ODDER KOMMUNE Byrådsservice Referat Mødedato : 29. februar 2008 Vedrørende : Møde i TænkeTanken 29.februar 2008 Mødeledere: Malene Herbsleb og Krista Kajberg Referent : Susanne Strandbjerg Deltagere : Karen Mazanti, Eva Styver, Ann Kerstine Reng, Christina Krohn, Merete Sørensen, Inga Pedersen, Majken Eriknauer, Cecilie Akselsen, Helle Husum, Anne Jørgensen, Malene Herbsleb, Krista Kajberg Afbud: Susanne Bernbom, Ann-Marie Poulsen Dato : 3. marts 2008 Dok. Nr.: 1010691 Sagsnr. : 938777 Referatet omfatter følgende dagsorden 1. Mad- og Måltidspolitikkens form 1.1. Oplæg om politikkens form. 1.2. Fælles drøftelse af visionsmål og SMARTE mål. Herunder hjemmeopgave 1.3. Drøftelse i grupper af temaer/ overskrifter i politikken 1.4 Fælles opsamling. 2. Brugerundersøgelse 2.1. Oplæg om brugerundersøgelse 2.2. Kommentarer, spørgsmål og diskussion 3. Næste møde Referat Ad 1: Mad- og Måltidspolitikkens form Det er hensigten, at Mad- og Måltidspolitikken skal afspejle Odder Kommunes sundhedspolitik. Derfor skal politikken forholde sig til fire aspekter: - det forebyggende aspekt - det sundhedsfremmende aspekt - hvordan det sunde valg gøres til det lette valg
- hvordan ulighed i sundhed minimeres. Ifølge sundhedspolitikken er det et ønske at dokumentere effekt af sundhedsrelaterede tiltag. Derfor arbejder kommunen med modellen SMARTE mål, som betyder, at opstillede mål skal være Specifikke, Målbare, Accepterede, Realistiske, Tidsbestemte og Evaluerbare. Medlemmerne af TænkeTanken havde fået til opgave at opstille visioner for politikken samt om muligt tilhørende SMARTE mål. Medlemmerne fremlagde deres overvejelser. Overordnet var der enighed om, at politikken skal afspejle gældende kostråd ( De 8 Kostråd og De Nordiske Næringsstofs Anbefalinger). Det bliver dermed et overordnet mål at muliggøre: - at børn og unge får frugt og grønt hver dag. - at børn og unge udelukkende indtager groft brød og grov pasta. - at børn og unge udelukkende tilbydes fedtfattige kød- og mejeriprodukter. - at børn og unges indtag af tilsat sukker begrænset mest muligt. - at børn og unge indtager ¼ l mælk om dagen. - at børn og unge har adgang til koldt drikkevand. Derudover blev følgende mål med politikken fremsat og diskuteret: - At Mad- og Måltidspolitikken (MMP en) skal være med til at nedsætte risikoen for livsstilssygdomme. - At give børn og unge de nødvendige kompetencer til at træffe det sunde valg. - At minimere ulighed i sundhed. - At grundlægge en sund livsstil blandt kommunes børn og unge. - At fremme det gode liv - At en sund og god MMP skal være en del af Odder kommunes varemærker, der kan bruges til at brande kommunen. - At det er forældrenes og ikke skolen/institutionens ret at bestemme, hvor meget sukker børnene skal have. - At forøge livskvaliteten blandt børn og unge. - At Mad- og Måltidspolitikken på længere sigt kan aflæses i butikkernes udvalg. F.eks. igennem et øget frugtudbud. - At det sunde valg altid skal være det billigste valg, f.eks. i skoleboder - At der skal arbejdes på at sikre en fornuftig måltidsfordeling - At børn og unges indtag af frugt og grønt og fiberholdig kost som følge af politikken forøges - At børn og unges indtag af tilsat sukker reduceres Derudover blev følgende udsagn pointeret: - Det er vigtigt at politikken differentieres, så den er alderssvarende - Det er vigtigt at stimulere børns nysgerrighed og motivation til sund mad - Det bør diskuteres, hvordan udsatte børn sikres f.eks. gennem solidariske ordninger - Det er vigtigt, at voksne påtager sig rollen som rollemodeller - Forskellen mellem den kommunale sfære og den private sfære: Der var forslag om, at man i den kommunale arena skal operere med skal mens der i relation til den private sfære som eksempelvis madpakker kan operere med formuleringer som vi henstiller til at. Vedr. økologisk mad: Der blev fremført forslag om, at al mad så vidt muligt skal være økologisk. Det var flere medlemmer uenige i. Med henvisning til at det ikke er anbefalet i de 8 kostråd, at mad til børn bør være økologisk, mente flere medlemmer ikke, politikken skal fremhæve økologisk mad. Et andet argument mod økologi var, at politikken dermed får mere politisk karakter. Konklusionen blev, at det bør være en lokal beslutning at forholde sig til spørgsmål om økologi. I relation til de 8 kostråd og de nordiske næringsstofanbefalinger fremlagde Malene Herbsleb på vegne af projektgruppen forslag til SMARTE mål, gældende for indtag af mad og drikke mens børnene er i skole/daginstitution: - At alle børn drikker koldt vand hver dag. - At alle børn drikker ¼ liter mælk hver dag. - At alle børn spiser frugt og grønt hver dag. - At indtaget af sukker i skoler og institutioner Begrænses mest muligt...?
