Nr. 1 24. årgang 2007



Relaterede dokumenter
AAB afd. 20 Ordinært Afdelingsmøde d

Referat af ORDINÆR GENERALFORSAMLING Tirsdag 16. MARTS 1999 KL I SUNDBYØSTERHALLEN

Referat - Minutes of Meeting

til Nr årgang 2008 Referat af afdelingsmødet, den Indhold i dette nummer:

Referat af ORDINÆR GENERALFORSAMLING mandag den 17. marts 2008 KL I SUNDBYØSTERHALLEN

Sådan fungerer afdelingsmødet

1. Valg af dirigent Martin Nielsen blev valgt. Mødet er rettidigt indkaldt og dagsorden godkendt.

Afholdelse af medlemsmøde kunne måske være og foregå på andre dage end tirsdag.

Referat af EKTRA ORDINÆR GENERALFORSAMLING onsdag d. 27. august 2003 KL I SUNDBYØSTERHALLEN

Afdelingsmøde i afdeling 7 Onsdag den På Motel La Tour

Ordinært afdelingsmøde. Mandag den 30. januar 2017 kl I Fælleshuset, Vesterby Torv 3, 2. sal

Referat af ORDINÆR GENERALFORSAMLING torsdag den 25. marts 2010 KL I SUNDBYØSTERHALLEN

Ordinært afdelingsmøde vedrørende budget 2018 i AKB Lundtoftegade. Tirsdag den 19. september 2017, kl

KTH startede mødet med, at byde de 3 fremmødte fra afd. 8 velkommen. KTH gennemgik kort dagsordenen.

Nr årgang Årsmøde Det ordinære årsmøde finder i år sted tirsdag den 20.maj kl. 19 på Pilegården. Reservér datoen.

Ordinær generalforsamling d. 17. april 2012 Andelsboligforeningen Ingerslev II

AFDELING NØRREBY. Referat af Afdeling/budgetmøde tirsdag den 25. januar 2005 kl

Grundejerforeningen Åstrupskrænten Bestyrelsens beretning 2000

Referat af afdelingsmøde i Lykkebo Mandag den 18. april 2016 kl. 19:00 fælleshuset

Grundejerforeningen i Lodshaven

Referat fra foreningens ordinære Generalforsamling afholdt d. 18. marts 2009

Referat fra ordinært afdelingsmøde Brøndbyparken afd. 4, Solkær og Nykær torsdag den

Årsmøde i Sporvejsfunktionærernes Boligforening SBF 1

Referat af ordinær generalforsamling

Referat af ORDINÆR GENERALFORSAMLING onsdag den 22. marts 2006 KL I SUNDBYØSTERHALLEN

Referat af Afdelings-/budgetmødet tirsdag den 29. januar 2004 kl. 19,00

REFERAT AF GENERALFORSAMLING

Referat fra generalforsamling i Andelsboligforeningen Bakkelyparken

Referat af ORDINÆR GENERALFORSAMLING tirsdag den 3. april 2012 KL i Amager Kulturpunkt Loftet

Boligforeningen i København Administrator: Almenbo a.m.b.a.

Referat af ordinær generalforsamling tirsdag d. 20. marts 2007

Referat af afdelingsmødet i afd. 40 Fredag den 20. april 2018 kl Syren Salen, Vejlby-Risskov Hallen

Referat af det ordinære afdelingsmøde i afdeling Kornvænget torsdag den 3. september 2015 kl

Referat fra beboermødet tirsdag den 9. september 2014

Referat af 21. ordinære generalforsamling 8. april 2010

Retningslinje nr. 10 til afdelingsbestyrelserne

Ordinær generalforsamling d. 22. april 2015 Andelsboligforeningen Ingerslev II

Referat af ordinær generalforsamling 18. maj 2008

REFERAT AF ORDINÆR GENERALFORSAMLING E/F SANDALSPARKEN, 3660 STENLØSE

Referat Generalforsamling i H/F Oldhøjen Søndag den 25.marts 2012 kl

Beboermøde i AB Amagerbro Tirsdag den 20. maj 2014, kl

Det gældende vedligeholdelsesreglement har du fået sammen med lejekontrakten i forbindelse med indflytningen.

Referat fra ordinær generalforsamling i Grundejerforeningen Nøddeparken onsdag den 26. februar 2014

Referat fra ekstraordinær generalforsamling tirsdag d. 13. januar 2009

Referat af afdelingsmøde den 27. september 2012

Referat fra ordinært afdelingsmøde i Martins Gård

Referat af ordinær generalforsamling for Baunevejens Grundejerforening Mandag den 24/

Generalforsamlingsreferat 2015 for Husejerforeningen Humleby (HF)afholdt den 8. marts 2016

velkommen i fsb når du flytter ind mens du bor her her kan du få hjælp hvem er fsb?

Referat af generalforsamlingen torsdag den 5. marts 2015.


Referat af generalforsamling, tirsdag den 24. november 2015.

TAB Vesterby Afdeling

Kolstrup Boligforening Referat af ordinær generalforsamling Torsdag den 08. maj 2014

Referat af Ordinær Generalforsamling

AABENRAA ALMENE BOLIGSELSKAB

Forelæggelse og godkendelse af årsregnskab

Referat af ordinært budgetmøde afdeling 22, d 19. august kl Mødet startede kl med 28 fremmødte beboere fra afd. 22.

Referat af ordinær generalforsamlingen 2017 i Birkegårdens Grundejerforening

33 beboere fra afdelingen, 29 repræsenterende husstande. Charlotte Nedergaard.

KTH startede mødet med, at byde de 2 fremmødte fra afd. 17 velkommen. KTH gennemgik kort dagsordenen.

Referat fra Avlegård Grundejerforenings ordinære generalforsamling søndag den 14. juni 2015 kl. 10:00 i Vejby Forsamlingshus

Slægtsforskerforeningen for Vordingborg og Omegn

Tilstede fra boligforeningen var direktør Kenneth Taylor Hansen (KTH), Thomas Petersen (TP), Henrik Kruse, Mette Nyholm og Britt Espensen.

