JOHN BOWLBY - TILKNYTNINGSFORSTYRRELSER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "JOHN BOWLBY - TILKNYTNINGSFORSTYRRELSER"

Transkript

1 JOHN BOWLBY - TILKNYTNINGSFORSTYRRELSER Det er med Bowlbys teori, at det rationelle aspekt tillægges en kolossal betydning for barnets tidlige udvikling, derfor inddrages Bowlbys teori om den tidlige tilknytning og dennes betydning. Tilknytningens fundamentale rolle for udviklingen Tilknytningsteoriens oprindelse går tilbage til den engelske psykiater John Bowlbys ( ) 1990) arbejde med depriverede børn efter Anden Verdenskrig. Bowlby arbejdede bejdede gennem flere år som børnebørne og familiepsykiater ved Tavistock klinikken i London. Hans teori om menneskets evne til at danne tilknytning kan ses som en videreudvikling af objektrelationsteorien, idet hans perspektiv på tilknytning som en basal adfærd, d, blandt andet inddrager etologien som forklaringsramme. (Bowlby, s ) Endvidere er det først med Bowlys teori, at det rationelle aspekt tillægges denne store betydning for barnets tidlige udvikling. Mary Ainsworths empiriske undersøgelser (Rechenbach (Re m.fl., 1999, s. 1641) af tilknytningsadfærd samt den senere udviklede metode til måling af kvaliteten af tilknytning mellem spædbarnet og omsorgsgiver, kan betragtes som det empiriske grundlag for tilknytningsteorien. (Stern, 2001, s. 87) Ifølge Bowlby kommer barnet til verden genetisk indstillet på at udvikle et sæt adfærdsmønstre, der i et egnet miljø vil resultere i, at det holder sig i større eller mindre nærhed af dem, der tager sig af det i Bowlbys terminologi søger barnet sin sikre base.. Denne adfærd tjener som et beskyttelsesmønster i barnets opvækst og fungerer som et biologisk system. Det biologiske system virker efter en form for homestase, og holder derfor barnets forbindelse til tilknytningsfiguren indenfor visse afstands- og tilgængelighedsgrænser. ængelighedsgrænser. Bowlby anser barnets tilknytningsadfærd for at være universel og normal. En sikker tilknytningsadfærd vil vise sig som et stabilt mønster i barnets adfærd og vil være et produkt af moderens behandling af barnet. Der kunne også være tale om faderen som barnets tilknytningsfigur eller begge forældre. Tilknytning er et fænomen med sin egen iboende motivation, der er uafhængigt af fødegivning og driftstilfredsstillelse. Tilknytningen er begrundet i en særlig biologisk funktion, beskyttelsen af det svage individ gennem det stærkere og mere overlevelsesdygtige individs omsorg. At være knyttet til, vil sige at være stærkt disponeret for at søge nærhed og tæt kontakt med en bestemt person under bestemte betingelser. Tilknytning er en varig egenskab ab hos mennesket, der kun kan ændres langsomt over tid. Tilknytning er ikke lig dyrenes instinkt, men er hos mennesket et genetisk biologisk potentiale, som er hovedkomponent i dannelsen af emotionelle bånd mellem mennesker. Barnet udvikler ikke tilknytning g til sine forældre, fordi de er de biologiske forældre eller giver det mad, men fordi de beskytter det og giver det omsorg. Et barn vil

2 under alle omstændigheder knytte sig til sin omsorgsperson, uanset om denne fungerer optimalt med hensyn til tilgængelighed og opmærksomhed eller ej. (Bowlby, s. 134) Determination af forskellige former for tilknytningsmønstre. Udviklingen af tilknytningens kvalitet (tilknytningsmønster) er afhængig af sociale faktorer, derfor vil barnets omgivende miljø have en afgørende betydning for dannelsen af tilknytningsmønstret. Tilknytningsmønstret er også afhængigt af samspillet mellem barn og omsorgsperson og et centralt begreb i forhold til barnets udvikling såvel kognitivt, emotionelt som socialt. Den måde, et barn knytter sig til sine omsorgspersoner på, danner et indre mønster for, hvordan det i fremtiden vil søge nærh og kontakt til andre. Selve begrebet tilknytning relaterer til vigtigheden af en tæt relation mellem barn og omsorgsperson. Er den ikke tilstede, kan det medføre alvorlig og permanent skade på personligheden. (Ørnstrup, 1997, s. 50) Metoden The Strange Situation, som blev operationaliseret af Ainsworth i 50 erne og videreudviklet gennem årene, gør det muligt at kortlægge de forskellige former for tilknytning, ng, som forekommer. Metoden går i al sin korthed ud på at observere barnets adfærd ved separation fra moderen og atter ved genforeningen med hende og derved vurdere interaktionen. Gennem Mary Ainsworths empiriske forskning (Rechenbach m.fl., 1999, s ) belyses individuelle forskelle i kvaliteten af spædbarnets tilknytninger ved en fremmedsituation for barnet. Hovedårsagen til kvalitative forskelle i børns tilknytninger er karakteren af deres samspilserfaringer med moderen. Moderens sensitive lydhørhed i samværet med spædbarnet i de første måneder afgør, om tilknytningen kan karakteriseres som tryg eller utryg. Der er ud fra Ainsworths metode til måling af kvaliteten af tilknytning mellem spædbarn og omsorgsgiver, identificeret tre grundlæggende tilknytningstyper til klassifikation af forskellene i tilknytning: Tryg/sikker, utryg/ængstelig ambivalent og utryg/ængstelig undvigende. Klassifikationen baseres på beskrivelser af organisationen af barnets nonverbale adfærd i forhold til en bestemt forælder i en adskillelses- og genforeningssituation. Det sikre/trygge tilknytningsmønster (kategori b-børn) er karakteriseret ved, at barnet har fuld tillid til, at dets mor vil reagere og hjælpe, når det søger trøst. Derfor vil barnet føle sig fri og uafhængig i sin udforskning af omverden. Det ængstelig ambivalente tilknytningsmønster (kategori C- børn) dannes ud fra barnets grundlæggende følelse af ikke at være sikker på, at dets mor vil være til rådighed, når der er brug for det. Her vil barnet udvise adskillelsesangst og ofte være bange for at udforske omverden. Det sidste mønster: Det ængstelig undvigende (kategori A- børn), er kendetegnet ved, at barnet har en tro på, at der ikke vil blive reageret på dets søgen efter omsorg. Barnet har derimod en forventning om at blive afvist af moderen. Et sådant barn vil forsøge at være emotionelt selvtilstrækkelig, og derfor ikke forsøge at få omsorg og finde trøst hos moderen. (Bowlby, 1998, s , s. & Erickson, m.fl., 1985, s ) 166) Under den fastlagte vurderingsprocedure ved SST, som anvendes til klassifikation af ovenstående tilknytningsmønstre, findes der endnu én

