1 Formandens mundtlige beretning 2013 Torsten Johannessen Frihed til fælles bedste Sang: Er lyset for de lærde blot Denne mundtlige beretning skal ses i sammenhæng med formandens skriftlige beretning, der er trykt i Dansk Kirketidende og udgivet på vores hjemmeside www.grundtvig.dk. I den skriftlige beretning har jeg først og fremmest forsøgt at tegne et billede af Grundtvigsk Forums omfattende aktiviteter, møder, kurser og konferencer. Det giver mulighed for i denne mundtlige beretning at udvælge enkelte temaer, der i særlig grad har præget årets arbejde i styrelsen. Således indledte jeg den skriftlige beretning med nogle refleksioner over Folkeoplysningens opgave. Refleksioner som jeg gerne vil forsøge at folde ud. Folkeoplysningens opgave I den sang vi lige har sunget udtrykker Grundtvig folkeoplysningens opgave i korteste form. Dannelse handler om at blive oplivet, før man bliver oplyst. Sagt anderledes: Det er gennem oplivelse vi får engagement, selvtillid, lyst og virketrang til at tale om de sammenhænge, der ligger ud over en selv. Det er forudsætningen for at kunne håndtere viden og faglighed. Han siger også, at hvis folket ikke er på færde ikke gider deltage så slukkes lyset i folkerådet. Hvis ikke politikerne taler med folket, men kun til folket så slukkes aftenstjernen og svarene bliver øv og buh. Den opsang er fortsat aktuel. Enhver, der tror på nødvendigheden af den myndige borgers aktive deltagelse i den demokratiske proces må tage arbejdstøjet på og handle. Det er der heldigvis også folk der gør. Årets mest omdiskuterede lov er et godt eksempel: Offentlighedsloven. Den blev en folkesag. Den sag blev ét stort dementi af påstanden om, at danskerne grundlæggende set ikke interesserer sig for andet, end hvad de får i lønningsposen hver måned. Her var noget vigtigt på spil, nemlig den myndige borgers mulighed for at kontrollere magten. Vi ved jo godt, at åbenhed og transparens er vitale værdier i et demokrati. Derfor kom der en folkelig reaktion. Eller tag heldagsskolen, som jeg runder senere i min beretning. Også den sag blev en folkesag, fordi den berører forældres frihed til selv at beslutte form og indholdet i familiens hverdag. Og hvad med de utallige borgere, der helt uegennyttigt påtager sig en frivillig opgave til gavn for andre mennesker eller en god sag. Og gå på Facebook og Twitter. Her udfolder der sig en livlig meningsudveksling om alskens emner.
2 Det står jo klart for enhver, at vort samfund står over for store udfordringer: global konkurrence, klimaproblemer, bæredygtighed, international solidaritet, sikkerhed og fred. Graden af regulering og kontrol, mindretalsrettigheder, de multikulturelle udfordringer, en skrantende økonomi osv. For mange er disse emner nærmest uoverskuelige, hvorfor vi det myndige folk borgerne står af og overlader debatten og beslutningsmyndigheden til eksperter, administratorer, professionelle meningsdannere, kommentatorer og politikerne Så er det jeg spørger: Kan Folkeoplysningen i 2013 være en vej til at give mennesker redskaber til at begå sig i den tid og det samfund, de lever i, så den enkelte ikke bare bliver en passiv tilskuer til samfundsudviklingen, men tværtimod bliver i stand til aktivt at gå i dialog med beslutningstagerne for derigennem at påvirke den vej, vi skal gå? Hvis svaret er Ja, må næste spørgsmål være: Gør vi det og hvordan? Hvis ikke vi gør det godt nok. Hvordan skal vi folkeoplysere geare sig til denne opgave? For et par måneder siden modtog vi alle folkeoplysningsforbundenes kataloger. Disse forbund har en folkeoplysningsforpligtelse ifølge folkeoplysningsloven. Derfor får de store offentlige tilskud. Alle som én spiser de folkeoplysningen af med nogle foredrag af kendisser på side to og tre i katalogerne, hvorefter de tilbyder alskens sysler og kurser til personlig udvikling. Tilbud der ikke har meget med Folkeoplysning at gøre. Hvad så med os selv? Vi opfatter os vel også som folkeoplysere? Påtager vi os at igangsætte samtaler på oplyst grundlag, der får den enkelte op af stolen til gavn for det fælles bedste. Er det vores opgave i højere grad at tage fat på de komplicerede emner og tilrettelægge vore møder, så de fremmer samtalen mellem deltagerne og ikke som det ofte sker bliver en dialog mellem foredragsholder og enkelte deltagere. Grundtvig siger klokkeklart i 1840: Kun i samme forhold som Talen bliver til en Sam-Tale, deels mellem Gamle og Unge, og deels mellem de Unge indbyrdes, kun i samme Forhold lykkes Oplysningen.6 Hvordan kan vi, der kender hinanden så godt, skabe folkeoplysning på mangfoldighedens præmisser, når virkeligheden er, at samtalen om det fælles bedste stort set kun foregår blandt venner og meningsfæller, de indforståede og kun undtagelsesvis i mødet med de andre, dem vi er uenige med. Kort og godt: Hvordan åbner vi, så det ikke ender med at vi at arrangere en lukket fest? Samtalekortene er et sådan forsøg. Næste års tema bliver: Grænser og identitet. Fra velfærdssamfund til konkurrencestat er det et mål i sig selv? I den meget omtalte bog, Konkurrencestaten, har professor på CBS Ove Kaj Petersen overbevisende beskrevet, hvordan vores velfærdssamfund langsomt er ved at tage form som konkurrencesamfund, hvor det enkelte menneske først og fremmest vurderes på, hvad det præsterer.
