Systematisk risikovurdering i Handicapafdelingen Plan for implementering
Baggrund I Aalborg Kommunes Handicapafdeling er det afgørende, at såvel borgere som medarbejdere oplever en så tryg og forudsigelig hverdag som muligt. Dette kræver særlig opmærksomhed i arbejdet med borgere, der tidvist kan have udadreagerende adfærd med heraf følgende risiko for vold. Ved at kunne opspore tidlige tegn hos den enkelte borger på, at belastningsniveauet er ved at stige, vil det være muligt at sætte ind med støtte, som kan medvirke til, at borgeren oplever, at belastningsniveauet falder. En forudsætning for dette er delt i to: 1. Borgeren skal opleve sig mødt i sine behov i tilstrækkeligt og forudsigeligt omfang 2. Medarbejderen skal have den rette viden og de rette redskaber til at arbejde med at opspore tidlige tegn på, at borgerens belastningsniveau er ved at stige I dag bruges der allerede forskellige redskaber til risikoidentifikation. Dette valg er dog typisk bundet til det enkelte tilbud. Taget i betragtning af, at flere borgere kommer i forskellige tilbud på samme tid, er der truffet beslutning om, at der skal anvendes det samme redskab til systematisk risikovurdering i hele Handicapafdelingen. I valg af metode er der taget højde for at behovene, i forhold til systematisk risikovurdering, er meget forskellige og det er tilstræbt at skabe rum for disse mange forskelligrettede behov i den samlede model. I en organisation, hvor der er mange forskellige medarbejdere omkring den enkelte borger, bliver det vigtigt at have et fælles sprog og en fælles forståelse af den enkelte borgerens tegn på stigende belastningsniveau og ligeledes for, hvilken støtte den enkelte borger har brug for. Systematisk risikovurdering bygger på tre delelementer: Kriterier Risikoidentifikation Risikoopfølgning Systematisk risikovurdering Brøset Violence Checklist (BVC) Til brug for tidlig opsporing af tegn på et stigende belastningsniveau hos borgeren anvendes principperne i BVC. BVC er oprindeligt udviklet inden for retspsykiatrien i Norge og bruges til at forudsige voldelig adfærd 24 timer frem. Formålet med at bruge BVC til tidlig systematisk risikoidentifikation er, ud fra en score at kunne sætte ind med en tidlig forebyggende indsats. Der er i det nedenfor beskrevne justeret på enkelte parametre i forhold til den oprindeligt BVC. Dette er gjort for at tilpasse brugen til Handicapafdelingen, som rummer borgere med meget forskellige funktionsniveauer. Tegn på et stigende belastningsniveau er derfor meget individuelle og kan ikke udelukkende identificeres ud fra en BVC score. Men skal altid ses i lyset af borgerens habituelle tilstand. Til brug for dette kob- 2
les BVC med Pædagogisk Intervention (PI), som er udviklet på Behandlingscentret i Fagcenter for særlige tilbud i samarbejde med Socialstyrelsen. Målgruppe - kriterier For at kunne afgøre om en borger skal scores med BVC, er der opstillet nedenstående kriterier for korrekt ibrugtagelse af BVC: Borgeren har kendt udadreagerende adfærd (trusler, vold, hærværk, høje råb mv.) Borgeren er synligt påvirket af alkohol eller stoffer Borgeren har behandlingsdom som er relevant ift. eventuel risiko Borgeren bliver udskrevet fra psykiatrisk hospital Borgeren er ny på botilbuddet Borgeren har paranoide vrangforestillinger om andre personer Borgeren isolerer sig og er svær at få kontakt til Borgeren har medicinsvigt i mere end to dage Såfremt borgeren opfylder blot ét af ovenstående kriterier, SKAL systematisk risikoidentifikation ved brug af BVC iværksættes. Belastningsprofil Tegn på, at den enkelte borgers belastningsniveau er ved at stige, er meget individuelt. Det er således en forudsætning, at der udarbejdes en belastningsprofil i tæt samarbejde med den enkelte borger, for at kunne identificere, hvilke faktorer der synes at øge borgerens belastningsniveau og dermed danne grundlag for, hvilken støtte borgeren har brug for i de forskellige situationer. Samarbejdet med borgeren vil i nogle tilfælde bygge på tæt samtale, mens den for andre borgere vil bygge på observation over tid. Valget af inddragelsesform vil bero på et faglig skøn og konkret kendskab til den enkelte borgers kommunikationsform og kognitive funktionsniveau. Belastningsprofilen bygger på følgende elementer: Grundlæggende belastningsfaktorer Situationsbestemte belastningsfaktorer Sårbare tidspunkter på dagen, døgnet, året, ved besøg Personlige mestringsstrategier og advarselstegn Tegn i forbindelse med en kritisk situation Der skal udarbejdes en fælles beskrivelse af brugen af belastningsprofiler, som tager afsæt i den manual for Pædagogisk Intervention (PI), der er lavet for Fagcenter for særlige tilbud. Der skal laves én fælles skabelon til belastningsprofil, som skal ligge i særskilt mappe i EKJ. 3
