Bachelorprøve Pædagoguddannelsen i Viborg Prøvetermin: Sommer 2012 Titel Titel (på engelsk) Et barns udvikling i omsorgssvigt A child's development in neglect Gruppenr. 19 Anslag 73.335 Vejleder Studerende Lars Urban Sabrina Tagsen Skovrider og Hold V09R Jeg (alle gruppemedlemmer) bekræfter hermed, at projektet er udfærdiget uden uretmæssig hjælp (jf. bekendt. 782 af 17/8-09 19 stk. 6) Underskrift:
Sabrina Tagesen Skovrider Bachelor Vejleder: V09R Lars Urban Indholdsfortegnelse Indledning (Sabrina og Karina)... 5 Problemformulering (Sabrina og Karina)... 7 Metodeovervejelse (Sabrina og Karina)... 7 Omsorg (Sabrina)... 11 Tilknytning... 11 Stimulering... 11 Tilsyn... 11 Deltagelse... 12 Jørns omsorg... 12 Omsorgssvigt (Karina)... 12 Aktiv- psykisk omsorgssvigt... 13 Passiv-psykisk omsorgssvigt... 13 Aktiv-fysisk omsorgssvigt... 13 Passiv-fysisk omsorgssvigt... 13 Det tidlige samspil (Sabrina)... 14 Sorgproces (Karina)... 14 Tilknytning (Sabrina)... 15 Bowlbys teori om tilknytning (Attachment)... 16 Før-tilknytningsfasen 0-2 mdr.... 16 Begyndende-tilknytningsfasen 2-7 mdr.... 17 Selektiv-tilknytningsfasen 7-24 mdr.... 17 Tilknytningsmønstre (Karina)... 18 Tryg... 18 Utryg-undgående... 18 2
Sabrina Tagesen Skovrider Bachelor Vejleder: V09R Lars Urban Utryg-ambivalent... 18 Utryg-desorganiseret... 18 Et trygt knyttet barns adfærd (Karina)... 19 Jørns tilknytning... 20 Indre arbejdsmodeller (Sabrina)... 21 Defensiv udelukkelse... 22 Mentalisering (Karina)... 23 Anerkendelse (Karina)... 23 Privatsfære... 24 Retsligsfære... 24 Solidarisksfære... 24 Mestrings- og overlevelsesstrategier (Sabrina)... 25 Overdreven tilpasse/udagerende strategi... 25 Taklingsstrategier... 27 Et barns rolle i misbrugsfamilier... 28 Resiliens (Sabrina)... 29 Dobbeltsocialisering... 30 Børne- og legekultur... 31 Komme ind i legen.... 32 Risiko- og beskyttelsesfaktorer... 32 Barnets socioemotionelle udvikling (Karina)... 35 Emergent... 36 Kerneselv og Kerneanden... 36 Intersubjektiv selv... 36 Verbal selv... 36 3
Sabrina Tagesen Skovrider Bachelor Vejleder: V09R Lars Urban Narrativ selv... 37 Magt... 37 Begrebet kompetencer... 37 Forældresamarbejde (Sabrina)... 38 Konklusion (Sabrina og Karina)... 40 Litteraturliste... 43 Web-Kilder... 44 Dokumentar udsendelser... 45 Bilag... 46 Bilag 1 Besøg på familiedøgn afsnit Sabrogaarden i Skive... 46 4
Sabrina Tagesen Skovrider Bachelor Vejleder: V09R Lars Urban Indledning Vi har valgt at fokusere på omsorgssvigt i vores opgave, da vi i vores praktikker oplevede flere former for omsorgssvigt og har set konsekvenserne heraf i børnenes udvikling og adfærd. Der er meget fokus på omsorgssvigt i medierne, men også i forskningen er der meget opmærksomhed på omsorgssvigtens betydning for barnets udvikling, samt betydningen af det tidlige samspil. Vi vil koncentrere os om familier, hvor der er problemer med rusmidler. I nogle af disse familier vil omsorgssvigtet ofte starte allerede i fosterstadiet, så barnet muligvis allerede fra fødslen har nogle somatiske lidelser i form af Føtal alkohol syndrom. I Temaaften på DR2 fra 1. november 2004 startes der en diskussion om, hvordan man skal tage vare for det ufødte barn for at mindske faren for somatiske lidelser. I EU'S alkoholstrategi fra 2006 til 2012 er der fokus på, at ufødte børn, børn og unge skal beskyttes mod alkohol. I Norge skete der i 1996 en ændring i lovgivningen, hvilket har gjort, at det ved hjælp af lovgivningen er muligt at tvangsindlægge gravide mødre, som er ude i et misbrug for at undgå, at børnene bliver født med misdannelser eller abstinenser. I Temaaftenen udtaler en mor, som blev tvangsindlagt, at hun efterfølgende har erkendt, at hun havde behov og ønske om hjælp, men at hun ved indlæggelsen ikke var i stand til at tilsidesætte sine egne behov for rusmidler. Denne lovændring giver anledning til eftertanke, kunne dette indføres i Danmark, for at give børnene en bedre start på livet? Ingen børn skal ha' lov til at leve det lorteliv, jeg har levet. Denne udtalelse kommer fra den 15 årige Renee fra dokumentaren min mors øl, bragt på DR2 den 1. november 2004. I udsendelsen er problemstillingen, at der primært bliver lagt fokus på at hjælpe forældrene til en bedre livsstil for at højne børnenes levevilkår. Det tyder på, at børnene blev glemt i denne fokusering, der blev ikke taget højde for børnenes rettigheder. Hvilken 5
Sabrina Tagesen Skovrider Bachelor Vejleder: V09R Lars Urban udvikling er der sket fra 2004 til 2012, er fokusset ændret til, at der nu i større grad bliver taget højde for børnenes rettigheder? I dokumentaren de usynlige børn, der blev vist på DR2 den 1. november 2004, møder vi Thomas på 26 år. Thomas er vokset op i en familie præget af alkohol, forældrene er skilt, og Thomas bor skiftevis hos sin mor og far. Thomas mor har yderligere en psykisklidelse. Da Thomas er 14-15 år, møder han pædagogen Ulla i den ungdomsklub, han kommer i, som hjælper ham til at få taget kontakt til socialforvaltningen. Denne kontakt ender med, at Thomas kommer i familiepleje hos Ulla. Når vi efterfølgende omtaler denne udsendelse, vil vi referere med Thomas. Vi vil i vores opgave arbejde ud fra dokumentarene Er du mors lille dreng fra 1998 og Er du mors lille dreng 10 år senere fra 2008, som handler om Jørn, hvis mor og far ikke magter at drage omsorg for ham. Vi følger forældrene før og efter fødslen, hvor de bor på Bethesda, som er et behandlingssted for familier. De bor på behandlingscentret, fordi der er truffet afgørelse, fra socialforvaltningens side om, at Anni og Bjarne har brug for støtte og vejledning i at kunne drage omsorg for Jørn. Bjarne er blevet tvangsfjernet, som barn og har flere mislykkede plejefamilieophold, hvilket resulterer i at Bjarne kommer på institution. Da Anni bliver gravid, er Bjarne 17 år og har et alkoholmisbrug og ryger hash. Bjarne er meget aggressiv og råber af Anni, og når han drikker, kan han blive voldelig. Anni er 19 år, da hun bliver gravid. Hun kommer fra et hjem, der var præget af vold og alkohol. Anni har ligeledes et alkoholproblem og har drukket alkohol hver dag i de første 3 måneder af graviditeten. Begge forældre er meget umodne. Bjarne mener, at Jørn bliver en ny start for Anni og Bjarnes liv, så de kan ændre deres livsstil. Graviditeten er meget turbulent, Anni glemmer flere jordmoderbesøg, og i 7. måned bliver Anni akut indlagt på syghuset. Anni og Bjarne skændes ofte, og det resulterer i, at Bjarne vælger at stikke af. De har svært ved at sætte barnets behov først og har store problemer med at håndtere deres 6
Sabrina Tagesen Skovrider Bachelor Vejleder: V09R Lars Urban økonomi, derudover har Anni og Bjarne et dårligt socialt netværk. Set i lyset af Anni og Bjarnes fortid med omsorgssvigt i deres opvækst, har de videregivet den sociale arv. Kan den være skyld i Jørns udviklingsforstyrrelser? Anni og Bjarne fik lov til at være forældre for Jørn i 2 måneder, før det blev besluttet, at de ikke magtede opgaven, men først da Jørn var 4 måneder, kom han i plejefamilie. Er det hensigtsmæssigt med fokus på Jørns udvikling og tarv, at omsorgen for ham bliver i forældrenes varetægt så længe? Ville Jørns udvikling have været anderledes, hvis man ved hjælp af en lignende lov som i Norge havde muligheden for at tvangsindlægge Anni ved graviditetens start? Kan der støttes op omkring et barn med en negativ social arv, så det opnår at blive mønsterbryder, eller er barnet født til at videreføre forældrenes livsstil og habitus? Vores overnævnte dilemmaer og undren danner grundlag for vores opgave, hvilket giver os anledning til nedenstående problemformulering. Problemformulering Hvilke konsekvenser har det for et barns udvikling, at det udsættes for omsorgssvigt? Har det nogen betydning, hvornår omsorgssvigtet starter, og hvilke faktorer spiller ind for at styrke et barnets resiliens? Metodeovervejelse For at belyse hvad en fejludvikling er, mener vi, at det er nødvendigt at vide, hvad der er en normal udvikling. Derfor vælger vi at beskrive et barns normale udvikling, og hvilke konsekvenser et omsorgssvigt kan have for et barns socioemotionelle udvikling. 7
Sabrina Tagesen Skovrider Bachelor Vejleder: V09R Lars Urban Vi vælger i bacheloropgaven at benytte os af begrebet primær omsorgsgiver. I litteraturen bliver der ofte brugt begrebet mor, hvilket er meget normalt, da det tidligere ofte var moderen, der varetog omsorgen for et barn. Men som samfundets udvikling er i dag, kan det ligeså vel være faderen som moderen, der varetager barnets omsorg. I forhold til et omsorgssvigtet barn, kan det i tilfælde af fjernelse fra hjemmet være pædagoger eller plejefamilier, der varetager omsorgen. Vi forholder os ikke til lovgivningen på området, men til barnets socioemotionelle udvikling, velvidende om, at lovgivningen har en primær rolle, når et barn udsættes for omsorgssvigt. Vi har valgt, at benytte os af dokumentarudsendelserne fra Tv2 dok: Er du mors lille dreng og Er du mors lille dreng 10 år senere. Begrundelsen for at bruge disse dokumentarer, til trods for at det er optaget for 14 år siden, er, at vi får muligheden for at komme tæt på forældrene og deres adfærd over for Jørn uden en kunstigt opstillet facade. Vi er dog beviste om, at vi i løbet af udsendelsernes 80 minutter ikke får alle detaljerne med, og at dokumentarens produktion har haft fokus på omsorgssvigt, hvilket har gjort, at vi ikke ser de situationer, hvor Anni og Bjarne måske har mestret forældrerollen. For at få en rød tråd gennem vores bacheloropgave vil vi bygge vores teori op omkring Jørn og hans udvikling i de første fire måneder. For at kunne forstå hvad der gik galt for Jørn, vælger vi at undersøge, hvad der skal til for, at et barn kan udvikle sig optimalt, som et kompetent individ. For at kunne belyse andre aspekter af omsorgssvigt senere i barndommen og betydningen af en betydningsfuld anden, vælger vi at inddrage temaaften på DR2 fra den 1. november 2004, hvor vi møder Thomas, Nette og Line, de har alle tre været udsat for forskellige grader af omsorgssvigt i forbindelse med forældrenes alkoholmisbrug. John Aasted Halse er uddannet pædagog og psykolog og har beskæftiget sig med børnefamiliepsykologi og socialpsykologi. Halse har opstillet en omsorgstrekant, der giver et indblik i de fire aspekter, optimal omsorg består af. Omsorgstrekanten bruger vi for at kunne belyse en normal omsorg, den kan yderligere benyttes til at se i hvilket aspekt, omsorgssvigtet ligger. 8