3 type tilknytning. Dette mønster blev første gang identificeret og beskrevet af Main og Solomon i Det desorienterede barn (kategori D- børn) kendetegnes af at have svært ved at mestre stress. Ofte ses ombyttede roller mellem em mor og barn samt benyttelse af straffeadfærd både af barnet og moderen. (Rechenbach & Cashman, 1999, s ) I forbindelse med identificering af de tre (fire) tilknytningstyper er der i senere undersøgelser af Main og Cassidy (1985, referet i Ørnstrup, 1997, s.20ff) påvist, at tilknytningsmønstret, man fandt ved SST proceduren hos det 12 måneder gamle barn, var stabilt. Ved seks års alderen genfandt man ofte samme adfærd hos barnet. ( Bowlby, 1998, s. 143, Rechenbach & Cashamn, 1999, s ) På den måde hævdes det, at barnets tilknytningsmønster kan forudsige en lang række af personlige kompetencer senere i barndommen. Samtidig har tilknytningsmønstret også afgørende indflydelse på udviklingen af barnets oplevelse af sig selv/selvbilledet. (Bowlby, 1998, s. 147) De indre arbejdsmodellers betydning for tilknytningsmønsteret Ifølge Bowlby danner barnet hvad han betegner som indre arbejdsmodeller. Barnet er selv aktivt i mor/barn relationen og bliver mere og mere aktivt i løbet af de første leveår. Gennem mor/barn relationen skabes der erfaringer med samspil, som barnet internaliserer. Ud fra disse internaliserede erfaringer skaber barnet indre arbejdsmodeller (indre repræsentationer af sig selv og omsorgsgiveren). Moderens lydhørhed og beredskab er af afgørende betydning i dannelsen af arbejdsmodellerne. Når arbejdsmodellerne er dannede, er de herefter bestemmende for, hvad barnet føler for sig selv og moderen og barnets forventninger til samspillet. De første relationer danner derfor mønster for senere relationer. På samme måde vil omsorgens kvalitet have betydning for tilknytningens kvalitet. De indre repræsentationer vil være vigtige indikatorer for barnets evne til at indgå i sociale relationer med andre mennesker. Flere undersøgelser (Main, Kaplan og Cassidy, 1985, s ) viser, at en af de faktorer, der har betydning for udvikling af tryghed og social kompetence er barnets relationer til vigtige voksne. Hvis de voksne, der drager omsorg for barnet, udviser indlevelse og imødekommenhed, vil barnet danne en indre arbejdsmodel, der indeholder et billede dels af den voksne, som en elsket person, dels af barnet selv som kompetent og elsket. Hvis barnet oplever voksne, der derimod ikke er indlevende og imødekommende, kan barnet udvikle en beskyttende afstand i forhold til de sociale relationer, som det fremover skal indgå i. (Bowlby, 1998, s.145) Bowlbys påstand om de tidlige tilknytningserfaringers gennemgribende betydning er blevet kaldet kompetence hypotesen, idet tilknytningsmønstret antages at præge og afspejle en lang række psykosociale kompetencer hos barnet. I Main og Cassidys undersøgelse (Main & Cassidys prospektive undersøgelse fra 1988 refereret i: Ørnstrup, 1997, s. 20ff) fandt man således, at børnenes specifikke tilknytningsmønster i tolv måneders alderen var associeret med bestemte aspekter ved samspillet med tilknytningspersonen i seks års alderen. Sikkert tilknyttede børns samspil med deres forældre var kendetegnet ved ubesværet og letflydende kommunikation, mens ængsteligt ambivalente børns samspil med deres

4 forældre var præget af børnenes forsøg på at holde forældrene på emotionel afstand. Dette kom blandt andet til udtryk i valg af upersonlige samtaleemner og afvisninger af forældrenes initiativer. En lang række andre undersøgelser (Refereret til i: Mortensen, 2001) har påvist, at sikkert tilknyttede børn udviser større selvtillid, egostyrke og uafhængighed end ængsteligt tilknyttede børn. På samme måde udviser de større nysgerrighed og evne til problemløsning og demonstrerer positiv kontakt til andre børn og voksne. Ud fra denne optik korresponderer de indre arbejdsmodeller med, hvad Stern beskriver som måder-at-være-sammen-med-andre-på. Daniel Stern (2001) opfatter samspillet mellem barnet og forældrene som processer, der i barnet generaliserer til indre/mentale skemaer, som indirekte styrer barnets måde at relatere til andre mennesker på. Ifølge Stern, danner barnet via sine oplevelser og sit samspil med sine omsorgspersoner forskellige gennemsnitsversioner af bestemte oplevelser. Disse skemaer er en del af vores episodiske hukommelse og er en individualiseret og personlig forventning om, hvorledes tingene sandsynligvis vil ændre sig fra det ene øjeblik til det næste. (Stern, 2001, s ) Børn med tilknytningsforstyrrelser Børn med en utryg tilknytningsstil, har en forøget risiko for at blive kronisk skadede i deres evne til at knytte sig til andre, med efterfølgende negative konsekvenser for deres personlighedsudvikling, en udvikling hvor barnets personperception er af afgørende betydning. I det internationale diagnosesystem ICD-10 (WHO ICD 10, 2002) klassificeres tilknytningsforstyrrelser under de adfærds- og følelsesmæssige forstyrrelser opstået i barndom og ungdom. Det drejer sig om diagnoserne F94.1: Reaktiv tilknytningsforstyrrelse ngsforstyrrelse og F94.2: Uselektiv uhæmmet kontaktform. Reaktiv tilknytningsforstyrrelse omfatter børn, som ikke inden for de første to år får muligheden for at knytte sig til andre i et dybt og intimt forhold. Symptomerne vil udmønte sig i, at barnet udviser impulsstyret adfærd, har overfladisk og ofte forsvarspræget kontakt til andre mennesker samt en reaktion med asocial adfærd gennem hele barndommen. Den uselektive kontaktform beskriver børn, som overfladisk og samtidig ukritisk viser tilknytningsadfærd over for alle kendte som ukendte mennesker, Kontakten forbliver flygtig og udmønter sig ikke i varige relationer. Ifølge Rygård (2001) fordeler de tilknytningsforstyrrede børn sig med 3% drenge, mens det drejer sig om 1.5% piger. Disse børn kan, som konsekvens af den ringe mulighed for tidlig tilknytning i de første to år af deres liv, siges at have en følelsesmæssig udvikling, som på mange måder er stagneret. Derfor vil de tilknytningsforstyrrede børn ofte senere i barndommen reagere med udadrettet og aggressiv adfærd i følelsesmæssige pressede situationer. Eftersom de ikke oplever skyldfølelse, vil det ofte i deres øjne være omgivelserne, der bærer årsagen til, hvad det sker.

