13. juni 2013 vip Miljøstyrelsen Att.: Michel Schilling Strandgade 29 1401 København Igennem en årrække har DI påpeget behovet for en modernisering af den eksisterende miljølovgivning, som har eksisteret, og er blevet revideret gennem de sidste 30 år. Vi skal derfor kvittere for muligheden for at give vores kommentarer til det udsendte spørgeskema. Der har været fokus på lovgivningens kompleksitet i Virksomhedsudvalg I og II, hvor konkrete regler vedr. miljøgodkendelser og tilsyn er blevet forenklet. Der har imidlertid ikke hidtil været afsat tid og ressourcer til den nødvendige modernisering og forenkling af det samlede lovkompleks. Igennem arbejdet i Erhvervspanel for Grøn Omstilling, som Lars Goldschmidt, DI, var formand for, blev der etableret en enighed mellem repræsentanter for forskningsverdenen, NGO er, arbejdsmarkedets parter og virksomheder om behovet for en modernisering af den samlede miljølovgivning. Videre har der i de senere år været gennemført flere parallelle forløb, hvor der har været sat fokus på kompleksiteten i lovgivningen og administrative byrder, som forvaltningen af denne medfører. Vi må derfor opfordre til, at der samles op fra disse mange parallelle forløb, skabes et overblik over anbefalinger og forslag til forenklinger og forbedringer af lovgivningen og lader dette indgå i det videre arbejde. Vi er opmærksomme på, at den nødvendige opgave, med at modernisere miljølovgivningen, vil blive meget omfattende og det er derfor vigtigt, at der afsættes de nødvendige ressourcer til gennemførelsen af opgaven.
Vi mener det vigtige arbejde bør indledes med formulering af et kommissorium med fastlæggelse af de overordnede principper for strukturen i miljølovgivningen. Vi finder det vigtigt, at hele miljøområdet indgår i arbejdet, da virksomhedsreguleringen skal afdækkes i forhold til anden regulering. Derfor vil vi forslå, at arbejdet tager udgangspunkt i følgende principper: En højere grad af ensretning i forhold til EU- reguleringen Forenkling af lovgivningen, der kan sikre gennemskuelighed Reelle lettelser, der kan danne grundlag for en smidig åben kvalificeret og hurtig forvaltning, samt Skift fra fokus på skadesbegrænsning til at skabe bæredygtig vækst Punkt to og tre er centrale for at sikre virksomhedernes og borgernes retssikkerhed. Det sidste punkt omhandler forvaltningens rolle og hvilke mål der opsættes for fo r- valtningens miljøsagsbehandling. Perspektivet i dag er primært at forhindre uønsket aktivitet. Fremadrettet bør målet i stedet være at bidrage til at skabe aktivitet, og hjælpe virksomhederne til at kunne foretage investeringer. Besvarelse af miljøstyrelsens spørgsmål: 1. Miljøministeriets lovgivning opleves af mange som vanskelig og uoverskuelig. Er der områder, hvor der særlig er grund til at overveje forenklinger? Vi finder som udgangspunkt, at strukturen for miljølovgivningen er smuldret over årene, fordi den er knopskudt i mange forskellige retninger, hvilket gør den uoverskuelig og kompleks. Ofte er der parallelle regler, og der er en tendens til, at gammel lovgivning fastholdes, selv om der kommer ny til. Miljøbeskyttelsesloven (MBL) er en central rammelov i reguleringen af virksomh e- dernes miljøforhold, og indeholder både de overordnede principper for miljøreguleringen, og er en bemyndigelseslov. Men over årene er der tilført MBL alt for mange forskelligrettede bestemmelser, så den har mistet sin overordnede karakter f.eks.: Bemyndigelse til at indføre miljømærkeordninger Regler for pant- og retursystem for flasker m.v. Regler for håndtering og administration af elektronikaffald Miljøzoner for lastbiler og busser Efter den første MBL blev gennemført, har EU-lovgivningen udviklet sig betydeligt på miljøområdet. Vi vurderer, at EU-forordninger og -direktiver er udgangspunkt for ca. 80 pct. af den samlede danske miljølovgivning. Det er imidlertid vanskeligt at få et samlet overblik over EU-reguleringens implementering i dansk ret, da EU reglerne splittes op og indsættes i forskellige regler. 2
