Kulturplaner fra velfærdsplanlægning til kulturel byudvikling bogværket
nd- hold
Kulturplaner 3 4 Indledning 80 Del 2 Kulturel byudvikling i Køge 16 18 Del 1 perspektiver på byudvikling Carsten Thau Arkitekturen i kulturens strømme betragtninger i anledning af nutidig byudvikling 82 90 Henrik Reeh Kulturplan for en købstad bagtanker og forhistorier Køge Kommune Kulturplan for Søndre Havn og Stationsområdet i Køge 28 38 48 Jens Kvorning (interview) At reagere på byen fra den bare mark til den globale by Peter Schultz Jørgensen Den foranderlige by midt i paradigmeskiftet Rune Fjord og Helene Øllgaard Den levende by kreativitet som katalysator 128 130 146 160 Del 3 Kulturel byudvikling i Danmark Sønderborg Havn mens vi venter på Gehry Trekroner bydelen og danmarkshistorien Odense Havn byen, der ville have en havn 56 62 68 74 Christine Buhl Andersen Mellem poesi og brutalitet når kunst møder byplanlægning Per Schulze Bevægelseskulturen i byens rum Christian Pagh Et spørgsmål om værtskab om samspillet mellem kulturudvikling og byliv Michael Lauenborg Havne udvikling og afvikling 178 194 204 220 222 DVD Kvarterløft Nordvest fra Nordværst til Nord Best Byudviklingens politikker parterne og pengene Konklusioner Bidragyderne Litteratur Kenneth A. Balfelt og Ulrik Weck En ny bydel
ndledning I
ndledning
6 indledning Indledning Af Jan Bruun Jensen Kulturafdelingen, Køge Kommune I Danmark har mange havne gennem de seneste 15-20 år mistet deres oprindelige funktion som fiskeri- eller industrihavn. På den baggrund har organisationen Bygningskultur Danmark foretaget en undersøgelse af danskernes forhold til udvikling og bevaring af havneområder. Den viser, at ca. halvdelen af danskerne mener, at de tidligere havneområder skal bruges til boliger. Lige så mange lægger vægt på, at de samtidig bruges til rekreativ havnekultur, og faktisk lige så mange ønsker også cafeer, restauranter og kulturinstitutioner. Kun lidt færre ønsker sig produktions- eller videnserhverv. Dette siger naturligvis ikke, at halvdelen af danskerne ønsker at plastre en hel havn til med boliger. Eller med kulturinstitutioner. Men undersøgelsen viser, at stort set alle danskere ønsker sig levende byområder med en mangfoldighed af funktioner og tilbud, mens en god del af det oprindelige miljø bevares. Der er ingen grund til at tro, at dette forhold alene gælder for havnene. En undersøgelse af danskernes ønsker til omdannelse af fx bynære industriområder må umiddelbart antages at tegne samme billede. Imidlertid har der været tendens til under de senere års omlægning af de funktionstømte havne at fokusere på at udnytte mulighederne i et stærkt boomende boligmarked. I indledningen til undersøgelsen siger Thomas Martinsen, direktør i Bygningskultur Danmark: Havnen er det perfekte sted at bo. Man har frit udsyn til himmel og hav, og man er tæt på byens liv. Men der er et alt for ensidigt fokus på boliger med god udsigt, som langt fra er nok til at genskabe havnens puls. Der er brug for helhedstænkning og ambitioner om at gøre havnen til en levende bydel, hvor boliger og erhverv ligger side om side med caféliv og rekreative tilbud. Projekteret på den rigtige måde er en havn også med til på en gang at bevare og udvikle hele byens egen karakter. Denne udfordring har Køge Kommune taget op under udviklingen af tre centrale byområder Søndre Havn, Stationsområdet og Collstrupgrunden. Områderne skal udtrykke den traditionelle bys kvaliteter med både funktionsblanding og funktionstæthed. De skal på samme tid repræsentere en bevaring og en udvikling af byens og havnens karakteristika. Og så skal de byde på ideale løsninger på det moderne livs behov i forhold til bolig, handel, service og transport samt naturligvis oplevelse og udfoldelse inden for kultur, kunst