 55 60 56 59 50 40 43 39 4446 30 20 10 0 Fri telefon 23 Sundhedsforsikring Betalt hjemme-pc 27 27 26 26 Firmabil 2021 19 20 Fri avis 15 16 13 1 1 2 2 14 12 7 4 Idræts- eller Aftale om Andre motionstilbud outplacement personalegoder 2005 2007 2008 2009 Lederne December 2009 Sektion 2 11
LEDERLØN 2009 Lønstatistik for ledere i den private sektor Aflønning med aktier Andelen af ledere, der har en eller anden form for aktieløn som en del af deres aflønning, er i år 6,4 procent. Det er et fald i forhold til sidste år, hvor det var 8,7 procent. Tallet var svagt stigende de foregående fem år. Det er typisk de højestlønnede ledere, der har aktieaflønning som en del af den samlede løn. Blandt gruppen af ledere med en månedsindkomst på over 100.000 kroner har 25 procent en eller anden form for aktieaflønning, mens det kun drejer sig om 3 procent af lederne, der tjener mindre end 40.000 kroner om måneden. Andel af ledere i privat sektor med forskellige former for aktieaflønning 10 8 6 4 2 0 Procent 7,3 2005 7,5 2006 8,3 2007 8,7 2008 6,4 2009 Andel af forskellige indkomstgrupper, der har aktieaflønning som en del af lønnen Procent 50 40 30 20 10 0 3,2 Under 30.000 2,9 30.000-39.999 5,5 40.000-59.999 12,6 60.000-99.999 24,5 Over 100.000 Månedsløn Udbredelsen af aktieløn varierer meget fra branche til branche Andel med aktieaflønning fordelt på brancher ( i procent) Branche 2009 Finansiering og forsikringsvirksomhed 22,8 Råstofudvinding, olieindustri og benzinselskaber 16,4 Kemisk, plast- og medicinalindustri 13,5 Telekommunikation 12,5 It, databehandling 12,2 Forretningsvirksomhed/service (inkl. reklame, udlejning, forlystelser, konsulent- og rådgivningsvirksomhed) 8,3 Maskin- og elektronikindustri 7,6 Andet 5,8 Transport og lagervirksomhed (inkl. rejsebranchen) 5,7 Anden fremstillingsindustri 5,7 Næringsmidler og drikkevarer 5,6 Engroshandel 5,6 Energi- og vandforsyning 5,4 Anden handel (inkl. autoværksteder) 5,4 Træ- og møbelindustri 4,8 Detailhandel 4,4 Undervisning 4,3 Renovation 4,0 Papir- og grafisk industri (inkl. aviser og forlag) 3,8 Bygge- og anlægsvirksomhed 3,8 Organisationer og foreninger 3,5 Brandvæsen og redningskorps 3,0 Rengøring 2,8 Jern- og metalvareindustri 2,7 Tekstil og beklædning 2,1 Hotel- og restaurationsvirksomhed (inkl. kantiner) 2,1 Landbrug, gartneri, jagt, skovbrug og fiskeri 1,9 Alle ledere i den private sektor 6,4 12 Sektion 2 Lederne December 2009
Klausuler i ansættelsen Hver femte leder er omfattet af begrænsninger i muligheden for, hvilke ansættelser vedkommende kan tage fremover. Antallet af ledere med klausul er nogenlunde konstant. Klausuler i ansættelsen (i procent) Anvendelse af kundeog konkurrenceklausuler 1999 2001 2003 2005 2006 2008 2009 Ingen klausul 80,3 79,0 77,5 78,4 80,3 80,9 79,1 Konkurrenceklausul 18,6 19,4 20,7 19,4 17,8 16,9 15,9 Kundeklausul 3,1 4,5 5,5 6,5 6,1 6,4 5,4 Jobklausul 4,0 Heraf Både kunde- og konkurrenceklausul 2,0 2,9 3,7 4,3 4,2 4,2 3,3 Både kunde- og jobklausul 0,6 Både job- og konkurrenceklausul 1,1 Både kunde-, job- og konkurrenceklausul 0,6 En del ledere har mere end en klausul. Derfor giver det mere end 100 procent, når man tæller sammen. 