Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I A M E R I K A N S K E S T U D I E R. September 1997

Relaterede dokumenter
Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I R S K E S T U D I E R. September 2002

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE B) I T Y S K. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. August 1997

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I B I L L E D A N A L Y S E. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M I D D E L A L D E R A R K Æ O L O G I. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I R O M E R S K A R K Æ O L O G I. September 1997

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I. September 2003

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I D É H I S T O R I E. September 1996

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B. November 2002

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I MUSIKKULTUR DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S P R O G L I G K O M M U N I K A T I O N O G F O R M I D L I N G. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I N O R R Ø N F I L O L O G I. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I N E D E R L A N D S K. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I G R Æ S K A R K Æ O L O G I. September 2002

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I R E T O R I K. September 2004

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M O D E R N E G R Æ S K S P R O G O G K U L T U R. September 2003

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE A) I T Y S K. September 1997

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I A L M E N S E M I O T I K. August 1997

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I INFORMATIK FOR KULTURHISTORIKERE. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F O R H I S T O R I S K A R K Æ O L O G I. Januar 1997

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I C I N S K A N T R O P O L O G I. September 1999

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I E N G E L S K. September 1996

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I C I V I L I S A T I O N S K R I T I K. September 1996

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I F R A N S K

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. September 2001

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. September 1997

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I EUROPASTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S C A N D I N A V I A N C U L T U R A L S T U D I E S. September 2001

Studieordning for SUPPLERINGSUDDANNELSEN I U N G A R S K. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE B) I T Y S K. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K Ø N, K O M M U N I K A T I O N O G K U L T U R. September 2001

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S C A N D I N A V I A N C U L T U R A L S T U D I E S. September 2001

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I J A P A N S K. September 2001

Studieordning for 1½-ÅRIG SIDEFAGSUDDANNELSE I H I S T O R I E. September 1999

Studieordning for SUPPLERINGSUDDANNELSEN I F I L O S O F I. September 1996

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I MUSEOLOGISKE STUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for MAGISTERKONFERENS E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. Februar 1998

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I E U R O P A S T U D I E R. September 2001

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F R A N S K S P R O G O G K U L T U R. September 2002

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for MAGISTERKONFERENS I R O M A N I S T I K. September 1998

Studieordning for SIDEFAG I ENGELSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KINESISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I H I S T O R I E. September 1996

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F R A N S K K U L T U R O G F R A N S K E S A M F U N D S F O R H O L D.

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet

Studieordning for MAGISTERKONFERENS F I L O S O F I. Februar 1998

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. September 1997

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I K O G N I T I V S E M I O T I K. Februar 2001

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I N D I E N S K U N D S K A B. Februar 1997

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I SPANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I DESIGN OG DESIGNPROCESSER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I K U N S T H I S T O R I E. September 1996

Studieordning for MAGISTERKONFERENS N O R D I S K. September 1999

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I MEDIEVIDENSKAB DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for MAGISTERKONFERENS F O R H I S T O R I S K A R K Æ O L O G I

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. September 1997

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I F I N S K. September 1998

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I KOMMUNIKATION SOM TEATER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I H I S T O R I E

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I BRASILIANSKE STUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I M U L T I M E D I E R. September 2002

Studieordning for M A S T E R U D D A N N E L S E I I N T E R N E T K O M M U N I K A T I O N. September 2005

Studieordning for MAGISTERKONFERENS I K U N S T H I S T O R I E

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I FAGLIG FORMIDLING - IT, KOMMUNIKATION OG LÆRING DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I E N G E L S K. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I N O R D I S K. September 2000

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet

Studieordning for 1½-ÅRIG SIDEFAGSUDDANNELSE I KUNSTHISTORIE. September 1997

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I FAGLIG FORMIDLING IT, SKRIFTLIG OG MUNDTLIG FORMIDLING DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for 1½-ÅRIG SIDEFAGSUDDANNELSE I O L D T I D S K U N D S K A B

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet

Studieordning for M A S T E R U D D A N N E L S E I I N T E R N E T K O M M U N I K A T I O N. September 2005

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I BEGIVENHEDSKULTUR DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I FAGLIG FORMIDLING IT, SKRIFTLIG OG MUNDTLIG FORMIDLING DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for MAGISTERKONFERENS M I D D E L A L D E R A R K Æ O L O G I. September 1998

