ØKONOMISKE PRINCIPPER B 1. årsprøve, 2. semester Mankiw kap. 11: Aggregate Demand I: Building the IS-LM Model Jesper Linaa
Fra kapitel 10: Lang sigt vs. kort sigt P LRAS SRAS AD Side 2
Lang sigt vs. kort sigt Forskel i antagelser? Implikation for AS-AD-diagram? Hvilke typer af choks kan påvirke BNP på kort og langt sigt? Påvirker nominelle variable reale variable? I kapitel 10 blev AD udledt ud kvantitetsteorien Nu udbygger vi efterspørgselssiden (kapitel 11-13) Side 3
Hvad er vi ude på? Kapitel 10: Meget uformel begrundelse for AD-kurven og for den kortsigtede AS-kurve Kapitel 11: Vi udleder og opstiller IS- og LM-kurverne. Tilsammen udgør de økonomens efterspørgselsside. Kapitel 12: Vi kombinerer IS- og LM-kurverne til at udlede AD-kurven Kapitel 13: Opstilling af IS-LM-modellen for en åben økonomi Kapitel 14: Formel opstilling af AS-kurven Side 4
Aggregeret efterspørgsel (AD) Indtil 1930 erne Klassisk teori Tro på markedsmekanismen Væsentlige ændringer i BNP skyldes chok fra udbudssiden 1930 erne Den store depression John Maynard Keynes: The General Theory of Employment, Interest, and Money (1936) Mainstream holdning i dag Fleksible priser på langt sigt => = F(K,L) Stive/træge priser på kort sigt => efterspørgslen påvirker Side 5
IS-LM-modellen Udgangspunktet: Sir John Hicks, 1937: Mr. Keynes and the Classics: A Suggested Interpretation IS: Investment and saving LM: Liquidity and money Mere nuanceret teori for AD end i kapitel 10, hvor kvantitetsteorien var udgangspunktet Implicerer at såvel penge- som finanspolitik kan påvirke BNP. Når pengepolitikken kan påvirke BNP, er der ikke længere klassisk dikotomi og dermed heller ikke pengeneutralitet Side 6
Varemarkedet og IS-kurven IS-kurven angiver kombinationer af rente og indkomst, som giver ligevægt på varemarkedet For at udlede denne sammenhæng starter vi med det Keynesianske kryds Planlagte udgifter (lukket øk.): PE = C + I + G. Kan godt være forskellig fra faktiske udgifter, hvis virksomheder tvinges til at lave lagerinvesteringer Forbrugsfunktion: C = C( T). Investeringer: I = I Offentligt forbrug: G = G. Skatter: T = T Side 7
Planlagt og faktisk efterspørgsel Dermed kan den planlagte efterspørgsel skrives PE C T I G Hvis vi for en stund omdefinerer den faktiske efterspørgsel til eksplicit at indeholde lagerinvesteringer, IL, har vi = C( -T) + I + IL +G Hvis faktisk efterspørgsel er lig planlagt efterspørgsel, må det derfor gælde, at IL=0, dvs. at der ikke foretages lagerinvesteringer Side 8
Varemarkedet og IS-kurven Vi følger nu Mankiws nomenklatur og fremstiller den planlagte efterspørgsel som PE C T I G Hvis der er ligevægt på varemarkedet (ingen lageropbygning eller lagernedbrydning), må det gælde, at den faktiske udgifter,, er lig de planlagte udgifter PE PE Nu vil vi bruge disse to udtryk til at tegne det keynesianske kryds Side 9
Ligevægt på varemarkedet PE PE= 45º Side 10
Husk hvad vi har antaget om MPC. Det bliver meget centralt i det følgende PE C=C(-T) 1 0 < MPC < 1 Side 11
Nu lægger vi investeringer og offentligt forbrug til det private forbrug PE Hvad er hældningen? PE=C+I+G C=C(-T) Side 12
Det keynesianske kryds PE, PE= PE=C+I+G Side 13