Sabrina Tagesen Skovrider Bachelor Vejleder: V09R Lars Urban Vi vælger at bruge John Bowlby, som er uddannet psykolog og psykoanalytiker. Vi finder det oplagt at bruge hans tilknytningsteori, da vores bacheloropgave omhandler betydningen af den tidlige tilknytning. For at se på hvilke konsekvenser det har, hvis spædbarnet bliver omsorgssvigtet og ikke opnår en tilknytning til en betydningsfuld omsorgsgiver. Mary Dinsmore Salter Ainsworth arbejder ud fra Bowlbys tankegang og har videreudviklet en teori om tilknytningsmønstre i fremmedsituationer. Disse tilknytningsmønstre bliver brugt gennem observationer til at bedømme et barns tilknytning til primær omsorgsgiver. I forhold til vores bacheloropgave om omsorgssvigt er det vigtigt at have fokus på tilknytningen. Vi benytter os af bogen Støt mestring bryd mønstre, som er skrevet af Jytte Birk Sørensen, hun er uddannet cand. Scient. Soc. Psyk. Vi finder det relevant i forhold til vores bacheloropgave at undersøge hvilke mestrings- og overlevelsesstrategier, et barn benytter sig af, når det er udsat for omsorgssvigt. Udover Sørensens mestrings- og overlevelsesstrategier vælger vi at bruges hendes tolkning af Daniel Sterns teori. Stern er professor i psykologi og har udarbejdet en teori om barnets selvudvikling gennem relationer. Vi finder Stern relevant at bruge i forhold til vores bacheloropgave, da han giver os et grundigt indblik i, hvordan barnets udvikling forløber i de første fem år af barndommen. Ud over Sterns teori vil vi bruge Arne Poulsens bog Børns udvikling til at belyse forskellige facetter af barnets udvikling. Poulsen er uddannet psykolog og har et nuanceret syn på børns udvikling i familier med eller uden omsorgssvigt. Vi bruger Kari Killén, da hun har en omfattende viden om familier præget af omsorgssvigt, da hun har arbejdet i børne- og ungdomspsykiatrien og voksenpsykiatrien, derudover har hun skrevet en række lærebøger. Nu arbejder hun som forsker med professorkompetence ved NOVA (Norsk institut for forskning om oppvekst, velferd og aldring). Killén skriver om børns udvikling i omsorgssvigtede familier og om samarbejdet med forældrene, og om hvordan der opnås det mest optimale samarbejde. For at belyse et barns mentalisering benytter vi os af Susan Hart og Rikke Swartzs bog Fra interaktion til relation, hvor de beskriver Peter Fonagys syn på mentalisering. 9
Sabrina Tagesen Skovrider Bachelor Vejleder: V09R Lars Urban En problematik i forhold til et barn, der er udsat for omsorgssvigt er, dobbeltsocialiseringen, som Lars Dencik beskriver. Dencik er psykolog og professor i socialpsykologi ved Roskilde Universitetscenter, han har forsket i børn, familieforhold og institutionsliv. Når et barn skal dobbeltsocialiseres, er der flere kulturer, det skal socialiseres i, både institutionskulturen, men også legekulturen. For at belyse legekulturen og vigtigheden heraf, benytter vi os af Flemming Mouritsen, som primært har forsket i børn- og ungdomskultur. God social interaktion med andre er en forudsætning for fuldt ud at kunne udvikle sit potentiale. (Vedler, 2008, side 13). Dette udtaler Liv Vedeler, som er professor i specialpædagogik ved universitet i Oslo, ligeledes har hun studeret sammenhængen mellem sprog, leg og kognition i børns udvikling. Ovenstående citat beskriver, hvor vigtigt det er med en social interaktion. Ifølge Bowlby, Schaffer og Stern, starter udviklingen af denne kompetence allerede i spædbarnsstadiet, da det er afgørende for barnets udvikling at blive bekræftet i samspil med primær omsorgsgiver for at kunne indgå i sociale interaktioner senere i livet. Vi vil bruge Axel Honneths, som er tysk sociolog og filosof, teori om anerkendelse, da han beskriver, hvor vigtigt det er at få anerkendelse og ikke blive krænket i de privat-, retsligeog solidarisksfærer for at kunne opbygge et selvværd, hvilket er en vigtig faktor for at kunne udvikle sig til en kompetent samfundsborger. Vi vil benytte os af tre forskellige SFI-forskningsrapporter, da vi finder, det er vigtigt at have fokus på de forskningsresultater, der foreligger på området. Vi ser, at disse forskningsresultater underbygger teorier til trods for, at nogle af teorierne er udarbejdet før forskningen har haft fokus på begrebet social arv og tilknytningens betydning for mønstrebrydning i familier med omsorgssvigt. Vi benytter os af Else Kristensens rapporter: Børn og familier og Når far eller mor drikker, samt Børn og unge med særlige behov i forskning i Danmark skrevet af Frank Ebsen. Vi vil bruge Ole Schultz Larsens bog psykologiens veje til flere af afsnittene i vores bacheloropgave, da han rammer bredt i udviklingspsykologien. Larsen er lektor på Viby amtsgymnasium og hf med fagene dansk og psykologi. 10
Sabrina Tagesen Skovrider Bachelor Vejleder: V09R Lars Urban Lars Smith er specialist i tidlig udvikling og neroudviklingspsykologi og professor ved psykologisk institut i Oslo. Smith har skrevet flere videnskabelige artikler og bøger på dette område, og vi har valgt at benytte os af hans bog tilknytning og børns udvikling til flere af afsnittene i vores bacheloropgave. Omsorg For at opnå den optimale omsorg er det ifølge Halse (Halse, 2002) vigtigt, at barnet bliver styrket i disse fire aspekter, som indgår i omsorgstrekanten for at blive et harmonisk og kompetent barn. Tilknytning Et vigtigt element i et barns udvikling er at opnå mulighed for tilknytning til en anden person. Tilknytningen skal være stabil over tid, og barnet skal have nærhed i relationerne. Stimulering Her er den voksnes opgave at gøre barnet klar til at kunne takle omgivelserne, her tænkes der på institutionslivet. Barnet skal påvirkes og udfordres intellektuelt, socialt og sprogligt gennem stimulering. Tilsyn Bliver der ført tilsyn med barnet og barnets sikkerhed, og får barnet dækket de basale behov for overlevelse. Det vil hermed sige, at det er den voksnes opgave, at barnet er iklædt rette tøj efter vejrforhold, og at hygiejnen er god. Ved hygiejne forstås, at barnet bliver vasket, kommer til læge og tandlæge, hvor der er et behov. 11
Sabrina Tagesen Skovrider Bachelor Vejleder: V09R Lars Urban Deltagelse Barnet skal accepteres som et selvstændigt individ herunder have indflydelse på eget liv og have muligheden for at deltage aktivt i eget og andres liv. Jørns omsorg Ud fra dokumentaren (Er du mors lille dreng, 1998) ser vi ikke, at Jørn får omsorg i de 4 aspekter, som Halse mener, er fundamentet for, at Jørn kan udvikle sig til et harmonisk og kompetent barn. Anni og Bjarne indgår ikke i samspil med Jørn, når han indbyder til det, hvilket gør at Jørn lukker sig inde i sig selv og er svær at få øjenkontakt med og sover det meste af tiden. Derved opnår Jørn ikke, at få en tryg tilknytning til Anni og Bjarne, hvilket vi kommer ind på senere i opgaven. I de få situationer, hvor Anni forsøger samspil med Jørn, er hun meget mimik fattig og bliver hurtig distraheret og mister fokusset på Jørn. Ved at indgå i det tidlige samspil med sine forældre, bliver Jørn gennem stimulering motiveret til at danne relationer senere i livet. Jørn opnår ikke omsorgen i stimuleringen, da han, Anni og Bjarne ikke deltager i det tidlige samspil. Dette mangel på samspil gør, at Jørn får dannet et uhensigtsmæssigt helhedsbillede af sig selv og af, hvad han kan forvente af andre. Forældrene skal guides meget i omsorgen for Jørn både i forbindelse med samspil, hygiejne og ernæring, hvilket viser, at der fra forældrenes side, ikke bliver holdt nok tilsyn med Jørn. Forældrene har svært ved at tyde Jørns signaler. Hver gang han græder, tror de, at han er sulten, så han bliver ikke accepteret som et selvstændigt individ, der har forskellige behov, og derfor opnår han ikke at blive en deltagende aktør i eget liv. Omsorgssvigt Ved omsorgssvigt forstås enhver tilsigtet eller utilsigtet fysisk eller psykisk skadepåført barnet af nære voksne, hvor skaden er af en sådan karakter, at den i væsentlig grad hindre barnets normale udvikling. (Halse, 2002, s. 12) Forskningen viser, at ca. 10 % af danske børn lever under alvorligt socialt belastede forhold. Det viser sig at 80 % af de omsorgssvigtede børn, kommer fra familier med svære 12
Sabrina Tagesen Skovrider Bachelor Vejleder: V09R Lars Urban sociale belastninger, og de sidste 20 % kommer fra familier, som syner ressourcestærke. (Christensen, Børn og Familier, 2002) Aktiv- psykisk omsorgssvigt Denne form for omsorgssvigt er verbal nedgørelse af barnets person, og barnet bliver jævnligt udsat for trusler om straf (Halse, 2002). Vi ser i dokumentaren, at Jørn bliver udsat for verbale skæld ud fra Bjarne, han fortæller ham, at er blevet en strid banan, der slet ingenting vil, og at han var meget nemmere på sygehuset. Passiv-psykisk omsorgssvigt På grund af manglende forældrefunktion bliver barnet understimuleret, dette er ikke en bevidst handling fra forældrenes side (Ibid). Det er ikke bevidst, at Anni og Bjarne ikke stimulerer Jørn mere, end de gør. Deres forældrefunktion er ikke bedre, da de selv har været udsat for omsorgssvigt og ikke har erfaret, hvordan man er en god omsorgsgiver. Aktiv-fysisk omsorgssvigt Når et barn udsættes for denne form for omsorgssvigt, er omsorgssvigtet fra den voksne tilsigtet. I de værste tilfælde ender omsorgssvigtet med, at barnet dør af sine kvæstelser (Ibid). Vi får ikke opfattelsen af, at Anni og Bjarne yder aktiv-fysisk omsorgssvigt overfor Jørn, dog ser vi, at Bjarne kan blive frustreret og være hårdhændet overfor Jørn. Passiv-fysisk omsorgssvigt I denne form for omsorgssvigt bliver barnets basale behov ikke dækket, såsom ernæring samt kontakt til læge og tandlæge ved behov herfor. Der bliver ikke ført tilstrækkelig tilsyn med barnet (Ibid). Vi ser i dokumentaren, at Anni glemmer sine jordemorbesøg under graviditeten, derudover skal Anni og Bjarne mindes om, at Jørn skal have mad og bleskift. Vi antager ikke, at det er en bevidst handling fra Anni og Bjarnes side. Jørn oplever at blive omsorgssvigtet af sine forældre i 3 ud af 4 former for omsorgssvigt. Vi antager, at de er stolte af Jørn og vil ham det bedste, men de magter ikke forældrerollen og at sætte deres egne behov til side. 13