og idræt samt rekreative muligheder. Udfordringerne i Køge Siden indvielsen af S-banens sidste strækning fra Solrød i 1983, kan Køges udvikling ikke længere betragtes alene under købstadens synsvinkel, men må i stadigt højere grad anskues som en del af og en konkurrent til hovedstadsområdets samlede tilbud inden for bolig, erhverv og kultur. Køges bymæssige profil kan således karakteriseres som en købstad i hovedstadsområdet. Køge blev tildelt sine købstadsprivilegier i 1288 og rummer en mængde historiske kvaliteter med torvet og omkringliggende bygninger, hvoraf en del heriblandt Køge Rådhus stammer fra 1500-tallet. Selve bystrukturen for det centrale Køge antages at være den samme som i 1400-tallet. Køge har stadig en velbevaret midtby, som i sammenhæng med moderne institutioner, god tilgængelighed og nærheden til hovedstaden gør byen attraktiv for både nuværende og tilflyttende borgere og virksomheder. Samtidig står Køge over for en række æstetiske og funktionelle udfordringer. Udfordringerne er de samme som for de fleste andre danske byer, som er både begunstiget med og belastet af det 20. århundredes industrialisering og sådan set også af dét, man kunne kalde opsvingets æstetik. Tiden har været nådig ved den gamle midtby, mens den nyere midtby med blandt andet Stationsområdet er hår-
Kulturplaner 7 Kalvebod Brygge i København, hvor man har suppleret kontorbyggeriet med en publikumsrettet funktion dere ramt af 1960 erne og 1970 ernes tilfældige og lidt for pludselige tilbygninger. Køges nuværende stationsområde er således præget af dårlig arealudnyttelse og af en udtalt mangel på et sammenhængende æstetisk udtryk. Søndre Havns historie går ikke helt så langt tilbage. Den industrielle anvendelse indledtes med åbningen af Codanværftet i 1918, og i løbet af 1920 erne etableredes en række brændsels- og foderstofvirksomheder, blandt andre Øernes Andels Foderstofforening, hvis silopakhus blev taget i brug i 1926 og stadig udgør et markant element i havnens profil. Før den industrielle anvendelse lå området væsentligst hen som uudnyttede strandenge, mens det gennem de seneste 150 år og helt frem til i dag har tilbudt forskellige rekreative muligheder. Fx etableredes den første søbadeanstalt på Søndre Strand allerede i midten af 1800-tallet.
8 indledning Nederst i billedet ses Køges Søndre Havn. Sammen med Stationsområdet og Collstrupgrunden udgør byudviklingsområdet 25 ha Målsætningerne for byudviklingen Det samlede udviklingsområde på 25 ha byder på enestående muligheder for en væsentlig opgradering og udvidelse af de bymæssige funktioner. Udviklingsområdet består af de tre delområder: Søndre Havn, som er et industriområde under afvikling, men med fortsat drift af havnerelaterede erhverv i delområder i de næste 10-15 år. Tanken er her at skabe en helt ny bydel med mange boliger, en del kontorerhverv og derudover en række kulturelle funktioner. Bebyggelsens udformning skal tage udgangspunkt i de kvaliteter, som allerede findes i området, herunder nærheden til vandet, både som havnekaj og som strand. Stationsområdet, som er en knopskydning på den historiske bymidte og som sådan skal rumme en markant udvidelse af bymidtens nuværende detailhandel. Derudover skal der være plads til kontorerhverv og et mindre islæt af boliger. De trafikale sammenhænge for fodgængere, cyklister og bilister skal sikres, og der skal tages vidtgående hensyn til integration mellem nuværende og historiske bygninger. Endelig skal der etableres gode, sammenhængende parkeringsløsninger. Collstrupgrunden, hvis særlige kvalitet er den stationsnære beliggenhed, der specielt i en fremtidig situation med hurtige togforbindelser til København vil give en unik mulighed for udvikling af et moderne, bæredygtigt erhvervsområde.
