BRIEF BRYD DEN LARMENDE TAVSHED BØRN, UNGE & SORG

BRIEF BRYD DEN LARMENDE TAVSHED BØRN, UNGE & SORG

Agenda DEL 1: KOMMUNIKATIONSOPGAVEN SIDE 1: Årets afsender-organisation 4 2: Kort om Børn, Unge & Sorg 4 3: Problemstillingen 4 4: Kommunikationsopgaven 5 5: Cases 7 6: Gode råd fra børn og unge, der har mistet 8 DEL 2: PRAKTISKE INFORMATIONER 7: Praktiske informationer 12 8: Kontaktpersoner 16 9: Juridiske forhold 16 Brief udarbejdet af Susanne Lund 2

DEL 1: KOMMUNIKATIONSOPGAVEN 3

1. Årets afsenderorganisation Børn, Unge & Sorg er valgt som årets afsenderorganisation for Reklame for Alvor. Det er en lille, men særdeles nødvendig organisation. Hvert år er der nemlig 146.000 danske børn og unge, der oplever, at en eller fl ere af deres forældre eller søskende bliver alvorligt syge eller dør. Uden den rigtige hjælp og støtte, kan disse sårbare børn og unge blive mærket for livet. 2. Kort om Børn, Unge & Sorg Børn, Unge & Sorg er en organisation, der yder gratis rådgivning for børn og unge op til 28 år, hvis forældre eller søskende er afgået ved døden eller er alvorligt syge. Der tilbydes rådgivning i København, Aarhus og Odense. Rådgivningen gives både af professionelle fagfolk og unge frivillige, der selv har mistet en far/ mor/søskende, men er kommet godt videre. Alle tilbud er gratis. 3. Problemstillingen 3.1 Danskernes berøringsangst overfor alvorlig sygdom og døden For at vi kan tale naturligt om døden med børn og unge, kræver det, at vi selv har taget grundig stilling til vores eget forhold til emnet. Det er der meget få danskere, der har. Vi forholder os ikke til døden som en naturlig del af livet. Selvom medier ofte har fokus på emner som alvorlig sygdom og død, har døden næppe været mere tabubelagt, end den er nu. Dette skyldes dels en tro på, at det altid er naboen, der bliver ramt og dels, at vi bliver ældre, og dermed bliver døden fjernere. Stilles vi i en situation, hvor et barn/en ung i vores omgangskreds mister en kær eller oplever alvorlig sygdom blandt deres pårørende, reagerer vi ofte ved at blive handlingslammede og tavse. Ikke fordi vi ikke vil hjælpe, men snarere fordi, vi ikke ved, hvad vi skal sige, og hvordan vi skal forholde os. Vi mangler simpelthen et fælles sprog, der kan hjælpe os med at håndtere sorg på en sund måde. Ofte er man bange for at gøre ondt værre, hvis man kommer til at gøre eller sige noget forkert. Men man skal huske, at den sørgende ikke bliver ked af at blive spurgt til; han/hun er allerede ked af det. De bliver til gengæld rigtigt frustrerede og kede af det, når omgivelserne lader som om, intet er sket. Ifl g. Preben Engelbrekt (dir. i Børn, Unge & Sorg) skal man aldrig være bange for at spørge. De fl este længes efter at få lov til at tale naturligt om det, og får det bedre, når de får mulighed for at fortælle historien igen og igen. Vær ikke bange for at blive afvist. Hvis de siger, at de ikke orker at snakke om det lige nu, har du stadig hjulpet meget ved at vise din interesse og give dem muligheden for at snakke om det. 3.2 Manglende hjælp og støtte fra omgivelserne Børn og unge, der står midt i en livskrise, kan have svært ved selv at råbe op og bede om hjælp. Hvis omgivelserne samtidig ikke reagerer, opstår der en situation, hvor der ikke bliver talt om sorgen i det omfang, det er nødvendigt. Tavsheden gør ikke bare ondt. Den er ødelæggende og isolerer barnet/den unge. Uden hjælp fra omgivelserne er det meget svært for de kriseramte børn og unge at få et godt og meningsfuldt liv tilbage. 4

