2 April 2012 20 designprincipper Sociale medier er kommet for at blive Der skal være styr på standarder og certificeringer Viden giver den mest komplette behandling af kunderne Hjælper grafiske virksomheder med at tjene penge
grafisk fremtid 89. årgang Medlemsblad for De Grafiske & Danske Lokalaviser ISSN 1904-1454 Redaktion / Annoncer Røgelvej 1. 8220 Brabrand Tel. 8625 5977. Fax 8625 5978 kontakt@degrafiske.dk. www.degrafiske.dk Redaktion: Stefan Mark Pedersen (Ansv.) og Jytte Ø. Mikkelsen Annoncer: Jørgen Lauge Laugesen, tel. 2162 6006 Sats og tryk: Mark & Storm Grafisk A/S Omslag Multiart Silk 170 g og indvendig Multiart Silk 130 g fra Papyrus. Udsendes gennem postvæsenet. De Grafiske Sekretariat: Røgelvej 1. 8220 Brabrand Tel. 8625 5977. Fax 8625 5978 kontakt@degrafiske.dk. www.degrafiske.dk Sekretariatsleder Poul Frederiksen Konsulent Jytte Østergaard Mikkelsen Sekretær Tove Pedersen De Grafiske s Sygeløns- og Barselsordning: Tel. 8625 5977 Bestyrelse: Formand: Stefan Mark Pedersen, Mark & Storm Grafisk A/S stefan@mark-storm.dk Næstformand: Flemming Andersen, Kolind Bogtrykkeri kbtryk@kbtryk.dk Kasserer: Folmer Bækkegaard, OTM Avistryk A/S folmer@otm.dk Peter V. Franzen, Østhimmerlands Folkeblad A/S pvf@oehf.dk Gitte Hagsholm, Hagsholm Grafisk gitte@hagsholm.dk Kim Henriksen, Lyhnes Specialtryk ApS kim@specialtryk.dk Esben Ihle Simonsen, Ihle Grafisk Produktion esben@ihle.dk Danske Lokalaviser Sekretariat: Røgelvej 1. Postboks 2656. 8220 Brabrand Tel. 8625 1301. Fax 8625 1321 Annoncechef Ole Kristensen www.danske-lokalaviser.dk ok@danske-lokalaviser.dk Bestyrelse: Formand: Thorkil Christensen Aars Avis, tel. 9862 1711 Næstformand og sekretær: Torben Steen Jensen Provins-Trykkeriet ApS, tel. 5537 1666 Kasserer: Villy Jensen Brande Bladet, tel. 9718 2838 Lisbet Gaaie Midtvendsyssel Avis, Hjallerup, tel. 9828 1199 Tommy Eriksen Videbæk Bogtrykkeri, tel. 9717 1122 Thomas Schomann Sydsjællands Tidende, tel. 5537 0009 Bjarne Nilsson Bjerringbro Avis, tel. 8668 1755 Vadestedet Årsmøder er normalt tidspunktet for refleksioner over, hvordan det forløbne år er gået og hvordan fremtiden ser ud. Når fokus rettes på indeværende år, så er det ikke alt sammen rosenrødt. Heller ikke fremtiden tegner til at blive til et liv på lyserøde skyer. Derfor har samlingsstedet for 2012 årsmødet også haft nærmest symbolsk hentydning til den situation, som både vi og vores branche befinder sig i. Omgivelserne har lagt rum og liv til de traditioner, som vores forening udspringer af. Der, hvor der i dag er moderne hotelfaciliteter, har man tidligere kunne opleve et pulserende inferno af lyde fra skrivemaskiner, sættekasser, sættemaskiner og højtrykspresser. Det er et liv som færre og færre inden for vores branche har været en aktiv del af. Men dog ikke mere end at vi stadig har medlemmer og virksomheder, som har haft deres udgangspunkt der, men de bliver færre og færre. Dels har den teknologiske og strukturelle udvikling gjort, at flere og flere virksomheder er blevet specialiserede og ikke længere selv har alle»varer på hylderne«, og dels har mange selvstændige aviser været oplagte overtagelsesmål for de store mediehuse. Specielt det sidste kan vi som forening mærke, idet flere af de gamle og hæderkronede aviser er blevet overtaget af de store dagblade, og dermed har måttet opgive deres selvstændighed. Som det ser ud nu, så kan det blive svært for branchen at overleve ved kun at opfatte sig selv som den trykte presse og aviser. Det er uomtvistelig, at der bliver færre og færre rene trykkerier, ligesom