ÅRSRAPPORT SAFE 2010 SYGEHUSAPOTEKERNES OG AMGROS FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSENHED WWW.AMGROS.DK SIDE 1 / AMGROS



Relaterede dokumenter
Medicinforsyning i DNU medicin klar til brug. Indledning

LEDELSESBERETNING 2010 KORT FORTALT

» Fascinerende hvad man kan bruge robotter til«

Region Midtjylland. Nedsættelse af en regional lægemiddelkomite. Bilag. til Regionsrådets møde den 12. marts 2008 Punkt nr. 23

MEDICINGENNEMGANG OG HØJRISIKOMEDICIN

Specialevejledning for klinisk farmakologi

Specialevejledning for klinisk farmakologi

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Palle Juul-Jensens Boulevard 99 DK-8200 Aarhus N Tlf

Forbedringspolitik. Strategi

Initiativ Fælles strategi for indkøb og logistik Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere)

Erfaringer med brug af forfyldte sprøjter i kliniske anæstesiafsnit på OUH. Helle Bräuner, seniorprojektleder

Psykiatrisk Dialogforum

Produktet vil være en specialerapport. Specialet kan skrives af 1 eller 2 studerende.

FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M

Psykiatriens Medicinrådgivning opgaver og økonomi efter 2017

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

Sygehusapotek Fyn informerer

AMGROS REGIONERNES LÆGEMIDDELORGANISATION

Pultz K, Salout M. Pharmakon, oktober Apotek og praktiserende læge.

Projektbeskrivelse: Fælles konkrete projekter om sygehusbyggeri

Specialevejledning for Klinisk farmakologi

Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi. Hvor skal specialet være om 10 år? Strategi workshop april 2011

Kommissorium for GCP-enheden ved Odense Universitetshospital

Dagens hovedbudskaber. Amgros vision og mission. Kort om Amgros I/S. Lægemiddelomsætningen i Amgros (millioner kr.)

Stregkoder i klinikken barrierer for brug. Hanne Fischer SAFE Sygehusapotekernes og Amgros Forsknings- og udvilingsenhed

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020

Clinical. Clinical Research Centre. CRCHomepage. RC esearch entre. v/ Linda Andresen og Ove Andersen

Amgros året der gik og året der kommer!

Farmaceut Heidi Kudsk hjælper praktiserende læger med medicinen. Side 6. Brexit konsekvenser for lægemiddelområdet side 4

Samarbejdsaftale om infektionshygiejne (Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget d. 1. juni 2017)

Der er ikke evidens for, at dosisdispensering gør noget godt for patienten. Apoteket pakker tit forkert medicin i dosisposerne

Vejledning til bedømmelsesudvalget og ansøgere

Internt survey vel overstået

Kommissorium for GCP-enheden ved Odense Universitetshospital

LÆGEFORENINGEN. Sikker behandling med medicinsk udstyr. Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr

Farmaceutisk Sektorovergangsprojekt. Klinisk farmaceut Michelle Lyndgaard Nielsen og Klinisk farmaceut Louise Lund

8 stillingsannoncer inden for kvalitet og udvikling samt lean

Vingesus og nærhed Strategi

Herlev Hospital. Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS)

Til: Centerledelseskredsen. Frigøre mere tid til patienterne Rigshospitalets Effektiviseringsstrategi Indledning

STILLINGSBESKRIVELSE BASISSYGEPLEJERSKE I FINSENCENTRET (ONK)

Er der uenighed om hvad klinisk relevante interventioner i medicingennemgang er?

Sjællands Universitetshospital, Roskilde Vestermarksvej 16, lokale 1

Optimering af Ældre Medicinske patienters Forløb

Automatiserede medicinløsninger har stort potentiale

Amgros. Regionernes lægemiddelorganisation

Værd at vide før indstilling af emner til nationale Lærings- og kvalitetsteams

Katalog over kvalitetsprojekter på Sygehusapotek Fyn E2018

Syddanmark. Status, per medio oktober, på implementering af screenings- og forløbsvejledningen

Vejledning til Model for planlagt og aftalt opgaveoverdragelse

# $ Der er ikke akutte funktioner i specialet.

Forslagsstiller Ændringsforslag Foreslået handling Administrationens bemærkninger 1. Jorun Bech (A) Side 19, 2. punkt om Sociale klausuler, 2.

