Europa-Parlamentet Eurobarometer (EB/EP 84.1) Parlemeter Del II ANALYTISK OVERBLIK

Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Bruxelles, 30 november 2015 Europa-Parlamentet Eurobarometer (EB/EP 84.1) Parlemeter 2015 - Del II ANALYTISK OVERBLIK Dækning: Målgruppe: Metode: Feltarbejde: EU28 (28 150 EU-borgere) Europæere på 15 år og derover Ansigt-til-ansigt (CAPI) 19.-29. september, TNS opinion Indledning... 2 I. EUROPÆERNE OG EU... 13 A.INTERESSE I EUROPÆISKE AFFÆRER GENERELT... 13 B.TILHØRSFORHOLD, MEDLEMSKAB OG FORDELE AF AT VÆRE MEDLEM AF DEN EUROPÆISKE UNION... 16 1. Tilhørsforhold til din landsby/region/land/den Europæiske Union... 16 2. Medlemskabet af EU... 19 3. Fordele af medlemskab... 22 4. Grunde til at landet har haft fordele... 25 C.MERVÆRDIEN (ELLER EJ) VED DEN EUROPÆISKE UNION... 28 D.EU-BORGERNES STEMME... 29 1. Min stemme tæller... 29 2. Vores lands stemme tæller... 35 E.EUROPÆISK IDENTITET OG STATSBORGERSKAB... 38 1. Identitet... 38 2. Statsborgerskab... 44 II. EUROPA-PARLAMENTET... 47 A.INFORMATION OM EUROPA-PARLAMENTET... 47 1. Medie erindring... 47 2. Indtryk af Europa-Parlamentet... 50 3. Føler sig velinformeret om Europa-Parlamentets aktiviteter... 53 B.IMAGE, ROLLE OG TILLID TIL EUROPA-PARLAMENTET... 57 1. Europa-Parlamentets generelle image... 57 2. Europa-Parlamentets rolle... 60 3. Tillid til Europa-Parlamentet... 66 C.VIDEN OM EUROPA-PARLAMENTET... 75 1. Hvordan Europa-Parlamentet fungerer... 75 2. Europa-Parlamentets beslutningsprocedure... 78 3. Generel viden om Europa-Parlamentet... 81 D.PRIORITEREDE POLITIKKER OG VÆRDIER... 85 1. Prioriterede politikker... 85 2. Europa-Parlamentets værdier... 90

Bemærk: Det skal bemærkes, at opinionsundersøgelser er skøn, hvis nøjagtighed alt andet lige afhænger af stikprøvens omfang og den observerede procentandel. Med stikprøver på omkring 1 000 interview (omfang af den stikprøve, der almindeligvis anvendes i hver medlemsstat) varierer de reelle procentandele, dvs. hvis hele befolkningen var blevet interviewet, inden for følgende konfidensgrænser: Observerede procentandele Konfidensgrænser 10 % eller 90 % +/- 1,9 procentpoint 20 % eller 80 % +/- 2,5 procentpoint 30 % eller 70 % +/- 2,7 procentpoint 40 % eller 60 % +/- 3,0 procentpoint 50 % +/- 3,1 procentpoint 1

Indledning Vi offentliggør i dag anden del af den årlige Parlameterundersøgelse, der gennemføres i Den Europæiske Unions 28 medlemsstater, og som blev gennemført i praksis af TNS opinion mellem den 19. og den 29. september 2015. Første del blev offentliggjort den 14. oktober 2015, umiddelbart før Det Europæiske Råds møde, og vedrørte problematikken omkring migration og den økonomiske og sociale situation. Den foreliggende publikation vedrører mere specifikt Europa-Parlamentet, spørgsmål vedrørende tilhørsforhold til og medlemskab af EU, identitet, borgerskab og de prioriterede politikker og værdier. Som det er tilfældet med enhver undersøgelse af denne art, er det vigtigt at tage hensyn til den europæiske, nationale og internationale sammenhæng, som interviewene er blevet gennemført i. På EU-plan nævnes først og fremmest de seneste måneders migrationsbølge og dennes følger for Den Europæiske Union og dens medlemsstater. På nationalt plan henvises der til valget den 20. september i Grækenland, debatterne forud for valgene i Portugal og Polen samt afholdelsen af regionale valg i Spanien og Østrig. På den internationale scene er det stadig situationen i Mellemøsten, særlig terrorbekæmpelsen 1, der dominerer dagsordenen. Analysen af undersøgelsens resultater viser den meget store indflydelse, som visse begivenheder har haft på de adspurgte personers svar. Det vigtigt at huske på, at det europæiske gennemsnit er vægtet, og at de seks folkerigeste medlemsstater tegner sig for ca. 70 % af dette gennemsnit. 1 Opmærksomheden henledes på, at undersøgelsen er gennemført før attentaterne i Paris den 13. november 2015. 2

