Systematisk risikovurdering i Handicapafdelingen Plan for implementering

Relaterede dokumenter
09/05/2018. Mestringsskemaet i kombination med BVC. Forebyggelse af voldsomme episoder på botilbud og forsorgshjem

04/05/2018. Mestringsskemaet i kombination med BVC

Der afholdes tre møder i perioden maj-juni 2016, hvorefter arbejdsgruppen afleverer sin afrapportering.

Når quickfix - løsninger ikke finnes, hva finnes så?

Mestringsskema i kombination med BVC Øget fokus på tryghed og trivsel

Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud og forsorgshjem

PROJEKT INDSATS MOD VOLD OG AGGRESSIONER PÅ PSYKIATRISK AFDELINGER PH.D.-STUDERENDE JACOB HVIDHJELM

Risikovurderingsværktøjer i Region Syddanmark

Temadag DSR d

Undervisernoter: Risikovurderinger

=22 SPV, Jakob Søndergaard

MR-CRAS user manual. Confounders defineres som faktorer der synliggør bagvedliggende årsager til

Velkommen. Velkommen. Tag & Del 14/10/2016. To af de 11 BrancheArbejdsmiljøRåd

Risiko, tryghed og trivsel

Projekt styrket indsats i at skabe tryghed og sikkerhed for både borgere og medarbejdere

PRÆSENTATION AF FORLØB I

Notat vedr. vold mod personale i psykiatrien

Vipperød Skoles politik vedr. vold og trusler om vold

Studio III på Geelsgårdskolen

Orientering om Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelser af 30. november 2016 om to strakspåbud på Bocenter Lindegården

POINTER OG DIALOGSPØRGSMÅL OM FOREBYGGELSE AF TRUSLER OG VOLD - til en arbejdsgruppe og en personalegruppe

Analyseredskab til struktureret analyse af alvorlige voldshændelser VTC 5 med fysisk vold

UDKAST Notat vedr. Tidlig opsporing, herunder TOBS

Inspirationsark til videre drøftelse Tvangsindlæggelse

Dette moduls indhold: Tilgange og inspiration til systematisk opfølgning og refleksion på konflik-

Definition på voldsudøvelse:

Implementering af samtaleredskabet Spillerum. Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud

Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte

Åben Dialog. Afprøvning og dokumentation af Åben Dialog som metode

Opgaver Den primære opgave er så vidt muligt at forhindre at nogen kommer til fysisk eller psykisk skade. Anråbe overfaldsmanden om at stoppe.

MR-CRAS. (Mechanical Restraint Confounders, Risk, Alliance Score) Lea D. Nielsen, Ph.d-studerende, DPSN konference

Redskab til struktureret analyse af vold, trusler og andre traumatiske hændelser

Kort og klart Viden til gavn

Projektbeskrivelse af Frikommuneforsøg. Flytning uden samtykke SEL 129

Handleplan for nedbringelse af tvang

Eksempler. Risikovurdering. et bidrag til voldsforebyggelse.

Velkommen til!! 5) Det gode transfermiljø - forventningsafstemning. Hvad er en agent roller og positioner. Dagtilbud & Skole

Orientering om evalueringen af Innovationspuljen 2017

Domsanbragte udviklingshæmmede Hvorfra Hvorhen? Del 1. Pia Ringø Adjunkt Institut for Sociologi og Socialt Arbejde Aalborg Universitet

DREJEBOG FOR FAGLIGE KVALITETSOPLYSNINGER (FKO) PÅ BØRNEOMRÅDET (ICS)

PSYKIATRISK CENTER SCT HANS

Titel: Instruks for: Inddragelse af de enkeltes ønsker, mål og behov i de individuelle

Eksempler. Risikovurdering. en introduktion.

Telefonrådgivning for udvalgte psykiatriske botilbud som led i SATS-puljeprojekt

Alle mål skal planlægges, fagligt begrundes, gennemføres, formidles og evalueres praktisk og teoretisk delvis i fælleskab med vejleder.