Sabrina Tagesen Skovrider Bachelor Vejleder: V09R Lars Urban Det tidlige samspil Ifølge Killén (Killén, 2010 B) er børn født med en evne, som hun betegner som arts specifik, som fremmer nærhed til omsorgspersonen. Dette gør barnet ved hjælp af mundgrimasser, imitation af ansigtsudtryk og lyde. Spædbarnet opfatter sin mor og tilpasser sig aktivt. I løbet af de første uger tager barnet initiativ og reagerer på moderen. Det er i denne fase vigtigt, at barnet bliver mødt med den samme interesse for samspil for at barnets fysiske, sociale og emotionelle færdigheder udvikles optimalt. Mødes barnet ikke med samspil, vil barnets genetiske potentiale ikke komme til udfoldelse, da det kræver, at udviklingen bliver understøttet. Et barn er født med en mængde hjernekapacitet, som kun kan udvikles gennem stimulering fra primær omsorgsgiver og miljø. Det er specielt vigtigt med stimulering i barnets første leveår, da det er her, de neurale ledningsbaner i hjernen udvikles gennem stimulation, ellers svækkes de eller bliver inaktive og resulterer i, at der ikke er så mange ledningsbaner til læring (Killén, 2010 B). Når et barn har udviklingsforstyrrelser, vil det højst sandsynligt resultere i adfærdsforstyrrelser. I det tidlige samspil udvikler barnet en opfattelse af sig selv og den nære omsorgsgiver og en opfattelse af, hvad barnet kan forvente sig af omverdenen. Barnets medfødte evne for altruisme 1 bliver også styrket i dette samspil og danner grundlag for udviklingen af barnets empatiske evne. Sorgproces Barnet kan ifølge Bowlby sørge fra 6 måneders alderen (Killén, 2005), da det er i denne periode, barnets tilknytning er dannet. Poulsen (Poulsen, 2008) beskriver barnets gennemgang af de tre faser, hvor barnet mødes med tilstrækkeligt omsorg og er i det trygge tilknytningsmønster. I protestfasen er barnet nemmere at trøste for primære omsorgsgiver og barnet nægter at lade sig trøste af fremmede. I fortvivlelsesfasen stopper barnet sin søgen efter primære omsorgsgiver og glider over i en passiv sørgen, dog kan den fase afbrydes af kortvarige genopblussen af protestfasen. I afvisningsfasen begynder barnet at acceptere kontakt med andre, dette er dog ikke 1 Altruisme: selvopofrende adfærd, ubetinget velvilje, kærlighed og hjælpsomhed over for andre (Hansen, 2008, s. 24). 14
Sabrina Tagesen Skovrider Bachelor Vejleder: V09R Lars Urban et tegn på, at barnet er ovre sørgefasen. Den primære omsorgsperson vil i denne fase blive afvist. Poulsen har tilføjet endnu en fase i sorgprocessen, som han benævner forstærket tilknytningsfasen. Når den primære omsorgsgiver overtager pasning af barnet, vil afvisningsfasen aftrappe efter et par timer eller dage, barnet vil efterfølgende være opmærksom på, hvor den primære omsorgsgiver befinder sig, for at sikre at sig mod separation. Udsættes barnet for omsorgssvigt, gennemgår barnet ligeledes en sørgeproces, som kan deles op i 3 faser (Killén, 2005). Protestfasen, hvor barnet græder, hvis ikke primære omsorgsgiver reagerer på barnets protest, kommer barnet over i fortvivlelsesfasen, hvor gråden bliver erstattet af hulk og resignering og barnet ender i fornægtelsesfasen ved yderligere afvisning fra primære omsorgsgiver, hvor barnet har opgivet at få omsorg. Et barn, der udsættes for fysisk eller psykisk omsorgssvigt, har ofte et desorganiseret eller et utrygt tilknytningsmønster og ifølge Ainthworth (Killén, 2010 B), vil barnet være svær at trøste både for fremmede og primær omsorgsgiver, da det har opbygget en indre arbejdsmodel af, at barnets primære omsorgsgiver ikke er til stede og tilgængelig, dette har også en effekt på barnets forventninger til andre. Når barnet ender ud i fornægtelsesfasen, tolker andre fejlagtigt adfærden, som at barnet har tilpasset sig situationen. I dokumentaren oplever vi ikke Jørn i protest- og fortvivlelsesfasen, derimod er han efter vores antagelse gledet hurtigt over i fornægtelsesfasen, hvor Jørn lukker sig inde i sig selv og sover det meste af tiden, dette er en overlevelsesstrategi, hvilket vi kommer ind på i afsnittet mestring- og overlevelsesstrategier. Denne hurtige overgang til fornægtelsesfasen, kan være et tegn på at Jørn, er det, som Thomas og Chess, vil betegne som det lette barn (Larsen, 2008), da Jørn ikke højlydt protesterer over manglende omsorg. Begrebet det lette barn vil vi gøre rede for i afsnittet Risiko- og beskyttelses faktorer. Tilknytning Bowlbys og Ainsworths definition af tilknytning er, at barnet kombinerer adfærd, der fremmer nærhed med den primære omsorgsgiver med samspil med få genkendelige personer, og denne tilknytning er svær at ændre på, og en ændring kan være til skade for barnets udvikling (Smith, 2003). Bowlbys hypotese er, at alle børn knytter sig til primære 15
Sabrina Tagesen Skovrider Bachelor Vejleder: V09R Lars Urban omsorgsgivere uanset, hvilken omsorg de får, fordi det er vigtigt for børnenes overlevelse (Killén, 2005). Barnets tilknytning til sine primære omsorgsgivere afhænger af reaktionen og sensitiviteten, som barnet bliver mødt med. Når et barn knytter sig til flere, bliver der dannet tilknytnings hierarkier, hvor barnet vil benytte sig af den primære omsorgsgiver, der ligger højest i hierarkiet (Ibid). Hvor i hierarkiet de primære omsorgsgivere befinder sig, afhænger af konteksten. Det er vigtigt at skelne mellem tilknytning og tilknytningens tryghed, da alle børn har en tilknytning til sin primær omsorgsgiver, men det er ikke ensbetydende med, at der er en tryghed i tilknytningen. Barnet vil ved hjælp af tilknytningen, forsøge at bruge sin primære omsorgsgiver som sikker base til at udforske omverdenen. Er der ikke tryghed i denne tilknytning, bliver barnet diffus, da barnet på den ene side ønsker at søge tryghed hos sin primære omsorgsgiver, men samtidig har udarbejdet en indre arbejdsmodel af primær omsorgsgiver, som ikke tilgængelig eller utilregnelig. Er der tryghed i tilknytningen, bruger barnet sin primære omsorgsgiver som sikker base (Poulsen, 2008). Bowlbys teori om tilknytning (Attachment) Bowlby har delt tilknytningsteorien op i tre faser: før-tilknytnings-, begyndende-tilknytnings og selektiv- tilknytningsfasen (Larsen, 2008). Før-tilknytningsfasen 0-2 mdr. Bowlby starter med at beskrive fasen 0-2 måneder som før-tilknytningsfasen, hvor et barn udviser aktivt tilknytningsadfærd, denne adfærd hjælper barnet til at opnå kontakt med et andet menneske. Barnet kan i denne periode genkende sin mors stemme og lugt, dog er det ikke sådan, at barnet fortrækker morens stemme eller lugt frem for en andens. Et barn på 2 måneder viser en forkærlighed og interesse for det, der kan genkendes. Det eneste, barnet har brug for, er at få mad, tryghed og omsorg, derfor kan en anden voksen end den primære omsorgsgiver varetage pasningen og dække barnets basale behov. 16
Sabrina Tagesen Skovrider Bachelor Vejleder: V09R Lars Urban Begyndende-tilknytningsfasen 2-7 mdr. Når barnet når alderen 2-7 måneder starter begyndende-tilknytningsfasen, hvor barnet nu er klar til at danne en tilknytning til at andet menneske. Her begynder barnet at fortrække sin primære omsorgsgiver. Efter at barnet er blevet 2 måneder, starter der en ny proces, hvor det sociale smil begynder, barnet erfarer, at det kan kommunikere med sin primære omsorgsgiver. Det er i denne fase muligt for en fremmed at få barnet til at smile, når der samspilles. Når barnet så nærmer sig de 4 måneder, bliver det mere reserveret over for fremmede og smiler mindre til dem og mere til sin primære omsorgsgiver. Dette er et udtryk for, at barnet nu begynder at danne tilknytning til bestemte mennesker. Det har vist sig, at et barn oftere rækker ud efter sin primære omsorgsgiver ved 5 måneders alderen, end efter fremmede, ligeledes lader barnet sig lettere trøste af sin primære omsorgsgiver, dette adfærdsmønster er dog ikke et udtryk for, at tilknytning er færdigt dannet, den er kun under udvikling. Barnet har i slutningen af denne fase mindre interesse i sin primære omsorgsgiver og viser mere interesse i fremmede, det er en helt normal udvikling, nu bruger barnet sin primære omsorgsgiver, som den trygge base for at kunne udforske verden. Det er derfor vigtigt, at den primære omsorgsgiver ikke overinvolverer sig og bruger sit barn til at afdække sine egne behov for kærlighed og social kontakt, men giver barnet mulighed for at udforske på egen hånd. Barnet oplever ifølge Bowlby (ibid) ikke et savn til sin primære omsorgsgiver, men der kan opstå forvirring og uro, hvis primær omsorgsgiver ikke er til stede, fordi barnet ikke kan etablere det vante samspil, som barnet har i relation med sin primære omsorgsgiver. Selektiv-tilknytningsfasen 7-24 mdr. Den selektive tilknytning sker når barnet er 7-24 måneder. Når barnet er syv måneder er tilknytningen dannet, og der kan forekomme seperationsangst, hvis barnet ikke har været passet ude før det er 7 måneder. Bowlby nævner (ibid), at barnet fra 7 måneders alderen begynder at huske sin primære omsorgsgiver og kan føle savn, når det ikke er til stede. 17