BVC scoring BVC indeholder en scoring af borgeren i forhold til 6 variable: Adfærd Beskrivelse ad- Forvirring Irritabilitet Støjende færd Borgeren opfører sig åbenlyst forvirret og desorienteret Borgeren bliver let irriteret og/ eller tåler dårligt andres tilstedeværelse Borgeren har en støjende og vredladen adfærd Verbale trusler Fysiske trusler Angreb på ting Borgeren har verbale udbrud, som er mere end bare at hæve stemmen og har til hensigt at ydmyge eller skræmme andre Borgeren viser med tydeligt kropssprog at hensigten er at true andre Borgeren angriber/ slår på ting eller genstande BVC bygger oven på en beskrivelse af borgerens habituelle tilstand,- altså en beskrivelse af borgerens tilstand uden belastninger. Der scores for de 6 variable set i forhold til beskrivelsen af borgerens habituelle adfærd. Sådan scorer du Hvem gør det? o Scoringen foretages af én medarbejder på aftalte tidspunkter o Scoringen kan foretages af to medarbejdere på samme tid. Såfremt medarbejderne scorer forskelligt, noteres den højeste score i skema. Den forskellige opfattelse af borgerens adfærd skal herefter danne grundlag for fælles refleksion, som dokumenteres i EKJ i dagbogen. Hvordan gøres det? o For hver adfærd scores 0 hvis adfærden ikke er tilstede og 1 hvis adfærden er tilstede. Der kan maksimalt opnås en samlet score på 6. Hyppighed o Som udgangspunkt scores der tre gange dagligt for at give en dækkende risikoidentifikation af den enkelte borger. Tidspunkterne for scoringerne aftales i forhold til den enkelte borger og skal passe ind i forhold til borgerens daglige rutiner og døgnrytme. o Såfremt der scores mere end 0, skal der laves en plan for, hvor ofte, det i forhold til den enkelte borger, er relevant at score igen. Planen dokumenteres i EKJ i dagbogen, sammen med en begrundelse for den valgte plan. o Ved opstart af scoring med BVC skal der laves en individuel plan for hyppighed og længde af scoringen. Denne plan skal registreres i EKJ i dagbogen med titlen: Systematisk risikovurdering PLAN 4
o Det kan aftales med den stedlige leder at afvige fra denne norm. Beslutningen om at afbryde scoring skal dokumenteres i EKJ i dagbogen. Dokumentation o BVC skemaet findes i EKJ (er under udvikling) o Yderligere dokumentation som knytter sig til scoringerne laves i EKJ i dagbogen. Alle notater i dagbogen, der har med scoringen at gøre skal have titlen: Systematisk risikovurdering, så der er muligt at søge notaterne samlet frem til brug for senere analyse og refleksion. Tolkning af scoring o Samlet score > 2 Betydelig risiko for vold, hvorfor præventive forholdsregler skal tages og planer for hvorledes et eventuelt voldeligt angreb undgås skal gennemtænkes og beskrives o Samlet score 1-2 Moderat risiko for vold, hvorfor præventive forholdsregler skal gennemtænkes og beskrives o Samlet score 0 Begrænset risiko for vold Handlemuligheder efter scoring I forbindelse med udarbejdelse af belastningsprofilen for den enkelte borger, er en naturlig fortsættelse at udarbejde interventionsmuligheder, som modsvarer de forskellige belastningsfaktorer og belastningsniveauer. Interventionsmuligheder indeholder følgende delelementer: Respons Aflastning i forhold til krav og forventninger Aflastning af stimuli fra omgivelser Afledning Hvad skal vi gøre når episoden er opstået Retablering af kontakten og genopbygning af den gensidige tillid Skemaet udfyldes sammen med borgeren, i det omfang det er muligt, og kan løbende tilpasses efterhånden som ny viden tilegnes og erfaringer prøves af i praksis. Der skal udarbejdes en fælles beskrivelse af brugen af interventionsmuligheder, som tager afsæt i den PI manual, der er lavet for Fagcenter for særlige tilbud. Der skal laves én fælles skabelon til interventionsmuligheder, som skal ligge i særskilt mappe i EKJ. Samarbejde med borgeren Samarbejdet med borgeren er løbende et opmærksomhedspunkt. Borgeren må antages at være ekspert i eget liv og er derfor en vigtig samarbejdspartner, når det handler om 5