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Vejledning

Formål med en Beredskabsplan for Børnehusene i Assens by

Orientering om Socialtilsynets afgørelse om skærpet tilsyn og påbud for botilbuddet Strandviben

Implementering af samtaleredskabet Spillerum. Et inspirationskatalog til medarbejdere i dagtilbud

Omsæt strategi til handling! Retningslinje for basisobservation i klinisk praksis. Risk Manager Martin E. Bommersholdt, Sygehus Nord

AF HENNING DUE, JOURNALIST FOTO AF SOFIE AMALIE KLOUGART

Socialpædagogisk støtte efter servicelovens 85

Dato Udmøntning af satspuljen styrket sundhedsfaglig rådgivning og lettere adgang til psykiatrisk udredning

Vejledning - Inspektorrapport

Mentorskab på arbejdspladsen

Viborg Kommune TOPI. Tidlig opsporing og indsats. Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing. Viborg kommune 2015

Oplæg fra socialstyrelsen om nationale retningslinjer for psykiatriske botilbud og forsorgstilbud

Model i fire trin Overordnet kan arbejdspladsen arbejde med en model i fire trin, som er afbilledet herunder.

U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS. U- konceptet CSB

Preventing Dropout slutkonference 20. november 2014

Vejledning til opfølgning

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et indsatsforløb om voldsforebyggelse

Årsrapport for Enterne

Handleplan for de socialpsykiatriske bosteder i Randers kommune, Nørrebrogade, Sjællandsgade og Infanterivej

Planlægning af udskrivelse starter ved indlæggelsen.

Spørgeskema. Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Arbejdsmiljøets udfordringer. Niels Knudsen & Henrik Pedersen

Viborg Kommune TOPI. Tidlig opsporing og indsats. Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing. Viborg kommune 2015

Viborg Kommune TOPI. Tidlig opsporing og indsats. Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing

Valgfri specialefag for SSA uddannelsen trin 2

Status på arbejdet med rekruttering og fastholdelse af medarbejdere på de skærmede enheder på handicapområdet

STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD

Dato for tilsyn: mandag den 26. oktober 2009

Formålet med metoden er, at deltagerne lærer af egen praksis samtidig med, at de kvalificerer egen praksis.

BDO har fra december 2013 og til begyndelsen af januar 2015 gennemført tilsyn på følgende tilbud på socialområdet:

Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats

Bilag 3. Koncept til brug ved godkendelse af plejefamilier

Redskaber til afholdelse af beboerkonferencen

Bilag 1 - Arbejdsmiljøklagenævnets og Arbejdstilsynets afgørelser

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

Kollegabaseret observation og feedback

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

Borgerevaluering af Akuttilbuddet

TILSYN Tilsynsnotat. Dagplejen

Specialområde Autisme

Forebyggende hjemmebesøg

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats.

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

Mestringsskema i kombination med BVC Øget fokus på tryghed og trivsel

EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER

STYRKET SAMVÆR FOR BØRN OG FORÆLDRE PRAKSIS I ARBEJDET MED STØTTET OG OVERVÅGET SAMVÆR

Oversigt over auditanbefalinger 2018

Skoleevaluering af 20 skoler

Social- og sundhedsassistentuddannelsen Læringsaktiviteter tema 1: Aktivitet i hverdagsliv og rehabilitering læringsark 1

HJØRRING KOMMUNE. Hjørringmetoden. 125 mio. kr. i perioden Byrådets investering i arbejdsrettet rehabilitering

Indsatsplan ved vold, trusler og anden krænkende adfærd på Odder Rådhus

Et værdigt seniorliv. Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik

Mere om at skabe evidens

Transkript:

