Christina Holm-Petersen og Laura Emdal Navne Ledelse af brugerinddragelse - Tre casebaserede eksempler
2 Disposition Introduktion: status for brugerinddragelse anno 2013 Hvorfor brugerinddragelse er en ledelsesopgave Mål med brugerinddragelse Barrierer for brugerinddragelse Tre eksempler fra danske hospitalsafdelinger Tre idealtyper af inddragelse
3 Introduktion Hvordan står det til med brugerinddragelsen på danske sygehuse i det 21. århundredes Danmark? Brugerinddragelse flertydigt begreb, mange forståelser, mange mål & mange barrierer Haves: en jungle! Ønskes: struktur og resultater?!!! Hvilken rolle spiller ledere i sundhedsvæsenet i realisering af brugerinddragelse?
4 Hvad er målet/målene? 1. At tæmme sundhedsudgifterne? 2. At håndtere kronikerudfordringen? 3. Bedre kvalitet? 4. Sammenhæng i sundhedsvæsenet? 5. Ligeværdig, etisk deltagelse? 6. At ændre professionskulturer? 7. Legitimering?
5 Målene er ikke ligegyldige for ledelsesindsatsen! Mål skaber motivation og potentiel demotivation! Strategisk implementering forudsætter at målene er kendte, bevidste for lederen. Man må kende målene for at kunne vurdere, om indsatsen virker. Der er forskellige barrierer knyttet til forskellige mål.
6 De kendte barrierer (kogt ned til ) Fagprofessionel modstand (ikke vigtigt, for tidkrævende, ønsker ikke at dele viden og beslutningskompetence, mener ikke det er godt for patienterne). Ikke universel gyldighed (ikke alle patienter i tilstand hvor muligt at inddrage, ikke altid etisk, ikke alle patienter forventer/ønsker inddragelse) System modstand (incitamenter, standarder, driftsfokus, organisering og produktivitetspres)
Brugerinddragelse er en ledelsesopgave Kulturbærere vise vejen Måden man taler om brugerne på Sætte brugerinddragelse på dagsordenen, prioritere, sætte rammer og organisere arbejdet så det understøtter brugerinddragelse Ressourceallokering & efteruddannelse
Undersøgelsesspørgsmål Hvad er det, de gør, de ledere, der lykkes hermed? Hvordan har lederne overvundet potentielle barrierer? Hvorvidt understøtter den organisatorisk kontekst inddragelse? 8
9 Undersøgelsesdesign Litteraturstudie Observation Interview
Tre cases Glostrup: Den Involverende Stuegang Aarhus: Et fleksibelt ambulatorium med Ambuflex Frederiksberg: Kvalitetsmøder & patientdagbøger 10
11 Glostrup Apopleksienhed - Den involverende stuegang Mål med implementering af DIS: Fra ydmygende stuegang til Ligeværdigt partnerskab Åbent samtale- og beslutningsrum Effektivisering af mødeform Samlingspunkt i fusion Fastholdelse af medarbejdere Valg af brugerinddragelsestiltag: Den involverende stuegang Stuegang 1 g/ugen, fast tid, 30 min. Patient, pårørende og alle fagperson er deltager. Ingen formøder. Ingen beslutning er uden om patienten. Rehabilitering efter apopleksi
Ledelsesstrategi Glostrup Jeg føler, at jeg har været med i forløbet, selvom jeg ikke har været her før i dag (Pårørende) Et synligt behov for omorganisering af arbejdet. Et enigt (tværfagligt) ledelsesteam Sprang projektstadiet over og gik direkte i drift Ledelsen overbeviser med ord og handling i det daglige kliniske arbejde Prioriterer kompetenceudvikling. Vi har implementeret det kæft, trit og retning-agtigt vi ville afprøve konceptet og det fik en blåstempling (Apopleksiansvarlig overlæge) Den overlæge, der fik ideen er stadig involveret. Hun går stadig stuegang. Terapeuterne har stadig de personer med, som har committed sig. Det hjælper naturligvis. (Terapeut) 12