5 Tilknytning og tilknytningsforstyrrelser 1. Det sikre tilknytningsmønster. Tillid til den primære voksen Fri til at udforske verden 2. Det ængstelige og klæbende tilknytningsmønster. Usikker på trygheden Adskillelsesangst Har ikke mod på at udforske verden 3. Det ængstelige undvigende tilknytningsmønster Mistet tilliden og troen på omverdenen Forventer at blive afvist Emotionelt selvstændig Negative indre arbejdsmodeller 4. Det desorienterede barn Svært ved at mestre stress Rolle ombytning (mor-barn) straffeadfærd Tilknytning og pædagogik Det sikre tilknytningsmønster Barnet har en naturlig kontakt til nye og kendte voksne Vil gerne prøve nye ting Leger rolle og regellege, relateret til voksen verdenen Føler sig tryg i en uvant situation.

6 Det ængstelige og klæbende tilknytningsmønster Afprøver tryghedspersoner Har vanskeligt ved at blive i en leg Bange for at blive forladt Meget spørgende i nye situationer Afprøvende i leg med andre Det ængstelige undvigende tilknytningsmønster Indelukket Leger meget selv, eller ved siden af andre Taler ofte med sig selv uden krav på om andre svare Har få kontakt personer Finder mønstre der er sikre, eks. meget følelses ladede ord der har haft virkning i barnets omverden osv. Lukker af i konflikter Laver sig som om verdener Det desorienterede barn Kan ikke fordybe sig Er straffende i sin adfærd Vil gerne styre Munkholm kursus & projektcenter Vongevej 5 DK-7300 Jelling

Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts.

Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts. Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts. John Bowlby (1907-1990) Engelsk psykiater der i efterkrigstidens England (1940-1950èrne) arbejdede med depriverede børn. Han studerede børn i alderen

Læs mere

Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer

Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer Psykiatridage 2013, 7/10, Herlev Hospital Sarah Daniel, Institut for Psykologi, Københavns Universitet

Læs mere

Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen

Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen Formålet med trivselsskemaet er, at det skal være en hjælp til systematisk at italesætte det anede, som der så kan sættes flere og flere ord på efterhånden,

Læs mere

Tilknytningsforstyrrelser. Det praktiske arbejde Af Mette Koefoed Svendsen Familiebehandler.

Tilknytningsforstyrrelser. Det praktiske arbejde Af Mette Koefoed Svendsen Familiebehandler. Tilknytningsforstyrrelser Det praktiske arbejde Af Mette Koefoed Svendsen Familiebehandler. Hvem er jeg. Jeg kommer fra Odsherred kommune, det er en forholdsvis lille kommune med 32.710 indbyggere. I Odsherred

Læs mere

Fælles Faglige Fundament. Børne og Unge Center Vejle Fjords Fælles Faglige Fundament

Fælles Faglige Fundament. Børne og Unge Center Vejle Fjords Fælles Faglige Fundament Børne og Unge Center Vejle Fjords 1 På Børne og Unge Center Vejle Fjord tilstræber vi, at hele vores kultur genspejler et særligt menneskesyn og nogle særlige værdier. Vi ved at netop det har betydning

Læs mere

Tryghed, tilknytning og tilknytningsmønstre. Der er stor forskel på forstyrret tilknytning og tilknytningsforstyrrelse.

Tryghed, tilknytning og tilknytningsmønstre. Der er stor forskel på forstyrret tilknytning og tilknytningsforstyrrelse. Tryghed, tilknytning og tilknytningsmønstre. I forbindelse med forældrekompetenceundersøgelser udgør beskrivelsen af forældrenes tilknytningsmønstre og tilknytningen mellem forældrene og deres børn vigtige

Læs mere

Når tilknytningen svigter! 1

Når tilknytningen svigter! 1 1 Når tilknytningen svigter! 1 Mennesker i alle aldre synes at være mest lykkelige og bedst i stand til at udvikle deres talenter, når de lever i den trygge forvisning om, at de har en eller flere personer

Læs mere

SE BARNET INDEFRA: At arbejde med tilknytning i dagpleje- og institutionskontekster. Landskonferencen Kvalitet i dagplejen

SE BARNET INDEFRA: At arbejde med tilknytning i dagpleje- og institutionskontekster. Landskonferencen Kvalitet i dagplejen SE BARNET INDEFRA: At arbejde med tilknytning i dagpleje- og institutionskontekster. Landskonferencen Kvalitet i dagplejen Hotel Nyborg Strand den 29. maj 2017 Mette Skovgaard Væver Ph.D. lektor i klinisk

Læs mere

Tilknytningens betydning for udviklingen

Tilknytningens betydning for udviklingen Tilknytningens betydning for udviklingen Bachelorprojekt VIA university collage Campus Horsens, pædagoguddannelsen Anslag: 79.965 Afleveret: 7. juni 2013 Indhold Abstrakt:... 2 Emnebegrundelse:... 2 Emneafgrænsning:...