Beboermøde tirsdag den 19/

Indtrykket af det nye vicevært firma er meget positivt, så vi håber, at det kommer til at holde, så forholdene bliver lidt mere stabile igen.

AAB Silkeborg Afdeling 39

Deltagere: 40 husstande, Knud Schmidt, Leif Koch, Carsten L. Hein, Hanne Juul Hansen og Anders Rong Petersen

År 2012, mandag den 29. oktober kl afholdtes ordinær generalforsamling i A/B Dybendal i Adventskirkens lokaler, Sallingvej 90, 2720 Vanløse.

Direktør Kenneth Hansen startede mødet med at byde de 20 fremmødte beboere i afd. 26 velkommen.

Referat fra ordinær generalforsamling i A/B Vigerslev Have

Skuldelev Energiselskab A.M.B.A Side 1 af 5

Til boligtagerne. Den 3. oktober 2018 JR/jw

Tilstede fra boligforeningen var direktør Kenneth Hansen (KTH) og Karina Karlsen. Fra bestyrelsen var Henrik Kruse mødt.

HORNSVED GRUNDEJERFORENING ORDINÆR GENERALFORSAMLING SØNDAG DEN

Andelsboligforeningen Tustrup

Til Grundejerforeningen Solitudes medlemmer.

Referat af ordinær generalforsamling 30. maj 2010

Referat ordinær generalforsamling. A/B Ærtevej 8-16

Referat af ordinær generalforsamling torsdag den 28. februar 2019 kl

Referat af ordinært afdelingsmøde i afdeling 134. Vibeengen 7. marts 2011

Referat af ekstraordinær generalforsamling - lørdag d. 4. september 2010, kl

AAB Silkeborg Afdeling 35

Beretningen Siden sidste år er der igen skiftet ting i husene og vedligeholdelses arbejde foregår jo hele tiden.

Referat - Minutes of Meeting

Afdelingsmøde Afdeling 6. tirsdag den 9. maj 2017

Referat af ordinær generalforsamling i A/B Blidahlund & Esperancegården

AAB Afdeling 16. Beretning Afdeling 16. april 2014

Grundejerforeningen Søndertoften

DATEA. Referat af ordinær generalforsamling

REFERAT FRA AFDELINGSMØDE I AAB KOLDING AFDELING 19, AFHOLDT DEN 5. SEPTEMBER 2018 I FÆLLESHUSET, NORGESVEJ

Referat af ordinær generalforsamling torsdag 21. marts 2013 kl i Grøndal Centret i mødelokale 1+2 på 1. sal.

Slægtshistorisk Forening Vestsjælland

Referat af AB-mødet den 6. marts 2014.

Referat af generalforsamling Onsdag den 17. november 2010 på Avedøre Skole.

Frederiksberg, 13. marts 2007 Ref.: 8061/AH/kr G E N E R A L F O R S A M L I N G S R E F E R A T. Bremensgade 30-34

Andelsboligforeningen Hampeland

Referat af ORDINÆR GENERALFORSAMLING fredag den 9. marts 2007 KL I SUNDBYØSTERHALLEN

Ordinært afdelingsmøde. Torsdag den 14. januar 2016 kl I Fælleshuset, Vesterby Torv 3, 2. sal

Referat. Generalforsamling Hf. Rosenvang. Torsdag den 6. april Energicenter Voldparken. Godkendt

Transkript:

Nr. 1 24. årgang 2007 Indhold i dette nummer: Referat fra årsmødet i maj Referat fra beboermødet i september Nyt vedrørende bolignettet Fra Brønshøjposten Sommerfesten 2006 Årsmødet 07 Hærværk Udskiftning af gaskomfurer Tagrender Kloakprojektets kontaktperson Nye beboere Redaktionensgruppen består af: Verner Bjørkelund Egevangen 7. Johanne Lund Christiansen. Tjørnevangen 26. Inge Egede, Egevangen 30 Indlæg afleveres hos Johanne Lund Christiansen Tjørnevangen 26. Eller sendes på e-mail til nyt@aab20.dk Nu er Kloakprojektet gået i gang og vi må igen leve med containere, maskiner, opgravninger og manglende parkeringspladser. Det er vilkårene ved store projekter, men samarbejdet med NCC som har fået opgaven tegner godt og de har foreløbigt været gode til at informere beboerne, bl.a ved individuelle møder med hver eneste beboer om have og kælder. Kloakprojektet er startet i de øvre vange, de vestlige og vil bevæge sig ned i de nedre vange mod parken og tage Bavnevangen på et samlet tidspunkt ind i mellem. Sideløbende kommer turen til dræn af vore kældre. Det er ALLE kældre der skal drænes, så alle kældre skal tømmes og man vil få udleveret flyttekasser til sine ting, som vil blive opmagasineret forsvarligt andetsteds, mens drænarbejdet står på. Det vil vare et år før projektet er helt færdigt, men så er vi også kommet ind i år 2008 og så har vi 85 års jubilæum, hvilket vi naturligvis vil fejre med et brag af en sommerfest, når vores vange igen er blevet pæne. Endvidere kører udskiftningen af køkkendøre stille og roligt videre. Sidste sommer var man nået halvvejs, dvs. at alle køkkendøre vest for Bavnevangen nu er udskiftet. Nu går turen videre til resten, startende med den østlige del af Egevangen. Projektet vil løbe i endnu 2 til 3 år. 1