Aarhus Epilepsiambulatorium - Ambuflex Mål Kvalitetsløft Afkorte ventetider Undgå unødige kontroller Imødese arbejdspres Opgaveoverdragelse Valg af brugerinddragelsestiltag: Brugerstyret, fleksibelt ambulatorium Epilepsipatienter For mig er ideen i det, at vi bruger tiden der, hvor der er mest brug for ekspertisen (Ledende overlæge) Når man siger til patienterne: Så kom når I vil. Så kommer de faktisk ikke. (Ledende overlæge) Patient rapporterede oplysninger i spørgeskema om: patientens behov for kontakt, anfalds historik, helbred, trivsel mv. Sygeplejersker (og læger) screener skemaer, sorterer patienter efter behov for kontakt Udviklet af Vestkronik, Hospitalsenhed en, Vest. 13
14 Ledelsesstrategi Aarhus Lederne motiverer ved at gå foran Hårdt benarbejde Retningspapirer til medarbejdere Ledelsesopbakning oppe fra Jeg gør det selv og håber de andre bliver inspireret eller motiveret, og kan se fordelene med tiden (Ledende overlæge) Hvis jeg kan få lov til at bestemme, hvordan jeg vil have kontakt med hospitalet ( ) For mig er det win win (Patient) Man skal ville det pga. løft i kvalitet. Det er et kæmpe arbejde ( ) vi har på sygeplejesiden brugt masser at kræfter på det (Afdelingssygeplejerske)
15 Frederiksberg ortopædkirurgiske afdeling - Kvalitetsmøder, patientdagbog, USB journal Mål Høj patienttilfredshed Servicekultur Fastholde efterspørgsel fra patienter Økonomisk overlevelse Ruste patienter til selv-træning efter tidlig udskrivning. Valg af brugerinddragelsestiltag Kvalitetsmøder & patientdagbog Det er et stort arbejde at præge hele organisationen i retning af: Vi er til for patienterne, og vi er en service (Ledende overlæge) Patienter inviteres fast dag, fast tid, til at fortælle ledelsen om gode og dårlige oplevelser under indlæggelse. Patienter tilbydes en patientdagbo g med detaljeret information om operation og indlæggelse, mulighed for selv at skrive spørgsmål ned, samt får udleveret røntgenbilled er (før og efter OP) på USB. Dagkirurgi knæ- og hofter
Ledelsesstrategi Frederiksberg Skaber servicekultur via direkte patientfeedback Går selv foran (klinisk aktiv) Skaber god teknisk understøttelse At holde mødet giver kultur i afdelingen. Vi signalerer fra ledelse, at patientens oplevelse er vigtig. ( ) De begynder at arbejde efter, at de ved, at patienterne har nogle reaktioner, følelser, meninger og en feedback til dem. De behandler ikke på en ren tavle eller en dum dør eller en passiv krop (Ledende overlæge) Det var som at bo på hotel (patient) De hvide kitler skal være i mindretal og så gør vi lidt grin med os selv (Ledende overlæge) 16
17 Hvilke mål har afdelingerne nået? Mere tilfredse patienter/pårørende på alle tre afdelinger En mere hensigtsmæssig organisering af arbejdet Et nyt udgangspunkt for mødet og relationen mellem patient, pårørende og behandlere
18 Tre idealtypiske former for brugerinddragelse Der afspejler det primære mål 1. Serviceminded (princip professionel styring) ydelser tilrettelægges efter brugernes behov. 2. Faciliterende (princip brugerstyring) brugeren beslutter hvornår og hvilke ydelser er relevante. 3. Ligeværdigt partnerskab (princip delt styring) viden og beslutninger deles.
Brugerinddragelsens fremtid afhænger af Ledelse af brugerinddragelse forudsætter en forståelse af mål og udfordringer Brugerinddragelse skal organiseres, ledes og diskuteres som en opgave, der kræver professionelle skills og understøttende systemer. ledelsen må træffe valg og lægge strategi 19