Systematisk risikovurdering i Handicapafdelingen Plan for implementering

Baggrund I Aalborg Kommunes Handicapafdeling er det afgørende, at såvel borgere som medarbejdere oplever en så tryg og forudsigelig hverdag som muligt. Dette kræver særlig opmærksomhed i arbejdet med borgere, der tidvist kan have udadreagerende adfærd med heraf følgende risiko for vold. Ved at kunne opspore tidlige tegn hos den enkelte borger på, at belastningsniveauet er ved at stige, vil det være muligt at sætte ind med støtte, som kan medvirke til, at borgeren oplever, at belastningsniveauet falder. En forudsætning for dette er delt i to: 1. Borgeren skal opleve sig mødt i sine behov i tilstrækkeligt og forudsigeligt omfang 2. Medarbejderen skal have den rette viden og de rette redskaber til at arbejde med at opspore tidlige tegn på, at borgerens belastningsniveau er ved at stige I dag bruges der allerede forskellige redskaber til risikoidentifikation. Dette valg er dog typisk bundet til det enkelte tilbud. Taget i betragtning af, at flere borgere kommer i forskellige tilbud på samme tid, er der truffet beslutning om, at der skal anvendes det samme redskab til systematisk risikovurdering i hele Handicapafdelingen. I valg af metode er der taget højde for at behovene, i forhold til systematisk risikovurdering, er meget forskellige og det er tilstræbt at skabe rum for disse mange forskelligrettede behov i den samlede model. I en organisation, hvor der er mange forskellige medarbejdere omkring den enkelte borger, bliver det vigtigt at have et fælles sprog og en fælles forståelse af den enkelte borgerens tegn på stigende belastningsniveau og ligeledes for, hvilken støtte den enkelte borger har brug for. Systematisk risikovurdering bygger på tre delelementer: Kriterier Risikoidentifikation Risikoopfølgning Systematisk risikovurdering Brøset Violence Checklist (BVC) Til brug for tidlig opsporing af tegn på et stigende belastningsniveau hos borgeren anvendes principperne i BVC. BVC er oprindeligt udviklet inden for retspsykiatrien i Norge og bruges til at forudsige voldelig adfærd 24 timer frem. Formålet med at bruge BVC til tidlig systematisk risikoidentifikation er, ud fra en score at kunne sætte ind med en tidlig forebyggende indsats. Der er i det nedenfor beskrevne justeret på enkelte parametre i forhold til den oprindeligt BVC. Dette er gjort for at tilpasse brugen til Handicapafdelingen, som rummer borgere med meget forskellige funktionsniveauer. Tegn på et stigende belastningsniveau er derfor meget individuelle og kan ikke udelukkende identificeres ud fra en BVC score. Men skal altid ses i lyset af borgerens habituelle tilstand. Til brug for dette kob- 2

les BVC med Pædagogisk Intervention (PI), som er udviklet på Behandlingscentret i Fagcenter for særlige tilbud i samarbejde med Socialstyrelsen. Målgruppe - kriterier For at kunne afgøre om en borger skal scores med BVC, er der opstillet nedenstående kriterier for korrekt ibrugtagelse af BVC: Borgeren har kendt udadreagerende adfærd (trusler, vold, hærværk, høje råb mv.) Borgeren er synligt påvirket af alkohol eller stoffer Borgeren har behandlingsdom som er relevant ift. eventuel risiko Borgeren bliver udskrevet fra psykiatrisk hospital Borgeren er ny på botilbuddet Borgeren har paranoide vrangforestillinger om andre personer Borgeren isolerer sig og er svær at få kontakt til Borgeren har medicinsvigt i mere end to dage Såfremt borgeren opfylder blot ét af ovenstående kriterier, SKAL systematisk risikoidentifikation ved brug af BVC iværksættes. Belastningsprofil Tegn på, at den enkelte borgers belastningsniveau er ved at stige, er meget individuelt. Det er således en forudsætning, at der udarbejdes en belastningsprofil i tæt samarbejde med den enkelte borger, for at kunne identificere, hvilke faktorer der synes at øge borgerens belastningsniveau og dermed danne grundlag for, hvilken støtte borgeren har brug for i de forskellige situationer. Samarbejdet med borgeren vil i nogle tilfælde bygge på tæt samtale, mens den for andre borgere vil bygge på observation over tid. Valget af inddragelsesform vil bero på et faglig skøn og konkret kendskab til den enkelte borgers kommunikationsform og kognitive funktionsniveau. Belastningsprofilen bygger på følgende elementer: Grundlæggende belastningsfaktorer Situationsbestemte belastningsfaktorer Sårbare tidspunkter på dagen, døgnet, året, ved besøg Personlige mestringsstrategier og advarselstegn Tegn i forbindelse med en kritisk situation Der skal udarbejdes en fælles beskrivelse af brugen af belastningsprofiler, som tager afsæt i den manual for Pædagogisk Intervention (PI), der er lavet for Fagcenter for særlige tilbud. Der skal laves én fælles skabelon til belastningsprofil, som skal ligge i særskilt mappe i EKJ. 3