Læs mere

Tilknytningsforstrrelse og relatoner

Tilknytningsforstrrelse og relatoner Tilknytningsforstrrelse og relatoner Personal atachment disorder and relatons UCSJ Campus Roskilde Professionsbachelor 6/1-2016 Denise Katine Schrum, Pr11s188, 12.D Gruppe 53 Christan Sung Dan Pedersen

Læs mere

Velkommen til kursusdag 2. Mødet med plejebarnet

Velkommen til kursusdag 2. Mødet med plejebarnet Velkommen til kursusdag 2 Mødet med plejebarnet Mødet med plejebarnet 8.30-9.15 Opsamling fra dagen før. 9.15 10.00 Fra barn til barn i pleje. 10.00-10.15 Pause 10.15 10.45 Gruppearbejde 10.45 11.15 Opsamling

Læs mere

Velkommen til 2. kursusdag. Mødet med plejebarnet og barnets familie

Velkommen til 2. kursusdag. Mødet med plejebarnet og barnets familie Velkommen til 2. kursusdag Mødet med plejebarnet og barnets familie Dagens læringsmål At deltagerne: Kan understøtte plejebarnets selvværd og trivsel ved, at barnet føler sig hørt, respekteret og anerkendt

Læs mere

Velkommen til 2. kursusdag. Mødet med plejebarnet og barnets familie.

Velkommen til 2. kursusdag. Mødet med plejebarnet og barnets familie. Velkommen til 2. kursusdag Mødet med plejebarnet og barnets familie. Mødet med plejebarnet 8.30-9.15 Opsamling fra dagen før 9.15 10.00 Fra barn til barn i pleje 10.00-10.15 Pause 10.15 10.45 Gruppearbejde

Læs mere

Mor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Abstract Indledning

Mor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Abstract Indledning Mor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Af Katrine Røhder, Kirstine Agnete Davidsen, Christopher Høier Trier, Maja Nyström- Hansen, og Susanne Harder. Abstract Denne artikel

Læs mere

Velkommen til 2. kursusdag. Mødet med plejebarnet og barnets familie

Velkommen til 2. kursusdag. Mødet med plejebarnet og barnets familie Velkommen til 2. kursusdag Mødet med plejebarnet og barnets familie Mødet med plejebarnet 8.30-9.15 Opsamling fra dagen før 9.15 10.00 Fra barn til barn i pleje 10.00-10.15 Pause 10.15 10.45 Gruppearbejde

Læs mere

Tidlig indsats kræver systematik, tværfaglig viden og et fælles sprog om småbørns sociale og følelsesmæssige udvikling.

Tidlig indsats kræver systematik, tværfaglig viden og et fælles sprog om småbørns sociale og følelsesmæssige udvikling. Tidlig indsats kræver systematik, tværfaglig viden og et fælles sprog om småbørns sociale og følelsesmæssige udvikling. Workshop ved Socialstyrelsens temaseminar Den gode anbringelse, 30. maj 2017 Mette

Læs mere

TIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET

TIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET TIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET Centrale forældrefunktioner Risikofaktorer og risikoadfærd Tidlige tegn på mistrivsel At dele bekymring med forældre Perspektiver ved bekymring

Læs mere

Det handler om kærlighed Guds kærlighed til mennesker Menneskers kærlighed til hinanden. Psykobiologiske betingelser for Kærlighed & Relation

Det handler om kærlighed Guds kærlighed til mennesker Menneskers kærlighed til hinanden. Psykobiologiske betingelser for Kærlighed & Relation N K 2017 Relation og forkyndelse et tilknytningsteoretisk perspektiv v. Helle Schimmell cand. theol ph.d. mail@helle-schimmell.dk 30132235 Det handler om kærlighed Guds kærlighed til mennesker Menneskers

Læs mere

Workshop 12 Udviklingsforstyrrelser Peter Rodney. Udviklingshæmning, relationsforstyrrelser og borderlinelignende personlighedsforstyrrelser.

Workshop 12 Udviklingsforstyrrelser Peter Rodney. Udviklingshæmning, relationsforstyrrelser og borderlinelignende personlighedsforstyrrelser. Workshop 12 Udviklingsforstyrrelser Peter Rodney Udviklingshæmning, relationsforstyrrelser og borderlinelignende personlighedsforstyrrelser. Udviklingsforstyrrelser Personen med handicap Personlighed Identitet

Læs mere

Børn skal være børn! Yannik Noah Næsby. Pædagoguddannelsen UCC Storkøbenhavn Skovlunde Udarbejdet: Vinteren 2014/2015 Antal anslag: 71.

Børn skal være børn! Yannik Noah Næsby. Pædagoguddannelsen UCC Storkøbenhavn Skovlunde Udarbejdet: Vinteren 2014/2015 Antal anslag: 71. Børn skal være børn! Navn: Yannik Noah Næsby Studienummer: SK11219 Vejleder: Eva Fuchs Wilkinson Uddannelsessted: Pædagoguddannelsen UCC Storkøbenhavn Skovlunde Udarbejdet: Vinteren 2014/2015 Antal anslag:

Læs mere

Observation af spæd- og småbørn og den tidlige forældre/barn kontakt (2 dg)

Observation af spæd- og småbørn og den tidlige forældre/barn kontakt (2 dg) Anna Rosenbeck cand.psych.klinisk psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision Gl. Hareskovvej 329,3500 Værløse Tlf. (+45) 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk En tidlig

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Pædagogiske Psykologiske refleksioner i forhold til pædagogisk praksis...8

Indholdsfortegnelse. Pædagogiske Psykologiske refleksioner i forhold til pædagogisk praksis...8 Indholdsfortegnelse Indledning...2 Problemformulering...3 Hvad er relationer og anerkendelse?...3 Psykologiske refleksioner omkring relationer og anerkendelse i relation til barnets psykiske udvikling:...4

Læs mere

Mentalisering og tilknytning i plejefamilie Af Janne Østergaard Hagelquist

Mentalisering og tilknytning i plejefamilie Af Janne Østergaard Hagelquist 7 Mentalisering og tilknytning i plejefamilie Af Janne Østergaard Hagelquist Denne artikel vil kort ridse op, hvad mentalisering i sammenhæng med plejebørn er, hvorledes de forskellige tilknytningsmønstre

Læs mere

Mor og barn i. Af Charlotte Juul Sørensen. Forskning

Mor og barn i. Af Charlotte Juul Sørensen. Forskning 3D Mor og barn i På Københavns Universitet bruger psykologer avanceret teknologi til at forske i den tidlige interaktion mellem mor og barn. Teknologien giver mulighed for at afdække processerne med hidtil

Læs mere

Relationer - i et udviklingspsykologisk perspektiv

Relationer - i et udviklingspsykologisk perspektiv Relationer - i et udviklingspsykologisk perspektiv Skrevet af Y og X Vejleder: Marian Nielsen Udviklingspsykologi II Institut for Psykologi Københavns Universitet Vintereksamen 2007/08 2. januar 2008 Anslag:

Læs mere

DAGINSTITUTIONERS BETYDNING FOR BØRNS UDVIKLING I ET INKLUSIONSPERPSEKTIV

DAGINSTITUTIONERS BETYDNING FOR BØRNS UDVIKLING I ET INKLUSIONSPERPSEKTIV AARHUS UNIVERSITET NOVEMBER 2011 DAGINSTITUTIONERS BETYDNING FOR BØRNS UDVIKLING I ET INKLUSIONSPERPSEKTIV OLE HENRIK HANSEN PHD STIPENDIAT VERSITET UNI 1 1 Hvad er sprog? præsocial adfærd Hvad er psykisk

Læs mere

Velkommen til kursusdag 3

Velkommen til kursusdag 3 Velkommen til kursusdag 3 Dagens program 09:00 09.15: Opsamling fra sidst. Dagens program 09.15 12.00: Tilknytning og mentalisering 12.00 12.45: Frokost 12.45 14.00: Besøg af en plejefamilie 14.00 15.15:

Læs mere

Omsorgssvigtede børn

Omsorgssvigtede børn Omsorgssvigtede børn University College Syddanmark Aabenraa Pædagoguddannelsen Vejleder: Lise Høgh Jönsson Antal anslag i opgave: 21980 Udarbejdet af: Anja Ravn Laursen (Pa11335) Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Synops i pædagogik. Udarbejdet af: Mette Christoffersen Pia Jørgensen Katia Østergaard Janni Monefeldt. Pædagoguddannelsen Haslev

Synops i pædagogik. Udarbejdet af: Mette Christoffersen Pia Jørgensen Katia Østergaard Janni Monefeldt. Pædagoguddannelsen Haslev SOCIALE KOMPETENCER Synops i pædagogik Udarbejdet af: Mette Christoffersen Pia Jørgensen Katia Østergaard Janni Monefeldt Pædagoguddannelsen Haslev Afleveringsdato: d. 23. april 2008 Indholdsfortegnelse:

Læs mere

ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING

ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Barnets Alsidige personlige udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Barnets Selvværd 8

Læs mere

Opgavens opbygning Af teoretikerne har jeg valgt at bruge D.W Winnicot, Mary Ainsworth, John Bowlby, Kathrin Asper og Magareta Brodén.

Opgavens opbygning Af teoretikerne har jeg valgt at bruge D.W Winnicot, Mary Ainsworth, John Bowlby, Kathrin Asper og Magareta Brodén. Indledning Denne opgave omhandler tilknytningen mellem børn og deres omsorgspersoner, og fokuserer på den tidlige følelsesmæssige skade, som spædbørn kan påføres, hvis de lever under en mangelfuld moderlig

Læs mere

1.0 Indledning (Charlotte L & Charlotte J)... 3. 1.1 Afgrænsning (Charlotte L & Charlotte J)... 3. 2.0 Læsevejledning (Charlotte L & Charlotte J)...

1.0 Indledning (Charlotte L & Charlotte J)... 3. 1.1 Afgrænsning (Charlotte L & Charlotte J)... 3. 2.0 Læsevejledning (Charlotte L & Charlotte J)... Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning (Charlotte L & Charlotte J)... 3 1.1 Afgrænsning (Charlotte L & Charlotte J)... 3 2.0 Læsevejledning (Charlotte L & Charlotte J)... 4 3.0 Metodeafsnit (Charlotte L)...

Læs mere

Omsorgssvigt. Bachelorprojekt. University College Syddanmark, Campus Aabenraa. Sofie Warming PA Christine Nielsen PA13115

Omsorgssvigt. Bachelorprojekt. University College Syddanmark, Campus Aabenraa. Sofie Warming PA Christine Nielsen PA13115 Omsorgssvigt Bachelorprojekt University College Syddanmark, Campus Aabenraa Sofie Warming PA13128 Christine Nielsen PA13115 Rikke B. Sørensen PA13130 Vejleder: Lene Bucsh Carøe Antal tegn: 67.576 Dato

Læs mere

Michella Pedersen & Rawand El-Nakieb

Michella Pedersen & Rawand El-Nakieb Michella Pedersen & Rawand El-Nakieb Studienr: 22112191 & 22112188 Vejleder: Christa Berner Moe Censor: Birgit Oest Boelskov Periode: Juni 2015 Anslag: 67.520 Uddannelsessted: University College Lillebælt,

Læs mere

Det er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse.

Det er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse. (Richard Davidson) Hos reptiler er der et stærkt motiv for kamp om overlevelse, men hos pattedyr er der lige så entydige holdepunkter for, at biologiske tilpasningsprocesser i ligeså høj grad retter sin

Læs mere

Professionel praksis omkring adoptivbørn. Ved Psykolog Rasmus H. Hansen

Professionel praksis omkring adoptivbørn. Ved Psykolog Rasmus H. Hansen Professionel praksis omkring adoptivbørn Ved Psykolog Rasmus H. Hansen WWW.Hechmannhansen.dk Program Præsentation Tilknytning, overlevelsesstrategier & adoption Adoptionstrekanten og barnets baggrund Hvad

Læs mere

Læreplaner. Vores mål :

Læreplaner. Vores mål : Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget

Læs mere

Ringe Vandrehjem d. 30.10.2004

Ringe Vandrehjem d. 30.10.2004 Ringe Vandrehjem d. 30.10.2004 Voksenpsykologi Det kunne være så meget. Men her sættes først fokus på Personlighed så Hvordan påvirker vi hinanden?... Og endelig Sportspsykologi/Idrætspsykologi EN DEFINITION:

Læs mere

Om besvarelse af skemaet

Om besvarelse af skemaet Indberetning Om besvarelse af skemaet Vi vil bede dig besvare det spørgeskema, som du nu sidder med. Der er et skema for hvert af de børn, som du her mest kendskab til, og som I internt i dagtilbuddet

Læs mere

Skilsmissebørn og delebørn i pædagogisk perspektiv

Skilsmissebørn og delebørn i pædagogisk perspektiv Bachelorprojekt Skilsmissebørn og delebørn i pædagogisk perspektiv Iben Bøttiger Nielsen E11AB-012 Januar 2015 Vejleder: Lærke Testmann Pædagoguddannelsen Frøbel. 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Problemformulering...5

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Tilknytning, udviklingstraumer og stress

Tilknytning, udviklingstraumer og stress Tilknytning, udviklingstraumer og stress Denne artikel er skrevet af Inge Holm. Hun er privatpraktiserende psykoterapeut (MPF), mindfulnessinstruktør (MBSR) og organisationskonsulent. Inge er oprindelig

Læs mere

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver

Læs mere

Spædbarnsterapiuddannelsen Hold 6 Inger Thormann & Inger Poulsen Lavet af Iben Wraae Madsen

Spædbarnsterapiuddannelsen Hold 6 Inger Thormann & Inger Poulsen Lavet af Iben Wraae Madsen Spædbarnsterapiuddannelsen Hold 6 Inger Thormann & Inger Poulsen Lavet af Iben Wraae Madsen Spædbarnsterapiens metode som redskab på daginstitutionsområdet Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Problemformulering...

