Smag for naturvidenskab

Relaterede dokumenter
FØDSELSDAG MED ØKOBANDEN

Opgave 1: Tørrede skiver af æble Du kan nu prøve at lave dine egne tørrede frugter, nemlig tørrede skiver af æble.

Brændenældesuppe. Del 1: Indsamling af brændenælder, skvalderkål og vejbred. Del 2: Forberedelse af øvrige ingredienser

PAS PÅ DIN, MIN OG VORES JORD

MANUAL TIL IS MASKINE

Månedens Smag: Oktober

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab

Opbevaringsguide til frugt & grønt

Indhold side Præsentation af smag 3 Hvad kan spises? 4 Smag med næsen 6 Smag med smagsløgene 8 Smag med tungen 10 Snyd dine sanser + Afrunding 12

ናይ መጀመርያ ብማንካ ዝብላዕ መግቢልሙድ ገዓት ዕፉን Den første skemad

Design dit måltid. Få energi. Smage. Blive mæt. Sanse. Hygge. Lade op. Snakke. Slappe af

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb:

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab

Boller i karry og ris

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab

Kongeskærskolen smager for livet

SJOV MED GOOGLY FRUIT!

1. Hirsegrød med ingefær og granatæble 1 del hirseflager, frisk ingefær, 1 håndfuld granatæble.

Tjek at du selv har: JuleMåltidsKassen indeholder:

Nyhedsbrev fra Naturskolen Juni 2013

Inspiration fra Pharmakons køkken

Den første skemad Dansk

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager

Grød Brød. med fuldkorn, frø og kerner

Madplan Juni 1. Madværkstedets. Bagte søde kartofler med helstegt citronkylling. Pizzabøf med pasta og græsk salat

Som hovedregel kasseres både iblødsætnings- og kogevandet. Undtagelserne er:

1. Skyr m. friske eller frosne bær 3-5 spsk. skyr, 2 tsk. oil of life women, 1 spsk. afskallede hampefrø, 1 dl. friske eller frosne bær

Eriks Mad og Musik 24. januar 2009

smage-5-kanten grundsmage og sanser

SMOOTHIE opskrifter. til Store og Små

Opgave 1: Lav 100% din havregrød

Vinøl Hobby. Velkommen til landets bedste specialbutik. Danmarks bedste websted for bryggere.

TA EN BID AF NATUREN

FORSLAG TIL HVAD MAN KAN TAGE MED OG DELE UD I VUGGE STUE OG BØRNEHAVE I FORBINDELSE MED FØDSELSDAGE O.LIGN.

Madværkstedets. Madplan sept. 2. Chilikylling med blomkålsris og jalapeños. bagte søde rødder

Den økologiske. madpakke

Hindbær Hyldeblomst Jordbær. Appelsin Rabarber Sommerbær. Sådan syltes. og frugt

OPSKRIFTER til. En skoledag om ENERGI Ørstedsvej Hjørring. Telefon: Fax:

skoleskabet.dk Forret Rimmet laks med hyldebomstkaviar, rygeostcreme, sprøde havreflager og dild Side 1 af 19

Menu til lørdag aften på korweekend 2014 ca. 40 personer

Sådan laver du sundere juleguf

Madtilheleugen.dk Opskrifter 22/03/

OPSKRIFTER BOLLER I KARRY. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 32 MESTERSLAGTERENS

Banankage med lys cremeux og nibs

Kursusmappe. HippHopp. Uge 7. Emne: Sund og stærk HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 7 Emne: Sund og stærk side 1


Vibeke Lund NØGNE SANDHEDER. om smagen af grøntsager - nu med dressing

Bolognese med pasta kj kj

MESTERSLAGTERENS OPSKRIFTER. Uge 10 HAKKEBØFFER MED BLØDE LØG

Eriks Mad og Musik 23. august 2008

Opskrifter med ernæringsdrikke fra Fresenius Kabi

Tema: Fisk. Kogetiden er svær at sige fra 15 til 45 minutter, men til et stykke på f.eks. 700 g, vil ½ time være meget passende.