2009 er første år, hvor der er spurgt om jobklausuler. Dette er en konsekvens af en lovændring, der kræver, at arbejdsgiver oplyser medarbejder om eksistensen af sådanne aftaler. Udbredelse af mobilitetsbegrænsende klausuler for de 25 mest udbredte titler Andel med klausul (i procent) Administrerende direktør 64,9 Direktør 53,3 Salgsdirektør 46,0 Manager 37,1 Salgschef 33,3 Produktionschef 31,6 Produktchef 30,7 Driftsleder 29,1 Afdelingschef 28,6 Butikschef 27,7 Afdelingsleder 27,0 Project manager 26,4 Produktionsleder 26,0 Servicechef 25,6 Værkfører 25,2 Indkøbschef 25,0 Logistikchef 23,2 Projektleder 22,7 Kvalitetschef 21,3 Bogholder 21,1 Økonomichef 20,8 Lagerchef 20,1 Teamleder 19,1 Regnskabschef 16,5 It-chef 16,5 Lederne December 2009 Sektion 2 13
LEDERLØN 2009 Lønstatistik for ledere i den offentlige sektor I forhold til det private arbejdsmarked ligger lønningerne for ledere i den offentlige sektor en del lavere. I gennemsnit tjente en leder i den offentlige sektor 42.467 kroner i september måned 2009 inklusiv bonus, tillæg, personalegoder og pension. Den gennemsnitlige lønstigning for offentligt ansatte har været på 4,3 procent det sidste år. Lederlønninger i den offentlige sektor Gennem- Stigning Nedre Øvre 90 % Antal snit 2008-2009 kvartil Median kvartil fraktil (i procent) Stat 318 46.159 2,7 34.719 42.508 52.099 65.000 Kommuner/regioner 771 38.810 5,2 32.000 37.000 43.099 50.600 Selvejende institutioner 624 45.062 3,8 34.825 42.149 50.535 62.100 Den offentlige sektor i alt 1.713 42.467 4,3 33.000 39.500 47.723 58.410 Lønstigningen beregnes ved at sammenligne dette års gennemsnitsløn med sidste års. Der tages højde for, at den enkelte person har fået et års længere erfaring som leder. Gennemsnitslønnen for ledere med 5 års erfaring i år sammenlignes altså med gennemsnitslønnen for personer med 4 års ledererfaring sidste år. Der modregnes for eventuel ændret sammensætning af svargruppen mht. stilling, alder, geografi, branche, sektor og ledererfaring. Lønnens sammensætning Lønsammensætningen for ledere i den offentlige sektor ( i procent) Andel af lønnen, der i Andel af lønnen, der i gennemsnit udgøres af Andel af ledere, gennemsnit udgøres af bonus/tillæg (kun ledere der får dette bonus/tillæg (alle ledere) der får bonus/tillæg) Tillæg (kvalifikations- eller funktionstillæg samt tillæg for overarbejde/rådighed) 54 8 16 Bonus 18 1 8 Løn i den offentlige sektor fordelt på branche Antal Gennemsnit Nedre kvartil Median Øvre kvartil 90 % fraktil Offentlig administration 356 42.174 34.054 40.000 46.940 56.407 Brandvæsen og redningskorps 7 42.447 28.000 30.986 69.040 74.203 Social- og sundhedsinstitutioner, inkl. daginst. 