Boligforeningen VIBO. Bestyrelsens årsberetning for perioden 1. juli 2012-30. juni 2013



Relaterede dokumenter
Tak for ordet. Jeg skal på bestyrelsens vegne forelægge den mundtlige beretning, der skal ses som et supplement til den udsendte skriftlige beretning.

Offentligt referat. Kaare Vestermann, Anne-Merethe Bryder, Henrik Nielsen, Tina Kastberg

VIBO ÅRSBERETNING 2013/2014

RESULTATOPGØRELSE 1. JANUAR DECEMBER Resultat Budget Budget UDGIFTER ORDINÆRE UDGIFTER Note

REFERAT AF STYRINGSDIALOGMØDE MED BOLIGFORENINGEN VIBO OG KØBENHAVNS KOMMUNE DEN 20. FEBRUAR 2014

Bestyrelsens beretning på repræsentantskabsmødet den 15. juni 2011

ENDELIG DAGSORDEN til repræsentantskabsmøde den 11. maj 2015:

RESULTATOPGØRELSE 1. JANUAR DECEMBER Resultat Budget Budget UDGIFTER ORDINÆRE UDGIFTER Note

RESULTATOPGØRELSE 1. JANUAR DECEMBER Resultat Budget Budget UDGIFTER ORDINÆRE UDGIFTER Note

regnskab 11 fsb årsberetning 2013 regnskab

Organisationsbestyrelsens beretning for 2014

REFERAT af ordinært bestyrelsesmøde nr , torsdag, den 27. august 2015 i Boligforeningen VIBO, Sankt Peders Stræde 49 A, 5.

Referat af repræsentantskabsmøde i Boligforeningen VIBO torsdag, den 28. november 2013, kl i Sankt Peders Stræde 49 A, 1. sal, 1453 København K

Bestyrelsens beretning 2013/2014

Årsregnskabet 2016 RESUMÉ

Mødereferat. Styringsdialog 2012, Lejerbo Aarhus. Planlægning og Byggeri. Mødedato: 25. oktober 2012 Mødetid: Kl. 10 Mødested: Kalkværksvej 10

Bestyrelsens beretning 2012/2013

Off. referat. REFERAT af ordinært bestyrelsesmøde nr , torsdag, den 25. august 2016 i Boligforeningen VIBO, Sankt Peders Stræde 49 A, 5.

Boligorganisationen Andelsboligforeningen af Styringsrapport. Regnskabstal for 2013

Mødereferat. Styringsdialog 2014, Boligforeningen af 10. marts Aarhus Kommune. Den 17. november 2014

Afdeling 1. Højebo. Budget for 2011/12

Årsberetning. Lejerbo, Frederiksværk. 1. oktober september 2015

ORGANISATIONSBESTYRELSEN. Referat

Organisationsbestyrelsens beretning for Brøndbyernes Andelsboligforening for 2010/2011.

REPRÆSENTANTSKABSMØDE D. 14. JUNI 2018

Referat af repræsentantskabsmøde i Boligforeningen VIBO torsdag, den 27. november 2014, kl i Sankt Peders Stræde 49 A, 1. sal, 1453 København K

Bestyrelsens beretning 2011/2012

miljøberetning Nye muligheder - større fokus 1,7 million sparet Nye energimærker Sommerens skybrud

Mødereferat. Styringsdialog 2015, Boligforeningen af 10. marts Aarhus Kommune

Offentligt referat. Jackie Lauridsen, Birgitte Langballe, Peter Schneider, Mohamed Siam, Frank Jensen, Kurt Steenfeldt Hansen, Lisa Andersen

Lejerbo Gl. Køge Landevej Valby. Tlf

Agervang et område i positiv udvikling. Fysisk tiltag. Boligsociale tiltag

Regnskabsberetning 1. januar 31. december 2014

Afdeling 5. Kildevænget. Budget for 2016/17

REFERAT af ordinært bestyrelsesmøde nr , torsdag, den 16. juni 2016 i Boligforeningen VIBO, Sankt Peders Stræde 49 A, 5.

Boligorganisationen: Knud Spangsø, formand, Lone Jakobsen, næstformand

Regnskab for boligorganisationen

Regnskabsperiode: Regnskab for boligorganisationen 1. januar december Bruttoetageareal i alt (m2) Antal lejemål 26,042,80 1.

Almene boligorganisationer Regnskabsår 2009/2010 Regnskabsperiode fra Regnskabsperiode til

I MORTEN BOJE I 31. MAJ 2016 I REPRÆSENTANTSKABSMØDE. Årsregnskab 2015 Boligforeningen 3B

Boligselskabet Hjem. Afdeling 2. Prinsessegade BUDGET FOR 2008

RESULTATOPGØRELSE 1. JANUAR DECEMBER 2012

Postfunktionærernes Andels-Boligforening. Afdeling 19. Springbo BUDGET FOR 2011

Lejerbo Gl. Køge Landevej Valby. Tlf

Bestyrelsens beretning på. repræsentantskabsmødet den 10. juni 2015

Lægeforeningens Boliger. Afdeling 1. Nyborggade. Budget for 2015

REFERAT af ordinært bestyrelsesmøde nr , torsdag, den 28. april 2016 i Boligforeningen VIBO, Sankt Peders Stræde 49 A, 5.

miljøberetning Affaldssortering godt for miljø og pengepung Mange ønsker at gøre en indsats for miljøet Mindre forbrug af vand, varme og fælles-el

Postfunktionærernes Andels-Boligforening. Afdeling 5. Hvidovrevej BUDGET FOR 2011

REFERAT AF STYRINGSDIALOGMØDE MED BOLIGFORENINGEN VIBO OG KØBENHAVNS KOMMUNE DEN 6. FEBRUAR 2013

BLF-boligorganisationsnr Kommunenr. 846 CVR-nr

Glostrup Andelsboligforening. Årsregnskab Afdeling 2

Revideret dagsorden: Deltagere fra bestyrelsen: Heidi Jensen, formand Anne Cathrine Sørensen, næstformand Anna Hynding

Årets resultat: Resultatopgørelsen udviser et underskud på kr , som er overført til arbejdskapitalen.

