FOA - FAG OG ARBEJDE - PÆDAGOGISK SEKTOR BUREAU 2000

F O A - F A G O G A R B E J D E FOA - FAG OG ARBEJDE - PÆDAGOGISK SEKTOR BUREAU 2000 Arbejdet i dagplejeformidlingerne 2007

Susanne Pade og Niels Glavind ARBEJDET I DAGPLEJEFORMIDLINGERNE 2007 ARBEJDSFORHOLD FOR DAGPLEJEPÆDAGOGER OG DAGPLEJELEDERE Undersøgelsen er udført af Bureau 2000 for FOA-Fag og Arbejde, Pædagogisk sektor Henvendelser: FOA-Fag og Arbejde Staunings Plads 1-3 1790 København V Tlf. 46 97 26 26 www.foa.dk Henvendelser vedr. undersøgelsens tekniske indhold til: Bureau 2000 Skråplanet 29 3500 Værløse Tlf.: 44 66 22 64 www.bureau2000.dk Forside layout: Torben Illum Foto: Ellen Astrid 2 år

Forord Der tales for tiden meget om kvalitet i den offentlige sektor, og af og til kan man få indtryk af, at kvalitetsudvikling og kvalitetssikring er noget helt nyt. Men for dagplejepædagogerne har sikring og udvikling af kvaliteten været hverdagens arbejde gennem mange år. Det er et arbejde, som i vidt omfang er lykkedes! En målrettet indsats har gjort, at dagplejen i dag nyder bred anerkendelse. Der er langt fra 80 ernes påstande om nødløsning til dagens dagpleje, hvor grupperne arbejder målrettet med læreplaner, udsatte børn og mange nye opgaver. Det er en kvalitetsudvikling, som man kunne lære af andre steder i kommunerne, og som i vidt omfang har været anført af dagplejepædagoger - det være sig ledere, souschefer, stedfortrædere og assistenter - der har brændt for sagen. Men kan man fastholde og udvikle disse kvaliteter? Dagplejepædagogernes høje faglighed og engagement i udvikling af dagplejen giver et godt udgangspunkt, men desværre er der også god grund til bekymring. For denne rapport viser, at der er et voldsomt misforhold mellem dagplejepædagogernes engagement og glæde ved selve arbejdets indhold og de betingelser, de arbejder under. Det er f.eks. helt uacceptabelt, at de fleste dagplejepædagoger må undvære spisepausen mindst en gang om ugen på grund af travlhed, og at omkring 100 dagplejepædagoger af kollegerne skønnes at være gået ned med flaget i kølvandet på kommunalreformens ekstra arbejdspres. Undersøgelsen giver et godt billede af dagplejepædagogernes mange og ofte komplekse opgaver. Faggruppen står overfor store faglige udfordringer, der ikke blot kræver engagement, men også spidskompetencer når det gælder voksenpædagogik, ledelse og praktisk pædagogisk erfaring. Det kan derfor blive svært at rekruttere nye dagplejepædagoger, hvis mange ikke længere kan holde til arbejdspresset. Under alle omstændigheder indebærer aldersfordelingen blandt dagplejepædagogerne, at kommunerne står overfor et stort rekrutteringsproblem i de kommende år. Det vil derfor være uhyre kortsigtet af kommunerne, hvis de ikke nu sætter ind for at sikre, at arbejdet som dagplejepædagog bliver attraktivt, ikke kun når det gælder indhold, men også med hensyn til arbejdsmiljø, normeringer og uddannelsesmuligheder. Det er FOA's opgave at gøre dette klart for kommunalpolitikerne. Og vi vil i den kommende tid med udgangspunkt i denne rapport udarbejde konkrete krav til, hvordan vi sikrer gode arbejdsvilkår og udviklingsmuligheder for dagplejepædagogerne. Jakob Sølvhøj Formand Pædagogisk Sektor FOA - Fag og Arbejde

Indholdsfortegnelse 1. Hovedresultater...4 1.1. Formål og perspektiver...4 1.2. Dagplejepædagogernes baggrund...5 1.3. Dagplejepædagogernes arbejde...6 1.4. Læreplaner...8 1.5. Kommunesammenlægningerne...9 1.6. Arbejdsmiljø...10 1.7. Metode...13 2. Dagplejepædagogernes baggrund og kvalifikationer...15 2.1. Efteruddannelse...16 2.2. Kurser...17 2.3. Hvilke kvalifikationer er vigtige?...20 3. Dagplejepædagogernes arbejde...23 3.1. Tilsyn, MUS-samtaler og godkendelse af dagplejehjem...24 3.2. Kurser og møder...28 3.3. Overgang til daginstitution...29 3.4. Pladsanvisning...30 3.5. Administration af gæsteplejen...30 3.6. Arbejdet med dagplejegrupperne...30 3.7. Legestuerne...33 4. Læreplaner og kvalitetssikring...35 4.1. Læreplanerne...35 4.2. Regler og kvalitetssikring...39 5. Dagplejen i kommunen...43 5.1. Faglige netværk og tværfaglige arbejdsgrupper...43 5.2. Kommunal opbakning...45 5.3. Kommunesammenlægningerne...46 6. Arbejdsmiljø...49 6.1. Den faste arbejdsplads...49 6.2. Transport...53 6.3. Travlhed og psykiske belastninger...54 6.4. Psykiske belastninger...57 6.5. Sikkerhedsorganisation...65 6.6. Tiltag som især bør satses på for at forbedre dagplejepædagogens arbejdsmiljø...66 7. Hvorfor dagplejepædagog? kvaliteter, farer og muligheder i arbejdet...68 7.1. Hvorfor dagplejepædagog?...68 7.2. Farer og muligheder i dagplejepædagogernes arbejde...70 7.3. Farer i dagplejepædagogernes arbejde...71 Arbejdsmiljøet...73 Fagligheden og tilsynet...73 Kompetenceudvikling...73 Dagplejens organisation...74 Administration og kontrol...74 Strukturændringer...75 2

Problemer med rekruttering...76 7.4. Udviklingsmuligheder i dagplejepædagogernes arbejde...76 Det daglige arbejde som dagplejepædagog...77 Vigtigheden af faglig dialog og fællesskab...77 Dagplejepædagogen i konsulentrollen...77 Faglig udvikling...78 Børn med specielle behov...78 Kompetenceudvikling...79 Dagplejens organisation...79 Krav til standarden i dagplejen...80 Synlighed og respekt...80 Tværfagligt samarbejde...80 3

