Tv-nyheder i konkurrence

Tv-nyheder i konkurrence

Stig Hjarvard Tv-nyheder i konkurrence Samfundslitteratur

Stig Hjarvard Tv-nyheder i konkurrence 1. udgave 1999 Samfundslitteratur, 1999 Omslag: Torben Lundsted Sats og tryk: Narayana Press, Gylling ISBN 978-87-593-9967-5 Samfundslitteratur Rosenørns Allé 9 1970 Frederiksberg C Tlf. 35 35 63 66 Fax: 35 35 78 22 slforlag@sl.cbs.dk www.samfundslitteratur.dk Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, elektronisk eller fotografisk gengivelse af denne bog eller dele heraf er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag til anmeldelse.

Indhold 1. Indledning 9 Flere kanaler forandret journalistik? 9 Analysens formål 13 Udvalgte perioder 15 2. Samfundsmæssig kontekst og æstetisk form 19 Tekster i kontekst 19 Nyhedernes æstetik 22 Strukturation og skemata 27 Diskursanalyse 31 Billeder på nyheder 34 3. Fra pligt til service 37 Fra samfundsinstitution til medieinstitution 37 Forandret politisk rationalitet 41 Det moderne tv 45 4. Monopolet 51 Den første TV-Avis 51 Den politiske styring 54 Monopolets sidste år 62 Konsekvensjournalistik 64 Et lille ryk tilbage 67 5. Konkurrencen 70 En station i provinsen 70 Provinsialisme og modernitet 73 Markedslederen 76 Omstilling af TV-Avisen 79 Nyheder i nicher: TV3 og DR2 84 Grader af nærhed 91 6. Det rette stof og de rigtige personer 96 Fire hypoteser 96 5

Dynamisering af præsentation og fortælling 97 Nyhedsudvalgets sammensætning 104 Ind- og udlandsstof 113 Kilder i nyhederne 118 Det bløde service-tv 128 7. Fra politikernes kanal til borgernes advokat? 132 TV-Avisens politiske journalistik 132 1969: En kanal for politikerne 134 1984: En politisk arena 139 1997: Individets repræsentant 143 Nyhederne: mellem folkelighed og populisme 151 Kultur eller forlystelse? 165 Nærhedens politik 173 8. Det andet stof 178 Pirring, nysgerrighed og tryghed 178 Forbrydelser: Soberhed eller dramatisering 184 Social uro eller kriminel handlen 190 Modgående tendenser 197 Berømtheder i folkeeje 200 Afledning eller anknytning? 205 9. Journalistik som samvær 209 Journalistikkens udbredelse 209 Morgen-tv s historie og struktur 211 Nyhederne 214 At bemestre variation og kontinuitet 220 Politik til morgenkaffen 226 Den personlige indrømmelse 230 Samtaler og samvær 238 10. I mediets tjeneste 241 En nutidig målestok 241 Mediets populisme folkets demokrati? 245 Er modtagerstyring lig markedsstyring? 247 Grænser for nærhed? 253 6

Litteratur 259 Appendix 263 1. Emnemæssig fordeling af tv-nyheder: detaljerede kategorier 263 2. Emnemæssig fordeling af tv-nyheder: overordnede kategorier 267 3. Geografisk fordeling af udlandsindslag: detaljerede kategorier 270 7

1 Indledning Som modernitetens meningsgivende praksis er journalistik det vigtigste tekstsystem i verden. John Fiske: Popular Reality. Flere kanaler forandret journalistik? Lørdag aften den 1. oktober 1988 var danskernes opmærksomhed mere end normalt rettet mod tv-skærmen. Denne aften havde TV2 premiere, og Danmarks Radios monopol på landsdækkende tv var dermed definitivt brudt. TV2 s indtog på tv-skærmene markerede et markant skifte i den danske mediepolitik, og dette skifte betød ikke mindst en ændring af vilkårene for elektronisk nyhedsformidling. TV-Avisen havde i ikke mindre end 23 år været alene om at sende landsdækkende tv-nyheder og var blevet en institution i danskernes nyhedsforbrug og hverdagsliv. TV-Avisen var blevet synonymt med nyhedsformidling i tv. Men da studieværten Samuel Rachlin åbnede TV2 s Nyhederne denne lørdag aften var dette forhold definitivt forandret. Fremover var der flere nyhedsredaktioner, der sammensatte nyhederne i tv, og seerne havde fået mulighed for at vælge, hvilket nyhedsprogram de ville se. På TV-Avisen var man klar over, at denne aften var helt speciel, og at seerne givetvis ville være mere nysgerrige efter at se, hvordan det nye alternativ så ud, end hvad TV-Avisen havde at fortælle. Man valgte derfor som sit første indslag at lade TV-Avisens seere se med på premieren på Nyhederne. Den anden kanals nyheder var i sig selv den vigtigste nyhed. Med monopolbruddet fulgte konkurrence på tv-nyhederne, og i løbet af 1990 erne gik flere kanaler ind i kampen om seernes valg af tv-nyheder. TV3 forøgede gradvist sin satsning på nyheds- og aktualitetsområdet, siden fulgte DR2 og TVDanmark. Med den gradvist mere udbredte adgang til satellit- og kabeldistribueret tv fik danskerne tillige adgang til udenlandske tv-nyhedska- 9

