En god skolestart for alle børn i Roskilde Kommune OVERGANGEN MELLEM DAGTILBUD, SKOLE OG SFO R O S K I L D E KOMMUNE Side 0 af 22
VELKOMMEN En god start i skolen og en god overgang mellem dagtilbud, skole og SFO er vigtig for børns samlede læringsforløb. Børns oplevelse af tryghed og passende nye udfordringer er vigtig for, at børn får en god overgang. Samarbejdet om børns gode overgang fra dagtilbud til skole er en løbende proces uden en egentlig begyndelse eller slutning. De store børn i dagtilbud forbereder sig og kigger frem de yngste børn i skolen er både godt på vej i starten på noget nyt og mindes og kigger tilbage. Personalet omkring børnene i dagtilbud, skoler og SFO skal derfor hele tiden samarbejde og udvikle deres praksis. Materialet En god skolestart for alle børn i Roskilde Kommune er udviklet til at støtte samarbejdet om at give alle børn en god overgang. Det indeholder beskrivelser af de rammer og mål, der er for samarbejdet samt inspiration og redskaber til ledere og medarbejdere i dagtilbud, skoler og SFO. Materialet opdateres løbende på Intra. Væsentlige ændringer vil også blive kommunikeret direkte til ledere i dagtilbud og skoler. Side 1 af 22
INDHOLD 1) Samarbejdet om en god skolestart for alle børn i Roskilde Kommune... 3 Skoleparate børn og børneparate skoler... 4 2) Samarbejdsmøder... 6 3) Overgangsaktiviteter... 7 4) Juli august september Samarbejdsaftaler... 8 Forældredialog om overgang... 9 5) Oktober november december Forældreinformation på skolen... 10 Skoleindskrivning... 11 Udsat skolestart... 12 Fremrykket skolestart... 13 6) Januar februar marts Udviklingsbeskrivelse... 14 7) April maj juni Farvel i børnehaven... 18 En ny start... 19 Børn med behov for støtte i overgangen... 20 8) Skabeloner... 21 Side 2 af 22
SAMARBEJDET OM EN GOD SKOLESTART - for alle børn i Roskilde Kommune En god start i skolen er vigtig for børns samlede læringsforløb. Det er dagtilbuds og skolers opgave at sikre alle børn sammenhængende læringsforløb og en god overgang. Dette materiale skal hjælpe dagtilbud og skoler til at opnå dette. Materialet er således et, som ledere og medarbejdere i dagtilbud og skoler i Roskilde Kommune skal bruge i forbindelse med hvert enkelt barns overgang fra dagtilbud til skole. Det er en revidering af den fælles overgangsmodel Overgangen mellem dagtilbud, skole og SFO pædagogiske forbindelser, kendt som Den lyseblå mappe, der blev indført i 2008 og er samtidig en del af Byrådets strategi for at skabe sammenhæng og vellykkede overgange gennem hele 0-17- årsområdet, kendt som Broen. Sammenhæng mellem dagtilbud og skole understøttes også i Dagtilbudsloven og i Folkeskoleloven, hvor der er en klar sammenhæng mellem de seks indholdstemaer i de pædagogiske læreplaner for 0-6 års dagtilbud og de seks kompetenceområder for undervisningen i børnehaveklassen. Dette fremmer mulighederne for at tilrettelægge læringsforløb, der ligger i forlængelse af hinanden, med fokus på børnenes læringsprogression fra dagtilbud og videre i skolen. En god skolestart bygger på et forpligtende samarbejde mellem dagtilbud og skoler, både blandt ledere og blandt medarbejdere. Barnet skal være i centrum gennem hele overgangsforløbet og sammen med det fælles læringsgrundlag i dagtilbud og skoler være udgangspunkt for de mål og aktiviteter, der arbejdes med frem til, under og efter skolestarten. Du kan se hele Roskilde Kommunes læringsgrundlag på roskilde.dk og Intra. Side 3 af 22