Tilpasningen mod ligevægt PE, 1 PE= PE=C+I+G PE1 PE2 2 Uplanlagt stigning i lagrene, får indkomsten til at falde (IL = -PE > 0) Uplanlagt fald i lagrene, får indkomsten til at stige (IL = -PE < 0) 2 Ligevægtsindkomst 1 Side 14
Ekspansiv finanspolitik (G ) PE2=2 PE, B PE= PE=C+I+G2 PE=C+I+G1 PE1=1 A Stigning på DG > 0 Stigning i på D= DG / (1-MPC) > DG hvorfor det? 1 2 Side 15
Ekspansiv finanspolitik (T ) PE2=2 PE, B PE= PE=C(-T2)+I+G PE=C(-T1)+I+G PE1=1 A Stigning på DT x MPC > 0 hvorfor det? Stigning på D= DT x MPC / (1-MPC) 1 2 Side 16
Forbrugsmultiplikatoren Øget offentligt forbrug => Øget aggregeret efterspørgsel => Virksomhederne øger produktionen => Indkomsten stiger => Privat forbrugsefterspørgsel stiger => Virksomhederne øger produktionen => Indkomsten stiger => Privat forbrugsefterspørgsel stiger... osv. Side 17
Forbrugsmultiplikatoren. Hvor stor bliver den samlede effekt? (MPC = 0,6) Stigning i offentligt forbrug 1.000 mio. kr. 1. ændring i privat forbrug 600 mio. kr 2. ændring i privat forbrug 360 mio. kr 3. ændring i privat forbrug 216 mio. kr 4. ændring i privat forbrug 130 mio. kr I alt????? Side 18
Forbrugsmultiplikatoren T a b T C PE a b T I G b a bt I G 1 1 1 b a bt I G d dg 1 1b, d di 1 1b, d dt 1 b 1b Side 19
Anvendelse af forbrugsmultiplikatoren Eksempel: b=0,6 d d d b 0,6 2,5 og 1,5 dg di dt Den simple Keynes-indkomstmultiplikator 1 1b 1, for 0 MPC 1 Ændring = direkte efterspørgselseffekt + indirekte effekt (muliplikator) Side 20
Forbrugsmultiplikatoren. Hvor stor bliver den samlede effekt? (MPC = 0,6) Stigning i offentligt forbrug 1.000 mio. kr. 1. ændring i privat forbrug 600 mio. kr 2. ændring i privat forbrug 360 mio. kr 3. ændring i privat forbrug 216 mio. kr 4. ændring i privat forbrug 130 mio. kr I alt 2.500 mio. kr. Side 21
Skattemultiplikatoren T a b T C PE a b T I G b a bt I G 1 1 1 b a bt I G d dg 1 1b, d di 1 1b, d dt 1 b 1b Side 22
Skattemultiplikatoren Skattemultiplikatoren er negativ En skattestigning reducerer det private forbrug, C, hvilket reducerer den samlede efterspørgsel og dermed den samlede indkomst Skattemultiplikatoren er (numerisk) større end 1, hvis den marginale forbrugstilbøjelighed er større end 0.5 En ændring i skatterne medfører en multiplikatoreffekt på indkomsten gennem forbruget Skattemultiplikatoren er mindre end forbrugsmultiplikatoren Forbrugerne opsparer andelen 1-MPC, hvorfor den initiale forbrugsstigning, der følger af en skattereduktion er mindre end en tilsvarende stigning i G Side 23
IS-kurven IS-kurven angiver alle kombination af r og, der angiver ligevægt på varemarkedet, dvs. hvor planlagt forbrug er lig faktisk forbrug Ligningen for IS-kurven er givet ved C T Ir G Side 24
Grafisk udledning af IS-kurven PE PE = PE =C +I (r 2 )+G r I PE =C +I (r 1 )+G PE DI r 1 2 r 1 r 2 1 2 IS Side 25
Virkning af ekspansiv finanspolitik (G ) PE2=2 PE, B PE= PE=C+I+G2 PE=C+I+G1 PE1=1 A Stigning på DG > 0 Stigning på D= DG / (1-MPC) > DG 1 2 Side 26
Virkning af ekspansiv finanspolitik (G ) r r1 Indkomsten stiger med 1 1 MPC DG IS2 1 2 IS1 Side 27
Ekspansiv finanspolitik (T ) PE2=2 PE, B PE= PE=C(-T2)+I+G PE=C(-T1)+I+G PE1=1 A Stigning på DT x MPC > 0 Stigning på D= DT x MPC / (1-MPC) 1 2 Side 28
Virkning af ekspansiv finanspolitik (T ) r r1 IS-kurven rykker med MPC DT 1 MPC IS2 1 2 IS1 Side 29