Idéer og opskrifter med Fresubin DRINK

ØKOLOGI OG SUNDHED HVAD ER SUNDHED?

Madpakker til unge unge

Menu 29/4. Blinis m stenbiderrogn, hjemmesyrnet fløde, hakket rødløg, og dild. Blåmuslinger dampet i øl. Ovnbagt laks med ramsløgpesto

DEN SUNDE MORGENMAD. Æg med spinat. Appetit. på livet

Guide: Sådan får du flotte tænder - hele livet

Morgenmad og mellemmåltid

Sylvester Andersen. Spiselige blomster. muusmann FORLAG

Menu メニュー. Boeuf sauté Stroganoff med hjemmelavet pommes frites 自 家 製 フライドポテトとルブッフソテーストロガノフ

Chokoladecookies med lakrids

Ingredienser pr. patrulje (6 pers)

En skoledag om ENERGI

Sunde alternativer til fødselsdagsuddeling.

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Tortilla med oksekød, avocado, dressing og grøn salat

Månedens Smag: December

BYENS KØKKEN PÅ BLOMSTERFESTIVAL

Vafler med flødeskum. Vafler. 1. Mel, bagepulver og salt sigtes sammen. 1. Fløden piskes til skum. 2. Melet sigtes med vanille.

Planter er også mad. PLANTER er også din mad. Æbler. PLANTER er også mad Tema om frugt INDSKOLINGEN: klasse 1

KEEP CALM AND EAT CUPCAKES

JEG er din KARTOFFEL!

Notat. Udgangspunktet for ordningen er at hver elev dagligt skal have mulighed for at spise ét stk. økologisk frugt af forskellig slags.

Smagens Dag Smagens Kemi. Workshop 1: Oplev de fem grundsmage. Smag på sukker, citronsaft, salt, rucola og løvstikke.

Mange børn og voksne kan lide slik. Vi spiser slik, når vi er læk-ker-sult-ne. Vi spiser slik, når vi vil hyg-ge os. Når det er fre-dag, skal mange

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej

Mad fra Thailand. Mad fra Thailand. Torsdag d. 27 Januar 2011

Mandag: Panerede oksekødsboller i Polenta, hurtig humus, tomattjums og chips af kartofler 4 personer

Mejeriprodukter og mere frugt

Madens historier. Ruth og Rasmus opdager nyt om FRUGT, GRØNT OG KARTOFLER

Den nysgerrige. Skovtrolde - niveau 1 - trin for trin. Skovtrolde Niveau 1

Godt humør, færre forkølelser og influenza

*Kyllinge-, svine- kalve- eller kalkunkød efter smag og behag kan evt. marineres i nogle timer før stegning med saften fra ½ limefrugt.

Gulerodssuppe kj kj

NEMME ÆG NU NEMME ÆG NU NEMME. Nix pille! Vi har klaret det for dig

SUPPEBAR DET ER IKKE BAR SUPPE

Det kan du lave allerede lillejuleaften. Menu

Til sidst har du mistet overblikket over, hvad der er hvor, og hvor mange gange det har været pakket ud og ned igen. Og så smider du det måske ud.

Eriks Mad og Musik. Tema: Brunch. Bland mel, sukker, natron og salt og pisk blandingen i skålen lidt efter lidt.

viden vækst balance Æggelab Æggets madtekniske egenskaber Æggelab 1/15

Gløgg. Glühwein. 1. Kom sukker, vand og krydderier i en gryde og kog op. 1. Kog honning, sukker og vand med krydderier.

madspild kræver en fælles indsats

M a d t i l k r æ s n e g a n e r

Kokkelærerens madplan

køkken Inspirationsbog Om kunsten at gøre køkkenarbejde belastende og farligt Nu til både daginstitutioner og kommunens tekniske afdeling!