1. Hovedresultater 1.1. Formål og perspektiver Undersøgelsen er gennemført af Bureau 2000 for FOA s Pædagogiske Sektor. Undersøgelsen har haft til formål at undersøge, hvilke opgaver der i dag indgår i dagplejepædagogernes arbejde, hvilke kompetencer arbejdet som dagplejepædagog kræver, og hvordan arbejdet med læreplaner m.v. foregår. Undersøgelsen har desuden haft til formål at kortlægge dagplejepædagogernes arbejdsmiljø og sammenhængen mellem bemanding, arbejdsmiljø og opgaveløsning. Undersøgelsen omfatter dagplejeledere, souschefer og andre mellemledere i dagplejen, og dagplejeassistenter. Fælles for disse grupper er, at de normalt er uddannede pædagoger, og derfor kaldes de i det følgende under ét for dagplejepædagoger, selv om man af og til især tænker på assistentgruppen, når man taler om dagplejepædagoger. Undersøgelsen tegner et billede af en gruppe, der arbejdsmæssigt er så hårdt klemt, at det næppe er holdbart i længden. Den stressede hverdag har mange steder fået en ekstra tand i forbindelse med kommunesammenlægningerne, men kommunalreformen alene kan næppe forklare, at dagplejepædagogernes arbejdsmiljøproblemer er vokset siden 1998, hvor der blev gennemført en tilsvarende undersøgelse 1. Forklaringen ligger snarere i de mange nye opgaver, nye krav til kvalitetssikring osv., som ikke har ført til en ændring i bemanding. Når dette er sagt tegner undersøgelsen også et billede af en faggruppe, som i vidt omfang faktisk har været i stand til at implementere mange af de nye krav, f.eks. i forhold til læreplaner og udsatte børn. Det skyldes formentlig den arbejdsglæde og det engagement, som det store flertal af dagplejepædagoger også beretter om. Men spørgsmålet er, hvor længe den nuværende tilstand er holdbar. Som gruppe bliver dagplejepædagogerne stadig ældre, og selv om mange af dem har betydelig efteruddannelse og mange kurser, synes de fleste, at der er felter, hvor de kunne blive endnu bedre, f.eks. i forhold til voksenpædagogik. Perspektivet i undersøgelsen er derfor, at den afdækker en række konkrete problemer i dagplejepædagogernes arbejde. Men perspektivet er også, at man politisk må tage stilling til, hvad man vil med denne personalegruppe: Om den skal fortsætte med at eksistere, udvikles og tiltrække nye pædagoger, eller om dagplejen i sin hidtil kendte form langsomt skal indskrænkes. 1 Pædagog i dagplejen, Bureau 2000 FOA Pædagogisk sektor 1998 4

1.2. Dagplejepædagogernes baggrund Gruppen af dagplejepædagoger er præget af mange ældre medarbejdere. Gennemsnitsalderen er i dag 50 år mod 46 år ved den tilsvarende undersøgelse i 1998. Det er i gennemsnit 25 år siden uddannelsen blev afsluttet. Gruppen består næsten udelukkende af kvinder. Figur 1 Hvor meget har dagplejepædagogerne været på kursus? 26-51 uger 16% Mere end 1 år 20% 13-25 uger 22% Mindre end 2 uger 8% 2-4 uger 9% 9-12 uger 12% 5-8 uger 13% 33 pct. af dagplejepædagogerne har en egentlig efteruddannelse. Blandt dagplejelederne er andelen 48 pct. Der er helt overvejende tale om pædagogisk efteruddannelse på Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) og Center for Voksenuddannelse (CVU) og forløberne herfor. Som det fremgår af figur 1, har dagplejepædagogerne ofte en betydelig kursusdeltagelse bag sig. Inden for de sidste to år har de i gennemsnit været tre uger på kursus. Der er dog på flere områder et betydeligt uopfyldt kursusbehov. Det gælder navnlig i forhold til supervision, voksenpædagogik og ledelse/ personaleudvikling. 69 pct. af dagplejepædagogerne savner kursustilbud på mindst ét af disse områder. Det kan også nævnes, at 83 pct. af dagplejepædagogerne helt eller delvis har opgaver med at vejlede dagplejerne om arbejdsmiljøforhold i hjemmene, f.eks. løfteteknik, men heraf er det kun 32 pct., der har fået kurser med henblik på at yde denne vejledning. 5

Figur 2 Hvilke kvalifikationer er vigtigst Pct. af svarpersoner, der har kvalifikationen med blandt de tre vigtigste 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 Indsigt i pædagogisk teori 23 Erfaring fra pædagogisk praksis 42 Voksenpædagogik 72 Organisatorisk talent 13 Menneskekender 32 Erfaring med at håndtere konflikter 37 At kunne spotte børn med problemer 48 Udviklingsparathed 30 Indsigt i kommunale forhold og procedurer 1 Ønsket om flere kurser i voksenpædagogik, ledelse m.v. hænger sammen med dagplejepædagogernes holdning til, hvilke kvalifikationer, der har størst betydning for arbejdet som dagplejepædagog. Figur 2 viser således, hvilke kvalifikationer der fremhæves, hvis man spørger om de tre vigtigste. Det ses, at dagplejepædagogen først og fremmest skal kunne varetage formidling i forhold til andre voksne. Men hun skal også have pædagogisk erfaring og kunne spotte børn med problemer. Derimod tillægges de teoretiske og administrative kundskaber mindre vægt. Det er desuden værd at understrege, at de kvalifikationer, arbejdet som dagplejepædagog kræver, ikke fuldt ud kan forventes sikret gennem en seminarieuddannelse. 1.3. Dagplejepædagogernes arbejde Den overordnede fordeling af dagplejepædagogernes arbejdstid fremgår af figur 3 på næste side. Figuren viser, at i forhold til 1998, er der blevet lidt mindre tid til tilsyn med dagplejerne og lidt mere administration, eksternt samarbejde m.v. Dagplejepædagogerne fører i gennemsnit tilsyn med 81 børn, når de omregnes til fuldtidsansatte. 37 pct. af dagplejepædagogerne mener, der typisk går 2 mdr. eller mere mellem hvert tilsyn. 29 pct. mener, de kommer på tilsyn 1 gang mdl. eller hyppigere. Socialstyrelsens gamle norm 2 på tilsyn 2 Socialstyrelsens cirkulære om formidlet dagpleje af 31. marts 1981 6

mindst hver 14. dag er kun virkelighed for ca. 2,5 pct. af dagplejen. Kun hver fjerde dagplejepædagog lader mere end halvdelen af besøgene ske uanmeldt. Enkelte (6,1 pct.) kommer slet ikke på uanmeldte besøg. Figur 3 Fordeling af dagplejepædagogernes arbejde Tilsyn med den kommunale dagpleje, deltagelse i legestuer, kontaktmøder 43% Kurser for dagplejere, gruppemøder og lignende 6% Andet 9% Administration, ledelse, internt samarbejde 42% Af andre arbejdsopgaver kan nævnes: 61 pct. af dagplejepædagogerne forestår kurser for dagplejere. De, der forestår kurser, varetager i gennemsnit 4,5 kursusdage. 40 pct. af dagplejepædagogerne deltager i forældrebestyrelsesmøder. De som deltager her, har i gennemsnit 4,6 møder pr. år. 77 pct. af dagplejepædagogerne deltager i udflugter og lignende. De som er med på udflugt, kommer i gennemsnit på 3,4 udflugter pr. år. 79 pct. af dagplejepædagogerne deltager i sociale arrangementer med forældrene. De, som er med, har i gennemsnit 3,5 sociale arrangementer pr. år. 77 pct. af dagplejepædagogerne deltager i samarbejde med daginstitutionerne omkring overgangen fra dagpleje. 85 pct. af dagplejepædagogerne har ind imellem telefontræffetid om morgenen med henblik på at skaffe gæstepleje ved sygdom. I de fleste tilfælde deles dagplejepædagogerne dog om denne opgave. For alle de dagplejepædagoger, som medvirker ved denne opgave, er gennemsnittet 1,5 dage om ugen. De tilsynsførende dagplejepædagoger har i gennemsnit tilsyn med tre dagplejegrupper. I dag er disse grupper som hovedregel selvstyrende på flere områder, jf. figur 4. Dette er med til at forklare, hvorfor dagplejepædagogens opgave i så høj grad kræver voksenpædagogik og evner for personaleledelse. 7