I de nyeste tal fra Mandag Morgens Omsorgsmåling ses det også, at mange børn og unge i en livskrise oplever manglende opbakning fra omgivelserne: 39% af de sorgerfarne børn og unge synes ikke, at deres klasselærer har været god til at tale med dem om dødsfaldet eller sygdommen. 19% af de sorgerfarne børn og unge har ingen eller få voksne eller venner, de kan tale med, hvis de har problemer eller er kede af det. 31% af de sorgerfarne børn og unge fortæller, at de selv undgår at tale med deres venner om dødsfaldet eller sygdommen 41% af de sorgerfarne børn og unge undlader at græde foran deres forældre for at beskytte dem. Mere end to ud af tre taler aldrig eller sjældent med nogen om, hvordan de har det. 18% af de sorgerfarne børn og unge oplever, at der ikke længere kommer gæster i hjemmet. 3.3 Sorgen varer ved længe Livskrisen starter ofte længe før, omgivelserne er opmærksomme på det (pga. et langt sygdomsforløb), og varer ofte meget længere, end omgivelserne er forberedt på. Mange børn/unge oplever, at det først er efter et halvt år, at de har mistet en pårørende, at det for alvor går op for dem, hvad der er sket. Og her er omgivelserne for længst videre og mener oftest også, at den efterladte bør se at komme videre i sit eget liv. Gudskelov er det dog langt fra altid, at et alvorligt sygdomsforløb ender med døden som følge. Men også i disse tilfælde skal man være opmærksom på, at barnet/den unge kan være mærket af forløbet længe efter at sygdomsperioden er overstået. ooo Der er derfor på alle måder brug for, at vi ændrer på omgivelsernes måde at forholde sig til børn og unge på, når død, kritisk sygdom og sorg bliver en del af deres hverdag. For at skabe en ændring er den enkelte dansker nødt til at forholde sig til egen dødelighed og få indsigt i, hvordan man bedst muligt støtter sørgende børn og unge. 4. Kommunikationsopgaven 4.1 Målsætningen Kampagnen skal hjælpe med at nedbryde danskernes berøringsangst overfor døden og alvorlig sygdom - og gøre os bedre til at tale med børn og unge om deres sorg. Sekundært skal kampagnen oplyse om, at Børn, Unge & Sorg er et sted, hvor børn/unge i sorg kan fi nde den nødvendige hjælp til at komme videre i livet. 5

4.2 Målgruppen De tavse, berøringsangste danskere Kampagnen skal rette sig mod alle de danskere, der grundet berøringsangst forholder sig tavse og handlingslammede overfor de kriseramte børn/unge. 4.3 Budskab Tavshed øger sorgen Sorgen bliver større, når vi ikke taler om den, og mindre når vi tør tale om den. Vi skal turde tale om og spørge ind til tab og alvorlig sygdom. Kampagnen skal motivere målgruppen til handling. De skal turde lægge berøringsangsten på hylden og bryde den larmende tavshed. Et kram, et klap på skulderen eller et spørgsmål, kan være nok til at barnet/ den unge føler sig set. En gruppe unge, der selv har mistet, har opstillet 16 gode råd til omgivelserne (jf. side 8). De har bl.a. formuleret forslag til følgende spørgsmål, man kan stille: Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige, men jeg vil gerne støtte dig? Jeg vil gerne tale med dig og høre hvordan du har det, er det et godt tidspunkt nu? Jeg er usikker på, hvad du har brug for? Hvad er det værste, jeg kan gøre/sige? 4.4 Det kreative koncept Det kreative koncept kan være alt fra en traditionel kampagne til en handlende ide. Det afgørende er ikke formen, men de handlinger og adfærdsændringer som kampagnen / aktiviteten afføder. Det kreative koncept skal dog kunne formidles på print, fi lm, radio og outdoor. Børn, Unge & Sorg ønsker tillige, at man overvejer, om den kreative ide kan indeholde et håndtegn, en gestus, et ord eller lignende, der kan blive en signatur-handling for at udtrykke, at man har set/tænker på/ anerkender et menneske i sorg. I den kreative løsning vil der være mulighed for at inddrage en række af de frivillige fra Børn, Unge & Sorg, som selv har oplevet det at miste. Jeg har aldrig fortalt hele historien til nogen. Nogle vil ikke vide det, andre vil gerne, men tør ikke spørge og så er der dem, der tror, de ved. Ville ønske jeg kunne sige, at nogen rent faktisk havde spurgt, men det er ikke sket endnu 28-årig mand, som har mistet sin lillebror Det er ligesom, at sorgforløbet er en klatrevæg, man klatrer op ad, og så er gruppemøderne og samtalerne herinde de knopper, som man holder fast i og træder fra på, og det gør, at man ligesom kan kravle videre og ikke bare går i stå - Nynne på 18 år, som har mistet sin mor 6