Fagrådets Julefrokost Kogebog 2014 ca 100 ps

Krop & Sundhed. - Hvad er det egentlig for noget? Find ud af det lige her! :)

Inspirationsbog. Om kunsten at gøre køkkenarbejde belastende og farligt. Nu til både daginstitutioner og kommunens tekniske afdeling!

Transkript:

Smag for naturvidenskab Når grønt bliver brunt Silje Sofie Sloth Langhave, Estrid Rose Schou Haugen og Cathrine Harbo Christiansen 4. klasse Sct. Mariæ Skole Vinteren 2015 1

Æbler bliver brune Hvorfor? Kan man undgå det? Kender du det, at æbler bliver brune? Vi vil undersøge hvorfor og hvad man kan gøre for at undgå det. Det er nemlig en stor del af vi børns hverdag. Når vi spiser et æble i en pause, bliver det hurtigt brunt, blødt og uindbydende. Smagen bliver også underlig. I dette Smag for Naturvidenskab-projekt vil vi derfor gerne undersøge, om vi kan gøre noget for at beholde den gode smag. Vi vil gerne vide, hvad vi kan gøre for, at det ikke bliver så hurtigt brunt. Kan man overhovedet gøre noget? Vi synes, det er et sjovt emne, fordi det åbner op for en masse viden om frugt og planter. Fx. hvorfor andet frugt bliver brunt og om der overhovedet er en sammenhæng? Vi ved, at det er vigtigt, at børn får frugt i løbet af dagen, fordi det er sundt - men hvad nu, hvis de ikke spiser den, fordi den bliver brun? Uhmm, røde æbler... Problemformulering Kan man påvirke misfarvningen af æbler ved at fjerne lys, luft, ændre temperatur eller ved at påvirke æblernes overflade med noget spiseligt? Hypotese: Misfarvningen af æbler mindskes ved, at man fjerner luften fra dem. 2

Undersøgelser Formål Det er irriterende, at æbler man spiser i frikvarterene bliver brune, hvis ikke man spiser dem hurtigt - vi ønsker at afprøve metoder til at undgå eller mindske misfarvningen. Vi ved, at luften har en uheldig indflydelse på æblerne, i forhold til misfarvningen, vi oplever det nemlig hver dag når vi bider i æblerne, men det er ikke så let at undgå luft på æblerne i frikvarteret, så vi ønsker at finde ud af, om der er flere måder at undgå misfarvningen på. Vi ved ikke med sikkerhed, om der findes andre metoder, der ville kunne virke. Det er derfor formålet med denne undersøgelse at finde ud af, om der findes metoder til at undgå misfarvningen med, som kan bruges på æbler i madkassen. Hvorfor bliver æbler brune? Æblerne - og andre frugter - bliver brune, fordi de indeholder et enzym, som hedder polyfenoloxidase, forkortet PPO. Når æblet skæres eller bides i, kommer PPO i kontakt med luften og reagerer med ilten i luften, så der dannes et stof, som hedder melanin. Det er det samme farvestof, som findes i huden, og det er det, som farver æblerne brune. Måske er det også det, der giver den dårlige smag. Der er derfor tre måder at undgå, at æblerne bliver brune på. Man kan fjerne luften, man kan ødelægge PPO, eller man kan prøve at stoppe reaktionen mellem PPO og ilten. Vi vil prøve alle tre metoder. Nødvendige undersøgelser At fjerne al luft fra æblet forhindrer misfarvningen - og det kan vi gøre ved at vakuumpakke det overskårne æble. Denne metode er effektiv, men også upraktisk - alligevel er det den metode, vi vil sammenligne de andre med. Vi vil derfor prøve at fjerne lyset fra æblet ved at putte det i en lystæt kasse for at se, om det kan stoppe reaktionen med ilten. Vi vil også prøve at ændre æblets temperatur 3