Hovedpunkter En klar fornyet interesse for europæisk politik 54 % af europæerne siger, at de er "interesserede" i EU-politik generelt, hvilket udgør en stigning på 11 procentpoint i forhold til 2013. Modsat er der 45 % (-11), der erklærer sig "ikke interesserede" i EU-politik. På nationalt plan er der konstateret fornyet interesse i 25 medlemsstater. Dette er mest udpræget i Sverige med +27 point, Det Forenede Kongerige med +20 point og i Estland med + 19 point i forhold til juni 2013. Se tabellerne (klik på sidetal): side 13 Stigende tilhørsforhold til Den Europæiske Union De adspurgtes tilhørsforhold til deres land, region og by er langt større end deres tilhørsforhold til EU. Resultaterne viser følgende: tilhørsforholdet til landet er på 90 %, til byen eller landsbyen på 88 % og til regionen på 88 %. Selv om tilhørsforholdet til EU er mindre udtalt, er der imidlertid nu et absolut flertal på 51 % (+6 i forhold til november 2014). Der er på nationalt plan, konstateret en stigning i 23 medlemsstater på et år, særlig i Litauen med +14 point, i Finland med +13 point, i Nederlandene med +12 point samt i Belgien og Rumænien med +10 point. Se tabellerne (klik på sidetal): side 16 Den positive opfattelse af medlemskabet af Den Europæiske Union er stigende, men der er store forskelle mellem medlemsstaterne. 55 % af europæerne (+1 i forhold til udgangen af 2014) vurderer, at medlemskab af EU er en "god ting". Kun 47 % havde denne opfattelse, da den økonomiske og finansielle krise i 2011 var på sit højeste. 28 % af europæerne (-1) mener, at det "hverken er en god eller dårlig ting", og 15 % (+1) mener, at det er en "dårlig ting". På nationalt plan er forskellene mellem medlemsstaterne oppe på 48 procentpoint, idet 82 % af de adspurgte i Luxembourg mener, at det er "en god ting", mod 34 % i Den Tjekkiske Republik. I forhold til Parlameterundersøgelsen fra november-december 2014 kan de mest positive udviklinger i denne besvarelse iagttages i Grækenland (+12), Det Forenede Kongerige (+8) og Finland (+6). 3

