JOHN BOWLBY - TILKNYTNINGSFORSTYRRELSER
|
|
- Gunnar Andersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 JOHN BOWLBY - TILKNYTNINGSFORSTYRRELSER Det er med Bowlbys teori, at det rationelle aspekt tillægges en kolossal betydning for barnets tidlige udvikling, derfor inddrages Bowlbys teori om den tidlige tilknytning og dennes betydning. Tilknytningens fundamentale rolle for udviklingen Tilknytningsteoriens oprindelse går tilbage til den engelske psykiater John Bowlbys ( ) 1990) arbejde med depriverede børn efter Anden Verdenskrig. Bowlby arbejdede bejdede gennem flere år som børnebørne og familiepsykiater ved Tavistock klinikken i London. Hans teori om menneskets evne til at danne tilknytning kan ses som en videreudvikling af objektrelationsteorien, idet hans perspektiv på tilknytning som en basal adfærd, d, blandt andet inddrager etologien som forklaringsramme. (Bowlby, s ) Endvidere er det først med Bowlys teori, at det rationelle aspekt tillægges denne store betydning for barnets tidlige udvikling. Mary Ainsworths empiriske undersøgelser (Rechenbach (Re m.fl., 1999, s. 1641) af tilknytningsadfærd samt den senere udviklede metode til måling af kvaliteten af tilknytning mellem spædbarnet og omsorgsgiver, kan betragtes som det empiriske grundlag for tilknytningsteorien. (Stern, 2001, s. 87) Ifølge Bowlby kommer barnet til verden genetisk indstillet på at udvikle et sæt adfærdsmønstre, der i et egnet miljø vil resultere i, at det holder sig i større eller mindre nærhed af dem, der tager sig af det i Bowlbys terminologi søger barnet sin sikre base.. Denne adfærd tjener som et beskyttelsesmønster i barnets opvækst og fungerer som et biologisk system. Det biologiske system virker efter en form for homestase, og holder derfor barnets forbindelse til tilknytningsfiguren indenfor visse afstands- og tilgængelighedsgrænser. ængelighedsgrænser. Bowlby anser barnets tilknytningsadfærd for at være universel og normal. En sikker tilknytningsadfærd vil vise sig som et stabilt mønster i barnets adfærd og vil være et produkt af moderens behandling af barnet. Der kunne også være tale om faderen som barnets tilknytningsfigur eller begge forældre. Tilknytning er et fænomen med sin egen iboende motivation, der er uafhængigt af fødegivning og driftstilfredsstillelse. Tilknytningen er begrundet i en særlig biologisk funktion, beskyttelsen af det svage individ gennem det stærkere og mere overlevelsesdygtige individs omsorg. At være knyttet til, vil sige at være stærkt disponeret for at søge nærhed og tæt kontakt med en bestemt person under bestemte betingelser. Tilknytning er en varig egenskab ab hos mennesket, der kun kan ændres langsomt over tid. Tilknytning er ikke lig dyrenes instinkt, men er hos mennesket et genetisk biologisk potentiale, som er hovedkomponent i dannelsen af emotionelle bånd mellem mennesker. Barnet udvikler ikke tilknytning g til sine forældre, fordi de er de biologiske forældre eller giver det mad, men fordi de beskytter det og giver det omsorg. Et barn vil
2 under alle omstændigheder knytte sig til sin omsorgsperson, uanset om denne fungerer optimalt med hensyn til tilgængelighed og opmærksomhed eller ej. (Bowlby, s. 134) Determination af forskellige former for tilknytningsmønstre. Udviklingen af tilknytningens kvalitet (tilknytningsmønster) er afhængig af sociale faktorer, derfor vil barnets omgivende miljø have en afgørende betydning for dannelsen af tilknytningsmønstret. Tilknytningsmønstret er også afhængigt af samspillet mellem barn og omsorgsperson og et centralt begreb i forhold til barnets udvikling såvel kognitivt, emotionelt som socialt. Den måde, et barn knytter sig til sine omsorgspersoner på, danner et indre mønster for, hvordan det i fremtiden vil søge nærh og kontakt til andre. Selve begrebet tilknytning relaterer til vigtigheden af en tæt relation mellem barn og omsorgsperson. Er den ikke tilstede, kan det medføre alvorlig og permanent skade på personligheden. (Ørnstrup, 1997, s. 50) Metoden The Strange Situation, som blev operationaliseret af Ainsworth i 50 erne og videreudviklet gennem årene, gør det muligt at kortlægge de forskellige former for tilknytning, ng, som forekommer. Metoden går i al sin korthed ud på at observere barnets adfærd ved separation fra moderen og atter ved genforeningen med hende og derved vurdere interaktionen. Gennem Mary Ainsworths empiriske forskning (Rechenbach m.fl., 1999, s ) belyses individuelle forskelle i kvaliteten af spædbarnets tilknytninger ved en fremmedsituation for barnet. Hovedårsagen til kvalitative forskelle i børns tilknytninger er karakteren af deres samspilserfaringer med moderen. Moderens sensitive lydhørhed i samværet med spædbarnet i de første måneder afgør, om tilknytningen kan karakteriseres som tryg eller utryg. Der er ud fra Ainsworths metode til måling af kvaliteten af tilknytning mellem spædbarn og omsorgsgiver, identificeret tre grundlæggende tilknytningstyper til klassifikation af forskellene i tilknytning: Tryg/sikker, utryg/ængstelig ambivalent og utryg/ængstelig undvigende. Klassifikationen baseres på beskrivelser af organisationen af barnets nonverbale adfærd i forhold til en bestemt