Denne form for implementering gør det vanskeligt at gennemskue, om der er sket en reel implementering. Da store dele implementeres i bekendtgørelser, mistes samtidig den politiske behandling af reglerne. Som bilag til dette høringssvar har vi opridset forslag til områder, hvor der kan ske ændringer. Men det skal understreges, at disse punkter ikke er en udtømmende l i- ste over, hvor der er særlig grund til at overveje forenklinger, men udpluk af eksempler. 2. Uddyb venligst årsagen til, at der er behov for forenklinger. Skyldes det reguleringernes opbygning, indholdet af reguleringerne eller en kombination af begge dele? Er der særlige udfordringer med hensyn til forståeligheden af den EU-retlige miljøregulering? Vi finder, at lovgivningen på miljøområdet igennem de sidste ca. 30 år er blevet mere og mere detailorienteret. Samtidig med denne udvikling er der i EU gennemført vigtig miljølovgivning, som er en del af den eksisterende danske lovgivning. Det betyder, at området har udviklet sig til at være meget forvaltningstungt, og dermed økonomisk belastende. Det er vanskeligt for såvel myndigheder, som for virksomheder og borgere, at have overblikket over reglerne, hvilket er et retssikkerhedsproblem. Det kan betyde, at der tabes fokus på det væsentlige i at sikre et godt miljø, og give virksomhederne rum til en bæredygtig vækst. Det er helt grundlæggende vigtigt, at der kun lovgives på væsentlige områder, og at der ikke pålægges virksomheder unødige barrierer på miljøområdet. Ved at følge strukturen i EU-miljøreguleringen, og implementere så direktivnært som muligt, vil denne danske lovgivning tage afsæt i en europæisk enighed om, hvad der er det væsentlige i miljøreguleringen. Samtidig bør der være en tilbageholdenhed med at tilføje nationale særregler. Det vil give virksomhederne en bedre konkurrencesituation i forhold til virksomheder i andre EU-lande. Udgangspunktet bør således være, at den danske lovgivning, herunder de bekendtgørelser, der udmønter loven, struktureres efter samme principper, som EUlovgivningen på området. Der henvises herudover også til besvarelsen af spørgsmål 1 og indledningen. 3. Opleves myndighedernes sagsbehandlingstider på miljøområdet som et problem? På hvilket område skulle man i givet fald først sætte ind? De ofte lange sagsbehandlingstider opleves som et problem, men ikke som det eneste forvaltningsmæssige problem. Vi mener, der skal sættes fokus på følgende forvaltningsproblemer: Tiden, der medgår til miljøsagsbehandling og herunder, om der kan fastsættes sagsbehandlingstider 3
Gennemsigtighed og forudsigelighed, for eksempel knyttet til vejledninger og forvaltningsskik Retssikkerhed for borgere og virksomheder Positivt samspil i stedet for kontrol. Alle fire temaer har linjer tilbage til den materielle lovgivning. Der er i samtlige love og bekendtgørelser forvaltningsregler, som kan variere fra område til område. Forvaltningsregler har rod i medlemslandenes egen forvaltningskulturer, men vi har også forpligtigelser i forhold til konventioner. De danske forvaltningsregler kan med fordel samles i en miljøforvaltningslov. Det vil være med til at mindske usikkerhed og tvivl om det formelle regelgrundlag og være en god anledning til at få reglerne ajourført i forhold til vores forpligtigelser. Det arbejde, der bør sættes i gang, skal således vedrøre selve moderniseringen af lovgivningen, med henblik på at danne et klart og gennemskueligt retsgrundlag for forvaltningen. 