2. semester 11 [Børn og fedme] [Børns kendskab til og adfærd i forbindelse med kost og motion] [Gruppe 209] [Aalborg universitet Medicin og Medicin med Industriel Specialisering]
Titel: Børn og fedme Tema: Fedme Projektperiode: 10. maj - 25. maj 2011 Projektgruppe: 209 Deltagere: Malene Lindholm Ditte Nymark Hansen Anne Kathrine Vestergaard Lauridsen Louise Ahrenkiel Bendt Støvelbæk Julie Lundgaard Jensen Fie Søndergaard Sabrina Just Kousgaard Vejleder: Mette Holst Bilagsantal: 6 Oplagstal: 10 Sidetal: 43 Afsluttet den 25. maj 2011 Synopsis: Antallet af overvægtige i Danmark er stigende og i forbindelse med forebyggelse af overvægt er det relevant at begynde ved børnene. Dette begrundes med, at over- vægtige børn har forhøjet risiko for også at blive overvægtige som voksne. Overvægt har vist sig at have en række konsekvenser bl.a. helbredsmæssige og samfundsøkono- miske. Derfor er det vigtigt at forsøge at bremse denne udvikling Dette projekt søger at belyse, hvilken sam- menhæng, der er mellem 11-12 årige børns viden om og holdning til sund kost og motion sammenlignet med deres fak- tiske adfærd. Herudover har vi forsøgt at sammenholde børnenes viden og adfærd med deres BMI. Resultaterne af spørgeskemaundersøgel- sen viser, at kendskabet til Sundhedssty- relsens anbefalinger om 6 om dagen og 60 minutter om dagen ikke var ret udbredt. Det ses også, at der er færre af de adspurgte overvægtige børn, der efterlev- er ovenstående anbefalinger, sammen- lignet med de normalvægtige. Samlet set viser vores undersøgelse, at barnets holdning til sundhed påvirker dets adfærd i forhold til dette, og fokus på en holdningsændring kunne være et godt udgangspunkt for at opnå bedre effekt af fremtidige kampagner. Rapportens indhold er frit tilgængeligt, men offentliggørelse (med kildeangivelse) må kun ske efter aftale med forfatterne. 2
Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING 5 1.1 Børn og fedme 5 1.2 Hvad er overvægt og fedme? 6 1.3 Hvad er sundhed? 8 1.4 Forældrenes vaner, og disses nedarving til børnene 10 1.5 Helbredsmæssige konsekvenser af fedme hos børn på længere sigt 11 1.6 Økonomiske konsekvenser af overvægt og fedme 13 1.7 Forebyggelse og kampagner 14 2. PROBLEM 17 2.1 Problemformulering 17 3. METODE 18 3.1 Spørgeskemaundersøgelse 18 4. ANALYSE AF SPØRGESKEMAUNDERSØGELSEN 20 4.1 Grafisk afbildning af resultater fra spørgeskema 20 5. METODEKRITIK 31 5.1 Spørgeskema 31 3
6. DISKUSSION 34 6.1 Kendskab til kostrådet 6 om dagen 34 6.2 Morgenmad 34 6.3 Kendskab til 60 min om dagen 35 6.4 Børnenes egen holdning til sundhed 35 7. SAMLET KONKLUSION 37 8. PERSPEKTIVERING 38 9. REFERENCELISTE 39 10. BILAG 43 4
1. Indledning 1.1 Børn og fedme I et Danmark, hvor sundhedsbølgen raser, og der er mere fokus på kost og motion end nogensinde, ses samtidig den største forekomst af overvægtige hidtil. Ugebladene er fyldt med slankekure og træningsplaner, og forskere fra alle grene af sundhedsområdet kommer med råd omkring alt, der om- handler sund livsstil, kost og motion. Alligevel er overvægt et stigende problem, som kan have store konsekvenser - ikke kun for den overvægtige selv, men også for resten af samfundet. Det vigtige i denne sammenhæng er at bremse udviklingen så hurtigt som muligt ved at begynde ved børnene. Sundhedsstyrelsen fastslår, at 70 % af de overvægtige børn bliver overvægtige som voksne[1]. I løbet af de sidste 40-50 år er forekomsten af fedme steget drastisk og er nu nået til et punkt, hvor mere end halvdelen af de 30-50- årige danskere er overvægtige eller fede med et BMI på over 25[2]. Også hos børn og unge er der sket en stigning i hyppigheden af overvægtige gennem de seneste årtier. Følgende figurer viser stigningen i overvægt og fedme blandt københavnske skolebørn i perioden 1947-2003[3]. Figur 1 Graferne i figur 1 viser tydeligt den kraftige stigning, som er accelereret i løbet af de sidste 30 år[3]. 5
1.2 Hvad er overvægt og fedme? Når overvægt og fedme skal defineres bruges ofte betegnelsen BMI. BMI står for Body Mass Index eller på dansk Kropsmasseindeks og beregnes ved formlen: [2]. Tabel 1 viser sammenhængen mellem BMI og vægttilstanden[9]. Der er dog visse problemer i at anvende BMI som mål ved børn, da BMI varierer med alder og køn. Der bruges derfor i nogle tilfælde vækstkurver med højde og vægt på akserne til at bedømme børnenes tilstand; undervægtig, normal og overvægtig. De senere år er BMI dog igen blevet mere accepteret dog aldrig som et resultat alene, da også en objektiv vurdering af barnet er væsentlig i bedømmelsen af barnets tilstand[3]. Der er lavet BMI- kurver for børn - en for piger og en for drenge(figur 2 og 3), hvor alder og BMI plottes ind på kurven. Kurverne er lavet da BMI, som tidligere nævnt, også er afhængig af alder og køn og varierer en del hos børn. På kurverne defineres undervægt, overvægt og fedme i stedet ud fra tre linjer, der svarer til et BMI på henholdsvis 18.5, 25 og 30 for en 18- årig[3]. Ud fra barnets alder og BMI tegnes en kurve. Ligger denne kurve over eller under grænseværdierne for den 18- åriges, er barnet henholdsvis overvægtig eller undervægtig. BMI Klassifikation <18,5 Undervægt 18,5-24,9 Normalvægt 25-29,9 Moderat overvægt 30-34,9 Svær overvægt = fedme 35-39,9 Svær fedme >40 Ekstrem svær fedme Tabel 1 Figur 2 og 3: Body Mass Index- kurver for henholdsvis drenge og piger[10]. 6
Fedme defineres i ord som: en tilstand, hvor fedtmængden er unormal eller overskydende og en risiko for helbredet [9]. BMI skal oftest ses i en sammenhæng med andre mål, eksempelvis taljemål. Placeringen af fedtet på kroppen er nemlig ikke ligegyldig. Man taler her om den farlige bugfedme /æbleform og den mindre farlige pæreform. Æbleformen er farligst, fordi fedtet her sidder omkring organerne, hvorimod fedtet sidder på hofterne ved pæreformen[11]. Ulemperne ved BMI som den eneste parameter for normalvægt eller overvægt er, at BMI ikke måler kropssammensætningen og derfor ikke skelner mellem fedtvæv og andre vævstyper, eksempelvis muskelvæv, men også, at der ikke skelnes mellem køn, idet kvinder og mænd har forskellig kropsbygning og bl.a. herfor forskellig fedtprocent. BMI kan derved give et forkert billede af personens tilstand. Derfor bruges der nu ofte i kliniske forsøg og forskning målinger af kropssammensætningen som eksempelvis DEXA- scanning 1 eller impedansmåling 2, hvor kroppen inddeles i fedtfrimasse og fedtmasse[2]. Fordelene ved BMI er den simple beregning, som alle kan gå lige til. Resultatet findes med det samme og det er nemt at se betydningen af svaret på beregningen, idet der er fastlagte værdier til at sammenligne med. Herudover er måleenheden den samme i alle lande, og herved er resultatet nemt sammenligneligt. 