der bliver færre aviser udgivet uden for de store mediehuses indflydelse. I vores organisation må vi naturligt vende os imod de ideer, som var grundlaget for dannelsen af foreningen i 1917. Det var nemlig, at frie og uafhængige virksomheder, inden for det man i dag kalder media- og kommunikationsbranchen, satte hinanden stævne for at varetage fælles interesserer ved igennem initiativrigdom og kreativitet at stå op imod alle former for konkurrencebegrænsende monopoler. Nu som dengang er et af redskaberne, at vi er den personlige organisation, som forstår og har indsigt i vores medlemmers problemer og hverdag. Det er også derfor, vi er en naturlig samarbejdspartner for nye og spændende virksomheder, som er rundet af iværksætteres initiativrigdomme og gå-på-mod. I årets løb har vi heldigvis kunne byde flere af den slags velkommen i vores kreds, hvilket vi håber også at kunne gøre i det kommende år. Personalemæssigt fylder de i sagens natur ikke så meget som de gamle hæderkronede virksomheder, som branchen af og til må tage afsked med. Men det kan jo være, at lokomotivet i fremtidens grafiske branche skal findes i denne myriade af mindre og kreative virksomheder. Indhold Stefan Mark Pedersen Meget relevant bog... 4 Hvor mon vi ender?... 6 Sociale medier er kommet for at blive... 8 Tema: Serviceydelser Standarder og certificeringer... 10 Viden giver den mest komplette behandling af kunderne... 12 Hjælper grafiske virksomheder med at tjene penge... 14 Fjerde generation Hennings tager over... 16 2
AGFA GRAPHICS The Gateway to your Destination Agfa Graphics på drupa 2012 Ved du hvor din virksomhed er på vej hen? Eller har du brug for inspiration til næste destination? Så besøg Agfa Graphics på drupa messen den 3-16. maj i Düsseldorf. Uanset hvilken Gateway du vælger, så løser Agfa det hurtigt og effektivt med en genvej til fremtiden. Gennem Agfa Finance tilbyder vi desuden fleksible skræddersyede finansieringsløsninger således får din virksomhed en unik evne til at gå fremtidens udfordringer og muligheder i møde. Begynd din rejse hos Agfa Graphics i hal 8a stand B64. Tjek ind allerede nu på www.agfagraphics.com/drupa og bliv guidet til vores spændende destinationer. Agfa Graphics Birkerød Kongevej 150B, DK-3460, Birkerød Telefon +45 4326 6766
Meget relevant bog Af Mogens Darhauge, M.G.K. En bog kan være et antal papirsider i et givent format, påtrykt en lind strøm af ord, eventuelt tilført nogle illustrationer, og hvor man efter læsning siger Ja, det er jeg enig i eller nåh ja, det er så hans mening, og nu må jeg videre! I bunden af VW s website er der en menu med fem punkter (de fem billeder). De har samme størrelse, de er placeret lige tæt på hinanden, de indeholder alle biler, og de har alle en kort titel i samme størrelse, placeret nederst i venstre hjørne. På den måde kommer de fem menupunkter til at fremstå sammenhørende og ligeværdige. Hvilket af de to fodboldhold er stærkest? Ud over at de ensartede trøjer og shorts styrker sammenholdet på et sportshold både udadtil og indadtil, har de den åbenlyse Effekten af ensartethed er størst, når variationen af elementerne er mindst. fordel, at man kan se, hvilket hold spillerne tilhører, og skelne dem fra hinanden. 