Skoleparate børn og børneparate skoler I Roskilde Kommune opfatter vi ikke skoleparathed som en absolut størrelse, som barnet enten er eller ikke er. Alle dagtilbud arbejder med at gøre børnene skoleparate og alle skoler i Roskilde Kommune arbejder med at være børneparate og dermed klar til at modtage, støtte og udfordre ethvert barn, uanset dets kompetencer og potentialer. Der er undervisningspligt for alle børn i det kalenderår, de fylder 6 år. Der kan dog i enkelte tilfælde være behov for skoleudsættelse, begrundet i barnets udvikling. Skoleparathed må ikke betragtes som en tjekliste, der skal være opfyldt, men snarere som opmærksomhedspunkter der skal arbejdes med og som kan styrke barnets forudsætninger for mest mulig læring og bedst mulig trivsel i skolen. Alsidig personlig udvikling Den pædagogiske læreplan for dagtilbud, kompetencemålene for børnehaveklassen, Sociale Roskilde Kommunes fælles kompetencer læringsgrundlag i dagtilbud og skoler samt de kommunale politikker på både dagtilbudsog skoleområdet skal understøtte dagtilbuds og skolers arbejde med at skabe sammenhængende læringsforløb for alle børn i dagtilbud, skoler og SFOer. Sproglig udvikling Skoleparathed Krop og bevægelse Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Sammenhængen er beskrevet i modellen efterfølgende. Den illustrerer sammenhængen og progressionen i børnenes læring ud fra de seks temaer i den pædagogiske læreplan i dagtilbud, nogle typiske mål for børns læring i dagtilbud samt kompetenceområder og kompetencemål i børnehaveklassen. Der er ikke lovmæssigt fastlagt kompetencemål for børn i Dagtilbudsloven, de enkelte dagtilbud formulerer selv mål for børnenes læring. I modellen er skrevet nogle typiske mål for børns læring i dagtilbud i forhold til de seks læreplanstemaer. Når børn udvikler kompetencer inden for de mål for læring i dagtilbud, vil de oftest være godt rustet til en god skolestart. Side 4 af 22
TEMATISK SAMMENHÆNG FRA DAGTILBUD TIL SKOLE OG SFO Læreplanstemaer i dagtilbud Typiske mål for børns læring i dagtilbud. Kompetenceområder i børnehaveklassen Kompetencemål i børnehaveklassen Målet er, at børn lærer: Sproglig udvikling At bruge sproget aktivt til at etablere kontakt og kommunikere sprogligt med sin omverden Sprog Eleven er opmærksom på forskellige måder at anvende sprog på At udvikle et rigt ordforråd og skriftsproglige kompetencer At forstå sprogets regler og kende til forskellige betydninger af et ord Natur og naturfænomener At få kendskab til tal, symboler, mængder og rækkefølge Matematisk opmærksomhed Eleven kan anvende tal og geometrisk sprog i hverdagssituationer At udvikle logisk tænkning og få kendskab til kategorier som vægt, form og antal At have respekt og vise ansvarlighed for natur og miljø Naturfaglige fænomener Eleven kan ud fra viden og erfaring færdes iagttagende i naturen Kulturelle udtryksformer og værdier At tænke og handle kreativt Kreative og musiske udtryksformer Eleven kan udtrykke sig i billeder, musik og At have opmærksomhed på egen kultur drama At deltage i kulturelle fællesskaber Krop og bevægelse At være selvhjulpen Kropsbevidsthed Rutine i sine grundbevægelser Krop og bevægelse Eleven kan foretage valg, der styrker og udvikler kroppen Sociale kompetencer At etablere venskaber At håndtere sociale udfordringer Engagement og fællesskab Eleven kan bidrage til fællesskabet At indgå i fællesskaber Alsidig personlig udvikling At være psykisk robust At handle selvstændigt At indleve sig i andre Side 5 af 22
SAMARBEJDSMØDER Målet for samarbejdsmøder mellem de pædagoger i dagtilbud, skole og SFO er, at børnene møder en børneparat skole og en skoleforberedende børnehave. Gennem fælles møder og fælles aktiviteter skal pædagogerne få kendskab til hinandens faglige tilgange og metoder. Pædagogerne skal fx samarbejde om, at børnene støttes i at danne nye relationer i overgangen og i, at de kender til de nye voksne og til de nye rammer i skolen. Samarbejdsmøderne indgår ikke på et specifikt tidspunkt i årshjulet for overgangen, men bør prioriteres og afholdes