378 36.901 31.409 35.000 41.415 46.700 Undervisning 174 42.266 34.500 40.000 47.000 55.760 Energi- og vandforsyning 103 48.040 38.930 44.742 52.000 60.000 Bygge- og anlægsvirksomhed 14 41.442 33.789 40.799 49.955 51.000 Detailhandel 18 36.700 28.451 33.000 39.000 59.500 Forretningsvirksomhed/service (inkl. reklame, udlejning, forlystelser, konsulent- og rådgivningsvirksomhed) 63 48.077 38.200 47.111 52.000 68.775 Rengøring 13 32.933 26.748 33.607 38.000 39.325 Renovation 14 53.600 39.952 47.097 60.000 75.000 Hotel- og restaurationsvirksomhed (inkl. kantiner) 30 38.466 28.801 32.750 45.000 55.537 Transport og lagervirksomhed (inkl. rejsebranchen) 61 52.790 34.678 44.500 61.000 95.000 It, databehandling 17 44.315 38.000 45.610 51.875 58.000 Organisationer og foreninger 95 50.420 39.772 47.500 57.370 70.998 Total 1.713 42.467 33.000 39.500 47.723 58.410 14 Sektion 2 Lederne December 2009
Løn i den offentlige sektor fordelt efter længste erhvervs- eller videregående uddannelse Antal Gennemsnit Nedre kvartil Median Øvre kvartil 90 % fraktil Ingen ud over folkeskoleniveau 59 34.991 29.500 32.883 40.000 45.556 Student/HF/HH/HTX o.l. 80 43.122 32.729 40.217 52.550 60.905 Faglært, erhvervsfaglig uddannelse o.l. 336 37.466 31.100 35.300 41.000 49.500 Kort videregående udd. eller merkonom, teknonom, akademiuddannelse o.l. 315 42.181 33.000 40.096 47.000 56.834 Mellemlang videregående uddannelse eller diplomuddannelse 672 42.399 33.865 39.900 47.179 56.648 Lang videregående uddannelse eller masteruddannelse 214 53.035 41.522 49.814 59.903 74.805 Alle uddannelser 1.713 42.467 33.000 39.500 47.723 58.410 Løn i den offentlige sektor fordelt efter alder Antal Gennemsnit Nedre kvartil Median Øvre kvartil 90 % fraktil 18-30 år 33 33.024 29.200 32.096 35.000 39.000 31-34 år 79 38.601 30.800 34.695 44.100 55.000 35-39 år 189 41.463 33.500 38.500 47.000 56.000 40-44 år 312 44.029 34.000 41.000 50.159 61.988 45-49 år 347 43.264 33.927 40.600 48.000 58.822 50-54 år 350 41.460 32.630 39.000 45.750 54.876 55-59 år 264 42.864 33.000 39.700 47.500 58.998 Over 60 år 139 44.542 34.932 40.850 50.159 60.000 Alle aldersgrupper 1.713 42.467 33.000 39.500 47.723 58.410 Løn i den offentlige sektor fordelt efter arbejdspladsens beliggenhed Antal Gennemsnit Nedre kvartil Median Øvre kvartil 90 % fraktil København og omegn 457 46.963 36.000 43.403 53.000 65.000 Nord- og Østsjælland 178 40.815 33.200 38.300 45.000 58.000 Vest- og Sydsjælland, Lolland, Falster, Bornholm 153 41.054 32.500 39.136 45.088 52.000 Fyn m øer 151 40.694 32.067 39.038 46.262 53.000 Sydjylland 221 42.263 32.966 39.000 47.298 58.268 Østjylland 214 40.483 32.262 39.156 46.097 55.440 Vestjylland 118 39.650 31.700 37.861 43.450 52.105 Nordjylland 161 39.704 32.000 36.295 44.150 52.550 Hele landet 1.713 42.467 33.000 39.500 47.723 58.410 Lønstatistikken benytter Danmarks Statistiks definition af landsdele. Se kortet på side 10. Detaljeret oplysning om, hvilke kommuner landsdelene består af, kan ses på www.lederne.dk/loen_svar. Lederne December 2009 Sektion 2 15