Sabrina Tagesen Skovrider Bachelor Vejleder: V09R Lars Urban Tilknytningsmønstre Ainsworth (Larsen, 2008) har arbejdet videre med Bowlbys tanke om at observere børns tilknytning til primære omsorgsgivere, og hun har udviklet en fremmedsituationstest til børn i alderen 11-18 måneder, som kan bruges til at inddele børn i 3 forskellige slags tilknytninger, disse er normalvarianter af tilknytningsmønstre. Ainsworth udførte testen på en række børn tilbage i 1960 erne. Formen af tilknytningen afhænger af, hvilken form for omsorg, børnene har modtaget fra den primære omsorgsgiver, de socioøkonomiske forhold, samt hvilket temperament børnene er født med. Main (Smith, 2003) opstillede et fjerde tilknytningsmønster, som er den desorganiserede tilknytning. Tryg: Et barn der udviser en tryg tilknytning, undersøger nysgerigt omverdenen, det bruger sin primære omsorgsgiver som sikker base. Barnet bliver ked af det, når den primære omsorgsgiver går, men bliver hurtigt beroliget, når den kommer tilbage. Et barn, der er i besiddelse af denne form for tilknytning, vil ofte være initiativrige, samarbejdsvillige og et populært barn (Larsen, 2008). Utryg-undgående: Et barn, der udviser denne form for tilknytning, viser ikke mange følelser, hverken når den primære omsorgsgiver går eller kommer igen. Barnet ønsker kontakt med forældrene, men er samtidigt bange for at blive afvist, og derfor vælger det ofte helt at undgå kontakten. Et barn med denne tilknytning er ofte indesluttet eller opmærksomhedssøgende, fjendtlig eller asocial (Ibid). Utryg-ambivalent: Barnet, der udviser utryg-ængstelig tilknytning, viser ringe interesse i omverdenen, men koncentrerer sig udelukkende om sin primære omsorgsgiver. Barnet bliver meget ked af det, når den primære omsorgsgiver går og er svær at trøste igen, når primær omsorgsgiver vender tilbage. De er bange og afvisende overfor fremmede, og det er uden betydning om den primære omsorgsgiver er til stede eller ej (Ibid). Utryg-desorganiseret: Main (Smith, 2003) har efterfølgende tilføjet en ny form for tilknytning, nemlig den utryg-desorganiseret tilknytning. Denne form for tilknytning ses ofte hos børn, der har oplevet omsorgssvigt. Barnet er uforudsigeligt og har svært ved at klare stressede situationer. Barnets reaktion i adskillelses- og sammenbringelsessituationer er 18
blandet, det sikrer sig hele tiden, at den primære omsorgsgiver er til stede, men når primær omsorgsgiver kommer tilbage efter adskillelse, ignorerer barnet den. Når barnet bliver bange og ønsker at søge beskyttelse, kan det reagere uhensigtsmæssigt, fordi det gerne vil beskyttes, men samtidig er barnet enten bange for den primære omsorgsgiver eller har været vant til ikke at blive mødt med gensidighed i samspillet. Et trygt knyttet barns adfærd Et barn, der er trygt tilknyttet sin primære omsorgsgiver, er ikke optaget af denne, snarere tværtimod. Det engagerer sig i andet end sin primære omsorgsgiver, men skulle der opstå noget, der kan gøre barnet utryg, søger det sin primære omsorgsgiver for at kunne aflæse dennes reaktion på dette. Tilknytningsadfærd kan deles op i tre grupper (Poulsen, 2008): - Signaladfærd: gråd, når der er behov for primære omsorgsgiver, og smil når kontakten opnås. - Tilnærmelsesadfærd: rækker ud efter primær omsorgsgiver i de situationer, der kan virke utrygge. - Aflæsning: her aflæser barnet sin primær omsorgsgivers reaktion på den mulige fare, barnets aflæsning kaldes også social refereren. Barnet afstemmer sin primære omsorgsgivers følelse for det uvante, og er opmærksom på om primære omsorgsgiver møder det uvante med positiv- eller negativ stemmeføring og kropssprog. Har et barn en tryg tilknytning til sine primære omsorgsgiver, vil det have nemmere ved de horisontale relationer og leg, når det kommer i børnehavealderen. Samtidig fremmer en tryg tilknytning selvstændighed og en høj resiliens overfor psykisk stress, hvis barnet bliver udsat omsorgssvigt senere i livet. Tilknytningsmønstre kan ændre sig (Smith, 2003), hvis der sker store omvæltninger i barnets liv, derfor er det vigtigt, at et barn oplever stabilitet i familiesituationen for ikke at ændre et trygt tilknytningsmønster til et utrygt tilknytningsmønster. 19
Jørns tilknytning Der er et stort spring fra dokumentaren Er du mors lille dreng fra 1998 til dokumentaren Er du mors lille dreng 10 år senere i 2008. I perioden på de 10 år bliver der ikke dokumenteret på film, hvordan Jørns tilknytningsudvikling er, dog får vi lidt indblik i Jørns udviklingsforstyrrelse gennem fortællinger fra plejefamilien. Jørn har store problemer med intimitet og har svært ved at indgå i de horisontale relationer 2, det er svært at vurdere, om dette skyldes autismen eller en udviklingsforstyrrelse. Dette giver os ikke belæg for at kunne antage, hvordan Jørns tilknytning udvikler sig i den mellemliggende tid. Derfor beslutter vi os for at koncentrere os om Jørns første 4 måneder på Bethesda Jørn udviser i starten aktivt interesse for samspil over for Anni og Bjarne, men opnår ingen kontakt med dem, da de ikke formår at sætte egne behov til side for at imødekomme Jørns behov for kontakt. Anni og Bjarne skal som udgangspunkt selv stå for alt pasning af Jørn, men allerede efter 18 dage må pædagogerne overtage pasningen, da Jørn begynder at lukke sig ind i sig selv og er svær at få øjenkontakt med. Efter 6-7 uger overtager Bethesdas personale alt pasning af Jørn og Anni må komme seks timer dagligt, Bjarne ser ham ikke. Jørn oplever ikke nogen form for kontinuitet i omsorgsgiverne, da det er skiftende personale, der varetager pasningen af ham. Ved 3 måneders alderen begynder Jørn at knytte sig til personalet og danner tilknytningshierarkier, derved fortrækker han nogen frem for andre i forskellige kontekster (Højbjerg, 2011). Personalet ønsker at få Jørn i en plejefamilie, dette kommer Jørn, da han er fire måneder. En kombination af at Jørn er begyndt at skabe tilknytning samt hans alder gør, at en hurtig anbringelse er vigtig, for at mindske forvirringen for Jørn i endnu et skift i primær omsorgsgiver, samt at Jørn ikke skal nå at blive reserveret overfor fremmede, hvilket vil stresse ham yderligere. Hvis vi ud fra Ainsworths og Mains (Killén, 2005) tilknytningsmønstre skal placere Jørn, vil vi antage, at han er i det Utryg-desorganiserede mønster. Vi bygger vores antagelse på, at Jørn har svært ved at klare stressede situationer og har brug for en fast struktur i hverdagen. Jørn har svært ved skift, og at der sker ændringer i det planlagte, dette ser vi i en episode i skolens regi, hvor vi følger Jørn i en idrætstime. Det mønster, man finder i det 2 Horisontale relationer: er de relationer, hvor aktørerne er på samme niveau videns- og erfaringsmæssigt. Disse relationer er svære at opretholde, da aktørerne skal bidrage og opretholde relationer lige fordelt. (Schaffer, 2000 B) 20
utryg-desorganiserede mønster, er ofte set ved børn, der har været udsat for omsorgssvigt. I forbindelse med Jørn ved vi, at han har været udsat for omsorgssvigt, men dette behøver ikke at være forklaring alene på hans mønster, da han har diagnosen ADHD med en komorbiditet af autisme. Hvilket også kan være en forklaring på, at Jørn har et behov for en fast struktur. Indre arbejdsmodeller Dette er mentale tilstande, som består af både kognitive og affektive dele. Barnet lærer gennem opvæksten, hvilken reaktion dets adfærd kan frembringe hos omsorgsgiverne, og dette samspil har virkning på, hvordan barnet prøver at opnå samme respons hos andre (Smith, 2003). Fra 1 års alderen bliver et barn bevidst om hvilke betingelser, der skal til for at skabe tryghed, og des ældre barnet bliver, des mere avanceret bliver dets brug af de indre arbejdsmodeller. Barnet bliver bevidst om muligheden for at kunne influere på og forhandle med primære omsorgsgiver for at opnå sit eget mål. Børn under 3-4 år har ikke indlevelsesevnen, derfor er de ikke nok kognitivt udviklet til med fuld overlæg at ændre primære omsorgsgiver planer og mål til fordel for sine egne. Når barnet opnår at have indlevelsesevne, vil der være etableret et målkorrigeret partnerskab (Ibid). For at kunne lave en plan, der har til formål at ændre på tilknytningspersonen intentioner, kræver det, at barnet er i besiddelse af betydelige kognitive kompetencer. Barnet skal være i stand til at vide, at tilknytningspersonen har planer og mål, som ikke er identiske med dem, barnet er i besiddelse af og kunne forstå, hvad formålet med tilknytningspersonens mål og planer er. Derudover kræver det, at barnet er i stand til at udforme en handlingsstrategi, som kan gøre det muligt at opnå en ændring i tilknytningspersonens mål og planer (Ibid). 21
Defensiv udelukkelse Et barn kan have flere arbejdsmodeller af en tilknytningsperson og af sit eget liv. Ifølge Bowlby kan et barn benytte sig af defensiv udelukkelse, når det bliver udsat for omsorgssvigt. Der bliver udarbejdet to arbejdsmodeller, en arbejdsmodel, som er baseret på, at primære omsorgsgiver ikke ønsker, at barnet skal indse de reelle hændelser, og dermed bliver barnets opfattelse af virkeligheden manipuleret. Den anden er baseret på barnets egne erfaringer og oplevelser af virkeligheden. Når en defensiv udelukkelse finder sted, fortrænger barnet sin egen opfattelse til fordel for den primære omsorgsgivers ønskelige virkelighed (Ibid). Vi antager, at et barn i en familie præget af misbrug med stor sandsynlighed vil benytte sig af defensiv udelukkelse. Dette ser vi i dokumentaren (Når det bli'r i familien, 2004), hvor moren, Karen, nægter, at hun har et alkoholproblem, dette begrunder hun med, at hun kan passe sit arbejde, børnene har rent tøj, og der er mad i køleskabet. Hendes opfattelse af virkeligheden forsøger hun at give videre til sine børn, hvorvidt Line godtager Karens opfattelse, kan vi kun gisne om. Dokumentaren er først filmet, efter at Karen er rehabiliteret, og Line har sandsynligvis fået professionelt hjælp til at bearbejde omsorgssvigtet og Karens misbrug, så hun kan godt have benyttet sig af en defensiv udelukkelse under omsorgssvigtet. Vi ved, at Nette og hendes to brødre ikke godtager Karens opfattelse af virkeligheden og yder modstand. Vi hører i udsendelsen, at de tydeligt protesterer eksempelvis ved at smække med dørene. De store børns opfattelse af virkeligheden i Karens misbrugsperiode stemmer ikke overens med hendes opfattelse, da Nette efterfølgende i interviewet fortæller deres reelle opfattelse. Det har vist sig, at Nette og hendes bror har måttet varetage omsorgen af Line som primære omsorgsgivere. Nette og hendes bror har udarbejdet en indre arbejdsmodel af, at Karen ikke kan varetage Lines omsorg, derfor sover de med Line om natten og sørger for, at hun får modermælkserstatning i frygt for, at Karen ammer beruset. 22
