AHI INTERNATIONAL SCHOOL ÅRSPLAN FOR 2015-2016 0.KL Sociale mål: At hver elev oplever glæde og tryghed ved at gå på skolen. At eleverne får tryghed til lærerne og hinanden. At hver enkelt elev har mod på, og lyst til, at fortælle om sig selv og sit liv og kan se glæden ved at involvere sig i andre. At eleven selv kan løse konflikter verbalt. At eleven kan lege sammen med andre og venter på sin tur og er hjælpsom. At eleven kan sidde stille og deltage i en fælles gruppeaktivitet og eleven interesserer sig for gruppen og at være en del af denne. At eleven kan sætte sig i andres sted og leve ind i deres følelser. At eleven kan vise hensyn overfor andre børn, tage initiativ til leg og engagere andre. At eleven kender hinandens navne i klassen efter de første fire uger. Eleven kender forskel på arbejdsro og arbejdsuro. At eleven oplever hvad demokrati er. Personlige og følelsesmæssige færdigheder: At kunne færdes roligt i klassen og give hinanden arbejdsro og tage ansvar for oprydning og orden i klassen. At være selvhjulpen og kunne forstå og følge en instruktion. Gøre erfaring med at modtage og forstå en kollektiv besked og handle derefter. At kunne fordybe sig i arbejdsprocessen og evaluere det færdige arbejde. At eleven er i stand til at håndtere de krav som skolen stiller og følger og accepterer skolens regler. At eleven kan acceptere og er tryg ved forandringer og kan håndtere krav og styre sine følelser og handlinger. At eleven har et godt selvværd og selvtillid og udviser selvstændighed. At eleven tør bede om hjælp, tør sige fra og kan klare afvisning. At eleven kan acceptere de opgaver der stilles og at det udvises udholdenhed og tålmodighed. At eleven tager initiativ til at deltage i klasseaktiviteterne både inden- og udendørs. At eleven kan vente på sin tur og række hånden op. At eleven respekterer et ja og et nej. At eleven kan styre sine følelser og sit temperament. At eleven er nysgerrig, optaget af verden og stiller spørgsmål. Faglige mål: At eleven kan arbejde alene og sammen med andre. At eleven kan lytte og fortælle til andre. At eleven kan koncentrere sig i længere tid. At eleven kan følge en vekslende rytme fra undervisningstid og pauser. At eleven kan genkende og skrive tallene.
At eleven lytter til historier og huske hvad der blev læst. At eleven genkender hvad der karakteriserer eventyr, fabler, digte og tegneserier. At eleven genkender forskellige typer litteratur: faglitteratur, skønlitteratur og billedbøger. At eleven kender forfattere såsom : Astrid Lindgren, H.C. Andersen, Ole lund Kirkegaard, Benny Andersen og Halfdan Rasmussen. At eleven har fået en fornemmelse for klokken. At eleven ved noget om ugedagene, dato, måneder og årstider. At eleven blandt andet gennem rim, remser og lyd har lært bogstaverne og deres lyde. At barnet begynder at skrible og fantasiskrive. At eleven kan formulerer sig og sætter ord på sine følelser. At eleven kan formulere sig og har sprog- og begrebsforståelse. At eleven kan kan benævne alle bogstaverne, kender deres form og kan deres lyde Eleven kan skelne mellem små og stor bogstaver samt tal At eleven kan forskellen på vokaler og konsonanter At eleven kan dele ord op i stavelser At eleven kan dele sætninger op i ord At eleven kender til strukturen i en historie Det forventes ikke af barnet er lige udviklet på alle områder, alle har deres stærke og mindre stærke sider. Musik Musik styrker elevernes koncentration og sprog. Det giver eleverne nogle grundlæggende færdigheder som er vigtige. I musik timen vil vi bl.a. stifte bekendtskab med små rytme instrumenter. Vi bevæger os samtidig med at vi synger sange. Vi stifter bekendtskab med sangleg, forskellige musikarter og genrer. Vi vil øve os i at synge danske børnesange og spille. Vi synger sanse sange og lærer om sanserne. Egen sangmappe med kopiark bliver udleveret til eleverne, som de kan tage med hjem og synge for/med forældrene. Matematik Børn i børnehaveklassen lærer bedst gennem leg og lege lignende aktiviteter. De har brug for konkrete materialer for at forstå. De tænker højt og har brug for at sætte ord på for at lære. Man skal derfor planlægge strukturerede aktiviteter for børnene, der både kan opfylde de faglige mål, men også tager hensyn til, hvordan børnene lærer bedst. I matematik timerne vil vi arbejde med de forskellige bøger Matematikbogen start samt Før Sigma. Derudover vil vi skrive og arbejde med tallene. Tælle- og sorteringsopgaver udendørs. Vi vil øve os i at lægge sammen og trække fra. Centicubs, former og figurer er en stor del af matematiktimerne. Vi lærer begreberne Større end og mindre end, flest/ færrest, størst/mindst, let/tung, kortere/længere, stor/lille, høj/lav, tyktynd Vi leger købmand og lærer om mønter.