LEDERLØN 2009 Lønstatistik for ledere i den offentlige sektor Løn i den offentlige sektor fordelt efter institutionens størrelse Antal Gennemsnit Nedre kvartil Median Øvre kvartil 90 % fraktil 1-49 ansatte 511 40.410 32.371 37.650 45.000 55.000 50-99 ansatte 230 43.799 33.800 40.818 48.583 60.000 100-249 ansatte 268 41.239 32.500 38.000 45.300 56.000 250-499 ansatte 143 41.956 33.500 39.308 47.917 54.867 Over 500 ansatte 511 45.147 35.000 42.464 51.500 62.000 Alle 1.713 42.467 33.000 39.500 47.723 58.410 Løn i den offentlige sektor fordelt efter hvor mange man har ledelsesansvar for Antal Gennemsnit Nedre kvartil Median Øvre kvartil 90 % fraktil Ingen 157 41.446 33.163 39.455 45.400 52.372 1-5 297 42.923 33.000 40.000 48.600 58.969 6-10 283 41.858 32.883 39.464 47.513 58.633 11-50 676 41.716 33.194 38.773 46.809 56.000 Over 50 188 48.502 37.000 43.127 53.000 74.805 Alle 1.713 42.467 33.000 39.500 47.723 58.410 Pension Pensionsdækningen er næsten fuldstændig i den offentlige sektor, idet kun 2 procent af lederne ikke har en eller anden form for pensionsdækning. I gennemsnit udgør ledernes eget samt arbejdsgiverens bidrag til pension 14,2 procent af lønnen. Personalegoder Der ses en betydelig vækst i mængden af personalegoder for offentligt ansatte ledere år efter år. Men set i forhold til ledere i den private sektor har de offentlige ansatte stadig væsentligt færre skattepligtige personalegoder. 45 procent af ledere i den offentlige sektor har fri telefon, og lige så mange har betalt hjemme-pc, mens 13 procent har fri avis. Hver femte har sundhedsforsikring som led i ansættelsen, mens 17 procent har idræts- og motionstilbud. Til gengæld har kun 4 procent en firmabil sammenlignet med 26 procent af de privat ansatte ledere. Andel af ledere med pension Andel af ledere med forskellige personalegoder som led i ansættelsen Procent 70 66,2 70 Procent 60 60 50 40 30 20 10 0 7,3 25,6 Tjenestemandspension 9,0 2,0 50 40 30 20 10 0 3339 4145 40 4346 34 Fri telefon 18 21 20 9 Sundhedsforsikring Betalt hjemme-pc 4 6 7 4 Firmabil 12 14 14 13 Fri avis 18 27 Idræts- eller motionstilbud 1 2 1 Aftale om outplacement 11 5 5 Andre personalegoder Pension ifølge overenskomst Anden pension der er en del af ansættelsesforholdet 2005 2007 2008 2009 Privat pension Ingen pension 16 Sektion 2 Lederne December 2009
Analyse af forskellen i lønnen mellem mandlige og kvindelige ledere Kvindelige ledere tjener mindre Ledernes lønstatistik viser en betydelig lønforskel mellem mænd og kvinder. Hvor de mandlige ledere i gennemsnit tjener 50.840 kroner om måneden, må deres kvindelige kolleger nøjes med at få 43.858 kroner. Månedsløn for kvindelige og mandlige ledere Gennemsnitsløn Kvinder 43.858 Mænd 50.840 Lønforskellen betyder, at der er en umiddelbar lønforskel på 13,7 procent. Imidlertid er der stor forskel på, hvilke job mænd og kvinder har, så dette tal siger ikke direkte, om mænd tjener mere end kvinder for samme arbejde. For at give et bedre sammenligningsgrundlag er der derfor foretaget en rensning af resultaterne, så man kan isolere den kønsbestemte forskel. Den korrigerede lønforskel viser, at kvindelige ledere i gennemsnit tjener 7,8 procent mindre end mænd for det samme job. Der er her taget højde for: At der er flere mandlige ledere i den private sektor, hvor lønnen er højere At mænd typisk er