37 36 Men der er også bøger, som den netop udkomne bog»20 Designprincipper«af Ian Wisler-Poulsen. En bog, der udover sine meget velskrevne emnebehandlinger, hvor læseren uanset dennes placering i processen, føres ind i begrebet design både i tænkemåde og i selve håndværket. Kontakten til at tænde og slukke bordlamper sidder ofte på selve lampen eller ledningen. Det virker logisk. Men de fleste har sikkert prøvet at opleve forvirring, når de skulle tænde lyset i loftet i et rum, hvor kontakterne sad ved døren, og der var flere kontakter i samme panel. De enkelte kontakter sidder lige langt væk fra den funktion, som de udfører. Det er derfor svært at gennemskue, hvilken kontakt der har størst relation til lyset i loftet. På komfuret kan det være svært at gennemskue, hvilken knap, der hører til hvilken kogeplade, fordi afstanden mellem flere af knapperne og den pågældende kogeplade er ens. Derfor er det nødvendigt med en illustration ved hver knap, som kan forklare os, hvilken kogeplade den hører til. Til gengæld bevirker samlingen af knapperne, at det er lettere og hurtigere at overskue hele komfuret. For eksempel hvis vi skal tjekke, om alle kogeplader er slukket, og vi undgår at skulle røre ved noget for tæt på kogepladerne, som ellers kunne resultere i, at vi brændte os på kogepladen. 112 4 Vi møder gennem bogens øvelser kravet om ikke alene at skulle opøve vores tekniske kunnen, men endnu mere, stadig at tage stilling til, via refleksion, om den tekniske / kreative løsning, som man umiddelbart har valgt, nu også er den bedst dækkende til løsningen af opgavens formål. Det betyder, at vi via denne bog burde blive langt bedre i stand til at tænke bredt, end vi ofte er i hverdagen. 144 sider, hvor du kommer i nærkontakt med begreber indenfor design som nærhed, ensartethed, genkende to billeder er ens, bortset fra at den ene person er flyttet længere væk fra den anden på det nederste billede. Deres indbyrdes relation opleves derfor som mindre. 113 delighed, kontrast, lukkethed og en række andre områder. Om du er i målgruppen? der i hvert fald er stor, nemlig grafiske designere, web-udviklere samt multimediede signere. 20 Designprincipper 144 sider 17 x 24 cm Paperback 220,- kr. Grafisk Litteratur
Forsikring gennem TrykT og TyndT Det vigtigste ved en forsikring, er hvad der sker, når du får en skade. Det er først dér du finder ud af, hvad du egentlig betaler for. Som medlem af De Grafiske får du en fordelagtig og branchetilpasset forsikring samt betjening af vores erfarne grafiske assurandører. Vi er Nordens største forsikringsselskab og www.if.dk Tlf: 70 12 12 22 håndterer årligt 1,4 millioner skader af enhver tænkelig art. Og de af vores kunder, der har haft en skade, har givet os en gennemsnitskarakter på 4,5 ud af 5 mulige for håndteringen. Det er vi både glade for og stolte af. Vil du vide mere så ring til os på 70 12 12 22. 5
Hvor mon vi ender? I perioden siden vi sidst mødets her i denne klumme, har det nærmest virket som om væsentlige dele af samfundet er gået i»venteposition«. Lovgivningsarbejdet har i nogle tilfælde startet med megen brask og bram, for derefter at lade udspillet gå over til en mængde ret tamme ord, og ingen handlinger samtidig med at befolkningen bliver tvunget i venteposition. Erhvervslivet har tøvet med at turde sætte noget i gang, dvs. at vi alle venter på, at noget udenfor vores egne brancher først skal gå i gang. Denne»venten«kan vi også se i de følgende»småglimt«fra det sidste kvartals begivenheder indenfor vor verden, medieverdenen. Syv blev til én dette skete, da syv danske medieforeninger; Danske Dagblades Forening, Foreningen af Danske Interaktive Medier, Danske Specialmedier, Dansk Magasinpresses Udgiverforening, Ugeaviserne, Radioerne samt Digitale Publicister, på en stiftende generalforsamling, tirsdag 13. marts, besluttede at etablere en fælles