Endnu engang kan vi konstatere at der er gået lidt lang tid mellem udgivelserne af 20-Nyt. Vi venter stadig på DIT indlæg. Til gengæld bugner bladet af informationer, og vi har også valgt at bringe et udførligt referat fra det længst forgangne årsmøde, fordi vi synes at referatet omtaler mange af de emner vi har haft til diskussion her i afdeling 20. Vi har her i redaktionen lovet os selv at for fremtiden vil vi sørge for at udkomme med et blad, så snart der foreligger et årsmødereferat fra bestyrelsen. God læselyst. Redaktionen Referat fra AAB afd. 20s årsmøde i Pilgården den 16. maj 2006 1. Valg af dirigent Thomas Borg blev valgt og konstaterede at indkaldelsen og dagsordenen til årsmødet var kommet rettidigt ud 10. april og 8. maj. Stemmeudvalget blev nedsat det blev Kim og Kim fra Egevangen 24 og Pilevangen 8. 2. Beretning fra Bestyrelsen. Bente bød velkommen til Jørn Nielsen fra afd. 47 og medlem af AABs Forretningsudvalg. Først takkede Bente for det gode samarbejde med Gårdmand Alex i det forløbne år, takkede for samarbejdet med redaktionen på 20-Nyt og takkede Inge Egede for de lokalhistoriske arrangementer i afdeling 20 samt takkede Bo Juul for hans arbejde i bestyrelsen i en årrække, da han har valgt at trække sig fra bestyrelsen. Bente fortalte at det havde været et travlt år for bestyrelsen. Der har været 5 områder som vi især har arbejdet med: Forslag om salg af boliger, Kloakprojektet, Velkomstfolder, Ændring af DVplanen i AAB, Ny kontrakt for vores Bolignet. Forslag om salg af boliger: Kort efter at man på afd. 20s årsmøde 2005 vedtog, at man ønskede bestyrelsen arbejdede videre med muligheden for salg af afd. 20, vedtog man i en afd. i Farum at man også ville sælge/købe egne boliger. I Københavns kommune er politikerne imod salg af almennyttige boliger, mens man i Farum kommune er for. Desuden har AABs repræsentantskab stemt nej til salg af AABs boliger. Derfor har BL (Boligselskabernes Landsammenslutning) i samarbejde med AAB lagt sag an mod Boligministeriet for ulovlig ekspropriation af privat ejendom det er en retssag, som kan komme til at tage tid før der kommer en afgørelse. Derfor får vi i AAB 2 afd. 20 ikke noget ud af at arbejde videre med salgsforslaget nu - lovgivning, priser, afgifter m.m. ændrer sig hele tiden så meget kan se anderledes ud til den tid! Kloakprojektet: Vi har haft mange og lange møder om kloakprojektet med firmaet Moe og Brødsgaard først for at der kunne blive lavet grundige forundersøgelser af kloakker, vandrør, vandgennemstrømning, kældrenes tilstand, drænforslag m.m. og fremover vil der løbende blive holdt møder med det firma der kommer til at udføre det omfattende projekt. Når projektet går i gang vil der blive opstillet containere, hvor beboerne kan henstille sine ting fra kælderen, mens ens kælder bliver drænet og får lagt nyt gulv og andre containere vil blive opstillet, således at man kan få lejlighed til gratis at komme af med alt det man har der - kluns/ragelse og andet man ikke har brug for mere! Ny DV-plan: I AAB vil man godt ha flere afdelinger til at spare op til forbedringer og vedligeholdelse og lægge flere penge til side pr.m2 pr år! Da Landbyggefondens penge for afd. 20s vedkommende er det 700.000 kr. om året at vi lægger der er blevet indefrosset af regeringen til bygge nye boliger for ikke længere kan bruges til forbedringer som det oprindeligt var formålet vil AAB i stedet lade DV-planen køre over 16 år i stedet for 10 år og samtidig sætte beløbet op årligt det vil komme til at betyde en pæn huslejeforhøjelse. Vi har i afd. 20 en rigtig sund økonomi udgifter og indtægter balancere flot og vi har desuden i de sidste mange år været ude og låne penge til de store omfattende men nødvendige ombygningsprojekter: døre, tage, fjervarme, badeværelser og nu kloak-projektet og betaler derfor af på disse lån. Så er det for afd. 20 helt vanvittigt OGSÅ at skulle gå og spare op, til noget vi allerede har sørget for at få! Så kan vi nemt komme til at betale dobbelt. Derfor gik Bente på talerstolen og fik forslaget stemt ned på AABs Repræsentskabsmøde her i 2005/006? IMOD Forretningsudvalget holdning! For at vi og andre sunde afdelinger ikke kommer til at betale dobbelt og evt. betale til dem der ikke sparer op eller ta r lån til de nødvendige forbedringer! AABs samlede DV-plan- forslag skal så op igen på et ekstraordinært i slutningen af juni. Velkomstfolder: På årsmødet i 2005 var der et forslag om at bestyrelsen skulle udarbejde en velkomstfolder til nye beboere ved indflytning, så man blev orienteret om stort og småt, regler og andre praktiske ting i vores afdeling foruden

