Fysik/kemi Klasse: Lærer: 7. årgang Jonas Albrekt Karmann (JK) Mål for : Formålet for fysik/kemi faget er i henhold til "Fælles mål" at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende fysiske og kemiske begreber og sammenhænge samt viden om anvendelser af fysik og kemi. Undervisningen skal give eleverne fortrolighed med naturvidenskabelige arbejdsformer og betragtningsmåder og indblik i, hvordan fysik og kemi og forskning i fagene i samspil med de øvrige naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Stk. 2. Undervisningen skal anvende varierede arbejdsformer og i vidt omfang bygge elevernes egne iagttagelser og søgelser, bl.a. ved laboratoriearbejde. Undervisningen skal udvikle elevernes interesse og nysgerrighed over for fysik, kemi, naturvidenskab og teknologi og give dem lyst til at lære mere. Stk. 3. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne erkender, at naturvidenskab og teknologi er en del af vores kultur og verdensbillede. s ansvarlighed over for naturen og brugen af naturressourcer og teknik skal videreudvikles, så de får tillid til egne muligheder for stillingtagen og handlen i forhold til spørgsmål om menneskets samspil med naturen lokalt og globalt. Herudover tillægges følgende stor værdi - eleverne lærer at tage noter - eleverne bliver fortrolige med at udføre eksperimenter på egen hånd Arbejdsmetoder og arbejdsformer: Undervisningsforløbene i fysik/kemi vil hovedsageligt være opbygget på baggrund af 2 læringsteoretikere, som tilsammen kan udgøre et læringssyn, der i vid udstrækning kan inspirere til de fleste visningsforløb i fysik/kemi. Den første teoretiker er John Dewey. Han er især kendt for sin beskrivelse af erfaringspædagogikken, der handler om personlig udvikling erfaringer, hvilket beskrives som "learning by doing". I en sådan visning vil den aktive arbejdsform være udpræget søgende og problemorienteret. Endvidere ser han en særlig kvalitet i udvekslingen af erfaringer mellem individet. Dette kan i forlængelse af "learning by doing" passende benævnes "learning by talking". Selvom der fra officiel side er mere og mere fokus på de individuelle præstationer, og den afsluttende prøve i 9. klasse på nuværende tidspunkt er individuel, vil gruppearbejdet blive vægtet højt, da jeg, i lighed med John Dewey, mener at samtale fremmer forståelsen. De individuelle præstationer/udvikling/viden vil dog blive evalueret via diverse test, journaler og samtaler. Den anden læringsteoretiker som vil danne grundlag for i fysik/kemi er Jean Piaget. Jean Piagets to centrale begreber er assimilation og akkomodation. Assimilation dækker over en tilpasning, hvor man aktivt bruger allerede eksisterende adfærds- og tænkemåder til at tilpasse omverdenen til tidligere erfaringer og kundskaber. Når individet derimod tilpasser sig omgivelserne, og ikke kan få nye indtryk passet ind i allerede tillærte kompetencer eller erfaringer, foregår der en proces der betegnes akkomodation. Akkomodation er en omstrukturering af gamle erfaringer og indtryk, og kan betegnes som overskridende læring. Den er vigtig for udviklingen, fordi den lærende kan bruge den opnåede viden i nye sammenhænge.