Mentalisering Mentalisering (Hart, 2008) betegnes som en proces, hvor barnet bliver i stand til at skelne mellem indre og ydre virkeligheder og mentaletilstande hos sig selv og andre. Det er Fonagys (Ibid) opfattelse, at mentalisering er tæt forbundet med personlighedsudvikling, da mentalisering og personlighedsudvikling forgår i relationer med andre mennesker. Igennem denne proces bliver barnet klar over, at dens måde at opfatte verden på ikke nødvendigvis er identisk med andres oplevelse af verden. Mentaliseringsevne giver barnet mulighed for at kunne læse andre menneskers sind og reagere på deres adfærd, men det giver også barnet mulighed for, at handle i forhold til dets forestilling om andre. Dette giver barnet mulighed for at opbygge flere sæt repræsentationer, som kan være konkurrerende, da barnet kan have et ønske om at tilgodese sig selv og andres behov på engang. Når et barn vokser op i en familie præget af misbrug har det ofte ikke mentalt overskud til at indgå i de horisontale relationer. Situationen i hjemmet kræver ofte alle barnets ressourcer til at overleve og bearbejde oplevelserne, hvilket kan skade barnets udvikling af mentaliseringsevne. Mentalisering kan både være en beskyttelses- og risikofaktor for barnets resiliens. Bliver barnet først udsat for omsorgssvigt sent i barndommen, vil mentaliseringsevnen kunne indgå som en beskyttelsesfaktor, da barnet nu har evnen til at forstå primær omsorgsgivers adfærd, denne indlevelsesevne bevirker, at barnet ikke får svækket sit selvværd. Indtræder omsorgssvigten før barnet har udviklet mentaliseringsevnen, bliver dette en risikofaktor, da barnet kan få en opfattelse af, at det er skyld i primær omsorgsgivers adfærd, hvilket kan svække barnets selvværd. Anerkendelse Honneth (Nørgaard, 2005) mener, at det er meget vigtigt med anerkendelse for at kunne udvikle et positivt selvværd. Selvværd bliver ifølge Honneth først muligt, når man opnår anerkendelse i alle 3 sfære, som er: 23
Privatsfære Her bliver barnet mødt med anerkendelse emotionelt. Får barnet denne form for anerkendelse, opnår det en selvtillid, som gør, at barnet kan indgå i interpersonelle relationer i andre sociale arenaer. I denne sfære er der også en række krænkelser i form af omsorgssvigt fra nære omsorgspersoner, hvilket resulterer i ringeagtelse, som ender ud i psykisk død. Når barnet bliver omsorgssvigtet, mister barnet tilliden til sig selv og omverdenen, fordi barnet har fået oplevelse af ikke at kunne stole på den nære omssorgsgiver (Killén, 2005). Retsligsfære Her mødes barnet med anerkendelse, denne form for anerkendelse er kognitive, fordi det giver barnet følelsen af at have de samme rettigheder som andre børn. Når barnet opnår anerkendelse, udvikles der selvagtelse. I denne sfære kan krænkelserne være, at barnet ikke bliver anerkendt for deres moralske troværdighed, og at det, der var universale rettigheder, ikke gælder for barnet selv. Så her er der tale om social død Barnet oplever her at blive stigmatiseret (Goffman, 2009), da der ikke regnes med barnets evne, hvilket gør, at barnet ikke opnår de samme rettigheder som andre børn. Solidarisksfære Her mødes barnet med anerkendelse for at være sig selv og være et unikt individ med særegne færdigheder til opretholdelsen af fællesskabet. Ved denne anerkendelse udvikles selvværdsættelsen. I denne sfære kan krænkelsen være, at barnet mister sin status og bliver degraderet i det sociale hierarki og mister sin personlige selvværdsættelse. Hvis barnet har en opfattelse af, at de andre i fællesskabet ikke anerkender barnet som et unikt individ på grund af barnets adfærd, kan det ende ud i, at barnet devaluerer sig selv og påtager sig den rolle fællesskabet har skabt (Madsen, 2005, s. 220-224). 24
Mestrings- og overlevelsesstrategier For at et barn kan mestre det at være barn og opnå et flow, skal der ifølge Piaget være balance mellem assimilation, som er mestring, og akkomodation, som er udfordring (Edlev, 2008). Når et barn oplever denne balance udvikles der mestringsstrategier (Sørensen, 2007). Et barn, der udsættes for omsorgssvigt, møder for meget akkomodation og for lidt assimilation, hvilket skaber forvirring og kan komme til udtryk ved, at barnet udvikler internaliserede eller eksternaliserede adfærd, for meget akkomodation udvikler overlevelsesstrategier (Ibid). Et barn, der udsættes for omsorgssvigt, bruger mange ressourcer på at mestre eller beherske den situation, de er i for at overleve. Det går ud over deres bearbejdning af oplevelser, og deres følelsesmæssige udvikling går i stå. Det barn, der har tilstrækkeligt med ressourcer, gør ofte, hvad det kan for at klare sig selv og kan tidligt tillære sig kompetencer for at overleve i en familie med omsorgssvigt. Hvornår i opvæksten omsorgssvigten starter, har stor indflydelse på, om barnet udvikler mestrings- eller overlevelsesstrategier. Tilknytningen, som bliver dannet i barnets første leveår, samt hjernens udvikling, vil være medbestemmende på barnets valg af strategier. Det er vores antagelse, at børns overlevelsesstrategier vil blive mere avancerede senere hen i livet, når de bliver udsat for omsorgssvigt. Da barnet, som skrevet i afsnittet om indre arbejdsmodeller, først udvikler indlevelsesevnen i 3-4 års alderen i en optimal familiesituation uden omsorgssvigt. Ved hjælp af indlevelsesevnen erfarer barnet, hvilken adfærd, det skal benytte sig af i forskellige situationer og kontekster for at undgå at komme i en faresituation. Overdreven tilpasse/udagerende strategi Strategierne kan variere alt efter, hvor mange beskyttelsesfaktorer der er hos barnet og i dets miljø fra at være konstruktive til at være destruktive. Overlevelsesstrategier kan deles op i 2 forskellige typer: overdreven tilpasse og den udagerende. 25
Killén mener, at de børn, der benytter sig af den overdreven tilpasse strategi, kan deles op i 3 grupper (Killén, 2010 B): 1. Børn, der klarer sig godt, som er aktive og enere : Disse børn er meget ressourcestærke, og de kan leve op til deres forældres forventninger. 2. Børn, der påtager sig en rolle som omsorgsgiver: Disse børn har i tidligt i deres opvækst været nødt til at tage sig af forældrene. 3. Børn, der er passive, ofte tilbagetrukne, underkastende og i ekstreme situationer vagtsomme: Disse børn er ofte triste og tilbagetrukne. Et tegn på at de bruger denne strategi, kan enten være mangel på ressourcer, eller at de bruger deres ressourcer på at bearbejde deres oplevelser. Den type af børn, der benytter sig af den overdrevende tilpasse strategi, besidder ofte en adfærd og nogle færdigheder, som ligger over gennemsnittet for aldersgruppen. Der bliver stillet høje forventninger til dem, og børnene gør, hvad de kan for at imødekomme forældrenes forventninger. Hos denne type børn kan der forekomme nogle pludselige og uventede aggressive udbrud. Vi antager, at det formentligt er på grund af frustration over hele tiden at skulle kontrollere sig selv. Denne type børn vil befinde sig under den tvangsmæssige omsorgsgiver, i det utryg- undgående tilknytningsmønster (Killén, 2010 B, s. 119). Når børn anvender den udadreagerende strategi, er de ofte hyperaktive og har svært ved at lege den samme leg i længere tid af gangen. Ofte ødelægger de legen og læringen for dem selv og de andre børn. De har en meget lav frustrationstærskel, og derfor kan de være meget aggressive. Denne gruppe af børn er nemme at spotte blandt andre børn i institutionerne og vil sandsynligvis kunne findes blandt de manøvrerende og de børn med et desorganiseret tilknytningsmønster (Killén, 2010 B). Børn kan veksle mellem flere forskellige overlevelses strategier. 26
Taklingsstrategier Christensen (Christensen, Når far eller mor drikker, 1994) beskriver forskellige taklingsstrategier hos børn i familier præget af et misbrug af rusmidler. Undvigelsesstrategien: Det barn, der anvender denne form for strategi, er i en uafsluttet skilsmisse, her undgår børnene misbrugeren, hvis det er muligt, ellers trækker barnet sig følelsesmæssigt tilbage. Undtagelsesstrategien: Det barn, der anvender denne form for strategi kommer fra en afsluttet skilsmisse og ny familiedannelse, her overses misbruget, og misbruget opfattes som en afvigelse. Trusselsstrategien: Det barn, der vælger denne strategi, er i en symbiotisk familie, derfor kan de vælge at true med at gå hjemmefra, hvis misbruget ikke ophører. Lade sig opsluge-strategien: Det barn, der benytter sig at denne strategi, lever i en kaotisk familie, hvor barnet gør, hvad det kan for at undgå konflikter ved at indfinde sig med misbruget. 27
Glemme sig selv-strategien: Det barn, der anvender denne strategi, er i en familie, hvor omsorgsrollerne er byttet om, her forsøger barnet at få misbruget stoppet uden at tænke på sig selv. Isolationsstrategien: Et barn i denne strategi kommer fra en familie, hvor børn bliver overset. Barnet vælger at isolere sig selv og sine følelser for familien og andre voksne. Christensen sætter sine taklingsstrategier op på nogle stereotype familietyper, vi er af den overbevisning, at børn i forskellige kontekster kan benytte sig af alle former for strategier. Ved dette mener vi, at et barn, der lever i en familie med mor og far, hvor far drikker nemt kan benytte sig af undvigelsesstrategien til trods for at familien ikke er en uafsluttet skilsmisse. Thomas (Når det bli'r i familien, 2004) benytter sig af to forskellige strategier, afhængig af om han er hos sin mor eller far. Thomas fortæller, at når han er hos sin far, strejfer han rundt med sine venner for at undgå at være sammen med sin far. Derved benytter han sig af undvigelsesstrategien, hvorimod når han er hos sin mor, benytter han sig af Glemme sig selv-strategien. Thomas påtager sig ansvaret for sin mor som en lille voksen ved at sørge for mad og alkohol til hende og glemmer sig selv. Et barns rolle i misbrugsfamilier Ifølge Wegscheider (Killén, 2010 B) kan et barn i misbrugsfamilier påtage sig tre forskellige roller. Det drejer sig om helten, hvor barnet klarer sig godt, er positiv og lever op til forventningerne, der stilles og holder negative ting for sig selv. Barnet kan også påtage sig rollen som syndebukken, dette barn vælger ofte at melde sig ud af familien, har problemer i skolen og begynder ofte selv at misbruge rusmidler. Den sidste rolle kaldes det glemte barn, dette barn holder sig for sig selv og undgår helt samspil. 28