Figur 4 I hvilet omfang er grupperne selvstyrende? Pct. af tilsynsførende dagplejepædagoger 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100 % Ferieplanlægning for dagplejerne Tilrettelæggelse af planlagt gæstepleje i ferier m.v. Tilrettelæggelse af akut gæstepleje Tilrettelæggelse af ture/arrangementer for gruppen Brug af midler til beskæftigelse m.v. Dokumentation af arbejde med læreplaner Det klarer gruppen normalt uden min styring Det klarer vi i fællesskab Det er min opgave Det ordnes højere oppe Tre fjerdedele af dagplejebørnene kommer i legestue en gang om ugen. 19 pct. har legestue hver 14. dag, mens nogle få har legestue oftere eller mere sjældent. Der er ikke sket nogen nævneværdig ændring i hyppigheden af legestuer siden 1998. De fleste dagplejepædagoger deltager dog langtfra hver gang legestuerne mødes. I de tilfælde, hvor der er legestue hver uge, er det kun 17 pct. af dagplejepædagogerne, der er med hver gang. 23 pct. deltager hver anden gang. De sidste 60 pct. deltager en gang om måneden eller sjældnere. 1.4. Læreplaner Kun 64 pct. af dagplejepædagogerne arbejdede på undersøgelsestidspunktet (maj-juni 2007) i en kommune, hvor der var en vedtaget læreplan. De øvrige arbejdede i kommuner, hvor en ny læreplan endnu ikke var faldet på plads. 85 pct. af dagplejepædagogerne oplyser, at man har konferencer/aftenmøder om læreplanerne. Godt halvdelen arbejder med nøglepersoner i grupperne. Det fremgår desuden, at de fleste dagplejepædagoger løbende arbejder med læreplanens emner i grupperne og i forhold til de enkelte hjem, især ved at henvise til læreplanen i den konkrete vejledning. 8

Et markant flertal mener, at den dialog, man kan få gennem læreplanerne, kan styrke arbejdsglæde og faglig bevidsthed. Der er dog en udbredt skepsis, når det gælder kravene til dokumentation. Alligevel er der kun 3 pct. af svarpersonerne der oplyser, at der ikke sker nogen dokumentation fra grupperne Figur 5 viser, hvordan læreplanerne dokumenteres fra dagplejegrupperne. Figur 5 Hvordan dokumenteres læreplansarbejdet? 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Folder til forældrene Andet skriftligt materiale til kommunen Udstilling af materialer Udfyldelse af skemamaterialer De fleste eller alle grupper Nogle grupper Ingen grupper Når det gælder kvalitetssikring i øvrigt, er der generelt kommet lidt flere regler, end der var i 1998. Det gælder bl.a. i forhold til arbejdet med børn, der kræver en særlig indsats. Her har man de fleste steder i dag en fast praksis. 1.5. Kommunesammenlægningerne 77 pct. af dagplejepædagogerne arbejder i en kommune, som er resultat af en sammenlægningsproces. I teorien skulle de nye kommuner være funktionsklare pr. 1. januar 2007, men mange steder er tingene endnu ikke faldet på plads. Det præger selvsagt arbejdet. Figur 6 på næste side viser således, hvor stor en del af svarpersonerne der oplever, at en række forhold omkring dagplejen endnu ikke var på plads i den nye kommune i forsommeren 2007. Der er en udpræget kritisk holdning til den måde, kommunalreformen er gennemført på, og det ekstra arbejdspres, den har betydet. Blandt de synlige bivirkninger er således, at en stor del af de faglige netværk og tværfaglige arbejdsgrupper, dagplejepædagogerne var med i, er ophørt at funge- 9

re. Næsten hver 10. dagplejepædagog (dvs. omkring 100 personer) skønnes af kollegerne at være gået ned med flaget på grund af det ekstra arbejdspres i forbindelse med kommunalreformen. Figur 6 Hvad er endnu IKKE på plads i de sammenlagte kommuner? Pct. af svarpersoner 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 Dagplejens struktur, inddeling på områder m.v. 24 Kompetencefordeling i dagplejens organisation 36 Fælles regler for visitation 22 Organisering af gæsteplejen fremover 34 Vedtagelse af fælles læreplan Implementering af læreplanen 64 66 Fælles retningslinier for møder med dagplejere 38 Fælles retningslinier for tilsyn 46 1.6. Arbejdsmiljø Dagplejepædagogerne er udsat for en række arbejdsmiljøproblemer, såvel med hensyn til arbejdspladsens indretning som m.h.t. psykisk arbejdsmiljø. Figur 7 Virkninger af travlhed Pct. af svarpersoner 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Må undvære spisepause Må arbejde over Ja, næsten daglig 1-2 gange om ugen Nogle gange mdl. Ikke så hyppigt Aldrig eller næsten aldrig 10

Det fremgår af besvarelserne, at - 38 pct. ofte er udsat for dårlig ventilation - 47 pct. ofte er udsat for støj - 29 pct. ofte er udsat for generende varme/kulde - 10 pct. ofte er udsat for træk - 32 pct. ofte er udsat for tør luft - 2 pct. ofte er udsat for andres tobaksrygning. Besvarelserne viser desuden, at: - 11 pct. vurderer deres stol/skrivebord som mindre god eller dårlig - 25 pct. vurderer belysningen som mindre god eller dårlig - 35 pct. vurderer rengøringsstandarden som mindre god eller dårlig - 31 pct. vurderer journalpladsen som mindre god eller dårlig - 64 pct. vurderer afskærmningen til andre som mindre god eller dårlig - 67 pct. vurderer plads til forældre, dagplejere og andre besøgende som mindre god eller dårlig. En sammenligning med tilsvarende data fra 1998 viser, at der stort set ikke er sket forbedringer (med udsættelse for tobaksrygning som eneste undtagelse). Der er en entydig sammenhæng mellem disse problemer og arbejdspladstype, idet dagplejepædagoger med eget kontor oplever langt færre problemer end dagplejepædagoger, der arbejder i et kontorlandskab. 50 pct. af dagplejepædagogerne arbejder i et kontorlandskab. 32 pct. deler kontor med en kollega, mens 18 pct. har eget kontor. Stort set alle dagplejepædagoger arbejder med EDB, men ca. en fjerdedel mener ikke, deres EDBarbejdsplads er indrettet efter rimelige ergonomiske principper. Det store arbejdspres betyder en travlhed, som i høj grad præger dagplejepædagogernes dagligdag. Helt konkret må mange hyppigt undvære spisepause og arbejde over, jf. figur 7. For følgende psykiske belastninger gælder, at mere end halvdelen af dagplejepædagogerne oplyser, at de i høj grad eller i nogen grad er udsat for dem: - For stort dagligt arbejdspres - Nødvendighed af at skulle træffe beslutninger under tidspres - Egne høje krav til præstation - For få ressourcer til for alvor at kunne gå nye veje - Følelsen af ikke at kunne følge op på problemer - Dårlig ledelse fra kommunens side - Modstridende krav fra forældre, dagplejere og kommune - Følelsen af at stå magtesløs over for dårlige løsninger - Uklar præcisering af arbejdsfunktioner - Dårlig ledelse fra dagplejelederens side - Følelsen af at være alene med problemerne - Vanskeligheder med at kunne planlægge arbejdet. 11