Det er tanken med at eleverne selv er med til at opdage og skabe den viden, der er målet for. Dette skal ses i lyset af, at viden ikke er noget der kan overføres fra et individ til et andet. Det skal hele tiden arrangeres i forhold til den i forvejen eksisterende viden. Undervisningen vil derfor hele tiden trække tråde tilbage til den viden eleverne har med fra deres natur/teknik visning. Arbejdet med elektricitet vil være kendetegnende som et individuelt forløb hvor eleverne skal udføre en række opgaver der samlet set lærer dem om elektricitet og elektriske kredsløb. Efter forløbet udstyres alle elever med et El-kørekort. Der vil i løbet af året blive følgende faglige områder: Fysik: Enheder, stofegenskaber, tryk og opdrift samt elektricitet Kemi: Det periodiske system, hverdagens kemiske stoffer, grundstoffer og kemiske forbindelser samt forbrænding Undervisningen tager udgangspunkt i følgende bøger: KOSMOS A, Tjek på fysik/kemi I perioden uge 43 til uge 2 er Jonas fraværende da han først og er på kursus og efterfølgende er på barsel. vil ikke have fysik/kemi i denne periode. Timerne vil blive lagt i perioden uge 33-42 samt i uge 3-4. Socialisering: Følgende sociale mål for klassen - at eleverne udviser respekt, forståelse og ansvar for klassen, kammeraterne, læreren og skolen - at eleverne lærer at lytte til hinanden (specielt i klassediskussioner) Status og evalueringsformer: en af fysik/kemi vil først og fremmest finde sted i forbindelse med udarbejdelsen af forsøg. Under udførelsen af øvelserne fungerer læreren først og fremmest som konsulent, men øvelserne giver også gode muligheder for at evaluere den enkelte elevs udbytte. Det er oftest i forbindelse med øvelser, at det viser sig, om eleven har forstået teorien. Udover forsøg vil der alt efter hvilket emne der arbejdes med, også benyttes andre former for evalueringsredskaber, som multiple choice test, mindmap, fremlæggelser og prøver. Specifikke evalueringsområder i 7. klasse vil være; brug af gasbrænder, valg af sikkerhedsudstyr, brug af strømforsyning, behandling af brugte kemikalier og kendskab til fysisk/kemisk udstyr. : Arbejdet med vil først og fremmest være karakteriseret ved brugen af fysiksalens smartboard. Herudover vil der blive benyttet forskellige naturvidenskabelige hjemmesider med animationer, opgaver og prøvematerialer heriblandt www.fysik-kemi-tjek.dk og www.fysikkemifaget.dk. Der vil i løbet af året blive digital dataopsamling, heriblandt måling af spændingsforskelle, temperaturer og ph-værdier. I dette arbejde vil skolens PASPORT sensorer blive benyttet. Dataserierne vises direkte på fysiksalens smartboard. Der i den forbindelse mulighed for at elever med smartphones og/eller tablets
frit kan downloade de producerede dataserier. Det kræver kun at de på forhånd har installeret den gratis app SPARKVUE. Konkret visningsforløb med fokus på IT og digitale medier: I forbindelse med forløbet Start på kemi vil der eksperimenteres med en ny evalueringsform hvor eleverne efter endt emne, skal udvælge ét eksemplarisk forsøg plus relevant teori som de skal videofilme og uploade til ElevIntra. Dette er med til at efterkomme faghæfte 48 s krav om produktion i forbindelse med og vil samtidig fungere som en digital notesbog for eleverne. Herudover giver det læreren en udpræget indsigt i hvilket niveau eleverne er på, når de selv skal formulere den opnåede faglige indsigt og teori. I henhold til faghæfte 48 vil der i forløbet primært arbejde med to hovedgrupper: - produktion og formidling - kommunikation, vidensdeling og samarbejde Dansk som andet sprog: I tosprogede elever er der en række såvel fagbegreber som førfaglige ord som eleverne skal kunne efter forløbet. Der er bevidst lagt vægt på at også de førfaglige ord i talesættes og forklares for eleverne.