Kulturplaner 9 Køge Byråd har gennemført en proces, som foreløbigt er resulteret i Visionsplan Stationsområdet og Søndre Havn og Kulturplan for Søndre Havn og Stationsområdet. Begge plandokumenter indgår som en del af arbejdsgrundlaget, når man går i gang med den fysiske planlægning og udvikling. Under dette forarbejde har det blandt andet været en gennemgående målsætning ikke at udpege særlige kulturstrøg eller omvendt særlige boligkvarterer eller handelsområder for således at undgå zoneplanlægning og monofunktionalisme. Det har tværtimod været målsætningen at lade de forskellige funktioner blande sig for hermed at skabe levende byområder, hvor alle byens borgere og besøgende har et potentielt ærinde. Tilsvarende er der anlagt et helhedsperspektiv på den eksisterende by og dens funktioner med henblik på, at de nye byområder skal repræsentere en videreudvikling og en kvalificering uden samtidig at udkonkurrere allerede etablerede tilbud og aktiviteter. Endelig har det været en af de absolutte prioriteter under den indledende planlægning, at udviklingen skal råde bod på byens afskårethed fra havnen og stranden. Som i mange andre danske havnebyer har adgangen til vandet været spærret af en jernbanelinje og én eller flere stærkt trafikerede veje. Det er derfor paradoksalt, hvordan man under omdannelsen af de danske havne gennem de senere år har budt muligheden for inddragelsen af de attraktive arealer og genetableringen af forbindelsen mellem byen og vandet velkommen. For herefter igen at afskære udsyn og adgang med massivt boligbyggeri. Man har nok anlagt en promenade, så også den almindelige borger kan nyde udsynet, og måske er der endda en bænk, så borgeren tillades at dvæle et par minutter, men det er ikke byen og dens liv, som har fået adgang til vandet. Omdannelsen af de tre områder i Køge tager således udgangspunkt i og har på samme tid som sit slutmål, at der er tale om bynære områder med helt særlige muligheder i kraft af de historiske og geografiske forudsætninger. Det vil sige, at både den tidligere industrielle anvendelse og de særlige karakteristika ved beliggenheden mellem strand, havn og bymidte skal udnyttes og afspejle sig i de praktiske løsninger for byggeri og bystruktur, funktioner, aktiviteter osv. Metoderne i Køge For at projektere på den rigtige måde har Køge Kommune efterspurgt metoder og værktøjer, som kan sikre sådanne helhedsorienterede og ambitiøse løsninger. Det har særligt været hensigten at udvikle modeller for en tværgående organisering af byudviklingen for hermed at sikre inddragelsen af de rette kompetencer til rette tid i udviklingen, både i planlægningsfasen og under efterfølgende anlægsprojekter.
10 indledning
Kulturplaner 11 Landschaftspark Duisburg en del af Emscher Park. En tidligere gasbeholder er omdannet til Tysklands største dykkecenter med kunstige rev og eget skibsvrag I første omfang er udfordringen søgt imødegået ved en tværsektoriel organisering af Køge Kommunes interne arbejde med byudviklingen. De overordnede visioner for byområderne udtrykker et nært samarbejde mellem byplanlægningen og kulturområdet. I forlængelse heraf er der samarbejdet om projektet Kulturel byudvikling i Danmark og på Søndre Havn i Køge, som denne publikation er en del af. Projektets primære formål har været udviklingen af et nyt planlægningsværktøj, som kan sikre, at løsninger for kulturen i bred forstand integreres i planlægningen, allerede inden en overordnet disponering og funktionsbestemmelse finder sted. Hensigten er, at forskellige sektorområders fagspecifikke viden og erfaring skal medvirke til at sikre kvaliteten i løsningerne, ligesom sektorernes faktiske behov skal være bestemmende for udviklingen af de fysiske rammer. Dertil viser det sig fx i forhold til etableringen af faciliteter for den selvorganiserede idræt, at der opnås både bedre og billigere løsninger, hvis de integreres i udviklingen på et meget tidligt stadie. Den kulturelle byudvikling Med projektet Kulturel byudvikling i Danmark og på Søndre Havn i Køge har Køge Kommune bygget videre på særligt udenlandske erfaringer med cultural planning. Køge Kommune har oversat begrebet til kulturel