1.3.1 Hvorfor bliver man overvægtig? Der kan være rigtig mange grunde til, at en person bliver overvægtig. Der kan eksempelvis være personlige og psykologiske grunde, sociale grunde, man kan være genetisk disponeret for overvægt og fedme, man kan have brug for lægemidler, som ændrer ens energibalance der er mange muligheder. Rent fysiologisk opstår overvægt og fedme, når energiindtaget overstiger energiforbruget. Altså, når man eksempelvis spiser flere kalorier end man forbrænder, som er den vinkel, vi hovedsageligt beskæftiger os med her. Hvis man skal følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger om at holde normalvægten[5], er det nødvendigt at opretholde en neutral energibalance, hvor det daglige energiindtag er det samme som det daglige energiforbrug. Vil man tabe sig, skal man forbruge flere kalorier, end man indtager. Energibehovet pr. dag for børn afhænger af alder, køn, vægt, stofskifte, fysisk aktivitet mm., men som hovedregel, ifølge Nordiske Næringsstof Anbefalinger (NNA), anbefales det at drenge i alderen 10-13 år dagligt indtager 9,8 MJ 3, mens tallene for piger i samme aldersgruppe er lidt lavere, nemlig 8,6 MJ[14]. 1 DEXA = Dual Energi X- ray Absorptiometry; en scanning, der oftest bruges til at klarlægge knoglernes kvalitet, men som også kan skelne og vurdere forholdet mellem muskelmasse og fedtmasse[12] og [13] 2 Impedansmåling: en elektrisk måling af fedtprocent, hvor det udnyttes at musklernes indhold af bl.a. vand er bedre til at lede strøm end fedt[42]. 3 1 MJ = 1000 kj (1 kj = 0,239 kcal) 7
Der er som tidligere nævnt mange faktorer, som kan påvirke et barns udvikling. Her kan man groft sagt tale om arv og miljø, hvor arven er den, man genetisk arver fra sine forældre, og miljøet er de omgivelser, man opvokser i. Dette ser vi nærmere på i et senere afsnit. 1.3 Hvad er sundhed? Verdenssundhedsorganisationen WHO har meget bredt defineret sundhed som værende en tilstand af fysisk, psykisk og socialt velvære, og ikke kun fravær af sygdom"[4]. De parametre, man ofte beskæftiger sig med, når man beskriver sundhed, er Kost, Rygning, Alkohol og Motion de såkaldte KRAM- faktorer 4. Herudover kommer psykiske faktorer, eksempelvis stress eller sorg. I forbindelse med vores projekt, har vi fokus på børns forhold til kost og motion og sammenligner børnenes viden og adfærd med Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Derfor tager vi udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens kampagner om sund kost og motion. Herunder har Ernæringsrådet i 2005 udgivet de seneste ernæringsanbefalinger, som omfatter 8 kostråd: De 8 kostråd:[5] Spis frugt og grønt 6 om dagen Spis fisk og fiskepålæg flere gange om ugen Spis kartofler, ris eller pasta og fuldkornsbrød hver dag Spar på sukker især fra sodavand, slik og kager Spar på fedtet især fra mejeriprodukter og kød Spis varieret og bevar normalvægten Sluk tørsten i vand Vær fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen (60 minutter for børn) Af disse har vi valgt at fokusere på rådene om frugt og grønt og fysisk aktivitet. Det er videnskabeligt bevist, at frugt og grøntsager har en sygdomsbeskyttende virkning,[5] og derfor er der udstedt konkrete anbefalinger på 6 stk. om dagen. En stigning i indtaget af frugt og grønt på 100 gram vil reducere risikoen for hjerte- kar- sygdomme med 4-10 % [5]. Derudover er det bevist, at indtaget af frugt og grønt har en beskyttende effekt på udviklingen af flere forskellige kræftformer[5]. I forhold til overvægt har 4 KRAM: http://www.kram- undersoegelsen.dk/opslag.asp?page=1 8
indtaget af frugt og grønt også en positiv effekt, fordi fedtindholdet og kaloriemængden i kosten nedsættes, og man mættes af sundere fødevarer end fedt. Det sidste kostråd indebærer vigtigheden af at være fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen. For børn er anbefalingen 60 minutter om dagen med moderat intensitet og 20-30 minutter 2-3 gange om ugen med høj intensitet. Motion og fysisk aktivitet har gavnlige effekter for helbredet og kredsløbet samtidig med, at det daglige energiforbrug øges, hvorved overvægt kan mindskes. Figuren viser den helbredsmæssige gevinst ved fysisk aktivitet ved forskellige inten- siteter[6]. Figur 1.3 At bevare normalvægten er også en vigtig parameter for helbredet. Har man først udviklet overvægt, vil det for manges tilfælde være vanskeligt at vende tilbage til normalvægten og holde den fremover[5]. 5 Netop derfor er det så vigtigt at bremse udviklingen af overvægt og fedme blandt børn. Udover de officielle kostråd findes en masse andre anbefalinger omkring kost, motion og sundhed, nogle mere valide end andre. To anbefalinger, som vi har fundet vigtige og derfor har valgt at inddrage i vores teori om sundhedsfremmende parametre, er vigtigheden af at spise regelmæssigt samt at spise morgenmad hver dag. Grunden til, at det er vigtigt at spise regelmæssigt er, at det holder blodsukkeret stabilt, hvorved risikoen for at overspise som følge af et lavt blodsukker minimeres. Derudover sikrer et regelmæssigt fødeindtag, at forbrændingen holdes i gang[20]. Undersøgelser har vist, at der er en sammenhæng mellem manglende indtag af morgenmad og tendensen til overvægt og fedme. I en undersøgelse fra Københavns Universitet er der lavet analyser af danske børns kostvaner sammenlignet med deres BMI. Her viste undersøgelsen, at de elever, der sjældent eller aldrig 5 Det anbefales at begrænse fedtet i kosten til 25-35 % af energien. 9
