TIDLIG BRANDING - Et redskab til evaluering af konceptudvikling
TIDLIG BRANDING Brugerdrevet design med et branding perspektiv standarder Motivation Funktionalitet Æstetik Oplevelsesdesign Værdier Usability Kultur kontekst Teknikker Spørgeskemaundersøgelse Observation Workshop Interview kvaliteter og produktivitet 1 høj usability æstetisk Nydelse Høj Motivation Emotionel Værdi
TIDLIG BRANDING Tidlig branding er et begreb, som har fokus på under konceptudvikling og heraf tidlig branding. Det er illustreret i figuren til venstre, at tidlig branding består af fire overordnede aspekter, fire overordnede teknikker til brugerindsamlingsdata samt de fire udkom ved brugen af disse aspekter og teknikker, som kan hjælpe til at højne produktkvalitet og produktivitet. Standarder Motivation: har fokus på de værdier, som brugere tillægger et produkt og derved motivationen for at bruge det. Funktionalitet: har fokus på usability, og derved at brugere har evnen til at benytte produktet. Æstetik: har fokus på kultur, således designet passer til brugernes præferencer, hvilke er kulturelt betinget. Oplevelsesdesign: har fokus på modtagelsen af produktet og derved selve konteksten produktet skal benyttes i. Teknikker Spørgeskemaundersøgelse: har fokus på, at finde tendenser ved brugerne i forhold til behov og brugsmønstre. Observation: har fokus på, at finde brugerbehov og løsninger, som brugerne ikke nødvendigvis selv er klar over eller kan benyttes under test af produkt. Interview: har fokus på, at gå i dybden med tendenser eller fund fra observation ved nogle enkelte brugere. Workshop: har fokus på, at få flere perspektiver indover konceptudvikling. Her kan eksempelvis benyttes co-creation. Kvaliteter og produktivitet Høj usability: Sikrer, at brugerne har en høj evne til at benytte produktet. Æstetisk nydelse: Sikrer, at brugerne nyder at benytte produktet. Høj motivation: Sikrer, at brugerne finder det relevant at benytte produktet. Emotionel værdi: Sikrer, at brugerne bliver ved at benytte produktet. 2
EVALUERINGSREDSKAB Modellen til højre er et redskab til at evaluere modenheden af tidlig branding i sin konceptudvikling. Her foretages en relativ vurdering af, hvor meget der foretages under konceptudvikling i forhold til hvert punkt gennem brug af forskellige teknikker til dataindsamling om brugerne. Motivation har fokus på relevansen af produktet, æstetik på designet, funktionaliteten på brugervenlighed og oplevelsesdesign på selve konteksten af brugen af produktet. De forskellige aspekter og udkom hænger unægteligt sammen, hvortil det eksempelvis kan være svært, at opnå emotionel værdi, hvis der ikke er motivation for at benytte produktet. Det kan også være svært at skelne mellem Opnås disse fire kvaliteter er der foretaget tidlig branding under konceptudvikling, hvilket kan lede til loyale brugere og positiv omtale, hvilket kan lede til flere brugere. Overordnet set skal der stilles fire spørgsmål for at indsætte virksomheden i modellen: - Hvor meget sættes der ind i forhold til, for at opnå indsigt i de behov og værdier, som brugerne har? - Hvor meget foretages for at opnå indsigt i, hvilke design præferencer brugerne har? - Hvor meget foretages for at sikre, at funktionaliteten og derved evnen er høj for et produkt? - Hvor meget foretages for at opnå indsigt i, hvad der skaber en god oplevelse for brugerne? Der kan foretages en relativ vurdering af dette, hvor virksomheden internt vurderer mængden af. For en mere systematisk vurdering kan rammeværket på https://modenhedsframework.wordpress.com benyttes. Modellen kan benyttes til......at vurdere konceptudviklingens niveau af....at reflektere over niveauet af gennem workshop....at fortage benchmarking. 3
Standardiseret Brugerinddragelse Højt niveau af 5 Moderat 4 Minimal 3 Ad hoc 2 Ingen 1 Motivation Værdier ÆSTETIK Kultur Funktionalitet Usability Oplevelsesdesign Modtagelsen TIDLIG BRANDING 4
MOTIVATION 5 Her er 6 motivationsniveauer, som produktkvaliteten kan vurderes udfra i forhold til brugernes motivationsniveau. Intrinsic motivation: Motivationen er her baseret på, at brugere skal nyde at udføre selve handlingen og ikke blot udfører den for udkommet ved handlingen. Integration: Motivationen er her drevet af interne faktorer, da der er et match mellem brugere og produktets værdier. Identification: Motivationen er her drevet delvist af eksterne og interne faktorer, da der ses en relevans i at bruge produktet. Introjection: Motivationen er her drevet af eksterne faktorer ift. at blive accepteret socialt. External regulation: Motivationen er her drevet af eksterne faktorer såsom belønninger eller straf. Amotivation: Her har brugere ingen motivation for at benytte produktet. Disse niveauer kan......inddrages til at vurdere brugeres motivation for brugen af et produkt....benyttes til at vurdere produktkvaliteten i forhold til modenhed....kan inddrages under under konceptudvikling, for således at inddrage flere af brugernes værdier og skabe høj motivation for brugen heraf. Det skal tilføjes, at funktionsprodukters højeste motivationsniveau ligger på integration, hvor nydelsesprodukter kan ligge på intrinsic motivation.
Amotivation External Regulation Integration identification introjection Extrinsic Motivation Intrinsic motivation Høj motivation Lav motivation 6
Standardiseret Brugerinddragelse Højt niveau af 5 Moderat 4 Minimal 3 Ad hoc 2 Ingen 1 Motivation Værdier ÆSTETIK Kultur Funktionalitet Usability Oplevelsesdesign Modtagelsen 7 TIDLIG BRANDING
Dato: 8
Standardiseret Brugerinddragelse Højt niveau af 5 Moderat 4 Minimal 3 Ad hoc 2 Ingen 1 Motivation Værdier ÆSTETIK Kultur Funktionalitet Usability Oplevelsesdesign Modtagelsen 9 TIDLIG BRANDING
Dato: 10
Standardiseret Brugerinddragelse Højt niveau af 5 Moderat 4 Minimal 3 Ad hoc 2 Ingen 1 Motivation Værdier ÆSTETIK Kultur Funktionalitet Usability Oplevelsesdesign Modtagelsen 11 TIDLIG BRANDING
Dato: 12
Standardiseret Brugerinddragelse Højt niveau af 5 Moderat 4 Minimal 3 Ad hoc 2 Ingen 1 Motivation Værdier ÆSTETIK Kultur Funktionalitet Usability Oplevelsesdesign Modtagelsen 13 TIDLIG BRANDING
Dato: 14