Slutrapportering. For projektet: Den gode psykiatriske afdeling. Bevilliget under satspuljen

VIRKSOMHEDS - GRUNDLAG for

Center for Telemedicin

Klinikchef. Klinikchefen er garant for:

Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling

Inklusionskriterier for patienter var:

Kl til på Bispebjerg Hospital, Uddannelsescenteret

UDVALG FOR KVALITETSFORBEDRINGER Tirsdag den 13. marts Kl til på Regionsgården lokale H3. Møde nr. 2

I Region Syddanmark forventes ansat godt 20 sygeplejersker, som i projektperioden forventes at have ca patienter i forløb.

BILAG 6 PLAN FOR LÆGEMIDDELBEREDSKAB, HERUNDER ANTIDOT

SYGEPLEJEN AMAGER OG HVIDOVRE. Sygeplejens identitet

Velfærd gennem digitalisering

Vision og strategi for sygeplejen

Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Klinisk farmakologi

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet

Marts Rigsrevisionens notat om beretning om. Patientombuddets arbejde med utilsigtede hændelser

Udfordringer og muligheder ved implementering

Patientsikkerhed i Næstved kommune. Årsberetning Om utilsigtede hændelser

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Standardprogrammet - Standardhæftet

Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april 2009

Rigsrevisionens notat om beretning om forebyggelse af hospitalsinfektioner

I Region Syddanmark forventes ansat godt 20 sygeplejersker, som i projektperioden forventes at have ca patienter i forløb.

Indholdsfortegnelse. 1.0 Overordnet målsætning/rammer for driftsaftalen Specifikke mål/rammer/indsatser for Sygehus Nord. 3.

Psykiatriske sygehusafdelinger

Supplerende elektronisk beslutningsstøtte i det fælles medicinkort

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning

Klinisk farmaci anno 2008 på de danske sygehusapoteker

Orientering om Årsrapport på sundhedsfaglige tilsyn og medicintilsyn på botilbud ved BDO i 2018

Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt

Orientering om tiltag på baggrund af Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Patienten som Partner i dansk Sundhedsforskning Et Nationalt Vidensdelingsprojekt

Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange

Patientsikkerhed i Næstved kommune. Årsberetning Om utilsigtede hændelser

Sygehusapoteket. Sygehusapoteker i Danmark et overblik. Af Jesper Dyrvang og Ditte Sloth-Lisbjerg

Kommuner opruster på medicinsikkerhed

Overordnede mål. Borgerne oplever sammenhæng og kvalitet i mødet med sundhedsvæsenet. Borgeren som partner. Mere sundhed til flere.

Ministeren for Sundhed og Forebyggelse har i brev af 19. november 2013 bedt Danske Regioner om en redegørelse vedr. håndtering af henvendelser

Aktiv Patientstøtte. DRG-konference Projektleder, Annette Lunde Stougaard,

2.4 Initiativbeskrivelse

Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Klinisk Farmakologi

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

OVERGANGSSTRATEGI FOR FORSKNING PÅ NÆSTVED, SLAGELSE OG RINGSTED SYGEHUSE

Autorisation af farmaceuter som sundhedspersoner for styrkelse af patientsikkerheden

Handlingsorienteret tilstandsanalyse

Indholdsfortegnelse. Medicinsk afdeling M, OUH Svendborg Sygehus 1

Transkript:

ÅRSRAPPORT SAFE 2010 SYGEHUSAPOTEKERNES OG AMGROS FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSENHED WWW.AMGROS.DK SIDE 1 / AMGROS

KOLOFON AMGROS Årsrapport SAFE 2010 Ansvarshavende redaktør: Trine Kart Mail: tka@amgros.dk SIDE 2 / AMGROS