spiste morgenmad, havde en øget risiko for overvægt sammenlignet med de elever, der ofte spiste morgenmad[8]. I undersøgelsen forklares sammenhængen ud fra at børn, der ikke spiser morgenmad, generelt har mere usunde kostvaner, og at dette kan forklare overvægten[8]. Derudover bidrager et sundt morgenmåltid til, at forbrændingen øges fra dagens start og risikoen for at spise kager, slik og andre usunde ting i stedet for mindskes. 1.4 Forældrenes vaner, og disses nedarving til børnene 1.4.1 Kost og vaner Vaner og forældrenes indstilling til, hvordan hverdagen skal fungere i hjemmet, smitter i høj grad af på børnene især når det kommer til kost- og motionsvaner. Sidder familien samlet ved spisebordet eller sidder de i hvert sit rum, foran hvert sit fjernsyn? Og hvad spiser de? Fastfood eller andre typer minut - måltider 6 kan være et hurtigt og nemt valg for forældrene, især i en travl hverdag, hvor der måske ikke altid er tid til at tilberede et stort og sundt måltid. Ofte er det også et dyrere valg at spise sundt[19]. Herudover er fedt med til at fremme smagen i fødevarer, og mad indeholdende en høj fedtprocent bliver det foretrukne blandt børn og voksne[18]. Den dag, forældrene beslutter sig for at omlægge kosten, og der ligger grøn mad på tallerkenen, vil børnene ikke spise det, da de ikke er vant til den slags mad[17]. Børn lider i en vis grad af neofobi 7 og skal langsomt vænnes til denne nye kostsammensætning og helst i en så tidlig alder som muligt, så chancen for, at de tager de nye vaner til sig, bliver større[16+17]. Hvis forældrene selv er overvægtige og/eller spiser (for) store portioner, smitter dette af på børnene, som sandsynligt også får serveret for store portioner. Forældrene kan desuden spise nok så sundt, men hvis portionerne er for store, er kalorieindtaget med al sandsynlighed også for højt. 1.4.2 Motion og vaner Mange forældre kører deres børn i skole måske ligger skolen lige på vejen til arbejdet, eller forældrene kan være bange for at lade deres barn færdes i den travle morgentrafik. I 2008 var antallet af forældre, der kørte deres børn i skole fordoblet de sidste 15 år[22], mens antallet af børn, der cyklede i skole, var stødt faldende, og brugen af kollektiv trafik samtidigt stigende. Allerede her kan børnene gå glip af en halv til en hel times moderat aktivitet hver dag, alt efter hvor langt de har til skole. Omkring halvdelen af 11-15- årige lever ikke op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet [21]. Ved eksempelvis at cykle i skole dagligt og lege ude i frikvartererne samt to timers idræt om ugen, vil 6 Eksempelvis frysepizza, cup- noodles, færdigretter til mikroovn osv. 7 Neofobi: Frygten for at prøve noget nyt 10
børnene kunne overholde Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Dette betyder ikke, at det ikke er gavnligt at være aktiv i længere tid, end hvad anbefalingerne siger. Det er faktisk bevist, at jo flere minutter, der bruges dagligt på aktivitet af moderat til høj intensitet, jo mere sænkes risikoen for kardiovaskulære sygdomme senere i livet[21]. Hvorfor børnene ikke er mere fysisk aktive er svært at svare på, men når børnene kommer hjem fra skole, kan det hurtigt ende op i, at de sidder foran computeren eller fjernsynet resten af dagen[21+22]. Underholdningsværdien i disse elektroniske medier kan for nogle børn være større end at gå udenfor og hoppe i sjippetov, cykle en tur eller beskæftige sig med anden aktiv leg. Måske bliver de heller ikke opfordret af deres forældre til at gå ud og lege eller deltage i en fritidsaktivitet[22]. Det er klart, at forældrene er rollemodeller for deres børn, både i forhold til kost- og motionsvaner, og dette kan have alvorlige konsekvenser for børnene, hvis de vaner, de lærer at følge i barndommen, ikke er sunde vaner. Undersøgelser har vist, at et barns risiko for overvægt er mere end fordoblet, hvis forældrene er svært overvægtige[15]. 1.5 Helbredsmæssige konsekvenser af fedme hos børn på længere sigt Overvægt og fedme kan, som tidligere nævnt, have store konsekvenser både for individet, som er overvæg- tigt og for samfundet som helhed. Det kan virke som en stor psykisk belastning for et barn at være overvægtig. Man skal ikke have megen fantasi for at forestille sig, hvordan et overvægtigt barn kan være mere disponeret for mobning end et normalvægtigt barn. En dårlig trivsel i barndommen kan lede til social isolation og dårligt selvværd, som kan fortsætte ind i voksenlivet. Der skal ikke sættes lighedstegn mellem det at have dårligt selvværd og det at være overvægtig, men flere undersøgelser 8 viser, at overvægtige børn bl.a. hyppigere er kede af det og oftere pjækker fra skole. Alt i alt må man altså kunne sige, at det at være overvægtig, ikke er noget, der fremmer den enkeltes livsglæde og selvværd. Der er også fysiske gener forbundet med overvægt og fedme. Eksempelvis er det sværere at bevæge sig sammen med andre børn - det bliver sværere at køre på cykel og klatre i træer. Fedmerelaterede problemer hos børn kan derudover bl.a. være forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol, tidlig pubertet (hos piger), ledsmerter og i de seneste år har der også vist sig tilfælde af diabetes type II hos større børn[2]. Risikoen ved børnefedme er først og fremmest knyttet til risikoen for at forblive fed som voksen og derved 8 Eksempelvis [23] 11
risikere at pådrage sig den voksnes fedmerelaterede sygdomme[2]. Dette være sig eks. type II diabetes, hjertekarsygdomme, blodpropper, slidgigt og forskellige former for kræft. Alle er mulige følgesygdomme af overvægt og fedme, og alle har de i større eller mindre grad en livsforkortende effekt. Alvorligheden og dis- poneringen for følgesygdommene tiltager naturligt med graden af overvægten/fedmen. I Ernæringsrådets rapport; Den danske Fedmeepidemi [24] er listet den relative risiko for visse følge- sygdomme, hvis man er overvægtig, sammenlignet med risikoen for de samme sygdomme, hvis man er normalvægtig: Fedmekomplikationer (relativ risiko for personer med BMI 30 i forhold til normalvægtige personer (BMI: 18,5-25), hvor normalvægtiges risiko = 1) Diabetes mellitus (type II diabetes) Hjerte- kar- sygdom Apoplexi Forhøjet blodtryk Galdesten Slidgigt Åndedrætsbesvær Kræft Hormon- og fertilitetsforstyrrelser (kvinder) 5 til 10 2 2 til 3 3 til 5 3 til 4 2 til 3 3 til 4 1,4 2 Tabel 2 En af de mest kendte risikofaktorer ved overvægt og fedme er type II diabetes. For en bestemt gruppe (kvinder mellem 30 og 55 år med en BMI over 35) er den relative risiko, altså risikoen for at netop denne gruppe udvikler diabetes sammenlignet med risikoen for at en normalvægtig udvikler samme sygdom, så høj som 60,9![25] Ved sammenligning af tabellen med dette tal, hvor tabellen illustrerer den relative risiko for diabetes for personer med BMI>30, stiger risikoen eksponentielt og meget markant med personens BMI. Det er tydeligt at se, at type II diabetes er en stor risikofaktor forbundet med overvægt, og specielt i forbindelse med svær overvægt og fedme. 12