naler som CNN, BBC World, Euronews og Skynews. Hovedparten af danskernes nyhedsforbrug vedblev gennem 1990 erne at ligge på DR1 og TV2, men de mange nye aktører bidrog til at understrege forandringen i nyhedsbilledet: nyhedsformidlingen i tv var blevet mere mangfoldig, og den var nu henvist til at leve i et mere konkurrencepræget og kommercielt mediemiljø. Tv-konkurrencen og dens øgede udbud af nyhedsudsendelser er i den grad blevet en del af danskernes hverdag, at det kræver en mental anstrengelse at huske, hvordan nyhedsformidlingen var før monopolbruddet. Tvkonkurrencen er blevet den naturlige tilstand for nyhedsformidlingen, på trods af at der i Danmark er blevet sendt tv-nyheder under monopolet i næsten dobbelt så mange år som efter monopolbruddet. Sociologisk set er det at naturalisere aktuelle sociale og kulturelle forhold at tage dem for givne noget, der gør sig gældende for vores omgang med mange sociale og kulturelle fænomener, som indgår i vores hverdag. Men da tv-nyhedsformidlingen som kommunikationsfænomen i særlig grad er bundet til døgnets aktuelle begivenheder, vil man være særlig tilbøjelig til at tage den aktuelle nyhedsformidlings redaktionelle prioriteringer og form for givet. Man kan læse en roman fra forrige århundrede, se en spillefilm fra 1940 erne, man kan sågar læse et gammelt ugeblad, men man vil aldrig finde på at se gårsdagens tv-nyheder. I mangel af ældre sammenligningsgrundlag bliver dagens tv-nyheder den primære målestok for en vurdering af nyhedsformidlingens karakter. Denne naturalisering af den aktuelle nyhedsformidling gør det vanskeligt at diskutere den historiske udvikling på området. Uanset om man optimistisk vurderer, at øget udbud og konkurrence er en forbedring, der øger de demokratiske valgmuligheder og fremmer kvaliteten, eller man pessimistisk hælder til at anskue udviklingen som et forfald med stadig mere vægt lagt på underholdning frem for faktuel information, så skygger naturaliseringen af den aktuelle nyhedsformidling for en mere kvalificeret diskussion af, hvilke forandringer der har fundet sted. Ikke mindst på nyhedsformidlingens område blev der næret mange forhåbninger til monopolbruddet. TV-Avisen var i kraft af monopolet blevet kritiseret fra både den politiske højre- og venstrefløj for at være for ensidig; den blev beskyldt for københavneri, for at være for autoritær og skolemesteragtig, for at være for kedelig og for ikke at udnytte tv-mediets muligheder. En konkurrerende kanal med selvstændig nyhedsformidling blev set som en mulighed for både at skabe et alternativt udbud af nyheder og påvirke TV-Avisen. Konkurrencen skulle ikke kun skabe alternative nyheder, men også en bedre 10