forælder i en adskillelses- og genforeningssituation. Det sikre/trygge tilknytningsmønster (kategori b-børn) er karakteriseret ved, at barnet har fuld tillid til, at dets mor vil reagere og hjælpe, når det søger trøst. Derfor vil barnet føle sig fri og uafhængig i sin udforskning af omverden. Det ængstelig ambivalente tilknytningsmønster (kategori C- børn) dannes ud fra barnets grundlæggende følelse af ikke at være sikker på, at dets mor vil være til rådighed, når der er brug for det. Her vil barnet udvise adskillelsesangst og ofte være bange for at udforske omverden. Det sidste mønster: Det ængstelig undvigende (kategori A- børn), er kendetegnet ved, at barnet har en tro på, at der ikke vil blive reageret på dets søgen efter omsorg. Barnet har derimod en forventning om at blive afvist af moderen. Et sådant barn vil forsøge at være emotionelt selvtilstrækkelig, og derfor ikke forsøge at få omsorg og finde trøst hos moderen. (Bowlby, 1998, s , s. & Erickson, m.fl., 1985, s ) 166) Under den fastlagte vurderingsprocedure ved SST, som anvendes til klassifikation af ovenstående tilknytningsmønstre, findes der endnu én
3 type tilknytning. Dette mønster blev første gang identificeret og beskrevet af Main og Solomon i Det desorienterede barn (kategori D- børn) kendetegnes af at have svært ved at mestre stress. Ofte ses ombyttede roller mellem em mor og barn samt benyttelse af straffeadfærd både af barnet og moderen. (Rechenbach & Cashman, 1999, s ) I forbindelse med identificering af de tre (fire) tilknytningstyper er der i senere undersøgelser af Main og Cassidy (1985, referet i Ørnstrup, 1997, s.20ff) påvist, at tilknytningsmønstret, man fandt ved SST proceduren hos det 12 måneder gamle barn, var stabilt. Ved seks års alderen genfandt man ofte samme adfærd hos barnet. ( Bowlby, 1998, s. 143, Rechenbach & Cashamn, 1999, s ) På den måde hævdes det, at barnets tilknytningsmønster kan forudsige en lang række af personlige kompetencer senere i barndommen. Samtidig har tilknytningsmønstret også afgørende indflydelse på udviklingen af barnets oplevelse af sig selv/selvbilledet. (Bowlby, 1998, s. 147) De indre arbejdsmodellers betydning for tilknytningsmønsteret Ifølge Bowlby danner barnet hvad han betegner som indre arbejdsmodeller. Barnet er selv aktivt i mor/barn relationen og bliver mere og mere aktivt i løbet af de første leveår. Gennem mor/barn relationen skabes der erfaringer med samspil, som barnet internaliserer. Ud fra disse internaliserede erfaringer skaber barnet indre arbejdsmodeller (indre repræsentationer af sig selv og omsorgsgiveren). Moderens lydhørhed og beredskab er af afgørende betydning i dannelsen af arbejdsmodellerne. Når arbejdsmodellerne er dannede, er de herefter bestemmende for, hvad barnet føler for sig selv og moderen og barnets forventninger til samspillet. De første relationer danner derfor mønster for senere relationer. På samme måde vil omsorgens kvalitet have betydning for tilknytningens kvalitet. De indre repræsentationer vil være vigtige indikatorer for barnets evne til at indgå i sociale relationer med andre mennesker. Flere undersøgelser (Main, Kaplan og Cassidy, 1985, s ) viser, at en af de faktorer, der har betydning for udvikling af tryghed og social kompetence er barnets relationer til vigtige voksne. Hvis de voksne, der drager omsorg for barnet, udviser indlevelse og imødekommenhed, vil barnet danne en indre arbejdsmodel, der indeholder et billede dels af den voksne, som en elsket person, dels af barnet selv som kompetent og elsket. Hvis barnet oplever voksne, der derimod ikke er indlevende og imødekommende, kan barnet udvikle en beskyttende afstand i forhold til de sociale relationer, som det fremover skal indgå i. (Bowlby, 1998, s.145) Bowlbys påstand om de tidlige tilknytningserfaringers gennemgribende betydning er blevet kaldet kompetence hypotesen, idet tilknytningsmønstret antages at præge og afspejle en lang række psykosociale kompetencer hos barnet. I Main og Cassidys undersøgelse (Main & Cassidys prospektive undersøgelse fra 1988 refereret i: Ørnstrup, 1997, s. 20ff) fandt man således, at børnenes specifikke tilknytningsmønster i tolv måneders alderen var associeret med bestemte aspekter ved samspillet med tilknytningspersonen i seks års alderen. Sikkert tilknyttede børns samspil med deres forældre var kendetegnet ved ubesværet og letflydende kommunikation, mens ængsteligt ambivalente børns samspil med deres