1.6 Økonomiske konsekvenser af overvægt og fedme Som tidligere beskrevet stiger antallet af overvægtige i Danmark, og derfor er der i de seneste år sat stor fokus på forebyggelse og behandling af overvægt og fedme. Denne udvikling i antallet af overvægtige har haft store samfundsøkonomiske konsekvenser i form af øgede omkostninger på området[24]. Omkostningerne kan inddeles i direkte og indirekte omkostninger. De direkte omkostninger er udgifter indenfor sundhedsvæsenet til forebyggelse og behandling af fedme. Dette omfatter udgifter til forebyggende sundhedskampagner, behandling af fedme i form af medicin og kirurgi, flere lægebesøg og evt. indlæggelse, samt behandling af fedmerelaterede sygdomme som diabetes, hypertension osv. De indirekte omkostninger dækker over de udgifter, der kommer ved at flere overvægtige må forlade arbejdsmarkedet tidligt[27], og derved ender på overførselsindkomst, førtids- eller invalidepension. Derudover ses et større antal sygefraværsdage for overvægtige end for normalvægtige[26]. Sammenlignet med normalvægtige er det især svært overvægtige, der giver store samfundsøkonomiske konsekvenser, men moderat overvægtige har også øget risiko for diverse følgesygdomme og kan dermed også være en stor økonomisk belastning for samfundet[28]. I 2004 er der i Danmark lavet en undersøgelse over de samlede samfundsøkonomiske udgifter, som viser udgifterne på sundhedsområdet og arbejdsmarkedet, altså både de direkte og de indirekte omkost- ninger[27]. I undersøgelsen har man på sundhedsområdet først fastlagt hvilke sygdomme, der kan relateres til svær overvægt, og derefter vurderet risikoen for at få disse sygdomme. På denne baggrund er de direkte omkostninger for svær overvægt på de danske sygehuse opgjort. På arbejdsmarkedet har man for svært overvægtige først bestemt den forhøjede risiko for sygefravær og for tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Omkostningerne for arbejdsmarkedet kan regnes ud fra to forskellige metoder, humankapitalmetoden eller friktionsmetoden. Humankapitalmetoden bruges til at opgøre de omkostninger der er, i perioden fra den svært overvægtige trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet, til han/hun når pensionsalderen, og dækker altså over tabt arbejdskraft[27]. Det vil sige, at hvis en person har trukket sig tilbage som 55- årig, og pensionsalderen er 67, er der tabt 12 års arbejdskraft, som så direkte vil kunne omregnes til et beløb - ud fra et produktions- tab. 13
Friktionsmetoden beskæftiger sig derimod kun med den periode, der er, fra den svært overvægtige er tilbagetrukket fra arbejdsmarkedet til dennes arbejdsplads er optaget af en ny person[27]. Tallene ved friktionsmetoden bliver derfor væsentligt lavere end tal ved humankapitalmetoden. På baggrund af humankapitalmetoden løber de samlede udgifter op på 14,4 mia. kroner om året, hvoraf 1,1 mia. kan relateres til somatiske sygehuse og 13,3 mia. består i tabt produktion på arbejdsmarkedet. Bruger man derimod friktionsmetoden, løber de samlede udgifter op i 3 mia. kroner om året, hvoraf 1,1 mia. kroner stadig skal henføres til somatiske sygehuse, mens de resterende 1,9 mia. kroner er relateret til arbejdsmarkedet. 9 Eftersom denne undersøgelse er fra 2004 og antallet af svært overvægtige stadig er stigende, må det forventes, at tallene fra i dag er højere. 1.7 Forebyggelse og kampagner Vi har tidligere vist, at fedme og overvægt er et stigende problem i Danmark, samt at der er mange helbredmæssige- og samfundsøkonomiske risici forbundet med det. De fire KRAM- faktorer har ansvaret for 40 % af al alvorlig sygdom og tidlig død i Danmark, og WHO har beregnet, såfremt udviklingen fortsætter, vil dårlig livsstil være ansvarlig for 70 % af al sygdom i 2020[29]. Dette har ledt til forskellige tiltag fra regeringens side gennem Sundhedsstyrelsen, som har mundet ud i flere kampagner omhandlende kost og motion. Vi fokuserer her på 2 af de store kampagner; 6 om dagen, der opfordrer danskerne til at spise mere frugt og grønt, og Get moving som med fokus på børn, opfordrer til dagligt at være mere fysisk aktiv. 1.7.1 6 om dagen 6 om dagen er udarbejdet i et bredt samarbejde mellem flere råd og styrelser. 10 Kampagnen er blevet udformet med udgangspunkt i flere videnskabelige undersøgelser, som har vist, at et dagligt indtag af frugt og grønt kan nedsætte risikoen for kræft, hjertekarsygdomme, diabetes og over- vægt [30+31]. Kampagnen opfordrer danskerne til at spise 6 9 Se bilag 10.1 10 Ernæringsrådet, Forbrugerinformationen, Forskningsforeningen frugt, grønt og kartofler, Fødevaredirektoratet, Gartneribrugets Afsætningsudvalg, Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen. 14
stykker frugt og grønt om dagen hvilket svarer til omkring 600 g. Dette gælder for alle over 10 år for børn i alderen 4-10 år, er det kun 400g, da de i den alder spiser mindre[31]. Danskerne spiser i gennemsnit ca. 300 g frugt og grønt dagligt 11, som i høj grad mindsker risikoen for syg- domme eller kræft senere i livet, men ved et dagligt indtag af 600 g vil denne risiko mindskes endnu mere [5]. Sundhedsstyrelsen forudser, at procenten af dødsfald som følge af hjerte- kar- sygdomme og visse kræftformer, der i høj grad har at gøre med, hvad man spiser, vil kunne falde i takt med, at flere og flere indtager mere frugt og grønt hver dag[31]. Målet for kampagnen er altså at fordoble danskernes indtag af frugt og grønt over en 10- års periode[30]. Hele 96 % af befolkningen spiser for lidt frugt og grønt i forhold til de anbefalede 600 g 12 [30], og der skal sættes hårdt ind for at nå ind til alle. Budskabet for kampagnen sendes gennem plakater og pjecer og henvender sig til både børn og voksne. Logoet for 6 om dagen skal være genkendeligt for den danske befolkning og minde om budskabet ved synet af dette. Madskribenter, kokke og journalister opfordres til at sprede budskabet gennem aviser, ugeblade eller elektroniske medier, for at påvirke danskerne fra så mange vinkler, det nu er muligt[30]. Hjemmesiden www.6omdagen.dk har en stor andel i kampagnen, da man her eksempelvis kan finde ny information, lære mere om det at spise sundt og få tips og hjælp til en sundere hverdag. Fra 2004 til 2007 er indtaget af frugt og grønt steget fra 279 gram til 380 gram[32] og 230 af landets skoler og næsten 5000 arbejdspladser er tilmeldt en frugtordning[32]. Disse ordninger gør frugt og grønt mere tilgængeligt og selvom det daglige indtag ikke er nået helt op på 600 g, ses en tydelig stigning. Der kan dog håbes på, at tallene stiger endnu mere, og at budskabet 6 om dagen - kampagnen bliver ved med at trænge ind til flere. 1.7.2 Get moving Undersøgelser har vist, at bevægelse hos børn er vigtigt som følge af flere ting. Bevægelse fremmer børns læring og er væsentlig for deres trivsel. Børn lærer bedst gennem kroppen og ved hjælp af bevægelse. Mere bevægelse vil også hjælpe de elever, der har svært ved at sidde stille[33]. Der er ikke blot fysiske fordele ved den øgede aktivitet, men også mere selvtillid hos børnene og en bedre evne til at koncentrere sig[34]. 11 Ifølge [30] i 2001 12 Tal fra 2001 15