nyhedsformidling, da tv-stationerne ville blive tvunget til at levere bedre kvalitet, når forbrugerne kunne vælge. Mediekommissionen blev nedsat i 1980 blandt andet for at overveje mulighederne for et brud på DR s monopol. Et stort flertal af kommissionens medlemmer endte med at anbefale oprettelsen af et TV2 uden for DR s rammer, og et vigtigt argument i denne sammenhæng var netop behovet for konkurrence på nyhedsområdet. I Mediekommissionens Betænkning om et øget dansk tv-udbud fra 1983 pegede man således på følgende: I kommissionens drøftelser er nyheds- og aktualitetsstoffet fremhævet som et stofområde, hvor valgmuligheden vil have positive konsekvenser. Man finder det utilfredsstillende, at et centralt og betydningsfuldt medium som fjernsynet ikke er åbent for valg og konkurrence i nyhedsformidlingen og i det aktuelle stof, som er af vital betydning for samfundsprocesserne. Der er behov for en professionel konkurrence mellem forskellige redaktioner, der vurderer nyhedernes værdi, stoftyper, begivenhedsstof etc. forskelligt. (Mediekommissionen, 1983: 82). Det blev den borgerlige regering under statsminister Poul Schlüter, der førte monopolbruddet ud i livet. Ikke mindst blandt de borgerlige partier var der stor tillid til, at en øget markedsfundering af de elektroniske medier ville indebære kvalitetsforbedringer også på det nyhedsmæssige område. Et reklamefinansieret TV2, der ikke var belastet med DR s store bureaukrati, ville bl.a. sikre en journalistisk fornyelse, en større spredning i synspunkter og en øget valgfrihed for borgerne. Trods det forhold, at TV2-loven brød med den danske politiske tradition for, at der skal være bredt flertal bag større kulturpolitiske tiltag, så er der ikke siden blevet rejst nogen overvældende kritik fra Socialdemokratiet eller den øvrige venstrefløj over monopolbruddet eller reklamefinansieringen. Tværtimod synes der at have udkrystalliseret sig en ganske bred politisk opbakning bag det eksisterende flerkanalsystems blanding af public service-forpligtelser og konkurrence samt licens- og reklamefinansiering. Spørgsmålet er så, om forventningerne til monopolbrud og konkurrence er blevet indfriet. Har udviklingen ført til anderledes, bedre og mere professionel nyhedsformidling i tv? Der er ubestrideligt blevet et større udbud af tv-nyheder, så seerne har fået noget at vælge imellem. Men er det øgede udbud præget af så betydelige forskelle i kvalitet, type af nyhedsprogrammer og redaktionel prioritering, at modtagerne står over for et reelt valg? 11

Noget tyder på, at man fra politisk hold ikke finder, at forventningerne er blevet fuldt indfriet. I 1994 blev Medieudvalget nedsat til at lave et udredningsarbejde, hvis hovedspørgsmål drejede sig om forholdet mellem medierne og demokratiet. I Medieudvalgets Betænkning om medierne i demokratiet fra 1996 tog man bl.a. afsæt i, at der var en stigende bekymring for, om medierne fortsat spillede en konstruktiv rolle for folkestyret. Bekymringen drejede sig bl.a. om, at den øgede valgfrihed kunne svække den fælles referenceramme for politisk relevant information, ligesom mediernes behandling af folkestyrets repræsentanter vakte bekymring hos politikerne: Samtidig har medieudviklingen betydet, at borgerne i dag har flere muligheder end tidligere for igennem en megen selektivt brug af medierne at koncentrere sig om få og temmelig begrænsede områder. Mange faktorer bidrager således til følelsen af, at den fælles offentlighed, der skulle være forudsætningen for det folkestyrede samfunds funktionsdygtighed, er ved at blive fragmenteret. Det er en opfattelse, der ikke mindst er stærk blandt de folkevalgte selv, og som blandt andet har givet sig udslag i kritik af medierne for at ignorere eller forvrænge det arbejde, der udføres i de politiske organer. (Medieudvalget, 1996: 6). Medieudvalget diskuterede denne problematik, men udvalgsarbejdet resulterede ikke i en større, selvstændig analyse af udviklingen eller i forslag til ændringer eller initiativer på tv-nyhedsformidlingens område. Selvom Medieudvalgets kommissorium lagde op til en større og bredt anlagt udredning om demokrati og medier, endte Medieudvalget med at koncentrere sig om en mere snæver mediepolitisk dagsorden. Udviklingen på tv-nyhedsområdet er ikke kun væsentlig set ud fra en politisk interesse for folkestyre og mediepolitik. Tv-nyhedernes udvikling påkalder sig en bredere sociologisk og æstetisk interesse, idet den både afspejler nogle centrale træk ved tv-mediets forandring og vidner om journalistikkens ændrede rolle i samfundet. Tv-nyhederne er blevet mere populære og folkelige i både form og indhold, hvilket afspejler, at tv-mediet i konsekvens af konkurrencen har bevæget sig ind i og har blandet sig med andre sociale og kulturelle kredsløb. Den politiske oplysningsopgave, som prægede de første TV-Aviser, er ikke længere enerådende. Nyheder i det konkurrenceprægede tv skal også give seeren samvær, service og underholdning. I kraft af tv-nyhedsprogrammernes helt centrale rolle i konkurrencen om seernes gunst anvendes der mange ressourcer på at tilpasse dem til konkurrencens vilkår, hvorfor de- 12