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I D R A M A T U R G I. September 1996

Kapitel 9: Beskrivelse af uddannelsens enkelte discipliner og prøver

Interim-studieordning for SUPPLERINGSUDDANNELSE I FINSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I MIDDELALDERARKÆOLOGI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I I D É H I S T O R I E

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk)

Studieordning for SIDEFAG I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I K L A S S I S K F I L O L O G I. September 1996

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik

Studieordning for 1½-ÅRIG SIDEFAGSUDDANNELSE I F I L M O G T V

Transkript:

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I A M E R I K A N S K E S T U D I E R September 1997 Senest revideret september 1997

Studieordning for Suppleringsuddannelse i Amerikanske Studier Kapitel 1 Formål og faglig beskrivelse 1. Suppleringsuddannelsen i Amerikanske Studier ved Aarhus Universitet er en akademisk uddannelse i henhold til Bekendtgørelse om humanistiske uddannelser på universiteterne (Bekendtgørelse nr. 169 af 15. marts 1995). Uddannelsen hører under Det Humanistiske Fakultet, Engelsk Institut, Engelsk Studienævn. 2. Uddannelsen giver en introduktion til centrale forskningsområder inden for amerikanske studier. Formålet er at udbygge de studerendes faglige viden og teoretiske og metodiske kvalifikationer og derved sætte dem i stand til systematisk at behandle og formidle emner inden for USA's litteratur, kultur, samfundsforhold og historie. Kapitel 2 Uddannelsesstruktur og optagelseskrav 3. Suppleringsuddannelsen i Amerikanske Studier er normeret til 1 årsværk og er tilrettelagt som et afrundet forløb med henblik på at indgå i en to-faglig bacheloruddannelse eller kandidatuddannelse ved Det Humanistiske Fakultet, samt supplere uddannelser ved andre hovedområder ved Universitetet og andre videregående uddannelsesinstitutioner. 4. Forudsætning for optagelse på suppleringsuddannelsen i Amerikanske Studier er 2 års beståede grundfagsstudier inden for et andet fag/fagligt område samt kundskaber i engelsk svarende til studentereksamen/hf-eksamen med engelsk på B-niveau. Kapitel 3 Eksaminer 5. Uddannelsen består af et antal prøver. Hver prøve skal bestås for sig. Beståede prøver kan ikke tages om. 6. En studerende kan højst tre gange indstille sig til den samme prøve. Engelsk Studienævn kan ved dispensation tillade indstilling for fjerde gang, hvis det findes begrundet i usædvanlige forhold. 7. Prøverne kan være enten interne eller eksterne. Interne prøver bedømmes af eksaminator(erne), eller af eksaminator(erne) og én eller flere interne censorer. Eksterne prøver bedømmes af eksaminator(erne) og én eller flere ministerielt beskikkede censorer. 8. Ved prøverne anvendes enten karakterskala efter de herom gældende regler (13-skalaen) eller bedømmelsen bestået/ikke bestået. 9. Der skelnes mellem bunden og fri prøve. Ved bunden prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne er fastlagt af eksaminator(erne) og evt. censor(erne). Ved fri prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne er aftalt mellem eksaminator(erne) og den studerende. 2