Fysisk aktivitet 13 kan ikke blot forebygge overvægt og fedme, fordi det er med til at forbrænde energi, da musklerne bruges, men også forebygge de mange følger, som mangel på samme kan have af alvorlige konsekvenser. Det vurderes, at mangel på fysisk aktivitet bl.a. er hovedårsagen til ca. en fjerdedel af alle bryst- og coloncancer- tilfælde. Fysisk aktivitet nedsætter også risikoen for bl.a. forhøjet blodtryk, depres- sioner, slagtilfælde og diabetes[35]. At mange børn bevæger sig for lidt sammenholdt med de mange fordele ved fysisk aktivitet og vigtigheden af samme medførte oprettelse af kampagnen Get moving fra Sundhedsstyrelsen, som skulle promovere anbefalingen om, at børn bør bevæge sig 60 minutter om dagen med moderat intensitet. Get moving motiverer til fysisk aktivitet blandt andet med forslag til anderledes aktiviteter[36]. Målgruppen er nu 11-15 årige børn og unge, idet flere undersøgelser har vist, at børn efter 12- års alderen bliver mindre fysisk aktive og tendensen er yderligere faldende jo ældre de bliver[37]. Sundhedsstyrelsen forsøger at lancere kampagnen gennem en central og lokal indsats. Ved den centrale indsats forstås promovering af kampagnen over hele landet, eksempelvis via TV- spots og hjemmeside[36]. Ved den lokale indsats samarbejder Sundhedsstyrelsen med eksterne parter, som befinder sig i lokal- området og tilbyder aktiviteter til børn og unge i den pågældende kommune[38]. Idet målgruppen er børn og unge, har Sundhedsstyrelsen valgt en tilgang, der henvender sig til børnene i stedet for forældrene. Kampagnen bruger sloganet Get moving før dine forældre får syge idéer. Med udgangspunkt i dette har Sundhedsstyrelsen udformet humoristiske TV- spots. Her ser man bl.a. en pige i puberteten, der løber rundt i et hamsterhjul, mens hendes mor står ved siden af og motiverer. Idet pigens veninder kommer forbi og overværer den pinlige situation, står det klart at pigen har bedre af selv at tage initiativ til at være fysisk aktiv, før hendes mor får syge idéer [39]. Undersøgelser viser, at børn og unge synes, at sloganet er fangende og sjovt[40]. Det lader dog ikke til, at kampagnen har en fremmende effekt, idet antallet af børn og unge, som angiver at have ændret holdning som følge af kampagnen, er faldet fra 2008 til 2009[40]. 13 Fysisk aktivitet: enhver bevidst bevægelse af og med kroppen med et energiforbrug[35]. 16
2. Problem Vores indledende problemanalyse viser, at overvægt og fedme blandt børn er et voksende problem i Danmark. Problemet består hovedsageligt i, foruden det at være en belastning for det enkelte barn, at overvægtige børn er i større risiko for at blive overvægtige som voksne. Overvægt og fedme i voksenlivet har store helbredsmæssige, og - samfundsøkonomiske konsekvenser, og derfor er det vigtigt, at barnet ikke udvikler overvægt og fedme. Fokus på området er stort, og Sundhedsstyrelsen forsøger med forskellige kampagner, herunder 6 om dagen og Get moving at bekæmpe problemet. På trods af dette er udvik- lingen fortsat stigende. 2.1 Problemformulering Hvilken sammenhæng er der mellem børns viden og holdning til sundhed (med fokus på kost og motion) og deres adfærd i forhold til dette? Hvordan afspejles børnenes viden om- og adfærd i forhold til sundhed i deres BMI? 17
3. Metode Vores projekt er opbygget ud fra Aalborg- modellen. Dette indebærer, at vi ud fra et initierende problem, fedme, via en problemanalyse finder frem til en problemformulering. Projektet afsluttes med en diskussion, hvor vi har sammenlignet vores resultater med andre landsdækkende undersøgelser med efterfølgende konklusion samt en perspektivering. Vi har gennem forskellige databaser, eksempelvis PubMed og Bibliotek.dk, fundet frem til forskelligt baggrundslitteratur, som har hjulpet os til at svare på spørgsmålene indenfor deskriptiv epidemiologi, nemlig: Hvad er problemet indenfor emnet børn og fedme? Hvor stort er problemet? Hvorfor er det et problem? For hvem er det et problem? Og hvordan har problemet udviklet sig gennem tiden? Gennem baggrundslitteraturen har vi fundet svar på disse spørgsmål og i takt med, at vi har tilegnet os mere og mere viden, har vi til sidst kunnet sammenfatte en problemformulering, der stiller to spørgsmål, som vi ikke umiddelbart har kunnet finde svaret på i baggrundslitteraturen. For at svare på disse nye spørgsmål har vi lavet en spørgeskemaundersøgelse, som skal fortælle os noget om, hvordan 5. klasses børns viden, holdning og adfærd er - i forhold til kost og motion. Vi præsenterer også analytisk epidemiologi i projektet, idet vi blandt andet berører emner som sammenhængen mellem overvægt/fedme og kost, samt individuelle- og samfundsmæssige konsekvenser af overvægt og fedme. Herudover kommer en analytisk gennemgang af vores indsamlede data fra spørge- skemaundersøgelsen. 3.1 Spørgeskemaundersøgelse 3.1.1 Metodiske overvejelser i forhold til spørgeskema, herunder spørgsmålsformulering og spørgeskemaets konstruktion Spørgeskema og Fremgangsmåde for analyse af spørgeskemaundersøgelsen kan ses i bilag 10.2 og 10.3. Vi har valgt at lave et spørgeskema, da vi ønsker at undersøge børns viden, holdning og adfærd i forhold til kost og motion. Gennem undersøgelsen mener vi at havefået indsamlet fortrinsvis kvantitative data, men under enkelte spørgsmål har børnene også givet os mere uddybende kommentarer. Det kvantitative består i et spørgeskema med lukkede og delvist lukkede spørgsmål med afkrydsnings- muligheder; hvor det er nemt at sammenligne data fra de forskellige elever. 18