Hvorfor har IS-kurven negativ hældning? Et rentefald får virksomhederne til at øge investeringerne. Det forøger den planlagte efterspørgsel, PE Dette fører til lagernedbrydning For at genoprette ligevægten på varemarkedet forøger virksomhederne deres produktion, Side 30
IS-kurven som matematisk sammenhæng For C T a b T kan IS-kurven udtrykkes matematisk som 1 1 b a bt I r G IS-kurven angiver dermed en relation mellem to variable ( og r), som begge bør være endogene => vi har brug for mere teori! Side 31
Pengemarkedet og LM-kurven LM-kurven angiver kombinationer af r og, som giver ligevægt på pengemarkedet Likviditetspræferenceteorien: udbud og efterspørgsel efter likviditet/realkasse bestemmer renten Antag fast udbud af realkasse S M / P M / P Faste priser! Nu er vi på det korte sigt Side 32
Pengemarkedet og LM-kurven Antag, at d M / P Lr,, L 0, L 0 r Højere indkomst => større behov for transaktioner => pengeefterspørgsel stiger Realrenten er her den alternative omkostning Det bør være den nominelle rente, der indgår i dette udtryk Men vi betragter LM-kurven for en given, dvs. konstant, forventet inflationsrate, så det betyder ikke noget Side 33
Pengeudbud Det reale pengeudbud er eksogent givet ved r rente s M P s M P M P M P M/P realt pengeudbud Side 34
Pengeefterspørgsel r rente M P s Pengeefterspørgsel: d M P L( r ) L (r ) M P M/P realt pengeudbud Side 35
Ligevægt på pengemarkedet Renten tilpasser sig, så der opstår ligevægt med udbud og efterspørgsel efter likviditet r rente M P s r 1 M P L( r ) L (r ) M P M/P realt pengeudbud Side 36
Hvordan centralbanken ændrer renten Hvis renten, r, skal hæves, reducerer centralbanken pengeudbuddet, M r rente r 2 r 1 L (r ) M 2 P M 1 P M/P realt pengeudbud Side 37
LM-kurven LM-kurven angiver alle kombinationer af r og, der angiver ligevægt på pengemarkedet, dvs. hvor real pengeefterspørgsel er lig realt pengeudbud Ligningen for LM-kurven er givet ved M P L r, Side 38
Pengemarkedet og LM-kurven Renten clearer pengemarkedet. Dvs. for given er r bestemt af Hvis r > r* => M / P L r, => overskudsudbud af penge => nogle ønsker at omlægge fra penge til obligationer => højere obligationskurs / lavere rente Side 39
Grafisk udledning af LM-kurven (a) Pengemarkedet (b) LM-kurven r r LM r 2 r 2 L (r, 2 ) r 1 r 1 L (r, 1 ) M 1 P M/P 1 2 Side 40
Hvorfor har LM-kurven positiv hældning? En stigning i indkomsten,, øger transaktionsbehovet For et givet realt pengeudbud fører dette, ved den initiale rente, r, til en overefterspørgsel efter penge For at genoprette ligevægten på pengemarkedet må renten derfor stige, så pengeefterspørgslen, L(r, ), reduceres og matcher pengeudbuddet, M/P Side 41
Strammere pengepolitik Mindre pengemængde (a) Pengeefterspørgsel (b) LM-kurven r r LM 2 r 2 r 2 LM 1 r 1 L (r, 1 ) r 1 M 2 P M 1 P M/P 1 Side 42
Pengemarkedet og LM-kurven Antag faste priser P P. Vi har da: To ligninger med to endogene variable, som dermed er bestemt af de eksogene variable: IS : LM : C M / P T Ir I ligevægt svarer faktiske udgifter på varemarkedet til de planlagte udgifter Pengeefterspørgsel svarer til pengeudbud L r, IS-LM-modellen kan anvendes til på kort sigt at analysere konsekvensen af forskellige typer af choks samt muligheden for at påvirke økonomien via økonomisk politik (næste kapitel) G Side 43
Overblik Side 44