10. Følgende prøveformer er mulige: 1. Individuel prøve: Altid mulig. Alle bundne prøver aflægges individuelt. 2. Gruppeprøve med individuel bedømmelse: Én hjemmeopgave (se 31) og formidlingsprøven ( 34) kan aflægges som gruppeprøve med individuel bedømmelse. En gruppe må maksimalt have 3 medlemmer. Hvert medlems præstation skal kunne bedømmes for sig. Såfremt en prøve afvikles som gruppeprøve, forøges kravene til opgavens omfang forholdsvis. 11. Ved mundtlige prøver med forberedelsestid, hvor medbragte notater tillades som hjælpemiddel, må disse notater ikke tages med ind i eksamenslokalet. 12. Bedømmelsen af en skriftlig prøve skal ved sommereksamen foreligge senest 1. juli, ved vintereksamen senest 1. februar. 13. Efter studienævnets vurdering af individuelle, specificerede ansøgninger, kan prøver, der er bestået ved andre fag eller andre uddannelsesinstitutioner i Danmark eller i udlandet, godskrives som dele af uddannelsen. Ved godskrivning af eksaminer bestået i udlandet overføres disse med karakteren bestået, med mindre andet er aftalt mellem de involverede institutioner. 14. Årsværkspoint (60 point pr. år) markerer den enkelte prøves eller disciplins vægt i forhold til en fuldtidsstuderendes arbejdsindsats. 15. Aarhus Universitet udsteder bevis for gennemført uddannelse. Samlet bevis for en humanistisk uddannelse, der er gennemført ved flere institutioner, udstedes af den institution, hvor den sidste del af uddannelsen er gennemført. Til studerende, der forlader uddannelsen uden at have gennemført den, udsteder institutionen bevis for beståede dele af uddannelsen. 16. For skriftlige hjemmeopgaver sættes en side til 2400 anslag (tegn + mellemrum), svarende til ca. 400 ord. 17. Engelsk Studienævn kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af studienævnet. Kapitel 4 Generelle eksamensfordringer 18. Ved afsluttet uddannelse skal det godtgøres, at eksaminanden har erhvervet sig et sådant kendskab til amerikanske forhold og en sådan færdighed i videnssøgning på området, at han/hun kan varetage faglige formidlingsopgaver. 19. Ved enhver prøve på Engelsk Institut - mundtlig såvel som skriftlig - tages der ved bedømmelsen af præstationen hensyn til fremstilling og sprogform. Eksamenssproget ved prøver under Suppleringsuddannelsen i Amerikanske Studier er i alle tilfælde dansk eller engelsk efter den studerendes eget valg. Kapitel 5 Undervisningsformer 20. Ud over holdundervisning, forelæsninger og vejledning vil der i de forskellige kursusfag og emner også indgå seminardiskussion og gruppearbejde. I undervisningen anvendes desuden mundtlige og skriftlige oplæg af såvel undervisere som studerende. Da det ikke kan påregnes, at alt eksamensstof gennemgås i undervisningen, forudsætter uddannelsen en høj grad af selvstudium. 3

21. Undervisningen foregår normalt på engelsk. Af historiske grunde har britisk standardengelsk været fremherskende ved den højere undervisning i Danmark, men Engelsk Institut anerkender alle hovedvarianter af modersmålsengelsk som ligeværdige. En hovedvariant er et engelsk, som i hele den engelsksprogede verden er umiddelbart forståeligt og genkendeligt som et større geografisk områdes standard. Kapitel 6 Samlet oversigt over uddannelsens prøver 22. Suppleringsuddannelsen i Amerikanske Studier omfatter de nedenfor nævnte prøver. Prøvernes placering i normalstudieplanen fremgår af 24. Prøve Censur Vægtning Bedømmelse Amerikansk grundkursus Amerikansk litteraturhistorie med tekstanalyse (bunden mundtlig prøve) Intern 10 13-skalaen Amerikansk historie og amerikanske samfundsforhold (bunden skriftlig prøve) Intern 10 Best./Ikke best. Emneprøver (frit valgte emner) Fri skriftlig hjemmeopgave Ekstern 10 13-skalaen Fri skriftlig hjemmeopgave eller bunden skriftlig prøve Ekstern 10 13-skalaen Fri skriftlig hjemmeopgave eller bunden skriftlig prøve Intern 10 13-skalaen Formidlingsprøve Intern 10 Best./Ikke best. 23. Prøverne kan aflægges i valgfri rækkefølge. Kapitel 7 Undervisningen 24. Hvert andet semester (normalt i forårssemesteret) udbydes der undervisning i et amerikansk grundkursus med to komponenter: Amerikansk litteraturhistorie og Amerikansk historie og amerikanske samfundsforhold. I hvert semester undervises der i amerikanske emner, som de studerende kan vælge imellem. Det tilrådes at følge ét emne i samme semester som grundkurset. 4