4 forældre var præget af børnenes forsøg på at holde forældrene på emotionel afstand. Dette kom blandt andet til udtryk i valg af upersonlige samtaleemner og afvisninger af forældrenes initiativer. En lang række andre undersøgelser (Refereret til i: Mortensen, 2001) har påvist, at sikkert tilknyttede børn udviser større selvtillid, egostyrke og uafhængighed end ængsteligt tilknyttede børn. På samme måde udviser de større nysgerrighed og evne til problemløsning og demonstrerer positiv kontakt til andre børn og voksne. Ud fra denne optik korresponderer de indre arbejdsmodeller med, hvad Stern beskriver som måder-at-være-sammen-med-andre-på. Daniel Stern (2001) opfatter samspillet mellem barnet og forældrene som processer, der i barnet generaliserer til indre/mentale skemaer, som indirekte styrer barnets måde at relatere til andre mennesker på. Ifølge Stern, danner barnet via sine oplevelser og sit samspil med sine omsorgspersoner forskellige gennemsnitsversioner af bestemte oplevelser. Disse skemaer er en del af vores episodiske hukommelse og er en individualiseret og personlig forventning om, hvorledes tingene sandsynligvis vil ændre sig fra det ene øjeblik til det næste. (Stern, 2001, s ) Børn med tilknytningsforstyrrelser Børn med en utryg tilknytningsstil, har en forøget risiko for at blive kronisk skadede i deres evne til at knytte sig til andre, med efterfølgende negative konsekvenser for deres personlighedsudvikling, en udvikling hvor barnets personperception er af afgørende betydning. I det internationale diagnosesystem ICD-10 (WHO ICD 10, 2002) klassificeres tilknytningsforstyrrelser under de adfærds- og følelsesmæssige forstyrrelser opstået i barndom og ungdom. Det drejer sig om diagnoserne F94.1: Reaktiv tilknytningsforstyrrelse ngsforstyrrelse og F94.2: Uselektiv uhæmmet kontaktform. Reaktiv tilknytningsforstyrrelse omfatter børn, som ikke inden for de første to år får muligheden for at knytte sig til andre i et dybt og intimt forhold. Symptomerne vil udmønte sig i, at barnet udviser impulsstyret adfærd, har overfladisk og ofte forsvarspræget kontakt til andre mennesker samt en reaktion med asocial adfærd gennem hele barndommen. Den uselektive kontaktform beskriver børn, som overfladisk og samtidig ukritisk viser tilknytningsadfærd over for alle kendte som ukendte mennesker, Kontakten forbliver flygtig og udmønter sig ikke i varige relationer. Ifølge Rygård (2001) fordeler de tilknytningsforstyrrede børn sig med 3% drenge, mens det drejer sig om 1.5% piger. Disse børn kan, som konsekvens af den ringe mulighed for tidlig tilknytning i de første to år af deres liv, siges at have en følelsesmæssig udvikling, som på mange måder er stagneret. Derfor vil de tilknytningsforstyrrede børn ofte senere i barndommen reagere med udadrettet og aggressiv adfærd i følelsesmæssige pressede situationer. Eftersom de ikke oplever skyldfølelse, vil det ofte i deres øjne være omgivelserne, der bærer årsagen til, hvad det sker.
5 Tilknytning og tilknytningsforstyrrelser 1. Det sikre tilknytningsmønster. Tillid til den primære voksen Fri til at udforske verden 2. Det ængstelige og klæbende tilknytningsmønster. Usikker på trygheden Adskillelsesangst Har ikke mod på at udforske verden 3. Det ængstelige undvigende tilknytningsmønster Mistet tilliden og troen på omverdenen Forventer at blive afvist Emotionelt selvstændig Negative indre arbejdsmodeller 4. Det desorienterede barn Svært ved at mestre stress Rolle ombytning (mor-barn) straffeadfærd Tilknytning og pædagogik Det sikre tilknytningsmønster Barnet har en naturlig kontakt til nye og kendte voksne Vil gerne prøve nye ting Leger rolle og regellege, relateret til voksen verdenen Føler sig tryg i en uvant situation.
6 Det ængstelige og klæbende tilknytningsmønster Afprøver tryghedspersoner Har vanskeligt ved at blive i en leg Bange for at blive forladt Meget spørgende i nye situationer Afprøvende i leg med andre Det ængstelige undvigende tilknytningsmønster Indelukket Leger meget selv, eller ved siden af andre Taler ofte med sig selv uden krav på om andre svare Har få kontakt personer Finder mønstre der er sikre, eks. meget følelses ladede ord der har haft virkning i barnets omverden osv. Lukker af i konflikter Laver sig som om verdener Det desorienterede barn Kan ikke fordybe sig Er straffende i sin adfærd Vil gerne styre Munkholm kursus & projektcenter Vongevej 5 DK-7300 Jelling
Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts.
Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts. John Bowlby (1907-1990) Engelsk psykiater der i efterkrigstidens England (1940-1950èrne) arbejdede med depriverede børn. Han studerede børn i alderen
Læs mereBarndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer
Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer Psykiatridage 2013, 7/10, Herlev Hospital Sarah Daniel, Institut for Psykologi, Københavns Universitet
Læs mereTrivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen
Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen Formålet med trivselsskemaet er, at det skal være en hjælp til systematisk at italesætte det anede, som der så kan sættes flere og flere ord på efterhånden,
Læs mereTilknytningsforstyrrelser. Det praktiske arbejde Af Mette Koefoed Svendsen Familiebehandler.
Tilknytningsforstyrrelser Det praktiske arbejde Af Mette Koefoed Svendsen Familiebehandler. Hvem er jeg. Jeg kommer fra Odsherred kommune, det er en forholdsvis lille kommune med 32.710 indbyggere. I Odsherred
Læs mereFælles Faglige Fundament. Børne og Unge Center Vejle Fjords Fælles Faglige Fundament
Børne og Unge Center Vejle Fjords 1 På Børne og Unge Center Vejle Fjord tilstræber vi, at hele vores kultur genspejler et særligt menneskesyn og nogle særlige værdier. Vi ved at netop det har betydning
Læs mereTryghed, tilknytning og tilknytningsmønstre. Der er stor forskel på forstyrret tilknytning og tilknytningsforstyrrelse.