vores haveorden og jubilæumshæftet Havebyen i Brønshøj. Velkomstfolderen arbejdes der stadig på. Ny kontrakt for vores bolignet: Finn Mikkelsen, der har vores bolignet som sit ansvarsområde, var på en månedlang tjenesterejse i USA, så Bente læste denne redegørelse op fra ham. Se artikel andetsteds i bladet. Nye råderetsregler: Bente redegjorde for de nye råderetsregler for almennyttigt boligbyggeri: Man kan nu optage lån til finansiering af forbedringer i boligerne på samme vilkår som private husejere lav rente m.m. Den enkelte skal ikke ud at låne som privatperson eller spare op til f. eks. et nyt køkken! Man ta r et samlet lån i afd. 20 man kan låne op til 100.000 kr. pr. lejemål forbedringerne der skal være til f. eks. køkken/gulve/udenomsfaciliteter som - skal godkendes af bestyrelsen ved lejerskift skal den nye lejer overtage lånet.(redaktionen kan oplyse, at man kan hente information på www.bl.dk) Lasse Kenborg, Pilevangen spurgte hvorfor man ikke kunne låne 100.000 kr. til kloakkerne svaret er at man kun kan låne til forbedringer mens kloakkerne er almen vedligeholdelse. Og Landbyggefondens har vi ikke længere mulighed for at bruge, selv om vi indbetaler mange penge. Kommentarer til beretningen: Jane Kaimer, genbo til butikken, anmodede om at vi ventede med at stille storskrald ud til aftenen før R98 kom og hentede for at affaldet ikke skulle spredes af børn og andre overalt i området. Thomas Borg henviste til udhængsskabet med datoerne for storskrald. Lone Spliid, Tjørnevangen ville gerne at bestyrelsen gjorde noget aktivt for at gå videre med salg af boligerne Formand Bente henviste til at man ikke kunne få noget ud af at arbejde videre, så længe BL-AAB-Farum-retssagen kørte. Tusse Weidlich, Tjørnevangen mente at vi på nuværende tidspunkt slet ikke kan tage stilling køb/salg af egne boliger, når vi ikke har noget reelt økonomisk at forholde os til, konsekvenser m.m. Verner Bjørkelund fra 20-Nyt takkede for det gode samarbejde med bestyrelsen og opfordrede alle beboerne til at skrive i 20-Nyt, så vi kunne få et spændende blad 20-Nyts mail-adresse er nyt@aab20.dk. Henning Foss, klagede over anvisningsretten at hver 3. beboer vi får i afd. 20 er anvist af kommunen Bente svarede at anvisningsretten gælder overalt i AAB og i resten af landets almennyttige boligselskaber. Anvisningsretten skyldes bl.a. at mange af grundene vi bor på i AAB er kommunens og at kommunen i sin tid har givet tilskud til byggeriet til gengæld har kommunen så betinget sig ret til at anvise trængende lejere. AAB undersøgte en gang hvad det ville koste at købe alle AABs grunde og det løb op i så mange millioner kroner at det ikke kunne lade sig gøre. Verner Bjørkelund, Egevangen mente at det var ærgerligt at man nu skulle betale 25 øre i opkaldsafgift internt i afd. 20 (taletiden er stadig gratis), men Bente forklarede at bestyrelsen havde set på flere forskellige bolignets-udbyderes tilbud og GN-Bolignets tilbud var det absolut bedste og billigste. Desuden havde GN-Bolignet været hurtige de 2 gange i de forløbne år det havde været nødvendigt at rykke ud for at ordne et nedbrud på nettet! 3

3. Årsregnskab for 2005 - Ved kasserer Jan Samuel I forlængelse af formandens beretning er det så regnskabet for 2005 som i nøgne tal er et udtryk for afd. 20 s aktiviteter i året der er gået. Selve regnskabet er revideret af revisionsinstituttet og underskrevet den 21. marts 2006. Påtegningen er ren dvs. uden forbehold. Året 2005 startede positivt og endte positivt idet året startede uden stigning i boligafgiften og vi sluttede året med et overskud på 277.000 kr, hvilket kan ses på s1. konto 140. Afdeling 20 s realiserede indtægter udgjorde kr. 8. 517.000 kr. og samtidig udgjorde de realiserede udgifter 8.240.000 kr., hvilket giver ovenstående overskud. 3 poster udgør 2/3 af de samlede udgifter nemlig: ejendomsskat 1.794.000 kr, Vedligeholdelse 1.8000.000 kr. og Ydelser på forbedringer (vores lån) på 1.940.000 kr. Ejendomsskatten konto 106 udgør 21 % af de samlede udgifter den er steget voldsomt de seneste par år hvert lejemål betaler 12.000 kr. om året i ejendomsskat. Vandafgiften udgør 7,5 % af de samlede udgifter og den kunne vi alle være med til at nedsætte ved vores sunde fornuft og i erkendelse af de knappe ressourcer som vores grundvand udgør. Imidlertid har der i 2005 været et vanvittigt overforbrug af vand, idet forbruget er steget fra 15.650 m3 i 2004 til 20.8000 m3 i 2005 dvs. en stigning på 5000 m3, svarende til 172.000 kr i 2006 priser. Forbruget ved gennemsnitlig 2 personer i hvert lejemål svarer til 1857 liter pr. døgn, mens gennemsnittet i andre lejemål er 1387 liter pr. døgn Københavns Kommune vil gerne ned på 110 liter pr. døgn. Alex og Jan har kigget på vandforbruget og det fordeler sig på 4 af vores vandmålere i bebyggelsen men der kan ikke findes en forklaring, det ser ikke ud til at der er brud på nogen vandledninger. Vi skylder 21 millioner kr. i afdelingen afdrag på ydelser til de forbedringer vi har fået. Hvad angår vedligeholdelsen, skal alle afdelinger ved årets udgang have 45 kr. pr. m2 stående ved årets udgang og det har vi. Det er dette kronebeløb pr. m2 som AABs Forretningsudvalg ville sætte OP på det sidste Repræsentantskabsmøde som Bente fik forhindret! 4) Budget for år 2007 Ved kasserer Jan Samuel Vandforbruget i afd. 20 får desværre stor indflydelse på budgettet og desuden sætter kommunen liter-prisen op en stigning på 12 % fik vi 4 1.1.2005, da Københavns Vand og Københavns Energi blev lagt sammen og vi kan nok også regne med en forhøjelse i 2006! Så der bliver en varslet huslejeforhøjelse på 3 % i 2006. Kurt, Bavnevangen, spurgte om pengene til kloak-renoveringen er med i dette budget det er det ikke. Vi vedtog kloakprojektet tidligere på året i 2005, som vil give os en huslejeforhøjelse på 20 % - som skal betales af et lån der vil løbe over 30 år! Per Kaimer, Bavnevangen spurgte til om man var i gang med at indhente priser på både rigtige rør OG strømpeforing det er man! Verner Bjørkelund, Egevangen,ville vide hvornår man fik nye kælderdøre. Svaret var at når vi blev færdige med at skifte alle køkkendørene, ville turen komme til kælderdørene. Man regner med at blive færdige med køkkendørene i 2008 hvis alt går efter planen. I år skulle alle i bebyggelsen som bor vest for Bavnevangen gerne ha fået ny køkkendør og så starter vi med alle boligerne der ligger på østsiden ned mod parken i år 2007! Indkomne forslag a) Indretning af lejlighed i den gamle butik, adressen Bavnevangen 26 Bente fortalte at dels var der kommet nye regler for praksis omkring istandsættelse af lokaler til lejligheder,og dels havde det af tidsmæssige og økonomiske årsager ikke været muligt at komme med et realistisk forslag. Så forslaget kommer op til efteråret samtidig med et orienteringsmøde om kloakkerne. b) Installation af individuelle vandmålere i forbindelse med kloakrenovering. Stillet af Pernille Erikstrup, Ellevangen 10 Pernille sagde at Jan Samuels indlæg om vores store vandforbrug/vandspild talte for sig selv og var argument nok og Jan svarede at forslaget ikke kunne være timet bedre, da vi alligevel skulle ha VVS-folk til at arbejde med kloak og rør i forbindelse med det store kloak-projekt! Kim, Pilevangen foreslog at vi uddelte Københavns Kommunes Vand-spareråd til alle husstande eller skrev dem i 20 NYT. Lene Hansen, Pilevangen spurgte om hun som lejer i etagebyggeriet, hvor der ER installeret vandmålere, både betaler for eget vand OG for det fælles - svaret er nej - etagebyggeriets vandmålere måler det kun det varme vand (energiforbruget), lige som man i de enkelt rækkehuse har målere der måler varmtvandsforbruget!. Jan kunne fortælle at det kostede 172.000 kr. at opsætte vandmålere i 33 lejligheder, men det var