BVC scoring BVC indeholder en scoring af borgeren i forhold til 6 variable: Adfærd Beskrivelse ad- Forvirring Irritabilitet Støjende færd Borgeren opfører sig åbenlyst forvirret og desorienteret Borgeren bliver let irriteret og/ eller tåler dårligt andres tilstedeværelse Borgeren har en støjende og vredladen adfærd Verbale trusler Fysiske trusler Angreb på ting Borgeren har verbale udbrud, som er mere end bare at hæve stemmen og har til hensigt at ydmyge eller skræmme andre Borgeren viser med tydeligt kropssprog at hensigten er at true andre Borgeren angriber/ slår på ting eller genstande BVC bygger oven på en beskrivelse af borgerens habituelle tilstand,- altså en beskrivelse af borgerens tilstand uden belastninger. Der scores for de 6 variable set i forhold til beskrivelsen af borgerens habituelle adfærd. Sådan scorer du Hvem gør det? o Scoringen foretages af én medarbejder på aftalte tidspunkter o Scoringen kan foretages af to medarbejdere på samme tid. Såfremt medarbejderne scorer forskelligt, noteres den højeste score i skema. Den forskellige opfattelse af borgerens adfærd skal herefter danne grundlag for fælles refleksion, som dokumenteres i EKJ i dagbogen. Hvordan gøres det? o For hver adfærd scores 0 hvis adfærden ikke er tilstede og 1 hvis adfærden er tilstede. Der kan maksimalt opnås en samlet score på 6. Hyppighed o Som udgangspunkt scores der tre gange dagligt for at give en dækkende risikoidentifikation af den enkelte borger. Tidspunkterne for scoringerne aftales i forhold til den enkelte borger og skal passe ind i forhold til borgerens daglige rutiner og døgnrytme. o Såfremt der scores mere end 0, skal der laves en plan for, hvor ofte, det i forhold til den enkelte borger, er relevant at score igen. Planen dokumenteres i EKJ i dagbogen, sammen med en begrundelse for den valgte plan. o Ved opstart af scoring med BVC skal der laves en individuel plan for hyppighed og længde af scoringen. Denne plan skal registreres i EKJ i dagbogen med titlen: Systematisk risikovurdering PLAN 4

o Det kan aftales med den stedlige leder at afvige fra denne norm. Beslutningen om at afbryde scoring skal dokumenteres i EKJ i dagbogen. Dokumentation o BVC skemaet findes i EKJ (er under udvikling) o Yderligere dokumentation som knytter sig til scoringerne laves i EKJ i dagbogen. Alle notater i dagbogen, der har med scoringen at gøre skal have titlen: Systematisk risikovurdering, så der er muligt at søge notaterne samlet frem til brug for senere analyse og refleksion. Tolkning af scoring o Samlet score > 2 Betydelig risiko for vold, hvorfor præventive forholdsregler skal tages og planer for hvorledes et eventuelt voldeligt angreb undgås skal gennemtænkes og beskrives o Samlet score 1-2 Moderat risiko for vold, hvorfor præventive forholdsregler skal gennemtænkes og beskrives o Samlet score 0 Begrænset risiko for vold Handlemuligheder efter scoring I forbindelse med udarbejdelse af belastningsprofilen for den enkelte borger, er en naturlig fortsættelse at udarbejde interventionsmuligheder, som modsvarer de forskellige belastningsfaktorer og belastningsniveauer. Interventionsmuligheder indeholder følgende delelementer: Respons Aflastning i forhold til krav og forventninger Aflastning af stimuli fra omgivelser Afledning Hvad skal vi gøre når episoden er opstået Retablering af kontakten og genopbygning af den gensidige tillid Skemaet udfyldes sammen med borgeren, i det omfang det er muligt, og kan løbende tilpasses efterhånden som ny viden tilegnes og erfaringer prøves af i praksis. Der skal udarbejdes en fælles beskrivelse af brugen af interventionsmuligheder, som tager afsæt i den PI manual, der er lavet for Fagcenter for særlige tilbud. Der skal laves én fælles skabelon til interventionsmuligheder, som skal ligge i særskilt mappe i EKJ. Samarbejde med borgeren Samarbejdet med borgeren er løbende et opmærksomhedspunkt. Borgeren må antages at være ekspert i eget liv og er derfor en vigtig samarbejdspartner, når det handler om 5