Der kan konstateres negative udviklinger i 10 lande: Den Tjekkiske Republik og Estland (- 6 point i begge tilfælde), Østrig og Rumænien (-4 point i begge lande), Bulgarien og Belgien (-2 point), Spanien, Polen, Tyskland og Luxembourg (-1 point). Se tabellerne (klik på sidetal): side 19 Samme konstatering gælder for fordelene ved medlemskabet: en nettoforhøjelse på EU-plan, men med store forskelle mellem medlemsstaterne: I gennemsnit mener 60 % af europæerne, at deres land "har haft gavn" af EUmedlemskabet (+6 i forhold til juni 2013), mod ca. en tredjedel, som mener, at dette ikke er tilfældet (31 %, -6). På nationalt plan mener et absolut flertal af de adspurgte i 24 medlemsstater, at EUmedlemskabet har været gavnligt for deres land. I de sidste fire lande, Cypern, Italien, Østrig og Bulgarien, er tallet under 50 %. Igen er der betydelige forskelle mellem medlemsstaterne, idet der er51 procentpoint mellem de 34 % i Cypern og de 85 % i Litauen og Luxembourg. I 25 medlemsstater kan der konstateres en positiv udvikling, først og fremmest i Portugal og Ungarn (begge med +14 point), Luxembourg og Spanien (+13 point) eller Det Forenede Kongerige (+10 point). Til gengæld kan der i tre lande konstateres en stigning i antallet af adspurgte, som mener, at medlemskabet ikke har været gavnligt: Bulgarien (+9 point), Slovakiet (+3 point) og Litauen (+1 point). Se tabellerne (klik på sidetal): side 22 Af hvilke årsager har mit land haft gavn af EU-medlemskabet? I europæernes øjne er de tre vigtigste årsager følgende: 35 % mener, at deres land har haft gavn af EU-medlemskab, fordi "EU bidrager til den økonomiske vækst" i deres land. De højeste resultater er målt i Nederlandene (54 %), Irland (51 %), Tyskland, Litauen og Det Forenede Kongerige (46 %). 32 % nævner "fred og sikkerhed", med de højeste tal i Grækenland (51 %), Cypern (50 %), Estland og Letland (42 %) samt Tyskland (40 %). For 31 % vedkommende er der tale om samarbejdet mellem deres land og andre EUlande. Nederlandene (60 %) og de tre nordiske lande ligger langt foran de øvrige lande: Sverige (59 %), Finland (49 %) og Danmark (48 %). Se tabellerne (klik på sidetal): side 25 4

Har EU en merværdi? For anden gang i Parlameteret blev europæerne spurgt om situationen i deres land, hvis dette var uden for EU. De blev præsenteret for forskellige områder, hvor de skulle evaluere, om deres lande ville klare sig "bedre", "dårligere" eller "hverken bedre eller dårligere". Resultaterne har ikke ændret sig væsentligt mellem 2014 og 2015. Der er ikke på nogen af de foreslåede områder et flertal af de adspurgte, der mener, at deres land ville klare sig "bedre", hvis det var uden for EU. Med andre ord mener et flertal af europæerne, at deres land ikke ville klare sig bedre ved at stå uden for EU på følgende områder: handel (51 %), industri (47 %), økonomi (45 %), udenrigspolitik (44 %), videnskabelig forskning (44 %), beskæftigelse (42 %), miljø og bekæmpelse af klimaændringerne (42 %), energi (39 %), landbrug (37 %), indvandring (34 %), inflation og leveomkostninger (34 %). Imidlertid er der på tre områder ikke stor forskel mellem "bedre" og "mindre godt", og i nogle lande er der et flertal for "bedre" uden for EU. For så vidt angår landbrug mener 35 % af de adspurgte, at deres land ville klare sig "bedre", mens 37 % tværtimod mener, at deres land ville klare sig "dårligere" uden for EU på området. I 11 medlemsstater er der et flertal, der mener, at deres land ville klare sig "bedre" uden for EU. For så vidt angår indvandring mener 32 %, at deres land ville klare sig "bedre" uden for EU, mens 34 % mener, at det ville klare sig "dårligere". I 9 lande er der et flertal, der mener, at deres land ville klare sig "bedre" uden for EU. Endelig er der 31 % af europæerne, der mener, at deres land ville klare sig "bedre" på området inflation og leveomkostninger, hvis det stod uden for EU, og 34 %, der mener, at det ville klare sig "dårligere". I 8 medlemsstater svarer et flertal "bedre". Se tabellerne (klik på sidetal): side 28 For de europæiske borgere tæller deres lands stemme mere end deres egen stemme på EU-plan Seks ud af ti europæere mener, at deres lands stemme tæller i EU (61 %, -1 i forhold til juni 2013). 34 % er dog ikke enige i denne påstand. Derimod er der 39 % (-2 i forhold til slutningen af 2014), der mener, at deres stemme tæller i EU, mod 56 % (+3), der mener, at deres stemme ikke tæller. På nationalt plan kan det konstateres, at opfattelsen af, at ens stemme tæller i EU, er steget i syv lande: Portugal (+5), Spanien og Italien (begge +4), Grækenland (+3), Det Forenede Kongerige (+2), Irland og Finland (+1). Modsat er opfattelsen af, at ens stemme tæller i EU, faldet i 19 lande, navnlig Belgien (- 11), Slovakiet og Polen (begge -10), Den Tjekkiske Republik og Sverige (-9). 5