Tryghed, tilknytning og tilknytningsmønstre. I forbindelse med forældrekompetenceundersøgelser udgør beskrivelsen af forældrenes tilknytningsmønstre og tilknytningen mellem forældrene og deres børn vigtige
Læs mereNår tilknytningen svigter! 1
1 Når tilknytningen svigter! 1 Mennesker i alle aldre synes at være mest lykkelige og bedst i stand til at udvikle deres talenter, når de lever i den trygge forvisning om, at de har en eller flere personer
Læs mereSE BARNET INDEFRA: At arbejde med tilknytning i dagpleje- og institutionskontekster. Landskonferencen Kvalitet i dagplejen
SE BARNET INDEFRA: At arbejde med tilknytning i dagpleje- og institutionskontekster. Landskonferencen Kvalitet i dagplejen Hotel Nyborg Strand den 29. maj 2017 Mette Skovgaard Væver Ph.D. lektor i klinisk
Læs mereTilknytningens betydning for udviklingen
Tilknytningens betydning for udviklingen Bachelorprojekt VIA university collage Campus Horsens, pædagoguddannelsen Anslag: 79.965 Afleveret: 7. juni 2013 Indhold Abstrakt:... 2 Emnebegrundelse:... 2 Emneafgrænsning:...
Læs mereTilknytningsforstrrelse og relatoner
Tilknytningsforstrrelse og relatoner Personal atachment disorder and relatons UCSJ Campus Roskilde Professionsbachelor 6/1-2016 Denise Katine Schrum, Pr11s188, 12.D Gruppe 53 Christan Sung Dan Pedersen
Læs mereVelkommen til kursusdag 2. Mødet med plejebarnet
Velkommen til kursusdag 2 Mødet med plejebarnet Mødet med plejebarnet 8.30-9.15 Opsamling fra dagen før. 9.15 10.00 Fra barn til barn i pleje. 10.00-10.15 Pause 10.15 10.45 Gruppearbejde 10.45 11.15 Opsamling
Læs mereVelkommen til 2. kursusdag. Mødet med plejebarnet og barnets familie
Velkommen til 2. kursusdag Mødet med plejebarnet og barnets familie Dagens læringsmål At deltagerne: Kan understøtte plejebarnets selvværd og trivsel ved, at barnet føler sig hørt, respekteret og anerkendt
Læs mereVelkommen til 2. kursusdag. Mødet med plejebarnet og barnets familie.
Velkommen til 2. kursusdag Mødet med plejebarnet og barnets familie. Mødet med plejebarnet 8.30-9.15 Opsamling fra dagen før 9.15 10.00 Fra barn til barn i pleje 10.00-10.15 Pause 10.15 10.45 Gruppearbejde
Læs mereMor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Abstract Indledning
Mor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Af Katrine Røhder, Kirstine Agnete Davidsen, Christopher Høier Trier, Maja Nyström- Hansen, og Susanne Harder. Abstract Denne artikel
Læs mereVelkommen til 2. kursusdag. Mødet med plejebarnet og barnets familie
Velkommen til 2. kursusdag Mødet med plejebarnet og barnets familie Mødet med plejebarnet 8.30-9.15 Opsamling fra dagen før 9.15 10.00 Fra barn til barn i pleje 10.00-10.15 Pause 10.15 10.45 Gruppearbejde
Læs mereTidlig indsats kræver systematik, tværfaglig viden og et fælles sprog om småbørns sociale og følelsesmæssige udvikling.
Tidlig indsats kræver systematik, tværfaglig viden og et fælles sprog om småbørns sociale og følelsesmæssige udvikling. Workshop ved Socialstyrelsens temaseminar Den gode anbringelse, 30. maj 2017 Mette
Læs mereTIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET
TIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET Centrale forældrefunktioner Risikofaktorer og risikoadfærd Tidlige tegn på mistrivsel At dele bekymring med forældre Perspektiver ved bekymring
Læs mereDet handler om kærlighed Guds kærlighed til mennesker Menneskers kærlighed til hinanden. Psykobiologiske betingelser for Kærlighed & Relation
N K 2017 Relation og forkyndelse et tilknytningsteoretisk perspektiv v. Helle Schimmell cand. theol ph.d. mail@helle-schimmell.dk 30132235 Det handler om kærlighed Guds kærlighed til mennesker Menneskers
Læs mereWorkshop 12 Udviklingsforstyrrelser Peter Rodney. Udviklingshæmning, relationsforstyrrelser og borderlinelignende personlighedsforstyrrelser.
Workshop 12 Udviklingsforstyrrelser Peter Rodney Udviklingshæmning, relationsforstyrrelser og borderlinelignende personlighedsforstyrrelser. Udviklingsforstyrrelser Personen med handicap Personlighed Identitet
Læs mereBørn skal være børn! Yannik Noah Næsby. Pædagoguddannelsen UCC Storkøbenhavn Skovlunde Udarbejdet: Vinteren 2014/2015 Antal anslag: 71.