at understøtte en tryg og forudsigelig hverdag. Afhængigt af borgerens funktionsniveau, vil det være muligt at inddrage borgeren på forskellige måder. Der skal tænkes i muligheder for inddragelse såvel FØR, som UNDER og EFTER en episode. Herunder forslag til inddragelse: FØR o Mulighed for formidling om fremtidig systematisk risikovurdering til bruger- / pårørenderåd o Konkret forventningsafstemning med den enkelte borger Hvad kan borger selv mærke, når belastningsniveauet stiger? Hvad vil borger gerne have at medarbejderen gør, når belastningsniveauet stiger? Hvad tænker medarbejder at kunne bidrage med, når belastningsniveauet stiger? o Tæt observation af borgers adfærd og små tegn på et stigende belastningsniveau UNDER o Nogen borgere vil være relativt ukontaktbare i svære belastningssituationer o Medarbejderen taler løbende til borgeren om, hvad vedkommende kan se der sker med borgeren og hvordan der vil blive handlet på dette EFTER o Retablering af kontakten og aftaler for fremtiden o Fælles kvalificering af fremtidige interventionsmuligheder o Refleksion over hvordan interventionen synes at have virket Implementering i praksis Systematisk risikovurdering kommer til at indgå som et element i det kommende tiltag DIN-MIN-VORES sikerhed. Der vil blive iværksat en række aktiviteter i Handicapafdelingens tilbud i 2017 med henblik på implementering. Ældre- og Handicapudvalget vil i udgangen af 2017 få en status. Følgende aktiviteter vil blive iværksat i 2017: Nyhedsbrev som fortæller om formålet med systematisk risikovurdering o Til ledere o Til AMR Undervisning i form af en videofilm med op til en times introduktion til den fremtidige brug af systematisk risikovurdering. o Dette for at gøre den lokale introduktion uafhængig af tid og sted o Muliggør at nyansatte eller vikarer let kan introduceres til emnet o Vil kunne bruges til enkeltpersoner eller til grupper, i forhold til de lokale behov 6
o Det kunne være interessant at kunne registrere, når de enkelte medarbejdere er introduceret til emnet. Dette for at sikre, at de stedlige ledere hele tiden har overblik over, om alle medarbejdere har fået den nødvendige introduktion. En skriftlig vejledning til fremtidens systematiske risikovurdering i Handicapafdelingen o Gerne både i papirform og som e-bog Vejledning til brug af delelementerne i EKJ o Lægges på EKJ i hjælp funktion og på evrap o VRAP mentorer introduceres særligt til dette, så de kan vejlede kolleger Evalueringsdesign Systematisk risikovurdering, som ovenfor beskrevet, er et ambitiøst tiltag, som har til hensigt at favne hele Handicapafdelingen, med alle de forskelligheder den rummer. Der er i materialet forsøgt taget højde for dette, ved på samme tid at sikre en relativt ens brug af systematisk risikovurdering, samtidig med, at der er efterladt fornødent spillerum til tilpasning i forhold til det enkelte individ, dog uden at der bliver rum for at det enkelte tilbud kan afvige fra at bruge systematisk risikovurdering, som ovenfor beskrevet. Derfor findes det relevant at evaluere om modellen fungerer efter hensigten og dermed om den medvirker til at kvalificere den indsats, vi yder i forhold til de borgere, vi er her for. Dette foreslås gjort med udgangspunkt i kvalitativ evaluering, f.eks. udformet som et spørgeskema til dem, der bruger skemaet i hverdagen. Kvalitetsopfølgning Der vil årligt blive udarbejdet en status for udviklingen af antallet af individuelle risikovurderinger på tilbuds-/ enhedsniveau. Denne status vil blive forelagt Ældre- og Handicapudvalget til orientering. Tidsplan for implementering Ultimo 2016 Nyhedsbrev om plan (del af DIN-MIN-VORES sikkerhed) Januar 2017 Video og vejledninger klar til brug August 2017 Evaluering af brug September 2017 Korrektion af materiale i forhold til fund under evaluering November 2017 Relancering af tilpasset materiale 7