løbende. Samarbejdsmøderne er omdrejningspunktet i det fælles arbejde og det fælles ansvar, og derfor bør de fordeles hen over hele året. Fælles fokuspunkter i samarbejdet mellem pædagoger i dagtilbud og skoler kan fx være: Hvilke konkrete læringsmål vil vi arbejde med? Hvilke konkrete aktiviteter vil vi sætte i gang for at nå målene? Hvordan støtter vi børnene i at danne nye relationer i overgangen? Hvordan tilrettelægger vi sammenhængende læringsforløb for børnene? Hvordan kan børnene opnå tryghed ved SFO og skole allerede før de starter? Hvordan kan børnene lære de nye voksne at kende? Hvordan kan de voksne lære hinanden at kende? Hvordan sikrer vi, at SFO og børnehaveklasse får kendskab til, hvilke børn der har haft en særlig og fokuseret sprogindsats i dagtilbuddet, således at de kan arbejde videre med afsæt heri? Hvordan understøtter vi i fællesskab, at børnene får gode motoriske kompetencer og at de er godt rustet til motorisk screening i børnehaveklassen? Hvordan inddrager vi forældrene i overgangsforløbet? Hvordan sikrer vi vidensdeling og opfølgning i forhold til børn, der har brug for særlig støtte og opmærksomhed i overgangen? Det er et fælles mål, at samarbejdet løbende og systematisk evalueres, således at overgangsforløbet fortsat udvikles og tilpasses. Samarbejdsparterne bør som minimum én gang årligt evaluere selve samarbejdet, herunder: o o o Rolle- og opgavefordeling i overgangsforløbet Samarbejdsmødernes form og kvalitet Udviklingsbeskrivelsernes kvalitet Side 6 af 22
OVERGANGSAKTIVITETER Målet med overgangsaktiviteter er, at børnene oplever en god skolestart, at der er sammenhængende læringsforløb for børnene, at de voksne får gensidigt kendskab til hinanden på tværs af dagtilbud og skoler, og at de anvender dette kendskab i tilrettelæggelsen af den pædagogiske praksis. Overgangsaktiviteterne er alle kendetegnet ved at være tværgående mellem dagtilbud, SFO og børnehaveklasse og ved at have relevant progression. Overgangsaktiviteterne er både for de børn, der skal starte i skole året efter, og for børn, der er startet i børnehaveklasse. Det kan bl.a. være: Projekter med fokus på børnenes sproglige og kommunikative udvikling. Det kan fx være dialogisk læsning med afsæt i fælles udvalgt materiale. Projekter med fokus på naturvidenskab, fx matematisk opmærksomhed og science. Projekter med fokus på udvikling af børnenes digitale kompetencer. Det kan fx være at arbejde med børnenes kendskab til den nye start i SFO og skole gennem digitale medier. Projekter med fokus på at styrke børnenes motoriske kompetencer. Det kan fx være forløb, der fører frem til den motoriske screening i børnehaveklassen. Barnet fortæller sin egen historie til SFO og børnehaveklasse: Hvem er jeg og om sine forventninger og ønsker til skolestart, fx med brug af digitale medier. Børn, der er startet i SFO og børnehaveklasse, tager på genbesøg i dagtilbud sammen med deres pædagoger og fortæller kommende skolebørn og pædagoger i dagtilbud om, hvordan det har været at starte i SFO og børnehaveklasse. Dagtilbud, SFO og børnehaveklasse benytter hinandens faciliteter, skolens bibliotek, skolens gymnastiksal, hinandens legepladser og kreative værksteder. Dagtilbud, SFO og børnehaveklasse arrangerer fælles ture og oplevelser ude af huset. Dagtilbud, SFO og børnehaveklasse inviterer hinanden til teaterforestillinger. Dagtilbud leger og deltager i SFO i formiddagstimerne. Side 7 af 22