4. Bør miljømyndighederne gøre mere ud af vejledningsindsatsen? Hvor vil der i givet fald være særligt brug herfor? Hvordan gennemføres vejledningsindsatsen på den bedst mulige måde? Det er essentielt for borgernes og virksomhedernes retssikkerhed, at lovgrundlaget er klart og gennemskueligt, og at denne lovgivning danner grundlag for en effektiv, åben og smidig forvaltning. Derfor skal de problemer, som opleves, først og fremmest løses gennem en modernisering af lovgivningen. Dertil kommer de udfordringer, som knytter sig til den forvaltningskultur, der har udviklet sig lokalt over år e- ne. Forvaltningskulturen er mange steder båret af et mål om at forhindre uønsket aktivitet, frem for et mål, om at få en udvikling til at ske, hvilket er uhensigtsmæssigt. Der har over årene udviklet sig en praksis i Natur- og Miljøklagenævnet, hvor vejledningerne er blevet tillagt værdi som lovgivningen. Det vanskeliggør en smidig forvaltning af området i kommunerne, hvor der er plads til at foretage et selvstæ n- digt skøn over, hvad der er væsentligt i en konkret sag, på en konkret virksomhed, og under hensyntagen til virksomhedens placering og lokale forhold. Der bør derfor etableres overordnede retningslinjer for, hvordan vejledningerne skal udformes, og etablere en forståelse af, at vejledninger netop kun er vejledni n- ger. Vi finder således ikke, at de problemer vi oplever med en for kompliceret lovgivning kan eller skal løses igennem en øget vejledningsindsats. 5. Bør miljømyndighederne i højere grad anvende digital sagsbehandling? Uddyb venligst med konkrete eksempler, hvor digital sagsbehandling vil være særligt velegnet. 4
Det er ganske naturligt, at digitale løsninger anvendelse i sagsbehandlingen. Vi finder det blot vigtigt at være sig bevidst om, at digitaliseringen i sig selv ikke løser problemet med en for kompliceret og ugennemsigtig lovgivning. Vi anser således digitalisering som et værktøj og ikke som løsningen. Forarbejdet til en digitalisering er vigtig, så det bl.a. sikres, at der på tværs af lovgivningen anvendes de samme definitioner på begreber m.v. 6. Skal miljømyndighederne i højere grad arbejde med såkaldt objektiv sagsbehandling? [Sagsbehandlingen foregår digitalt, og afgørelser træffes af et digitalt databehandlingssystem på grundlag af nogle faste og entydige (objektive) kriterier] Det er afgørende, at sagsbehandlingen foregår kompetent og ud fra et ensartet grundlag. Et sådant kvalificeret grundlag for forvaltning vil have et fælles retsgrundlag, men der vil være rum til fleksibilitet og forskelighed. Standardisering kan være en løsning i mange tilfælde, men der skal tages konkret stilling fra aktivitetstype til aktivitetstype om standardvilkår er at foretrække. 7. Initiativer mhp. løsningen af ovennævnte problemstillinger vil kunne rejse spørgsmål i forhold til miljøbeskyttelsen. Kan det sikres, at evt. forenklinger gennemføres uden svækkelse af miljøbeskyttelse, gerne med konkrete eksempler? Det er en forudsætning for arbejdet med en modernisering og forenkling af miljølovgivningen, at det nuværende beskyttelsesniveau ikke svækkes. Vi er af den opfattelse, at en modernisering og en forenkling af miljølovgivningen ikke bare giver en bedre retssikkerhed, men også skaber rum til at fokusere på det væsentlige i miljøindsatsen og mulighed for en bæredygtig vækst for virksomhederne. Afsluttende bemærkninger Som det er Miljøstyrelsen bekendt har DI indbudt til en workshop den 27./28. juni, hvor der netop vil blive sat fokus på modernisering og forenkling af miljølovgivningen på virksomhedsområdet. Det forventes, at der på denne workshop genereres forslag til forbedringer af miljølovgivningen. Vi forventer således, at der også fremover vil være en dialog, om det videre arbejde med at modernisere og forenkle den danske miljølovgivning og, at DI inddrages som en central aktør. Med venlig hilsen Vibeke Plambeck Chefkonsulent 5
6