INDLEDNING Sygehusapotekernes og Amgros Forsknings- og udviklingsenhed SAFE - er organisatorisk forankret i Amgros, og opererer både centralt og decentralt. SAFE's forskningsaktiviteter sker i regi af det Faglige forum for Forskning og Udvikling (FFU), hvori et sygehusapoteksledelsesmedlem fra hver af de 5 regioner samt Amgros ledelse er repræsenteret. Udviklingsprojekterne er oftest etableret med separate styregrupper. SAFE arbejder for rationel farmakoterapi, optimering af patientsikkerhed og sikker lægemiddelhåndtering i regionerne ved at sikre, at sygehusapotekerne og Amgros er aktive indenfor forskning og udvikling. Visionen for SAFE's arbejde er, at dansk sygehusfarmaci skal være kendt for at bidrage proaktivt til forbedring af lægemiddelterapi og lægemiddelhåndtering til gavn for både patient, sundhedspersonale og samfund via tværfagligt samarbejde og i tæt tilknytning til klinikken. SAFE ledes af en farmaceut, som også varetager faglige sekretariatsopgaver, og består derudover af 3 forskere og 2 projektledere. De 3 forskningsaktive medarbejdere arbejder med hhv. klinisk farmaci, patientsikkerhed og lægemiddelfremstilling med fokus på stabilitet. Projektlederne arbejder med nationale projekter, der fokuserer på optimering af lægemiddeltilberedning og - håndtering. Klar-til-brug lægemidler blev et vigtigt begreb i 2010. Sygehusapotekerne og Amgros har formuleret en national strategi for klar-til-brug lægemidler, og vil fremskaffe og levere klar-til-brug lægemidler via en 3-strenget indsats: 1. Indkøb fra lægemiddelindustrien af markedsførte klar-til-brug produkter 2. Roboteket TM - en national produktionsenhed, hvor robotteknologi eller andet specialiseret udstyr udnyttes til fremstilling af standardprodukter med et vist volumen og tilstrækkelig holdbarhed 3. Sygehusapotekernes egenproduktion af lægemidler, som dækker lokale behov eller sikrer national produktion eller færdigtilberedning af klar-til-brug lægemidler ved udnyttelse af lokalt produktionsudstyr og kompetencer. Der er udarbejdet en business case for Roboteket, hvor behov, muligheder og udfordringer er blevet afdækket. Projekt Roboteket inkluderer økonomiske, organisatoriske, teknologiske og farmaceutiske aspekter, så mange nationale og internationale kontakter og samarbejdsflader er etableret for at SAFE har kunnet løse opgaver som f.eks. afdækning af regionernes behov for fremstilling af kemokure, identifikation af automatiseret produktionsudstyr og holdbarhed af færdigtilberedte lægemidler. SAFE har en vigtig opgave i at være forskningskulturbærer i den danske sygehusfarmaci, og det er derfor glædeligt at konstatere, at der er aktiv deltagelse ved kongresser i ind- og udland fra mange sygehusapoteker, publikationer undervejs og ikke mindst at der er etableret flere ph.d.-projekter indenfor den kliniske farmaci. I 2010 er SAFE's opgaveportefølje blevet udvidet med patientsikkerhedsfunktion, ligesom der er etableret formelt samarbejde med European Associations of Hospital Pharmacists Scientific Advisory Group. Dette skal medvirke til yderligere stimulering og udvikling af sygehusfarmacien og dens forskning og udvikling. SAFE har også i 2010 oplevet stor interesse for samarbejde og imødekommenhed fra sygehusapotekernes side, fra Amgros side og fra eksterne samarbejdspartnere. Vi glæder os over at have arbejdet sammen med rigtig mange dygtige mennesker om en række spændende opgaver til gavn for den danske sygehusfarmacis virke og udvikling, og glæder os til at fortsætte dette. SIDE 3 / AMGROS