Læs mere

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis?

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis? Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november 2016 Hvad virker i praksis? Kirsten Elisa Petersen, lektor, ph.d. DPU Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse

Læs mere

Iver Hecht. Forstander cand psych Familiecentret Vibygård Psykoterapeutisk uddannelse Uddannet ckok traume terapeut

Iver Hecht. Forstander cand psych Familiecentret Vibygård Psykoterapeutisk uddannelse Uddannet ckok traume terapeut Iver Hecht Forstander cand psych Familiecentret Vibygård Psykoterapeutisk uddannelse Uddannet ckok traume terapeut Familiecentret Vibygård Terapeutisk døgn og dagbehandling af familier igennem 29 år. Startede

Læs mere

Børn og traumer. v/ Svend Aage Madsen Rigshospitalet

Børn og traumer. v/ Svend Aage Madsen Rigshospitalet Børn og traumer v/ Rigshospitalet Normal invitation Citat: Vi ønsker nogle enkle hjælpemidler i den akutte situation hvor forældrene måske bryder sammen osv. Case Vi fik for et par år siden nogle børn

Læs mere

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år : 1 Et kort overblik over efterladte børn i alderen 2-15 år Vi ønsker med dette notat at give et indblik i karakteristika og belastningsgrad hos de børn, som har modtaget et tilbud hos Børn, Unge & Sorg

Læs mere

Omsorgssvigt, tilknytningsrelationer og mentalisering i plejefamilier. FABU 25. oktober 2011

Omsorgssvigt, tilknytningsrelationer og mentalisering i plejefamilier. FABU 25. oktober 2011 Omsorgssvigt, tilknytningsrelationer og mentalisering i plejefamilier FABU 25. oktober 2011 Anne Blom Corlin Cand.psych.aut Program! 18.30 20.00: Tilknytningsrelationer og tilknytningsmønstre! 20.00-21.30

Læs mere

Det er også dette menneskesyn, som ligger til grund for den metode vi arbejder ud fra. Metoden er ICDP.

Det er også dette menneskesyn, som ligger til grund for den metode vi arbejder ud fra. Metoden er ICDP. Kort om ICDP som er den metode Solstrålen arbejder ud fra Det relationelle menneskesyn: Vi mener, at mennesket er relationelt, værdigt og engageret, og dette menneskesyn er både det teoretiske og praktiske

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration 45315 Udviklet af: Irene Rasmussen Klosterbanken 54 4200 Slagelse

Læs mere

Psykologi Internfagprøve. Pn06s5. Birgitte Hansen pn 1078 Januar 2009.

Psykologi Internfagprøve. Pn06s5. Birgitte Hansen pn 1078 Januar 2009. Psykologi Internfagprøve. Jo mere man erkender barnets egenart, og jo flere af disse forskellige sider der bekræftes, desto rigere udrustet bliver barnet. Børn, som ikke bliver set af nogen, bliver diffuse

Læs mere

Bachelorprojekt. Omsorgssvigt og forældresamarbejde. Tine Braad Carlsen. Natascha Torp

Bachelorprojekt. Omsorgssvigt og forældresamarbejde. Tine Braad Carlsen. Natascha Torp Bachelorprojekt Omsorgssvigt og forældresamarbejde Tine Braad Carlsen & Natascha Torp 1. Indledning... 1 2. Problemformulering... 1 3. Metode... 1 4. Praksisfortælling... 3 5. Teori om omsorg og omsorgssvigt...

Læs mere

MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER

MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER 1/29/14 MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER ANNE BLOM CORLIN CAND.PSYCH.AUT. SOCIALSTYRELSENS KONFERENCE OM PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER NYBORG STRAND 6. FEBRUAR

Læs mere

Om den sproglige og sociale udvikling. Psykolog Jens Andersen University College Nordjylland Tlf

Om den sproglige og sociale udvikling. Psykolog Jens Andersen University College Nordjylland Tlf Pædagogikken blomstrer Kommunernes Landsforening Odense d. 13 maj - 2009 Om den sproglige og sociale udvikling Psykolog Jens Andersen University College Nordjylland jna@ucn.dk Tlf. 21760988 Børns sproglige

Læs mere

Socialiseringen af omsorgssvigtede børn og unge

Socialiseringen af omsorgssvigtede børn og unge Socialiseringen af omsorgssvigtede børn og unge Bachelor Projekt 2015 Navn: Anne Kathrine Reenberg Jørgensen Studie nr.: 16 56 61 Eksaminator: Rasmus Herholt Hvid Uddannelsessted: Pædagoguddannelsen Campus

Læs mere

Dag 2. Forstå, hvem du er, med Enneagrammet

Dag 2. Forstå, hvem du er, med Enneagrammet Jeg bruger personlighedstype-systemet Enneagrammet 2 som kilde til selvindsigt. Da jeg først hørte om dette personlighedstypesystem, tænkte jeg, at det ikke interesserede mig. Allerede på universitetet

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning

Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Psykiatrifonden 25. september 2013 Henning Jordet Ledende psykolog Daglig leder Ambulatorium for Angst og Personlighedspsykiatri

Læs mere

Studerendes nr timers prøve i psykologi August 2006 Side 1

Studerendes nr timers prøve i psykologi August 2006 Side 1 Indholdsfortegnelse: Indledning side 2 Problemformulering side 2 Emneafgrænsning side 2 Fremgangsmåde side 3 Den postmoderne familie i det postmoderne samfund side 3 Den første revolution side 3 Den anden

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Udviklingssamtale førskolebarnet

Udviklingssamtale førskolebarnet Udviklingssamtale førskolebarnet Vejledning: Udviklingssamtalen afholdes i perioden september til november året forud for skolestart. I samtalen skal alle punkter indgå. Brug underpunkterne som inspiration

Læs mere

Det er min mors skyld OM TILKNYTNING OG DENS BETYDNING

Det er min mors skyld OM TILKNYTNING OG DENS BETYDNING Det er min mors skyld OM TILKNYTNING OG DENS BETYDNING Hvem er jeg? Gammel ATU er fra årgang 09 Psykologistuderende på 6. semester Hvad skal I gå herfra med? Sikker base Tilknytningsmønstre Hvem var Bowlby?