5. Cases 5.1 Benjamins historie (28 min) Benjamin var 11 år, da hans far fi k kræft og 12, da hans mor døde af en hjerneblødning. Benjamin og hans et år ældre bror levede med deres syge far i seks år. De oplevede massivt svigt fra omgivelserne, der ikke greb ind, men lod dem alene med deres sorg og ensomhed, mens faderen blev mere og mere syg. http://www.bornungesorg.dk/andre-der-har-oplevet-doed-i-familien/benjamins-tragedie/ 5.2 Natjas historie (6 min) Natjas mor fi k kræft, da Natja var ni år og døde, da Natja blev student. Faderen var sømand og rejste meget, så Natja og hendes lillebror var tit alene med moderen. http://www.bornungesorg.dk/andre-der-har-oplevet-doed-i-familien/natjas-mor-doede-efter-10-aars-sygdom/ 5.3 Tones historie (5 min) Da Tone var 18 år, tog hendes mor sit eget liv. Moderen havde haft en voldsom depression, som ingen rigtig havde begreb om, hvor slem var. Ud af det blå var hun væk. Det var et kæmpe chok for Tone, og chokket varede længe http://www.bornungesorg.dk/andre-der-har-oplevet-doed-i-familien/tones-mor-doede-ved-selvmord/ 5.4 Christian 17 år (9 min) Christians far døde efter halvandet års sygdom forårsaget af et alkoholmisbrug. I tiden lige efter faderens død havde Christian svært ved at fungere normalt. http://www.bornungesorg.dk/andre-der-har-oplevet-doed-i-familien/christian-17-aar-far-doed/ 5.5 Jakob s historie (7 min) Jakob var 19 år, da hans mor døde pludseligt efter kort tids sygdom. Lægerne ved ikke, hvorfor hun døde, og Jakob er ked af, at han aldrig nåede at sige farvel til hende. http://www.bornungesorg.dk/andre-der-har-oplevet-doed-i-familien/jakob-21-aar-mor-doed/ 5.6 Kristinas historie (10 min) Kristinas far har været alvorligt syg, siden hun var 16. Nogle gange bliver livet med en syg far alt for svært at håndtere. http://www.bornungesorg.dk/andre-der-har-oplevet-sygdom-i-familien/kristina-far-syg/ 5.7 Kimies historie (28 min) Få dage efter Kimies 16 års fødselsdag, fi nder hendes mor en knude i sit ene bryst. Fire år senere får hun tilbagefald og dør året efter. http://www.bornungesorg.dk/andre-der-har-oplevet-sygdom-i-familien/kimie-mor-syg/ 7