UDVALGTE AKTIVITETER 2010 Screening for det metaboliske syndrom samt øget medicinfokus hos patienter i behandling med antipsykotika og stemningsstabiliserende medicin I 2007 blev et internationalt anerkendt screeningsværktøj for det metaboliske syndrom (MS) præsenteret som en del af Kliniske retningslinjer for behandling med antipsykotika på den psykiatriske afdeling på Odense Universitetshospital. Journalgennemgang foretaget af specialestuderende for perioden maj 2008 - april 2009 på henholdsvis et lukket og et åbent skizofreniafsnit viste imidlertid, at screeningsværktøjet ikke var tilstrækkeligt implementeret. På den baggrund blev der initieret en undersøgelse som et kontrolleret før- og efterstudie til at belyse, om en systematisk implementering af en screeningstrategi for metabolisk syndrom ville øge efterlevelse af retningslinjer for screening og ville forbedre opfølgningen af patienterne ved praktiserende læge. 112 patienter er inkluderet i undersøgelsen, og foreløbige data viser, at screeningsværktøjet blev anvendt hos 89 (79%) af de inkluderede patienter mod 33 patienter (35%) ved førstudiet. Metabolisk syndrom kunne identificeres hos 48 (51%) inkluderede patienter mod 11 (26%) ved baseline. Undersøgelsen viste, at deltagelse af kliniske farmaceuter ved konferencer på en psykiatrisk afdeling medførte en stigning i anvendelse af screeningsværktøjet, og at der fortsat er mulighed for forbedring i screening for det metaboliske syndrom. Stabilitet af morfin i Deltec kassetter Vandige opløsninger af smerteblandinger anvendes i stor udstrækning på hospitalsafdelinger til postoperativ smertebehandling og som palliativ behandling hos terminale patienter. Smerteblandingerne tilberedes aseptisk på sygehusapotekerne og fyldes i diverse plast beholdere, f.eks. Deltec kassetter og Drug bags, der kan tilsluttes forskellige elektroniske pumper, som kan indstilles med forskellig tømningshastighed. De anvendte plast beholdere er udviklet og fremstillet som medicinsk udstyr og ikke godkendt som lægemiddelemballage, sådan som tilfældet er for registrerede lægemidler, hvor emballagen er indeholdt i produktresuméet. Det er fremstillerens ansvar, at det medicinske udstyr kan anvendes og er egnet som lægemiddelemballage til hvert enkelt produkt. Derfor er der initieret undersøgelser, som skal afdække forskellige smerteblandingers holdbarhed i forskellige devices. I samarbejde med Sygehusapoteket, Region Sjælland er der gennemført et holdbarhedsforsøg, som viser, at det er muligt at opbevare injektionsvæske indeholdende morphinhydrochlorid i styrkeintervallet 1 mg/ml til 20 mg/ml i mindst 3 måneder opbevaret i køleskab og opbevaret beskyttet mod lys i CADD Medication Cassette Reservoir 100 ml. SIDE 4 / AMGROS

UDVALGTE AKTIVITETER 2010 Sygehusapotekernes database til registrering af patientspecifikke lægemiddelrelaterede problemer - LRP-databasen LRP-databasen er udviklet på baggrund de kliniske farmaceuters ønske om et simpelt, elektronisk værktøj til at dokumentere den klinisk farmaceutiske indsats for derigennem at kunne identificere og prioritere strategiske indsatsområder for den patientspecifikke kliniske farmaci. I databasen kan man derfor registrere og gruppere identificerede lægemiddelrelaterede problemer samt hvilken opfølgende handling, der er sket som følge af identifikationen. Efterfølgende kan der udtrækkes forskellige rapporter over registreringerne. Ved anvendelsen af databasen skabes der bl.a. mulighed for at kunne redegøre for aktiviteter indenfor patientspecifik klinisk farmaci, at kunne vurdere effekten af patientspecifik klinisk farmaci og at kunne benchmarke og skabe læring. Det enkelte sygehusapotek kan anvende de statistiske data i det tværfaglige samarbejde om optimering af medicinering, og på baggrund af den aktuelle indsats kan nye indsatsområder identificeres. Dette kan ske i en række sammenhænge, f.eks. i forhold til den enkelte afdeling, lægemiddelkomitéen, patientsikkerhedsorganisationen, bestemte ATC-grupper eller i sygehusapoteket. Det enkelte sygehusapotek og SAFE kan tilsvarende anvende data til nationale eller regionale analyser af udviklingen af den patientspecifikke kliniske farmaci. Print-screen fra LRP-databasens rapportmodul. SIDE 5 / AMGROS