både ved at putte det i fryseren og ved at opvarme det. Vi vil også prøve at påvirke æblets overflade med citronsaft, appelsinsaft, sukker, cola og sidst, men ikke mindst saltvand. Forventninger Vi forventer, at det virker bedst at fjerne luften. Men vi tror også, at det virker godt at overfladebehandle med syre, som man fx. gør med avokado. Overvejelser Forsøg 1 I forsøg 1 vil vi gerne undersøge, hvad der sker, når et overskåret æble ikke får luft og når det får luft. Valg af udstyr til forsøg 1: Vakuummaskine Valg af materiale forsøg 1 : Et æble Vakuumpose Forsøg 2 I forsøg 2 vil vi gerne undersøge, hvad der sker, når et overskåret æble fryses og når det ikke fryses. Vi fjerner lyset fra begge æbler. Valg af udstyr til forsøg 2: Fryser Valg af materiale forsøg 2 : Et æble En lystæt beholder (fx en metalmadkasse) 4

Forsøg 3 I forsøg 3 vil vi gerne undersøge, hvad der sker, når et overskåret æble koges, og når det ikke koges. Begge får lys. Valg af udstyr til forsøg 3: Gryde Komfur Valg af materiale forsøg 3 : Et æble Vand Forsøg 4 I forsøg 4 vil vi gerne se, hvad der sker, når et overskåret æble ikke får lys, og når det får lys. Valg af udstyr forsøg 4: Der er intet udstyr i dette forsøg Valg af materiale i forsøg 4: 1 æble En beholder (fx en metalmadkasse) 5

Forsøg 5 I forsøg 5 vil vi gerne undersøge, om det hjælper på misfarvningen at behandle overfladen med hhv. citronsaft, appelsinsaft, sukker og cola. Valg af udstyr forsøg 5: Der er intet udstyr i dette forsøg Valg af materiale i forsøg 5: 2 æbler 1 citron 1 appelsin 1 cola sukker Forsøg 6 I forsøg 6 vil vi gerne undersøge, om det hjælper på misfarvningen at lade æblet ligge i en saltopløsning i 5 minutter og derefter skylle det med koldt vand. Valg af udstyr forsøg 6: En skål med 1/4 tsk salt opløst i 1/2 l vand Valg af materiale i forsøg 6: 1 æble 1/2 l vand i en beholder 1/4 tsk salt 6

Typen af data Vi har vurderet misfarvningen ved at bruge det blotte øje og ved at sammenligne med kontrollerne. Vi inddelte misfarvningen i 5 kategorier, hvor kategori 1 var bedst og 5 var dårligst - i tabellen (tabel 1) har vi vist kategorierne med smiley s. På samme måde har vi smagt på alle æblerne og inddelt dem efter smag i de samme 5 kategorier. (tabel 2) Den videnskabelige metode Vi har valgt selv at bedømme æblernes misfarvning og smag, da vi ikke havde tid til at lade en stor gruppe skoleelever teste og bedømme resultaterne for os. Undersøgelsens begrænsninger Det begrænser det noget, at vi i hvert forsøg kun har 1 æble at prøve det på frem for for eksempel 1000 æbler. Der kunne måske være noget i vejen med æblet. Et insekt kunne have været inde i æblet og have afgivet nogle forskellige stoffer. Havde vi i stedet 1000 æbler, ville resultatet have været mere præcist. Der kan være forskel på forskellige æblesorters reaktioner, og der kan også være forskel på, om æbler er økologiske eller ej. Vi har derfor valgt at bruge kontroller fra det samme æble som det, der skulle laves forsøg med i hvert forsøg. Udførsel Vi har lavet 9 forsøg som beskrevet herunder: 1. Luft Vi skar et æble over i kvarte, vakuumpakkede en af de kvarte og lod en anden kvart ligge som kontrol. 7