fordi at forslaget som blev besluttet på årsmødet ønskede 3 vandmålere i hvert lejemål og at måling af koldt og varmt vand skulle adskilles! De vandmålere vi sætter op nu bliver 1 stk pr. lejemål og så får vi oven i købet tilskud til det fra Københavns Kommune (kun mulighed frem til år 2010!) Forslaget blev vedtaget 40 stemte for, 6 stemte imod (Vi var 52 stemmeberettigede i alt) c) Forslag om, at vigtige økonomiske og ejendomsmæssige beslutninger skal vedtages at et flertal af lejerne ved en urafstemning. Forslagstiller Johnny Engstrøm, Pilevangen 14 Forslaget afvises på baggrund af AABs nye vedtægter i 24 stk. 3, 4 og 5: Stk. 3. Medlemsmødets beslutninger træffes på grundlag af almindelig stemmeflertal blandt de tilstedeværende stemmeberettigede. Hver bolig har en stemme. Stk. 4. Stemmeretten udøves af andelshaveren personligt, og kun såfremt denne ikke stemmer, kan ægtefæller eller hermed ligestillet person afgive sin stemme. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt. Stk. 5. Medlemsmødet kan beslutte, at den endelige afgørelse af emner, der er til behandling på medlemsmødet, skal træffes ved efterfølgende urafstemning blandt afdelingens andelshavere og lejere af boliger, hvor hver bolig har 1 stemme. Når forslag har været undergivet urafstemning, kan ny urafstemning om samme forslag først finde sted efter afholdelse af ordinært medlemsmøde. I AAB ønsker man et aktivt medlemsdemokrati, hvor det er dem der deltager i møderne, hører på argumenterne for og imod et forslag, der også stemmer og ta r beslutningerne. AABs vedtægter blev ændret i 2004, så det lille hæfte med vedtægter som man en gang fik udleveret gælder ikke længere. De nye vedtægter blev sendt ud til alle beboere fra Havnegade for et par år siden samtidig med den årlige AAB-avis! d) Differentieret husleje afskaffes hurtigst muligt og senest den 31. 12.2006 således alle betaler den samme kvadratmeterpris for samme type bolig. Forslagsstillere: Elsebeth Thorlak og Thomas Borg Mogensen, Tjørnevangen 28 Begrundelse: Københavns Kommune har i flere år ikke tilladt differentieret husleje. Det giver en skævhed i huslejen, som IKKE er bestemt af boligens standard, men alene af det tidspunkt lejeren er flyttet ind. Når der pt. er forhøjet husleje for f. eks. forhøjet køkken, er denne husleje uendelig. 5 F. eks. er den normale afskrivning for et nyt køkken 10 år, men den forhøjede husleje fortsætter, selv om at det er mere en tyve år siden at det ny køkken blev sat op. Den forhøjede husleje har været begrundet i forbedringer i den enkelte bolig som giver beboeren en større brugsværdi. Når huslejen stiger procentvis på grund af kollektive forbedringer i afdelingen som f. eks. kloakprojektet stiger huslejen også som en procentdel af forhøjelsen, og beboerne med forhøjet husleje kommer til at betale en større andel af de kollektive forbedringer! Elsebeth fremlagde forslaget og sagde at det var vigtigt at få afgjort INDEN kloak-projektet og Thomas supplerede med at sige stop ulykken nu! Jan Samuel fortalte at der var en stor forskel på m2-prisen for det dyreste lejemål, som betaler 751 kr. pr. m2 - til det billigste lejemål der betaler 547 kr. m2. Gennemsnitshuslejen ligger på 644 kr. pr. m2. i afd. 20. Elsebeth forslog at man i det mindste besluttede at afskrivning på et køkken kun kunne tage 10 år! Bente fortalte at både bestyrelsen og AAB Havnegade var klar over problematikken, for der er også andre afdelinger der har denne differentierede husleje og man arbejder på sagen sammen med Københavns Kommune, men de arbejder desværre ret langsomt! Så vi kan ikke bare stemme om det og så udligne huslejen den 31.12.2006. Bente fortalte at der en gang i 80 erne kom en lov der kunne skabe boligforbedringer på denne måde ikke bare til køkkener, men også til bad og centralvarmeanlæg. Det der nu er skal gøres er, at Københavns Kommunes Tilsynsmyndighed nu skal ind og vurdere det enkelte lejemål men sagen er meget kompliceret fordi man på et tidspunkt også har arbejdet med balanceleje for f.eks. fuld/halv kælder (og kældrene er MEGET forskellige i afd. 20), herlighedsværdi som udsigt m.m. og det er noget der ta r tid. Bente fortæller at en anden ting er, at huslejeforhøjelsen aldrig har været sendt til huslejenævnet! Jane Kaimer,Bavnevangen var bekymret for at huslejeudligningen ville betyde for dem der havde den billige husleje når de samtidig skulle stige 20 % i forbindelse med Kloakprojektet og Henning Foss supplerede med at de havde selv betalt deres køkken og ikke havde fået noget i den forbindelse og for dem var det uretfærdigt at de skulle stige fordi vi andre skulle ha huslejenedsættelse, hvortil Thomas Borg svarede at han var da glad for at han havde betalt til fællesskabet i alle de forløbne år!