16 gode råd fra unge der har mistet 6. 16 gode råd fra børn/unge, der har mistet Download bruchuren her: http://www.bornungesorg.dk/for-netvaerket/saerligt-for-venner/pjece-16-gode-raad/ 1. Vær der, vis din (ægte) interesse og omsorg 2. Lad aldrig som ingenting Hvis du er i tvivl om, hvordan du skal håndtere en bestemt situation, så spørg hellere direkte end at lade som ingenting. 3. Der er ikke noget rigtigt tidspunkt at spørge, så du må kaste dig ud i det Når man har mistet sin far eller mor, kan man føle sig meget alene i verden med sin sorg. Her kan det være en stor hjælp, når nogen prøver at dele det smertefulde med én. Bed din ven fortælle, hvad han/hun har brug for, og også hvad vedkommende ikke har brug for. Det kan være svært at tage hul på, men du kan fx sige: Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige, men jeg vil gerne støtte dig Jeg vil gerne tale med dig og høre hvordan du har det, er det et godt tidspunkt nu? Jeg er usikker på, hvad du har brug for Hvad er det værste, jeg kan gøre/sige? 4. Når din ven har lyst til at tale, så spørg til detaljer Når din ven har lyst til tale, skal du ikke lade dig spise af med et det ved jeg ikke. Spørg til detaljer. 5. Bliv ved med at spørge Det er vigtigt at blive ved med at spørge sin ven, hvordan han/hun har det. Spørg ikke kun til det, der er sket, men spørg også om, hvordan de har det med det, de fortæller. Vær ikke bange for at stille spørgsmål og for at spørge ind. Det hjælper ikke, at de prøver at sige noget positivt. Man har mere brug for, at de lytter. 6. Understreg, at det er ok, hvis din ven siger fra, når han/hun ikke orker at tale om det Vær indstillet på at få et nej engang imellem, men lad det ikke slå dig ud. En ringede og sagde, at det ville hun blive ved med, indtil jeg sagde, jeg ikke ville ha det. Og så skulle jeg selvfølgelig sige, når det ikke lige passede, hun ringede nu. Det har jeg været glad for. Man har ikke kræfter til selv at ringe op. 7. Du skal ikke være bange for at gøre din ven ked af det Hvis din ven fx kommer til at græde, er det fordi, hun allerede er ked af det. 8. Du behøver ikke at kunne forstå fuldstændig Som ven behøver du ikke nødvendigvis at kunne sætte dig i din vens sted, det er jo ikke dig, der har mistet din mor. Din ven forventer ikke af dig, at du skal kunne løse hans/hendes problemer, gøre sorgen mindre, gøre hende/ham glad igen. Derfor er det heller ikke en god idé at prøve at vise, hvor godt du forstår via eksempler, som måske kan såre din ven. Det vigtigste er at prøve at rumme hans/hendes følelser. Nogle har sagt: Jeg forstår godt, hvad du mener, jeg har også engang mistet en bedstemor eller det værste: Jeg havde også engang en hund, der løb væk. For mig er det min mor, der er død, og Efte b fu m jeg he 8

Efter et halvt år begynder livet at fungere lidt igen, men det var der, jeg kom til at savne hende allermest selv om du mener det godt, så kan det altså ikke sammenlignes. 9. Hjælp din ven til også at have et fristed Det kan være skolen eller arbejdspladsen eller en fest, hvor sorgen ikke fylder så meget. Hvordan kan du tage til fest, så syg din mor er, var der én, der sagde. Jeg har brug for et frirum. Jeg har behov for, det ikke er sygdom alt sammen. Men vær opmærksom på din ven erfaringerne er, at det kan være svært: Jeg var til en fest. Ingen sagde noget, men det var tydeligt, at alle vidste, hvad der var sket. Man ødelægger stemningen. Når jeg går til fest, går jeg ud for at finde et fristed, hvor det er, som det var engang. Med lidt øl bliver det værre, og så spørger nogle, og så falder hele planen til jorden. 10. Du skal ikke prøve på at gætte, hvad der er godt for din ven Der er rigtig mange fordomme, hvad tab angår, og du risikerer at drage nogle forkerte konklusioner. Fx: Hun bliver sikkert ked af det, hvis jeg begynder at tale om hendes mor. 11. Vis, du tænker på din ven Send en sms eller mail, der viser, at du tænker på ham/hende, send blomster og gå med til begravelsen, tilbyd din hjælp måske med nogle praktiske ting. Inviter din ven med til ting og husk også at holde kontakten i perioder, hvor han er væk fra skole eller arbejde. Du skal regne med, at din ven er bange for at komme tilbage. Det vokser man ikke fra. Hvis I er i kontakt i hele forløbet, er det lettere at komme tilbage igen. Jeg fik en sms på årsdagen for min fars død. Den blev jeg glad for. Der stod bare: Jeg tænker på dig. 9

