Virksomheder tøver med import af byggematerialer

Analysebrev nr. 1/2008 baggrund og analyse fra Dansk Byggeri danskbyggeri.dk/barometer Virksomheder tøver med import af byggematerialer Mangel på byggematerialer var en flaskehals for byggeprojekter i 2007. Byggeri blev forsinket, og virksomheder takkede nej til opgaver, fordi de ikke kunne få fat i materialer. Der var ellers materialer nok, hvis virksomhederne så sig om på de udenlandske markeder. Det gjorde et fåtal de resterende var usikre på reglerne og hang fast i de vante handelsmønstre Der har været tryk på kedlerne i byggeriet de seneste år. Opgaverne er strømmet ind hos landets bygge- og anlægsvirksomheder, og det har medført flaskehalse. Blandt andet har materialeproducenterne haft svært ved at følge med de mange ordrer. I et nyt Europa med et indre marked for blandt andet varer bør det være nærliggende for den udførende virksomhed at overveje, om de ønskede materialer kan skaffes hurtigere hos en anden leverandør uden for landets grænser. Men noget tyder på, at der netop er grænser for, hvor langt virksomhederne vil gå for at skaffe byggematerialer. Få vælger import Det indre marked har vist sig meget mere effektivt, når flaskehalsen har handlet om mangel på arbejdskraft. Her har virksomhederne i høj grad kigget ud over landets grænser, når de skulle rekruttere nye medarbejdere. Det er velkendt, at byggeriet i høj grad er kommet igennem opsvinget via massiv rekruttering af udenlandsk arbejdskraft. Denne løsning er langt fra blevet kopieret i forsøget på at skaffe byggematerialer. En undersøgelse foretaget for Barometer viser, at kun 8 af de udførende virksomheder har erfaring med import af byggematerialer. Illustration: Jørgen Stamp, IllustrationsBureauet BOLIGMARKEDET VENDER I 2009 De seneste 18 måneder har ikke været nogen dans på roser for boligejere. Men er det blot en krusning på overfladen, før de gode tider vender tilbage. Barometer diagnosticerer her boligmarkedets psykologi og kommer med bud på, hvad der skal til, for at optimismen vender tilbage. 2 Side 4 HÅNDVÆRKERTILFREDSHED IGEN-IGEN Endnu en undersøgelse dokumenterer, at der hersker udbredt tilfredshed med håndværkernes arbejde blandt privatkunderne. Den nyeste undersøgelse viser, at af kunderne erklærer sig tilfredse eller meget tilfredse med det arbejde, de har fået udført hos en byggevirksomhed. 2 Side 7

baggrund og analyse fra Dansk Byggeri byggematerialer 70 60 40 30 20 10 0 UDFØRENDE VIRKSOMHEDERS ANGIVELSE AF, OM DE HAR IMPORTERET BYGGEMATERIALER 7,7 Ja Kilde: Barometer og Dansk Byggeri 92,3 Det kan undre. For de virksomheder, som har erfaring med at importere, er alle tilfredse med leveringstid, materialernes kvalitet, pris og dokumentation for kvalitet. I alt angiver 75, at det er nemt at importere, og at de også i fremtiden vil overveje import af byggematerialer. De store går forrest Virksomhederne med erfaring i import af byggematerialer er spredt over hele landet. Men fælles for dem er, at der er tale om relativt store virksomheder. Det kommer ikke bag på Bjørn IMPORT/EKSPORT Lykke Jensen, direktør AF BYGGEMATERIALER hos Teknologisk FRA Institut: - 2000-2006, De store virksomheder INDEKSERET har LØBENDE organisationen PRISER til at kunne håndtere (INDEKS indkøb ÅR 2000=) fra udlandet. De små handler hos lokale tømmerhandlere. 170 Her er de vant til at købe deres varer, de har normalt en rabataftale, og købssituationen er nem og 160 uformel. De har Eksport ikke noget incitament for at gøre det på 1 andre måder. Import 140 Dertil kommer, ifølge Bjørn Lykke Jensen, erfaringen. Hvor de 130 store virksomheder længe har benyttet sig af muligheden for 120 at tjene penge ved at købe billige byggematerialer i større mængder, så har de små virksomheder slet ikke samme mulighed for storkøb. Han er dog ikke i tvivl om, at langt flere virksomheder med fordel kan importere: - Mange mellemstore virksomheder har potentialet til at importere. 