Juli august september SAMARBEJDSAFTALER MELLEM DAGTILBUD, SKOLE OG SFO Målet for samarbejdsaftalen er at skabe en klar fælles ramme for samarbejdet mellem dagtilbud og skole om en god skolestart. Samarbejdsaftalen skal indgås af ledelserne i dagtilbud og skoler i august måned hvert år, og den gælder for det kommende års samarbejde både frem til, under og efter skolestart. Samarbejdsaftalen skal minimum indeholde beskrivelser af hvert af de nedenstående punkter. Eventuelle tilføjelser kan noteres sidst i aftalen: 1. En beskrivelse af ledernes visioner for den gode skolestart. 2. En beskrivelse af, hvilke tiltag lederne vil bruge for at sikre en god skolestart, herunder en fælles beskrivelse af børnenes samlede overgangsforløb i form af et årshjul. 3. En beskrivelse af, hvordan lederne vil sikre, at børnene møder en skoleforberedende børnehave og en børneparat skole. 4. En beskrivelse af roller, opgaver og ansvar i forhold til det forestående overgangsforløb, herunder hvem i ledelsen der er tovholder for samarbejdsmøderne mellem pædagogerne. 5. En beskrivelse af roller, opgaver og ansvar i forhold til børn der har brug for særlig støtte og opmærksomhed i skolestarten, herunder inddragelse af PPR. 6. En beskrivelse af, hvordan lederne vil evaluere det kommende års overgangsforløb, og hvordan resultaterne af evalueringen bruges i dagtilbud og skoler. 7. En beskrivelse af, hvordan lederne vil sikre, at forældrene inddrages gennem hele overgangsforløbet, herunder hvilke møder der skal være for forældregrupper og for enkelte forældre. En samarbejdsaftale-skabelon kan downloades på Intra. Side 8 af 22
Juli august september FORÆLDREDIALOG OM OVERGANG Målet for dialogen med forældre er, at alle forældre til kommende skolebørn orienteres om og inddrages i arbejdet med barnets overgang fra dagtilbud til skole og SFO. Forældrene skal orienteres om målene for arbejdet med overgangen og om, hvordan dagtilbud, skole og SFO samarbejder om overgangen frem til, under og efter skolestart. Gennem dialog og inddragelse skabes de bedste muligheder for, at forældrene kan støtte godt op om barnets trivsel, udvikling og læring gennem overgangsforløbet. Dagtilbud og skole skal indbyrdes aftale, hvem der orienterer forældrene om hvad, ligesom dagtilbud og skole kan vælge at holde fælles forældreinformationsmøder. Side 9 af 22
Oktober november december FORÆLDREINFORMATION PÅ SKOLEN Målet med forældreinformation inden skolestart er, at forældrene møder ledelse og medarbejdere i skolen og i SFO, og får indtryk af de fysiske læringsmiljøer på skolen. Skolen skal afholde en informationsaften i uge 44 eller uge 45. Informationsaftenen er kun for forældre og har til formål at informere om og præsentere, hvad skolen og SFOen tilbyder dem og deres barn. Skolen skal som minimum præsentere: Skolens værdigrundlag og fokusområder Rammer for samarbejdet mellem lærere og pædagoger Hvordan skolen arbejder med variation og bevægelse i skoledagen og Åben Skole Skolens madkultur Endelig bør forældrene tilbydes en rundvisning i indskolingen og SFOen, herunder klasseværelse og garderobe, samt eventuel kantine og værksteder. Side 10 af 22
Oktober november december SKOLEINDSKRIVNING Målet er, at alle undervisningsberettigede børn bliver indskrevet i kommunens digitale skoleindskrivning i ugerne 44, 45 og 46. I uge 43 sender formanden for Skole- og Børneudvalget et brev vedrørende skoleindskrivning til forældrene. Brevet indeholder oplysninger om distriktsskolen, en informationsaften og en vejleding til den digitale skoleindskrivning. Byrådet beslutter i januar inden skolestart, hvor mange børnehaveklasser, der skal oprettes på de enkelte skoler. Herefter vil forældrene modtage et optagelsesbrev med oplysning om, hvilken skole deres barn er optaget på. Forældrene vil forinden have modtaget et brev, hvis barnet ikke er optaget på den skole, der var ønsket som første prioritet. Alle børn har krav på at blive optaget på skolen i det distrikt, hvor de bor eller opholder sig. Der er frit skolevalg i Danmark, men det frie valg er begrænset af, om der er plads i de enkelte klasser. Børnene indskrives efter følgende prioriterede kriterier: 1. Distriktsbarn 2. Søskende til elever på skolen 3. Kommunens børn (før børn fra andre kommuner) 4. Nærmestboende (før børn med længere afstand til skolen) 5. Lodtrækning i det omfang objektive hensyn ikke fører til en prioritetsorden Link til den digitale skoleindskrivning findes i indskrivningsperioden på kommunens og skolernes hjemmesider. Side 11 af 22