12. Fortæl hvordan det påvirker dig, at din ven har mistet Hvilke tanker og følelser det sætter i gang hos dig. 13. Vær tålmodig I perioder vil din ven mangle overskud. 14. Regn ikke med, at sorgen forsvinder Folk tror, at efter et halvt år bliver alting bedre. Men tværtimod. Det er først efter et halvt år, man er ved at blive klar over, hvad der er sket. Jeg vidste jo godt, de var døde, men det varede længe, før jeg helt forstod, de ikke kommer igen. Og det skete lige samtidigt med, at vennerne tænkte: Nå, nu er hun da ved at være ovre det. Min gamle gruppe bliver bare irriteret. De synes, jeg skulle se at komme over tabet af min far. Efter et halvt år begynder livet at fungere lidt igen, men det var der, jeg kom til at savne hende allermest. Man bliver behandlet anderledes. Nogle holder helt op med at tale om deres forældre, og så føler man sig anderledes. Hvis de har et problem med en fyr, kan jeg godt sætte mig ind i det. Jeg kunne aldrig finde på at sige: Jeg har et problem, der er meget værre. En af mine veninder sagde en dag, at det er svært at tale med mig om en fyr, der ikke ringer tilbage, når jeg har mistet min mor. Men det er helt OK det er værre, når de er sure på deres mor. Tak til Bodil, Cecilie, Johanne, Melissa, Mette, Ronja, Sara og Sofie for at dele deres erfaringer. KONtaKt Rådgivning hos Børn, Unge & Sorg er gratis. Alle medarbejdere og frivillige har tavshedspligt. Du kan ringe på hverdage kl. 10-14 på 70 266 766 eller skrive til info@bornungesorg.dk 15. Glad den ene aften ked af det den næste Forstå, at din ven sagtens kan være glad den ene aften og meget ked af det dagen efter. Man kan holde sorgen væk en tid, men ikke altid. Og det kan tage mange år, før sorgen ikke længere overmander din ven, når det pludselig er nu, hans far eller mor skulle ha været her. 16. Og din ven er jo stadig din ven, som også er parat til at høre på dig og dine sorger så prøv at balancere, at tingene er anderledes for din ven, men at din ven forstår, at dit liv fortsat er, som det er. Børn, Unge & Sorg Rådgivnings- og forskningscenter Kejsergade 2, 1. og 2. sal 1155 København K Børn, Unge & Sorg Rådgivnings- og forskningscenter Banegårdspladsen 10, 2. th. 8000 Aarhus C Børn, Unge & Sorg Rådgivnings- og forskningscenter Dronningegården Dronningensgade 23 5000 Odense C bornungesorg.dk 10