2000 2001 Men de 2002 gør det 2003 ikke. 2004 De oplever, 2005at der 2006 er Byggevareinfo.dk Nej Erhvervs- og Byggestyrelsens hjemmeside byggevareinfo.dk samler information om, hvordan man importerer og eksporter byggematerialer samt informerer om love, regler og standarder på området. Håndværkere og entreprenører kan stille spørgsmål enten direkte på hjemmesiden eller via en telefonservice. en større risiko forbundet med at handle uden for landets grænser, og at de dermed er på usikker grund. Traditioner blokerer Men selv små og mellemstore virksomheder har faktisk været hurtige til at vende blikket til udlandet, når de skulle rekruttere nye medarbejdere. I løbet af de seneste år er der ansat omkring 17 18.000 udenlandske medarbejdere i den danske bygge- og anlægsbranche. Det var i starten administrativt besværligt at hyre specielt de østeuropæiske medarbejdere, men virksomhederne er alligevel hoppet med på vognen. Forskellen mellem at importere hænder og byggematerialer fra udlandet kan skyldes traditioner. Der har eksempelvis altid været et større eller mindre flow af arbejdskraft på tværs af grænserne, og mange danske håndværkere har gennem årene også selv taget turen til Tyskland, Norge eller Sverige. Derimod har markedet for de udførende byggevirksomheders byggematerialer hidtil været et udpræget hjemmemarked. - De sidste 15-20 år har det ikke været et problem at skaffe byggematerialer, så det er en helt ny situation. Virksomhederne er ikke vant til knaphed på byggematerialer og ved derfor ikke, hvordan de skal håndtere indkøb fra udlandet, siger Jesper Ditlev, teknisk direktør hos DBI (Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut). DBI deltager i det danske og internationale norm- og standardiseringsarbejde inden for brand- og sikringsteknik. Nye spilleregler Jesper Ditlev er enig i, at mellemstore og store virksomheder med fordel kan importere. Men virksomhederne har brug for rådgivning for at komme i gang. For når man som virksomhed køber ind i udlandet, er der pludselig nogle andre spilleregler, som træder i kraft. Ud over barrierer i form af brud med de vante handelsmønstre: Vi har altid handlet med danske leverandører de ved, hvad vi har brug for, så er der også andre barrierer på spil, forklarer kontorchef Bjarke Steen Johansen fra Erhvervsog Byggestyrelsen. Bjarke Steen Johansen er formand for Branchepanelet for Byggevarer, der blev oprettet i marts 2007 med det formål at nedbryde barrierer for import og eksport af byggevarer. Branchepanelet for Byggevarer Branchepanelet for Byggevarer skal bistå Erhvervs- og Byggestyrelsen med at nedbryde barrierer for import og eksport af byggevarer og sikre, at handlen med byggevarer sker på et marked, hvor konkurrencen er fair. Medlemmer af Branchepanelet for Byggevarer: Dansk Byggeri, BI, Håndværksrådet, TEKNIQ, Danske Ark, FRI, TUN og Bygherreforeningen.

Dansk byggeri Analysebrev nr. 1/2008 UDFØRENDE VIRKSOMHEDERS ANGIVELSE AF, - Der OM er for DE eksempel HAR IMPORTERET forskellige BYGGEMATERIALER mærkningsregler. Selv om en byggevare er CE-mærket, lever den ikke nødvendigvis op til kravene i det danske bygningsreglement. Det kan gøre det svært for virksomhederne at gennemskue, hvornår de frit kan bruge det udenlandske produkt, 92,3 og hvornår det er ulovligt. 70 60 Disse barrierer er dog overkommelige, mener Bjarke Steen Johansen, og de står ikke mål med de ulemper, der er ved kun 40 at fokusere på hjemmemarkedet nemlig forsinkelser og højere priser. 30 For at hjælpe virksomhederne på vej har Erhvervs- og 20 Byggestyrelsen oprettet 7,7 hjemmesiden byggevareinfo.dk, som 10 samler information om, hvordan man importerer og eksporter byggematerialer, Ja og hvor man også informerer Nej om love, 0 regler og standarder på området. Stigning i import og eksport Når alt dette er konstateret tyder noget dog på, at virksomhederne så småt er begyndt at tænke internationalt også når det gælder byggematerialer. Selvom det kun er en beskeden andel af virksomhederne i undersøgelsen, som har forsøgt sig med at importere byggematerialer, viser tal fra Danmarks Statistik, at importen af byggematerialer steg markant i 2006. Den kraftige efterspørgsel på byggematerialer har således haft en effekt. 