Bente sluttede med at sige, at huslejeudligningen slet ikke var noget vi kunne beslutte selv eller stemme om det var et påbud vi fik fra Københavns Kommune og det skulle bare følges når kommunens folk fik gjort huslejeberegningerne færdige! e) Efter afslutningen af renovering af kloakker markeres tydelige parkeringsfelter i Vangene. Forslagsstillere. Thomas Borg og Elsebeth Thorlak Forslagsstillerne begrundede det med at vi pga. mange biler og uhensigtsmæssig parkering forhindrer udrykningskøretøjer at komme frem som beskrevet i sidste nummer af 20 Nyt hvor en ambulance og transport af en person på båre ikke kunne komme helt frem i Egevangen. Bente foreslog at vi afventede til hele kloakprojektet var færdigt, for der skal graves op m.m. faktisk det eneste sociale samlingspunkt i bebyggelsen! Henning Foss foreslog som et mæglingsforslag, at Alex låste bænken op og ned! Jes, Bavnevangen sagde at de unge var farlige for de havde smidt en rigtig bombe i hans postkasse, men sagen var blevet overgivet til politiet og de havde ikke fundet nogen beviser på at det var dem eller andre beboere. En anden fortalte at de også havde smadret udhængsskabet, men det var faktisk en voksen mand og ikke de unge! Forslaget kom til afstemning og blev ved taget med 24 for og 10 imod resten undlod at stemme. Desuden henstilles til at man KUN parkerer i den ene side i Egevangen og Pilevangen og IKKE holder i anden position heller ikke for en kort visit! Det er kun i Tjørnevangen at man må parkere i begge sider! Reglerne for parkering kommer til at stå i Velkomstfolderen og så må man sørge for at orientere sine gæster om disse regler! Forslaget blev trukket. f) Forslag om fjernelse af bænk foran kontor pga. støjgener. Forslagsstillere Jean og Mette Smedegaard, Tjørnevangen 15 Jean begrundede forslaget med at der havde været så meget larm omkring bænken sidste sommer med unge der holdt til der og som også kørte knallert-race i Bavnevangen det var generende når man havde åbent vindue eller sad i haven. Grethe, Tjørnevangen supplerede med at hun kunne fra sin have høre alt hvad de unge snakkede om Der var andre der var fortalere for at bænken blev, for det er den eneste bænk vi har i bebyggelsen byggeriet er født med den og foruden børn og unge der bruger den, er der også en del ældre der bruger den - foruden Alex i pausen, hvor han får gode snakke med beboerne det er 6 Forslag om at få en timer i meddelelsesskabet, så lyset slukkes automatisk kl. 21.00 Forslagsstillere Jean og Mette Smedegaard, Tjørnevangen 15 Forslaget var begrundet i den samme støj fra de samme unge mennesker og at det var blevet set at man reparerede sin knallert i lyset fra udhængsskabet! Verner og andre mente at det var for ringe at man ikke kunne gå en aftentur og se om der var vigtige meddelelser i udhængsskabet som f. eks. et hus til leje i afd. 20 (den for mange vigtigste information i udhængsskabet), hvortil nogen svarede at man kunne ta en lommelygte med på sin aftentur. Man syntes at det ville være for dyrt med en timer, så forslaget kom til at hedde: Sluk lyset i udhængsskabet! Forslaget blev vedtaget med 11 stemmer for og 9 stemmer imod 6) Valg Jan Samuel blev genvalgt som kasserer, Finn Mikkelsen blev genvalgt som bestyrelsesmedlem, Inge Egede Andersen blev genvalgt som bestyrelsesmedlem og Kim Richardt blev nyvalgt som bestyrelsesmedlem. Inge Egede blev valgt som suppleant til Repræsentantskabet. Referent Inge Egede Andersen/Bestyrelsen