DEL 2: PRAKTISKE INFORMATIONER 11

7. Praktiske informationer 7.1 Afsender af kampagnen: Børn, Unge & Sorg er afsender af kampagnen. Alle kampagne-elementer skal påføres Børn, Unge & Sorg s navn, website og logo. Logoet kan downloades fra RfA s website (www.reklameforalvor.dk) 7.2 Kampagneperiode og media: Kampagnen kører i perioden 01. - 30. juni 2015. Kampagnen skal køre i de medier, som gratis stiller plads til rådighed for Reklame for Alvor. Der er tale om følgende mediekanaler: Aviser Magasiner TV Radio Outdoor Storskærm Online (banner, sociale medier og evt. et kampagnesite) Postkort FlushAD Medieplan med tilhørende tekniske specifi kationer udleveres til det vindende bureau. 7.3 Bureauets opgave: Baseret på denne brief skal der udarbejdes: en kommunikationsstrategi (max 2 A4 sider) en kreativ løsning (i layout form) Det står deltagerne frit at indsende fl ere forslag. Bureauet skal være i stand til at færdiggøre den endelige kampagne. Løsninger fra enkeltpersoner, hvor det ikke er dokumenteret hvilket bureau, der vil færdiggøre kampagnen, kan diskvalifi ceres. Den kreative løsning skal bestå af layouts til: 3 print annoncer: 2 helside & 1 halvside 1 TV-spot: max. 30 sek. 1 Abribusplakat 2 webbannere Evt. forslag til sociale medier, event, viral fi lm, apps etc. 12

Kampagnen skal derudover kunne eksekveres med: FlushADs Postkort Radio-spots (25 sek.) Spot til outdoor storskærm uden lyd (15 sek.) Bushængesklite & bus-højresider Det skal dog ikke indsendes løsningsforslag hertil. 7.4 Afl everingsmateriale: Annoncer og alle øvrige elementer opklæbes på boards (max. 35 x 50 cm). Idéer til fi lm og web leveres som storyboard, manuskript eller som fi lm på USB-stik. Bureauets navn, adresse, telefonnummer, team og overskrifter fra kampagnen skrives ned og lægges i en anonym konvolut mærket Bureau. I en anden anonym konvolut mærket Kommunikationsstrategi lægges kommunikationsstrategi på max. 2 A4-sider. Begge konvolutter limes på bagsiden af det første board. Bureauets navn må ikke fremgå af kampagneelementerne. Alle elementer i hver kampagne skal nummereres på bagsiden: 1/12, 2/12, 3/12 osv. Nummerér i den rækkefølge, kampagnen ønskes vist. Indsendes mere end én kampagne, skal hver kampagne indsendes for sig. Der må max indsendes 6 boards pr. kampagne. 7.5 Indsendelsesfrist: Sidste frist for indsendelse af kampagneforslag er den 15. april 2015 kl. 12. Alt materiale sendes att.: Sif Neldeborg, projektleder Huset Markedsføring Nordre Fasanvej 113-115 2000 Frederiksberg 7.6 Prisoverrækkelse og udstilling af indsendte kampagner Offentliggørelse af vinderteam og prisoverrækkelse fi nder sted den 24. april 2015. Alle deltagere får nærmere besked. Alle indsendte kampagner bliver udstillet på dagen. 13