Vi har valgt ikke at lave spørgeskemaerne elektronisk, da vi gerne vil ud på skolerne, som et led i en objektiv undersøgelse. På denne måde har vi kunnet se, om der var en sammenhæng mellem det enkelte barns viden og adfærd; ved at knytte den enkelte besvarelse sammen med et faktisk BMI. Vi forklarede eleverne af etiske årsager, at ingen ville få oplyst deres egen vægt. Eleverne stod derfor med ryggen til displayet på vægten, således at ingen elev så sin egen vægt. På den måde prøvede vi at undgå, at eleverne skulle føle sig pinligt berørte, hvis klassekammeraterne spurgte dem om deres vægt. Hvis eleven ønskede at kende sin vægt, foreslog vi, at eleven kunne veje sig derhjemme hos sine forældre. Af samme årsag foretog vi vejning og måling i et andet lokale end klasselokalet. I denne rapport har vi brugt Sundhedsstyrelsens anbefalinger fra kampagnen En lettere barndom, hvor vi ud fra en BMI- beregner på hjemmesiden har beregnet børnenes BMI[7]. Definitionerne for undervægt, normalvægt og overvægt for 11-12- årige ses på bilag 10.6. Angående de enkelte spørgsmål i spørgeskemaet har vi gjort os forskellige metodiske overvejelser, som har ledt til flere justeringer af spørgeskemaet. Vi begyndte med at skrive alle de spørgsmål op, som vi kunne tænke os at spørge om. Herefter forsøgte vi at kategorisere spørgsmålene for at få et bedre overblik over, hvad vi spurgte om, og hvad vi eventuelt manglede af spørgsmål. 3.1.2 Valg af population Vi ville undersøge netop 5. klasserne, da dette efter vores bedste overbevisning, er en aldersgruppe, som selv kan læse og forstå et spørgeskema. Børn i 5. klasse er til dels underlagt deres forældres vaner og eksempelvis valg af fødevarer, men de er samtidig også gamle nok til selv at have en viden og mening om, hvad de vil spise, og hvad de vil dyrke af motion. 3.1.3 Pilotundersøgelse Inden vi udleverede spørgeskemaet til eleverne, valgte vi at teste spørgeskemaet på to udenforstående 11- årige børn for at teste spørgeskemaets sværhedsgrad og tidsmæssige omfang. 19
4. Analyse af spørgeskemaundersøgelsen Vi har udført undersøgelsen på to skoler i Aalborg kommune. Den ene skole var en privatskole, hvor 32 elever deltog. Den anden skole var en kommunal folkeskole, hvor 17 elever deltog. Alle besvarelser er samlet, hvilket giver en samlet population på 49 elever. Heraf har én besvarelse ikke været brugbar, da kun første side var udfyldt. Derfor udgør vores population 48 elever i alt. 4.1 Grafisk afbildning af resultater fra spørgeskema I det følgende vil vores indsamlede resultater fra spørgeskemaundersøgelserne blive behandlet. Resultat- erne af spørgeskemaundersøgelsen er indtastet i bilag 10.5. Derudover findes en manual til oversættelse af tabelresultaterne i bilag 10.4. Fremgangsmåde for behandling af data fra spørgeskema- undersøgelsen findes i bilag 10.3. 4.1.1 Kønsfordeling 52% 48% dreng pige Figur 4: Diagrammet viser kønsfordelingen blandt den adspurgte population. Den blå del angiver antal drenge, mens den røde del angiver antal piger. Diagrammet viser, at 48 % af de adspurgte er drenge og at 52 % er piger. Dette giver en nogenlunde jævn kønsfordeling for vores undersøgelse. 20
4.1.2 Aldersfordeling 42% 58% 11- årige 12- årige Figur 5: Diagrammet viser aldersfordelingen blandt den adspurgte population. Den blå del angiver antallet af 11- årige, mens den røde del angiver antallet af 12- årige. 42 % af de adspurgte elever er 12 år, mens 58 % er 11 år. Forskellen i BMI- grænserne de to aldersgrupper imellem er meget små, men vi har alligevel taget højde for dette og brugt BMI- grænserne for begge alders- grupper. 4.1.3 Fordeling af overvægtige og normalvægtige 15% 85% overvægug normalvægug Figur 6: Diagrammet viser fordelingen af overvægtige og normalvægtige i den adspurgte population. Den blå andel angiver antallet af overvægtige og den røde andel angiver antallet af normalvægtige. Ifølge vores BMI- målinger er 85 % af eleverne normalvægtige, mens 15 % er overvægtige. Dette lægger sig tæt op af landsdækkende undersøgelser, som viser, at 15-20 % af de danske børn er overvægtige [41]. 21
4.1.4 Overvægt fordelt på køn 100% 80% 60% 40% 20% 0% 17,39% 11,54% 82,61% 88,46% dreng pige Overvæguge Normalvæguge Figur 7: Diagrammet viser fordelingen af normalvægtige og overvægtige blandt de to køn. Den blå del af søjlerne angiver hvor stor en procentdel, der er normalvægtige, mens den røde del af søjlerne angiver, hvor stor en procentdel der er overvægtige. Her ses en nogenlunde jævn fordeling af antallet af overvægtige kønnene imellem, dog med et lille overtal blandt drengene. 17,39 % af drengene er overvægtige, mens 11,54 % af pigerne er overvægtige. 4.1.5 Kendskab til kostrådet 6 om dagen 35% 65% kender kampagnen 6 om dagen kender ikke kampagnen 6 om dagen Figur 8: Diagrammet viser hvor stor en andel af eleverne der kender kostrådet 6 om dagen. Den blå andel angiver, hvor mange af eleverne, der kender kostrådet, mens den røde andel angiver, hvor mange af eleverne, der ikke kender kostrådet. Diagrammet illustrerer, at 35 % af de adspurgte elever ikke kender til kostrådet 6 om dagen, mens 65 % kender de korrekte anbefalinger. Selvom 6 om dagen er et af de officielle og meget brugte kostråd, viser det sig altså at over en tredjedel af eleverne ikke ved, hvad de præcise anbefalinger lyder på. 22
4.1.6 Kønsmæssig fordeling af kendskabet til 6 om dagen 80,00% 70,00% 60,00% 50,00% 40,00% 30,00% 20,00% 10,00% 0,00% 76,00% pige 24,00% 52,17% 47,83% dreng kender kender ikke Figur 9: Diagrammet viser kendskabet til kostrådet 6 om dagen opdelt efter køn. De blå søjler angiver, hvor stor en del af hhv. piger og drenge, der kender kostrådet, mens de røde søjler angiver hvor stor en andel af de to grupper, der ikke kender kostrådet. Grafen viser en meget markant fordeling af kendskabet til kampagnen kønnene imellem. 76,00 % af pigerne kender til kampagnen, mens kun 52,17 % af drengene kender kampagnen. Om dette skyldes manglende oplysning eller manglende interesse fra drengenes side er ikke til at sige. 4.1.7 Efterlevelse af kostrådet 6 om dagen 100,00% 88,24% 80,00% 64,52% 60,00% 40,00% 20,00% 35,48% 11,76% everlever everlever ikke 0,00% kender kender ikke Figur 10: Diagrammet viser efterlevelse af kostrådet 6 om dagen for både den gruppe, som kender kostrådet og den gruppe som ikke kender det præcise kostråd. De blå søjler viser den andel af elever, som efterlever kostrådet, og de røde søjler viser, den andel af elever som ikke efterlever kostrådet. 23