TænkeTanken blev bedt om at forholde sig, til hvordan sukkerbegrænsningen kan formuleres for at være målbar. Flertallet af TænkeTankens medlemmer mente, det nemmeste for alle parter var at administrere en nulsukker politik, dvs. at sukker i form af kage, is, slik, sodavand og saft ikke må tilbydes eller medbringes i kommunens skoler og daginstitutioner. Følgende argumenter blev fremført som fordele ved en nul-sukker politik: - Når sukkermængden skal begrænses, skal lejligheder til at indtage sukker forbeholdes forældrene det er forældrenes ret. - det er nemmest at måle; ord som begrænses vil derimod være relative for det enkelte barn/institution - det er nemmere for medarbejdere at administrere en nul-sukker politik. Så slipper lærere og pædagoger for at tage diskussionen med forældrene - en nul-sukker politik tvinger os til at øve os i at hygge os uden slik og sukker. Dermed kan vi være med til at påvirke børns kostvaner på langt sigt - der kan hurtigt gå inflation i særlige lejligheder, hvis særlige lejligheder undtages for nul-sukker politikken - børn og unge får rigeligt slik/sukker/kage uden for skoler og daginstitutioner. Summen bliver problematisk og overskrider anbefalingerne. - Forandring kræver man har modet til at sætte begrænsninger det vil kun blive en udfordring de første par år. Herefter bliver den nye kurs en vane. Følgende argumenter blev fremført som ulemper ved en nul-sukker politik: - Politikken må ikke blive for fanatisk - Der vil lyde et ramaskrig (måske især fra personalet?), hvis man ikke må spise kage i skolerne - Der skal være plads til undtagelser Konklusion: Konklusionen blev, at der ind til videre arbejdes med en nul-sukker politik. TænkeTanken skal arbejde videre med diskussionen om særlige lejligheder og undtagelser på næste møde. Det blev foreslået, at der sættes tal på antal årlige undtagelser. Projektgruppen udarbejder et forslag på baggrund af TænkeTankens drøftelser, og dette forslag diskuteres på næste møde. Projektgruppen sammenskriver et forslag til visioner, der fremlægges på næste møde. 1.3 Drøftelser i grupper af temaer/overskrifter i politikken Malene Herbsleb præsenterede et forslag til, hvordan et indledende afsnit i politikken kan udformes: Indledningen kan indeholde 1) et indledende afsnit med fakta om børn og unges kost, 2) en beskrivelse af nationale mål på området, 3) kommunale mål omkring børns sundhed og kost samt 4) De nordiske næringsstofanbefalinger og de 8 kostråd. Merete Sørensen foreslog, at det indledende afsnit suppleres med et afsnit om lokale fakta om børn og unges kost og sundhed. Både Sundhedsplejen og Tandplejen ligger inde med oplysninger, der kan bruges i den sammenhæng. Ligeledes vil resultater fra brugerundersøgelsen kunne indgå heri. TænkeTanken tilsluttede sig overskrifterne i det indledende afsnit. Efter det indledende afsnit er det forslaget, at politikken skal indeholde en række overskrifter/ temaer. TænkeTanken blev delt i grupper, som blev bedt om at komme med forslag til overskrifter/temaer i politikken. - Gruppe 1: Gruppen argumenterede for, at De 8 Kostråd skal inddrages. Ikke nødvendigvis som overskrifter, men de skal være indeholdt i overskrifterne. Samtidigt pointerede gruppen, at rammer for måltidet også kunne være en overskrift. - Gruppe 2: Gruppen havde følgende forslag til overskrifter: Drikkevarer, Frugt, Grønt, Fibre groft brød, Rammer herunder tid til at spise, omvendte frikvarterer, tilgængelige måltider i løbet af dagen - og Varieret kost.