Beboermøde den 27.9. 2006 Der var 53 stemmeberettigede til mødet. 1. Kloakprojektet Forarbejdet til kloakprojektet vil foregå i oktoberdecember måned og selve gravearbejdet vil starte op i 2007. Der vil blive orienteret skriftligt i de enkelte vange og der vil blive afholdt møder i de enkelte haver med beboerne inden man går i gang, så man ved hvor ens have bliver gravet op og hvor maskinerne skal køre igennem. Der vil være mulighed for telefonkontakt til en beboerrådgiver i entreprenørfirmaet, for at få svar på uafklarede spørgsmål. Vi har fået 3 tilbud på rør-delen. Henholdsvis 10 mill. kr, 12 mill. kr. og 16 mill. kr. Man vil strømpefore hvor det er mest hensigtsmæssigt og grave op og lægge nye rør, hvor det er mest hensigtsmæssigt. Københavns Energi skal trykmåle på vandføringer i 5 halve vange, hvor vandtrykket virker lavt. Derefter vil man gå ind og reparere eventuelle brud. 2. Installering af vandmålere. Der var mange der var skeptiske over for forslaget, der ville betyde at vandmålerne kom til at koste 15.353 kr. pr. stk! Ville det nedsatte vandforbrug virkelig give den besparelse der betød at det ville være en økonomisk gevinst måske en huslejenedsættelse på 5% som tilhængere var inde på. Men fakta er at vi har et højt og meget stigende vandforbrug i afd. 20. ( I 2004 brugte vi 16.208 m3 vand og i 2005 brugte vi 20.000 m3). Kim Richardt foreslog at vi lavede en vandsparekampagne i 3 måneder f. ex. Men hvis vi får repareret hullerne i vores vandrør burde det give en besparelse. Forslaget faldt, for 12 stemte for og 37 stemte imod. 3. Indretning af lejlighed i den gamle butik i Bavnevangen Forslaget om indretning af lejlighed var blevet stillet af beboere på årsmødet den 16.5 uden økonomisk overslag, så nu blev forslaget genfremsat med økonomisk overslag fra AAB Havnegade. Modstanderne af forslaget ønskede ikke at miste butikslokalet, fordi det er her man opbevarer borde, stole, porcelæn, tombolating m.m. som vi bruger til afdeling 20s sociale arrangementer som sommerfester, loppemarkeder og andre tiltag. Tilhængerne af forslaget syntes det var synd at det stod tomt. Modstanderne advarede også mod at en lejlighed til en pris der var dobbelt så høj som andre boliger i afd. 20 ville blive en gennemgangslejlighed, en adgangsbillet til afd. 20, hvor ventelisterne nu er så lange, at det er AABmedlemmer med nummer omkring 50.000 der får en bolig her. Efter nogen diskussion gik vi over til afstemningen. Forslaget faldt, da 6 stemte for og 32 stemte imod. Referent: Inge Egede Andersen/Bestyrelsen Nyt vedrørende vores bolignet: Ved årsmødet i april blev der givet kort status vedrørende vores bolignet, idet Finn Mikkelsen, som ikke kunne være til stede, havde skrevet en redegørelse som blev læst op. Det fremgik heraf at bestyrelsen havde genforhandlet kontrakten med vores udbyder, GN Bolignet. For internettets vedkommende blev det aftalt at der snarest skulle installeres udstyr, der kunne fordele båndbredden ligeligt, endvidere skulle afdelingens samlede båndbredde øges til enten 6Mb/s eller 8 Mb/s, mod en merbetaling på enten 20kr. eller 40 kr. pr. bruger. Båndbredden kan i øvrigt genforhandles løbende. Endvidere indebærer den nye kontrakt en mere moderne telefoncentral, som kan fjernstyres fra GN. Desværre vi denne omlægning betyde at vi ikke længere kan anvende lokalnumrene til at ringe internt i afdelingen. Når centralen er installeret, skal vi alt anvende de officielle numre og betale en opkaldsafgift på 25 øre, men minutpri- 7

sen vil stadig være 0 internt i afdelingen. Hvis man bruger centralens telefonsvarerservice, vil det ligeledes koste 25 øre i opkaldsafgift. Hvad angår TV, indebærer kontraktfornyelsen ingen ændringer, da det er TDC der leverer TV. Bestyrelsen afventer udviklingen vedrørende digitalt TV. I skrivende stund oplyser Finn, at Group Network har meddelt at deres ombygning af vores bolignet nu er tilendebragt. Man har udstyret anlægget med en "trafikfordeler" der sørger for at alle brugere får lige meget båndbredde. Den samlede båndbredde vil snarest blive øget til 6Mb/s med afregning begyndende fra næste kvartal (1/4), hvor den månedlige afgift vil stige til 129 kr.. Forandringen af telefoncentralen finder sted inden for næste måned, og indtil da kan vi stadig benytte de gamle numre. Finn fortsætter: Den båndbredde vi har til rådighed er ok, så længe vi blot vil surfe lidt på internettet og hente hjemmesider ned. Hvis vi ønsker at hente film eller spille store komplicerede onlinespil, kniber det nok med hastigheden af vores system. Det eneste jeg kan anbefale for kunder der stiller sådanne krav er at få et abonnement hos en anden udbyder der kan garantere f. eks. 2-4 eller måske 8 Mb. Det vil dog blive væsentligt dyrere end den fællesaftale vi har her i afdelingen. Det skal lige nævnes at der er mulighed for at teste systemets hastighed på forskellige hjemmesider f.eks. TDC s. Her findes et menupunkt der hedder "test hastighed". Her vil man få forskellige resultater alt efter på hvilket tidspunkt af døgnet man forsøger sig. Normalt får jeg hastigheder på op til 2 Mb på tidspunkter ved lav trafik, men jeg oplever også at hastigheden falder til bare 256 Kb på andre tidspunkter. Hvis man oplever meget ringe funktionalitet på sit system, er man velkommen til at melde det til kontoret. Vi vil så lade Group Network undersøge sagen, og de vil så kunne fejlsøge og finde årsagen til sådanne problemer. Johanne Lund Christiansen 8 Artikel sakset fra forsiden af Brønshøj- Posten den 4 maj 2006. Skrevet af en tidligere beboer i afd. 20 Kaare Vissing. De smukke karrygule rækkehuse på Bavnevangen, Ellevangen, Pilevangen, Tjørnevangen og Egevangen har der været skrevet meget om og holdt foredrag om de seneste år med udgangspunkt i 80-året i 2003 for deres opførelse. Nævnte år udkom arkitekt Erik Bays smukke bog Havebyen i Brønshøj, som lokaliteten kaldes, og heri beskrives husenes særprægede arkitektur og deres skaber Niels Gothenborg. Edel Glistrup og andre der boede i Den engelske Haveby i dennes første år, har fortalt erindringer fra denne tid, og lokalhistorikeren Asger Fog, der selv som dreng boede et par år i havebyen har sat sine erindringer ind i en større sammenhæng. Endelig har bibliotekar Inge Egede Andersen der er bestyrelsesmedlem i AABs afd. 20, som er beboelsens mere administrative navn, forsket i og fortalt om husenes historie. Og hun har især hvad fotos angår ydet en stor indsats, hvad angår opsporing, bevarelse og formidling. Men et er at læse og få fortalt om det enestående byggeri, noget andet er at se selve stedet. Dette benyttede godt et halvt hundrede interesserede lejligheden til, da Brønshøj Museums Venner i samarbejde med AAB afd. 20 inviterede på guidet tur i området søndag eftermiddag den 23. april. Først gik man halvt rundt om Louisehullet, hvis område engang hørte til afdelingen og derpå gik man tur mellem husene og var inde og se lokalet der engang rummede badeanstalten, en af baghaverne, en af lejlighederne, lokalet hvor der engang var forretning og kontoret. Og ind imellem fortalte så Asger Fog, Erik Bay og Inge Egede Andersen om den arkitektur og historie, der knyttede sig til det sete. En god og givtig eftermiddag og en hyggelig start på foråret.