170 160 1 140 130 120 IMPORT/EKSPORT AF BYGGEMATERIALER FRA 2000-2006, INDEKSERET LØBENDE PRISER (INDEKS ÅR 2000=) 2000 2001 Eksport Import 2002 Kilde: Danmarks Statistik og Barometer 2003 2004 2005 2006 Anm.: Figuren viser en indekseret udvikling af værdien af import/eksport af Varer af jern og stål til anvendelse i bygge- og anlægsvirksomhed og Forskellige færdigvarer til anvendelse i bygge- og anlægsvirksomhed, opgjort i løbende priser. Samtidig har netop den danske byggematerialeindustri længe haft godt fat i eksportmarkeder. Rift om byggematerialerne har tilmed ikke kun været et dansk fænomen, og de danske materialeproducenter har derfor haft gode vilkår for at eksportere til udlandet. I løbet af de seneste tre år er eksporten af byggematerialer steget med 35, og hele 40 af materialeproducenterne angiver i undersøgelsen, at de eksporterer deres varer. For de fleste eksporterende virksomheder er det forholdsvis gnidningsfrit at eksportere. Kun 14 oplever barrierer for eksporten. Her er det især krav om dokumentation og opfyldelse af nationale krav, som er en sten på vejen for virksomhederne. Turbo på CE-mærkning Den markant øgede import og eksport, vi har oplevet fra 2005 til 2007, blev også hjulpet godt på vej af det europæiske standardiseringsarbejde. Jo flere standarder der er for byggematerialer, jo nemmere er det at handle over grænserne. Og de sidste to år er der sket rigtig meget på CE-mærkningsområdet. For nogle af de eftertragtede byggevarer som for eksempel mursten og træ var CE-mærkningen kun så småt ved at blive påbegyndt i januar 2005. I november 2007 har flere af områderne næsten gennemført hele CE- mærkningsprocessen. Der arbejdes frem imod, at CE-mærkning kommer til at omfatte i alt ca. 600 harmoniserede produktstandarder. Omkring halvdelen af disse er nu offentliggjort, og CE-mærkning er krævet for mere end en tredjedel af byggevarerne. Om undersøgelsen Undersøgelsen består af to dele. Den ene er gennemført blandt Dansk Byggeris materialeproducerende medlemmer og kortlægger deres erfaring med eksport. Besvarelserne repræsenterer 22 af den samlede lønsum blandt Dansk Byggeris byggematerialeproducerende virksomheder. Den anden undersøgelse er gennemført blandt Dansk Byggeris udførende bygge- og anlægsvirksomheder, som er blevet spurgt om deres erfaring med import af byggematerialer. Besvarelserne stammer fra virksomheder, som tilsammen repræsenterer 8 af den samlede lønsum blandt de udførende byggevirksomheder.

baggrund og analyse fra Dansk Byggeri boligmarkedet DANSK BYGGERI MENER Langsom udvikling af det europæiske byggevaremarked Af direktør Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Det europæiske marked for byggevarer har lange udsigter. Nationale krav forhindrer fortsat den frie bevægelighed, og særlig Tyskland er slem til at holde udenlandske produkter ude med nationale krav om afprøvning. Det tog mere end 10 år før det første byggemateriale blev CE-mærket og fik rejsepas til alle lande i EU. Det var cement, som blev CE-mærket i år 2000. Siden da er fulgt mere end 460 af de i alt 600 produktstandarder, der skal være med til at skabe et europæisk marked for byggevarer. En ting er langsommelighed - værre er det, at ikke alle EU-lande er indstillet på at åbne deres grænser og sikre den frie handel med byggevarer over landegrænserne. Hertil kommer, at CE-mærket er implementeret forskelligt i de enkelte EU-lande. For eksempel benytter Sverige og England CE-mærket på en anden måde, end vi gør her i Danmark. Og på det store tyske marked stortrives protektionisme. Byggevarer skal nemlig for at finde vej til de tyske byggepladser igennem prøvninger fastlagt i de enkelte delstater. Unægtelig en barriere for at få etableret et stort og velfungerende marked i Europa. EU-kommissionen har for at imødegå protektionistisk adfærd varslet, at byggevaredirektivet