byudvikling og tilpasset det til den lokale sammenhæng. En sådan tilpasning har været nødvendig ikke mindst fordi der i forvejen er store forskelle på, hvordan begrebet har været anvendt rundt omkring i verden, siden det introduceredes i USA i 1970 erne. Her var det stort set synonymt med kulturplanlægning og koblede ikke specifikt kultur og byplanlægning sammen. Da begrebet i 1980 ernes Australien fik nyt indhold, var det til gengæld på baggrund af et antropologisk kulturbegreb, der dækkede hele vores livsform. Det tenderede på den måde til at blive et begreb for planlægning i det hele taget inden for det sociale og kulturelle område, uddannelsesområdet, sundhed, erhvervsudvikling osv. I England blev det snævret lidt ind til hovedsageligt at dække et socialt og kulturelt fokus under afindustrialiseringen mod slutningen af 1980 erne. Hvor metoderne bragtes i anvendelse, var der tale om industribyer og -områder udsat for så massive sociale problemer, at de lykkeligvis ikke ligner noget, vi kender i Danmark. Og når man siden i Ruhr-distriktet har omdøbt området til det mere forjættende Emscher Park og omdannet mine- og stålindustriens forladte anlæg til kulturhuse, museer, oplevelsesparker osv., er det ligeledes sket på en baggrund af massiv arbejdsløshed, integrationsproblemer og en generel social og fysisk nedslidning, som kun findes meget få steder i Danmark. Og kun i så lille skala, at ressourcerne og hjælpen i bogstavelig forstand findes lige inde hos naboen. De store forskelle i genstandsområderne for de nævnte versioner af cultural planning betyder naturligvis også, at metoderne har været forskellige. I en europæisk sammenhæng har særligt Colin Mercer Englands første professor i kulturpolitik stået for at definere metoderne, når han har talt for organiseringen af et vækstsamarbejde, der inkluderer planlæggere fra alle sektorområder. Genstanden for vækstsamarbejdet er selve livsformerne og livskvaliteten ikke kun i forhold til byen, men også i forhold til sociale, økonomiske og kulturelle strukturer. Herunder mener Mercer, at det kulturelle område i kraft af sin rummelige og dialogiske tilgang til andre perspektiver og udtryk har særlige forudsætninger for at facilitere samarbejdet. Denne tilgang indbefatter følgelig, at de faktiske initiativer kan være alt fra beskæftigelses- og miljøprojekter, over understøttelse af alle former for iværksætteri til egentlige kulturprojekter og den fysiske byudvikling. Udfordringerne for de danske byer herunder Køge tåler ikke sammenligning med udfordringerne for engelske og tyske industriområder mod slutningen af det 20. århundrede. Under omdannelsen af Danmarks afindustrialiserede byområder er fokus derfor snarere på at udnytte de nye muligheder end på at imødegå omfattende sociale problemer. Det betyder, at publikummet for byudviklingen og de nye aktiviteter og tilbud, den kan præstere, er et andet. Ligesom ressourcerne og mulighederne blandt potentielle aktører er nogle andre. Der tages således ikke udgangspunkt i en udpræget mangelsituation, men i en mulighedssituation. Derfor er Køge Kommunes definition af den kulturelle byudvikling bygget op omkring: Det strategiske, hvor mange fagligheder samarbejder allerede i planlægningsfasen for at skabe integrerede og bæredygtige løsninger byplanmæssigt og arkitektonisk, kulturelt, socialt og miljø- og sundhedsmæssigt. Der arbejdes således for fælles strategier og sammenhængende løsninger. Det integrerede, hvor der ikke blot planlægges for boliger her og erhverv dér, men for en stærk integration af funktioner, aktiviteter og tilbud, som gør byen attraktiv for nuværende og fremtidige borgere, for turister, erhverv og handel, kultur- og uddannelsesinstitutioner kort sagt for alle, som vil være en del af Køge. Mangfoldigheden, som skal gøre Køge til en levende og spændende by for alle. Det rekreative, kunsten i byrummet, kultur- og fritidstilbuddene, den udfordrende