Gladsaxe Almennytt. Andelsboligforening. Afdeling 2. Ved Stadion. Budget for 2015/16

KOLLEGIEKONTORET I AARHUS REGNSKAB 2012/13 AFD 17 MINDEGADE

Offentligt referat. Jackie Lauridsen, Peter Schneider, Kurt Steenfeldt Hansen, Lisa Andersen

Postfunktionærernes Andels-Boligforening. Afdeling 9. Televang. Budget for 2017

Bestyrelse og ledelse fremlagde ledelsespåtegning af 19. marts 2014 for Arbejdernes Byggeforening og afdelinger.

KOLLEGIEKONTORET I ÅRHUS REGNSKAB 2012/13 AFD 26 Åpark Kollegiet

På vegne af Boligselskabet Friheden ansøges hermed om Hvidovre Kommunes behandling og godkendelse af Skema A-ansøgningen.

Afdeling 2. Ved Stadion. Budget for 2016/17

KOLLEGIEKONTORET I AARHUS REGNSKAB 2014/15 AFD 2 GRUNDTVIGS HUS

Højer Andelsboligforening. Referat fra generalforsamling den 15. november 2017, afholdt på Højer Hus

Udarbejdet den Driftsbudgetter Regnskab Revideret den Godkendt den

KOLLEGIEKONTORET I AARHUS REGNSKAB 2014/15 AFD 25 CHRISTIANSHØJ

KOLLEGIEKONTORET I AARHUS REGNSKAB 2014/15 AFD 17 MINDEGADE

Boligorganisationen: Bestyrelsesformand Marianne Schultz og næstformand, Aase Jensen

Velkommen. Informationsmøde På Odder Park Hotel Torsdag d. 11. april 2019

KOLLEGIEKONTORET I AARHUS REGNSKAB 2014/15 AFD 14 VEJLBY

Resultatopgørelse for perioden

KOLLEGIEKONTORET I AARHUS REGNSKAB 2014/15 AFD 20 STEEN BILLES TORV

KOLLEGIEKONTORET I AARHUS REGNSKAB 2014/15 AFD 19 DANIA

Boligorganisation. Boligselskabet af 1945, Lemvig. Rådhusvænget 4, Lemvig

Boligrapport. 100 % anvisningsret til Ishøj Kommune. Evaluering 2011

KOLLEGIEKONTORET I AARHUS REGNSKAB 2014/15 AFD 22 DAMAGER

Almene boligorganisationer Regnskabsår 2009/2010 Regnskabsperiode fra Regnskabsperiode til

Årsberetning. Lejerbo, Norddjurs. 1. maj april 2014

KOLLEGIEKONTORET I AARHUS REGNSKAB 2014/15 AFD 16 CHRISTIANSBJERG

KOLLEGIEKONTORET I AARHUS REGNSKAB 2014/15 AFD 24 SKEJBYPARKEN

MÅLSÆTNINGSPROGRAM Mission - vision - værdier for Boligforeningen VIBO

Glostrup Andelsboligforening. Årsregnskab Afdeling 1

KOLLEGIEKONTORET I AARHUS REGNSKAB 2014/15 AFD 18 NØRRE ALLÉ

Almene boligorganisationer Regnskabsår 2009/2010 Regnskabsperiode fra Regnskabsperiode til

KOLLEGIEKONTORET I AARHUS REGNSKAB 2014/15 AFD 21 SKELAGER

KOLLEGIEKONTORET I AARHUS REGNSKAB 2012/13 AFD 23 LADEGÅRD

550 UDGIFTER I ALT ,

miljøberetning varmeforbrug Resultatet vandforbrug Resultatet

Referat af bestyrelsesmøde onsdag den 20. maj 2015, kl Afbud: 1. Godkendelse af dagsorden. Dagsordenen godkendt.

KOLLEGIEKONTORET I AARHUS REGNSKAB 2014/15 AFD 28 Svane Kollegiet

Resultatopgørelse for perioden

Regnskab 1/5-31/ Afdelingerne

KOLLEGIEKONTORET I ÅRHUS REGNSKAB 2013/14 AFD 26 Åpark Kollegiet

Regnskab 1/1-31/ Afdelingerne

Vivabolig - Afd Store Tingbakke almene boliger - Renoverings- og driftsstøttesag med kapitaltilførsel - Ansøgning om støtte (skema A)

Mødereferat. Styringsdialog 2013, Boligforeningen af 10. marts 1943

Regnskab for boligorganisationen

Dragør Andelsboligforening ENGPARKEN

Forslag til huslejebudget for 2019 Boliggården - afd. 24 Vapnagaard

Budget Afdeling 1 Højvangen. Huslejeforhøjelse 0,54% Stil dig her og vælg "Indsæt", "Billede". Vælg herefter afdelingens billede A

Transkript:

Fokuspunkter 2012/13 Boligforeningen VIBO Bestyrelsens årsberetning for perioden 1. juli 2012-30. juni 2013 Målsætningsprogram VIBOs målsætningsprogram og handlingsplan for 2010 2015 er løbende blevet evalueret i perioden. Der har særligt været fokus på, at handlingsplanens punkter vedrørende beboerdemokratiet blev opprioriteret, men også de øvrige punkter i VI- BOs målsætningsprogram/handlingsplan er nået rigtigt langt. Overskrifterne i VIBOs målsætningsprogram er: Beboerdemokrati Økonomi Organisation Boligsocial indsats Bæredygtighed Kommunikation administrativ fokusering Bestyrelsen har i samarbejde med administrationen udarbejdet en prioritering, således at alle handlingsprogrammets vedtagelser er opfyldt, når vi når udgangen af 2015. Beboerdemokrati 2012/13 har været en periode, hvor bestyrelsen har haft fokus på beboerdemokratiet. Dels var beboerdemokratiet hovedemnet på forårets formandsmøde, dels på temamøderne i årets løb. Endvidere var beboerdemokratiet hovedemnet på efterårets afdelingsbestyrelseskonference. Kvalitetsmålsætning På sidste års repræsentantskabsmøde blev det besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe der skulle arbejde med en kvalitetsmålsætning. Arbejdsgruppen er nået rigtigt langt og forventer, at resultatet af gruppens arbejde kan fremlægges i 2014. side 1 af 15

Digitalisering Et vigtigt fokuspunkt i perioden har været bedst mulig udnyttelse af IT. Dette har medført: Afdelingsbestyrelsesadgang via internettet til data om egen afdeling fra VIBOs administrative system. Øget information og kommunikation mellem afdelingsbestyrelser og administration via mail. Indførelse af elektronisk flyttesyn Indførelse af mail fra VIBOs udlejning i forbindelse med oplysning om tildeling/accept af bolig via ventelisten. Opstart af projekt vedrørende elektronisk fakturering der på sigt medfører, at afdelingsbestyrelsen får digital adgang til fakturerer, der vedrører egen afdeling. De fleste afdelinger har nu egen hjemmeside, hvor VIBOs administration ajourfører stamdata. Markedsføring Foreningsbestyrelsen har vedtaget en markedsføringsstrategi, der medfører en målrettet markedsføringsindsats for boligområder, afdelinger eller enkelte lejemål med udlejningsproblemer. Markedsføringsindsatsen er opdelt således, at der fremadrettet vil være en stationær markedsføring for VIBO (generelt) samt en situationsbestemt markedsføring, der iværksættes afhængig af udlejningssituationen i den enkelte afdeling/boligområde. Hjemmeside VIBOs hjemmeside er vores ansigt udadtil og trænger til en opdatering. I stedet for at arbejde videre på en platform fra halvfemserne har bestyrelsen besluttet at få udviklet en helt ny hjemmeside på en nutidig platform rettet mod både pc ere, tablets og smartphones. Arbejdet er opstartet og forventes færdigt i 2014. Boligpolitik/nybyggeri Nybyggeri Vi har i perioden opstartet to byggesager. Afd. 301, Klostervej i Hillerød er under projektering og myndighedsbehandling. Projektet omfatter 12 nye familieboliger. Udbud sker primo 2014, og den forventede byggestart er april 2014. side 2 af 15

Afd. 216, Skovsmindeparken II i Græsted er under udførelse med byggestart 18. november 2013. Projektet blev godkendt på et ekstraordinært repræsentantskabsmøde den 18. april 2013 og omfatter 11 ældreboliger samt et fælleshus, som skal ombygges til to ældreboliger. Ombygningen sker successivt i 3 etaper, hvor de nuværende beboere genhuses, mens ombygningen gennemføres. Byggesagen forventes afsluttet oktober 2014. Ud over de igangværende nybyggesager arbejdes der fortsat på at etablere nye boliger i København. I Valby har VIBO aktuelt planer om i partnerskab med Københavns kommune at opføre 13 familieboliger og 25 ungdomsboliger. Det af VIBO indsendte projekt har opnået prækvalifikation efter partnerskabsmodellen. Hvis aftalen falder på plads, påregnes sagen at kunne forelægges på et ekstraordinært repræsentantskabsmøde i foråret 2014. For så vidt angår fremtiden, er det fortsat udmeldingen fra Københavns Kommune, at der skal være en stor andel af almene boliger i København, og resultatet af budgetforliget for 2014 medfører, at der afsættes kr. 200.000.000 for opførelse af 640 familieboliger og 605 ungdomsboliger. Målet for Københavns Kommune er, at der opføres nye boliger, som almindelige lønmodtagere har råd til at bo i. VIBO vil afgive bud på opførelsen af nye boliger under hensyntagen til, at placering skal være hensigtsmæssig i forhold til nuværende afdelinger og med attraktiv husleje. Boligpolitik Den 1, oktober offentliggjorde regeringen listen over boligområder, der betragtes som særligt udsatte og dermed være placeret på Ghettolisten. Resultatet var, at VIBOs afdelinger i Charlotteager (afd. 121 og 135) samt afdelingerne i Nivå (afd. 101, 102 og 103) fortsat er på listen, og afdeling 106 i Aldersrogade er kommet med på listen, efter at have været af listen i 2012. Regeringen har indgået en aftale om, at listen over udsatte boligområder fremadrettet udpeges ud fra 5 kriterier mod i dag tre kriterier De nye kriterier er: Andelen af 18 64 årige uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse overstiger 40% Andelen af indvandrere og efterkommere af indvandrere fra ikke vestlige lande overstiger 50% Antal dømte for overtrædelser af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer overstiger 2,70 %af beboerne på 18 år og derudover Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grunduddannelse, overstiger 50% af samtlige beboere i samme aldersgruppe. Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området eksklusive uddannelsessøgende er mindre end 55% af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen. For at blive udpeget som særligt udsat boligområde skal tre ud af 5 kriterier være opfyldt. Området skal have mindst 1000 beboere. side 3 af 15