7.7 Præmie Udover at vinde æren, får det vindende bureau brugs- og råderet over Reklame for Alvors årslogo. Dette logo kan bruges i markedsføringen af eget bureau eller blot sættes på sin hjemmeside for at vise, at man har vundet. Den vindende kampagne indstilles desuden til at deltage i den europæiske EACA Care Awards i 2016. Det eneste, dette kræver, er, at bureauet selv oversætter deres kampagne og strategi til engelsk. Læs mere om Care Awards her: www.careawards.eu 7.8 Færdiggørelse af kampagnen Vinderteamet og deres bureau har ansvaret for færdiggørelsen af kampagnen. Det vil sige produktion af annoncer, TV-spots, radio-spots, outdoor, postkort, banner m.m. Dette gøres i samarbejde med leverandører og producenter, der støtter Reklame for Alvor. Det forudsættes, at vinderteamet færdiggør kampagnen mellem den 15. april og 22. maj 2015, da materialerne skal leveres senest ultimo maj 2015 til diverse medier. Dog skal enkelte medier have materialet tidligere. 7.9 Sponsorering I perioden fra 27. april 01. maj 2015, vil det være muligt at få hjælp af Reklame for Alvor og Huset Markedsføring til at søge midler til produktions-sponsorer, såfremt det vindende bureau ikke selv har midler til at få produceret kampagnen. 7.10 Tidsplan Briefen sendes til bureauer og medlemmer af Creative Circle, Kreativitet & Kommunikation og andre, der henvender sig. 04.02.15 Udsendelse af brief 15.04.15: Deadline for indsendelse af kampagner senest kl. 12. 20.04.15: Bedømmelse af indsendte kampagner 24.04.15: Event med kåring/offentliggørelse af vinderbureau Frem til 22.05.15: Færdigproduktion af kampagne 01.06.15-30.06.15: Kampagneperiode 7.11 Jury-medlemmer Reklame for Alvor har to juryer. En til at bedømme sagens relevans, og en til at bedømme den kreative kampagne. Den første jury bestod af personer, som er kompetente til at vurdere, om en sag har danskernes interesse, og vurdere mediernes potentielle dækning af sagen. 14

Christian W Larsen, Chefredaktør, Huset Markedsføring Jonathan Løw, CEO, Listen Louder Kim Poder, Adm. direktør hos TV3 Liselotte Lyngsø, Futurist, partner, Future Navigator Mette Davidsen-Nielsen, Adm. direktør, Dagbladet Information Peter Albæk, Direktør for Public Affairs, Partner Lead Agency Stine Holmgaard, Marketing, Project Manager Susanne Lund, Strategisk direktør, Bates Y&R Tine A Huggenberger, Direktør for Kreativitet og Kommunikation Den anden jury, der vurderer de indsendte kampagner, er et kompetent og fagligt velfunderet panel af reklame- og kommunikationsfolk, samt repræsentanter fra afsenderorganisationen. Denne jury består af: Thomas Wahl, Direktør, Huset Markedsføring Susanne Lund, CEO, Republica Thomas Hoffmann, CEO, &Co Claus Andersen, Managing Director, PHD Copenhagen Niels Heilberg, Senior Creative, Hjaltelin & Stahl Nicolai Stahl, Owner, Hjaltelin & Stahl Anne Glad, strategisk direktør, Envision Thomas Pries, Kreativ direktør, Konstallation Tine A Huggenberger, Direktør for Kreativitet og Kommunikation Der tages forbehold for ændringer i juryen. 7.12 Eksempler på tidligere kampagner fra Børn, Unge & Sorg Eksempler på film fra Giv Håb samarbejdet med Anders Morgenthaler. Blev vist online og på SBS Kanal 4 og 5. http://www.youtube.com/watch?v=qntgi48qhoc http://www.youtube.com/watch?v=emyq-4z15ca Facebook univers https://www.facebook.com/givhab/app_297787120378685 https://www.facebook.com/givhab/app_496251747069894 TV spots fra Giv Håb kampagnen. Vist online, på TV2, TV2 Zulu og SBS Kanal 4 + 5. http://www.youtube.com/watch?v=q1io3igqoi8 http://www.youtube.com/watch?v=fht4t5j0kdo http://www.youtube.com/watch?v=pu8mhjgazki Se mere på http://givhåb.nu 15