søges ophøjet til en forordning, der ikke kan fraviges i de enkelte medlemslande. Et fornuftigt skridt, der dog først forventes at få effekt om tre til fire år, når forordningen har været den lange vej gennem EU-systemet. Der er således behov for fortsat politisk tryk, så vi kan få fjernet barriererne for byggevarernes frie bevægelighed, og særligt den tyske protektionisme er et problem for de danske byggevareproducenter, der gerne vil afsætte deres produkter på dette store og interessante marked. Det er derimod positivt, at Danmark med raske skridt implementerer de europæiske regler. Det vil styrke det danske byggeerhverv, der får bedre og bedre muligheder, når det gælder såvel import som eksport af byggevarer. Boligmarkedet vender (måske) i 2009 Nogle betegner det sure og nervøse boligmarked de seneste 18 måneder som en krusning på overfladen, inden markedet vender tilbage til sit gamle jeg. Andre er mere pessimistiske og forventer, at der vil gå længere tid, før de gode tider vender tilbage. Det handler i høj grad om psykologi, og Barometer diagnosticerer her markedspsykologien på boligmarkedet. Hvornår bliver patienten rask, og hvad skal der til, for at optimismen vender tilbage? En mere og mere sur stemning har sneget sig ind på det danske boligmarked siden efteråret 2006. Status for 2007 angiver en nogen anden stemning, end vi har været vant til i de foregående år. Priserne på ejerlejligheder er faldet i 2007, og priserne på parcelhuse og rækkehuse holder kun lige akkurat trit med de generelle prisstigninger i økonomien - forbrugerprisudviklingen. I visse dele af landet - især uden for de største byer - er der eksempler på, at priserne fortsat stiger pænt, mens prisfaldende har været betydelige i andre dele af landet - specielt i hovedstadsområdet og i Østjylland. Hvis man leder efter positive signaler i den nuværende situation, må det være, at økonomer og vismænd trods alt er begyndt at afsøge horisonten for tegn på, at den gode stemning vil vende tilbage. Optimismen er ikke stor i den retning, når det gælder indeværende år, da alle, som Barometer har talt med, er enige om, at den lave aktivitet på ejendomsmarkedet vil fortsætte i 2008. Til gengæld spores der en vis optimisme i forhold til 2009, hvor med økonomernes række af forudsætninger der er forventninger om, at boligmarkedet atter vil vende. Stimulering og saltvandsindsprøjtninger Men hvad var det egentlig, som gik galt og bragte boligmarkedet i den nuværende situation? - I en årrække frem mod 2006 oplevede vi en ganske gunstig prisudvikling på det danske boligmarked. Grundlæggende skabte den positive fundamentale konjunkturudvikling, kombineret med et fornuftigt - endda oftest stimulerende niveau for finansieringsrenten - grundlag for en stigning i boligpriserne, forklarer cheføkonom i Nordea, Helge Pedersen.

Dansk byggeri Analysebrev nr. 1/2008 Men boligpriserne fik ifølge Helge Pedersen fra 2001 oven i hatten flere saltvandsindsprøjtninger fra politisk side. - Vi fik indkomstskattelettelserne fra regeringen i 2004, og nok af endnu større betydning muligheden for at låntage afdragsfrie realkreditlån i 2003. Herefter steg boligpriserne med nærmest raketfart i visse dele af landet. Især i hovedstads- og Århus-området steg boligpriserne i den efterfølgende periode nærmest eksplosivt, mens store dele af provinsen haltede efter. - Nu er der kommet en del større usikkerhed og en negativ undertone på boligmarkedet. Det er næppe unaturligt, at det er hovedstadsområdet og de øvrige områder med de hidtil største stigninger, der må holde for med største prismæssige korrektioner i den forbindelse, konstatere cheføkonomen. Antal handler versus prisudvikling Den usikkerhed og negative undertone på boligmarkedet, som Helge Pedersen her refererer til, fremgår ganske tydeligt af Realkreditrådets løbende statistikker for udviklingen i antallet af ejendomshandler og prisudviklingen på boligmarkedet. Realkreditrådet har endnu ikke offentliggjort statistik for 4. kvartal 2007, men