Emne Uge Mål for Trinmål Dansk som Start på fysik - s. 6-28) - 28-46) Tryk og opdrift s. 46-64) 33-35 Stofegenskaber 36-38 39-40 faget fysik - arbejder med forskellige former for forsøg i fysik (eftervisning og illustration, observationer og registreringer, søgelser og eksperimenter, fremstilling af et produkt) - introduceres for de størrelser og enheder, der danner grundlaget for al måling - opbygger erfaringer med kvantitative målinger og enhedsomsætninger. - erkender de tre tilstandsformer; fast, flydende og luftformig begrebet densitet - lærer grundlæggende egenskaber for udvalgte gasser; oxygen, hydrogen, nitrogen og kuldioxid - opnår indsigt i stoffers forskellige tilstandsformer Det er målet at eleverne opnår indsigt i - at luften yder et tryk - at luftens volumen er temperaturafhængig - at der er en sammenhæng mellem tryk og temperatur - at vand spiller en særlig rolle i luft samt atmosfærens opbygning - Formulere spørgsmål og indsamle relevante data - Planlægge, føre og evaluere praktiske og teoretiske søgelser - Benytte udstyr, redskaber og hjælpemidler, der passer til opgaven - Læse og forstå informationer i faglige tekster - Anvende enkle fysiske begreber og sammenhænge i beskrivelsen af fænomener, der knytter sig til vejr og klima, her vands tilstandsformer og temperatur - Kende generelle egenskaber ved hverdagens stoffer og materialer, her tilstandsformer - Anvende enkle fysiske eller kemiske begreber til at beskrive hverdagens fænomener, her tyngdekraft - Anvende enkle fysiske begreber og sammenhænge i beskrivelsen af fænomener, der knytter sig til vejr og klima, her tryk og varmeudvidelse gram, meter, meter pr. sekund, liter, kubikmeter eftervisning, illustration, observationer, registreringer, søgelser, eksperimenter tilstandsformer, densitet, oxygen, hydrogen, nitrogen fast, flydende, luftformig, påvisning, flyde, synke tryk, overtryk, tryk, opdrift, atmosfæren, højtryk, lavtryk temperatur, volumen, opvarmning, udvide Smartboard Fysik-kemi-tjek.dk Fysik-kemi-tjek.dk Mindmap over luft. Forløbet at eleverne bygger deres egen vejrstation som placeres et sted på skolen.
Emne Uge Mål for Trinmål Dansk som Elektricitet s. 64-86) Start på kemi s. 86-106) 3-6 Det er målet at eleverne - får en større forståelse for grundbegreberne, såsom strømstyrke, spændingsforskel og modstand. - bliver i arbejde med de forskellige enheder, måle på dem og kende til sammenhængen mellem dem. - opnå færdighed i at indsamle og bearbejde forsøgsresultater. - lærer nogle generelle egenskaber ved hverdagens stoffer og materialer, fx ledningsevne. - lærer at beskrive og forklare elektrisk energioverførsel, samt principperne bag brugen af elektricitet. - kan drage paralleller til brugen af elektricitet i hverdagen. 8-12 Det er IKKE et mål at eleverne skal kende det periodiske system, grundstofferne og atomerne ned i detaljer, men at de er bekendte med begreberne og ved at de findes. - lærer at arbejde i et laboratorium; her stifter bekendtskab med diverse sikkerhedsregler almindeligt kemisk laboratorieudstyr; eks. reagensglas, bægerglas, bunsenbrænder m.m. - opnår indsigt i stoffers forskellige tilstandsformer - har et fundament at bygge deres kommende viden på - Anvende enkle fysiske begreber og sammenhænge i beskrivelsen af fænomener, der knytter sig til vejr og klima, her gnidningselektricitet - Kende generelle egenskaber ved hverdagens stoffer og materialer, her elektrisk ledningsevne - Beskrive og forklare energioverførsel, her elektrisk energioverførsel - Kende eksempler på, at teknologiudvikling er tæt forbundet med fysisk og kemisk viden - Beskrive nogle grundstoffer og kemiske forbindelser, der har