Sommerfesten 2006. Det var en regnfuld dag den 18. august at 70 mennesker naboer mødtes til morgenkaffe i festteltet i Tjørnevangen. Men stemningen var god og efter kaffen tog lokalhistoriker Asger Fog os med på rundvisning i Havebyen. Første stop var butikken, som i gamle dage var et bageri der leverede bagerbrød til Brugsen oppe på hjørnet at Bavnevangen og Frederikssundsvej. Næste stop var rullekælderen under kontoret, hvor vi fik demonstreret hvordan kvinder og børn i gamle dage rullede tøjet efter vask og tørring. Derefter gik turen ned i parken, hvor Asger fortalte om de lege man legede den gang og lossepladsen man legede på der gav ham lus. Han fortalte også anekdoten om den danske pige Louise, der druknede sig i søen, fordi hendes kæreste en svensk soldat blev dræbt under stormen på København i 1650 erne. Deraf tilnavnet Louisehullet. Flødebollemaskine forklædt som Hugo blev flittigt brugt og ballon-ahmed lavede ballondyr til alle børn og barnlige voksne. Vi fortsatte i badeanstalten som lå i kælderen Egevangen 4 og man kunne stadig se de flisebesatte vægge og angivelse af hvor brusere og karbade havde stået. Kvinderne havde badedag om fredagen, mændene om lørdagene og prisen var 75 øre i 1930erne. Til sidst gik vi op og så et af vaskehusene oppe på stien, hvor gruekedlerne stod og kvinderne vaskede tøj på de grå gammeldags vaskebræt. Da vi kom tilbage i Tjørnevangen åbnede tombolaen til glæde for mange børn og voksne. 9 Børnene arrangerede loppemarked, hvor de solgte og byttede legetøj og tøj og pyntegenstande. Kl. 17.00 stod den kinesiske buffet fra Fu Yui klar i butikken, så de 110 gæster kunne bare tag for sig af retterne der var rigeligt med lækre retter og der blev nok til natmad også. Teddy underholdt med sine smukke sange og spillede guitar og stemningen var så høj at det var svært at overdøve publikum. Kl. 19.00 gik Lisbet Frisenette på scenen med sit band og det varede ikke længe før dansegulvet var fyldt. De sang og spillede rock og pop så hele teltet svingede. Mange sagde i løbet af aftenen at det var dog den bedste fest vi havde haft i vores boligforening. Vi var nødt til at få et ekstra sæt, for folk ville simpelt-

hen ikke af dansegulvet så sådan blev det og stemningen var bare vildt høj. Så tak til Lisbet og hendes band for at de bare fyrede den af den aften! Men musik måtte vi ha mere af, så beboerne gik hjem og hentede guitar, tromme, tamburin og skeer og så gik den helt store fælles-jam i gang, hvor folk sang med så teltet blafrede og nogen igen kom på dansegulvet nu i den anden ende af teltet en uforglemmelig aften, der først slutte ved 2-3 tiden Tak til alle jer der kom og især tak til jer der hjalp med at sætte telt og tombola op, stod i baren, ryddede op, tog opvasken og pillede det hele ned igen dagen efter. Det er en fornøjelse at arrangere og holde fest, når festen bliver så vellykket og når der er så mange hjælpende hænder. Inge Egede Andersen/Bestyrelsen om rørene kan klare det tryk der er i den ny gas. Så beboere i afdeling 20 der ikke har fået registreret deres gaskomfur, skal henvende sig til Københavns Energi på tlf. nr. 33 95 20 07 hurtigst muligt. Her kan man blive vejledt i hvordan man skal forholde sig. Man kan få 2.000 kr. i tilskud til et nyt gaskomfur hvis man henvender sig i god tid. Men hvis man ikke får sit gaskomfur registreret, risikerer man at der bliver lukket for gassen den 1.juni 2007. Inge Egede/Bestyrelsen Kloakprojektets kontaktperson. Firmaet der overvåger kloakprojektet har indsat en person til at varetage kontakten med os beboere. Hvis vi har noget at spørge om vedrørende projektet, er vi velkomne til at kontakte Anja C. Højen på e-mail tjoernevangen@moe.dk eller på telefonnummer 25400148. Hun vil senere få tildelt en fast kontortid, men på nuværende tidspunkt er den ikke fastsat. redaktionen Nye beboere i afdeling 20 Jan Rosberg Bavnevangen 27 Jørgen Nielsen Tjørnevangen 14 Nelly Larsen Egevangen 2.2 Vi byder de nye beboere velkomne i afdelingen. Redaktionen Årsmødet 07 finder sted den 10.maj Reservér datoen. Hærværk mod biler i vangene. Der er i sommer/efterår foregået hærværk mod 5 biler i Pilevangen, Bavnevangen og Tjørnevangen. Forbipasserende, som måske har været på vej ned i parken har ridset bilerne i lakken med en skruetrækker eller nøgle. Så vi henstiller til at vi som gode naboer holder øje med hvordan folk færdes, for reparationerne har været dyre for bilejerne. Inge Egede Andersen/Bestyrelsen Gaskomfurer skal udskiftes. Alle gaskomfurer fra før 1972 i Københavns Kommune skal udskiftes inden 1. juni 2007, hvor vi overgår til Bygas2. Alle med gaskomfur skal derfor have registreret sit gaskomfur, så man ved 10 Tagrender. Det omskiftelige vejr i lille afdeling 20 er nu blevet en kendsgerning. Blæsten og regnen kom hertil med en større styrke end tidligere. Vores kloakanlæg er under renovering, vores kældre bliver drænet for vand og samtidig bliver der støbt nyt gulv. Det er så her læseren kan tænke at nu kan der da ikke gøres mere men.. vand i kældrene kan komme fra tilstoppede tagrender. På nedfaldsstammen findes der en renseklap, den skal man åbne så blade og andet kan tages ud. Det kan faktisk forhindre vand i din kælder!!!!!!!!!!! Hilsen Verner Bjørkelund