Børn skal være børn! Navn: Yannik Noah Næsby Studienummer: SK11219 Vejleder: Eva Fuchs Wilkinson Uddannelsessted: Pædagoguddannelsen UCC Storkøbenhavn Skovlunde Udarbejdet: Vinteren 2014/2015 Antal anslag:
Læs mereObservation af spæd- og småbørn og den tidlige forældre/barn kontakt (2 dg)
Anna Rosenbeck cand.psych.klinisk psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision Gl. Hareskovvej 329,3500 Værløse Tlf. (+45) 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk En tidlig
Læs mereIndholdsfortegnelse. Pædagogiske Psykologiske refleksioner i forhold til pædagogisk praksis...8
Indholdsfortegnelse Indledning...2 Problemformulering...3 Hvad er relationer og anerkendelse?...3 Psykologiske refleksioner omkring relationer og anerkendelse i relation til barnets psykiske udvikling:...4
Læs mereMentalisering og tilknytning i plejefamilie Af Janne Østergaard Hagelquist
7 Mentalisering og tilknytning i plejefamilie Af Janne Østergaard Hagelquist Denne artikel vil kort ridse op, hvad mentalisering i sammenhæng med plejebørn er, hvorledes de forskellige tilknytningsmønstre
Læs mereMor og barn i. Af Charlotte Juul Sørensen. Forskning
3D Mor og barn i På Københavns Universitet bruger psykologer avanceret teknologi til at forske i den tidlige interaktion mellem mor og barn. Teknologien giver mulighed for at afdække processerne med hidtil
Læs mereRelationer - i et udviklingspsykologisk perspektiv
Relationer - i et udviklingspsykologisk perspektiv Skrevet af Y og X Vejleder: Marian Nielsen Udviklingspsykologi II Institut for Psykologi Københavns Universitet Vintereksamen 2007/08 2. januar 2008 Anslag:
Læs mereDAGINSTITUTIONERS BETYDNING FOR BØRNS UDVIKLING I ET INKLUSIONSPERPSEKTIV
AARHUS UNIVERSITET NOVEMBER 2011 DAGINSTITUTIONERS BETYDNING FOR BØRNS UDVIKLING I ET INKLUSIONSPERPSEKTIV OLE HENRIK HANSEN PHD STIPENDIAT VERSITET UNI 1 1 Hvad er sprog? præsocial adfærd Hvad er psykisk
Læs mereVelkommen til kursusdag 3
Velkommen til kursusdag 3 Dagens program 09:00 09.15: Opsamling fra sidst. Dagens program 09.15 12.00: Tilknytning og mentalisering 12.00 12.45: Frokost 12.45 14.00: Besøg af en plejefamilie 14.00 15.15:
Læs mereOmsorgssvigtede børn
Omsorgssvigtede børn University College Syddanmark Aabenraa Pædagoguddannelsen Vejleder: Lise Høgh Jönsson Antal anslag i opgave: 21980 Udarbejdet af: Anja Ravn Laursen (Pa11335) Indholdsfortegnelse 1.
Læs mereSynops i pædagogik. Udarbejdet af: Mette Christoffersen Pia Jørgensen Katia Østergaard Janni Monefeldt. Pædagoguddannelsen Haslev
SOCIALE KOMPETENCER Synops i pædagogik Udarbejdet af: Mette Christoffersen Pia Jørgensen Katia Østergaard Janni Monefeldt Pædagoguddannelsen Haslev Afleveringsdato: d. 23. april 2008 Indholdsfortegnelse:
Læs mereALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING
Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Barnets Alsidige personlige udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Barnets Selvværd 8
Læs mereOpgavens opbygning Af teoretikerne har jeg valgt at bruge D.W Winnicot, Mary Ainsworth, John Bowlby, Kathrin Asper og Magareta Brodén.
Indledning Denne opgave omhandler tilknytningen mellem børn og deres omsorgspersoner, og fokuserer på den tidlige følelsesmæssige skade, som spædbørn kan påføres, hvis de lever under en mangelfuld moderlig
Læs mere1.0 Indledning (Charlotte L & Charlotte J)... 3. 1.1 Afgrænsning (Charlotte L & Charlotte J)... 3. 2.0 Læsevejledning (Charlotte L & Charlotte J)...
Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning (Charlotte L & Charlotte J)... 3 1.1 Afgrænsning (Charlotte L & Charlotte J)... 3 2.0 Læsevejledning (Charlotte L & Charlotte J)... 4 3.0 Metodeafsnit (Charlotte L)...
Læs mereOmsorgssvigt. Bachelorprojekt. University College Syddanmark, Campus Aabenraa. Sofie Warming PA Christine Nielsen PA13115
Omsorgssvigt Bachelorprojekt University College Syddanmark, Campus Aabenraa Sofie Warming PA13128 Christine Nielsen PA13115 Rikke B. Sørensen PA13130 Vejleder: Lene Bucsh Carøe Antal tegn: 67.576 Dato
Læs mereMichella Pedersen & Rawand El-Nakieb
Michella Pedersen & Rawand El-Nakieb Studienr: 22112191 & 22112188 Vejleder: Christa Berner Moe Censor: Birgit Oest Boelskov Periode: Juni 2015 Anslag: 67.520 Uddannelsessted: University College Lillebælt,
Læs mereDet er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse.