Kapitel 8 Uddannelsens enkelte discipliner og prøver 25. Reglerne for de enkelte prøver er opstillet nedenfor, således at der skelnes mellem eksamensfordringer (de indholdsmæssige krav ved prøven) og eksamensbestemmelser (retningslinier for prøvens afholdelse og bedømmelse). 26. Amerikansk litteraturhistorie med tekstanalyse Disciplinbeskrivelse: Disciplinen introducerer centrale genrer og forfatterskaber i amerikansk litteraturhistorie fra begyndelsen af det 17. århundrede til i dag. Formålet med kurset er at give den studerende en grundlæggende litteraturhistorisk viden om amerikansk litteratur, samt færdighed i systematisk analyse og fortolkning af givne tekster i deres relevante litteratur-, kultur- og samfundshistoriske sammenhænge. Eksamensfordringer: Den studerende skal kunne dokumentere viden om amerikansk litteraturhistorie i hovedtræk samt færdighed i systematisk analyse og fortolkning af givne tekster i deres relevante litteratur-, kultur- og samfundshistoriske sammenhænge. Eksamensbestemmelser: Der prøves i litteraturhistorisk analyse og fortolkning af en tekst eller et tekststykke inden for det pensum, der ligger til grund for kurset i amerikansk litteraturhistorie. Prøveform: Individuel, bunden mundtlig prøve Forberedelse: 30 min. Varighed: 30 min. incl. censur Hjælpemidler: Kursets primær- og sekundærtekster, samt ordbøger Censur og bedømmelse: Intern censur, 13-skalaen 27. Amerikansk historie og amerikanske samfundsforhold Disciplinbeskrivelse: Disciplinen giver en oversigt over amerikansk historie og moderne amerikanske samfundsforhold. Formålet med kurset er at sætte de studerende i stand til at arbejde selvstændigt med stof og problemer af politisk, socialt og almenkulturelt indhold, såvel historisk som aktuelt. Eksamensfordringer: Der kræves kendskab til amerikansk historie i hovedtræk og et grundigere kendskab til moderne amerikanske samfundsforhold. Eksamensbestemmelser: Prøven omfatter en række spørgsmål om amerikansk historie og moderne amerikanske samfundsforhold, eventuelt i forbindelse med kommentering af historiske og aktuelle tekster. Prøveform: Individuel, bunden skriftlig prøve under tilsyn. Hjælpemidler: Alle Varighed: 4 timer Censur og bedømmelse: Intern censur, bestået/ikke bestået 28. Emnestudiet Disciplinbeskrivelse (generelt): Der studeres fire emner inden for det amerikanske område. Formålet er at give den studerende mulighed for at gå mere i dybden med emner, der er blevet berørt eller kortere behandlet på grundkurset (jf. 26-27). Ved et emne på suppleringsuddannelsen forstås et afgrænset sagsområde inden for amerikanske studier behandlet med en arbejdsindsats svarende til ca. en trediedel af et semesters arbejde. Emnerne henter deres indhold inden for områderne sprog, tekstvidenskab (litteratur), kultur, samfundsforhold og historie. Eksempelvis kan et emne omfatte en gruppe tekster med tematisk eller genremæssig sammenhæng (studeret med benyttelse af sekundærlitteraturen), et forfatterskab, eller et problemkompleks studeret synkronisk eller diakronisk. Der udbydes hvert semester undervisning (seminarer) i emner inden for amerikansk litteratur, historie, kultur eller politik. 5