3 Konkurrencestaten defineres som en stat, der agerer i international konkurrence med andre stater om at skabe økonomisk vækst. Blandt de foretrukne midler i konkurrencestatens økonomiske politik er regulering, rammestyring og aktivering af ledige. Menneskesynet er derfor, at borgeren løbende skal udvikle sine kompetencer med staten som drivkraft. Uddannelsessystemet helt ned i daginstitutionen bliver tilsvarende et redskab for udviklingen af kompetente medarbejdere til et stadigt mere fleksibelt arbejdsmarked. Her spiller skolen en central rolle siger Ove Kaj Petersen. Skolen er vigtig, fordi det er her, politikerne kan angive karakteren af den udformning, dannelse eller dueliggørelse fremtidens borgere, man ønsker at gennemføre. I hele skolens historie har spørgsmålet om forholdet mellem individ og fællesskab været det basale. I nyere tid - I velfærdssamfundet skulle de enkelte dannes til oplysning om tilværelsen og blive demokrater gennem deltagelse i det demokratiske fællesskab, mens individet i den spirende konkurrencestat skal uddannes og tilskyndes til arbejde og til at deltage i det værdi-skabende arbejdsfællesskab. Hvor skolen i velfærdssamfundet skulle sikre eleverne lige muligheder til oplysning, så skal skolen nu sikre lige muligheder til arbejde. Samtidig skal skolen effektiviseres, og effektiviteten skal kunne dokumenteres og måles. Er denne udvikling uomgængelig, ja, er det ligefrem et mål i sig selv at udvikle konkurrencestaten? Sagt lidt polemisk: Skal vores børn opdrages til gode soldater i en hær, der skal kæmpe mod kinesisk arbejdskraft, som arbejder under helt andre vilkår end os? Den nye folkeskolereform. Vi står over for indførelsen af en ny Folkeskolelov, hvis overskrift er: "Gør en god skole bedre - et fagligt løft til Folkeskolen. Den har vort skolepolitiske udvalg gennem året arbejdet indgående med. Vi støtter tanken om at alle børn skal rummes i Folkeskolen og de skal have mulighed for at dygtiggøre sig. Men er vi bekymrede for, hvordan dette inklusionsmål skal omsættes til virkelighed. Specialskoler og specialklasser skal nedlægges og eleverne flyttes ind i normalklasserne. Ind i klasser med 28 elever, hvor der i forvejen er nok at se til. Det kræver dels ressourcer, dels efteruddannelse af lærerne. Risikoen for at både de svage, men også de velfungerende bliver tabere er nærliggende. Det er nødvendigt, at de faglige krav styrkes. For mange børn og unge lærer gangske enkelt for lidt. For mange forlader skolen uden den nødvendige faglige ballast til at gå i gang med ungdomsuddannelserne. Det er helt uholdbart. Vi støtter derfor tanken om tidlig sprogundervisning, mere kropslig aktivitet og flere timer i dansk og matematik.