brancheorganisation for danske medier. Navnet på den nye forening blev Danske Medier, og omfatter godt 1100 medier udgivet af knap 500 virksomheder. Formand for den nye forening blev chefredaktør for Nordjyske Medier Per Lyngby. n Metro International skifter ejer, idet det som forventet lykkedes for det svenske Kinnevik at købe de øvrige største aktionærer ud, og derved opnå en mere end fordobling af sin aktiepost på cirka 42 % af stemmerne til knap 90 %, denne handel har sam tidig den konsekvens at Metro International er blevet taget af Børsen. Danske MetroXpress A/S, der er et datterselskab, ejet af Metro Interna tional, A-pressen, og JP/Politikens Hus i fællesskab, påvirkes ikke af salget. n Vi vil indtage Jylland siger dagbladet Politiken, og derfor er man i n 6 Af Mogens Darhauge, M.G.K. gang med oprettelsen af et nyt salgskontor centralt beliggende i Århus. Særligt Århus-området er målet for Politikens nye fremstød. Direktør Roy BruhnPetersen udtaler, at man har et mål på 1500 nye abonnenter inden årets udgang. Tanken er ikke at oprette en ny lokal redaktion i byen, men i stedet at bruge freelancere. n Tidligere minister bliver avisformand, når tidligere konservativ videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen på generalforsamlingen den 15. maj vælges til ny bestyrelsesformand for Syddanske Medier, der blandt andet udgiver Jyske Vestkysten. Charlotte Sahl-Madsen afløser advokat Arne Paabøl Andersen. Syddanske Medier er ejet af Berlingske Media og Den Sydvestjyske Venstrepresse i fællesskab. Annoncefald der vil noget ramte Nordjyske Medier i regnskabet for 2011. Selv med et plus på 27,2 mio. kr. før skat, måtte den nordjyske mediekoncern konstatere at man havde en nedgang i annonceomsætningen på godt 30 %. På den positive side kan mediehuset glæde sig over at man her har et solidt tag i det nordjyske, idet andelen af nordjyder, der dagligt bruger mindst et af koncernens medier, lå på 79 % i 2011. For 2012 forventer Nordjyske en afdæmpet udvikling på annoncemarkedet. De digitale medieaktiviteter havde fremgang i 2011, hvilket forventes at fortsætte i 2012. n Nyt grafisk firma i Aabenraa, er etableret under navnet Signflex.dk Firmaet er startet af den 34-årige grafiker Lars Petersen, der senest var n ansat på reklamebureaet Vizuel, der også er placeret i Aabenraa. Virksomheden lægger hovedvægten på skilteløsninger og grafiske opgaver, og råder over eget printanlæg med mulighed for opgaveløsninger i storformat, plakater m.m. n Tilfældigt eller en begyndelse? Lige for tiden viser de seneste tal fra analysevirksomheden Experien, at vi nu har de færreste konkurser siden marts 2009. I alt gik 460 virksomheder konkurs i marts 2012, hvilket er 7,3 % mindre end marts 2011. Hvad vej vil det gå Tryksagen som medieform får det ikke nemmere. Engelske Pira forudser, at efterspørgslen på tryksager vil blive mindre over de næste 10 år blandt andet som følge af stigende digitalisering. Samtidig peger analysen dog også på, at tryksagen kan noget, som de øvrige medier aldrig vil være i stand til, hvorfor konsulenthuset peger på at fremtidens bedste kommunikationsform vil blive det gennemtænkte supplement af flere medier i relation til trykmediet. Og ser vi slutlig historisk på trykmediet, så har dette medie altid været udsat for diverse nykomne medieformer, der for 90 % vedkommende er forsvundet igen, så der kommer flere endnu fremover, og trykmediet vil skulle stramme sig an, hvilket jo også betyder fornyelse og anderledeshed. Vi vil følge med her fra sidelinjen - Ha et godt forår.