Endelig mener 63 % (+5 i forhold til slutningen af 2014) af europæerne, at deres stemme tæller i deres land, mod 35 % (-4), der mener, at dette ikke er tilfældet. Se tabellerne (klik på sidetal): side 29 Det, der bringer europæerne sammen, er vigtigere end det, der adskiller dem På europæisk plan erklærer 72 % af de adspurgte sig "enige" i denne påstand (= i forhold til juni 2013), men med forskelle mellem medlemsstaterne på 27 procentpoint, fra 60 % i Spanien til 87 % i Sverige. De mest positive svar ses i Sverige, Litauen, Malta og Nederlandene, hvor tallene ligger mellem 84 % og 87 %. Derimod er 21 % af europæerne "ikke enige" (+1) i dette udsagn. Dette svar er steget i 22 medlemsstater. Se tabellerne (klik på sidetal): side 38 Det vigtigste træk ved den europæiske identitet er værdierne demokrati og frihed Resultaterne på EU-plan viser fremgang for værdierne demokrati og frihed (49 %, +2 i forhold til slutningen af 2014), som fortsat er det element af den europæiske identitet, der oftest nævnes af de adspurgte. Den fælles valuta (39 %, -1) er det element, der nævnes næsthyppigst. På en tredjeplads kommer kultur (30 %, +2), fulgt af historie (27 %, +3) og geografi (19 %, +1), der står på lige fod med den europæiske økonomis succes (19 %, -1). På nationalt plan konstateres det, at værdierne demokrati og frihed er i fremgang i 12 medlemsstater (med højst +7 point) og er faldet i 13 andre (med højst -7 point). Euroen, den fælles valuta er faldet i 19 lande, mest i Cypern (-8), Ungarn (-7) og Den Tjekkiske Republik (-6). Hvad angår de øvrige elementer af identiteten er der betydelig fremgang på nationalt plan: der er fremgang med hensyn til kultur i 20 medlemsstater, historie i 16 medlemsstater og geografi i 18 medlemsstater. Se tabellerne (klik på sidetal): side 41 6

Det vigtigste element i EU-borgerskabet: et harmoniseret socialt beskyttelsessystem På europæisk plan kan der i forhold til efteråret 2014 konstateres en klar fremgang for så vidt angår svaret "et europæisk socialt beskyttelsessystem, der er harmoniseret mellem medlemsstaterne (sundhedsydelser, uddannelse, pensioner osv.)" (45 %, +13). Lige som i 2014 er dette element det, der nævnes først blandt europæernes svar. Det næsthyppigste element, "europæiske beredskabstjenester til bekæmpelse af internationale naturkatastrofer", er ligeledes steget (28 %, +6). Det tredje vedrører "muligheden for at bosætte sig i et hvilket som helst land i EU efter at være gået på pension og få udbetalt sin pension i dette land" (26 % (-1)). Opmærksomheden henledes på, at efter muligheden for at få et "europæisk ID-bevis som supplement til det nationale bevis" (21 %, +1), kommer "en EU-præsident, der er direkte valgt af borgerne i samtlige medlemsstater", med en stigning på 4 point og dermed 20 % af svarene. Desuden gøres der opmærksom på udviklingen hvad angår de to følgende svar: "undervisning i EU-medborgerskab fra grundskolen" (18 %, +3) og "deltagelse i nationale debatter om Europas fremtid" (18 %, +7). Se tabellerne (klik på sidetal): side 44 En betydelig stigning i erindringen om medieomtalen af Europa-Parlamentet På europæisk plan er der 66 % af de adspurgte, der for nylig har hørt Europa- Parlamentet omtalt (+8 siden slutningen af 2014). Opmærksomheden henledes på, at undersøgelsen blev foretaget mellem den 19. og den 29. september, midt i migrationsbølgen og kort tid efter kommissionsformand Jean-Claude Junckers tale for Europa-Parlamentet. Allerede i november-december 2014 kunne der konstateres en betydelig stigning i erindringen om medieomtale efter valget til Europa-Parlamentet og indsættelsen af den nye Europa-Kommission. Parallelt hermed udgør andelen af europæere, der erklærer, at de ikke kan huske, at de for nylig har hørt Europa-Parlamentet omtalt, nu kun 33 % (-7 point i forhold til slutningen af 2014). På nationalt plan er erindringen om medieomtale af Europa-Parlamentet gået frem i 25 medlemsstater, med de største stigninger i Rumænien (+27 point), Grækenland (+16 point), Italien, Ungarn og Østrig (+15 point) samt Slovakiet (+14 point). I forhold til november-december 2014 er erindringen om medieomtale gået tilbage i tre medlemsstater: Slovenien (-12), Bulgarien (-7) og Frankrig (-2). Se tabellerne (klik på sidetal): side 47 7