4 Derimod er vi meget betænkelige ved forslaget om heldagsskolen. Dels fordi heldagsskolen kan være en statsliggørelse af elevernes dagligliv, og dels fordi den kan få betydning for det civilsamfundsmæssige aktivitetstilbud til børn og unge. Det gælder også de mindre elevers mulighed for at gå til minikonfirmandundervisning. Og for 7. eller 8. klasserne de steder, hvor konfirmationsforberedelsen finder sted om eftermiddagen. Vi støtter tanken om, at skolelederne på det lokale niveau får stor indflydelse på skolens dagligdag. Men det er betinget af, at skolelederne bruger denne udvidede beslutningsret til maximalt at involvere forældre, elever og lærere i beslutninger om skolens hverdag og liv. Det går galt, hvis disse ledere bliver detailstyrede af kommunalbestyrelser og den centrale skoleadministration. I denne sammenhæng er det bekymrende, at skolebestyrelserne i disse år bliver slået sammen og skal dække flere skoler Desværre er der stort set intet i reformen om dannelsen i betydningen livsoplysning. Tanken om at livet er mageløst, åbent og gådefuldt indgår på ingen måde i den baggrundstænkning, der ligger til grund for reformen. Det må være skolens opgave at åbne børnenes øjne for livets muligheder og det gøres gennem viden og færdigheder, men der skal meget mere til, hvis vi skal lære dem at gribe verden. Vi skal nære deres fantasi- og følelsesliv. Derfor skal vi fortælle, synge, danse og dramatisere med børnene. Derfor forsøger vi at åbne deres øjne for kunstneriske udtryk og øre for musikkens forunderlige verden. De skal også have lov at møde de gode fortællinger. Det har børnene krav på at opleve og det gør de altså ikke alene gennem en pædagogik, der kun retter sig mod fornuften intellektet mod mennesket forstået som en rationel størrelse. Det handler det kendte Grundtvig citat om: og han har aldrig levet, som klog på det er blevet han først ej havde kær. Der er heller ikke i reformen megen tale om dannelse til demokratiske medborgere. Nødvendigheden af at børn forlader skolen som selvstændigt tænkende, som oplyste, som ansvarlige, som socialt indstillede og som livsduelige borgere. Med inspirationen fra Grundtvig: I skolen skal man blive til som menneske, ikke en erhvervsfunktion. Læreruddannelsen Skolepolitisk udvalg har løbende fulgt udviklingen på læreruddannelsesområdet. Vi er tilfredse med at læreruddannelsen har fået et nødvendigt fagligt løft. I sidste øjeblik var vi med til at redde Indholdet af faget KLM (kristendom, livsoplysning og medborgerskab) Når det er sagt konstaterer vi med bekymring, at tendensen til at mekanisere læreruddannelsen ikke er blevet mindre. Best practice uden værdimæssige og filosofisk baggrundsstråling med fokus på test, evidens, innovation og kontrol er nu noget helt centralt. Det er værd at minde om, at dansk skoletradition bygger på anti-instrumentalisme, der vægter mennesket som et frit socialt væsen, forankret i en historisk og kulturel kontekst.
5 Lærerkonflikten Forårets lærerkonflikt var naturligvis også et tema for SKPU. Selv om vi gjorde, hvad vi kunne for at holde tungen lige i munden i forhold til stillingtagen i den faglige konflikt. Vi opfatter det som et stort problem, at skolen blev en kampplads, og at lærernes motivation på grund af lovindgrebet helt naturligt blev udtyndet. De frie skoler er under pres. Kort skal det nævnes, at vi med bekymring følger udviklingen på fri- og efterskolerne. De frie grundskoler er under et voldsomt økonomisk pres, der ikke kun skyldes de økonomiske stramninger som alle samfundsinstitutioner, herunder Folkeskolen er underlagt i disse år. Oveni har man fra politisk hold besluttet, at nedsætte tilskudsprocenten i et sådan omfang, at mange skoler ikke mindst de mindre, frie skoler er så trængt at deres eksistensgrundlag er truet. Forældrebetalingen er steget med 30% de senere år med risiko for at kun de velstillede frekventerer disse skoler. Vi har alle læst, at Dansk Metal, Dansk industri, og KL vil have målrettet 10. kl. som et tilbud til dem, der ikke umiddelbart kan klare en erhvervsuddannelse. Tanken er at skabe en ny 10. kl. hvor dele af klasseforløbet foregår på erhvervsskolerne eller i virksomhedspraktik. Det forslag kan få alvorlige konsekvenser for efterskolerne. Efterskolernes formand udtrykker det således: KL ønsker tilsyneladende at udvikle et taberreservat. En rigtig dårlig ide. Grundtvigsk Forum skal være obs på denne udvikling. Men ikke ureflekteret. Det er indlysende for enhver, at der skal nytænkes på hele erhvervsskoleområdet. Den udfordring må efterskolerne aktivt tage på sig. Måske skal der nedlægges nogle idrætshaller og indrettes sløjdsale. Styringsstruktur i Folkekirken I de senere år har vi forsøgt at komme med kvalificerede bud på, hvordan sogne kan samarbejde på en sådan måde, at der fremmes bæredygtige sognestrukturer. Det er der mange gode grunde til og en af dem er at undgå kirkelukninger. Vort kirkepolitiske fokus har i år været strukturen i Folkekirkens øverste lag. Som bekendt foreligger der en række forslag til en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur i Folkekirken udformet som et debatoplæg, der efter en høringsrunde skal danne baggrund for udvalgets fortsatte arbejde. For Grundtvigsk Forum har det været vigtigt, at forholde sig nøgternt, sagligt til oplægget og ikke lade os friste af den megen følelsesretorik, der forudsigeligt går i gang, når vi taler om forandringer i Folkekirken.