Udsat skolestart Der er undervisningspligt i det kalenderår et barn fylder 6 år. I særlige tilfælde kan skolestarten (undervisningspligten) udsættes 1 år. Hvis forældre er bekymrede for deres barns skolestart, skal dagtilbuddet indkalde til et møde, hvor forældrene fortæller om deres bekymring, og hvor dagtilbud og evt. PPR giver deres faglige vurdering af barnet og hvordan barnet kan støttes i forhold til en kommende skolestart. I samtalen er det vigtigt, at dagtilbuddet fortæller forældrene, at der vil være dialog og samarbejde mellem dagtilbud og skole om, hvad barnet har brug for i overgangen og også fortæller forældrene, at skolen kan støtte op om barnet i skolestarten, med fokus på det enkelte barns behov. Hvis forældrene søger skoleudsættelse, skal dagtilbud, med inddragelse af forældrene, udarbejde en udviklingsbeskrivelse (udviklingsbeskrivelse til ansøgning om udsat skolestart) og en handleplan for, hvordan der arbejdes med at gøre barnet skoleklar i det år, barnet evt. får skoleudsættelse. En ansøgning om udsat skolestart skal være begrundet i særlige forhold i barnets udvikling. Det er ikke en faglig begrundelse for skoleudsættelse, at et barn er født sidst på året. Forældrene kan søge forvaltningen om udsat skolestart, når kommunens digitale skoleindskrivning er åben i uge 44-46. Begrundelsesfeltet er begrænset, men forældrene er velkomne til at sende yderligere oplysninger direkte til Roskilde Kommune, att. Skole og Klub/skoleudsættelse. Efter uge 46 kan forældrene sende en skriftlig ansøgning om udsat skolestart til Roskilde Kommune, att. Skole og Klub/skoleudsættelse. Når forvaltningen modtager en ansøgning om udsat skolestart, rekvireres en udviklingsbeskrivelse og en handleplan i dagtilbuddet. Som udgangspunkt skal udviklingsbeskrivelsen og handleplanen ligge klar fredag i uge 47. Beslutningen om udsættelse af skolestart træffes af forvaltningen, der har nedsat et tværfagligt udvalg. Udsættelsen af skolestart sker på baggrund af en individuel faglig vurdering. I den indgår forældrenes begrundelse, PPRs eventuelle kendskab til barnet samt dagtilbuddets udviklingsbeskrivelse og handleplan, som skal være udarbejdet med inddragelse af forældrene. Hvis en ansøgning om udsat skolestart bliver imødekommet, vil forældrene modtage en skriftlig afgørelse. Det er altid en forudsætning for at imødekomme en ansøgning, at barnet går i et dagtilbud. Dagtilbuddet vil tillige modtage afgørelsen og blive bedt om at arbejde målrettet videre med de tiltag, dagtilbud og forældre har aftalt ud fra handleplanen. Hvis det tværfaglige udvalg vurderer, at der ikke er fagligt grundlag for udsat skolestart, drøftes det med forældrene, før der sendes skriftligt afgørelse. Side 12 af 22
Hvis de er enige om, at barnet alligevel starter i skole, sender forvaltningen skriftligt afslag. Hvis der ikke er enighed, kan forældrene bede om at drøfte ansøgningen med skolechefen, hvorefter der træffes endelig afgørelse. Både dagtilbud og skole får en mail om afgørelsen i ansøgninger om udsat skolestart. I de tilfælde, hvor ansøgningen om udsat skolestart ikke er imødekommet, skal dagtilbuddet sende en revideret udviklingsbeskrivelse samt handleplan til skolen umiddelbart inden skolestart. Skabelonerne for barnets udviklingsbeskrivelse og handleplan skal bruges og kan downloades på Intra. Den