Ud af den mængde elever, som kender kostrådet 6 om dagen, ses det, at 35,48 % efterlever det i praksis. Andelen som kender kostrådet, men ikke efterlever det i praksis er 64,52 %. Ud for etiketten kender ikke afspejler den blå søjle, hvor mange af eleverne der på trods af deres manglende kendskab, alligevel spiser efter anbefalingerne. Dette viste sig at være 11,76 %. Andelen, som ikke kender kostrådet og som ikke efterlever anbefalingerne, er 88,24 %. Denne illustration viser dermed ret tydeligt, at der er langt flere af de elever, der kender til anbefalingerne, som også følger dem i praksis. Dog viser figuren også, at kendskabet til anbefalingerne langt fra medfører fuld handling derefter, da kun lidt over en tredjedel (35,48 %) af de elever, som kender anbefalingerne efterlever dem i praksis. 4.1.8 Kendskab til og efterlevelse af kostrådet 6 om dagen sammenholdt med BMI 60,00% 57,14% 50,00% 40,00% 30,00% 28,57% 24,39% 39,02% 31,71% Kender/everlever Kender ikke/everlever Kender/everlever ikke 20,00% 14,29% Kender ikke/ everlever ikke 10,00% 0,00% 0,00% overvæguge 4,88% normalvæguge Figur 11: Diagrammet viser hvor stor en andel af hhv. de overvægtige og normalvægtige, der kender og samtidig efterlever kostrådet 6 om dagen (de blå søjler), og hvor mange, der kender, men ikke efterlever kostrådet (de grønne søjler). Derudover viser diagrammet for både de overvægtige og normalvægtige, hvor mange der ikke kender kostrådet, men alligevel efterlever det (de røde søjler), og hvor mange, der ikke kender kostrådet, og heller ikke efterlever det (de lilla søjler). Det ses, at 14,29 % af de overvægtige kender og efterlever kostrådet 6 om dagen, mens det drejer sig om 24,39 % af de normalvægtige. Ingen af de overvægtige og 4,88 % af de normalvægtige efterlever kostrådet, selvom de ikke kender de præcise anbefalinger. 57,14 % af de overvægtige kender kostrådet men 24
efterlever det ikke, og det samme gælder for 39,02 % af de normalvægtige. Til sidst ses, at 28,57 % af de overvægtige og 31,71 % af de normalvægtige ikke kender kostrådet og samtidig heller ikke efterlever det. Samlet kan man se, at der er flere blandt de normalvægtige, som kender kostrådet og samtidig også efterlever det. Derudover kan man se, en generel tendens til, at mange, som kender kostrådet alligevel ikke efterlever det. Det ses dog at være klart mest udbredt blandt de overvægtige. 4.1.9 Børnenes spisevaner sammenholdt med deres vægt 100,00% 90,24% 90,00% 80,00% 75,61% 70,00% 60,00% 50,00% 40,00% 30,00% 57,14% 42,86% 42,86% 57,14% 24,39% overvæguge normalvæguge 20,00% 10,00% 9,76% 0,00% spiser morgenmad hver dag spiser ikke morgenmad hver dag spiser middagsmad hver dag spiser ikke middagsmad hver dag Figur 12: Diagrammet viser hvor stor en del af de normalvægtige og overvægtige der spiser morgenmad og middagsmad(frokost) hver dag og hvor mange, der ikke gør. De blå søjler repræsenterer de overvægtige elever, mens de røde søjler repræsenterer de normalvægtige elever. Her ses, at 90,24 % af de normalvægtige spiser morgenmad hver dag, mens 57,14 % af de overvægtige spiser morgenmad hver dag. Kun 9,76 % af de normalvægtige spiser ikke morgenmad hver dag, mens tendensen ses hos 42,86 % af de overvægtige. Derudover ses det, at 75,61 % af de normalvægtige spiser middagsmad hver dag, mens 42,86 % af de overvægtige spiser middagsmad hver dag. 24,39 % af de normalvægtige spiser ikke middagsmad hver dag, mens 57,14 % af de overvægtige ikke spiser middagsmad hver dag. Her ses det tydeligt, at størstedelen af de, der springer måltider over, er overvægtige. Særligt interessant er det at se, at det er under 10 % af de normalvægtige, der ikke spiser morgenmad hver dag, mens det nærmer sig halvdelen for de overvægtiges vedkommende. 25
4.1.10 Kendskab til 60 min om dagen 29% 71% kender kampagnen 60 min om dagen kender ikke kampagnen 60 min om dagen Figur 13: Diagrammet viser hvor stor en andel af eleverne, der kender motionsrådet 60 min om dagen. Den blå del afspejler de elever, som kender kampagnen, mens den røde del afspejler de elever, som ikke kender kampagnen. Diagrammet viser, at 29 % af børnene kender anbefalingerne, mens 71 % ikke kender de præcise an- befalinger. 4.1.11 Kønsmæssig fordeling af kendskabet til 60 min om dagen 80,00% 70,00% 60,00% 50,00% 40,00% 30,00% 20,00% 10,00% 0,00% 70,83% 69,57% 29,17% 30,43% pige dreng kender kender ikke Figur 14: Diagrammet viser kendskabet til motionsrådet 60 min. om dagen opdelt efter køn. De blå søjler angiver, hvor stor en del af hhv. piger og drenge, der kender motionsrådet, mens de røde søjler angiver, hvor stor en del af de to grupper, der ikke kender motionsrådet. 26
Denne figur viser, at der blandt de 29 %, der kender kampagnen, er en nogenlunde ligelig fordeling mellem kønnene. Blandt pigerne kender 29,17 % kampagnen, mens det blandt drengene på 30,43 %. Der ses der- med ikke nogen bemærkelsesværdig forskel i kønnenes kendskab her, som der var ved kendskabet til 6 om dagen. 4.1.12 Efterlevelse af 60 min. om dagen 80,00% 70,00% 60,00% 50,00% 40,00% 30,00% 20,00% 10,00% 0,00% 21,43% Kender 78,57% 35,29% 64,71% Kender ikke Everlever Everlever ikke Figur 15: Diagrammet viser efterlevelse af motionsrådet 60 min. om dagen for både den gruppe, som kender motionsrådet og den gruppe, som ikke kender det præcise motionsråd. De blå søjler viser den andel af elever, som efterlever motionsrådet, og de røde søjler viser den andel af elever, som ikke efterlever motionsrådet. Ud fra figuren kan man se, at der ikke er nogen sammenhæng mellem børnenes motionsmængde og deres kendskab til kampagnen. Rent faktisk viser der sig at være flere af de elever, der ikke kender de præcise anbefalinger, som efterlever dem i praksis i forhold til de elever, der kender anbefalingerne. Helt præcist er det 21,43 % af de elever, der kender anbefalingerne, som efterlever dem i praksis, mens det er 35,29 % af de elever, der ikke kender anbefalingerne, som efterlever dem i praksis. Derudover viser figuren, at der generelt er en ringe efterlevelse af rådet om, at børn skal bevæge sig 60 minutter om dagen. 27
4.1.13 Kendskab til og efterlevelse af motionsrådet 60 min om dagen sammenholdt med BMI 50,00% 45,00% 42,86% 48,78% 40,00% 35,00% 30,00% 25,00% 20,00% 15,00% 28,57% 14,29% 14,29% 26,83% 19,51% Kender/everlever Kender ikke/everlever Kender/everlever ikke Kender ikke/ everlever ikke 10,00% 5,00% 4,88% 0,00% overvæguge normalvæguge Figur 16: Diagrammet viser hvor stor en andel af hhv. de overvægtige og normalvægtige, der kender til og samtidig efterlever motionsrådet 60 min om dagen (de blå søjler), og hvor mange, der kender men ikke efterlever motionsrådet (de grønne søjler). Derudover viser den for både de overvægtige og normalvægtige, hvor mange der ikke kender motionsrådet, men alligevel efterlever det (de røde søjler), og hvor mange, der ikke kender motionsrådet og heller ikke efterlever det (de lilla søjler). Kendskabet til motionsrådet er som vist tidligere ikke ret stort, og derfor ses det, at procentdelen som kender og samtidig efterlever kostrådet generelt er lille. For de overvægtige er det 14,29 % og for de normalvægtige 4,88 %. Det ses, at 14,29 % af de overvægtige som ikke kender motionsrådet, alligevel efter- lever det, mens det gælder for hele 26,83 % af de normalvægtige. Derudover ses det, at 42,86 % af de overvægtige kender motionsrådet men alligevel ikke efterlever det, hvorimod det kun drejer sig om 19,51 % af de normalvægtige. Til sidst ses det, at næsten halvdelen (48,78 %) af de normalvægtige og 28,57 % af de overvægtige hverken kender eller efterlever motionsrådet. Samlet ses det, at det ikke er kendskabet til motionsrådet, der er afgørende for, om det efterleves i praksis. Der er en større del af overvægtige end normalvægtige, der kender motionsrådet, men alligevel ikke efterlever det. Derudover er der en større tendens blandt de normalvægtige til at efterleve motionsrådet, selvom de ikke kender de præcise anbefalinger. Dette viser, at faktorer som interesse, vilje og livsstil kan have større betydning for børnenes motionsvaner end kendskab til præcise motionsanbefalinger. 28