(Richard Davidson) Hos reptiler er der et stærkt motiv for kamp om overlevelse, men hos pattedyr er der lige så entydige holdepunkter for, at biologiske tilpasningsprocesser i ligeså høj grad retter sin
Læs mereProfessionel praksis omkring adoptivbørn. Ved Psykolog Rasmus H. Hansen
Professionel praksis omkring adoptivbørn Ved Psykolog Rasmus H. Hansen WWW.Hechmannhansen.dk Program Præsentation Tilknytning, overlevelsesstrategier & adoption Adoptionstrekanten og barnets baggrund Hvad
Læs mereLæreplaner. Vores mål :
Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget
Læs mereRinge Vandrehjem d. 30.10.2004
Ringe Vandrehjem d. 30.10.2004 Voksenpsykologi Det kunne være så meget. Men her sættes først fokus på Personlighed så Hvordan påvirker vi hinanden?... Og endelig Sportspsykologi/Idrætspsykologi EN DEFINITION:
Læs mereOm besvarelse af skemaet
Indberetning Om besvarelse af skemaet Vi vil bede dig besvare det spørgeskema, som du nu sidder med. Der er et skema for hvert af de børn, som du her mest kendskab til, og som I internt i dagtilbuddet
Læs mereSkilsmissebørn og delebørn i pædagogisk perspektiv
Bachelorprojekt Skilsmissebørn og delebørn i pædagogisk perspektiv Iben Bøttiger Nielsen E11AB-012 Januar 2015 Vejleder: Lærke Testmann Pædagoguddannelsen Frøbel. 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Problemformulering...5
Læs merePædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup
Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi
Læs mereTilknytning, udviklingstraumer og stress
Tilknytning, udviklingstraumer og stress Denne artikel er skrevet af Inge Holm. Hun er privatpraktiserende psykoterapeut (MPF), mindfulnessinstruktør (MBSR) og organisationskonsulent. Inge er oprindelig
Læs mereFra tidlig frustration til frustrerede drømme
Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver
Læs mereSpædbarnsterapiuddannelsen Hold 6 Inger Thormann & Inger Poulsen Lavet af Iben Wraae Madsen
Spædbarnsterapiuddannelsen Hold 6 Inger Thormann & Inger Poulsen Lavet af Iben Wraae Madsen Spædbarnsterapiens metode som redskab på daginstitutionsområdet Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Problemformulering...
Læs mereDen tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis?
Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november 2016 Hvad virker i praksis? Kirsten Elisa Petersen, lektor, ph.d. DPU Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse
Læs mereIver Hecht. Forstander cand psych Familiecentret Vibygård Psykoterapeutisk uddannelse Uddannet ckok traume terapeut
Iver Hecht Forstander cand psych Familiecentret Vibygård Psykoterapeutisk uddannelse Uddannet ckok traume terapeut Familiecentret Vibygård Terapeutisk døgn og dagbehandling af familier igennem 29 år. Startede
Læs mereBørn og traumer. v/ Svend Aage Madsen Rigshospitalet
Børn og traumer v/ Rigshospitalet Normal invitation Citat: Vi ønsker nogle enkle hjælpemidler i den akutte situation hvor forældrene måske bryder sammen osv. Case Vi fik for et par år siden nogle børn
Læs mereEvalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år
: 1 Et kort overblik over efterladte børn i alderen 2-15 år Vi ønsker med dette notat at give et indblik i karakteristika og belastningsgrad hos de børn, som har modtaget et tilbud hos Børn, Unge & Sorg
Læs mereOmsorgssvigt, tilknytningsrelationer og mentalisering i plejefamilier. FABU 25. oktober 2011
Omsorgssvigt, tilknytningsrelationer og mentalisering i plejefamilier FABU 25. oktober 2011 Anne Blom Corlin Cand.psych.aut Program! 18.30 20.00: Tilknytningsrelationer og tilknytningsmønstre! 20.00-21.30
Læs mereDet er også dette menneskesyn, som ligger til grund for den metode vi arbejder ud fra. Metoden er ICDP.
Kort om ICDP som er den metode Solstrålen arbejder ud fra Det relationelle menneskesyn: Vi mener, at mennesket er relationelt, værdigt og engageret, og dette menneskesyn er både det teoretiske og praktiske
Læs mereGrundlæggende undervisningsmateriale
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration 45315 Udviklet af: Irene Rasmussen Klosterbanken 54 4200 Slagelse
Læs merePsykologi Internfagprøve. Pn06s5. Birgitte Hansen pn 1078 Januar 2009.
Psykologi Internfagprøve. Jo mere man erkender barnets egenart, og jo flere af disse forskellige sider der bekræftes, desto rigere udrustet bliver barnet. Børn, som ikke bliver set af nogen, bliver diffuse
Læs mereBachelorprojekt. Omsorgssvigt og forældresamarbejde. Tine Braad Carlsen. Natascha Torp
Bachelorprojekt Omsorgssvigt og forældresamarbejde Tine Braad Carlsen & Natascha Torp 1. Indledning... 1 2. Problemformulering... 1 3. Metode... 1 4. Praksisfortælling... 3 5. Teori om omsorg og omsorgssvigt...
Læs mereMENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER
1/29/14 MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER ANNE BLOM CORLIN CAND.PSYCH.AUT. SOCIALSTYRELSENS KONFERENCE OM PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER NYBORG STRAND 6. FEBRUAR
Læs mereOm den sproglige og sociale udvikling. Psykolog Jens Andersen University College Nordjylland Tlf
Pædagogikken blomstrer Kommunernes Landsforening Odense d. 13 maj - 2009 Om den sproglige og sociale udvikling Psykolog Jens Andersen University College Nordjylland jna@ucn.dk Tlf. 21760988 Børns sproglige
Læs mereSocialiseringen af omsorgssvigtede børn og unge
Socialiseringen af omsorgssvigtede børn og unge Bachelor Projekt 2015 Navn: Anne Kathrine Reenberg Jørgensen Studie nr.: 16 56 61 Eksaminator: Rasmus Herholt Hvid Uddannelsessted: Pædagoguddannelsen Campus
Læs mereDag 2. Forstå, hvem du er, med Enneagrammet
Jeg bruger personlighedstype-systemet Enneagrammet 2 som kilde til selvindsigt. Da jeg først hørte om dette personlighedstypesystem, tænkte jeg, at det ikke interesserede mig. Allerede på universitetet
Læs merePersonlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning
Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Psykiatrifonden 25. september 2013 Henning Jordet Ledende psykolog Daglig leder Ambulatorium for Angst og Personlighedspsykiatri
Læs mereStuderendes nr timers prøve i psykologi August 2006 Side 1
Indholdsfortegnelse: Indledning side 2 Problemformulering side 2 Emneafgrænsning side 2 Fremgangsmåde side 3 Den postmoderne familie i det postmoderne samfund side 3 Den første revolution side 3 Den anden
Læs mereADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen
ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en
Læs mereUdviklingssamtale førskolebarnet
Udviklingssamtale førskolebarnet Vejledning: Udviklingssamtalen afholdes i perioden september til november året forud for skolestart. I samtalen skal alle punkter indgå. Brug underpunkterne som inspiration
Læs mereDet er min mors skyld OM TILKNYTNING OG DENS BETYDNING
Det er min mors skyld OM TILKNYTNING OG DENS BETYDNING Hvem er jeg? Gammel ATU er fra årgang 09 Psykologistuderende på 6. semester Hvad skal I gå herfra med? Sikker base Tilknytningsmønstre Hvem var Bowlby?