Eksamensfordringer (generelt): Den studerende kan frit vælge sine emner, dog skal mindst ét emne ligge inden for området amerikansk litteratur og mindst ét inden for moderne kultur og samfundsforhold (USA efter 1945). 29. Selvstændigt studerede emner Studerende kan efter skriftlig ansøgning til Engelsk Studienævn få godkendt selvstændigt studerede emner. I sådanne tilfælde skal der udpeges en lærer, som kan være den studerendes vejleder og eksaminator i det pågældende emne. En emnebeskrivelse på engelsk med litteraturliste (tilsammen 2-3 sider) skal udarbejdes af den studerende, forhåndsgodkendes af vejlederen og indsendes til Studienævnet til endelig godkendelse. Emnebeskrivelsen skal dække hele emneområdet og indeholde oplysninger om, hvordan emnet agtes struktureret, og hvilke problemer og aspekter studiet især vil fokusere på. Der prøves i et selvstændigt studeret emne ved en mundtlig prøve eller ved en skriftlig prøve under tilsyn. Kun undtagelsesvist og efter særlig ansøgning til Studienævnet kan et selvstændigt studeret emne prøves ved en hjemmeopgave eller danne grundlag for en formidlingsprøve. Uanset prøveform kan den studerende først indstille sig til eksamen i emnet, når vejlederen med sin underskrift har bekræftet, at det selvstændige studium skønnes at kunne gennemføres efter planerne. 30. Prøver i emnestudiet Emnerne prøves ved forskellige prøveformer. Eksamenssproget er engelsk eller dansk efter den studerendes eget valg. Ved enhver prøve - mundtlig såvel som skriftlig - tages der ved bedømmelsen af præstationen hensyn til fremstilling og sprogform (jf. 19). 31. Hjemmeopgave i frit valgt emne (13-skalaen) Eksamensbestemmelser: Fri skriftlig hjemmeopgave inden for et nærmere defineret område af emnet. Omfang ca. 15 sider (ca. 6.000 ord). Prøveform: Individuel, eller gruppeprøve med individuel bedømmelse Censur og bedømmelse: Ekstern censur, 13-skalaen 32. Hjemmeopgave i frit valgt emne eller bunden skriftlig prøve i frit valgt emne Eksamensbestemmelser: Prøven kan afvikles på to måder: a) ved en fri skriftlig hjemmeopgave inden for et nærmere defineret område af emnet (omfang ca. 15 sider/ca. 6.000 ord) eller b) ved en bunden skriftlig 5 timers prøve under tilsyn. Alle hjælpemidler er tilladt ved den skriftlige prøve. Eksaminanden udarbejder en fortegnelse over de hjælpemidler, han/hun medbringer til prøven, herunder angivelse af, hvilke tekstudgaver der anvendes. Fortegnelsen følger med besvarelsen. Prøveform: Individuel Censur og bedømmelse: Ekstern censur, 13-skala 33. Hjemmeopgave i frit valgt emne eller bunden skriftlig prøve i frit valgt emne Eksamensbestemmelser: Prøven kan afvikles på to måder: a) ved en fri skriftlig hjemmeopgave inden for et nærmere defineret område af emnet (omfang ca. 15 sider/ca. 6.000 ord) eller b) ved en bunden skriftlig 5 timers prøve under tilsyn. Alle hjælpemidler er tilladt ved den skriftlige prøve. Eksaminanden udarbejder en fortegnelse over de hjælpemidler, han/hun medbringer til prøven, herunder angivelse af, hvilke tekstudgaver der anvendes. Fortegnelsen følger med besvarelsen. Prøveform: Individuel Censur og bedømmelse: Intern censur, 13-skala 6

34. Emneprøve i formidling Eksamensfordringer: I et frit valgt emne prøves der i den praktiske formidling af et fagligt stof, typisk et emne studeret på universitetet. En sikker tilegnelse af stoffet og et godt overblik er en forudsætning for en acceptabel formidling, og udgangspunktet for opgaven skal være en klar definition af målgruppe og formidlingssituation. Eksamensbestemmelser: Opgaven kan antage forskellige former, f.eks. en skriftlig fremstilling, en mundtlig fremlæggelse for en forsamling eller udarbejdelse af et undervisningsforløb. Ved løsning af opgaven kan radio, TV og andre audiovisuelle hjælpemidler inddrages. I forbindelse med besvarelsen udarbejdes en arbejdsrapport (2-3 sider/ca. 800-1.200 ord). Denne rapport skal gengive de formidlingsmæssige overvejelser, der har fundet sted i forbindelse med tilpasning af emnets stofområde til målgruppe og situation. Den skal endvidere indeholde en bibliografi samt en beskrivelse af hjælpemidler, hvis sådanne er benyttet i formidlingssituationen. Selve opgaven kan udformes og fremlægges på dansk eller engelsk, afhængigt af målgruppe og situation. Prøveform: Individuel, eller gruppeprøve med individuel bedømmelse Censur og bedømmelse: Intern censur, bestået/ikke bestået Kapitel 9 Ikrafttræden og overgangsbestemmelser 35. Ordningen træder i kraft den 1. september 1997. 36. Studerende, der har påbegyndt studiet inden dette tidspunkt, kan overføres til denne studieordning, der - hvad angår prøvernes antal, indhold og betegnelser - praktisk talt er identisk med de tidligere studieordninger (1987 eller senere) for suppleringsuddannelsen i Amerikanske Studier. GODKENDT AF DET HUMANISTISKE FAKULTETSRÅD AUGUST 1997. 7