udviklingsbeskrivelse der i denne sammenhæng skal bruges er: Skabelon_Udviklingsbeskrivelse til ansøgning om udsat skolestart Fremrykket skolestart Hvis forældrene ønsker, at deres barn skal have fremrykket skolestart, skal de kontakte distriktsskolen i indskrivningsperioden (uge 44-46), således at de kan få adgang til den digitale indskrivning. Hvis et barn kan følge undervisningen i børnehaveklassen er der mulighed for, at barnet begynder allerede i det kalenderår, barnet er fyldt 5 år inden den 1. oktober. Fremrykket skolestart betragtes som en ansøgning. Skolelederen på distriktsskolen skal indhente udviklingsbeskrivelse (Skabelon_Udviklingsbeskrivelse til ansøgning om fremrykket skolestart) fra dagtilbuddet og ud fra dem vurdere, om barnet vil være i stand til at følge undervisningen i børnehaveklassen. Forældrene vil modtage et skriftligt begrundet svar fra skolelederen, hvis det vurderes, at barnet ikke vil være i stand til at følge undervisningen i børnehaveklassen. Side 13 af 22
Januar februar marts UDVIKLINGSBESKRIVELSE Målet med en udviklingsbeskrivelse er at understøtte kommunikationen mellem dagtilbud og skole for de børn, som det er vigtigt, at skolen har konkret kendskab til ved skolestarten. Forældrene og evt. PPR skal inddrages i udarbejdelsen af udviklingsbeskrivelsen. Hvis et barn har brug for særlig opmærksomhed og støtte i skolestarten, er det vigtigt for barnet, at dagtilbud og forældre orienterer skolen om det. Den viden der skal videregives, skal være til gavn for barnet. Således skal skolen vide, hvilke udviklingsområder hos barnet, der bør være særlig opmærksomhed på, og hvordan der har været arbejdet positivt med barnet i dagtilbuddet og i hjemmet. Hvis dagtilbuddet vurderer, at skolen kan have brug for nærmere kendskab til barnet inden skolestarten for at tilrettelægge en god overgang til skolen, udarbejder Dagtilbud med inddragelse af forældrene en udviklingsbeskrivelse. Udviklingsbeskrivelsen skal udarbejdes med brug af skabelonen, som findes på Intra (Skabelon_Udviklingsbeskrivelse til børn med særligt behov i overgangen). Det betyder, at der kun skal udarbejdes en udviklingsbeskrivelse, når der er særligt behov for det, hvilket altid vil bero på en individuel faglig vurdering. Det er vigtigt, at de medarbejdere barnet primært møder i hverdagen i SFO og børnehaveklasse, får kendskab til udviklingsbeskrivelsen, så de kan arbejde med afsæt i de erfaringer, der er videregivet fra dagtilbud og fra forældre. Det er vigtigt at være opmærksom på, at udviklingsbeskrivelsen indeholder personlige oplysninger, som er tavshedsbelagte. Hvis der har været en særlig sprogindsats i dagtilbuddet, skal dagtilbuddet bede om forældresamtykke til, at notere det i Rambøll Sprog under Noter og fokuspunkter på det enkelte barn. Her kan dagtilbuddet notere information om fx fokuserede aktiviteter, evaluering, osv. Denne information vil med forældretilladelse kunne fremgå på barnets side i Rambøll Sprog. Børnehaveklasselederen skal arbejde videre med barnets sproglige og kommunikative udvikling i Rambøll Sprog. Den seneste sprogvurdering fra dagtilbuddet vil automatisk fremgå på barnets side i Rambøll sprog, dette kræver ikke forældresamtykke. Det er også muligt at trække en rapport på en nystartet børnehaveklasse via Rambøll Sprog. Rapporten samler resultaterne fra sprogvurderingerne i de dagtilbud, som børnene kommer fra. Side 14 af 22