Læs mere

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT Læs en børnepsykiaters vurdering af forskellige børn hvor vi umiddelbart tror, det er ADHD, men hvor der er noget andet på spil og læs hvad disse børn har brug for i en inklusion. Af Gitte Retbøll, læge

Læs mere

OMSORGSSVIGT. Bachelorprojekt VIA university college Pædagoguddannelsen, Horsens. Dato: 10/ Vejleder: Elisabeth Schjødt Laursen Anslag: 74.

OMSORGSSVIGT. Bachelorprojekt VIA university college Pædagoguddannelsen, Horsens. Dato: 10/ Vejleder: Elisabeth Schjødt Laursen Anslag: 74. Bachelorprojekt VIA university college Pædagoguddannelsen, Horsens Dato: 10/06-2016 OMSORGSSVIGT - tidlig indsats Vejleder: Elisabeth Schjødt Laursen Anslag: 74.274 Therese Eg Jensen, 174672 Sissel Kjær

Læs mere

Personlighedsforstyrrelse og Mentaliseringsbaseret behandling. ved Tom Skaarup-Hille og Karen Sandahl, psykologer i Psykiatrisk Klinik i Næstved

Personlighedsforstyrrelse og Mentaliseringsbaseret behandling. ved Tom Skaarup-Hille og Karen Sandahl, psykologer i Psykiatrisk Klinik i Næstved Personlighedsforstyrrelse og Mentaliseringsbaseret behandling ved Tom Skaarup-Hille og Karen Sandahl, psykologer i Psykiatrisk Klinik i Næstved Program Hvad er emotionelt ustabil personlighedsstruktur

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2017 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Psykologi C Maja Kirstine

Læs mere

Tilknytningsteoriens teoretiske udgangspunkt...3. Essensen i tilknytningsteorien...5. Den undvigende og den ambivalente tilknytning...

Tilknytningsteoriens teoretiske udgangspunkt...3. Essensen i tilknytningsteorien...5. Den undvigende og den ambivalente tilknytning... Indhold Problemformulering...3 Indledning...3 Tilknytningsteoriens teoretiske udgangspunkt...3 Essensen i tilknytningsteorien...5 Den undvigende og den ambivalente tilknytning...6 Betydningen af arbejdsmodeller...9

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 11/12 Voksenuddannelsescenter

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

DIALOGPROFIL DAGTILBUDSRAPPORT

DIALOGPROFIL DAGTILBUDSRAPPORT HERNING KOMMUNE KLATRETRÆET, NATUR OG IDRÆT DIALOGPROFIL DAGTILBUDSRAPPORT RAPPORT DANNET 29-05-2019 Hjernen&Hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INTRODUKTION 3 1.1 Læsevejledning 3 2 OVERBLIK 4 2.1 Datagrundlag

Læs mere

Emotionel intelligensanalyse

Emotionel intelligensanalyse Emotionel intelligensanalyse Denne analyse er designet til at hjælpe dig med at få en større indsigt i de evner og færdigheder, du har indenfor Daniel Colemans definitioner af de 5 områder af emotionel

Læs mere

P æ d a g o g e n s a r b e j d e m e d o m s o r g s s v i g t e d e b ø r n s p s y k i s k e u d v i k l i n g

P æ d a g o g e n s a r b e j d e m e d o m s o r g s s v i g t e d e b ø r n s p s y k i s k e u d v i k l i n g P æ d a g o g e n s a r b e j d e m e d o m s o r g s s v i g t e d e b ø r n s p s y k i s k e u d v i k l i n g Udarbejdet af: Louise Beu (22111155) & Stéphanie Bjerg-Holm (22111156) Vejleder: Samantha

Læs mere

Indholdsfortegnelse:

Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse: Emneafgrænsning:... 2 Problemstilling:... 2 Indledning:... 2 Omsorgssvigt:... 3 Tegn på omsorgssvigt:... 3 John Bowlbys tilknytningsteori:... 4 Konsekvenser ved omsorgssvigt:... 6

Læs mere

Læringsledelse i dagtilbud Personalets udspil efter T1

Læringsledelse i dagtilbud Personalets udspil efter T1 Læringsledelse i dagtilbud Personalets udspil efter T1 Ole Henrik Hansen, lektor Nationalt Center for Skoleforskning (dagtilbud og skole) Aarhus Universitet Når vi sammen med kommunerne og dagtilbuddene,

Læs mere

Forord til læreplaner 2012.

Forord til læreplaner 2012. Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets

Læs mere

Parforhold og tilknytning

Parforhold og tilknytning Parforhold og tilknytning Denne artikel er skrevet af Inge Holm. Hun er privatpraktiserende psykoterapeut (MPF), mindfulnessinstruktør (MBSR) og organisationskonsulent. Inge er oprindelig uddannet cand.

Læs mere

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school Årsplan for SFO 2015-2016 Ahi International school Formål Som udgangspunkt sætter vi fokus på nogle vigtige pædagogiske principper i vores pædagogiske praksis. Vores målsætninger er: Det unikke barn a)

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet.