Organisation I organisationen er der ansat 129 medarbejdere, hvoraf 37 er ansat i VIBOs administration inden for funktionerne udlejning, regnskab, drift, boligsocial projektledelse, byg, IT, jura, sekretariat samt intern service. Regnskab Boligforeningen VIBO administrerede ved regnskabsårets udgang 6.302 boliger, hvoraf VIBO har udført administration af 803 almene boliger fra henholdsvis Gentofte Børnevenner, Diakonissestiftelsen, Frederiksborg Almene Boligforening samt Sporvejsfunktionærernes Boligforening. VIBOs regnskabsmæssige resultat udviser et overskud på kr. 756.000, som overføres til arbejdskapitalen og foreslås anvendt til indkøb af ipads til afdelingsbestyrelserne. Herudover foreslås der anvendt yderligere kr. 530.000 fra arbejdskapitalen til indkøb af ipads til afdelingsbestyrelserne, således at der i alt er afsat kr. 1.286.000 til dækning af dette. Årets resultat må anses for yderst tilfredsstillende. Renteindtægter har været mindre end budgetteret. Generelt er renteafkastet for Danske obligationer meget lavt, og renteafkastene på obligationsporteføljerne i regnskabsåret har udgjort mindre end 1% i gennemsnit, og i den sidste halvdel af regnskabsåret er renteniveauet mindre end 0,2% i gennemsnit på obligationsporteføljer. Alligevel har VIBOs afdelinger i regnskabsåret opnået et renteafkast på 2,75% af afdelingernes indestående, hvilket må betragtes som yderst tilfredsstillende det meget lave renteniveau taget i betragtning. Der er umiddelbart ingen tegn på, at renteniveauet stiger væsentligt inden for det næste år. Tomgangstab VIBO fik tilbage i 2008 en femårig dispensation fra Københavns Kommune om fritagelse for, at foreningens dispositionsfond skulle dække afdelingernes tomgangstab. Uagtet denne beslutning har bestyrelsen godkendt at dække afdelingernes tomgangstab fra årene 2009/2010 og frem til 1. juli 2013, hvor den femårige dispensationsaftale udløber. Afdelingernes tomgangstab i 2012/2013 vil blive godskrevet de berørte afdelinger pr. 1. juli 2013. Afdelingernes samlede tomgangstab i 2012/2013 har udgjort kr. 526.567. side 4 af 15

Ny lovgivning om dispositionsfondens dækning ved fraflytningstab I foråret 2013 vedtog folketinget en række ændringer til lov om almene boliger, og en af ændringerne er indførelse af en ny regel for boligforeningernes dispositionsfond om dækning af tab ved fraflytninger i afdelingerne. Fremover skal dispositionsfonden dække det, der i lovgivningen er beskrevet som uforholdsmæssige store udgifter til tab på fraflytninger, der som bekendt nu afholdes af de enkelte afdelinger selv. Formålet med denne lovændring er at skabe en bedre fordeling af den økonomiske belastning, som tab ved fraflytning kan påføre den enkelte afdeling og dermed skabe en solidarisk dækning af disse tab, som der allerede kendes fra tab ved lejeledighed, jævnfør ovenstående dækning af tomgangstab. Driftsbekendtgørelsen definerer grænsen for, hvornår der er tale om uforholdsmæssige store tab, og denne er fastsat til kr. 313 pr. lejemålsenhed. Beløbet reguleres hvert år og vil for 2014 udgøre kr. 316 pr. lejemålsenhed. Lovændringen er gældende for VIBO fra den 1. juli 2014. Beboerindskud Lov om almene boliger åbner mulighed for, at såfremt indskuddene skønnes ikke at kunne dække rimelige udgifter til istandsættelse ved fraflytning, kan indskuddene forhøjes til kr. 228 pr. m2 i 2014, uden at forhøjelsen skal godkendes af tilsynsmyndighederne. Bestyrelsen har på et bestyrelsesmøde godkendt en generel forhøjelse af indskuddene til maksimumsatsen. Satsen reguleres hvert år. Forsikring Boligforeningen VIBO skiftede efter en udbudsrunde forsikringsselskab til Alka den 1. juli 2011. Den 2. juli 2011 skete det indtil dato værste skybrud, som VIBO nogensinde har oplevet, og VIBO måtte i denne forbindelse anmelde dækningsberettigede skader for ca. kr. 7.000.000. Allerede kort efter skybruddet varslede forsikringsselskaberne præmieforhøjelse som følge af de mange store skader, som skybruddet medførte. For at minimere fremtidige skader og en fortsat stigning i forsikringspræmien har VIBO dels bestilt en rådgiverrapport med henblik på at mindske fremtidige oversvømmelser, dels foretaget løbende skadeforbyggende indsats i afdelingerne. Præmien på bygningsforsikring er steget med 50% pr. 1. juli 2013. Ejendomsbeskatning Boligforeningen VIBO indgik i 2004 en aftale med Rafn & Søn på no cure, no pay basis med henblik på, at de undersøgte, om grundværdien og heraf om grundskyldskatten er korrekt ansat for alle VIBOs afdelinger, og såfremt dette ikke er tilfældet, at tilsikre dette, herunder at søge om tilbagebetaling af for meget erlagt grundskyldsskat. Der er i 2013 indgået tillægs aftale med Rafn & Søn om supplerende undersøgelser med henblik på yderligere nedsættelser af grundskyldsskat for VIBOs afdelinger. Tillægsaftalen er ligeledes baseret på en no cure, no pay aftale. side 5 af 15