4.1.14 Andel af børn som gerne vil spise sundere 100% 14,29% 80% 34,15% 60% 40% 20% 85,71% 65,85% vil ikke spise sundere vil spise sundere 0% overvæguge normalvæguge Figur 17: Diagrammet viser hvor stor en andel af de normalvægtige og overvægtige, der gerne vil spise sundere. De blå dele af søjlerne afspejler den mængde i de to grupper, som gerne vil spise sundere, mens de røde dele afspejler den mængde, som ikke vil spise sundere. Grafen viser, at en stor andel af børnene rent faktisk gerne vil spise sundere. Blandt de overvægtige vil 85,71 % gerne spise sundere, mens 65,85 % af de normalvægtige gerne vil spise sundere. De fleste af de der gerne vil spise sundere, har som årsag skrevet, at sund mad smager bedst, at de gerne vil tabe sig eller blive sundere. (se bilag 10.5) 4.1.15 Andel af børn som gerne vil dyrke mere motion 100% 80% 14,29% 31,71% 60% 40% 20% 85,71% 68,29% vil ikke dyrke mere mouon vil dyrke mere mouon 0% overvæguge normavæguge Figur 18: Diagrammet viser hvor stor en andel af de normalvægtige og overvægtige, der gerne vil dyrke mere motion. De blå andele af søjlerne afspejler den mængde i de to grupper, som gerne vil dyrke mere motion, mens de røde andele afspejler den mængde, som ikke vil dyrke mere motion. 29
Grafen viser, at en stor andel af børnene gerne vil dyrke mere motion. Her har 85,71 % af de overvægtige svaret, at de også gerne vil dyrke mere motion, mens 68,29 % af de normalvægtige gerne vil dyrke mere motion. De fleste svarer, at grunden til at de gerne vil dyrke mere motion, er for at være sammen med vennerne, og fordi de synes det er sjovt. Derudover er, der en mindre del der angiver, at grunden er, at de gerne vil tabe sig og/eller leve sundere (se bilag 10.5). Sammenholder man de to sidste grafer, omhandlende ønsket om at spise sundere og dyrke mere motion, ses en generel tendens til, at børnene både gerne vil spise sundere og bevæge sig mere. Mange af de overvægtige børn svarer, at de har et ønske om at leve sundt og tabe sig. Den manglende efterlevelse i praksis viser sig (illustreret i ovenstående grafer) for kostvanernes vedkommende at stige med manglende viden omkring anbefalingerne, mens det for motionsvanerne, som tidligere nævnt, ikke har den store betydning om de kender til anbefalingerne eller ej. 4.1.16 Betydning af egen sundhed for børnene sammenlignet med deres adfærd 100,00% 87,10% 80,00% 60,00% 40,00% 20,00% 0,00% 52,94% 47,06% betyder meget at være sund 12,90% betyder ikke så meget at være sund everlever 6 om dagen everlever ikke 6 om dagen Figur 19: Diagrammet viser hvor meget sundhed betyder for børnene selv sammenlignet med, om de efter- lever rådet om 6 stykker frugt og grønt om dagen. De blå søjler afspejler den del af børnene fra hver grup- pe, som efterlever kostrådet, mens de røde søjler afspejler de elever fra hver gruppe, som ikke efterlever kostrådet. Det ses, at blandt de elever hvor sundhed betyder meget for dem, er der 52,94 % der efterlever kostrådet. 47,06 % efterlever ikke kostrådet på trods af, at det betyder meget for dem at være sunde. Derudover ses det at blandt de elever, hvor sundhed ikke betyder så meget, er der kun 12,90 %, der efter- lever kostrådet, mens 87,10 % ikke efterlever kostrådet. Samlet set viser figuren, at det klart er de børn, hvor sundhed betyder noget eller meget, der også efterlever kostrådet. Dermed kan der formodes at være en sammenhæng mellem elevernes interesse for sundhed og/eller vægt og deres adfærd i praksis. 30
5. Metodekritik 5.1 Spørgeskema 5.1.1 Objektiv undersøgelse Fordelen ved at vi valgte at tage ud på skolerne med spørgeskemaerne var, at vi så kunne knytte barnets svar på spørgeskemaet til en faktisk BMI, som vi selv målte. Ved selv at måle børnenes BMI undgik vi de informationsbias, som kunne være opstået, hvis vi havde beregnet BMI ud fra børnenes selvrapportering. For det første er det ikke sikkert, at børnene ville kende deres vægt og højde, og for det andet er det sandsynligt, at nogle børn ville skrive en anden højde og, nok især, vægt end den faktiske. Efterfølgende har vi erfaret, at vi skulle have været mere grundige med udformningen af den objektive undersøgelse. Herunder skulle vi have vurderet barnets kropsbygning. I princippet kunne vi have målt og vejet et barn, eksempelvis en eliteudøver, som grundet større muskelmasse, ville få et misvisende højt BMI. Sandsynligheden for dette er dog lille, da vi har at gøre med 5. klasses elever. Ulempen ved at tage ud på skolerne og måle BMI har været, at det er en mere tidskrævende proces, end hvis vi havde udformet spørgeskemaet elektronisk. Desuden har det været en uforudset tidskrævende faktor, at nogle skoler forlangte accept fra forældrene, før vi kunne måle BMI. Hvis vi havde haft længere tid til projektet, kunne det have været interessant at følge børnene over en længere periode. På den måde ville vi kunne undersøge, om de børn, der skriver, at de gerne vil leve sundere, rent faktisk også vil gøre det på længere sigt. 5.1.2 Population Vores population er kun på 48 børn, og dette giver os ikke de helt store muligheder for at drage dækkende konklusioner om børn og deres sundhedsvaner generelt. Vi havde et ønske om at komme ud til så mange skoler som muligt for at indsamle så mange data som muligt. Vi kontaktede 31 skoler i Aalborg Kommune, men fik kun mulighed for at komme ud på to skoler. Enkelte skoler meldte fra allerede, da vi kontaktede dem, fordi vi ville måle højde og vægt. Andre skoler meldte tilbage med besked om, at vi skulle have forældrenes tilladelse til at udføre vores undersøgelse. Selve indhentningen af den tilladelse ville tage for lang tid i forhold til længden af vores projekt, så de skoler blev desværre valgt fra. Nogle skoler måtte vi afslå, fordi deres skema først tillod, at vi kunne udføre undersøgelsen efter vores deadline. 21 skoler meldte aldrig tilbage. 31