12 indledning arkitektur, boligens alternative udformning, cafémiljøet og designerbutikken, industribygningens historiske spor efter det gamle Søndre Havn er alt sammen en anledning til oplevelse og udfordring. Ejerskab og forankring, som skal sikre, at udviklingen bygger videre på eksisterende ressourcer og aktiviteter med henblik på at bevare det historiske særpræg og for at udvikle den brede forankring. Ligesom der gennem midlertidige kulturelle aktiviteter skal skabes ejerskab til og interesse for byudviklingen blandt kommunens borgere. Den udarbejdede kulturplan og erfaringsindsamlingen er blevet suppleret med de enkelte følgegruppedeltageres faglige perspektiver på byudviklingen, og det hele er samlet i denne udgivelse. Det skal understreges, at målet ikke har været at fremstille de fysiske resultater af disse års udvikling af de danske byer. De findes rigeligt beskrevet blandt andet i avisernes arkitekturanmeldelser. Målet for denne udgivelse har snarere været at fremme fokus på organiseringen, metoderne og processerne som forudsætningen for en sammenhængende og i bred forstand bæredygtig udvikling for de danske byer. Projektet og udgivelsen I en dansk sammenhæng er der allerede gjort gode erfaringer med inddragelsen af kunstneriske og kulturelle perspektiver i byudviklingen, men det er som regel sket på et sent tidspunkt i byudviklingens proces, som regel først i selve anlægsfasen af de konkrete projekter. For at undgå dette, indgik Køge Kommune allerede i 2007 et samarbejde om projektet med Kunstmuseet Køge Skitsesamling, der er Danmarks specialmuseum for kunst i det offentlige rum. Samarbejdet omfattede desuden en række regionale og nationale parter, som det afspejler sig i den foreliggende udgivelse. Arbejdet organiseredes med en styregruppe med deltagelse fra Kunstmuseet Køge Skitsesamling, Teknisk Forvaltning og Kulturafdelingen. Og med en følgegruppe med Jens Kvorning, professor ved Kunstakademiets Arkitektskole, Henrik Reeh, lektor i moderne kultur og humanistiske bystudier ved Københavns Universitet, Kenneth A. Balfelt, billedkunstner, Rune Fjord, partner i Bosch & Fjord, Per Schulze, planchef i Lokale- & Anlægsfonden, Michael Lauenborg, chefkonsulent i Kulturarvsstyrelsen, Peter Schultz Jørgensen, arkitekt og kulturplanlægger i Roskilde Kommune, Christian Pagh, cultural planner hos Via Design, Gitte Grønfeld Wille, kulturkonsulent i Region Sjælland samt Emil Krøyer, kunstnerassistent. Projektet Kulturel byudvikling i Danmark og på Søndre Havn i Køge består af fire dele; en kulturplan og en erfaringsindsamling. Dertil en konference på Søndre Havn og en udstilling på Kunstmuseet Køge Skitsesamling med det formål at formidle erfaringerne fra både nationale og internationale projekter. Det overordnede koncept for Kulturplaner fra velfærdsplanlægning til kulturel byudvikling er således at samle de mange perspektiver på byudviklingen om de udgøres af følgegruppedeltagernes egne faglige tilgange eller af de forskellige parters tilgange i de undersøgte byudviklingsprojekter. Endelig fremstilles en konkret, metodisk tilgang til byudviklingen gennem den af Køge Byråd vedtagne Kulturplan for Søndre Havn og Stationsområdet i Køge en strategi for byliv. Del 1: Perspektiver på byudvikling I første del indleder Carsten Thau, idéhistoriker og professor ved Kunstakademiets Arkitektskole, med at skitsere den idé- og samfundsmæssige baggrund for den nye tilgang til byudviklingen, mens de efterfølgende artikler giver ordet til følgegruppens deltagere, hvor de hver især beskriver byudviklingen ud fra deres fagspecifikke tilgang. I dette koncept ligger samtidig, at artiklerne rummer en lang række afgørende betragtninger, men at intet fagligt perspektiv ligger inde med den endelige sandhed om, hvordan den moderne byudvikling rettelig bør gribes an. Alle perspektiverne er nødvendige dele til helheden og det vil sige til en helhedsorienteret tilgang til byudviklingen. Påstanden er for så vidt, at dette er så tæt, som vi kommer på en sandhed. Målet har været gennem projektets fire elementer at udvikle nye metoder og værktøjer til det lokale niveau (kulturplan), at undersøge de hidtidige erfaringer på nationalt niveau (erfaringsindsamling), samt at formidle erfaringer, nye metoder og markante projekter på internationalt niveau (udstilling og konference) til kommuner og andre aktører inden for det faglige område.