Ud fra Wegscheiders rolleopdelinger, ser vi at Thomas (Når det bli'r i familien, 2004) påtager sig rollen, som helten, der virker til at klare sig fint i skolen, og han omtaler ikke sin familie negativt ved at fortælle om familiesituationen. Vi ser ikke, at han vælger rollen som syndebukken, da han ikke melder sig ud af familien eller har et misbrug. Ligeledes ser vi ham heller ikke i rollen som det glemte barn, da han ikke holder sig for sig selv eller undgår samspil. Resiliens Der er i mange år blevet snakket om begrebet social arv, hvilket vil sige, at børnene arver deres forældres livssituation. I 2004 afviser Morten Ejrnæs (Ebsen, Børn og unge med særlige behov i forskning i Danmark, 2008) begrebet social arv, fordi definitionen er for bred, og samtidig mener han, at resultaterne af undersøgelserne er for spinkle, fordi han ikke mener, at der bliver taget højde for de mange børn, der ikke viderefører forældrenes livssituation. Så begrebet forsvinder helt og efterfølgende begynder begrebet risikofaktor at vinde indtog i forskningens verden. Der bliver nu taget højde for, at hvert barn har nogle risikofaktorer, men at det ikke behøver at betyde, at de følger i forældrenes fodspor, det afhænger samtidig af børnenes beskyttelsesfaktorer. Har børnene nok beskyttelsesfaktorer, kan de få styrket resiliensen og bryde fri af forældrenes livssituation. I den klassiske udviklingspsykologi udvikles barnet i sociale relationer med andre mennesker først og fremmest med de primære omsorgsgivere. Udviklingen sker i faser, hvor det er vigtigt, at den første fase er optimalt udviklet, for at næste fase kan blive veludviklet (Christensen, Børn og Familier, 2002). Hvis en af faserne er mangelfuld, sker der en form for dominoeffekt, da de efterfølgende faser ligeledes vil være mangelfulde. Hvilket får konsekvenser for barnets socialisering, derfor er en tidlig indsats altafgørende. I nyere udviklingspsykologi er der stadig fokus på, at dårlige oplevelser i barndommen har konsekvenser senere i livet. Der bliver lagt vægt på, at barnet skal skabe en mening i de 29
hændelser/oplevelser, det har været udsat for. Får barnet skabt mening, kan det få afgørende betydning for deres modstandsdygtighed (Ibid). Når man arbejder resiliens fremmende, ses der på barnets egenskaber og den konkrete kontekst, som barnet befinder sig i. Når der ses på barnets og dets miljøs ressourcer i stedet for at fokusere på forældrene og den negative sociale arv, undgås der stigmatisering. Med dette ressourcesyn opdages også de børn, der er udsættes for omsorgssvigt i ressourcestærke familier (Sørensen, 2007). Mønsterbrydere er ofte støttet af en betydningsfuld anden, som støtter op om barnet, så det får udviklet nogle gode strategier og dermed få styrket sin resiliens og kommer styrket ud af omsorgssvigten. Dette ser vi i forhold til Thomas (Når det bli'r i familien, 2004), han møder en betydningsfuld anden, pædagogen Ulla, som kan se, at Thomas har problemer i familien. Thomas bliver mødt af en interesseret voksen, hvilket gør, at han åbner sig op og fortæller om sine problemer i familien. Han har længe drømt om, at der vil komme en og redde ham fra det liv, han levede i. Skolen har efter vores mening udøvet professionelt omsorgssvigt over for Thomas, da de har lavet nogle foranstaltninger, som dækker hans behov for mad, disse foranstaltninger er ikke fyldestgørende for Thomas trivsel, da han ikke bliver mødt med omsorg i de fire aspekter i omsorgstrekanten, som omtalt i afsnittet om omsorg, da Thomas udenfor skoletiden lever i omsorgssvigt. Dobbeltsocialisering Samfundets opbygning, hvor både mor og far er udearbejdende, medvirker til, at børn skal lære at begå sig i to forskellige sociotoper. Den ene er familien, hvor man er et unikt individ og uerstatteligt, og den anden er den Udenomsfamiliære omsorginstitution, herefter benævnes denne, UFO, hvor barnet ikke er unikt og er udskiftelig (Dencik, 2007). Når barnet udsættes for omsorgssvigt, kræver det ofte meget af barnet at skabe mening i situationen derhjemme, og barnet har derfor ikke overskud til at være social, og derfor får 30
de ikke lært de spilleregler og koder der er i UFO en. Dette barn kan have svært ved at færdes i den kultur, der er i UFO en og bliver ifølge Tomas Ellegaard ikke betegnet som det gode børnehavebarn (Ellegaard, 1998). Børne- og legekultur Børnekultur kan deles ind i 3 former for kultur, hvoraf den ene er for børn produceret af voksne, den anden er kultur med børn, hvor det produceres af voksen og børn sammen og den tredje er børns kultur (Mouritsen, 1996). Vi koncentrerer os om, børns kultur, med fokus på legekultur, da vi finder det relevant og fremmende i forhold til flere aspekter af et barns udvikling. Som tidligere nævnt i afsnittet det tidlige samspil danner et barn en opfattelse af sig selv, og hvad det kan forvente af andre. Har et barn på grund af omsorgssvigt ikke fået opbygget et selvværd, hvor troen på egen interaktion og betydningen af sit eget værd i horisontale og vertikale relationer, så er det problematisk for et barn at færdes i UFO en. Barnet er ikke vant til at blive set som et unikt individ og som betydningsfuldt. Barnet med internaliserede problemer vil trække sig tilbage og holde sig fra de horisontale relationer og nøjes med de vertikale relationer 3, da der i denne relation ikke forventes, at barnet er en aktiv medspiller. Et barn, der har eksternaliserede problemer, vil have svært ved at blive en del at de horisontale relationer, da barnets adfærd ofte gør, at barnet bliver afvist af de andre børn, og i tilfælde af at barnet ikke bliver afvist, kan barnet risikere at ødelægge legen. Igennem leg får et barn styrket sin personlighedsudvikling, blandt andet kognitivt, sprogligt, motorisk og socialt, som hjælper barnet til at blive en kompetent borger i samfundet. Mouritsen siger, at lege skal læres, så derfor at det vigtigt, at et barn deltager i leg. Deltager barnet i legen, videregives legekulturen uformelt, derved lærer barnet de gældende normer og regler. For at barnet skal kunne opnå anerkendelse i den solidariske sfære (Nørgaard, 2005), er det altafgørende at barnet er en god leger, som har styr på de gældende normer og regler. 3 Vertikale relationer: er de relationer, hvor en af aktørerne er styrerende i relationen, da denne aktør har mere viden og erfaring. (Schaffer, 2000 B) 31
Komme ind i legen. Der er tre sociale udfordringer, som et barn skal forsøge at mestre for at være en del af legekulturen. Barnet skal mestre, hvordan det får adgang til legen, og hvordan legen vedligeholdes og videreudvikles. Ved opståede konflikter skal barnet kunne håndtere og problemløse (Vedeler, 2008). Sproget er et vigtigt aspekt i legen, og har barnet et dårligt impressivt og/eller dårligt ekspressivt sprog, er det svært at blive accepteret som en aktiv medspiller. De sproglige kompetencer spiller også ind, når barnet skal forstå, håndtere og finde en mening med legen. Børn med gode sproglige kompetencer, benytter sig oftere af adgangsstrategier, da de har et større impressivt og ekspressivt ordforråd, så de bedre kan formulere sig. Et barn kan benytte sig af følgende adgangsstrategier (Ibid, s. 94): - stå i nærheden og betragte kammeraterne, vente på en anledning - få opmærksomhed ved hjælp af øjenkontakt eller venlig berøring - imiterer kammeraternes aktivitet, verbale eller nonverbale aktivitet - vise eller tilbyde noget materiale, der er relateret til kammeraternes aktivitet - stille et spørgsmål, som er relevant for den aktuelle aktivitet - spørg høfligt eller direkte om at få lov til at være med - give information, der er relevant for den aktuelle aktivitet Det er altafgørende for et barn, der forsøger at komme ind i legen, at barnet udviser sensivitet over for de andre børns leg, ligeledes at barnet har noget at tilbyde legekulturen. Bliver et barn ikke inkluderet i legen, er det vigtigt, at barnet ikke opgiver fremtidige forsøg på, at blive inkluderet i en ny leg, dette har et socialt kompetent barn tillært sig. Et socialt inkompetent barn vil ofte senere i livet have en dårlig socialtilpasning, da barnet ikke har fået trænet de sociale kompetencer igennem leg (Ibid). Risiko- og beskyttelsesfaktorer Når familier er belastet af en eller flere af disse ydre risikofaktorer: lav uddannelsesniveau, kriminalitet, alkohol- og stofmisbrug, psykiske lidelser, selvmordsforsøg, samlivsbrud og 32