ansat i brancher, hvor lønnen er højere At mænd i gennemsnit har et højere uddannelsesniveau At mænd og kvinder har forskellige titler At mænd i gennemsnit har længere anciennitet som ledere At mænd i gennemsnit har ansvar for flere ansatte At kvindelige ledere i gennemsnit er yngre At andelen af kvindelige ledere er større i de store byer, hvor lønnen er højere Så meget tjener kvindelige ledere mindre end deres mandlige kolleger (i procent) Faktisk lønforskel 13,7 Korrigeret lønforskel 7,8 Kvindernes lønefterslæb er steget Mindre lønforskel i offentlig end i privat sektor Lederne opgjorde i 2003 for første gang lønforskellen mellem mandlige og kvindelige ledere. Den korrigerede lønforskel blev opgjort til 6,5 procent. Det kan altså konstateres, at den lønforskel, der ikke kan forklares med andet end køn, er efter at have været konstant de foregående 5 år steget i år. Lønstrukturen og løndannelsen er meget forskellig i den offentlige og den private sektor. Derfor er der lavet en opdeling af resultaterne på de to sektorer. Lønforskellen i den offentlige sektor betyder, at der er en umiddelbar lønforskel på 5.539 kroner om måneden eller 12,4 procent. Den korrigerede lønforskel viser, at mandlige ledere i den offentlige sektor i gennemsnit tjener 5,0 procent mere for det samme job. Dermed er der mindre uforklaret lønforskel på mandlige og kvindelige ledere i den offentlige sektor end i det private erhvervsliv, hvor lønforskellen kan beregnes til 8,1 procent for to identiske job. Så meget tjener kvindelige ledere mindre end deres mandlige kolleger (i procent) Korrigeret lønforskel 2003 6,5 Korrigeret lønforskel 2008 6,5 Korrigeret lønforskel 2009 7,8 Månedsløn for kvindelige og mandlige ledere Gennemsnitsløn Offentlig sektor Kvinder 39.297 Mænd 44.836 Privat sektor Kvinder 44.856 Mænd 51.334 Faktisk og korrigeret lønforskel for kvinder og mænd (i procent) Offentlig sektor Faktisk lønforskel 12,4 Korrigeret lønforskel 5,0 Privat sektor Faktisk lønforskel 12,6 Korrigeret lønforskel 8,1 Lederne December 2009 Sektion 2 17
LEDERLØN 2009 Analyse af forskellen i lønnen mellem mandlige og kvindelige ledere Uddybende tabeller For at nuancere hovedresultaterne i undersøgelsen er der lavet en række uddybende tabeller, der viser eventuelle forskelle på lønnen for mandlige og kvindelige ledere. Korrigerede lønforskelle for ledere ansat i forskellige brancher Korrigeret lønforskel (i procent) Industri 6,5 Energi- og vandforsyning 3,9 Bygge- og anlægsvirksomhed 10,4 Handel 7,6 Anden service 8,0 Hotel- og restaurationsvirksomhed 8,6 Transport 4,2 Organisationer og foreninger -0,1 Alle ledere 7,8 Korrigerede lønforskelle for ledere afhængig af alder Korrigeret lønforskel (i procent) -30 år 10,1 31-34 år 7,4 35-39 år 8,9 40-44 år 7,3 45-49 år 7,2 50-54 år 5,8 55-59 år 7,4 Alle aldersgrupper 7,8 Korrigerede lønforskelle for ledere ansat på forskellige ledelsesniveau Procentvis lønforskel (i procent) Topleder 6,6 Mellemleder 6,8 Linieleder 7,1 Betroet medarbejder uden personaleansvar 8,4 18 Sektion 2 Lederne December 2009