UDVALGTE AKTIVITETER 2010 Roboteket Roboteket er ét af indsatsområderne, der indgår i sygehusapotekernes og Amgros strategi for levering af klartil-brug lægemidler til de offentlige sygehuse i Danmark. Roboteks projektets formål er at etablere en fælles regional produktionsenhed, der anvender automatisering og stordriftsfordele til at opnå billigere og mere investeringseffektiv fremstilling af klar-til-brug lægemidler. Sygehusenes efterspørgsel på klar-til-brug lægemidler har i gennem de senere år været støt stigende og udviklingen forventes at fortsætte. Dette medfører en række konkrete udfordringer for sygehusapotekerne, hvoraf de 3 vigtigste er, arbejdsmiljøproblemer i form af fysisk nedslidning og psykisk belastning, forsyningssikkerhed som følge af kapacitetsproblemer, og økonomi i form af en omkostningstung produktion og udsigt til nødvendige investeringer i udbygning og udvikling af produktionsfaciliteter. Projekt Roboteket har afdækket behov, muligheder og udfordringer ved at etablere en fælles regional løsning i form af Roboteket herunder økonomiske, organisatoriske, teknologiske og farmaceutiske aspekter. Det er en afgørende faglig forudsætning for at samle lægemiddelfremstilling centralt, at produkterne er standardiserede og har en holdbarhed, der er dokumenteret og som gør lager og logistikforhold forsvarlige. Derudover har Roboteket en forudsætning om at anvende robotter og automatiseret udstyr i produktionen. Der er identificeret maskiner og udstyr på dette nye spirende marked for robotteknologi. Disse maskiner kan med behørige tilpasninger honorere Robotekets behov i første fase. Der er udarbejdet en business case for Roboteket i september 2010 som beslutningsgrundlag i den videre administrative og politiske beslutningsproces. Projektet har i flere omgange været forelagt Amgros bestyrelse, som har givet projektet økonomisk og politisk opbakning til det fortsatte arbejde i 2011. Derudover har projektet været fremlagt 2 gange til sundhedsdirektørmøder i Danske Regioner og begge gange har der været opbakning til projektet. Etablering af Roboteket vil erstatte manuel tilberedning af lægemidler med automatiseret produktion. SIDE 6 / AMGROS

UDVALGTE AKTIVITETER 2010 Robotter til kobling af infusionsvæske og hætteglas I samarbejde med Region Hovedstadens sygehusapotek og Sygehusapotek Fyn i Odense er der gennem de seneste år udviklet koblingsmaskiner som kan producere koblede produkter bestående af Natriumklorid SAD 100 ml infusionsvæske, hætteglas indeholdende tørstof af antibiotika samt en overføringskanyle. Formålet med dette er at øge kapaciteten til fremstilling af koblede produkter og dermed forsyningssikkerheden. Samtidig elimineres den manuelle fremstilling af antibiotikaopløsninger, hvorved arbejdsmiljøet for det involverede personale optimeres, da både ensidigt gentaget arbejde og risiko for eksponering med antibiotika fjernes. I løbet af 2010 er maskinerne blevet installeret og testet, og den endelige ibrugtagning af maskinerne til produktion af koblede produkter til afdelinger forventes i løbet af første halvår 2011. Beta-interferons interaktion med hydrofobe overflade Et stigende antal af de nye lægemidler, der kommer på markedet, er biologiske lægemidler, hvor en af fordelene er, at de ofte indeholder proteiner, som kroppen selv producerer, og derfor har en mere målrettet virkning med færre bivirkninger end konventionelt formulerede lægemidler. En af udfordringerne ved formulering af biologiske lægemidler er deres tendens til adsorption på overflader f.eks. på indersiden af emballage. Denne adsorption er uheldig af flere grunde, bl.a. fordi det kan ændre proteinets struktur. De inaktiverede proteiner - det vil sige proteiner, der har ændret struktur- kan fremkalde en uønsket reaktion fra immunforsvaret og dermed nedsætte virkningen af lægemidlet. I dette projekt arbejdes med proteinet beta-interferon og dets adsorption og eventuelle strukturændringer. Beta-interferon indgår i flere biologiske lægemidler mod multipel sclerose, og der er udført adsorptions studier med præparaterne Rebif og Betaferon. Strukturen af betainteferon i hhv. Rebif o og Betainteferon. SIDE 7 / AMGROS