De respondenter, der erklærer, at de for nylig har hørt Europa-Parlamentet omtalt, har stærkt divergerende opfattelser af det indtryk, det gjorde på dem Blandt de europæere, der har set eller hørt nyheder i pressen om EP (66 %), har deres indtryk været temmelig dårligt for 35 % vedkommende, hverken godt eller dårligt (spontant svar) for 33 % vedkommende, og temmelig godt for 30 % vedkommende. Se tabellerne (klik på sidetal): side 50 Europæere savner information om Europa-Parlamentets aktiviteter Antallet af europæere, der føler sig "velinformeret" om Europa-Parlamentets aktiviteter, er steget med 5 point til 35 % i forhold til slutningen af 2014. Til gengæld føler 63 % (-4) sig "ikke velinformeret" om Parlamentets aktiviteter. På nationalt plan omfatter denne stigning i antallet af personer, der føler sig "velinformeret", 23 medlemsstater og er højest i Sverige med +12 point, efterfulgt af +11 point i Nederlandene og + 10 point i Finland og Grækenland. Parallelt hermed er antallet af personer, der siger, at de "ikke er velinformeret" om EP's aktiviteter, faldet i 23 medlemsstater. Se tabellerne (klik på sidetal): side 53 Europa-Parlamentets image har tendens til at blive dårligere i europæernes øjne, særlig i de medlemsstater, der er mest berørt af forværringen af migrationskrisen Parlamentets image er blevet dårligere i forhold til november-december 2014 med 24 % (-6 point) positivt image og 46 % (+3 point) neutralt image. Det negative image stiger med 4 point til 27 %. På nationalt plan: Det neutrale image dominerer i 27 ud af 28 medlemsstater. Det positive image falder i 25 medlemsstater med op til -16 procentpoint i Slovakiet. Det negative image stiger i 21 medlemsstater med op til +13 point i Østrig og Den Tjekkiske Republik. Se tabellerne (klik på sidetal): side 57 For europæerne spiller Europa-Parlamentet i øjeblikket en vigtig rolle, men der er divergerende meninger om den rolle, der ønskes i fremtiden På spørgsmålet om Europa-Parlamentets nuværende rolle svarer 72 % af de adspurgte, at den er "vigtig" (-4 point i forhold til juni 2013), mod 21 %, der mener, at denne rolle "ikke er vigtig" (+3 point). 8