Et mesterværk i effektivitet og kvalitet! Horizon StitchLiner er en genial kombination af effektivitet og funktionalitet. Et fleksibelt hæftesystem til storproduktion i trykkerier og bogbinderier. StitchLiner for en optimal færdigbehandling af hæfter helt enkelt! Horizons unikke roterende, vakuum feedersystem behandler alle papirtyper hurtigt og effektivt. Med Horizon StitchLiner får du altid et professionelt slutprodukt, og systemet kan hurtigt omstilles til næste opgave. Tre skær med online stabelfunktion gør det nemt at omstille og leverer varen! Kom og se StitchLiner. Du vil blive overrasket over hvor enkel en hæfteproduktion kan være. Besøg os på Drupa 3. 16. maj 2012 Düsseldorf, Tyskland Hal 04 Stand 4C04 Besøg os på hjemmesiden Pitney Bowes. The Art of Success Horizon AOS (01/12) www.pitneybowes.co.uk/artofsuccess 7
De sociale medier er kommet for at blive også på arbejdspladserne Af advokat Michael Rehling (mir@abel.dk), certificeret IT-advokat, Abel & Skovgård Larsen De sociale medier har i dag vundet stor udbredelse, og man er som arbejdsgiver nødt til at forholde sig til fænomenet og nogle af de problemstillinger, der allerede er eller i det mindste bliver en uundgåelig følge af de sociale mediers udbredelse. Sociale medier er ikke noget entydigt begreb, men særligt Facebook, Linkedin og Twitter er udbredte og kendetegner sig ved, at de skaber en slags virtuel platform for en række»venskaber«. Men også applikationer til smartphones som eksempelvis wordfeud fylder mere og mere i dagligdagen for mange. I praksis er der tale om enkelte brugere eller grupper af personer, der bliver forbundet med en række andre brugere af et socialt medie. Man er så i stand til at kommunikere med andre brugere via mediet i en mere eller mindre offentlig tilgængelig form. Der er altså tale om et værktøj, der kan anvendes til at kommunikere alt fra salgsbudskaber, politiske budskaber eller helt andre mere personlige budskaber, og særligt det forhold, at en del af kommunikationen er offentlig tilgængelig og kan medfører problemer af mere ansættelsesretlig og juridisk karakter. Som arbejdsgiver kunne man have den holdning, at det ikke vedkommer arbejdsgiveren, hvad de ansatte foretager sig i fritiden eller»uden for arbejdspladsen«. Imidlertid er der dels tale om en kommunikationsform, der er let tilgængelig via internettet på mobiltelefoner, tablets og PC er, og dels tale om en vanskelig grænse mellem privatlivet og arbejdslivet, hvorfor der er en række problemstillinger, man må forholde sig til. Skal man have adgang til de sociale medier i arbejdstiden? Er der forskel på, om det er Facebook eller Linkedin, der er tale om? Kan man være ven med sin chef? Må de ansatte være ven med kunderne eller konkurrenterne? Må man bruge de oplysninger, man kan få via de sociale medier? Det er relevante spørgsmål, som der ikke findes nogle entydige og enkle svar på, og for de fleste er det et spørgsmål om at fastlægge et fornuftigt kompromis, der skaber mest mulig tilfredshed og arbejdsglæde for alle parter. Blandt nogle virksomheder er der fuld accept af moderat brug af sociale medier i arbejdstiden, også selvom der udelukkende er tale om privat brug. Oftest er det fordi, man betragter brugen som en udviklingsmulighed, der i sidste ende kan være mere gavnende for virksomheden, fordi medarbejderne kan bruge netværkene til at løse arbejdsmæssige opgaver. Andre virksomheder opfatter derimod brugen af sociale medier som rent spild af tid, der kun medvirker til mindre effektivitet. Der findes ingen ansættelsesretlig lovgivning, der regulere spørgsmålet, men hvis en virksomhed ønsker at regulere de ansattes brug af sociale medier, kan dette ske som led i arbejdsgiverens ledelsesret. Der er med andre ord intet til hinder for, at en arbejdsgiver fastsætter selv restriktive interne spilleregler i form af forbud eller mere lempelige anbefalinger om brugen. Arbejdsgiveren skal bare gøre sig klart, at hvis man på et tidspunkt ønsker at påtale brugen