Som det eksempelvis fremgår af figur 8, kan oplevelsen af psykiske og arbejdsmæssige belastninger til dels henføres til helt objektive forhold, som er hentet fra andre kilder. I figuren er anvendt børn (ifølge de kommunale budgetforudsætninger) pr. dagplejer (opgjort af FLD 3 ). En sammenligning med 1998-data og med det Nationale Arbejdsmiljøinstituts undersøgelser viser, at en række psykiske og psykosomatiske reaktioner er blevet mere udbredt siden 1998 og forekommer væsentligt hyppigere blandt dagplejepædagoger end blandt de fleste andre erhvervsaktive. Dette kan ikke forklares ved den høje gennemsnitsalder, da flere af symptomerne er mest udbredt blandt de yngre dagplejepædagoger. Figur 8 Faktisk bemanding og oplevelse af for stort arbejdspres 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Under 60 Børn pr. dagplejer Over 60 I høj grad I nogen grad Nej Ved ikke Når det gælder sikkerhedsorganisation, foreligger der oplysninger fra 55 af de 98 kommuner. I 45 af disse kommuner er der foretaget en arbejdspladsvurdering (APV) i henhold til arbejdsmiljøloven. I 38 kommuner omfatter denne vurdering såvel dagplejere som dagplejepædagoger. I 1 kommune omfatter den kun dagplejepædagogerne, mens den i 6 kommuner alene omfatter dagplejerne. Fra 8 kommuner oplyses, at der ikke er foretaget APV, mens to dagplejeledere svarer ved ikke. 3 FLD er det Fælles Kommunale Løndatakontor www.fldnet.dk 12

Figur 9 Kvaliteter i arbejdet Jeg kan godt lide, at arbejdet er så afvekslende Jeg kan godt lide friheden i arbejdet Jeg kan godt lide ledelsesopgaver Jeg kan godt lide at arbejde med voksne Jeg kan godt lide at arbejde med børn Jeg vil gerne være med til at give dagplejen mere kvalitet 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 Helt enig Overvejende enig Spørgeskemaundersøgelsen blandt alle dagplejepædagoger viser, at 26 pct. ikke ved, hvem der er deres sikkerhedsrepræsentant. 52 pct. oplyser, at det er en medarbejder i dagplejen, mens 22 pct. angiver, at det er en anden medarbejder i forvaltningen. Trods det hårde arbejdsmiljø er der særdeles stor tilfredshed blandt dagplejepædagogerne med arbejdets indhold, jf. figur 9. Alligevel har 46 pct. af dagplejepædagogerne de seneste år alvorligt overvejet at skifte job. Blandt dagplejepædagoger under 50 år er det 56 pct., der alvorligt har overvejet at skifte job. Der er en tydelig sammenhæng mellem følelsesmæssig udbrændthed og overvejelser om jobskifte. 1.7. Metode Undersøgelsen er gennemført som en spørgeskemaundersøgelse til alle medlemmer af FOA, der var registreret som dagplejepædagoger i maj 2007. Der er udsendt 1071 skemaer, men 57 svarpersoner har efterfølgende oplyst, at de er gået på pension eller har fået andet arbejde. 1014 medlemmer har således kunnet deltage i undersøgelsen. Der er indkommet 653 svar, hvilket giver en svarprocent på 64. Når man tager i betragtning, at der er tale om et meget omfattende spørgeskema, og at mange dagplejepædagoger er bebyrdet med andre spørgeskemaer, er dette resultat tilfredsstillende. Og det er fuldt tilstrækkeligt til, at undersøgelsen kan betragtes som repræsentativ. Alle disse spørgeskemaer er anonymiseret ved modtagelsen i Bureau 2000. 13

Ud over skemaet til de enkelte dagplejepædagoger er der udsendt spørgeskemaer vedr. dagplejens organisation i kommunen til de 98 dagplejeformidlinger. Her er indkommet 57 svar, svarende til 58 pct. Disse data er anvendt som supplement til spørgeskemaundersøgelsen blandt alle dagplejepædagoger. Indtastning og databearbejdning er gennemført af Bureau 2000 under ledelse af Susanne Pade og Niels Glavind, seniorkonsulenter. 14

2. Dagplejepædagogernes baggrund og kvalifikationer Dagplejepædagogerne er en gruppe præget af mange ældre medarbejdere. Gennemsnitsalderen er 50 år, og det er i gennemsnit 25 år siden, pædagoguddannelsen blev afsluttet. Set i forhold til 1998 er gennemsnitsalderen steget med 4 år. 58 pct. af dagplejepædagogerne er fyldt 50 år, jf. figur 10. Figur 10 Dagplejepædagogernes aldersfordeling 7,9% 7,5% 34,0% 50,6% Under 40 år 40-49 år 50-59 år 60 år eller mere Mere end 99 pct. af dagplejepædagogerne er kvinder, 41 pct. af dagplejepædagogerne arbejder mindre end fuld tid. Det er dog kun 7 pct., som arbejder mindre end 30 timer om ugen. De fleste deltidsansatte har således et timetal på 30-36 timer. Det gennemsnitlige ugentlige timetal, pædagogerne er ansat til, er 34,3 timer om ugen. Kommunesammenlægningerne har betydet, at dagplejelederne udgør en mindre andel af dagplejepædagogerne, end man tidligere så. Stillingsfordelingen fremgår af tabel 1 på næste side. 15

Tabel 1. Dagplejepædagoger fordelt efter stillingsbetegnelse Stillingsbetegnelse Antal svarpersoner Pct. Dagplejeleder 69 11,4 Afdelingsleder 19 3,2 Souschef 48 8,0 Stedfortræder 19 3,2 Dagplejepædagog/assistent 417 69,2 Områdeleder 4 0,7 Pædagogisk leder 9 1,5 Gruppeleder 5 0,8 Konsulent 10 2,2 I alt 603 100 Note: Blandt dagplejelederne er en dagplejechef. Blandt gruppelederne er en teamleder. Det ses, at der bl.a. som følge af kommunalreformen er kommet en række nye typer af mellemledere. Den typiske dagplejepædagog har en omfattende arbejdsmæssig erfaring fra det pædagogiske arbejde. I gennemsnit har hun således: - arbejdet 12,8 år med at føre tilsyn i dagplejen, heraf gennemsnitlig 9 år i den nuværende stilling - arbejdet 6 år som leder i dagplejen eller på daginstitutionsområdet - i alt arbejdet 25,4 år på det pædagogiske område. Stort set alle dagplejepædagoger har en dansk pædagogisk grunduddannelse. 4 ud af godt 653 svarpersoner har dog en anden uddannelse. 2 er skolelærere. 1 er fysioterapeut. 1 har en svensk pædagoguddannelse. 2.1. Efteruddannelse Ud over grunduddannelsen har de fleste dagplejepædagoger dygtiggjort sig med kurser eller med egentlig videreuddannelse. 1 pct. har afsluttet en cand.pæd. uddannelse på DPU. Yderligere 1 pct. er i gang med en sådan uddannelse. 15 pct. har gennemført årskursus på Danmarks Lærerhøjskole eller Videreuddannelsen for Pædagoger (nu nedlagt). 10 pct. har gennemført videreuddannelse på Socialpædagogisk Højskole (nu nedlagt). 14 pct. har gennemført diplomuddannelsen på DPU/CVU, og yderligere 8 pct. Er i gang med denne uddannelse. 4 pct. har gennemgået en administrativ videreuddannelse på Danmarks Forvaltningshøjskole. 16