6 Jeg kan ikke her gå i detaljer. Det vil føre for vidt og det bliver let for langhåret og kedeligt, men blot ridse nogle principielle synspunkter op og opfordre jer til at læse vort høringssvar, der ligger her i salen. Jeg formoder, at ganske mange af jer har stiftet bekendtskab med emnet. Kort sagt handler debatoplæggetfor det første om forvaltningen af Folkekirkens fælles økonomi på 1,8 milliarder, svarende til ca. 1/4 Folkekirkens samlede økonomi. Vi taler om statens tilskud til Folkekirken og Landskirkeskatten. Penge, der først og fremmest går til præstelønninger og pensioner, men bl.a. også til finansiering af fælles opgaver som præsteuddannelse og efteruddannelse, til folkekirkens internationale arbejde, folkekirkens IT, folkekirkens fælles kommunikation. Hertil en pulje midler, der tematiseres og bevilges. De resterende 3/4 ca. 6 mia kr. administreres af provstier og menighedsråd. De sidste har intet med sagen at gøre. For det andet handler det om Folkekirkens indre anliggender, nemlig de autoriserede ritualer, gudstjenesteordningen, bibeloversættelse og salmebog populært sagt: de sorte bøger på alteret. På disse to områder har Kirkeministeren suverænt kompetence om end han på god demokratisk vis lytter til kirkelige aktører. Nu rejses spørgsmålet: Skal denne kompetence fortsat suverænt ligge hos en kirkeministeren, eller skal Kirkeministeren dele kompetencen med andre eller skal de nævnte områder først og fremmest administreres af Kirken selv --- og hvordan skal det I så fald struktureres? Folkekirken skal være folke - kirke Folkekirken er en ældre dame, der bør behandles med omtanke og respekt, men respekten kommer efter vores opfattelse ikke til udtryk ved at sætte sig hen i den brune sofa og ønske alt uforandret. Det er heller ikke godt nok, blot gennem lovgivning og bekendtgørelser at stadfæste gældende sædvane. Der er brug for forandringer i Folkekirken. Det handler om at vise rettidig omhu. Det har jeg og flere af mine forgængere som formand udtrykt behovet for gennem ganske mange år. (Riber Jensen, ILP og Jens Brun) Grf. har ingen store drømme om at skabe orden for ordenens skyld og slet ikke en kirke, der mener noget om det ene og det andet. Der handler først og fremmest om at definere opgaver. Hvad skal det tjene? Den danske folkekirke er alene en menneskelig ramme, der som opgave har at skabe bedst mulige vilkår, for forkyndelsen af evangeliet og sakramenternes forvaltning. En ramme, om en lang række menighedsfællesskaber fortolkningsfællesskaber. Folkekirken må således aldrig blive en topstyret koncernkirke, den må aldrig blive en præstekirke og den burde satse meget mere på de mange frivillige ildsjæle og nedtone den stigende professionalisering.