UDVIKLINGSBESKRIVELSE - til børn med særlige behov i overgangen Barnets udviklingsbeskrivelse udarbejdes i dagtilbud i forbindelse med skolestart og skal indeholde følgende: Navn på dagtilbuddet Barnets fulde navn og fødselsdato Dato for udfyldelse Navn på barnets kontaktpædagog i dagtilbuddet Navn på daglig leder i dagtilbuddet Hvordan har forældrene været inddraget i udviklingsbeskrivelsen? Desuden skal udviklingsbeskrivelsen beskrive følgende 7 punkter: 1. Fokusområde Hvilke kompetencer og færdigheder hos barnet skal skolen have særlig opmærksomhed på at styrke i skolestarten? *Her beskrives de kompetencer og færdigheder, der skal styrkes hos barnet, fx: - Sproglige kompetencer - Motoriske kompetencer - Sociale kompetencer - Personlige kompetencer - Andre kognitive/ikke kognitive kompetencer 2. Status Hvad kan/gør barnet nu? *Her beskrives hvad barnet allerede kan/gør i forhold til fokusområdet 3. Mål Hvad er barnets nærmeste udviklingszone? *Her beskrives, hvad dagtilbuddet forventer, at barnet kan/gør ved skolestart (tidlig SFO start) i kraft af den pædagogiske indsats i dagtilbuddet og familiens indsats, som beskrives i pkt. 4 og pkt. 5. Side 15 af 22
4. Pædagogisk indsats Hvad vil dagtilbuddet have særligt fokus på i arbejdet med barnet frem til skolestarten? Hvad skal skolen være opmærksom på at følge op på i forbindelse med skolestarten? Er PPR inddraget, hvilke fagpersoner og hvor længe? Hvilke anbefalinger har PPR til den pædagogiske indsats fremover? *Her beskrives både, hvad dagtilbud kan gøre frem til skolestart, og hvad skolen bør være opmærksom på med henblik på at støtte op om barnets udvikling før, under og efter skolestart. Desuden beskrives PPRs rolle og anbefalinger, hvis PPR har været inddraget. 5. Familien Hvad kan familien gøre for at støtte barnet bedst muligt frem til og i skolestarten? *Familien skal inddrages i udviklingsbeskrivelsen, og her beskrives hvad familien kan gøre for at barnet får en god skolestart. 6. Opfølgning Forventer dagtilbuddet og/eller forældrene, at der kan blive behov for yderligere opfølgning og dialog mellem dagtilbud/skole/forældre om overgangen? *Hvis det forventes, at der kan være behov for fx samtaler mellem dagtilbud, skole, PPR og forældre, noteres det, herunder hvilke fagpersoner det vil være relevant deltager. Ledelsen i dagtilbuddet er ansvarlig for indkaldelse til mødet. 7. Evaluering Hvornår og hvordan evaluerer dagtilbuddet de pædagogiske indsatser? Hvordan videregiver dagtilbuddet væsentlige informationer fra evalueringen til skolen? *Her beskrives, hvordan og hvornår dagtilbuddet evaluerer de tiltag, der skal støtte barnet frem til skolestarten, samt hvordan oplysninger, der er væsentlige for skolen, videregives til skolen. Forældre skal være bekendt med, at disse oplysninger videregives til skolen, med det formål at sikre en god overgang for barnet. Udviklingsbeskrivelsen underskrives af barnets forældre På Intra kan du finde udviklingsbeskrivelse i Word, som du kan skrive i. Side 16 af 22
FAKTABOKS TAVSHEDSPLIGT OG HÅNDTERING AF FORTROLIGE OPLYSNINGER Oplysningerne om barnet skal behandles som fortrolige oplysninger, som er tavshedsbelagte, jf. reglerne om tavshedspligt i forvaltningslovens 27-32. Reglerne om videregivelse af personoplysninger til en anden forvaltningsmyndighed findes i persondatalovens 6-8, jf. forvaltningslovens 28, stk. 1. Efter disse bestemmelser kan oplysninger videregives til en anden forvaltningsmyndighed, hvis det er nødvendigt af hensyn til den myndighed, som modtager oplysningerne. De oplysninger, som indgår i barnets udviklingsbeskrivelse, vil kunne videregives til skolen uden forældresamtykke, da oplysningerne er nødvendige for skolens arbejde med barnet i overgangen. Det vil sige, at forældrene ikke kan nægte at oplysninger om barnet videregives, hvis de er nødvendige, men forældrene bør altid orienteres om, hvilke oplysninger der videregives om barnet. I barnets udviklingsbeskrivelse skriver forældrene under på, at de er bekendt med, at oplysningerne videregives. Hvis skolen mener, at der er behov for at indhente yderligere oplysninger om barnet fra dagtilbuddet, må det vurderes konkret, om dette kræver forældresamtykke, eller om oplysninger kan videregives uden samtykke fra forældrene. Det er dagtilbuddet, der tager stilling til, om oplysningerne kan videregives til skolen. Side 17 af 22