det vil ikke ændre på det forhold, at året som helhed vil byde på det laveste niveau for bolighandler i 12 år. Af hosstående figur, som viser udviklingen i antallet af bolighandler (parcelhus, rækkehuse og ejerlejligheder) og den gennemsnitlige kvadratmeterpris på boliger i perioden 1995 2007, ses det tydeligt, at aktiviteten på boligmarkedet dalede betydeligt i 2007. Samme figur viser også, at antallet af handler på boligmarkedet steg betydeligt, efter de afdragsfrie lån gjorde deres indtog, nemlig fra lidt over 53.000 handler i 2003 til knap 68.000 handler i 2005, hvor antallet af handler toppede. Det er en stigning på ca. 15.000 enheder eller mere end 25 på bare to år. I samme periode og helt frem til 2006 steg kvadratmeterprisen på boliger med knap 20 om året i gennemsnit. Boligmarkedets depression Fra efteråret 2006 vendte markedet. Her begyndte den negative stemning at brede sig, og det ser nu ud til, at 2007 vil sætte bundrekord med kun ca. 47.000 handlede boliger. En ganske markant ændring i markedsforholdende over en periode på bare to år. Det kan nu også konstateres, at den stigende kurve for prisudvikling pr. kvadratmeter er knækket i løbet af 2007. Samtidig er liggetiden for boliger til salg gennemsnitlig steget med 40 til dage fra december 2006 til december 2007. Det viser Realkreditrådets opgørelser fra december 2007. Cheføkonom John Madsen i Nykredit pointerer, at den indeværende prisjustering på boligmarkedet i høj grad er en konsekvens og reaktion på de eksplosive prisstigninger på boliger, der optrådte visse steder af landet. - Vi oplever derfor en nedadgående prisjustering i de områder af landet, hvor prisstigningerne hidtil var højest, mens priserne faktisk stadig kan stige i de dele af landet, hvor boligbyrden er lav, som dele af Jylland og på Fyn. Vi oplever nu en udligning af boligbyrden mellem landsdelene, men det lægger en negativ undertone for hele stemningen på boligmarkedet, fortæller John Madsen. UDVIKLING I HUSHANDLER OG KVMPRIS PÅ BOLIGMARKEDET 1995-2007 3 Kvmpris Antal hushandler 70.000 Prisindeks for kvmpris (2000=) 300 2 200 1 Indførelse af afdragsfrie lån 65.000 60.000 55.000.000 45.000 Hushandler 0 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 40.000 Kilde: Realkreditrådet og Barometer Note 1: Kurven over udviklingen i kvmpriser for gennemførte bolighandler er baseret på Realkreditrådets tal, som er indekseret og deflateret med udviklingen i nettoprisindekset. Note 2: Kvmpris og antal bolighandler for 4. kvartal 2007 er estimeret som et gennemsnit af udviklingen i de 3 foregående kvartaler i kalenderåret.

baggrund og analyse fra Dansk Byggeri boligmarkedet Med andre ord en ganske uvant følelse for de danske boligejere og de mange aktører, der opererer på det danske boligmarked, som for eksempel ejendomsmæglere, banker og realkreditinstitutioner, byggevirksomheder m.fl. Den gode stemning er ødelagt, og efter en meget lang periode på over 12 år, hvor boligpriserne som minimum altid er steget med mere end den årlige inflationsrate - i nogle perioder med tocifret procentsatser om året - er det gået op for samtlige aktører, at festen på boligmarkedet nu er afløst af en mildest talt mat stemning. På udkig efter den gode stemning Det ser ud til, at vi skal leve med den matte stemning en rum tid endnu. Der kommer med andre ord ikke gang i bolighandlerne i indeværende år, og spørgsmålet er derfor nu, hvor stor en nedadgående korrektion det i givet fald vil give på ejendomspriserne. Som det også fremgår af figuren (Udvikling i hushandler og kvm-priser på boligmarkedet 1995-2007), er det før gået sådan, at markante fald i aktiviteten målt på antal handler ikke har påvirket prisudviklingen på boliger markant. Fra 1998 til 2001 faldt antallet af bolighandler således fra knap 65.000 til knap 52.000 eller ca. 20, uden at det gav knæk på stigningskurven for kvadratmeterpriser. De eksperter, som Barometer har talt med, er enige om en fortsat negativ undertone på boligmarkedet i 2008, og de hælder