På spørgsmålet om, hvilken rolle de ønsker, Europa-Parlamentet skal spille i fremtiden: Et flertal af de adspurgte går stadig ind for en "større" rolle (44 %, -3 point i forhold til slutningen af 2014, men tallet er faldende i 23 medlemsstater (med så meget som -18 point i Polen, -17 i Portugal og Bulgarien, -15 i Slovakiet, -14 i Litauen og -13 i Ungarn). Dette ønske er dog i stigning i fem medlemsstater, mest i Tyskland (46 %, + 11 point). Et stigende antal respondenter udtalte sig spontant til fordel for en identisk rolle (25 %, +13 point). De største stigninger for dette svars vedkommende findes i Polen (+28 point), Slovakiet (+27 point) og Estland (+25 point). 21 % (-6 point) af de adspurgte ønsker, at det skal spille en "mindre" rolle. På nationalt plan falder dette svar også i 24 medlemsstater med op til 29 %, -20 point (i Sverige) i forhold til 2014. Se tabellerne (klik på sidetal): side 60 Tilliden til Europa-Parlamentet På europæisk plan svarer 40 % af de adspurgte, at de er tilbøjelige til at have tillid til Europa-Parlamentet, mens 45 % udtaler, at de ikke har tillid til det. På spørgsmålet om deres grunde til at have tillid til Parlamentet, nævner disse 40 % af de adspurgte navnlig følgende grunde: Europa-Parlamentets beslutninger træffes på demokratisk vis (32 %) Europa-Parlamentet er bedst placeret med hensyn til at træffe beslutninger om spørgsmål, der berører EU som helhed (26 %) Europa-Parlamentet forsvarer alle europæiske borgeres interesser godt (23 %) Generelt har den adspurgte en positiv indstilling til EU (spontant) (23 %). Se tabellerne (klik på sidetal): side 66 Hvad angår de respondenter, som er tilbøjelige til ikke at have tillid til Europa- Parlamentet (45 % af samtlige adspurgte), nævner de først og fremmest følgende grunde: Europa-Parlamentet er for langt væk fra den almindelige borger (39 %) Den adspurgte har ikke tillid til Europa-Parlamentets medlemmer (21 %) Den adspurgte modtager ikke tilstrækkelig information om Europa-Parlamentet (20 %) Europa-Parlamentet repræsenterer ikke rigtigt den adspurgtes holdning til Europa (17 %) Europa-Parlamentets afgørelser indvirker negativt på den økonomiske vækst i den adspurgtes land (17 %) 9

Endelig svarer 17 % af de adspurgte spontant, at de ikke har tillid til de politiske institutioner/repræsentanter. Se tabellerne (klik på sidetal) : side 72 Europæerne har fortsat et godt kendskab til Europa-Parlamentet 48 % (=) af respondenterne ved, at medlemmerne af Europa-Parlamentet sidder efter politisk tilhørsforhold i mødesalen, hvilket udgør en stigning i 12 medlemsstater i forhold til november-december 2014. 38 % (+ 3 point) mener, at de er placeret efter nationalitet. Antallet af adspurgte, som siger, at de "ikke ved", hvordan medlemmerne er placeret, er faldende og ligger på 14 % (-3 point). 38 % (- 2 point i forhold til slutningen af 2014) mener, at Europa-Parlamentets beslutninger træffes på grundlag af medlemmernes politiske tilhørsforhold. Dette svar gives af et flertal af de adspurgte i 18 medlemsstater. 32 % (-6 point) mener tværtimod, at Parlamentet træffer beslutninger i overensstemmelse med interesserne i de medlemsstater, som medlemmerne kommer fra. Dette svar gives af et flertal af de adspurgte i 7 medlemsstater. Det er interessant at bemærke den generelle stigning hvad angår det spontane svar, i henhold til hvilket beslutningerne træffes på grundlag af både medlemmernes politiske tilhørsforhold og nationale interesser (20 % svarer "begge dele", + 12 point). Dette svar er gået frem i 26 medlemsstater; den største stigning ses i Estland (38 %). Europæernes objektive kendskab til Europa-Parlamentet er fortsat stort. Det måles ved hjælp af svarene på fire spørgsmål om det direkte valg til Europa-Parlamentet, antallet af medlemmer pr. medlemsstat og den måde, hvorpå EU's budget og retsakter vedtages. På europæisk plan er der gennemsnitligt 58 % korrekte svar (-1 siden novemberdecember 2014, mod et gennemsnit på 20 % (+1) af forkerte svar. Andelen af respondenter, der erklærer, at de ikke kan besvare disse spørgsmål, har ligget stabilt på 22 % siden 2014. Se tabellerne (klik på sidetal): side 75 10