April maj juni FARVEL I BØRNEHAVEN Målet er, at afslutningen for børnene i børnehaven markeres på en god måde. Inden barnet stopper i dagtilbuddet siges farvel og på gensyn med en festlig markering. Det kan fx være: Skovtur for familierne Overnatning i børnehaven Fælles spisning med familierne Fest for børnene i dagtilbuddet Pædagogerne skriver et personligt brev til barnet Barnet får et produkt som samler gode ting og minder fra den tid barnet har gået i dagtilbuddet Inspiration til personligt brev til barnet kan downloades på Intra. Side 18 af 22
April maj juni EN NY START Målet er, at barnet og forældrene føler sig velkomne og trygge ved start i SFO og i børnehaveklasse, at pædagogerne imødekommer børnenes forskellige behov i forbindelse med skolestart, og at de følger op på de indsatser, der har været arbejdet med i dagtilbuddene. Det har stor betydning, at børn og forældre oplever, at barnet er velkomment og kendt i SFOen. Ved SFO-starten arbejder SFO erne med særligt fokus på: At skabe tryghed hos børnene At børnene knytter venskaber At børn og voksne lærer hinanden at kende At fortsætte arbejdet med kontinuerlige læringsforløb for børnene At arbejde i forlængelse af de indsatser, dagtilbud har sat i værk i forhold til børn med brug for særlig opmærksomhed og støtte i overgangen Evaluering og opfølgning i forhold til effekter af de indsatser, der arbejdes med At integrere viden om arbejdet i dagtilbuddene i tilrettelæggelsen af det pædagogiske arbejde i SFOen Side 19 af 22
April maj juni Børn med behov for særlig støtte i overgangen Målet er, at sikre børn med behov for særlig opmærksomhed og støtte tryghed, trivsel, udvikling og læring i skolestarten. Hvis et barn har særlige udfordringer hjemme eller i dagtilbuddet, anbefales det altid, at der er et tæt samarbejde om barnet og en tæt inddragelse af forældrene, så skolen kan tage bedst muligt imod barnet. Har PPR været involveret i arbejdet, anbefales det med forældresamtykke at relevante fagpersoner inddrages i at videregive viden og anbefalinger. Har et barn været indstillet til PPR, eller får det udfordringer i SFO eller børnehaveklassen, kan PPRs fagpersoner, der har kendskab til barnet fra tidligere forløb, altid inddrages og bidrage med viden om tidligere erfaringer med barnets trivsel, læring og udvikling. Hvis en specialpædagogisk vejleder har fulgt barnet i dagtilbuddet, kan det aftales, at vedkommende følger med i overgangen til SFO og skole, med fokus på barnets trivsel i den nye kontekst og faglig vejledning i skolen. Formålet kan være, at en for barnet og familien kendt voksen følger med i overgangen. Det kan også være at yde faglig sparring til medarbejderne i skolen af en person, som har kendskab til barnet og som kan formidle, hvad der tidligere har virket godt for barnet. Hvis dagtilbud eller skole er usikre på, om PPR kan have en rolle i en given sag, kan PPRs teamleder kontaktes med henblik på at afklare og finde den rette løsning i forhold til overgangen. Side 20 af 22
Skabeloner - som findes til download på kommunens hjemmeside i Word Samarbejdsaftale Udviklingsbeskrivelse til ansøgning om fremrykket skolestart Udviklingsbeskrivelse til ansøgning om udsat skolestart Udviklingsbeskrivelse til børn med særlige behov i overgangen Handleplan Her er jeg jeg skal i skole Personligt brev til barnet Side 21 af 22
En god skolestart for alle børn i Roskilde Kommune Overgangen mellem dagtilbud, skole og SFO er skrevet af Velfærd Dokumentet er opdateret august 2016 Side 22 af 22