I alt er der 1/3 af dagplejepædagogerne, der har gennemført eller er i gang med en egentlig efteruddannelse, jf. tabel 2. Tabel 2. Andel af dagplejepædagoger, der har gennemført en videreuddannelse, fordelt på stillingsgruppe Både pædagogisk og administrativ efteruddannelse Kun pædagogisk efteruddannelse Kun administrativ efteruddannelse Ingen efteruddannelse Antal svarpersoner I alt Dagplejeleder 3 42 3 52 100 69 Mellemledere 1 35 3 62 100 117 Assistenter 1 27 1 71 100 417 I alt 1 30 2 67 100 603 Note: 50 svarpersoner har ikke besvaret spørgsmålene om videreuddannelse. Ud over de nævnte videreuddannelser er der 16 pct. af dagplejepædagogerne, som har gennemført eller er i gang med anden videreuddannelse med relevans for dagplejeområdet. Her kan nævnes Marte Meo-uddannelse (14 svarpersoner), andre uddannelser med pædagogisk eller terapeutisk sigte (36 svarpersoner), merkonom (9 svarpersoner), andre uddannelser i ledelse (14 svarpersoner). 4 11 pct. af de adspurgte har inden for de sidste to år fået afslag på videreuddannelse. 5 pct. har fået afslag, fordi kommunen ikke vil betale, 2 pct. på grund af manglende optagelseskapacitet og 5 pct. af andre grunde. Ca. halvdelen af de kommunale afslag vedrører diplomuddannelsen. Den anden halvdel vedrører andre uddannelser. 2.2. Kurser Næsten alle dagplejepædagoger har været på relevante kurser efter afslutningen af deres pædagoguddannelse. Det ses i tabel 3 på næste side, at der blandt dagplejelederne er 60 pct., som har anvendt ½ år eller mere på relevante kurser efter uddannelsens afslutning. Blandt assistenterne er den tilsvarende andel ca. 1/3. Inden for de sidste to år har dagplejepædagogerne i gennemsnit haft 15 kursusdage svarende til tre ugers kurser. Set i forhold til 1998 har dagplejepædagogerne flere kurser at trække på. I 1998 var det godt halvdelen, der havde mindre end 13 kursusuger. I dag er andelen faldet til 42 pct. 5 4 Svarpersonerne nævner yderligere en række efteruddannelsestiltag, som dog mere synes at have kursuskarakter, og som derfor vil blive behandlet i sammenhæng med andre kurser. 5 Men som nævnt har dagplejepædagogerne også i gennemsnit haft fire arbejdsår mere, hvilket alt andet lige øger chancen for kursustilbud. Desuden må tallene ses i forhold til de mange nye opgaver. Herom senere. 17

Tabel 3. Omfanget af deltagelse i kurser for de forskellige grupper af dagplejepædagoger Dagplejeledere Mellemledere Assistenter I alt Pct. af svarpersoner Mindre end 2 uger 2 4 10 8 2-4 uger 5 9 10 9 5-8 uger 3 10 15 13 9-12 uger 5 13 13 12 13-25 uger 25 24 21 22 26-51 uger 25 19 14 16 Mere end 1 år 35 21 17 20 I alt 100 100 100 100 Antal dage Kursusdage de sidste to år 15,3 18,9 14,2 15,2 Antal svarpersoner 60 112 398 570 I undersøgelsen er dagplejepædagogerne blevet spurgt om, hvilke emner, der har været behandlet på kurser, og hvilke emner svarpersonerne mener, de mangler kursus/uddannelse i. På den baggrund kan man for hver emnegruppe inddele svarpersonerne i fire grupper: 1) personer, som har fået kurser i det pågældende emne, og som mener at have fået tilgodeset deres kursusbehov m.h.t. det pågældende emne 2) personer, som ikke har fået kurser i det pågældende emne, men som alligevel ikke savner kurser/uddannelse 3) personer, som ganske vist har fået kurser i det pågældende emne, men som alligevel ikke mener at have fået tilstrækkelig kursus 4) personer, som ikke har fået kurser i det pågældende emne, og som savner sådan uddannelse. Tabel 4 på næste side viser svarfordelingen for de enkelte emner. Det ses af tabel 4, at læreplaner har været langt det vigtigste enkeltemne for kursusvirksomhed. Der hvor der er et uopfyldt kursusbehov er især i forhold til arbejde med voksne: Supervision, voksenpædagogik og ledelse/personaleudvikling. Mere end 2/3 af dagplejepædagogerne angiver, at de mangler kurser/uddannelse enten med hensyn til supervision eller med hensyn til voksenpædagogik eller med hensyn til ledelse/personaleudvikling. 18

Tabel 4. Dagplejepædagoger fordelt efter modtagne kurser og evt. kurser, der savnes for forskellige emnegrupper Har fået kurser, mangler ikke kurser Har ikke fået kurser, men savner det ikke Har fået kurser, men ikke tilstrækkeligt Har ikke fået kurser og mangler det I alt 16 77 2 5 100 Pct. af svarpersoner Ansættelsesret 4 88 0 8 100 Forvaltningsret 8 83 0 9 100 EDB/IT 33 45 10 11 100 Andre kommunale/ administrative forhold Supervision 27 37 8 28 100 Voksenpædagogik 18 34 9 39 100 Ledelse/personaleudvikling 27 33 14 26 100 Forældresamarbejde 12 77 1 10 100 Læreplaner 69 15 11 5 100 Kvalitetsudvikling i øvrigt 21 52 6 21 100 Sproglig udvikling 15 77 0 7 100 Psykologi/specialpædagogik 16 64 4 16 100 Rytmik/musik 8 89 0 2 100 Andre pædagogiske/ psykologiske emner 17 72 3 8 100 Kost 18 77 1 4 100 Førstehjælp 33 62 0 4 100 TR-arbejde/SU-arbejde 15 81 0 4 100 Sikkerheds/arbejdsmiljø 12 83 0 4 100 Andre relevante kurser 11 87 1 1 100 Som det fremgår af tabel 5, er det især assistenterne, der gerne ville være bedre klædt på med hensyn til sådanne kompetencer. Tabel 5. Andel, der oplever, de mangler kurser/uddannelse enten m.h.t. supervision, voksenpædagogik eller ledelse/personaleudvikling fordelt på stillingsgrupper Dagplejeledere Mellemledere Assistenter I alt Pct. af svarpersoner Mangler kurser 49 63 74 69 Mangler ikke kurser 51 37 26 31 I alt 100 100 100 100 Antal svarpersoner 69 116 417 602 19

112 svarpersoner har suppleret med andre kursusemner. De tre største grupper er for tidligt fødte børn (14 svarpersoner), coaching (8 svarpersoner), Marte Meo (6 svarpersoner). 76 pct. har været på kurser tilrettelagt specielt med henblik på dagplejepædagogernes arbejde. Dette gælder typisk de store kursusområder som læreplaner, supervision og ledelse, men også enkelte mere utraditionelle kursusemner som Marte Meo, for tidligt fødte børn og coaching. Desuden har svarpersonerne kunnet supplere besvarelserne med andre kursusemner, hvor de synes de mangler kompetencer. Her nævnes bl.a. kommunikation, konflikthåndtering, coaching, Marte Meo, for tidligt fødte børn, børn med særlige behov. 2.3. Hvilke kvalifikationer er vigtige? Efterspørgslen efter kurser, der retter sig mod voksenpædagogik, supervision og personaleledelse må ses i sammenhæng med dagplejepædagogernes holdning til, hvilke kvalifikationer der er vigtige i dette arbejde. Figur 11 Hvilke kvalifikationer er vigtige? Pct. af svarpersoner 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Indsigt i pædagogisk teori Erfaring fra pædagogisk praksis Voksenpædagogik Organisatorisk talent Menneskekender Erfaring med at håndtere konflikter At kunne spotte børn med problemer Udviklingsparathed Indsigt i kommunale forhold og procedurer Afgørende vigtigt Meget vigtigt Vigtigt Ikke så vigtigt Dagplejepædagogerne er blevet bedt om at forholde sig til en række kvalifikationer og er blevet bedt om at angive, dels hvor vigtig den enkelte kvalifikation er, dels hvilke tre kvalifikationer, der er de vigtigste. De kvalifikationer, der er spurgt om, er: 20