Igennem aftalens løbetid er det lykkedes Rafn & søn at få ejendomsskatten nedsat på flere af VIBOs afdelinger, herunder at få en del penge tilbagebetalt i for meget erlagt ejendomsskat. Rafn og Søn fører stadig sager på den oprindelige aftale på flere af VIBOs afdelinger. Administrationsbidrag Administrationsbidraget pr. 1. juli 2014 er indekseret med 2% for at modsvare prisudviklingen i samfundet, svarende til kr. 3.106 pr. lejemål. Udlejning I perioden fra den 1. oktober 2012 - til den 30. september 2013 er der sket genudlejning af 635 boliger, svarende til en genudlejningsfrekvens på 11,67%. Der har i perioden været fleksibel udlejning i Købehavn, Fredensborg og Høje- Taastrup Kommuner. Alle aftaler er tidsbegrænsede med mulighed for forlængelse. Aftalen med Københavns Kommune udløber den 31. december 2014. Aftalen med Høje Taastrup Kommune udløber den 1. maj 2015. Aftalen med Fredensborg Kommune udløber den 31.december 2015. Antal ansøgere Sidste år var antallet af VIBOs medlemmer 10.096, hvoraf 3.730 var aktive boligsøgende. I dag er antallet pr. 1. oktober 2013, 9.824 medlemmer, heraf er 3.781 aktive boligsøgende. Der blev i sommeren 2012 som forsøgsordning iværksat nyt tiltag i forbindelse med at fastholde eksisterende medlemmer. Inden at medlemmer blev slettet grundet manglende betaling af årligt ajourføringsgebyr, blev erindringsskrivelse fremsendt således, at medlemmerne fik en ekstra mulighed for at bevare deres opskrivning. Forsøgsordningen blev efterfølgende gjort permanent, idet der i udlejningsbekendtgørelsen senere blev stillet krav om, at alle opnoterede fra den 23. januar 2013 skal have en påmindelse, før de kan slettes fra ventelisten pga. manglende betaling af ajourføringsgebyr. Image- og udlejningskampagner Der blev den 9. juni 2013 afholdt åbent hus arrangement i Nivå. De besøgende fik fremvist området/boliger og fik efterfølgende mulighed for at få tilbudt en bolig eller blive skrevet gratis op. side 6 af 15

Der var 9 personer, som fik reserveret en bolig og 26 personer, som valgte at skrive sig op i VIBO. Udmeldingen var meget klar fra de besøgende. Område og boligerne er meget attraktive. Udsættelser I 2013 er 28 lejere blevet udsat af deres lejemål, svarende til 0,52% af samlede antal lejemål og svarende til 4,4% af samlede antal fraflytninger. Perioden dækker fra den 1. januar 30. september 2013. Antallet af udsættelser er nedadgående. Tallene i tidligere år er. 2009: 52 udsættelser 2010 48 udsættelser 2011 29 udsættelser 2012 40 udsættelser Beboerklagenævnssager For perioden den 1. oktober 2012 30. september 2013 er der indbragt følgende sager til behandling i beboerklagenævnet: Indbragt vedrørende vand- og varmeregnskaber: To sager er indbragt. Begge sager er vundet Indbragt vedrørende flytteopgørelser: Tre sager er indbragt. Heraf er to sager vundet, og en afventer afgørelse Fire sager, som er indbragt i forrige periode, er afgjort og vundet i indeværende periode Indbragt vedrørende husordensager: To sager er indbragt i forrige periode. Begge er afvist. Driften Der sker løbende optimering af bygningsgennemgangen, så driften i samarbejde med afdelingsbestyrelserne kan sikre, at VIBO til stadighed har velvedligeholdte boliger. Antallet af større renoveringssager, der ikke gennemføres med støtte fra Landsbygefondssager, er i stadig stigning som følge af, at VIBOs afdelinger nu har nået en alder, hvor flere bygningsdeles restlevetid er begrænset. Renoveringerne har primært været vinduesudskiftninger, men det må forudses, at der i de kommende år vil være behov for udskiftning af tage samt vand- og afløbsinstallationer i flere afdelinger. Langt de fleste af VIBOs afdelinger har indført mulighed for individuel modernisering. Muligheden bliver brugt flittigt, og der er i perioden 1. juli 2012 til 30. juni 2013 gennemført tæt på 100 moderniseringer, primært køkkenmoderniseringer. side 7 af 15

Gennemførelse af den lovpligtige energimærkning er igangsat, og resultaterne af disse vil blive medtaget på de kommende bygningsgennemgange med henblik på at indarbejde eventuelle besparelsesforslag i afdelingernes langtidsbudgetter. Driftspersonalet på afdelingerne har modtaget undervisning i håndtering af skimmelsvampssager, der sammen med de givne driftsinstruktioner skal sikre, at de heldigvis få skimmelsvampssager, der konstateres, bliver håndteret så effektivt og billigt som muligt uanset, om årsagen er beboerrelateret eller på grund af en bygningsskade. I sidste års beretning orienterede vi om den nært forestående indførelse af elektronisk flyttesyn, og dette er indført løbende i alle afdelinger. Vi har medio 2013 skiftet leverandører af den IT platform, der muliggør elektronisk flyttesyn således, at E-flyt nu er en del af det administrative system i VIBO. Fordelene ved at elektronisk flyttesyn er en integreret del af vores administrative system er betydelige, også selv om det vil betyde en mindre forsinkelse i forhold til implementeringen. Service og support af VIBOs energistyringssystem er gennem de senere år blevet dårligere, hvilket har medført, at der er indgået en aftale om et nyt energistyringssystem, der ud over bedre support, giver afdelingsbestyrelser og ansatte informationer om forbrug (vand, varme og el) via internettet. Overgangen til det nye energistyringssystem forventes at ske i første kvartal 2014. Boligsocial afdeling VIBO administrer tre boligsociale helhedsplaner omfattende Nivå, Sundholms- og Holmbladsgadekvartererne samt Mimersgadekvarteret. Herudover deltager VIBO i boligsociale helhedsplaner, som administreres af andre boligorganisationer. Det drejer sig om Aldersrogade, Vanløse, Charlottekvarteret og Sjælør. Vanløses helhedsplan er udløbet med udgangen af september måned. Alt i alt er 21 af VIBOs afdelinger omfattet af en boligsocial helhedsplan, hvor vi samarbejder med 8 boligorganisationer, tre kommuner, og hvor budgettet over de sidste 4 år har været på ca. kr. 115.000.000. I 2013 er der udarbejdet nye boligsociale helhedsplaner for de projekter som udløber i år, herunder helhedsplanerne for Nivå, Sundholms- og Holmbladsgadekvartererne samt Mimersgadekvarteret. Helhedsplanerne er nu færdigarbejdet og indsendt til endelig godkendelse hos Landsbyggefonden, Københavns- og Fredensborg Kommune. Planerne er udviklet i et samarbejde med beboere, bestyrelser og professionelle lokale samarbejdspartnere og er en fortsættelse og videreudvikling af de indsatser, som i den forgangne helhedsplansperiode har vist gode resultater og definerer de næste fire års boligsociale arbejde i VIBOs udsatte boligområder. Herudover samarbejdes der fortsat med de øvrige boligorganisationer om, at den boligsociale indsats fortsætter i de områder, hvor VIBO ikke administrer helhedsplanerne. Det drejer sig om Aldersrogade, Charlottekvarteret og Sjælør. side 8 af 15