res forandring kan bruges som en indikator for, hvilken udvikling tv-mediet som helhed gennemgår. Tv-nyhedernes form har ændret sig, hvilket vidner om, at tv-mediet som udtryksform har gennemlevet noget nær en revolution de sidste 10-15 år. En udvikling, der ikke kun har været drevet af konkurrencen, men også af den tekniske udvikling og af en øget bevidsthed om mediets udtryksformer i tvbranchen. Mediets ændrede æstetiske udtryk har også sat sig igennem i nyhedsformidlingen, og det har bidraget til en ændring af den kommunikative relation mellem tv-station og seer. Også journalistikken har skiftet karakter i både de trykte og de elektroniske medier. Journalistikken har gennem de sidste årtier gradvist løsrevet sig fra en række partipolitiske bindinger og styres i stedet af mere kommercielle hensyn. I konsekvens heraf er modtageren kommet mere i centrum for journalistikken; journalistikken formidler ikke kun politisk information til en offentlighed, men udøver snarere en bred servicevirksomhed over for forbrugeren. I tv-nyhedsjournalistikkens forandring afspejles en række bredere udviklingstræk inden for politik, journalistik, tv-mediets teknik og udtryksform m.m. En analyse af tv-nyhedernes udvikling kan derfor også bidrage til at belyse et bredere kulturelt fænomen: det offentlige samtalerums ændrede karakter. Analysens formål Det er meget begrænset, hvad der findes af analyser af danske tv-nyheder. Der findes en række ældre studier af produktionsforhold, der omhandler TV-Avisens udvikling under monopolet (Lund, 1973, 1974, 1975; Pittelkow, 1986; Prehn & Nielsen, 1979). Der er desuden foretaget enkelte receptionsstudier af TV-Avisen (Jensen, 1987, 1994), men analyser af nyhedsprogrammerne, deres form og indhold, er der meget få af. Det drejer sig sig enten om meget tidlige analyser (Larsen, 1974) eller om populære og debatorienterede fremstillinger (Kjøller, 1992). Omend disse studier rummer væsentlige indsigter i tv-nyhedernes udvikling i Danmark og udgør vigtige referencer for denne bogs historiske fremstilling er der en alvorlig mangel på viden om, hvilke forandringer, der har fundet sted på nyhedsområdet de sidste 10-15 år. Denne analyse har til opgave at anskueliggøre, hvad der er sket med nyhedsformidlingen i tv siden monopolbruddet, og hvilke konsekvenser disse forandringer har haft for den offentlige kommunikation i samfundet. Mere præcist formuleret er formålene med bogen: 13

For det første at beskrive og dokumentere en række udviklingstræk i den form- og indholdsmæssige sammensætning i tv-nyhedsformidlingen. For det andet at analysere og diskutere mulige forklaringer på udviklingen og pege på, hvilke konsekvenser udviklingen kan få for den demokratiske proces. Inden for en enkelt bogs rammer siger det sig selv, at man ikke kan få alle udviklingstræk med endsige belyse det hele udtømmende. I denne bog vil jeg koncentrere mig om at analysere selve det journalistiske produkt, d.v.s. tv-nyhedsprogrammerne. De udgør nyhedsformidlingens kerne; det er dém som modtagerne må tage udgangspunkt i, når de vil informeres om store og små hændelser i samfundet, og det er dém, som journalisternes og tv-kanalernes indsats i sidste instans må vurderes på. For at kunne kontekstualisere udviklingen, give baggrund og perspektiver, er det nødvendigt undervejs at inddrage andre forhold, herunder tv-kanalernes institutionelle grundlag, redaktionelle prioriteringer og tekniske muligheder, publikumsadfærd og bredere socio-kulturelle forandringer. Men disse forhold inddrages først og fremmest for at belyse selve nyhedsproduktets form og indhold, ikke for at blive gjort til genstand for nogen selvstændig analyse. Selvom monopolbruddet og den efterfølgende konkurrence var en vigtig begivenhed i dansk tv s historie, er det ikke nødvendigvis den eneste eller vigtigste forklaring på alle forandringer i nyhedsformidlingen. Journalistikken og tv-mediet sætter sine egne præmisser af institutionel, professionel og teknisk karakter, der også har bidraget til udviklingen på nyhedsområdet. Nogle af de forandringer, vi har set med særlig styrke i de senere år som f.eks. øget fokus på studieværter eller tendensen til at gøre nyhederne mere nærværende for seerne, var allerede ved at vinde indpas før monopolbruddet. Tilsvarende spiller bredere samfundsmæssige udviklingstræk ind i udviklingen. Eksempelvis har forandringerne i det politiske system haft en betydning for, hvordan den politiske journalistik har udviklet sig, og omvendt har tv-journalistikkens udvikling påvirket det politiske liv. Monopolbruddet og den deraf følgende konkurrence er således kun én omend vigtig faktor til at forstå udviklingen i nyhedsformidlingens form og indhold. I bogen vil jeg lægge mest vægt på at belyse udviklingen fra midten af 1980 erne og frem til sidste halvdel af 1990 erne. Det er her, at der for alvor sker en udvikling i tv s nyhedsformidling. For at forstå de store linier i udviklingen har jeg fundet det nødvendigt at inddrage de tidlige år med TV-Avisen i 1960 erne og 1970 erne, omend behandlingen af denne periode er mindre 14