af sociale medier, fordi man opfatter det som et regulært misbrug, så vil brugen og adfærden blive bedømt i forhold til enten en formuleret personalepolitik eller på baggrund af retspraksis, der tager udgangspunkt i den ansattes loyalitetspligt i forhold til sin ansættelse. Retspraksis på området er endnu ikke omfattende, så det kan få betydning for en virksomhed, hvis man ikke har formuleret en personale politik med omtanke. Det vil stille større krav til arbejdsgiverens opsigelse og formentlig kræve mindst en advarsel, såfremt en arbejdsgiver vil påberåbe sig misligholdelse af ansættelsesforholdet med den konsekvens, at medarbejderen opsiges eller bortvises. En anden problemstilling er, hvordan virksomheden konkret skal forholde sig til den ansattes brug af netværket og»venskaberne«i forhold til sit arbejde. Skal man udelukkende lade medarbejderne anvende»virksomhedsprofiler«med virksomhedens kontaktdata, eller skal man hellere 8
lade medarbejderen pleje sin personlige»privatprofil«og dermed skabe et personligt relateret netværk uanset om der er tale om et netværk bestående af eksempelvis virksomhedens kunder? Hvilken form for brug af de sociale medier, der er at foretrække, kan naturligvis afhænge af den enkelte virksomhed. Under alle omstændigheder skal virksomhederne dog ikke forvente at kunne gøre krav på den ansattes»venskabskartotek«. Selvom der er paralleller, så er der ikke tale om informationer, der har karakter af virksomhedens kundekartotek. Omvendt må det forventes, at en virksomhed kan stille krav om ophør af brug af eksempelvis kontaktdata, der relatere sig til virksomhedens forretning, eller som kan medvirke til at skabe misforståelser og forvirring om en tidligere medarbejders fortsatte relation til virksomheden. Dette vil i langt de fleste tilfælde formentlig være i strid med markedsføringslovens bestemmelser og de forpligtelser, som en ansat også kan have efter ansættelsesforholdets ophør. Den ansatte, må også gøre sig klart, at den information, der deles via et socialt medie, deles på lige fod med»venner«i netværket. Dette gælder også, når chefen er blandt»vennerne«i netværket uanset at der er tale om personlige oplysninger. Den ansatte kan ikke påberåbe sig persondataloven som værn mod oplysninger, der kan komme den ansatte til skade, når det bliver delt med chefen og /eller virksomheden. En strengt formuleret personalepolitik kan for den enkelte medarbejder opfattes som en kontrol. En introduktion af en personalepolitik efter et ansættelsesforholds start, vil medføre nogle konsekvenser, ligesom der må være formodning om, at ikke enhver personalepolitik eksempelvis en særlig restriktiv politik og en arbejdsgivers sanktionering heraf, vil blive accepteret af domstolene. Under alle omstændigheder vil en efterfølgende introduktion af en personalepolitik, kræve et varsel svarende til medarbejdernes opsigelsesvarsel. For den medarbejder, der ikke ønsker at følge personalepolitikken, må den ansættelsesretlige konsekvens være, at den ansatte må betragte sig som ansat. Uanset holdningen til sociale medier må det opfordres til, at den enkelte virksomhed forholder sig til spørgsmålet og formulere en politik i eksempelvis en virksomhedshåndbog eller lignende. En politik om brugen af de sociale medier bør udarbejdes, så den kan medvirke til at skabe klarhed over virksomhedens holdning og spilleregler, og dermed forebygge uheldige situationer. Det må anbefales, at virksomhedens politik om brugen af sociale medier udarbejdes i sammenhæng med virksomhedens retningslinjer for IT-sikkerhed, herunder brug af e-mail og internettet. De sociale medier vil helt sikkert blive brugt i fremtiden også på arbejdspladserne. Mød os på Drupa og bliv indviet i alle nyhederne! Ring allerede nu og få en aftale med os på Drupa, så vi kan vise dig netop det, der interesserer dig, når det passer i din tidsplan. Nyt fra Komori Oplev HUV Komoris UV-system Offset on demand Print on demand 20 rotation som inkjet 29 arkmaskine i inkjet Nyt fra Wohlenberg Nyt autocutsystem Fuldautomatiske skæregader Fuldautomatisk threeknifetrimmer Højere hastigheder på klæbebinderne Retter ind fuldautomatisk Ring og lav en aftale i dag, så du får den bedste vejledning, præcis når du vil. Brug også Drupa til at møde os hos vore leverandører af forbrugsvarer og få professionel rådgivning om de mange nye tiltag. Ole Kjær er på hele messen, 2.-13. maj. Hele Printeng teamet er at finde 4.-6. maj. Printeng A/S - Bavne Allé 3 - DK-8370 Hadsten - 8694 3100 - info@printeng.dk - www.printeng.dk 9