De typiske indsatser i de boligsociale helhedsplaner (afhængig af område) omfatter aktiviteter indenfor områderne: Uddannelse, beskæftigelse og erhverv Beboernetværk, inddragelse og demokrati Kultur og fritid Image og kommunikation Børn, unge og familier Fritidsjobformidling og frivilligindsats Bomiljø, naboskab og gårdprojekter Udsatte familier Sundhed Alle helhedsplaner vedtages af henholdsvis beboerne, Landsbyggefonden og beliggenhedskommunen. Renoveringssager med Landsbyggefondsstøtte samt byggeskader Medio 2012 iværksatte regeringen projekt Kickstart, hvilket medførte, at Landsbyggefonden fik lov til at fremrykke fysiske renoveringsprojekter. VIBO ønskede 7 afdelinger omfattende afdelingerne: 106, 108, 111, 112, 114, 115 og 137 fremmet, men kun afdelingerne 106, 108 og 115 opnåede at komme med på Københavns Kommunes liste over afdelinger, der kunne opnå godkendelse i 2012. Status for Landsbyggefondssagerne er: I afdeling 103 er det endelige omfang af renoveringsarbejder fastlagt mellem VIBO, afdelingsbestyrelsen, byggeudvalget, Fredensborg Kommune og Landsbyggefonden. Dette omfatter nyt tag, renovering af eksisterende altaner, nye vinduer og indgangsdøre, afrensning af facader samt udbedring af kuldebro ved fundamenter. Arbejdet forløber planmæssigt, og renoveringen forventes afsluttet i juni 2014. I afdeling 104 har Landsbyggefonden i forbindelse med godkendelsen af den sociale helhedsplan afsat midler til fysisk opretning af afdelingen. Tilstandsvurdering med supplerende undersøgelser er igangsat oktober 2012 med henblik på at opstarte dialog med Landsbyggefonden om fysisk opretning af afdelingen. Tidsplan og omfang er fortsat ukendt. I afdeling 106 er der gennemført en forundersøgelse omfattende badeværelser, tag, facader og P-kælder og på etablering af haveanlæg og etablering af køkken til hybler. Der foreligger også et oplæg om at skifte afdelingens vinduer til nye. Københavns Kommune har krævet haver til boliger i stuen, fjernelse af betonbrystninger og ændringer i facaden, når vinduerne skulle skiftes. side 9 af 15

Beboermødet vedtog oplægget den 27. november 2012. Et EU-udbud blev afsluttet med kontrakt den 3. maj 2013 med arkitektgruppe Nova 5. Registrering og projektering pågår, og dispositionsforslag forelå den 4. oktober 2013. Boligforeningen forventer byggestart i maj 2014 og med en forventet byggeperiode på ca. 1½ år. I afdeling 107 har Landsbyggefonden udmeldt, at den har afsat et beløb som støttelån til gennemførelse af miljøforbedrende foranstaltninger. Der har været arbejdet på et oplæg til en gårdrenovering. Der er tre afdelinger involveret i sagen, og de to andre er begge private andelsboligforeninger. Afdeling 107 har vedtaget projektet i 2009. VIBO har indsendt skema A. Men den ene andelsboligforening forkastede forslaget og fik deres advokat til at stoppe processen. I samarbejde med bestyrelsen arbejder VIBO nu på et alternativt, reduceret forslag, hvor man søger at inddrage afdelingens egne områder og renovere dette til fordel for beboerne. I afdeling 108 pågik nogle forundersøgelser om betonskader. Resultatet blev, at VI- BO ansøgte Landsbyggefonden om hjælp. Efter besigtigelse bad Landsbyggefonden om yderligere undersøgelser og en helhedsplan. Arbejdet omfatter på nuværende tidspunkt: Betondæk over P-kælder, renovering af badeværelser med øget ventilation, udskiftning af vandrør og omlægning af haveanlæg. Forslaget blev vedtaget på beboermødet den 30. november 2012. Københavns Kommune har godkendt skema A, og byggesagen forventes opstartet i maj 2014, med forventet byggeperiode på 12 14 måneder. I afdeling 111 har et ekstraordinært afdelingsmøde godkendt et haveprojekt med støtte fra Landsbyggefonden. Skema A er indsendt til Københavns Kommune. I afdeling 112 har beboerne vedtaget et renoveringsforslag om at renovere badeværelser med tilskud fra Landsbyggefonden. Skema A er indsendt til Københavns Kommune. I afdeling 114 har beboerne vedtaget at renovere badeværelser med tilskud fra Landsbyggefonden. Skema A er indsendt til Københavns Kommune. I afdeling 115 er der registreret en del betonskader. Med baggrund i forundersøgelser har VIBO ansøgt Landsbyggefonden om hjælp. Landsbyggefonden har besigtiget og har nu givet et endeligt støttetilsagn. Omfanget er fastlagt til: Betondæk over P- kælder, reparation af betonaltaner, nye altaner, hvor der ikke er altaner, renovering af betonoverliggere over vinduer, haveanlæg, nye vinduer, døre og ovenlys, tagreparationer og efterisolering og lejlighedssammenlægning af supplementsrum i tageetagen. Omfanget blev vedtaget ved en urafstemning i afdelingen i juni 2011. Skema A er afleveret i oktober 2012. Skema A blev godkendt. Med henvisning til redegørelserne i indledningen for de enkelte afdelinger er et nyt skema A er indsendt i september 2013 og forventes godkendt i december 2013. Renoveringen forventes udbudt i hovedentreprise. Forventet byggeperiode maj 2014 - maj 2015. side 10 af 15