UDVALGTE AKTIVITETER 2010 Ph.d.-projekter Ph.d.-projektet Price Determinants in the Danish Secondary Pharmaceutical Market, er etableret i samarbejde med Syddansk Universitet i 2009. Projektet skal bidrage Amgros viden om markedsmekanismerne omkring prisfastsættelsen på lægemidler nationalt og internationalt, om mønstre omkring udbud og afgivelse af tilbud på indkøb af lægemidler til sekundærsektoren samt Amgros muligheder for at påvirke Regionernes støt stigende udgifter til hospitalslægemidler ved at udvikle nye udbudsformer. Ph.d.-projektet Lægemiddelrekommandationer i sekundærsektoren fra tilblivelse til efterlevelse blev på SA- FE's initiativ og i samarbejde med Syddansk Universitet initieret i januar 2010. Projektets overordnede formål er at finde den mest optimale, anvendelige implementeringsstrategi til efterlevelse af lægemiddelrekommandationer i sekundærsektoren. Det sker ved at indhente viden om tilblivelse, implementering og efterlevelse af rekommandationer på de danske sygehuse, for derefter at identificere og afprøve mulige metoder til implementering af lægemiddelrekommandationer. Ph.d.-projektet Protein drugs: Surface-induced aggregation in a pharmacy setting blev på SAFE's initiativ og i samarbejde med FARMA, Københavns Universitet initieret i november 2010. Projektets overordnede formål er, at generere yderligere viden om biologiske lægemidler, og hvordan deres struktur kan ændres ved kontakt med emballage og under håndtering på sygehusapotekerne. Biologiske lægemidler er sarte i deres kemiske struktur, og målet er at identificere metoder, der kan forebygge eller reducere risikoen for strukturændringer, der reducerer medicinens virkning eller giver bivirkninger. Understøttende aktiviteter og konsulentydelser SAFE skal sikre, at Sygehusapotekerne og Amgros er aktive indenfor forskning og udvikling. Det sker bl.a. ved at SAFE gennemfører egne projekter, men også ved at understøtte lokale forsknings- og udviklingsopgaver. Derfor ydes der konsulentbistand til sygehusapotekernes projektaktiviteter i form af sparring på alle elementer i et projektforløb, ligesom SAFE opfordrer til og bidrager med publicering af resultaterne fra disse lokale projekter. SAFE tager aktivt del i at skabe netværk på tværs af sygehusapotekerne og til andre relevante forskningsmiljøer, ligesom der også opfordres til international formidling af opnåede resultater. Via disse aktiviteter og via SAFE's engagement i sygehusapotekernes kursusvirksomhed bidrager SAFE til kompetenceudvikling på forsknings- og udviklingsområdet i sygehusapotekssektoren. Præsentationer & publikationer: Præsentationer: Larsson I, Kart T: Leakage of plasticizers to ready-to-use analgesic mixtures, Marts 2010, 15thCongress of European Association of Hospital Pharmacists, Nice, Frankrig. (Poster) Kjeldsen LJ: Screening for the metabolic syndrome at a psychiatric ward among patients treated with antipsychotics and mood stabilizing medication, November 2010, Psykiatriens Forskningsdag, Syddansk Universitet, Odense, Danmark (Foredrag tildelt førstepris). Publikationer: Kjeldsen LJ, Tovgaard U, Vestergaard P. Extended top-up service and clinical pharmacy improve rationality and safety of drug use. EJHP 2010; 16 (4): 39-44 Kjeldsen LJ, Nilausen B, Salting T. Apotekskontaktpersoner sikrer procedurer. Sygeplejersken 2010; 110 (17):52-53. Kart T, Sørensen C. Sammenfatning af Robotekets Business Case. Amgros, sep. 2010. SIDE 8 / AMGROS