Tema: Serviceydelser Vi sætter fokus på de serviceydelser, som De Grafiske tilbyder sine medlemmer via eksterne samarbejdspartnere. Der skal være styr på standarder og certificeringer Af Knud Erik Jensen Det er vejen ind i fremtiden for trykkerier og andre grafiske virksomheder, siger seniorkonsulent Frank Ascanius fra MANconsult Når man er sat i verden for at»prædike«for andre, er det et godt udgangspunkt at tage sin egen medicin. Det gør man hos MANconsult, der rådgiver De Grafiskes medlemmer med at blive miljømærket og certificeret i henhold til de anerkendte ISO-standarder, som er relevante for branchen. Og i øvrigt servicerer medlemmerne ved at gennemføre kurser, Skal vi fortsætte med at være i front i de kommende år, skal der tænkes i nye baner og fokuseres endnu mere på at være certificeret og have de rigtige miljømærker. lave arbejdspladsvurderinger, vejlede om Arbejdstilsynets rådgivningspåbud, vurdere sikkerhedsniveauer m.m. MANconsult er certificeret i henhold til de væsentligste standarder i Danmark Miljøledelse ISO 14001, Kvalitetsledelse ISO 9001, Arbejds miljøledelse ISO 18001. Og var den første herhjemme, der blev CSR- certificeret og således satte fokus på et af fremtidens store temaer: Social ansvarlighed. Tænke i nye baner - I Danmark er der tradition for at producere tryksager i den bedste kvalitet. Det skyldes ikke mindst, at den grafiske branche her i landet er stor, suverænt den bedste i Norden, men skal vi fortsætte med at være i front i de kommende år, skal der tænkes i nye baner og fokuseres endnu mere på at være certificeret og have de rigtige miljømærker og bruge det aktivt i markedsføringen, siger seniorkonsulent og miljøingeniør hos MANconsult, Frank Ascanius. Han har en fortid som kvalitetsog miljøchef hos først Scanprint, dengang ejet af Jyllands-Posten, og dernæst hos verdens største produ- MANconsult er certificeret i henhold til de væsentligste standarder i Danmark. Seniorkonsulent Frank Ascanius viser her de mange certifikater. På det lille billede ses CSR-certifikatet, som virksomheden var den første herhjemme til at få. 10
Tema Serviceydelser cent af polyurethanskum, Carpenter. Efterfulgt af en periode i en anden konsulentvirksomhed, inden han for tre år siden startede hos MANconsult, hvor omkring halvdelen af hans kunder er i den grafiske branche, en tredjedel er beskæftiget inden for industri- og autolakering (han er i gang med at kvalitetscertificere 200 værksteder i hele landet) og de sidste 20 pct. inden for forskellige brancher som byggeri, jern og metal, plast, handel, medical, genbrug m.fl. Trykopgaver i hele verden - En vej ind i fremtiden for danske trykkerier kan være at byde ind på grafiske licitationer i hele verden. Evt. gennem en samarbejdspartner eller som handelstrykkeri. Transport er ikke det store problem. Det er en logistikopgave, som er til at løse. I hvert fald de større trykkerier må ikke lade sig nøje med det danske marked, men skal ud over rampen til andre markeder. Og det kan lade sig gøre. Beviset er en mindre grafisk virksomhed, som byder på licitationer i hele verden og leverer tryksager til bl.a. EU, FN, Verdensbanken og andre internationale organisationer. Virksomheden anvender kun grafiske ydelser fra virksomheder danske såvel som udenlandske der kan dokumentere, at de har styr på kvalitet, miljø, klima og arbejdsmiljø plus CSR, og det betyder rigtigt meget i EU, FN osv. På den konto scores de