Indsigt i pædagogisk teori Erfaring fra pædagogisk praksis Voksenpædagogik Organisatorisk talent Menneskekender Erfaring med at håndtere konflikter At kunne spotte børn med problemer Udviklingsparathed Indsigt i kommunale forhold og procedurer Resultaterne fremgår af Figur 11 på den foregående side. Tabel 6 viser, hvor stor en del af svarpersonerne, der har den pågældende kvalifikation med blandt de tre vigtigste. Tabel 6. Andel af svarpersoner, der henregner kvalifikationerne blandt de tre vigtigste, fordelt på personalegrupper Ledere Mellemledere Assistenter Alle Andel af svarpersoner, der har denne kvalifikation blandt de tre vigtigste i pct. Indsigt i pædagogisk teori 20 18 25 23 Erfaring fra pædagogisk praksis 36 37 45 42 Voksenpædagogik 75 68 73 72 Organisatorisk talent 16 14 13 13 Menneskekender 34 32 32 32 Erfaring med at håndtere konflikter 34 38 37 37 At kunne spotte børn med problemer 43 54 47 48 Udviklingsparathed 41 38 26 30 Indsigt i kommunale forhold og procedurer 2 0 1 1 Antal svarpersoner 56 95 357 508 Tabellen skal forstås således: Ser vi f.eks. på kvalifikationen indsigt i pædagogisk teori, er der 20 pct. af lederne, der har nævnt denne kvalifikation blandt de tre vigtigste. 18 pct. af mellemlederne har nævnt denne kvalifikation blandt de tre vigtigste og 25 pct. af assistenterne. Tabellen tegner et billede af stor enighed om, hvad der er vigtigst. I alle tre personalegrupper kommer voksenpædagogik således på førstepladsen, og alle tre grupper har evnen til at kunne spotte børn med problemer på andenpladsen. Samlet tegner der sig et billede af, at dagplejepædagogen især skal have gode evner i forhold til at kunne vejlede de dagplejere, de har tilsyn med. De skal også gerne have praktisk erfaring som pædagoger, så de hurtigt opdager, om der er pædagogiske 21

problemer. Derimod lægges der ikke særlig stor vægt på teoretiske kundskaber og på indsigt i kommunaladministrative forhold. Sammenholder man seminarieuddannelsen med de kvalifikationer, der kræves, må man nok sige, at der for de fleste vil være behov for at supplere seminarieuddannelsen med en betydelig praktisk erfaring, kurser og efteruddannelse, navnlig i forhold til voksenpædagogik, personaleledelse, konflikthåndtering m.v. 22

3. Dagplejepædagogernes arbejde Dagplejepædagogerne er blevet bedt om at angive, hvor stor en del af deres arbejdstid, de anvender på forskellige typer af opgaver. Resultaterne fremgår af tabel 7. Tabel 7. Fordeling af dagplejepædagogernes arbejdstid Ledere Mellemledere Assistenter I alt Pct. af arbejdstiden Fordeling i 1998 Administration, ledelse (herunder administration af grupperne og af gæsteplejen), internt samarbejde 68 48 36 42 39 Tilsyn med den kommunale dagpleje, deltagelse i pædagogiske opgaver i legestuer, kontaktmøder m.v. (herunder transport) 13 36 49 43 48 Kurser for dagplejere, gruppemøder og lignende fælles aktiviteter for dagplejere uden børn (inkl. Forberedelse) 9 6 6 6 7 Andet (f.eks. andre tilsynsopgaver, eksternt samarbejde, pladsanvisning) I alt Antal svarpersoner 10 10 8 9 7 100 100 100 100 100 57 110 387 554 I forhold til 1998 er ca. 6 pct. af arbejdstiden flyttet fra kerneopgaverne (tilsyn, deltagelse i legestuer, kurser for dagplejere) til andre opgaver, især administrative og ledelsesmæssige opgaver. Kerneopgaverne omfatter i dag i alt 49 pct. af arbejdstiden, mod 55 pct. for 9 år siden. Eftersom disse kerneområder udgør ca. halvdelen af arbejdstiden, svarer en reduktion på 6 procentpoint af den samlede arbejdstid til, at kerneområderne reduceres med ca. 12 pct. Denne tendens svarer til, hvad man finder på andre områder f.eks. daginstitutionsområdet. Især lederne har fået mindre tid i marken (13 pct. af tiden går til tilsyn m.v., mod 25 pct. i 1998). Dette er dog først og fremmest en følge af kommunesammenlægningerne, som har betydet større enheder. 23

3.1. Tilsyn, MUS-samtaler og godkendelse af dagplejehjem 90 pct. af dagplejepædagogerne fører tilsyn med et eller flere dagplejehjem. De dagplejepædagoger, som fører tilsyn, har i gennemsnit tilsynsforpligtelsen for 18,7 hjem. Ser vi alene på assistenterne, fører de i gennemsnit tilsyn med 19,6 hjem. For assistenterne omfatter tilsynet i gennemsnit 73 børn (81 når man omregner til fuldtidsansatte), men der er betydelige forskelle. Maksimum er 160 børn. Figur 12 viser fordelingen. 6 Figur 12 Hvor mange børn føres der tilsyn med pr. fuldtidsansat assistent? 9,4% 12,2% 11,0% 6,9% 12,2% 13,8% 19,4% 15,1% Under 50 50-59 60-69 70-79 80-89 90-99 100-109 110 eller mere Et vigtigt spørgsmål er, hvad tilsynet indebærer. Hvordan skal man f.eks. vægte kontrolaspektet i forhold til vejledningsaspektet? For at belyse dette er dagplejepædagogerne blevet bedt om at tilkendegive deres holdning til en række udsagn om tilsyn. Svarene fremgår af tabel 8. 6 I forhold til 1998 synes der ikke at være sket den store ændring, men tallene kan ikke helt sammenlignes, fordi stillingsstrukturen er en anden. Hvis den enkelte pædagog kan bruge en mindre andel af sin tid på tilsyn m.v., betyder et uændret børnetal pr. pædagog, at der er blevet færre timer til den enkelte i forhold til 1998. 24