I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet. I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet. Det pædagogiske grundlag Dagtilbud skal basere deres

Læs mere

SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn

SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn Af: Anne-Lise Arvad, 18 års erfaring som dagplejepædagog, pt ansat ved Odense Kommune. Han tager altid legetøjet fra de andre, så de begynder

Læs mere

Børn i bevægelse 9. December 2015

Børn i bevægelse 9. December 2015 Børn i bevægelse 9. December 2015 Anne-Sophie Dybdal, seniorrådgiver på børns beskyttelse (asd@redbarnet.dk) ) 2 3 Inhold 1. Intro 2. Børn i bevægelse- vores teorigrundlag 3. Red Barnets konkrete arbejde

Læs mere

Indledning. 1. Hjernens natur

Indledning. 1. Hjernens natur Indledning 1. Hjernens natur Forholdet mellem arv og miljø Mennesker har et biologisk beredskab til at deltage i kulturen Arv er miljøpåvirkelig Sårbarhed og miljøpåvirkning Genernes betydning Den hierarkiske

Læs mere

21. Bruger sporadisk sproget (nonverbalt og verbalt)

21. Bruger sporadisk sproget (nonverbalt og verbalt) DAGPLEJE OG VUGGESTUE 1. Viser en tryg tilknytning til primær omsorgsgiver 2. Har en god og stabil omsorg fra (både forældre og ansatte) 13. Viser utryg tilknytning 14. Har sjældent og omsorg fra 15. Har

Læs mere

Kilde: Kristeligt Dagblad den 13.juli 2017 Web: https://www.kristeligt-dagblad.dk/kronik/byg-en-boernebro-af-sammenhaeng-og-forudsigelighed

Kilde: Kristeligt Dagblad den 13.juli 2017 Web: https://www.kristeligt-dagblad.dk/kronik/byg-en-boernebro-af-sammenhaeng-og-forudsigelighed Det er vigtigt at beskytte udsatte børn, der skal flyttes fra én livsverden til en anden. Alt for ofte går det så stærkt, at barnet ikke kan nå at forberede sig. Men midt i krisen skal barnet have en oplevelse

Læs mere

Samtale med ældre i sorg. Conny Hjelm Center for Diakoni og Ledelse

Samtale med ældre i sorg. Conny Hjelm Center for Diakoni og Ledelse Samtale med ældre i sorg Conny Hjelm Center for Diakoni og Ledelse SORGENS VILKÅR OG INDHOLD Sorg Sorg er en sund reaktion på et tab Sorg heles ved at deles Sorg Sorg er en tilpasningsproces til en tilværelse,

Læs mere

Pædagogisk kvalitet i det relationelle miljø i daginstitutionen. Lektor, Cand. Psych. Grethe Kragh-Müller

Pædagogisk kvalitet i det relationelle miljø i daginstitutionen. Lektor, Cand. Psych. Grethe Kragh-Müller Pædagogisk kvalitet i det relationelle miljø i daginstitutionen Lektor, Cand. Psych. Grethe Kragh-Müller KIDS kvalitet i daginstitutioner Socio kulturel udviklingspsykologi Mennesket fødes ind i en konkret,

Læs mere

Børn med tilknytningsforstyrrelser

Børn med tilknytningsforstyrrelser 08 januar, 2016 Børn med tilknytningsforstyrrelser Mette Ramsgaard Christensen og Michelle Hjortlund Nørgaard UNIVERSITY COLLEGE SYDDANMARK, ÅBENRÅ, 7 SEMESTER, BACHELOR Indholdsfortegnelse 1.0 indledning

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 er vedtaget af Byrådet 21. juni 2017.

Læs mere

kriseteori stadieteori

kriseteori stadieteori Udviklingspsykologi Udviklingspsykologi er en psykologisk retning der beskæftiger sig med de psykologiske forandringer, der finder sted i mennesket fra barndom til død Består af flere retninger der er

Læs mere

Sammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik

Sammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik Sammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik 2019-2023 Indledning Dagtilbuds- og skolepolitikken er blevet til i en inddragende proces, hvor forældrerepræsentanter, ledere, medarbejdere,

Læs mere

Verden omkring anbringelse

Verden omkring anbringelse Verden omkring anbringelse Bachelorrapport, 2013 Emne: Omsorgssvigtede børn og unge som bliver anbragt på døgninstitution Maja Berg Pedersen 117669 Maria Nyboe Madsen 117701 Vejleder: Keld Ørskov Pædagoguddannelsen

Læs mere

Vuggestedet, Århus kommune. Hvordan identificeres relationsforstyrrelser hos gravide og spædbarnsfamilier?

Vuggestedet, Århus kommune. Hvordan identificeres relationsforstyrrelser hos gravide og spædbarnsfamilier? Hvordan identificeres relationsforstyrrelser hos gravide og spædbarnsfamilier? Vuggestedet, Vuggestedet, Århus Århus kommune kommune There is no such thing as a baby Winnicott. Århus Kommune Vuggestedet,

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Arbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne.

Arbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne. Inklusion Arbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion kan meget kort defineres som: Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne. For SFOèrne i Hvidovre betyder

Læs mere

Velkommen til store og små

Velkommen til store og små Velkommen til store og små ForældreRum: Skærmtid i dit lille barns nærvær Torsdag d. 5 september 2019 Sammen stopper vi svigt Den digitale opmærksomhedsrøver ForældreRum den 5. september, 2019 Mette Kim

Læs mere

Nærvær, tilknytning og relationer

Nærvær, tilknytning og relationer Nærvær, tilknytning og relationer Refleksionsøvelse Ikke eksistens 1 Fødsel Ikke eksistens 2 Døden Hvad er meningen med det her liv? Hvis ansvar er livet? EU? Staten/regeringen/folketinget? Regionerne?

Læs mere

ASPERGERS SYNDROM Som vi andre og så alligevel ikke helt. Psykoterapeut Lene Brøndum Madsen

ASPERGERS SYNDROM Som vi andre og så alligevel ikke helt. Psykoterapeut Lene Brøndum Madsen ASPERGERS SYNDROM Som vi andre og så alligevel ikke helt PROGRAM Hvad er Aspergers Syndrom Facts og cases Fælles træk og forskelle Spørgeteknik Pil op Mødet med Aspergere Angst og Aspergers Syndrom Øvelser

Læs mere

Barnet i centrum - opfølgningsdag, d Emotionel relatering og modtagelse Ole Henrik Hansen

Barnet i centrum - opfølgningsdag, d Emotionel relatering og modtagelse Ole Henrik Hansen Skriv et citat her. Barnet i centrum - opfølgningsdag, d. 28.4.2015 Emotionel relatering og modtagelse Ole Henrik Hansen Bog - udkommer i Danmark, Norge og Sverige til efteråret Den refleksive praktiker

Læs mere

A child's development in neglect

A child's development in neglect Bachelorprøve Pædagoguddannelsen i Viborg Prøvetermin: Sommer 2012 Titel Titel (på engelsk) Et barns udvikling i omsorgssvigt A child's development in neglect Gruppenr. 19 Anslag 73.335 Vejleder Studerende

Læs mere