sidste og afgørende points i kampen om opgaverne, fortæller Frank Ascanius og giver endnu et eksempel på, hvad han mener med, at der skal tænkes i nye baner: - Et trykkeri, der beskæftiger sig med digital print, valgte for et par år siden at satse på og specialisere sig i direct mails. I dag har man et stort kundekartotek inden for talrige målgrupper og leverer denne ydelse sammen med trykning af direct mail-materialet. Og har succes med det, beretter han. CSR til mindre trykkerier Mindre trykkerier anbefaler Frank Ascanius at satse på det sidste nye, CSR, der omfatter 40 punkter, man skal forholde sig til og arbejde med. Bl.a. god ledelse, menneskerettigheder, arbejdsforhold, miljøforhold, god forretningsskik, forbrugerforhold og lokal samfundsudvikling og involvering. - Herved dækkes kravene i mange af de øvrige standarder, og det er økonomisk overkommeligt. Vil man have alle certificeringer, koster det langt over 100.000 kr. om året og indebærer en stor indsats og mange ressourcer for et mindre trykkeri, siger han. Listen over standarder og miljømærkninger ser sådan ud: Kvalitetsledelse ISO 9001. Miljøledelse ISO 14001. Arbejdsmiljøledelse ISO 18001. Svanemærkning. FSC mærket. Klima- og energicertificering. CSR Social ansvarlighed ISO 46000. Blomstermærket. Et gennemgående træk i dag er, at man løbende skal forbedre sig. De gamle standarder er blevet rettet til, og de nye tager udgangspunkt heri. Skal løbende forbedre sig - Et gennemgående træk i dag er, at man løbende skal forbedre sig. De gamle standarder er blevet rettet til, og de nye tager udgangspunkt heri for at sikre, at virksomhederne reelt kan bruge dem til noget, siger Frank Ascanius og fortsætter: - Dette gælder også standarden for kvalitetsledelse, som blev opdateret for nogle år siden. Den nye standard tager afsæt i en kundetilfredshedsanalyse af virksomhedens tre-fem vigtigste kunder. Det giver et billede af virksomhedens grundlag og er det, man skal arbejde med på den lange bane. Bliver resultatet, at kunderne peger på tre-fire forbedringsmuligheder, hurtigere levering, hurtigere omstilling, bedre kvalitet osv., så skal virksomheden i henhold til standarden forbedre sig på disse områder efterfølgende. Desværre er der næsten ingen trykkerier, som bruger dette ledelsesværktøj til at forbedre deres forretning med udgangspunkt i kundernes behov. Virksomhederne vurderer, at der ikke er tid til det og føler sig presset økonomisk, men som jeg ser det, burde de prioritere kundernes behov højt og arbejde systematisk hermed. Ikke meget at hente Standarden for miljøledelse sætter også fokus på løbende forbedringer og reduktion af energiforbrug, papirog farvespild osv. - Der er ikke meget at hente på dette område. Den grafiske branche i Danmark har ikke problemer med det eksterne miljø eller håndtering af affald fra produktionen, siger Frank Ascanius. Forbedringer er ligeledes et krav, når det gælder arbejdsmiljøledelse. Kan man få den ypperste af de fire Smiley er, den grønne med krone, er det dokumentation over for Arbejdstilsynet om, at arbejdsmiljøet er i orden og tilsyn unødvendige. Kontrollen foretages af et af de certificerende organer, f.eks. Det Norske Veritas. Registrer tæt på-hændelser - Kunderne er glade for den grønne Smiley med krone. Pris for en arbejdsmiljøcertificering i henhold til ISO 18001 er på 15-30.000 kr. med en årlig omkostning på ca. 10.000 kr. Det er dog langt dyrere at få påbud, bøder m.m. Men den primære årsag til at indføre arbejdsmiljøledelse må være, at ledelsessystemet sikrer, at der arbejdes systematisk med arbejdsmiljøet for at undgå alvorlige uheld/ ulykker, og at medarbejdertrivslen løbende forbedres. Et væsentligt element i denne standard er derfor at registrere såkaldte tæt på-hændelser. Ved at gøre det og fjerne årsagen til dem, kommer man ikke op i toppen af uheldspyramiden, hvor det handler om alvorlige hændelser og i værste fald dødsfald. Men mange reagerer først ved alvorlige uheld, siger Frank Ascanius. 11