vold, får det konsekvenser for opvæksten både på kortere eller længere sigt. (Christensen, Børn og Familier, 2002). Det betyder ikke, at et barn automatisk viderefører deres forældres livsstil, da beskyttelsesfaktorer i barnet og barnets miljø har stor betydning for resiliensen. Nogle af disse beskyttelsesfaktor beskriver vi senere i afsnittet. Schaffer (Thormann, 2003) nævner nogle faktorer, som både kan være risiko og beskyttelsesfaktorer, disse benævner han som sårbarhedsfaktorer, dette kan være den omsorg eller det omsorgssvigt, der har fundet sted i fostertilstanden samt fødselsforløbet. Temperamentet er en væsentligt faktor, som deles op i tre grupper, men det er muligt for et barn at have en kombination af temperamentstræk. Lette børn, denne form for børn er med til at styrke forældrenes tro på, at de er gode nok, da børnene hurtigt udvikler spise- og soverytmer. De er gode til at tilpasse sig nye situationer og tåler frustration og er lette at berolige. Vi antager, at disse børn i en omsorgssvigtet situation vil tilpasse sig uden de store protester. Det er derfor sværere for det omgivende miljø at opdage omsorgssvigten af disse børn. Besværlige børn, er børn, som gør forældreopgaven besværlig og har brug for ekstra sensitive forældre, da børnenes spise- og soverytmer er generelt uregelmæssige og har svært ved at tilpasse sig nye situationer eller rutiner, og de er ofte i et dårligt humør. Langsomme børn, er børn, der har svært ved nye situationer og er langsomme ved at tilpasse sig, men tilpasser sig gradvist (Larsen, 2008). Barnets køn har indflydelse på sårbarheden. Frem til 10 år er drengene mest sårbare, hvorimod pigerne er mest sårbare fra 12 års alderen (Hermansen, 2002). En af de beskyttelsesfaktorerne, der kan hjælpe et barn til at fremme resiliensen, er barnets medfødte evne til samspil fra fødslen for at skabe grundlag for tilknytning til primær omsorgsgiver, og derved skabes der bonding. Faktorer som barnets personlighed, betydningsfuld anden voksen og selvværd er medvirkende til at udligne risikofaktorerne og fremme resiliens. Ifølge Schaffer (Thormann, 2003) er det altid en mulighed at rette konstruktivt op på et barns udvikling. 33
Vi vil benytte os af Michael Rutters gængse belastninger i barndommen, (Ibid, s. 67), for at kunne fremhæve Jørns belastninger. 1. Fysisk og somatisk betingede forhold: Anni har drukket kraftigt de første tre måneder i graviditeten og har haft en turbulent graviditet, og i syvende måned bliver Anni indlagt på syghuset. Det fremgår ikke af dokumentaren, at Jørn har Føtalt Alkohol Syndrom (F.A.S.). I dokumentaren programmet 10 år senere bliver det oplyst, at Jørn har ADHD med et strejf af autisme og er lettere mentalt retarderet. 2. Årsager knyttet til socio-kulturelle forhold: Anni og Bjarne har en negativ social arv i form af misbrug af rusmidler, vold, tvangsfjernelser og skiftende plejefamilier. Disse erfaringer, som Anni og Bjarne har opbygget gennem deres barndom, svækker deres forældrefunktion overfor Jørn, og derved er der udviklet en parallelproces (Killén, 2005). Vi antager, at Anni og Bjarne har en dårlig økonomi, da vi formoder, at de på grund af deres misbrug er uden arbejde og på overførelsesindkomst, og de har svært ved at forvalte deres penge. Anni og Bjarne har et dårligt netværk, og derved har de ikke mulighed for konstruktiv støtte. Deres boligforhold fremgår ikke i dokumentaren. 3. Belastende familieforhold a) Disharmoni/konflikt: Jørn oplever, at Anni og Bjarne skændes flere gange og bliver påvirket af Annis frustration og rastløshed over, at Bjarne gentagende gange forlader behandlingsstedet. b) Forhold mellem barn og forældre: Jørns tidlige tilknytning til Anni og Bjarne er meget svag, da de ikke imødekommer Jørns forsøg på samspil og i de få samspilssituationer, der er i mellem Jørn og Anni, er Anni meget mimik fattig. Jørn begynder at lukke sig ind i sig selv og sover det meste af 34
tiden. Jørn er udsat for diskontinuitet i form af skiftende omsorgspersoner fra to måneders alderen samt anbringelse i familiepleje, da han er fire måneder gammel. c) Svækkede forældreforudsætninger: Bjarne har et misbrug, hvilket resulterer i bortvisning fra behandlingsstedet, og vi formoder, at Anni bliver påvirket af Bjarnes misbrug, når hun forlader behandlingsstedet. I dokumentaren fremgår det ikke, om forældrene skulle have psykisk lidelser, men ud fra vores opfattelse af Anni, virker hun lettere retarderet. 4. Årsager i forbindelse med belastende skoleerfaringer: Der er få informationer om Jørns skolegang, vi er informeret om, at Jørn går på en skole for autister, er dårligt socialt fungerende og meget voldsom og aggressiv. Undersøgelserne peger på Schaffers påstand om, at et barn med store belastninger stadig har mulighed for at udvikle sig konstruktivt med den rette støtte, da undersøgelsen viser, at det på trods af store belastninger, kun er halvdelen, der bukker under (Thormann, 2003). Barnets socioemotionelle udvikling Sterns teori (Sørensen, 2007) omhandler barnets socioemotionelle udvikling, som han betragter som en relations teori, da udvikling sker gennem relationer med andre, der har betydning for barnet. Sterns teori koncentrer sig om barndommen, der er mulighed for at ændre på udviklingen livet igennem både negativt og positivt. Stern inddeler den socioemotionelle udvikling i fem selvfornemmelser, som udvikles i barnets 5 første leveår. Disse 5 er: emergent selv (0-2 måneder), kerneselv og kerneanden (0-7/9 måneder) intersubjektiv selv (7/9-15/18 måneder) verbal selv (15/18 måneder) og narrativ selv. Ligeledes bliver selvfornemmelserne opdelt i nonverbal og verbal. De første tre er nonverbale, hvor barnet ikke har udviklet et ekspressivt sprog, men indgår i relationer, som bygger på samvær, samspil og samforståelse. 35
De sidste to selvfornemmelser er verbale, hvor barnet nu også har mulighed for at kommunikere med det ekspressive sprog, hvor barnet indgår i relationer med samtale, sammenhæng og mening. Igennem samspil med primær omsorgsgiver former barnet en oplevelse af sig selv og andre. Emergent Her udvikler barnet kreativitet og vitalitet gennem samvær med primær omsorgsgiver. For at få udviklet sit emergent selv, er det vigtigt, at primær omsorgsgiver ikke er fraværende, men er fysisk og psykisk tilstede og viser sensivitet for barnets følelser (Ibid). Kerneselv og Kerneanden I denne selvfornemmelse udvikler barnet selvfølelser og selvtillid gennem samspil med primær omsorgsgiver. Barnet skal mødes med anerkendelse for sine følelser. Den primære omsorgsgiver skal for at styrke kerneselvet ikke møde barnet med modspil, men imødekomme barnets initiativ til samspil (Ibid). Intersubjektiv selv Barnet udvikler her socialitet og empati gennem samforståelse, barnet kan leve sig ind i, hvilke følelser primær omsorgsgiver måtte have, det er altså starten på empati. Barnet lærer nu, at vi mennesker kan være forskellige, se forskellige ud, men dog ligner vi hinanden. Barnet erfarer, at vi hver især har en vilje, men viljen kan forhandles. Det er nu muligt for barnet at triangulere, hvilket vil sige at have samspil mere end en person adgangen. Et eksempel på dette kunne være, at barnet oplever, at mor gør en ting og søger sin fars reaktion på dette og vender så tilbage til moren igen. Dette benævnes som en trianguleringsproces, og denne proces udvikles bedst igennem et forhold, hvor der er glæde og kærlighed (Ibid). Verbal selv Før kompetencen til sproget bliver udviklet er sproget impressivt, og oplevelserne opleves episodiske, hvor det huskes i billeder og erfaringer. I verbale selv er det nu muligt for barnet at sætte ord på det, der opleves og udtrykke sig ekspressivt. Dette giver barnet en mulighed for at kunne udtrykke sine ønsker og behov, fortælle, når noget er godt og fortælle, når noget gør ondt (Ibid). 36
Narrativ selv I den narrative selv periode er børn meget optaget af at kunne fortælle beretninger om egne oplevelser og genfortælle andres beretninger. De kan i denne periode skille virkelighed og fantasi ad. Igennem leg med rollespil, fortællinger af oplevelser og ved at lytte til andres fortællinger udvikler barnet evnen til at kunne reflektere over sine egne oplevelser og andres. Gives der mulighed for denne udvikling oplever barnet, at der skabes en sammenhæng og mening i sit eget liv (Ibid). Magt Stern mener, at et barn går fra ydre til indre styring, dette benævner Michel Foucault som magtens mikrofysik (Olesen, 2000). Denne udvikling visualiserer Foucault ved hjælp af Benthams panopticon, hvor individet påtager sig denne ydre magtteknologi, så denne ydre styring bliver til indre styring for at tilpasse sig familien og samfundet, dette forgår gennem opdragelse fra omsorgsgiverne. Eksempel barnet bliver gentagne gange irettesat i at pille næse. Denne irettesættelse bliver indlejret i barnets bevidsthed, så det bliver til indre styring, og barnet heller ikke piller næse, når det er alene i frygt for at blive opdaget. Ifølge Sterns teori om selvfornemmelse udvikler barnet i de første fem år en række socioemotionelle kompetencer, som er nødvendige at udvikle for at opnå trivsel og livsglæde. Begrebet kompetencer I en hvis forstand eksisterer kompetencer ikke (Hermann, 2004), de skal først udvikles og realiseres af en konkret person i en konkret situation. Med andre ord så er kompetencer noget, man gør i en aktiv handling. Kompetencer er ikke udskiftelige, de er personlige og unikke, de skal først realiseres i praksis, og derved bliver de udviklet af en person. Kompetencer er forbundet med det at være viklet ind i udvikling, man personligt bliver en del af og udvikler sig på ny. Kompetencer er ikke ydrestyret og ikke noget, man kan iføre sig som en påklædningsgenstand og beskytte sig bag. Kompetencer er ikke muligt at definere ud fra bestemte faser, men derimod er det i en kontekst, hvor der arbejdes ud fra de horisontale relationer. 37
Forældresamarbejde Vi har været på Sabrogaarden i Skive for at snakke med de pædagoger, der arbejder i familiedøgnafdelingen (bilag 1). Dette er en afdeling med familier, der er indskrevet til observation, da der er tvivl om, hvorvidt forældrerollen mestres, og hvordan de kan støttes til at blive gode forældre. De forsøger at arbejde med forældrene og give dem nogle gode redskaber til at kun lykkes som forældre. Personalet arbejder meget med at give forældrene selvtilliden, så de godt kan give dem anerkendelse for deres forsøg og give dem mulighed for samspil. Det er som et forsøg på, at forældrene viderebringer dette til deres barn gennem parelleprocessen. Så deres pædagogiske tankegang er, at de igennem støtte til forældrene håber på, at kunne hjælpe barnet til at få den rette omsorg. Figur 1. inspireret af Killén. Gennem tiden har man fundet ud af, hvor vigtigt forældre-barn samspillet er, for både forældrenes selvfølelse som gode nok og for forældrenes og barnets udvikling. Hvis man øger selvfølelsen hos forældrene, så bliver forældrefunktionen også bedre, og barnet udvikler en tryg tilknytning, hvilket gør, at det er nemmere at være forældre og så øges selvfølelsen hos forældrene yderligere (Killén, 2005). Sænke de psykosociale belastninger Bedre forældrebarn samspil Øget forældre selvfølelse Øget forældre funktionene Opdages det, at en familie har brug for hjælp under graviditeten, kan et samarbejde starte op før fødslen. Det er vigtigt for pædagogen at udvise empati over for forældrene, forstå deres holdninger og respektere dem, selvom pædagogen er af en anden mening (Ibid). Derved starter pædagogen med at anerkende forældrene i den retslige sfære (Nørgaard, 2005), så de opnår rettigheden til at blive forældre som andre borger. 38