samtidig til en fortsat behersket nedadgående priskorrektion i de områder, hvor boligpriserne tidligere er steget mest, nemlig hovedstads- og Århus-området. John Madsen, Nykredit, mener, at perioden med prisjustering vil fortsætte en tid endnu - formentlig frem til sidst i 2008. Når vi kommer over på den anden side, når priserne har fundet deres nye leje, skal vi nok i de kommende år forvente mere afdæmpede prisstigninger. Stærk økonomi giver blød landing Økonomerne er også enige om, at ejerlejlighederne fortsat vil blive hårdest ramt af markedsudviklingen. Når det er sagt, lægger de op til en såkaldt blød landing på boligmarkedet i de kommende år og hæfter sig ved den stærke danske økonomi med pæn reallønsfremgang, skattelettelser, lav ledighed og høj jobsikkerhed og kun begrænset risiko for yderligere rentestigninger. Alene bedømt på den baggrund er der enighed om, at der ikke er noget kollaps på vej - med mindre, der sker noget dramatisk i den internationale økonomi, og her holder alle naturligvis især øje med udviklingen i USA. Økonom Tore Damgaard Stramer fra Realkredit Danmark ser ikke noget lys for boligejerne før i 2009. - Vi lægger op til en blød landing på det danske boligmarked, og jeg ser tidligst en mere positiv udvikling generelt i løbet af 2009. Indtil da forventer vi at se prisfald på parcelhuse i hovedstadsområdet og Midtjylland i første halvdel af 2008. Men herefter kan prisudviklingen på parcelhuse måske langsomt blive styrket på landsplan. Tore Damgaard Stramer ser lidt større usikkerhed på markedet for ejerlejligheder, som har været hårdest ramt i 2007: - Som da de markante prisstigninger på ejerlejligheder burde være ophørt for et par år siden, forventer vi en ganske stor træghed, når markedet skal have vendt den nuværende negative trend. En væsentlig stigning i antallet af handlede ejerlejligheder kræver dog, at priserne finder et rimeligt leje, og at køberne igen tror på en stabilisering af priserne. 1. En ændret markedspsykologi. Forventningerne til fortsatte Fem hovedfaktorer for den negative stemning på det danske boligmarked prisstigninger er forsvundet. Det sætter køberne på standby med en forventning om, at det ikke bliver dyrere at købe om en måned end i dag, måske snarere tværtimod. Endvidere betyder den ændrede markedspsykologi, at mange boliger opkøbt i spekulations/investeringsøjemed bliver sat til salg. 2. En ændret kreditpolitik fra banker og realkreditinstitutioner. Usikkerheden og bekymringen på boligmarkedet de seneste 18 måneder samt kreditkrisen, der springer ud af USA, har ændret kreditvilligheden hos bankerne og realkreditinstitutionerne. Det seneste år har det betydet, at langt flere boligejere får nej til at købe et nyt eller andet hus, før det gamle er solgt. Dette skaber automatisk en ophobning af boliger til salg og øger udbudet. Der er faktisk mange, der gerne vil købe et andet og dyrere hus, men det gamle skal først sælges. 3. Renten er steget. Det er blevet dyrere at låne til finansiering af boligkøb over de seneste 18 måneder. Medmindre kredit- krisen i USA eskalerer, er der ikke udsigt til rentefald de første 12 måneder i Euroområdet. Med det øjeblikkelige underliggende prispres pga. prisstigningerne på energi og fødevarer ser mange eksperter faktisk snarere risikoen for et stigende renteniveau for mest nærliggende. 4. En større tilgang af nye boliger. Siden 2002 er nybyggeriet af boliger steget markant og har ligget på det højeste niveau siden erne. Der er således blevet bygget over.000 nye boliger over de seneste 4 år. Hvilket også har øget udbudet af boliger til salg. 5. Saltvandsindsprøjtningen fra indførelsen af afdragsfrie lån ebber ud. Indførelsen af afdragsfrie lån i 2003 gav en saltvandsindsprøjtning til boligmarkedet, da det blev muligt for mange at kunne sidde i boliger til en månedlig ydelse, de ellers ikke kunne have klaret økonomisk. Efter tre til fire år med markante prisstigninger er det vurderingen, at effekten af afdragsfrie lån er ved at ebbe ud af markedet.