- Gruppe 3: Gruppen havde følgende forslag til overskrifter: Hovedmåltider, Mellemmåltider, Det kommunale = skal, og Det private= vi henstiller, De voksne som gode rollemodeller, Rammer herunder at lærere og pædagoger skal være tilstede under måltidet. 1.4 Opsamling Følgende overskrifter/ temaer blev besluttet: - Morgenmad - Formiddagsmåltid - Frokost - Eftermiddagsmåltid - Drikkevarer - Skoleboder - Rammer for måltidet De 8 Kostråd skal således oversættes til, hvad de betyder for sammensætningen af de enkelte måltider, der er nævnt ovenfor. 2. Brugerundersøgelse 2.1 Oplæg om brugerundersøgelse Kristian Mikkelsen fortalte om den brugerundersøgelse, der bliver iværksat i forbindelse med Mad- og Måltidspolitikken. Kristian redegjorde indledningsvist for de tre hovedformål med brugerundersøgelsen: 1. At sætte gang i tankerne og debatten ude lokalt i daginstitutionerne, skolerne, blandt personalet og i hjemmene 2. At give et kvalificeret arbejdsgrundlag til TænkeTanken gennem kendskab til holdninger og madvaner hos forældre og børn 3. At kunne gentage undersøgelsen når politikken skal evalueres Dernæst nævnte Kristian, hvem der skal deltage i brugerundersøgelsen: - Elever (5-10. kl.) - Forældre (daginstitutioner, dagplejer og skoler) - Personalet (daginstitutioner, dagplejer og skoler) Undersøgelsen skal foregå elektronisk via link på hjemmeside eller i e-mail. De overordnede temaer/fokusområder i spørgeskemaerne er følgende: - Børnenes kostvaner i skolen/daginstitutionen - Forældrenes holdninger til rammer for, hvad børnene må indtage i skolen/daginstitutionen/dagplejen - Afdækning af holdninger til og efterspørgsel efter forældrefinansieret madordning, frugtordning og mælkeordning Tidsplanen for brugerundersøgelsen blev kort skitseret: - 10. marts: Udkast til skemaer diskuteres i TænkeTanken - 14. marts: Spørgeskemaer udsendes - 11. april: Svarfrist - 21. maj: Resultater præsenteres og diskuteres i TænkeTanken sammen med de Kritiske Venner Afslutningsvist blev der lagt op til en diskussion i TænkeTanken om, hvorledes brugerundersøgelsen bedst distribueres. Der var følgende kommentarer:
- Kendskabet til undersøgelsen kan udbredes gennem Odder Avis, OdderNettet, skolernes intranet, postkort eller plakater. - Inddragelse af elevrådene og personligt fremmøde på skolerne kan medvirke til at undersøgelsen gennemføres succesfuldt. Samtidigt blev der forslået en konkurrence som motivation til at deltage. - Nogle af TænkeTankens medlemmer kommenterede, at der kan blive problemer med gennemførelsen af besvarelserne ude på skolerne på grund af de ustabile internetforbindelser. - Nogle af medlemmerne pointerede, at der kan opstå skævhed i undersøgelsen, da tosprogede forældre kan have problemer med at læse og udfylde spørgeskemaerne. - Endelig var der enighed i TænkeTanken om, at forældre til børn i dagplejen, samt dagplejens personale, også skal inddrages i undersøgelsen. Der skal være særlige spørgsmål, der vedrører dem. 3. Næste møde: Næste møde i TænkeTanken er mandag d. 10 marts kl. 17-19 i møderum 2, Odder Rådhus. På dette møde diskuteres endeligt udkast til mål, overskrifter og brugerundersøgelse. Idékatalog: Som noget nyt vil der fremover i referater fra TænkeTankens møder være et punkt til sidst, hvor alle de gode ideer og forslag, der bliver fremlagt på møderne, opsamles til senere brug eller inspiration. Sukkerkalenderen En sukkerkalender som viser, hvor meget sukker børnene har fået i løbet af en ugen, mens de er i børnehavnen. På den måde bliver det muligt for forældrene at se, hvor meget sukker de kan give deres børn, mens de er hjemme. Æblemaskinen Opstil en æblemaskine i alle klasser (dvs. maskine som fjerner skrald fra æbler og skærer dem ud). På den måde bliver det sjovt at spise sundt. Konkurrencer for de store børn Lav konkurrencer som fremmer det sunde valg. Dette er især en god motivation for de store børn. Fx kunne en konkurrence indarbejdes i forbindelse med hjemmekundskab for eleverne i 6. klasse. En anden mulighed er at lave en konkurrencen, hvor Ugens madpakke kåres. Rollemodeller De store børn kan undervise de små børn, hvad det vil sige at spise sund mad. Rød-gul-grøn: At føde- og drikkevarer bliver markeret som rød (det vi helt skal undgå), gul (det vi må få nogen gange) og grøn (det vi skal have meget af). Frugt-kvarter: Formiddagspausen/frikvarteret omdøbes til frugtkvarter for at fremme børns indtag af frugt og grønt