Læs mereAf Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT
Læs en børnepsykiaters vurdering af forskellige børn hvor vi umiddelbart tror, det er ADHD, men hvor der er noget andet på spil og læs hvad disse børn har brug for i en inklusion. Af Gitte Retbøll, læge
Læs mereOMSORGSSVIGT. Bachelorprojekt VIA university college Pædagoguddannelsen, Horsens. Dato: 10/ Vejleder: Elisabeth Schjødt Laursen Anslag: 74.
Bachelorprojekt VIA university college Pædagoguddannelsen, Horsens Dato: 10/06-2016 OMSORGSSVIGT - tidlig indsats Vejleder: Elisabeth Schjødt Laursen Anslag: 74.274 Therese Eg Jensen, 174672 Sissel Kjær
Læs merePersonlighedsforstyrrelse og Mentaliseringsbaseret behandling. ved Tom Skaarup-Hille og Karen Sandahl, psykologer i Psykiatrisk Klinik i Næstved
Personlighedsforstyrrelse og Mentaliseringsbaseret behandling ved Tom Skaarup-Hille og Karen Sandahl, psykologer i Psykiatrisk Klinik i Næstved Program Hvad er emotionelt ustabil personlighedsstruktur
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2017 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Psykologi C Maja Kirstine
Læs mereTilknytningsteoriens teoretiske udgangspunkt...3. Essensen i tilknytningsteorien...5. Den undvigende og den ambivalente tilknytning...
Indhold Problemformulering...3 Indledning...3 Tilknytningsteoriens teoretiske udgangspunkt...3 Essensen i tilknytningsteorien...5 Den undvigende og den ambivalente tilknytning...6 Betydningen af arbejdsmodeller...9
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 11/12 Voksenuddannelsescenter
Læs merePædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen
Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at
Læs mereDIALOGPROFIL DAGTILBUDSRAPPORT
HERNING KOMMUNE KLATRETRÆET, NATUR OG IDRÆT DIALOGPROFIL DAGTILBUDSRAPPORT RAPPORT DANNET 29-05-2019 Hjernen&Hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INTRODUKTION 3 1.1 Læsevejledning 3 2 OVERBLIK 4 2.1 Datagrundlag
Læs mereEmotionel intelligensanalyse
Emotionel intelligensanalyse Denne analyse er designet til at hjælpe dig med at få en større indsigt i de evner og færdigheder, du har indenfor Daniel Colemans definitioner af de 5 områder af emotionel
Læs mereP æ d a g o g e n s a r b e j d e m e d o m s o r g s s v i g t e d e b ø r n s p s y k i s k e u d v i k l i n g
P æ d a g o g e n s a r b e j d e m e d o m s o r g s s v i g t e d e b ø r n s p s y k i s k e u d v i k l i n g Udarbejdet af: Louise Beu (22111155) & Stéphanie Bjerg-Holm (22111156) Vejleder: Samantha
Læs mereIndholdsfortegnelse:
Indholdsfortegnelse: Emneafgrænsning:... 2 Problemstilling:... 2 Indledning:... 2 Omsorgssvigt:... 3 Tegn på omsorgssvigt:... 3 John Bowlbys tilknytningsteori:... 4 Konsekvenser ved omsorgssvigt:... 6
Læs mereLæringsledelse i dagtilbud Personalets udspil efter T1
Læringsledelse i dagtilbud Personalets udspil efter T1 Ole Henrik Hansen, lektor Nationalt Center for Skoleforskning (dagtilbud og skole) Aarhus Universitet Når vi sammen med kommunerne og dagtilbuddene,
Læs mereForord til læreplaner 2012.
Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets
Læs mereParforhold og tilknytning
Parforhold og tilknytning Denne artikel er skrevet af Inge Holm. Hun er privatpraktiserende psykoterapeut (MPF), mindfulnessinstruktør (MBSR) og organisationskonsulent. Inge er oprindelig uddannet cand.
Læs mereÅrsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school
Årsplan for SFO 2015-2016 Ahi International school Formål Som udgangspunkt sætter vi fokus på nogle vigtige pædagogiske principper i vores pædagogiske praksis. Vores målsætninger er: Det unikke barn a)
Læs merepersonlighedsforstyrrelser
Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov
Læs mereI Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet.