2. Kulde Vi skar et æble over i to halve, kom det ene halve æble i fryseren i to dage og lod det andet halve ligge på bordet, men dækket over, så det ikke fik lys, ligesom i fryseren. 3. Varme Vi skar et æble over i kvarte, kom en af de kvarte i en gryde med kogende vand og kogte det i fem minutter, en af de andre kvarte lod vi ligge på bordet som kontrol. 4. Lys Vi skar et æble over i kvarte, kom en af de kvarte i en lystæt kasse, en af de andre kvarte lod vi ligge på bordet som kontrol. 5. Overfladebehandling Vi skar to æbler over i kvarte, dryppede en af de kvarte med citronsaft, lod en anden ligge som kontrol, dryppede en med appelsinsaft, lod en anden ligge som kontrol, dyppede en i sukker, lod en anden ligge som kontrol, overhældte en med cola og lod en sidste ligge som kontrol. Vi lavede flere kontroller, fordi vi lavede forsøgene på forskellige tidspunkter og af forskellige æbler. 6. Saltvand Vi skar et æble over i kvarte, kom en af de kvarte i saltvandsopløsningen, en af de andre kvarte lod vi ligge på bordet som kontrol. Alle forsøgene lod vi ligge i 1 time, 2 timer og 3 timer, fordi det passer cirka med vores første pause på skolen. Data Vi har i tabellerne herunder vist vores vurdering af både misfarvning og smag. Derefter har vi samlet dem ved at lave vurderingerne om til point fra 1-5 for både misfarvning og smag (tabel 3). Til sidst har vi ladet pointene for smagen tælle dobbelt, da vi synes, den er vigtigst. På den måde kan vi lave en samlet score for de forskellige metoder og finde ud af, hvad der samlet set fungerer bedst. 8

Misfarvning (tabel 1) Farve Kogning Frysning Vakuum Appelsin Citron Cola Sukker Uden lys Saltvand Kontrol Smag (tabel 2) Smag Kogning Frysning Vakuum Appelsin Citron Cola Sukker Uden lys Saltvand Kontrol 9

Samlet score (tabel 3) point Saltvand Vakuum Appelsin Citron Cola Uden lys Kogning Frysning Sukker Kontrol 5 F S F S S 4 F F S F F 3 S S S 2 F F 1 F S S S F Samlet 10 10 9 8 5 4 5 5 3 4 Vægtet 15 15 14 12 8 7 7 7 4 7 F= farve, S= smag Resultater 1. Luft Vores resultater viser, at det virker rigtig godt at fjerne luften fra æblet. Det forhindrer misfarvningen og bevarer smagen. 2. Kulde Vores resultater viser, at man ved at fryse æblet kan undgå, at det bliver brunt, men det bliver desværre uspiseligt bagefter. 3. Varme På samme måde viser resultaterne, at vi med kogning kan forhindre, at æblet bliver brunt, men som med frysning bliver det også uspiseligt. 10

4. Lys Lys har ikke nogen indflydelse på misfarvningen af æblet. Både misfarvning og smag bliver som med kontrollerne. 5. Overfladebehandling Vores resultater viser at citronsaft og appelsinsaft mindsker misfarvningen, sukker og cola mindsker også misfarvningen, men ikke nær så meget. Smagen bliver bedst med appelsinsaft, næstbedst med citronsaft, tredjebedst med cola. Sukker er dårligst og faktisk dårligere end kontrollen. 6. Saltvand Vores resultater viser, at saltvand virker lige så godt som vakuum på misfarvningen. Smagen er overraskende god i forhold til, at æblet har ligget i saltvand. Det smager slet ikke af salt, men smager som et æble skal. Diskussion Det er ikke en god ide at fryse, koge eller dyppe æblet i sukker. Faktisk viser vores resultater, at det er bedre at lade være med at gøre noget ved æblet end at fryse, koge eller dyppe det i sukker. Vi har fundet ud af, at det også virker godt at påvirke det overskårede æbles overflade, selvom det får luft. Vi har dryppet med appelsinsaft og citronsaft, overhældt med cola og dyppet i sukker og set, at det påvirker misfarvningen, så den bliver mindre brun. Men det ødelægger lidt den gode æblesmag. Saltvandsopløsningen virker til gengæld lige så godt som de andre overfladebehandlinger mht. farven, og den ødelægger ikke smagen ligesom de andre metoder. Vi har under forsøgene opdaget, at der er forskel på misfarvningen af vores kontroller. Måske har det noget med alderen på æblerne at gøre. Måske har det noget med sorterne at gøre. Måske har det noget med økologi at gøre. Måske er der forskel fra æble til æble på, hvor meget PPO det har i sig. 11