Dansk byggeri Analysebrev nr. 1/2008 Ikke tilbage på samme niveau Cheføkonom Helge Pedersen vil helst ikke spå om, hvornår en egentlig vending til en mere positiv stemning indtræffer. Dertil finder han for mange ubekendte faktorer, der skal afklares i den kommende tid, men han forudser til gengæld, at når vi engang ser en vending i markedet, så vil det være med langt mere beherskede prisstigninger, end det vi så i perioden 2003 til 2006. - Teoretisk set bør boligpriserne i bund og grund med små udsving følge den demografiske udvikling og udviklingen i befolkningens købekraft, såfremt markedet ikke påvirkes at omstændigheder udefra, som for eksempel politiske initiativer. Vi ved, at de markante stigninger i boligpriserne i årene op til 2007 skyldtes gunstige økonomiske omstændigheder kombineret med den politiske beslutning om skattelettelser i 2004 og afdragsfrie lån i 2003. Disse initiativer øgede befolkningens købekraft på boligmarkedet, og boligpriserne reagerede selvsagt med stigninger. Når boligmarkedet vender, vil det formentlig være med mere beherskede prisstigninger, med mindre nye politiske initiativer øger købekraften, slutter Helge Pedersen. Dansk Byggeri offentliggør primo februar 2008 sin konjunkturanalyse. Her vil samme melodi lyde, nemlig at boligmarkedet vil ligge med en negativ undertone i 2008, og at der først i 2009 er basis for en mere positiv undertone. Ny analyse bekræfter tilfredshed med håndværkere Endnu en undersøgelse dokumenterer, at der er tilfredshed med håndværkernes arbejde blandt privatkunderne. Den nyeste undersøgelse viser, at af kunderne erklærer sig tilfredse eller meget tilfredse med det arbejde, de har fået udført hos en byggevirksomhed. Undersøgelsen blev foretaget som reaktion på en Barometer-undersøgelse, som gav et næsten lige så positivt resultat. Voldsomt overraskende. Sådan lød reaktionen fra adm. direktør Ulrik Heilmann fra Bolius, Boligejernes Videncenter, da Epinion i en undersøgelse for Barometer (se nr. 3/2006) kunne konstatere, at 87 af kunderne var tilfredse med det arbejde, som de havde fået udført hos en håndværker. Også Barometer lancerede dengang resultatet som overraskende, da de positive resultater står i grel modsætning til de historier om byggesjusk og slendrian, der ofte præsenteres i medierne. Det er nemt at forvisse sig om, at disse historier fylder meget i medierne, og at håndværkernes image af samme årsag ofte bedømmes - udokumenteret - som særdeles blakket. Både kvalitet og relation Men nu viser så endnu en undersøgelse samme positive resultat. af de boligejere, der har benyttet håndværkere inden for de seneste seks måneder, er tilfredse eller meget tilfredse med kvaliteten af det udførte håndværk. Undersøgelsen er gennemført af Public Affairs Group og Synovate Vilstrup for Realdania. Samtidig viser undersøgelsen, at 84 af boligejerne var tilfredse eller meget tilfredse med relationen til håndværker- TRE ANALYSER OM HÅNDVÆRKERTILFREDSHED MV. Kvaliteten af håndværket Service / relation Anbefaling 70 12 12 88 87 6 70 19 10 84 70 14 86 12 82 60 60 60 2002 2006 2007 2002 2006 2007 2002 2006 2007 Utilfreds eller meget utilfreds Tilfreds eller meget tilfreds med det udførte håndværk Utilfreds eller meget utilfreds Tilfreds eller meget tilfreds med service / relation Sandsynligvis ikke eller helt sikkert ikke Vil sandsynligvis eller helt sikkert anbefale håndværkeren til andre Kilde: Ziirsen (2002), Epinion (2006) og Public Affair Group (2007) Tallene dækker alene respondenter, der har haft besøg af håndværkere. Svarmuligheder som ved ikke, hverken eller og måske er sorteret fra. Derfor summerer tallene ikke alle til.