Kulturplaner 13 Hertil hører også, at de forskellige faglige perspektiver og kompetencer bidrager til metoderne, processen og den hele byudvikling på hver deres vidt forskellige måde. Det vil sige, at den ene faglighed naturligvis ikke kan stå i stedet for den anden. Følgegruppen og artiklerne repræsenterer de faglige tilgange for byplanlægning og bydesign, kunst, kultur, idræt og kulturarv. Et særligt bidrag udgøres af dvd en, som findes indsat i bogens omslag. Billedkunstneren Kenneth A. Balfelt og Ulrik Wecks film foreslår et praktisk værktøj og præsenterer på samme tid en kunstnerisk tilgang til den lokale udvikling. Det har gennem hele projektet været retningsgivende for arbejdet, at netop det andet blik på byudviklingen skal udfordre vante metoder og løsningsmodeller såvel inden for kulturens som inden for byplanlægningens område. Til det formål anses kunstens kreative betragtningsmåder at være særligt velegnede. Del 2: Kulturel byudvikling i Køge Når den udarbejdede kulturplan anskues under samme perspektivistiske synsvinkel hvor sandheden på samme tid findes i den konkrete tilgang og i mangfoldigheden af perspektiver er det fordi, kulturplanen ville have set anderledes ud, hvis den henvendte sig til en anden lokal sammenhæng. Kulturplanen angiver en metode uden at hævde, at de konkrete løsninger uden videre kan overføres til et andet lokalt byudviklingsprojekt, hvor udfordringerne og forudsætningerne kan være nogle helt andre. Håbet er, at andre byudviklingsprojekter alligevel kan finde inspiration i arbejdet. I en indledende artikel tegner Henrik Reeh billedet af de historiske og geografiske forudsætninger for Køges nyere udvikling og således for det givne projekt. Reeh bevæger sig godt ud i verden og hjem igen, når han indkredser det kulturbegreb, der her er taget udgangspunkt i. Det er samme historiske og geografiske forudsætninger, som har ligget til grund for arbejdet med kulturplanen. Det har været en udtalt bestræbelse, at planen ikke skulle repræsentere en ideel, men en praktisk og forpligtet tilgang til de lokale muligheder og udfordringer. Kulturplanen gengives i en udgave tilpasset udgivelsens sammenhæng. Kulturplanen blev i marts 2008 vedtaget af Køge Byråd og findes sammen med visionsplanen i sin fuldstændighed på www.koege.dk/kulturelbyudvikling. Køges politikere har samarbejdet aktivt med følgegruppen om at kvalificere kulturplanen ved at levere de overordnede visioner. Men mindst lige så vigtigt har politikerne deltaget i en åben dialog om byens kvaliteter og udfordringer. Herunder har de leveret historier om og erfaringer med byen og det vil sige den kontekst, som kulturplanen indskriver sig i og forholder sig til. Endelig er kulturplanens samlede faglighed blevet kvalificeret gennem mange diskussioner i følgegruppen. Under dette arbejde har det særligt været værd at Projektets følgegruppe er fra venstre: Rune Fjord, Michael Lauenborg, Peter Schultz Jørgensen, Jens Kvorning, Kenneth Balfelt, Christian Pagh, Per Schulze, Emil Krøyer og Henrik Reeh. På billedet mangler Gitte Grønfeld Wille Foto: Kim Rasmussen/ Edvard Eriksen
14 indledning bemærke, at deltagerne til trods for de meget forskellige faglige traditioner og metoder umiddelbart har haft et meget overensstemmende billede af, hvilke kvaliteter som kendetegner den gode by, og hvor de væsentligste udfordringer ligger på vejen mod de gode resultater. Den udtalte enighed kan antageligt tilskrives det forhold, at deltagerne ikke kun har medvirket som fagligheder, men også som meget bevidste, personlige brugere af byen. søgt en tilpas spredning på projekter inden for havneomdannelse, kvarterløft og barmarksprojekter. Det er sket i erkendelsen af, at der også i projekter