UDVALGTE AKTIVITETER 2011 Klinisk farmaceutisk service om risikolægemidler et nationalt klinisk farmaciprojekt Projektet er etableret med udgangspunkt i et ønske blandt kliniske farmaceuter i Danmark, om at deltage i et fælles nationalt klinisk farmaciprojekt. Det er velkendt at ca. en tredjedel af alle registrerede utilsigtede hændelser er relateret til medicineringsfejl og at risikolægemidler ofte giver anledning til klinisk farmaceutisk intervention. Projektets formål er derfor at udvikle og evaluere en klinisk farmaceutisk ydelse, der skal sikre optimal behandling med risikolægemidler blandt indlagte patienter på danske sygehuse. I projektet udvikles og testes en farmaceutisk screeningsydelse fokuseret på 5 udvalgte risikolægemiddelgrupper; antikoagulatia, digoxin, methotrexat, NSAID samt opioider. Undersøgelsen vil forløbe i to perioder, hvor kliniske farmaceuter vil komme på afdelinger, der har ønsket at deltage i projektet. I disse perioder vil farmaceuterne screene patienter, der bliver indlagt på afdelingen og identificere de patienter, som behandles med et eller flere af de udvalgte risikolægemidler. Den første periode er en baseline måling, hvor eksisterende rutiner registreres, mens patienter i behandling med et risikolægemiddel i anden periode vil få foretaget en standardiseret medicingennemgang med fokus på de risikolægemidler de behandles med. Foruden at sikre optimal behandling med risikolægemidler er målet med projektet at undersøge værdien af en klinisk farmaceutiske indsats for såvel patienter som samfundet. Studiet vil derfor også klarlægge de konsekvenser, screeningsydelsen kan have på parametre som genindlæggelser og indlæggelsesperioder. For at klarlægge den samfundsmæssige værdi af screeningsydelsen vil der i studiet også blive sat fokus på de ressourcer der bliver brugt på at gennemføre en screeningsydelse i relation til de effekter en screeningsydelse kan have. Dataindsamlingen vil blive afsluttet i starten af juni 2011, hvorefter projektgruppen vil følge de inkluderede patienter i en 6 måneders periode. Projektet forventes endeligt afsluttet i foråret 2012. Patientsikkerhed Patientsikkerhed er et område, der har fået stigende opmærksomhed fra både patienter, pårørende, sundhedspersonel, politikere og medierne. I 2009 blev der således rapporteret 25.000 utilsigtede hændelser til Dansk Patient-Sikkerheds-Database, hvoraf 32% omhandlede hændelser i forbindelse med medicinering. Trods mange tiltag ser det ikke ud til at antallet af hændelser relateret til medicinering falder, og der er derfor stort brug for yderligere initiativer på området. SAFE etablerer derfor et forskningsområde under overskriften Patientsikkerhed og medicin fra indkøb til anvendelse. Sygehusapotekerne og Amgros varetager opgaver i medicinens vej fra indkøb eller fremstilling og frem til anvendelsen hos patienterne, og har dermed mulighed for at initiere forbedringer, hvor dette er relevant. For at identificere relevante indsatsområder vil der blive etableret et projekt, der skal analysere indberetningerne til Dansk Patient-Sikkerheds-Database. Indførsel af stregkoder på primær pakninger har været et indsatsområde med store patientsikkerhedsmæssige perspektiver. Der findes international evidens for, at brugen af stregkoder på sygehusene kan mindske risikoen for medicineringsfejl, men anvendelsen af stregkoder i det danske sygehusvæsen er stadig begrænset og effekten langt fra belyst. Et projekt med fokus på anvendelse af stregkoder vil derfor blive påbegyndt i 2011, hvor formålet vil være at belyse fordele og problemer ved brugen af stregkoder på danske hospitaler. SIDE 9 / AMGROS

UDVALGTE AKTIVITETER 2011 Beta-interferons interaktion med hydrofobe overflade De allerede gennemførte adsorptions studier skal underbygges og understøttes med andre analyse metoder, og hvis muligt skal resultaterne sammenholdes med kliniske observationer gjort på Scleroseklinikken, Glostrup Amtssygehus. Derudover påtænkes forsøg, hvor holdbarheden for biologiske lægemidler forsøges forlænget ved tilsætning af andre exipienter. Klar-til-brug lægemidler På sygehusene har de senere års stigende fokus på patientsikkerhed og arbejdsmiljø ført til øget efterspørgsel på klar-til-brug lægemidler. Levering af klar-til-brug lægemidler indebærer, at lægemidler kun kræver minimal håndtering af personalet på de kliniske afdelinger, inden patienten kan modtage behandlingen. Dette vil reducere tidsforbruget til lægemiddelhåndtering i de kliniske afdelinger. Det vil også øge kvaliteten i behandlingen og gavne patientsikkerheden, da klar-til-brug lægemidler er fremstillet under de myndighedskrav, som gælder for lægemiddelfremstilling en lovgivning som ikke omfatter tilberedning af lægemidler i de kliniske afdelinger. Det betyder f.eks. at lægemidlerne er etiketteret korrekt helt frem til brug ved patienten, hvorved risiko for forvekslinger reduceres og muligheden for elektronisk at dokumentere den anvendte lægemiddelbehandling øges. De nye supersygehuses fokusering på rationel logistik og accelererede patientforløb aktualiserer yderligere behovet for afklaring af hvilke lægemidler, der ønskes og hvilke lægemidler, der kan leveres som klar-til-brug løsninger. Derfor har sygehusapotekerne og Amgros formuleret en national strategi for levering af klar-til-brug lægemidler. På denne baggrund er der igangsat et projekt med titlen Klar-til-brug lægemidler ønsker og muligheder. Formålet med projektet er, at identificere konkrete behov for og løsningsforslag til klar-til-brug løsninger på børne-, anæstesi- og intensivafdelinger. SIDE 10 / AMGROS