at understøtte en tryg og forudsigelig hverdag. Afhængigt af borgerens funktionsniveau, vil det være muligt at inddrage borgeren på forskellige måder. Der skal tænkes i muligheder for inddragelse såvel FØR, som UNDER og EFTER en episode. Herunder forslag til inddragelse: FØR o Mulighed for formidling om fremtidig systematisk risikovurdering til bruger- / pårørenderåd o Konkret forventningsafstemning med den enkelte borger Hvad kan borger selv mærke, når belastningsniveauet stiger? Hvad vil borger gerne have at medarbejderen gør, når belastningsniveauet stiger? Hvad tænker medarbejder at kunne bidrage med, når belastningsniveauet stiger? o Tæt observation af borgers adfærd og små tegn på et stigende belastningsniveau UNDER o Nogen borgere vil være relativt ukontaktbare i svære belastningssituationer o Medarbejderen taler løbende til borgeren om, hvad vedkommende kan se der sker med borgeren og hvordan der vil blive handlet på dette EFTER o Retablering af kontakten og aftaler for fremtiden o Fælles kvalificering af fremtidige interventionsmuligheder o Refleksion over hvordan interventionen synes at have virket Implementering i praksis Systematisk risikovurdering kommer til at indgå som et element i det kommende tiltag DIN-MIN-VORES sikerhed. Der vil blive iværksat en række aktiviteter i Handicapafdelingens tilbud i 2017 med henblik på implementering. Ældre- og Handicapudvalget vil i udgangen af 2017 få en status. Følgende aktiviteter vil blive iværksat i 2017: Nyhedsbrev som fortæller om formålet med systematisk risikovurdering o Til ledere o Til AMR Undervisning i form af en videofilm med op til en times introduktion til den fremtidige brug af systematisk risikovurdering. o Dette for at gøre den lokale introduktion uafhængig af tid og sted o Muliggør at nyansatte eller vikarer let kan introduceres til emnet o Vil kunne bruges til enkeltpersoner eller til grupper, i forhold til de lokale behov 6

o Det kunne være interessant at kunne registrere, når de enkelte medarbejdere er introduceret til emnet. Dette for at sikre, at de stedlige ledere hele tiden har overblik over, om alle medarbejdere har fået den nødvendige introduktion. En skriftlig vejledning til fremtidens systematiske risikovurdering i Handicapafdelingen o Gerne både i papirform og som e-bog Vejledning til brug af delelementerne i EKJ o Lægges på EKJ i hjælp funktion og på evrap o VRAP mentorer introduceres særligt til dette, så de kan vejlede kolleger Evalueringsdesign Systematisk risikovurdering, som ovenfor beskrevet, er et ambitiøst tiltag, som har til hensigt at favne hele Handicapafdelingen, med alle de forskelligheder den rummer. Der er i materialet forsøgt taget højde for dette, ved på samme tid at sikre en relativt ens brug af systematisk risikovurdering, samtidig med, at der er efterladt fornødent spillerum til tilpasning i forhold til det enkelte individ, dog uden at der bliver rum for at det enkelte tilbud kan afvige fra at bruge systematisk risikovurdering, som ovenfor beskrevet. Derfor findes det relevant at evaluere om modellen fungerer efter hensigten og dermed om den medvirker til at kvalificere den indsats, vi yder i forhold til de borgere, vi er her for. Dette foreslås gjort med udgangspunkt i kvalitativ evaluering, f.eks. udformet som et spørgeskema til dem, der bruger skemaet i hverdagen. Kvalitetsopfølgning Der vil årligt blive udarbejdet en status for udviklingen af antallet af individuelle risikovurderinger på tilbuds-/ enhedsniveau. Denne status vil blive forelagt Ældre- og Handicapudvalget til orientering. Tidsplan for implementering Ultimo 2016 Nyhedsbrev om plan (del af DIN-MIN-VORES sikkerhed) Januar 2017 Video og vejledninger klar til brug August 2017 Evaluering af brug September 2017 Korrektion af materiale i forhold til fund under evaluering November 2017 Relancering af tilpasset materiale 7