En indvandringspolitik, der fastlægges i samarbejde med oprindelseslandene, vinder mere og mere tilslutning blandt de politikker, som Europa-Parlamentet bør prioritere "Bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse" er fortsat langt den vigtigste politik i de adspurgtes øjne, men tilslutningen er faldet lidt (51 %, -3) siden november-december 2014). Aktuelle europæiske og internationale spørgsmål har fortsat betydelig indflydelse på rækkefølgen og arten af de politikker, Europa-Parlamentet først og fremmest bør føre. Således er "en indvandringspolitik, der fastlægges i samarbejde med oprindelseslandene" den næstvigtigste politik i de adspurgtes øjne, med 38 % i 2015 (+13 point på et år). Stigningerne på området indvandringspolitik er betydelige og særdeles omfattende i Estland og Ungarn (+29 i begge lande), Slovakiet (+26), Østrig og Den Tjekkiske Republik (+23) samt Grækenland og Letland (+20). To andre politikker går frem, nemlig: "terrorbekæmpelse med respekt for den enkeltes frihed" (+5) og "en sikkerheds- og forsvarspolitik, der sætter EU i stand til at overvinde internationale kriser (+1). Med hensyn til f.eks. "samordning af de økonomiske politikker", "styrket beskyttelse af forbrugerne og folkesundheden" eller "bekæmpelse af klimaændringer" kan der konstateres en tilbagegang i prioriteringsrækkefølgen. Se tabellerne (klik på sidetal): side 85 Blandt de værdier, Parlamentet først og fremmest skal forsvare, kan der påvises en positiv udvikling for solidariteten mellem EU's medlemsstater, solidariteten mellem EU og verdens fattige lande og dialogen mellem kulturer og religioner "Beskyttelse af menneskerettighederne" (59 %, -1 siden november-december 2014) er fortsat den vigtigste værdi for europæerne. På andenpladsen ligger "ytringsfrihed" fortsat på 34 %. Side om side, med 32 %, finder man " ligestilling mellem mænd og kvinder" (-4) og "solidaritet mellem EU's medlemsstater" (+2). Derefter kommer "solidaritet mellem EU og verdens fattige lande"(23 %, +1), "dialogen mellem kulturer og religioner" (21 %, +1), "beskyttelse af mindretal" (18 %, =) og "afskaffelse af dødsstraf i hele verden" (11 %, -2). Se tabellerne (klik på sidetal): side 90 11

Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Jacques Nancy +32 2 284 24 85 EPEurobarometer@europarl.europa.eu 12

I. EUROPÆERNE OG EU A. INTERESSE I EUROPÆISKE AFFÆRER GENERELT 1) EU-gennemsnit 13

2) Nationale resultater 14

3) Nationale udviklinger 15

B. TILHØRSFORHOLD, MEDLEMSKAB OG FORDELE AF AT VÆRE MEDLEM AF DEN EUROPÆISKE UNION 1. Tilhørsforhold til din landsby/region/land/den Europæiske Union 1) EU-gennemsnit 16

3) Nationale udviklinger Hierakiet er lavet på udviklingen af dette punkt «(VORES LAND») 18

2. Medlemskabet af EU 1) EU-gennemsnit 19

3. Fordele af medlemskab 1) EU-gennemsnit 22

4. Grunde til at landet har haft fordele 1) EU-gennemsnit Basis: respondenter, der mener deres land har haft fordel af at være medlem af EU. (60% af hele udsnittet på EU niveau) 25

2) Nationale resultater Basis: respondenter, der mener deres land har haft fordel af at være medlem af EU. (60% af hele udsnittet på EU niveau) 26

Basis: respondenter, der mener deres land har haft fordel af at være medlem af EU. (60% af hele udsnittet på EU niveau) 27

C. MERVÆRDIEN (ELLER EJ) VED DEN EUROPÆISKE UNION 1) EU-gennemsnit 28

D. EU-BORGERNES STEMME 1. Min stemme tæller 1.1. Min stemme tæller i mit land 1) EU-gennemsnit 29

1.2. Min stemme tæller i EU 1) EU-gennemsnit 32

2. Vores lands stemme tæller 1) EU-gennemsnit 35

E. EUROPÆISK IDENTITET OG STATSBORGERSKAB 1. Identitet 1.1. Hvad bringer europæiske borger sammen / hvad skiller dem ad 1) EU-gennemsnit 38