7 Folkekirken skal netop være folke-kirke, altså en kirke, der er i levende vekselvirkning med kultur og samfund, hvor både mere eller mindre aktive og engagerede føler sig hjemme. Folkekirken er således ikke kun kirke for en lille skare af trofaste kirkegængere. Nej, Folkekirken er for alle medlemmerne, ja, i grunden for hele folket. Den må således have folkelig forankring. Derfor skal kirken være, hvor folket er og den skal være kirke i sin tid, både i den rent fysiske betydning og i betydningen at forkynde evangeliet ind i vort liv. Derfor glæder det mig, at der fortsat er et bredt flertal for at fastholde grundlovens 4, der gør Folkekirken til noget særligt den danske Folkekirke, hvorfor den skal understøttes af staten og 66, hvori der står at Folkekirkens forfatning ordnes ved lov. Det er det sidste vi skal forholde os til. En rummelig Folkekirke Ændringer i Folkekirkens styring skal fastholde og videreudvikle folkekirken som en rummelig kirke, hvor der er frihed til forskellighed, både når det gælder tolkning af kristendommen i nutidig sammenhæng, og når det gælder lokal organisering. Derfor må rummeligheden strukturelt set fordrer, at der i folkekirken fortsat arbejdes for: at magten spredes på flere aktører - folketing, kirkeminister, biskopper, et landsdækkende udvalg, stiftsråd, provstiudvalg og menighedsråd - og balanceres mellem læge og gejstlige at kompetencefordelingen er klar som forudsætning for et frugtbart samvirke niveauerne og aktørerne imellem. at beslutningsprocesserne præges af åbenhed og gennemskuelighed, sådan at kirken eller at instanser i kirken ikke lukker sig om sig selv. at demokratisk indflydelse findes på samtlige folkekirkelige niveauer. Hvorfor er der behov for forandringer? Fordi magtens placering, kompetencefordeling, initiativret og beslutningsmyndighed i dagens Folkekirke er sløret og den bygger på sædvane og praksis, der nærmest bliver til en retstilstand, ikke mindst, når det gælder øverste niveau i Folkekirkens nuværende hierarki. Vi beklager, at udvalget ikke udarbejdede forslag til en kompetenceafklaring mellem sogn, provst, stift og biskopper og et evt. øverste folkekirkeligt organ. Ikke mindst stifterne burde have tilført initiativret og beslutningskompetence i samarbejde med biskopperne. Hvad er det så, der bør forandres? Vi mener at økonomi og fællesanliggender bør være et fælles anliggende for kirke og ministerium at udvalg skal sammensættes med et flertal af demokratiske valgte læge medlemmer at lægfolk bør inddrages i beslutninger om Folkekirkens indre anliggender at Folkekirken bør arrangere et folkekirkestævne et inspirationsforum uden beslutningsmyndighed. Et udvalg for økonomi og fælles anliggender
8 Vi foreslår, at der nedsættes et valgt, folkekirkeligt udvalg for økonomi og fælles anliggender. Et udvalg, der fastlægger budget og regnskab for Folkekirkens fælles økonomi, hvis indtægter kommer fra en statsbevilling og landskirkeskatten. Sådan et udvalg vil fremme og befæste beslutningernes demokratiske legitimitet og gennemskuelighed. Det vil ligeledes medvirke til, at sikre en langt bredere folkekirkelig fundering, i forhold til de udfordringer og behov, der erfares på både lokalt og nationalt plan i den folkekirkelige hverdag. Lad mig nævne et eksempel: Biskopperne foreslog for nogle år siden, at Folkekirken burde tilbyde indledende konfirmandundervisning for elever med særlige behov, men kirkeministeriet satte en stopper for det, fordi man mente det blev for dyrt. Vi foreslår ligeledes, at udvalget og Kirkeministeren forpligtes til at opnå enighed. Det ligger fint i tråd med en dansk tradition for samtaledemokrati. Åbenheden og gennemskueligheden i processen vil ydermere nyde godt af, at begge parter tvinges til at argumentere for deres synpunkter. Vi har ikke lagt os fast på hvordan udvalget skal skrues sammen, men der skal være en overvægt af læge medlemmer med rødder i menighedsrådene, flertallet skal være demokratisk valgt og kun ganske få skal være udpeget. Det foreslås, at de frie folkekirkelige organisationer skal have observatørstatus i folkekirkens udvalg for økonomi og fælles anliggender. Som et frit folkekirkeligt forum ønsker Grundtvigsk Forum ikke en sådan status. Tværtimod skal vi fastholde vores mulighed for også at være et kritisk korrektiv til udvalgets beslutninger og