I afdeling 116 fortsætter samarbejdet med afdeling 140 og Københavns Kommune omkring anlæg og drift af et fælles byrum langs Kornblomstvej. I forbindelse med anlæg af parken renoveres terrænmembranen i afdelingens P-kælder. Se mere omkring samarbejdet og projektet under afdeling 140. I afdeling 122 er vedtaget udbedring af skader i badeværelser, franske altandøre og etablering af altaner. Udbedring af badeværelser er afsluttet og skema C godkendt. Etablering af altaner er afsluttet. I afdeling 137 har VIBO ansøgt om støtte til opretning af tage og franske altaner. Landsbyggefonden har gennemført en besigtigelse. En helhedsplan er under udarbejdelse. Under arbejdet har det vist sig, at varmtvandsrørene er tyndslidte grundet hastighedskorrosion. Der arbejdes på også at få denne skade med i ansøgningen. I afdeling 140 er der udarbejdet en helhedsplan omfattende sociale boligtiltag samt omfattende fysiske forbedringer. Efter en besigtigelse af Landsbyggefonden blev afdelingens helhedsplan revideret. Det er planlagt at renovere badeværelser, vandrør, franske altandøre, ventilationsanlæg, de grønne områder og endelig etablering af altaner. Der foreligger et godkendt skema A og B. Renoveringssagen er opstartet. Renoveringen forventes afsluttet november 2014. Arbejdet omkring et fælles anlægsprojekt er så langt, at der fra Københavns Kommunes side er bevilget økonomi til kommunens bidrag til anlæg af park og bemandet legeplads på arealet. Projektet afventer svar på VIBOs ansøgning i Realdania samt eventuel bevilling fra Lokale- og anlægsfonden. Disse bidrag vil kunne betyde et langt mere ambitiøst projekt, når grundlaget for samarbejdet er til stede. Med en afklaret økonomi og en drift- og samarbejdsaftale omkring partnerskabet med Københavns Kommune vil projektet kunne bringes til afstemning i afdelingen. Forventet anlægsperiode er april 2015 til april 2016. I afdeling 225 har man i længere tid haft problemer med fugt i boligerne. Sagen er anmeldt til Landsbyggefonden. VIBO har indgået aftale med Rambøll om at lave forundersøgelser. Dette arbejde pågår og forventes afsluttet ultimo 2013. Information I henhold til VIBOs informationsstrategi der tilsigter, at information fortrinsvis skal formidles elektronisk, har der i perioden været fokus på, at der i større grad end tidligere, er indført elektronisk kommunikation mellem administration og afdelingsbestyrelsen via mail. Herudover er Unik-web til afdelingsbestyrelser taget i brug, hvilket giver afdelingsbestyrelserne mulighed for at trække oplysninger vedrørende afdelingens økonomi, beboerlister m.m. direkte fra VIBOs administrative system. I 2013 indførte udlejningen, at der sammen med lejekontrakten blev vedlagt en USBnøgle med en lang række informationer/tips samt information om beboerdemokratiet. side 11 af 15

Vedrørende information i form af nyhedsbreve er der udsendt 4 nyhedsbreve i perioden. Informationsudvalget overvejer, om det nuværende nyhedsbrev skal udskiftes med et elektronisk nyhedsbrev, som dels udsendes elektronisk, dels kan læses via VIBOs hjemmeside Temamøder, uddannelse og konferencer I årets løb er der afholdt to formandsmøder, hvoraf begge havde fokus på VIBOs beboerdemokrati. Herudover var der på begge møder en god erfaringsudveksling. Af de planlagte tre temamøder blev to af disse afholdt med stor deltagelse. Emnerne var dels Unik for afdelingsbestyrelser samt brug af VIBOs intranet, dels en ekskursion til Malmø med fokus på miljøtiltag, herunder lokal udledning af regnvand (LAR) Desværre måtte temamødet med emnet beboerdemokrati brugen af sociale medier i afdelingerne aflyses. På efterårets afdelingsbestyrelseskonference, som blev afholdt med rekord stor deltagelse, var hovedtemaet beboerdemokratiet, dels fremtidens boligsituation, beboersammensætning og beboerdemokrati, dels resultatet af BL s tænketanks overvejelser om beboerdemokratiet i dag og i fremtiden. Fokuspunkter 2013/14 og 2014/15 Bestyrelsen vil i de kommende år have fokus på en række aktiviteter, som alle er rettet mod, at vi ønsker et bedre VIBO. Dels ønsker vi, at der i 2014 opstartes en proces omkring vore fælles ønsker til et nyt målsætningsprogram for 2016 til 2020. Denne proces skal videreføres i 2015, således at der kan vedtages et nyt 5 årig målsætningsprogram på repræsentantskabsmødet i november 2015. Herudover har vi følgende fokuspunkter: Fortsat fokus på opfyldelse af målsætningsprogrammet 2011 2015. Forsættelse af den proces, der er opstartet i 2013 vedrørende udvikling af beboerdemokratiet. Færdiggørelse af kvalitetsmålsætning for VIBO således, at denne kan vedtages på det ordinære repræsentantskabsmøde i 2014. Den digitale afdelingsbestyrelse. Vi foreslår, at alle afdelingsbestyrelsesmedlemmer i 2014 får mulighed for at kommunikere digitalt med VIBO og med hinanden. Opstart af et fremtidsprojekt: Den digitale beboer. Bedre udnyttelse af IT i VIBOs administration. Fremtidssikring af VIBOs afdelinger. På repræsentantskabsmødet vil bestyrelsen i forbindelse med den mundtlige beretning uddybe visionerne for de fremtidige fokuspunkter. side 12 af 15

