Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Faglig temadag d. 2. marts 2010 Ledende psykolog Joanna Wieclaw Psykolog Rikke Lerche Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk
Psykologens rolle i arbejdsmarkedsafklaring Det er relevant at inddrage psykolog i sagen når borgerens barrierer i forhold til arbejdsmarkedet er forbundet med: Psykiske problemer og lidelser, fx angst, depression, belastningstilstande, personlighedsforstyrrelser, adfærdsforstyrrelser, lavt selvværd, m.v. Psykologiske problemstillinger ved somatiske lidelser fx tackling af kroniske smerter, manglende accept af begrænsninger i livsførelse, psykosomatik, sygdomsfokusering Kognitive problemstillinger fx lav intelligens, kognitive symptomer, følger efter skader på hjernen, kognitive følger efter piskesmæld
www.socialmedicin.rm.dk
Hvilke psykologiske problemstillinger udreder vi? Eksempler: Psyko sociale problemstillinger med misbrugsproblemer, belastende familieforhold, social deroute, o.a. Barrierer på baggrund af mangelfuld social kompetence, lavt selvværd, tvivl om motivation, m.v. Stressrelaterede belastningstilstande, som PTSD, tidligere traumer, krisereaktioner, udbrændthed Nervøse symptomer med angst eller tvangssymptomer. Affektive lidelser med depressive symptomer Personlighedsforstyrrelser, f.eks. ængstelig, dyssocial eller emotionelt ustabil personlighedsstruktur
Eksempler på psykologiske tests Personlighedstests Neo Pi r (Spørgeskema) Millon (Spørgeskema) Scid II (Interview baseret) Rorschach (Projektiv) Testning af specifikke syndromer Testning af angst Testning af depression Testning af PTSD Testning af ADHD
www.socialmedicin.rm.dk
Hvilke psykologiske problemstillinger møder vi ved somatiske lidelser? Problemstillinger vedrørende: Sygdomsforståelse og/eller sygdomsfiksering Smertehåndtering Accept af livsforandring og begrænsninger Psykosomatik (medicinsk) uforklarlige somatiske og psykiske symptomer samt smerter Kronisk træthed Accept af den medicinske behandling (piller, operation)
www.socialmedicin.rm.dk
Psykologens rolle Hvilke kognitive problemstillinger møder vi?
Kognitive funktionsproblemer Undersøgelse for evner og anlæg, fx: Lav intelligens ADHD Undersøgelse for reduceret funktion, fx: Koncentration Hukommelse Overblik Strukturering, planlægning Prioritering, beslutninger Mentalt arbejdstempo
Psykologiske tests af kognitiv funktion Kognitive tests Testbatteriet WAIS III Testning med fokus på opmærksomhed, koncentration og hukommelse Test af eksekutive funktioner (Adfærdstyring, planlægning, organisering, m.v.). Hvilke funktioner undersøges i WAIS testen? Sproglig funktion Social forståelse Visuel (praktisk) forståelse Arbejdshukommelse Forarbejdningshastighed IQ angives samlet, eller opdelt på verbale og praktiske evner
Den arbejdsmarkedsrettede psykologiske undersøgelse (revalideringspsykologisk undersøgelse) www.socialmedicin.rm.dk
Hvad består en psykologisk undersøgelse af? Undersøgelsens præmisser Omfattende psykologisk interview Indtryk og iagttagelser af relationen, arbejdsprocessen undervejs En eller flere psykologiske tests De tilsendte sagsakter Danner grundlag for vurdering og konklusioner
Hvad spørger psykologen om i det psykologiske interview? Livshistorie Uddannelses og erhvervserfaringer Personens selvopfattelse og betydning af livserfaring Reaktionsmåder og følelser i forskellige situationer Problemløsningsstrategier Sociale kompetencer Symptomer (fysiske, psykiske, kognitive) Tackling af symptomer Aktuelle situation, socialt og arbejdsmæssigt Personens tanker om fremtiden
Fokus på arbejdsmarkedstilknytning Generelle formål: Vi afdækker altid de psykologiske forhold som har betydning for at beskrive borgerens funktionsevne og konsekvenser for arbejdsmarkedstilknytning Specifikke formål: Vi udtaler os om personens personlighed, kognitive og sociale ressourcer samt problemløsningsstrategier og coping Vi besvarer henviserens spørgsmål; jo mere præcise spørgsmål, jo mere præcise bliver vores konklusioner
Psykisk lidelse funktion. Et eksempel: Den psykiske lidelse Posttraumatisk stress lidelse, med flashbacks og forstyrret søvn Funktionsproblemet, fx: Kan ikke koncentrere sig om arbejde tankerne kværner i hovedet Kan ikke være sammen med andre, fordi det er vanskeligt at styre sine følelser følelsesmæssig uligevægtig Kan ikke tage imod indlæring
Lidelse/problem funktion skånehensyn Funktionsevnen Midlertidig nedsat Kan forbedres ved behandling (psykolog, medicin) Skånehensyn, eksempler: Nedsat arbejdstid Stille arbejde Simple opgaver Langsom udvidelse af krav Begrænset kontakt med andre Praktisk oplæring
Det funktions og arbejdsmarkedsrettede fokus: Væsentlige temaer for undersøgelsens konklusion Hvad betyder problemstillingen eller lidelsen for personens ressourcer og funktion? Er der udviklings eller behandlingsmuligheder, så funktionen bliver bedre, eller er funktionsniveauet varigt? Hvad betyder funktionen for mulighederne i forhold til uddannelse/arbejdsmarkedet? Hvilken form for uddannelse (praktisk/teoretisk) eller hvilke arbejdsområder kan anbefales? Hvilke skånehensyn og hvilken støtte kan anbefales?