baggrund og analyse fra Dansk Byggeri håndværkertilfredshed ne, f.eks. håndværkernes evne til at forstå kundens ønsker, samarbejde med andre bygge- og håndværksvirksomheder, informere kunden undervejs og optræde hensynsfuldt i kundens hjem. 82 af kunderne var endog så tilfredse, at de ville benytte den samme håndværksvirksomhed igen eller anbefale den til andre. Og det er der faktisk heller ikke noget nyt i. I tråd med tidligere undersøgelser Allerede i 2002 konstaterede Ziirsen Research i en undersøgelse for Byggeriets Arbejdsgivere, at 88 af kunderne var tilfredse eller meget tilfredse med det udførte håndværk, og at 86 ville anbefale deres håndværker til andre. Og i 2006 kunne Epinion som nævnt bekræfte resultatet i en undersøgelse for Barometer. Alle undersøgelser har alene fokuseret på de kunder, som rent faktisk har haft besøg af en håndværker og altså har gjort sig deres egne erfaringer. Og det tegner altså et ganske andet billede end de skrækhistorier, som serveres i medierne og ved middagsbordene. Det er her værd at bemærke, at alle undersøgelser om tilfredshed med kvalitet og service ligger stabilt på et højt niveau. Public Affairs Group, som har stået for den seneste undersøgelse, har også vurderet uoverensstemmelse mellem forestillingerne om håndværkerstanden og de faktiske realiteter - ikke kun i befolkningen og mediebilledet. Sagen er jo, at tre store undersøgelser i træk kan dokumentere, at tilfredsheden med kvalitet og service er i top. Enkeltstående negative eksempler Trods de positive resultater vidner omfanget af utilfredse kunder om, at der er plads til forbedring af både kvalitet og service. Ikke kun af hensyn til kunderne, men også fordi det ifølge Public Affairs Group er de få negative historier, der fylder uforholdsmæssigt meget i medierne og er med til at give hele branchen det dårlige rygte. - Der er næppe tvivl om, at det er blandt denne del af boligejerne, at hovedparten af de negative historier udspringer, og som vedvarende cirkulerer både i medier og presse og derved giver liv til og forstærker bygge- og håndværksvirksomhedernes negative image og omdømme, hedder det i rapporten. Samme mønster ser man i øvrigt ifølge Public Affairs Group i undersøgelser af ældreplejen og sygehusvæsenet, hvor den dokumenterede tilfredshed blandt patienter og pårørende overskygges af mediernes fokus på enkeltstående, negative eksempler. Grobund for negative beretninger Mens tilfredse kunder og dygtigt håndværk således kan skabe ambassadører, der vil anbefale virksomheden til andre, giver eksemplerne på dårligt håndværk og dårlig service tilsvarende negativ omtale. Word of Mouth hedder fænomenet i markedsførings-termer. Professor i virksomhedskommunikation Anne-Marie Søderberg, Copenhagen Business School, bekræfter mønsteret: - Når det går galt i forholdet mellem håndværker og kunde, har det undertiden store omkostninger både økonomisk og på et personligt plan. Hvis en tilbygning ikke kan tages i brug til aftalt tid, eller hvis et byggeprojekt bliver langt dyrere end pristilbuddet, skaber det forståeligt nok irritation. Sådanne oplevelser kan skabe grobund for negative beretninger om, at man ikke kan have tillid til danske håndværkere, sagde Anne-Marie Søderberg således i forbindelse med Barometers egen analyse af håndværkertilfredshed. Søderberg slog samtidig fast, at det først og fremmest er op til branchen og virksomhederne selv at forbedre det dårlige image. Om undersøgelsen 2 Public Affairs Group har for Realdania gennemført en undersøgelse af relationen mellem privatkunder og byggevirksomheder. 2 Undersøgelsen består af et forstudie af et antal klagesager i Byggeriets Ankenævn, en række fokusgrupper, en kvantitativ undersøgelse blandt 1041 respondenter og et feltstudie hos udvalgte virksomheder. 2 Rapporten Professionalisering af relationerne mellem byggevirksomheder og deres privatkunder kan findes på www.realdania.dk og www.danskbyggeri.dk/barometer. 2 Imageundersøgelsen, som Epinion gennemførte for Barometer i 2006 findes på www.danskbyggeri.dk/barometer. Læs Barometer online på danskbyggeri.dk/barometer Her findes baggrundsartikler og analyser samt tidligere Barometeranalyser. Barometer Erhvervspolitisk analysebrev Ansvarshavende: Anders Hundahl Redaktør: Mogens Hjelm Analyseredaktion: Louise Pihl, Henrik Stig Sørensen og Lene Jægerslund Analyser: Maria Hyldahl og Henrik Stig Sørensen Redaktionelle medarbejdere: Mette Schmidt og Anja Binderup Udgivet af Dansk Byggeri Postboks 2125, 1015 København K Tlf. 72 16 00 00 e-mail: info@danskbyggeri.dk Grafisk opsætning: MONTAGEbureauet ApS Tryk: Kailow Graphic A/S Oplag: 1.0 ISSN 11-6328 ISSN (online) 11-6336