dermed bidrage til den folkelige debat. Vi forudsætter, at rådet indkalder forskellige parter og fagligt kompetente, når det er relevant. I forlængelse af et grundtvigsk frihedssyn ønsker vi at pointere, at det også gælder i sager, hvor der er særlige hensyn at tage til mindretal, som kan have vanskeligt ved at vinde repræsentation i det folkekirkelige demokrati. Dette bør konkretiseres i lovgivningen. Jeg tænker helt konkret på valgmenighederne og for så vidt også migrantmenighederne. Indre anliggender nej til fast udvalg Vi siger nej til etableringen af et fast udvalg for indre anliggender. Skulle behovet opstå, skulle der f.eks udspringe er behov i menighederne for en ny salmebog eller en ændring af højmessens ritual, så foreslår vi at udvalget for økonomi og de fælles anliggender tager initiativ til at indkalde biskopperne og stifternes formænd. Vi ser meget gerne i denne sammenhæng at bispekollegiet som kollegie forpligtes på deres teologiske kompetencer. Vi peger desuden på, at i en luthersk kirke og med et grundtvigsk menighedssyn må lægfolk naturligvis have en central rolle. Vi forudsætter, at dette udvalg i øvrigt, som hidtil, inddrager bredt folkekirkelige og særligt fagligt kompetente kredse i arbejdet. Folkekirkestævne
9 Og så foreslår vi, at der hvert år afholdes "folkekirkestævne" med deltagelse af landets stiftsråd, de frie folkekirkelige organisationer, økonomiudvalget, biskopper, folketingets kirkeudvalg, kirkeminister, ja med alle interesserede i øvrigt. Vi forestiller os et myldrende inspirationsforum, hvor der ikke træffes beslutninger og udstedes resolutioner, men hvor folkekirkens aktuelle udfordringer diskuteres, og gode ideer undfanges i den bredest tænkelige kreds. Der brug for at kirkefolk mødes, drøfter hjertebarnets tilstand og udfordringer. For god ordens skyld skal I vide, at 16 styrelsesmedlemmer står bag høringssvaret, 2 styrelsesstyrelsesmedlemmer ønsker at stadfæste den nuværende ordning og en ønsker flere kompetencer flyttet til Folkekirken. Lad mig slutte med at kommentere en replik, vi alle tilbagevendende bliver mødt med. Ingen skal udtale sig på folkekirkens vegne Nuvel den risiko er der allerede for nuværende i Folkekirken. Det er dog min overbevisning og erfaring fra andre sammenhænge, herunder erfaringer fra andre kirkelige organer med indflydelse og magt: Hvis man på bekendtgørelses og lovgivningsniveau nøje beskriver arbejdsopgaver, initiativret og beslutningsmyndighed på alle niveauer i Folkekirken - også når det gælder et udvalg for økonomi og fælles anliggender, så bliver det ikke et problem. Desuden kan man være helt sikker på, at skulle en og anden driste sig til at overskride de formulerede retningslinjer, så vil aviserne øjeblikkelig fyldes med vrede debatindlæg og de vil med stor sandsynlighed ikke blive genvalgt. Tak til medarbejdere og styrelse I 9 års har jeg haft det privilegium at møde rigtig mange ildsjæle rundt i kredsene og blandt vore samarbejdspartnere. Mennesker, der har noget væsentligt på hjertet og som gør noget ved det. Det aftvinger stor respekt. Således også på Vartov. Jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg glæder mig over, at Grundtvigsk Forum har en vis bevågenhed; at man lytter til os, efterspørger synspunkter og registrerer de mange aktiviteter, der kendetegner Grundtvigsk Forum, Grundtvig Akademiet og Vartov. Jeg glæder mig over, at vi over en årrække har formået at afbalancere vore politikområder og indsatsområder, så vi bedre lever op til foreningens målsætning. Det skyldes frem for alt vore medarbejdere, der uanset deres opgaver yder en ekstraordinær, engageret og kvalificeret indsats. Og de formår samtidig at skabe et forpligtende fællesskab og en særlig Vartov-ånd, som vi er mange, der nyder godt af. Det er der i den grad grund til at udtrykke en varm tak for.
10 De lever således til fulde op til Styrelsens ønske om, at Grundtvigsk Forum skal på banen både i handling og i mening, at vi skal være proaktive og tydelige. Hvorfor? Fordi der er brug for Grundtvigske stemmer. Samarbejdet i styrelsen har gennem alle årene- således også i år - været præget af åbenhed, godt humør og ønsket om at gøre en ordentlig indsat til gavn for Grundtvigsk Forum I Grundtvigsk Forum har jeg mødt forpligtende, inspirerende fællesskaber, som jeg helt givet kommer til at savne.