med andet udgangspunkt kan findes relevante erfaringer med tværsektoriel organisering, alternativt tilrettelagte processer osv. I undersøgelserne har fokus derfor været på de særlige udfordringer i samspillet mellem forskellige sektorer og fagligheder, mellem forskellige traditioner og metoder. Del 3: Kulturel byudvikling i Danmark Endelig har Køge Kommune med sin erfaringsindsamling ønsket at undersøge og tage ved lære af de erfaringer, som er gjort med forskellige typer af byudvikling i andre danske byer. Til erfaringsindsamlingen er udvalgt fire cases, hvor der er Formålet har desuden været, at erfaringsindsamlingen skal virke til inspiration for andre danske byer, som står over for større eller mindre byudviklingsprojekter. Om det drejer sig om kvarterløft, om omdannelsen af et industriområde eller planlægningen af et helt nyt byområde på bar mark, vil der være fælles udfordringer i at
Kulturplaner 15 Endelig har det under arbejdet været en målsætning i videst muligt omfang at undersøge projekterne på deres egne præmisser; hvad har man gjort, hvad har man lært undervejs og hvad kan andre byudviklingsprojekter lære af erfaringerne. I den forbindelse har det naturligvis været afgørende, at bedømmelsen af projekternes resultater sker ud fra projekternes egne succeskriterier. Konklusioner Når der til sidst konkluderes på det samlede arbejde sker det således ikke ud fra en forestilling om, at der kan formuleres endelige sandheder om organiseringen, processen, det tværfaglige samarbejde osv. under disse års udvikling af de danske byer. Formålet med den afslutningsvise opsamling er snarere at identificere de væsentligste udfordringer samt at pege på, hvilke elementer som med fordel kan indgå i overvejelserne og måske tildeles særlig opmærksomhed under tilrettelæggelsen af de kommende års kommunale byudviklingsprojekter. I det afsluttende afsnit samles der ligeledes op på de forskellige faglige perspektiver, som findes fremstillet herunder på, hvordan kulturplanen har søgt at bringe dem i spil til rette tid og i rette sammenhæng. Boliger, boliger og boliger på den sydlige del af Islands Brygge Tak til Hermed ønsker Køge Kommune samtidig at sige tak til de mange parter, som på hver deres måde har bidraget til realiseringen af det samlede projekt. Under finansieringen har Køge Kommunes væsentligste parter været Kulturministeriet og Region Sjælland. Den inspirerende og forpligtede deltagelse fra følgegruppens medlemmer har ligeledes været en absolut forudsætning for kvalificeringen af arbejdet. finde helhedsorienterede og ambitiøse løsninger og der vil være en fælles interesse i nye tilgange, som sikrer disse løsninger under byudviklingen. Dertil har den lokale medvirken fra ikke mindst Kunstmuseet Køge Skitsesamling, men også fra Køges kulturliv, virksomhederne, foreningerne og andre aktører på Søndre Havn været en vigtig forudsætning for projektets realisering. Eksemplerne på nye tilgange til byudviklingen er fundet i henholdsvis Sønderborg, Odense, Roskilde og i Nordvestkvarteret i København. Undersøgelserne bygger primært på interviews med parthavere og aktører i projekterne. Det har været vigtigt, at de interviewede repræsenterer forskellige perspektiver det vil sige det politiske perspektiv, det kulturelle, det byplanmæssige osv. Det har ligeledes været vigtigt at inddrage eksterne parters perspektiver, da de netop vil have mulighed for at vurdere projektets visioner, metoder og resultater på lidt større afstand. Og endelig ønsker Køge Kommune at sige tak til de mange parter fra blandt andet byudviklingsprojekterne i Sønderborg, Odense, Trekroner og Kvarterløft Nord-Vest, som har taget sig tid til at dele ud af deres viden og erfaringer.