Undersøgelse eller vurdering? Kognitiv eller neuropsykologisk undersøgelse? Psykolog eller psykiater? www.socialmedicin.rm.dk
Psykologisk undersøgelse eller vurdering? Undersøgelse når der er brug for: Diagnostisk afklaring Intelligens undersøgelse Kognitiv undersøgelse Udredning af komplekse problemstillinger Større forvaltnings afgørelser, hvor det psykiske er væsentligt Vurdering når det er mere afgrænset eller foreløbigt: I tilknytning til samtaleforløb, hvor der er fokus på processen Afgrænset problemstilling, fx kan smertetackling bedre på funktions niveauet Vurdering af behandlingsbehov Anbefaling vedr. yderligere tiltag/undersøgelse
Psykologisk undersøgelse eller vurdering? Undersøgelsen beskriver udførligt dokumentationsgrundlaget for vurderingen og konklusioner, dvs.: klinisk indtryk psykologisk interview testresultater Vurderingen bygger på det samme grundige psykologiske interview Vurderingen har kun et resumé af dokumentationsgrundlaget Konklusioner formuleres som skøn, forslag og anbefalinger Vurderingen er kort (2 sider) Vurderingen kan bruges når der er god overensstemmelse mellem psykologens forståelse og klientens selvopfattelse
Kognitiv eller neuropsykologisk undersøgelse? (1) Den neuropsykologiske undersøgelse En neuropsykologisk undersøgelse anbefaler vi foretaget når: Årsagen er en hjernesygdom eller en hjerneskade fx sklerose, epilepsi, blodprop eller trafikulykke Belyser bl.a. skadens omfang, genoptrænings muligheder, prognose blandt andet ift. arbejdsevne Foretages af psykolog med specialviden i neuropsykologi
Kognitiv eller neuropsykologisk undersøgelse? (2) Den kognitive funktionsundersøgelse En arbejdsmarkedsrettet psykologisk undersøgelse m. undersøgelse af kognitiv funktion anbefaler vi når: Der er brug for både en udredning af den kognitive funktion og en udredning af personlighedsmæssige, sociale og/eller somatisk relaterede problemstillinger En eventuel hjerneskade er neurologisk udredt Der er brug for en helhedsvurdering af personens funktionsniveau i forhold til arbejdsmarkedet
Psykolog eller psykiater og hvad med diagnoser? Vores psykologer diagnostiserer personlighedsforstyrrelser og belastningstilstande! Vi har altid en bred personligheds og funktionsbeskrivelse som baggrund for diagnosen Ved de sværeste psykiske lidelser (psykoser o.a.) anbefaler vi henvisning til psykiatrisk diagnostik. Er der medicinsk behandlingsbehov, eller tvivl om dette, anbefaler vi henvisning til psykiater Vi har psykiater tilknyttet specialistteamet
www.socialmedicin.rm.dk
Psykologisk støtte til borgeren Individuelle psykologiske samtaleforløb 5 10 samtaler mhp fx smertetackling eller stresshåndtering, krise bearbejdning, social angst Mentor Når der er brug for psykologiske kompetencer i forbindelse med en mentorfunktion, fx social træning, konstruktiv problemløsning Gruppeforløb til sygemeldte med: Stress, let til moderat depression og angst Kroniske smerter Traume reaktioner
www.socialmedicin.rm.dk
Vores værdier for de psykologiske undersøgelser En høj faglig kvalitet og grundig dokumentation En konstruktiv proces med borgeren, der bidrager til øget selvforståelse og afklaring af eget fremtidsperspektiv Undersøgelsen er altid gennemlæst eller gennemgået og godkendt eller kommenteret af borgeren Undersøgelsen beskriver personen bredt, og belyser både psykologiske problemstillinger, kognitive problemstillinger, kropsligt funktionsniveau og social funktion og samspillet mellem disse Konklusionen bygger på et godt kendskab til det sociale og arbejdsmarkedsrettede system. Tværfaglig sparring og supervision inddrages Konklusionen forholder sig til personens egen motivation, accept og interesser