VIBOs foreningsbestyrelse På det ordinære repræsentantskabsmøde i november 2012 var der genvalg af formand Jackie Lauridsen samt bestyrelsesmedlemmerne Birgitte Langballe og Pia Fischer Larsen. Pia Fisher Larsen valgte at trække sig fra foreningsbestyrelsen i juli måned, grundet længerevarende alvorlig sygdom, hvorefter 1. suppleanten Frank Jensen (afd. 114) indtrådte i bestyrelsen. Kort tid efter at Pia Fischer Larsen havde trukket sig fra foreningsbestyrelsen døde Pia af sin sygdom. Bestyrelsen har i den tid Pia har været tilknyttet foreningsbestyrelsen været utroligt glade for samarbejdet med Pia, som ud over foreningsarbejdet også gjorde en stor frivillig indsats i VIBOs afd. 112, hvor hun var afdelingsbestyrelsesformand. Vore tanker går til de efterladte. VIBOs medarbejderrepræsentant Lisa Andersen blev i oktober 2013 genvalgt for en toårig periode som medarbejderrepræsentant i foreningsbestyrelsen. Bestyrelsen er herefter sammensat således: Jackie Lauridsen, formand (afd. 134) Mohammed Siam, næstformand (afd. 113) Karen Nørrebro (afd. 135) Birgitte Langballe (afd. 107) Peter Schneider (afd. 106) Frank Jensen (afd. 114) Lisa Andersen, medarbejderrepræsentant side 13 af 15

Resultatopgørelse for perioden 1. juli 2012-30. juni 2013 Årsregnskab Årsregnskab Budget Budget Budget 2011/2012 2012/2013 2012/2013 2013/2014 2014/2015 Ordinære udgifter t.kr. t.kr. t.kr. t.kr. t.kr. 501 Bestyrelseshonorarer 216 249 236 241 250 502 Mødeudgifter, kontingenter m.v. 210 198 180 185 233 511 Personaleudgifter 16.798 17.118 17.019 17.650 17.825 513 Kontorholdsudgifter (inkl. IT-drift) 3.092 3.183 3.204 3.694 3.682 514 Kontorlokaleudgifter 1.541 1.543 1.885 1.850 1.876 515 Afskrivninger, driftsmidler 471 564 406 523 533 521 Revision 502 409 500 513 523 520 Bruttoadministrationsudgifter 22.830 23.264 23.430 24.656 24.922 532 Renteudgifter 18.782 9.415 10.000 10.000 10.000 533 Henlæggelser af afdelingernes bidrag m.v. til dispositionsfonden 37.280 44.450 38.000 38.000 34.000 540 Samlede ordinære udgifter 78.892 77.129 71.430 72.656 68.922 541 Ekstraordinære udgifter 757 57 550 300 0 550 Udgifter i alt 79.649 77.186 71.980 72.956 68.922 551 Overskud 3.167 756 42 125 40 560 Udgifter og overskud i alt 82.816 77.942 72.022 73.081 68.962 Ordinære indtægter 601 Administrationsbidrag 1. Egne afdelinger i drift 16.521 16.602 16.591 16.591 16.922 2. Eksterne foretagender 1.228 2.114 1.223 1.618 2.640 602 Lovmæssige gebyrer 2.796 2.778 2.770 2.770 2.200 603 Renteindtægter m.v. 23.508 10.342 12.000 12.000 12.000 604 Afdelingernes bidrag m.v. til dispositionsfonden 37.280 44.450 38.000 38.000 34.000 606 Byggesagshonorarer, renovering 1.121 1.174 1.160 2.102 1.200 607 Diverse indtægter 362 482 278 0 0 610 Ordinære indtægter i alt 82.816 77.942 72.022 73.081 68.962 622 Ekstraordinære indtægter 0 0 0 0 0 630 Indtægter i alt 82.816 77.942 72.022 73.081 68.962 side 14 af 15

Balance pr. 30. juni 2013 30. juni 2013 30. juni 2012 Aktiver t.kr. t.kr. Materiale anlægsaktiver 701 Administrationsbygning 19.000 19.000 702 Inventar 777 814 704 IT-anlæg 420 408 Finansielle anlægsaktiver 714 Dispositionsfond/lån til afdelinger 1.112 1.112 719 Andre finansielle anlægsaktiver 852 852 720 Anlægsaktiver i alt 22.161 22.186 Omsætningsaktiver Tilgodehavender 721.1 Afdelinger i drift 7.715 26 725 Debitorer 0 6.453 726 Andre tilgodehavender 1.068 3.754 730 Tilgodehavender renter 2.484 2.802 731 Værdipapirer 328.306 356.684 732 Likvide beholdninger 1. Kassebeholdning 43 37 2. Bankbeholdning 68.083 9.117 740 Omsætningsaktiver i alt 407.699 378.873 750 Aktiver i alt 429.860 401.059 Passiver Egenkapital 803 Dispositionsfond 64.092 55.086 805 Arbejdskapital 44.215 44.849 810 Egenkapital i alt 108.307 99.935 Kortfristet gæld 821 Afdelinger i drift 269.233 218.760 824 Bankgæld 0 17.217 825 Leverandørgæld 16.185 14.153 826 Omkostninger 2.213 1.118 829 Feriepengeforpligtelse 1.730 1.678 830 Anden kortfristet gæld 32.192 48.198 840 Kortfristet gæld i alt 321.553 301.124 850 Passiver i alt 429.860 401.059 side 15 af 15