1.2. Elementer, der skaber den europæiske identitet 1) EU-gennemsnit 41

3) Nationale udviklinger De første fire nævnte svar 43

2. Statsborgerskab 2.1. Ting der ville styrke følelsen af Europæiske statsborgerskab 1) EU-gennemsnit 44

3) Nationale udviklinger De første fire nævnte svar 46

II. EUROPA-PARLAMENTET A. INFORMATION OM EUROPA-PARLAMENTET 1. Medie erindring 1) EU-gennemsnit 47

2. Indtryk af Europa-Parlamentet 1) EU-gennemsnit Basis: respondenter, der har læst, set eller hørt noget om EP (66% af hele udsnittet på EU niveau) 50

2) Nationale resultater Basis: respondenter, der har læst, set eller hørt noget om EP (66% af hele udsnittet på EU niveau) 51

3) Nationale udviklinger * IS = ikke stillet. Spørgsmålet blev ikke stillet i dette land i den foregående undersøgelse. Basis: respondenter, der har læst, set eller hørt noget om EP (66% af hele udsnittet på EU niveau) 52

3. Føler sig velinformeret om Europa-Parlamentets aktiviteter 1) EU-gennemsnit 53

B. IMAGE, ROLLE OG TILLID TIL EUROPA-PARLAMENTET 1. Europa-Parlamentets generelle image 1) EU-gennemsnit 57

2. Europa-Parlamentets rolle 2.1. Situation ( i dag) 1) EU-gennemsnit 60

2.2. Ønske (fremtid) 1) EU-gennemsnit 63

3. Tillid til Europa-Parlamentet 3.1. Tillid til Europa-Parlamentet 1) EU-gennemsnit 66

3.2. Grunde til at have tillid til Europa-Parlamentet 1) EU-gennemsnit Basis: respondenter, der generelt har tillid til Europa-Parlamentet (40% af hele udsnittet på EU niveau) 69

2) Nationale resultater Basis: respondenter, der generelt har tillid til Europa-Parlamentet (40% af hele udsnittet på EU niveau) 70

3) Nationale udviklinger * IS = ikke stillet. Spørgsmålet blev ikke stillet i dette land i den foregående undersøgelse. Basis: respondenter, der generelt har tillid til Europa-Parlamentet (40% af hele udsnittet på EU niveau) De første fire nævnte svar 71

3.3. Grunde til ikke at have tillid til Europa-Parlamentet 1) EU-gennemsnit Basis: respondenter, der har tendens til ikke at have tillid til Europa-Parlamentet (45% af hele udsnittet på EU niveau) 72

2) Nationale resultater Basis: respondenter, der har tendens til ikke at have tillid til Europa-Parlamentet (45% af hele udsnittet på EU niveau) 73

3) Nationale udviklinger * IS = ikke stillet. Spørgsmålet blev ikke stillet i dette land i den foregående undersøgelse. Basis: respondenter, der har tendens til ikke at have tillid til Europa-Parlamentet (45% af hele udsnittet på EU niveau) De første fem nævnte svar 74

C. VIDEN OM EUROPA-PARLAMENTET 1. Hvordan Europa-Parlamentet fungerer 1) EU-gennemsnit 75

2. Europa-Parlamentets beslutningsprocedure 1) EU-gennemsnit 78

3. Generel viden om Europa-Parlamentet 1) EU-gennemsnit 81

D. PRIORITEREDE POLITIKKER OG VÆRDIER 1. Prioriterede politikker 1) EU-gennemsnit 85

De første seks nævnte svar 86

De sidste seks nævnte svar 87

3) Nationale udviklinger De første seks nævnte svar 89

2. Europa-Parlamentets værdier 1) EU-gennemsnit 90

3) Nationale udviklinger De første seks nævnte svar 93