Det er det, der forsøges med i Anni og Bjarnes tilfælde med Jørn, de flytter ind på Bethesda cirka en månede før termin. Hvor de får hjælp til at købe barnevogn, tøj og andre ting, der er behov for, når Jørn bliver født. Pædagogerne skal være bevidste om, at de er den styrende part i denne relation og anerkendelse i den solidariskesfære (Ibid), vil ikke være en mulighed for Anni og Bjarne, for at opnå anerkendelse heri, skal relationen være horisontale. I sådanne tilfælde er det afgørende, at pædagogen er professionel, imødekommende og realistisk og velvidende om, at sådan en forandring kan tage lang tid og måske slet ikke blive til en succes (Killén, 2010 A). Den relation pædagogen opbygger til forældrene er vertikal, da det er pædagogerne, der er styrende og skal vedligeholde relation. Personalet på Sabrogaarden er fortaler for, at den gravide mor og kommende far, skal indskrives på Sabrogaarden før fødslen. Dette giver de bedste arbejdsbetingelser, der medvirker til, at de kommende forældre lykkedes i at blive forældre. Dette har de kun oplevet en enkelt gang, da kommunerne undlader, at informere kommende forældre om tilbuddet. De nævner, at det er en dyr løsning for kommunerne, så personalet antager, at kommunerne fravælger denne løsning af økonomiske grunde. 39
Konklusion Vi har gennem vores arbejde med bacheloropgaven fundet ud af, hvor vigtigt det er for et barn, at det får omsorg i alle fire aspekter i omsorgstrekanten for at kunne udvikle sig til et harmonisk og kompetent barn. Med fokus på omsorgstrekanten, har vi erfaret, at der er mange facetter i omsorgssvigt. Des flere aspekter barnet bliver omsorgssvigtet i, des større vanskeligheder er der i barnets udvikling. Vi kan konkludere, vigtigheden af det tidlige samspil, da det er her, barnet begynder opbygningen af sit selvværd og sin selvværdsættelse. Stimulering af barnet i det første år, i det tidlige samspil, er vigtigt, da det er her, hjernens kapacitet bliver udviklet, og de neurale ledningsbaner aktiveres Intensiteten af stimuleringen er afgørende for, hvor mange ledningsbaner barnet aktiverer, da disse ledningsbaner danner grundlag for læring livet igennem. Bliver barnet ikke stimuleret tilstrækkeligt, vil konsekvensen være, at barnets ledningsbaner bliver svækket eller inaktive og vil få sværere ved al læring. Bliver barnet derimod mødt og stimuleret i det tidlige samspil, vil dette være en beskyttelsesfaktor, som styrker resiliensen ved omsorgssvigt senere i barndommen. Mangelfuld stimulering ender ofte ud med, at barnet får problemer med at danne tilknytning, og nogle børn opnår ikke en tilknytning. Graden af tilknytning er bestemt ud fra intensiteten af omsorgen, barnet har fået. Har barnet fået tilstrækkelig med omsorg, vil det udvikle en tryg tilknytning, som er endnu en beskyttelsesfaktor, som styrker barnets resiliens. For at et barn kan udvikle sig optimalt, skal barnets familiesituation være stabil, så barnet ikke går fra en tryg- til en utryg tilknytning, da barnet kan skifte imellem de forskellige mønstre. Ud fra det tidlige samspil og tilknytning danner barnet en række indre arbejdsmodeller af, hvad barnet kan forvente sig af primære omsorgsgiver. Disse indre arbejdsmodeller stemmer ikke altid overens med den primære omsorgsgivers opfattelse. I tilfælde af at primær omsorgsgiver præger barnet med sin opfattelse, sker der en defensiv udlukkelse, hvor barnet fortrænger sine egne indre arbejdsmodeller til fordel for primær omsorgsgivers opfattelse. 40
Om et barn benytter sig af mestrings- eller overlevelsesstrategier afhænger af, om barnet oplever flow i det at være et barn, eller om det møder for meget akkomodation, som tilfældet ofte er i en familie med omsorgssvigt. Oplever et barn flow, udvikler barnet mestringsstrategier, hvorimod hvis et barn møder for meget akkomodation, udvikler det overlevelsesstrategier. Vi konkluderer, at legen og legekulturen er vigtigt for et barns personlighedsudvikling- Et barn, der møder for meget akkomodation, har ofte ikke ressourcer til at deltage i legekulturen, hvilket vil præge barnet sociale udvikling. Vi kan konkludere, at det er af stor betydning, hvor mange ressourcer et barn har for barnets udvikling og valg af overlevelsesstrategier i en omsorgssvigtet situation. Et barn med mange ressourcer er i stand til tidligt, at tillærer sig færdighed for at undgå konflikter i hverdagen. Ligeledes kan vi konkludere, at det har en stor betydning, hvornår et barn udsættes for omsorgssvigt, udsættes det først senere i livet for omsorgssvigt, har barnet fået det fundamentale i udvikling på plads, hvilket styrker barnets resiliens. Faktorer som temperament, køn, miljø, mentaliseringsevne og de socioøkonomiske forhold, barnet lever i, har ligeledes indflydelse på resiliensen. Den betydningsfulde anden voksen, har ligeledes en indflydelse på barnets resiliens, det er vigtigt at være bevidst om den betydning en pædagog kan have for et barn, der udsættes for omsorgssvigt. Vi kan konkludere, at det er vigtigt at se på barnets og miljøets ressourcer for at undgå stigmatisering af det barn, der tilsyneladende har en negativ social arv og for at opdage det barn, der kommer fra en ressourcestærk familie. Det viser sig i forskning, at 20 % af de omsorgsvigtede børn kommer fra en ressourcestærk familie. Tilslut vil vi konkludere, at det er vigtigt at have et godt og produktivt forældresamarbejde i familier med omsorgssvigt. Minimeres forældrenes stressfaktorer og bliver forældreselvfølelsen optimeret, vil de psykosociale belastninger for barnet sænkes, og barnets resiliens styrkes. Med udgangspunkt i sagen om Jørn ser vi konsekvensen af, at det for sent bliver besluttet, at Anni og Bjarne ikke kan varetage omsorgen for Jørn alene, efterfølgende oplever Jørn ikke kontinuitet i primære omsorgsgivere. Vi kan konkludere, at mangel på omsorg fra forældrenes side og manglende kontinuitet i primære omsorgsgiver, har en nega- 41
tiv effekt på et barns udvikling. Det er svært at konkludere, om Jørns udviklingsforstyrrelse skyldes omsorgssvigtet eller hans diagnose. 42
Litteraturliste Brodin, Marianne og Hylander, Ingrid (1998): At blive sig selv, Hans Reitzels Forlag. Dencik, Lars og Jørgensen, Per Schultz (2007): Børn og familie i det postmoderne samfund, Hans Reitzlers Forlag. Ellegaard, Tomas (1998): Når Ronny og Maria går i børnehave om social og kulturel ulighed i førskoleinstitutioner, Dansk pædagogisk tidsskrift nr. 5. Edlev, Lasse, Thomas (2008) 2.udgave: Natur og miljø i pædagogisk arbejde, Munksgaard Danmark. Goffman, Erving (2009) 2. udgave: Stigma om afvigerens sociale identitet, Samfund litteratur. Halse, John Aasted (2002): Omsorgssvigt-hvorfor, hvad gør vi?, Børns vilkår. Hansen, Mogens et Al (2008): Psykologisk-pædagogisk ordbog, Hans Reitzels Forlag. Hart, Susanne og Schwartz, Rikke (2008): Fra interaktion til relation, Hans Reitzels Forlag. Hermansen, Mads og Poulsen, Arne (2002): Samfundets børn, Klim. Højberg, Kirsten (2011): Forældreperspektivet på det anbragte barn, Ph.d.- afhandling Aarhus Universitet. Killén, Kari (2005) 3. udgave: Omsorgssvigt er alles ansvar, Hans Reitzels Forlag. Killén, Kari (2010 A) 2. udgave: Barndommen varer i generationer, forebyggelse og omsorgssvigt, Hans Reitzels Forlag. Killén, Kari (2010 B) 4. udgave: Omsorgssvigt, Det teoretiske grundlag, Hans Reitzels Forlag. Killén, Kari (2010 C) 4. udgave: Omsorgssvigt, Praksis og ansvar, Hans Reitzels Forlag. Larsen, Ole Schultz (2008): Psykologiens veje, Systime. 43
Madsen, Bent (2005): Socialpædagogik integration og inklusion i det moderne samfund, Gyldendal Akademisk. Mouritsen, Flemming (1996): Legekultur. Essays om børnekultur, leg og fortælling, Odense Universitetsforlag. Nørgaard, Britta (2005): Axel Honneth og en teori om anerkendelse, Social pædagogik nr. 16. Olesen, Søren Gytz og Pedersen, Peter Møller (2000) Pædagogik i sociologisk perspektiv, PUC. Poulsen, Arne (2008): Børns udvikling, Gyldendal. Schaffer, H. Rudolph (2000 A): Beslutninger om børn, psykologiske spørgsmål og svar, Hans Reitzels Forlag. Schaffer, H. Rudolph (2000 B): Børnepsykologi, Hans Reitzels Forlag. Smith, Lars (2003): Tilknytning og børns udvikling, Akademisk forlag. Sørensen,Jytte Birk (2007): Støt mestring-bryd mønster, Dafolo. Thormann, Inger og Guldberg, Charlotte (2003): Med Hjerte og forstand. De tidlige anbringelser, Hans Reitzels Forlag. Vedeler, Liv (2008): Social mestring i børnegrupper, Akademisk forlag. Web-Kilder http://www.sfi.dk/s%c3%b8geresultat_visning-7351.aspx?pid=18906&newsid=2099 (29. maj 2012) Når far eller mor drikker Af Else Christensen http://www.sfi.dk/resultater-4726.aspx?action=1&newsid=854&pid=9422 (29. maj 2012) Børn og Familier Af Else Christensen og Maj Heide Ottosen 44
http://www.dpu.dk/fileadmin/www.dpu.dk/forskning/forskningsprogrammer/organisationo glaering/forskningsprojekter/hpa/publikationer/arbejdspapirer/hpaserienno1/06boernogungem edsaerligebehov/om-dpu_institutter_paedagogisk-sociologi_hpa_ex2db-c3- b8ger_20091001143707_06_b-c3-b8rn_og_unge_med_saerlige_behov.pdf (8. juni 2012), Børn og unge med særlige behov i forskning i Danmark Dokumentar udsendelser TV2 Dok: Er du mors lille dreng, TV2, d. 13. april 1998 TV2 Dok: Er du mors lille dreng 10 år senere, TV2, d. 17. april 2008 Temaaften: Når det bli'r i familien. DR2, d. 1. november 2004 45
Bilag Bilag 1 Besøg på familiedøgn afsnit Sabrogaarden i Skive Dette besøg er diktafon optaget, materialet kan udleveres ved ønske. 46