Tabel 8. Holdninger til tilsyn blandt dagplejepædagoger Dagplejerne er i dag så dygtige, at min funktion mest er at være rådgiver og konsulent Det er mig, der har ansvaret for at sikre, at kvaliteten i arbejdet i hjemmene er i orden Jeg prøver at have føling med alle børn i de dagplejer, jeg har tilsyn med Min opgave er ikke at føre tilsyn med alle børn, men at spotte, om der er børn, der har behov for en særlig indsats Det, at dagplejeren arbejder i eget hjem, virker bremsende på mine muligheder for at stille krav til dagplejeren Helt enig Overvejende enig Hverken enig eller uenig Pct. af svarpersoner Overvejende uenig Helt uenig 12 57 20 9 2 54 38 6 1 0 69 25 4 1 1 11 23 12 26 28 1 10 12 38 38 Tabellen giver ikke noget klart svar på det dilemma, der kan være, når det gælder dagplejepædagogernes forhold til dagplejerne. På den ene side mener næste alle, at det er dem (dvs. dagplejepædagogerne), der har ansvaret for kvaliteten, og de søger at have føling med alle børn i de hjem, de har tilsyn med. På den anden side er der overvejende tilslutning til det synspunkt, at dagplejepædagogens rolle mest er at være rådgiver og konsulent. Kontrolaspektet søges nedtonet. 90 pct. af dagplejepædagogerne arbejder i kommuner, hvor der føres MUS-samtaler med dagplejerne. I de fleste tilfælde er det den menige dagplejepædagog, der fører MUS-samtalen, og som også har kompetence til at følge op, f.eks. ved at foreslå kursustilbud. Der er dog også kommuner, hvor kompetencen er anderledes fordelt: - 56 pct. af assistenterne gennemfører selv MUS-samtaler og har kompetence til opfølgning - 22 pct. af assistenterne fører MUS-samtaler, men tager ikke selv stilling til opfølgning - 12 pct. af assistenterne oplyser, at MUS-samtalerne ligger højere oppe i hierarkiet - 10 pct. oplyser, at man ikke fører egentlige MUS-samtaler med kommunens dagplejere Når det gælder godkendelse af nye dagplejehjem oplyser 85 pct. af de menige dagplejeassistenter, at de både besøger og godkender nye dagplejehjem. 15 pct. oplyser, at de undersøger nye dagplejehjem, men at den endelige godkendelse gives af andre. 25

Figur 13 Hyppighed af tilsyn efter prøveperiodens udløb 11,7% 1,7% 2,4% 2,9% 24,0% 23,6% 22,2% 11,5% Hver 14. dag eller hyppigere Ca. hver 3. uge Ca. 1 gang mdl. Ca. hver 5. uge Ca. hver 6. uge Ca. hver 2. md. 3-4 gange årligt Sjældnere Nyansatte dagplejere får i gennemsnit tilsyn 7,8 gange i løbet af den indledende 3 mdr. prøveperiode, svarende til, at der i gennemsnit går mindre end 2 uger mellem hvert tilsyn. Herefter er tilsynshyppigheden de fleste steder lavere, som det fremgår af figur 13. Det ses, at der er 37 pct. af dagplejepædagogerne, som mener, der typisk går 2 måneder eller mere mellem hvert tilsyn. 29 pct. mener, de kommer på tilsyn 1 gang månedligt eller hyppigere 7. Socialstyrelsens gamle norm på tilsyn mindst hver 14. dag er kun virkelighed for ca. 2,5 pct. af dagplejen. Oplysningerne om hyppigheden af tilsyn bekræftes i store træk af dagplejelederne, som i den særlige undersøgelse om dagplejens organisation i kommunen er blevet spurgt om, hvilken norm, der er for tilsyn i kommunen. - Dagplejeledere med ansvar for 19 pct. af dagplejebørnene oplyser, at kommunen ikke har nogen norm for hyppighed af tilsyn - For 1 pct. af børnene tilstræbes besøg hver 14. dag - For 4 pct. af børnene tilstræbes besøg hver 3 uge - For 22 pct. af børnene tilstræbes besøg 1 gang månedligt - For 12 pct. af børnene tilstræbes besøg hver 5. uge - For 12 pct. af børnene tilstræbes besøg hver 6. uge - For 30 pct. tilstræbes besøg hver 2.-3. måned. 8 7 I 1998 var tallene hhv. 34 og 33 pct. Ændringen er således beskeden. De dagplejepædagoger, som ikke kommer på tilsyn så tit, har i gennemsnit hver for sig flere dagplejehjem, de skal besøge. Ser man på andelen af hjem bliver fordelingen derfor lidt anderledes: 26 pct. af dagplejehjemmene får tilsyn mindst 1 gang mdl. 32 pct. får tilsyn hver 5.-6. uge. 42 pct. af hjemmene får tilsyn hver 2. måned eller sjældnere. 8 De angivne procenter er beregnet på baggrund af de kommuner, for hvilke der foreligger svar. 26

Sammenhængen mellem tilsynshyppighed og bemanding fremgår af tabel 9. Tabel 9. Tilsynshyppighed ved forskellig bemanding af tilsynet Antal børn pr. Mindst 1 gang mdl. Hver 5.-6. uge Sjældnere I alt Antal svarpersoner fuldtidsansat Pct. af tilsynsførende Under 60 46 33 22 100 125 60-79 26 43 31 100 141 80-99 28 27 45 100 148 Over 100 15 30 55 100 96 I alt 29 33 37 100 510 Figur 14 Andel uanmeldte tilsyn 14,4% 6,1% 10,6% 33,6% 16,3% 18,9% Ingen Under 10 pct. 10-25 pct. 25-50 pct. 50-75 pct. Over 75 pct. Det ses, at der er en entydig sammenhæng: Flere børn pr. tilsynsførende betyder øget risiko for, at der går lang tid mellem hvert tilsyn. Hvis tilsynet (også) skal opfylde en kontrolfunktion, må en del af besøgene i dagplejehjemmene være uanmeldt. Som det fremgår af figur 14, er det dog de færreste kontrolbesøg, som finder sted uanmeldt. Kun hver fjerde dagplejepædagog lader mere end halvdelen af besøgene ske uanmeldt. Enkelte (6,1 pct.) kommer slet ikke på uanmeldte besøg. Andelen af uanmeldte besøg hænger, som det fremgår af tabel 10, sammen med bemandingen. 27

Tabel 10. Andel uanmeldte tilsyn ved forskellig bemanding med tilsynsførende Andel uanmeldte tilsyn Børn pr. tilsynsførende Under 10 Mere end Antal svar- pct. 10-25 pct. 25-50 pct. 50 pct. I alt personer Pct. af svarpersoner Under 60 54 22 11 13 100 125 60-79 49 18 13 21 100 140 80-99 30 17 22 32 100 145 Over 100 23 19 20 37 100 94 I alt 40 19 16 25 100 504 Det ses, at andelen af uanmeldte tilsyn er højest, hvis den tilsynsførende skal overkomme mange børn og mange hjem. Dette kan tages som udtryk for, at den tilsynsførende, hvis hun ikke har mulighed for at gennemføre så mange besøg, typisk prioriterer, at der i det mindste sker uanmeldte besøg med det kontrolaspekt, dette indebærer. 9 Den besøgshyppighed, der er på undersøgelsestidspunktet, kan være påvirket af situationen omkring kommunalreformen, som mange steder har taget tid fra de øvrige arbejdsopgaver. Dagplejepædagogerne er derfor spurgt, om de mener, den besøgshyppighed, de har angivet, svarer til, hvad de forventer at kunne overkomme på længere sigt. 69 pct. svarer ja hertil. 21 pct. mener, der på længere sigt vil blive væsentligt mere tilsyn, mens 10 pct. mener tilsynshyppigheden vil blive væsentligt mindre. 17 pct. af svarpersonerne har tilsynsopgaver i forhold til andre tilbud end dagpleje. 14 pct. har tilsyn med frit-valgs-ordninger. Tilsynet omfatter i gennemsnit 5 ordninger og 13,9 børn. 2 pct. har tilsyn med puljeordninger. Tilsynet omfatter i gennemsnit 3 ordninger og 16 børn. 7 pct. har andre tilsynsopgaver. 9 nævner privat dagpleje, 3 nævner legestuer, 2 nævner flerbørnsdagpleje, 2 nævner tilskud til pasning af eget barn.. I øvrigt nævnes bl.a. tilsyn med forældre, der passer trillinger og tilsyn med mødregrupper. 3.2. Kurser og møder 61 pct. af dagplejepædagogerne forestår kurser for dagplejere. De, der forestår kurser, varetager i gennemsnit 4,5 kursusdage. Dagplejepædagogerne er selv på kursus i 5,6 dage i gennemsnit på et år. 9 Derimod er der ikke fundet nogen nævneværdig sammenhæng mellem andelen af uanmeldte besøg og holdningen til udsagnet, om den tilsynsførendes opgave mest er at være rådgiver og konsulent. 28