Hvad ved vi nu? Konklusion Vores resultater viser, at den bedste måde at undgå misfarvning på, er at fjerne luften fra æblet fx. ved at vakuumpakke æblet. Det er lidt besværligt at fjerne luften fra æblet i frikvarteret, så et godt alternativ ville være at lægge æblerne i blød i saltvand inden de puttes i madpakken. Man kan også bruge citronsaft eller appelsinsaft, vi kan selv bedst lide smagen af appelsin, men det er jo en smagssag. Ideer til nye undersøgelser Vi fandt ud af, at misfarvningen kunne påvirkes uden den besværlige metode med at fjerne al luften, ved at påvirke overfladen med forskellige væsker. Det kunne derfor være interessant at finde ud af, om der var andre væsker end dem vi undersøgte, der kunne virke. Det kunne f.eks være noget fra køkkenet, som smager neutralt, kunne bruges. Det kunne også være interessant at se, om øko-æbler misfarves hurtigere eller langsommere end sprøjtede æbler, eller om æblernes friskhed har betydning. Udfra forskellen på vores kontrolæbler tror vi, at der også kan være forskel på de forskellige sorter - og måske endda fra æble til æble. Måske er der også forskel på røde æbler og grønne æbler. Det kunne være interessant at undersøge alle disse forskellige muligheder og se, om der findes specielle typer af æbler, som egner sig bedst til vores madpakker. Eller til at blive spist langsomt. Det kunne også være interessant at undersøge noget på andre frugter. Vi har fx. brugt saltvandsopløsningen på banan, vindruer og avokado. Det havde ingen virkning på vindruerne, bananen blev mærkelig, men til gengæld virkede det godt på avokadoen. 12

Kan resultaterne bruges til noget? Saltvandsopløsningen virkede bedst, men kan ikke laves henne i skolen på et helt æble, man spiser. Men vi fandt ud af, at det også fungerer godt at overfladebehandle æblerne med appelsinsaft. Det er måske ikke så let at overfladebehandle æblerne i skolen, men det kunne man måske klare ved at købe en såkaldt citrusspray. Det er en slags pumpe, der kan skrues ned i frugten, og så kan man sprøjte saften ud ved at trykke på pumpen. Hvis man havde sådan en i klassen, så kunne man skiftes til at have en appelsin med og dem, der spiste æbler, kunne så bruge sprøjten på skift. Det ville måske få flere børn til at spise de sunde æbler. Vi har læst os til at 50% af alle æbler, der bliver produceret, bliver smidt ud på grund af misfarvning, eller at de bliver for gamle. Men vi har sjovt nok også læst, at børn spiser 70% mere frugt, hvis det er skåret i stykker. Det er ikke den bedste kombination, da det netop er den skårne frugt, der bliver brun. McDonalds prøver at løse dette problem ved at sælge æbler i en pose. De er helt sikkert er behandlet med et eller andet som gør at de ikke bliver brune, for de bliver kun leveret tre gange om ugen. Vi er ikke de eneste der har forsket i at undgå misfarvningen af æbler. Der er faktisk ligefrem et canadisk firma som ved hjælp af genmodificering har slukket for PPOgenet så deres æbler ikke kan blive brune. Så måske er der penge i at undgå det, der sker Når grønt bliver brunt. 13