I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet. Det pædagogiske grundlag Dagtilbud skal basere deres
Læs mereSÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn
SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn Af: Anne-Lise Arvad, 18 års erfaring som dagplejepædagog, pt ansat ved Odense Kommune. Han tager altid legetøjet fra de andre, så de begynder
Læs mereBørn i bevægelse 9. December 2015
Børn i bevægelse 9. December 2015 Anne-Sophie Dybdal, seniorrådgiver på børns beskyttelse (asd@redbarnet.dk) ) 2 3 Inhold 1. Intro 2. Børn i bevægelse- vores teorigrundlag 3. Red Barnets konkrete arbejde
Læs mereIndledning. 1. Hjernens natur
Indledning 1. Hjernens natur Forholdet mellem arv og miljø Mennesker har et biologisk beredskab til at deltage i kulturen Arv er miljøpåvirkelig Sårbarhed og miljøpåvirkning Genernes betydning Den hierarkiske
Læs mere21. Bruger sporadisk sproget (nonverbalt og verbalt)
DAGPLEJE OG VUGGESTUE 1. Viser en tryg tilknytning til primær omsorgsgiver 2. Har en god og stabil omsorg fra (både forældre og ansatte) 13. Viser utryg tilknytning 14. Har sjældent og omsorg fra 15. Har
Læs mereKilde: Kristeligt Dagblad den 13.juli 2017 Web: https://www.kristeligt-dagblad.dk/kronik/byg-en-boernebro-af-sammenhaeng-og-forudsigelighed
Det er vigtigt at beskytte udsatte børn, der skal flyttes fra én livsverden til en anden. Alt for ofte går det så stærkt, at barnet ikke kan nå at forberede sig. Men midt i krisen skal barnet have en oplevelse
Læs mereSamtale med ældre i sorg. Conny Hjelm Center for Diakoni og Ledelse
Samtale med ældre i sorg Conny Hjelm Center for Diakoni og Ledelse SORGENS VILKÅR OG INDHOLD Sorg Sorg er en sund reaktion på et tab Sorg heles ved at deles Sorg Sorg er en tilpasningsproces til en tilværelse,
Læs merePædagogisk kvalitet i det relationelle miljø i daginstitutionen. Lektor, Cand. Psych. Grethe Kragh-Müller
Pædagogisk kvalitet i det relationelle miljø i daginstitutionen Lektor, Cand. Psych. Grethe Kragh-Müller KIDS kvalitet i daginstitutioner Socio kulturel udviklingspsykologi Mennesket fødes ind i en konkret,
Læs mereBørn med tilknytningsforstyrrelser
08 januar, 2016 Børn med tilknytningsforstyrrelser Mette Ramsgaard Christensen og Michelle Hjortlund Nørgaard UNIVERSITY COLLEGE SYDDANMARK, ÅBENRÅ, 7 SEMESTER, BACHELOR Indholdsfortegnelse 1.0 indledning
Læs mereFrederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik
Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 er vedtaget af Byrådet 21. juni 2017.
Læs merekriseteori stadieteori
Udviklingspsykologi Udviklingspsykologi er en psykologisk retning der beskæftiger sig med de psykologiske forandringer, der finder sted i mennesket fra barndom til død Består af flere retninger der er
Læs mereSammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik
Sammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik 2019-2023 Indledning Dagtilbuds- og skolepolitikken er blevet til i en inddragende proces, hvor forældrerepræsentanter, ledere, medarbejdere,
Læs mereVerden omkring anbringelse
Verden omkring anbringelse Bachelorrapport, 2013 Emne: Omsorgssvigtede børn og unge som bliver anbragt på døgninstitution Maja Berg Pedersen 117669 Maria Nyboe Madsen 117701 Vejleder: Keld Ørskov Pædagoguddannelsen
Læs mereVuggestedet, Århus kommune. Hvordan identificeres relationsforstyrrelser hos gravide og spædbarnsfamilier?
Hvordan identificeres relationsforstyrrelser hos gravide og spædbarnsfamilier? Vuggestedet, Vuggestedet, Århus Århus kommune kommune There is no such thing as a baby Winnicott. Århus Kommune Vuggestedet,
Læs merepersonlighedsforstyrrelser
Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov
Læs mereSkovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014
Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan
Læs mereArbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne.
Inklusion Arbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion kan meget kort defineres som: Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne. For SFOèrne i Hvidovre betyder
Læs mereVelkommen til store og små
Velkommen til store og små ForældreRum: Skærmtid i dit lille barns nærvær Torsdag d. 5 september 2019 Sammen stopper vi svigt Den digitale opmærksomhedsrøver ForældreRum den 5. september, 2019 Mette Kim
Læs mereNærvær, tilknytning og relationer
Nærvær, tilknytning og relationer Refleksionsøvelse Ikke eksistens 1 Fødsel Ikke eksistens 2 Døden Hvad er meningen med det her liv? Hvis ansvar er livet? EU? Staten/regeringen/folketinget? Regionerne?
Læs mereASPERGERS SYNDROM Som vi andre og så alligevel ikke helt. Psykoterapeut Lene Brøndum Madsen
ASPERGERS SYNDROM Som vi andre og så alligevel ikke helt PROGRAM Hvad er Aspergers Syndrom Facts og cases Fælles træk og forskelle Spørgeteknik Pil op Mødet med Aspergere Angst og Aspergers Syndrom Øvelser
Læs mereBarnet i centrum - opfølgningsdag, d Emotionel relatering og modtagelse Ole Henrik Hansen
Skriv et citat her. Barnet i centrum - opfølgningsdag, d. 28.4.2015 Emotionel relatering og modtagelse Ole Henrik Hansen Bog - udkommer i Danmark, Norge og Sverige til efteråret Den refleksive praktiker
Læs mereA child's development in neglect
Bachelorprøve Pædagoguddannelsen i Viborg Prøvetermin: Sommer 2012 Titel Titel (på engelsk) Et barns udvikling i omsorgssvigt A child's development in neglect Gruppenr. 19 Anslag 73.335 Vejleder Studerende
Læs mere