99 pct. af dagplejepædagogerne deltager i møder med dagplejerne uden for dagplejens åbningstid. I gennemsnit deltager svarpersonerne i 6,9 sådanne møder om året. Dagplejepædagogerne mødes selv til personalemøder og lignende 3,2 gange om måneden i gennemsnit. De enkelte møder varer i gennemsnit 2 timer og 56 minutter. 10 40 pct. af dagplejepædagogerne deltager i forældrebestyrelsesmøder. De, som deltager her, har i gennemsnit 4,6 møder pr. år. 77 pct. af dagplejepædagogerne deltager i udflugter og lignende. De, som er med på udflugt, kommer i gennemsnit på 3,4 udflugter pr. år. 79 pct. af dagplejepædagogerne deltager i sociale arrangementer med forældrene. De, som er med, har i gennemsnit 3,5 sociale arrangementer pr. år. 3.3. Overgang til daginstitution 77 pct. af dagplejepædagogerne deltager i samarbejde med daginstitutionerne omkring overgangen fra dagpleje. 11 Figur 15 Hvordan samarbejdes der om overgang til institution? 12% 9% 10% 69% Børn og dagplejere besøger institutionen, oplysning om børn med særlige behov Børn og dagplejere besøger institutionen På besøg hos hinanden Alene orientering om børn med særlige behov 52 pct. oplyser, at det som regel er dagplejen, der tager initiativ til samarbejde omkring overgang. 3 pct. svarer, at initiativer kommer fra institutionerne, mens 42 oplyser, at det er forskelligt, hvem der tager initiativet. 12 10 I 1998 var tallet omtrent det samme, nemlig 3,4.møder á 2 timer og 25 minutter. 11 Der er ingen forskel på stillingsgrupperne i denne forbindelse. 12 3 pct. svarer ved ikke. 29

Som det fremgår af figur 15, er det forskelligt, hvordan samarbejdet omkring overgangen fra dagpleje til daginstitution er organiseret. Det mest almindelige er, at dagplejen og dagplejebørnene kommer på besøg i institutionen, og at man videregiver oplysninger om børn med særlige behov. I 12 pct. af tilfældene går besøgene begge veje. 9 pct. videregiver alene oplysninger om børn med særlige behov. Flere dagplejepædagoger beskriver mere udbyggede former for overgang til institution. Nogle steder har man således samtaler i dagplejehjemmene sammen med forældre og institutionspersonale. Et sted besøger grupperne på skift institutionen hver uge. Flere steder orienterer man ikke blot om børn med særlige behov, men om alle børn, der skal videre i institution. 3.4. Pladsanvisning I de fleste kommuner medvirker dagplejen ved anvisning af pladser. Kun i 19 pct. af kommunerne (med 29 pct. af dagplejebørnene) er det pladsanvisningen, der alene afgør, hvor det enkelte barn skal have plads. I 28 pct. af kommunerne (med 29 pct. af børnene) træffer pladsanvisningen den endelige beslutning, men først efter at have forhørt sig i dagplejen om, hvorvidt dagplejehjemmet har mulighed for at modtage de bestemte børn, når man tager hensyn til alderssammensætning m.v. I 53 pct. af kommunerne (med 42 pct. af pladserne) fremsender pladsanvisningen ansøgninger om dagplejeplads til dagplejen, som så fordeler pladserne. I 26 pct. af kommunerne er der sket ændringer i forbindelse med kommunesammenlægningerne. 3.5. Administration af gæsteplejen 85 pct. af dagplejepædagogerne har ind imellem telefontræffetid om morgenen med henblik på at skaffe gæstepleje ved sygdom. I de fleste tilfælde deles dagplejepædagogerne om denne opgave. Kun 28 pct. af dagplejepædagogerne har telefontræffetid om morgenen mere end 1 dag om ugen i gennemsnit. 13 pct. har telefontræffetid mere end 2 dage om ugen i gennemsnit. For alle de dagplejepædagoger, som medvirker ved denne opgave, er gennemsnittet 1,5 dage om ugen. 34 pct. af alle dagplejepædagoger har telefontræffetid om morgenen fra deres eget hjem. 50 pct. har telefontræffetid fra kontoret. 1 pct. kan have telefontræffetid begge steder. 3.6. Arbejdet med dagplejegrupperne De dagplejepædagoger, der har tilsynsopgaver, har i gennemsnit tilsyn med 3 dagplejegrupper. Der er dog store forskelle, jf. Figur 16. 30

Figur 16 Hvor mange grupper fører pædagogen tilsyn med? 5 eller flere 10% 1 gruppe 8% 4 grupper 22% 2 grupper 26% 3 grupper 34% Som det fremgår af Tabel 11 er grupperne i vidt omfang selvstyrende. Men også dette forhold er forskelligt fra sted til sted. Tabel 11. I hvilket omfang er grupperne selvstyrende? Ferieplanlægning for dagplejerne Det klarer gruppen normalt uden min styring Det er min opgave Det klarer vi i fællesskab Det ordnes højere oppe Pct. af dagplejepædagoger, der svarer I alt 44 14 43 0 100 Tilrettelæggelse af planlagt gæste-pleje i ferier m.v. 48 16 36 1 100 Tilrettelæggelse af akut gæstepleje 8 69 18 5 100 Tilrettelæggelse af ture/arrangementer for gruppen 75 3 22 0 100 Brug af midler til beskæftigelse m.v. 62 7 27 5 100 Dokumentation af arbejde med læreplaner 17 11 70 2 100 31

Figur 17 Hvor finder den overvejende kontakt med gruppen sted? På gruppemøder 11% Omtrent lige meget 40% Diskuterer løbende tingene i legestuen 49% Det ses, at kun tilrettelæggelse af den akutte gæsteplejen er en opgave, som normalt alene varetages af dagplejepædagogen. For de øvrige opgaver er gruppen som regel helt eller delvis selvstyrende. Når det gælder brug af beskæftigelsesmidler og tilrettelæggelse af ture m.v., er der i de fleste tilfælde tale om, at grupperne klarer opgaverne helt på egen hånd. Som det fremgår af figur 17 finder en stor del af kontakten med dagplejegrupperne sted i legestuerne. Kun 11 pct. af dagplejepædagogerne varetager den overvejende kontakt på særskilte gruppemøder uden børn. I gennemsnit samles dagplejegrupperne 3,6 gange årligt til møder uden børn. Som det fremgår af figur 18, er der dog også på dette punkt store forskelle. Kun 14 pct. mødes mere end hver 3. måned. Figur 18 5-6 gange årligt 10% Hvor ofte samles grupperne uden børn? Mere end 10 gange årligt 4% Aldrig 2% Op til 2 gange årligt 33% 3-4 gange årligt 51% 32