8. Kontaktpersoner Spørgsmål vedrørende briefen rettes til: Susanne Lund CEO, Republica M: 30 53 10 20 Mail: sl@republica.dk Spørgsmål vedrørende Reklame For Alvor rettes til: Sif Neldeborg Project Manager, Huset Markedsføring Nordre Fasanvej 113-115, 2000 Frederiksberg T: + 45 38 11 87 47 M: + 45 28 15 69 34 Mail: sn@markedsforing.dk Spørgsmål vedrørende Børn, Unge & Sorg rettes til: Søren Bregendal Project Manager, Børn, Unge og Sorg M: 31215354 Mail: sb@bornungesorg.dk 9. Juridiske forhold Konkurrencebetingelser for bureaudeltagelse i Reklame for Alvor. Ved deltagelse i Reklame for Alvor, accepterer bureauet Reklame for Alvors Konkurrencebetingelser for bureaudeltagelse i Reklame for Alvor. 9.1 Deltagelse Konkurrencen er åben for alle bureauer. Ved deltagelse som bureau (herefter Deltagerne ) i årets Reklame for Alvor konkurrence accepteres samtidig nærværende konkurrencebetingelser. Det står deltagerne frit at indsende fl ere forslag, dog skal deltagerne være i stand til at færdiggøre den udvalgte vinderkampagne for den vindende velgørenhedsorganisation (kaldet Afsenderorganisationen ). 9.2 Levering Deltagerne leverer sine forslag i henhold til de i briefen stillede krav til indhold og til den oplyste deadline og adresse. Vinderbureauet leverer færdigt materiale i overensstemmelse med de fastlagte formater og til de angivne deadlines og adresser. 9.3 Omkostninger Alle udgifter til udarbejdelse af kampagneforslag dækkes af deltagerne. Vinderbureauet og de øvrige deltagende sponsorer er forpligtet til at dække alle omkostninger i forbindelse med de i briefen beskrevne opgaver. Afsenderorganisationen kan ikke kræve opgaver udført af vinderbureauet, som ikke er indeholdt i briefen. Mediaomkostninger dækkes af de media, der sponserer årets Reklame for Alvor. 16

9.4 Rettigheder De ikke vindende deltagere beholder deres rettigheder til de indsendte kampagneforslag og afsenderorganisationen kan således ikke anvende disse eller elementer herfra uden indgåelse af særskilt aftale. Afsenderorganisationen har ingen stemmeret ved udvælgelse af vinderbureau. Vinderbureauet overdrager i videst mulige omfang alle immaterielle rettigheder til vinderkampagnen til afsenderorganisationen. Afsenderorganisationen kan uden tidsmæssige begrænsninger anvende vinderkampagnen til brug for egen markedsføring på alle platforme og i alle sammenhænge, hvor budskabet er relevant. Vinderbureauet må ikke lave ændringer i kampagnen, efter den er blevet udvalgt til vinderkampagne, uden at disse er underrettet til Huset Markedsføring. Rettighedsoverdragelsen giver ikke afsenderorganisationen ret til: at ændre i vinderkampagnens visuelle og tekstuelle udtryk. at anvende vinderkampagnen til at reklamere for andre budskaber end det til Reklame for Alvor udviklede budskab. at sætte vinderkampagnen i en kontekst, hvor dennes budskab kan fordrejes og skabe anden afkodning. Vinderbureauet indestår for at have de fornødne rettigheder til vinderkampagnen. I det omfang der indgår rettighedsbelagt materiale f.eks. billede, lyd, tekst etc. fra øvrige deltagende sponsorer eller fra andre, som har rettighederne til dette materiale, indestår vinderbureauet for, at alle rettigheder er clearet, så aftagerorganisationen kan anvende vinderkampagnen som forudsat i nærværende konkurrencebetingelser. 9.5 Bureauets egen markedsføring Vinderbureauet må gerne have vinderkampagnen i deres portefølje og på deres hjemmeside. Vinderbureauet får ret til at anvende Reklame for Alvors årslogo i egen markedsføring. 9.6 Øvrige bestemmelser Huset Markedsføring forbeholder sig retten til at standse alt brug af Reklame for Alvor kampagner, der anvendes i strid med Reklame for Alvors værdier. 17

BRIEF BRIEF RIgtIg god FoRnØJElsE. RIgtIg god FoRnØJElsE. RIGTIG GOD FORNØJELSE. husk at følge reklame husk for at alvor følge 2013 reklame på for alvor 2013 på Husk at følge Reklame for Alvor 2015 på facebook facebook twitter FACEBOOK TWITTER twitter