UDVALGTE AKTIVITETER 2011 Holdbarhed af færdigtilberedte kemokure Projekt Roboteket stiler mod at der kan etableres magistrel produktion til lager af antibiotika og cytostatika. For at realisere dette kræves det, at der kan fremskaffes stabilitetsdata, der dokumenterer holdbarhed i 1-3 måneder for cytostatika tilberedninger. Derfor har SAFE identificeret primære kilder for 4 udvalgte cytostatika for at afdække, hvilke data der er tilgængelig via primære kilder. De 4 cytostatika der er søgt litteratur på er: Gemcitabin, Oxaliplatin, 5-FU og Cyclophosphamid. Artiklernes resultater er vurderet på baggrund af forskellige valideringsparametre, der evaluerer forsøgenes analyser og resultater, ligesom de enkelte forsøgs valg af f.eks. koncentrationer, infusionsvæsker, emballagetyper er noteret. Det er SAFE s konklusion på litteraturgennemgangen, at der ud fra det foreliggende materiale for disse 4 cytostatika ikke findes stabilitetsdata, der kan dokumentere 1-3 måneders holdbarhed for Robotekets produkter. På den baggrund er der indledt en proces, hvor SAFE i samarbejde med sygehusapotekernes sagkyndige personer, skal beskrive hvilken dokumentation der skal genereres for at kunne give tilberedte kemokure 1-3 måneders holdbarhed. Parallelt med dette vil Sygehusapoteket, Region Sjælland (RSS) og Amgros få gennemført stabilitetstest for cyclophosphamid tilberedninger på hospitalsapoteket i Freiburg, Tyskland. Amgros er interesseret i dette i relation til Roboteket, og RSS i relation til optimering af deres logistik og muligheden af at kunne producere til andre sygehusapoteker, indtil Roboteket er etableret. Det er desuden interessant og nødvendigt at afprøve samarbejde med kompetencer uden for Danmark, da der ikke eksisterer danske laboratorier, som kan udføre holdbarhedsforsøg for cytostatiske stoffer. Roboteket Det forventes, at afklarings- og beslutningsprocessen om etablering af Roboteket er tilendebragt medio 2011. Beslutningerne forventes som minimum at føre frem til valg af ejerskabsform, organisering og finansieringsform. Derefter startes projekteringsfasen, hvor de teknologiske og farmaceutiske aspekter træder tydeligere frem og hvor Robotekets udformning, identitet og profil bliver tydeligere. Flere forhold herunder Robotekets varesortiment skal kvalificeres og fortsat dialog med sygehusapotekerne og myndigheder skal fastholdes. Der skal opnås myndighedsgodkendelser og det forventes at Roboteket fortsat vil have både administrativ og politisk bevågenhed som en fællesregional virksomhed. I projekteringsfasen startes kravspecificering af udstyr og lokaler. Dette arbejde forventes drevet af SAFE medinddragelse og involvering af medarbejdere med specielle kompetencer fra sygehusapotekerne under iagttagelse af mulig ansættelse af de første nøglepersoner i Roboteket. Arbejdet med at sætte krav og skabe holdbarhedsdokumentation bliver et væsentligt og betydningsfuldt arbejdsområde i 2011 SIDE 11 / AMGROS

Connie Sørensen, Projektleder Telefon: 6043 3281 E-mail: cso@amgros.dk Helle Bräuner, Projektleder Telefon: 6072 1811 E-mail: hbr@amgros.dk Iben Larsson, Forsker i lægemiddelformulering og -fremstilling. Telefon: 2274 6017 E-mail: ila@amgros.dk Lene Juel Kjeldsen, Forsker i klinisk farmaci Mobil: 4042 0470 E-mail: ljk@amgros.dk Marianne Hald Larsen, Forsker i patientsikkerhed Mobil: 2335 0194 E-mail: mhl@amgros.dk Trine Kart Chef for Sygehusapotekernes og Amgros- Forsknings- og udviklingsenhed Mobil: 2323 5354 E-mail: tka@amgros.dk AMGROS I/S TLF: 8871 3000 SIDE 12 / AMGROS DAMPFÆRGEVEJ 22 FAX: 8871 3008 2100 KØBENHAVN Ø WWW.AMGROS.DK