betydning for liv eller hverdag - Beskrive udvalgte produkters og materialers fremstilling, anvendelse, genanvendelse eller deponi strømstyrke, spændingsforskel, modstand, ampere, volt, ohm, ledningsevne, isolere, energi, parallelforbindelse, serieforbindelse kredsløb, pære, kontakt, overførsel, positiv, negativ kolbe, bægerglas, petriskål, cylinderglas, måleglas, reagensglas, pipette, bunsenbrænder sprøjte, forklæde, sikkerhed, risiko Datalogging med måling af spændingsforskel og tegning af vekselspændingskurve SPARK-software Øvelser i laboratoriumkendskab på fysiksalens smartboard Forløbet en "køreprøve" hvor eleverne testes i grundlæggende eløvelser. modtager herefter et personligt Elkørekort udvælgelse af eksemplarisk forsøg som efterfølgende videofilmes og uploades til ElevIntra
Emne Uge Mål for Trinmål Dansk som Stoffer i hverdagen 106-126) Grundstoffer og kemiske forbindelser s. 126-146) 14-17 18-22 Det er målet at eleverne - tilegner sig viden om nogle af de stoffer, de omgiver sig med i hverdagen - opnår viden om saltes egenskaber - selv formår at konstruere deres viden - formår at sætte egne ord på deres resultater - oplever en sammenhæng mellem deres hverdag og kemiske kendetegn ved H 2O (vand) bliver bekendt med det periodiske system og at grundstofferne der er repræsenteret i systemet er byggestenene for alt vi kender. Det er IKKE et mål at eleverne skal kende det periodiske system, grundstofferne og atomerne ned i detaljer, men at de er bekendte med begreberne og ved at de findes. - bliver bekendt med det periodiske system, atomer, grundstoffer og molekyler - bliver vidende om hvad atomer og grundstoffer bruges til - at alt er opbygget af grundstoffer som igen er opbygget af atomer - ved, at der til ethvert grundstof er et nummer, en forkortelse og et navn - kan "navigere" i det periodiske system, dvs. finde et grundstof ud fra enten atomnummeret, grundstofsymbolet eller det kemiske navn. - har et fundament at bygge deres kommende viden på - Beskrive nogle grundstoffer og kemiske forbindelser, der har betydning for liv eller hverdag - Planlægge, føre og evaluere praktiske og teoretiske søgelser - Benytte udstyr, redskaber og hjælpemidler, der passer til opgaven - Beskrive nogle enkle principper i grundstoffernes periodesystem - Kende enkle modeller, her forestillingen om, at stof er opbygget af partikler - Kende udviklingen i nogle forestillinger om stofopbygning og grundstoffernes periodesystem salte, elektrisk ledende, reaktionsligninger, formel afstemning, opbygning, struktur periodisk system, hovedgrupper, perioder, atomer, grundstoffer, molekyler, atomnummer, forkortelse, opbygning, struktur, symbol Elev-Intra Fysik-kemi-tjek.dk Selve forløbet en multiplechoicetest som eleverne selv skal føre på ElevIntra. Selve forløbet en test.
Emne Uge Mål for Trinmål Dansk som Ild s. 146-170) 23-26 - bliver bekendt med hvordan man slukker forskellige former for brande - bliver vidende om at der altid dannes kuldioxid ved en forbrænding brandtrekanten - opnår færdigheder i på en forsvarlig og sikker måde at omgås åben ild. - Beskrive hovedtræk af vand og kulstofs kredsløb i naturen - Give eksempler på, at der ved energiforsyning ofte produceres stoffer og varme, der påvirker miljøet - Kende fordele og ulemper ved udnyttelsen af forskellige energikilder - Beskrive, hvorledes anvendelse af råstoffer eller materialer kan påvirke ressourceforbrug, miljø og affaldsmængde, her kul og træ forbrænding, brandtrekanten, ufuldstændig forbrænding, fuldstændig forbrænding, kulmonooxid, kuldioxid materiale, brænde, ild, sod, væge, forgiftning Videoer fra KOSMOS hjemmeside Ret til ændringer forbeholdes