Vi kender begreber som beskriver orden/retning, f.eks. op/ned, over/under, højre/venstre, frem/tilbage, foran/bagved/ved siden af. Vi kender begreberne knyttet til tid f.eks. før/efter, tidlig/sen, nu, om lidt, samtidig, senere, i morgen, i går, om et år, om en uge, om en time, om et minut. Vi kender til årstider, ugedage og månedernes navne Vi kan tælle en mængde genstande (min. 30) Vi ved hvordan tallene fra 0-10 kan se ud, selvom de kan være skrevet i hånden af forskellige mennesker, på tryk, digitalt. Vi kender navnene på tallene fra 0-10 i tilfældig rækkefølge Vi kan skrive tallene fra 0-10 på en hensigtsmæssig måde Vi ved hvilke tal, der kommer lige før/ lige efter (tallene 1-10) Vi kan illustrere tal på forskellige måder f.eks. ved hjælp af en tegning, bygge med klodser. Vi kan i omgivelserne genkende og bruge figurnavnene trekant, firkant og cirkel. Vi kan beskrive forskellige former med ord som rund, lige, kantet, aflang. Vi kan sammenligne sortere/ordne genstande efter vægt, størrelse form og antal. Vi lærer at bruge lineal og måler alt. Vi lærer om klokke. Vi lærer om symmetri. Idræt Idræt i børnehaveklassen er, at børnene motiveres til fysisk aktivitet, så de føler glæde derved, og samtidig får fremmet den fysiske, psykiske og sociale udvikling. Aktiviteterne er f.eks. sanglege, som giver mulighed for at sætte ord på sin krop og for rytmiske bevægelser. Vi laver forskellige aktiviteter boldspil såsom fodbold, basket, rundbold, håndbold, bordtennis mm., der forener drama, spænding, fællesskabsfølelse og konkurrence, hvor de enkelte grundbevægelser som krybe, kravle, rulle, løbe, springe, hoppe, kaste og gribe indgår. Vi vil udnytte hele skolen og dens udendørs lege muligheder. Eleverne behersker og bruger kroppen varieret og viser udholdenhed. Der lægges vægt på, at børnene lærer at deltage aktivt i alle lege. Alle skal udfolde sig kreativt og udnytte deres fantasi. De skal have oplevelsen af, at det er sjovt at bevæge sig, og derfor er det vigtigt, at man nøje holder øje med " de motoriske usikre børn" og får taget hånd om dem. En alsidig kropsudvikling fremmes af hyppige og varierende muligheder for fysisk aktivitet. Både grov- og finmotorik trænes, muskulaturen styrkes og bevægeligheden øges. Mange af idrætsaktiviteterne laves, uden at der indgår konkurrence, men indimellem kan det være at vi udnytter den spænding, der ligger i konkurrencen. Vi er opmærksom på at lave jævnbyrdige hold, så ingen føler sig som evige tabere. Vi lærer børnene, hvordan de tackler både at vinde og tabe. De fleste idrætsaktiviteter kræver, at børnene tager hensyn til hinanden og samarbejder. Derfor er bevægelse og idræt et vigtigt middel til at udvikle det sociale liv i klassen.
Natur og teknik Natur og teknik undervisningen vil være meget lærerstyret. Vi bruger ikke en grundbog til undervisning, men har forskellige hæfter og kopier. Vi taler fælles om vores emne. Vi skærper elevernes nysgerrighed og lysten til at undersøge og eksperimentere. Eleverne iagttager og oplever tingene og sætter ord på dem. Vi vil arbejde med følgende emner: Krop, sundhed og sanserne. Årstiderne; vinter, forår, sommer og efterår. Vi vil komme ind på årstidernes farver. Forandringer i vejret (temperatur). Vi taler om luft, vind og jord. Planter; så, se spire og gro. Gå i skoven på de forskellige årstider for at se udviklingen, og se forskellen på træer, f.eks. egetræer og nåletræer. Lære at tage hensyn til miljøet, samt udvikle nysgerrighed over for naturen. Vi lærer om genbrug. Vi vil være kreative og lave forskellige klippe og klistre opgaver om emnet og hænge op i klassen. Billedkunst/Krea Skærper deres iagttagelsesevne m.h.t visuelle indtryk. Kender til primær farver og sekundær farver og hvad der sker med farverne, når man blander dem. Skal kunne benævne de mest almindelige farver (blå, rød, grøn, gul, orange, lilla, brun mm) Eleven kender materialer: Pap, papmache, ler, trylledej, papir, lim, stof, karton, plast, træ mm. Eleverne maler, klipper, klistrer, tegner og farver. Hænges op i klassen og til at tage med hjem. Eleverne tegner og maler efter bøger. Klippe med en saks og følge en streg. Holde på blyanten rigtigt (blyantgreb) Religion Troen på og kærligheden til Gud. Troen på Guds profeter. Kærlighed til og respekt for forældrene. Betydningen af venskab samt venskabets betingelser. Ansvaret for dyr og natur. Hvordan man vasker sig til bøn. Hvordan man beder. Islam og trosbekendelsen. Læsning af religiøs historier, profeten Muhammeds liv samt fortællinger om øvrige profeter.
Udenadslære af enkelte vers fra Koranen. Lære om andre religioner samt deres fester og højtider. Dansk som andet sprog Eleverne på Ahi International School er alle tosprogede eller flere sprogede elever, altså er dansk andet sprog for dem. Derimod er modersmålet for dem det sprog, de taler både i hjemmet og oftest i deres fritid, og det sprog hvorpå de forstår livets grundlæggende begreber i. I planlægningen af vores undervisning, tager vi højde for elevernes forudsætninger, bl.a. ved at inddrage dansk som andet sprog så meget som muligt. Dette gør vi bl.a. ved at arbejde med forståelse af emner, udvidelse af deres begrebsverden, udvidelse af ordforråd inden for forskellige semantiske felter og arbejde med faglige begreber. Det første halve år af 2015 vil vi arbejde med følgende: De sproglige øvelser: Sproglege med lytte øvelser og koncentrations øvelser, ordforråds øvelser, rim (rim til hvert bogstav), opdeling af ord samt ord i stavelser. Ordforråds øvelser og lytte-skelne-øvelser (Godt på vej). Fra bogen Godt på vej er der tre store emner som vi gemmer til det 2. halvår (Ansigtetkroppen, mobning-følelser, kalender- påklædning alt efter vejr og årstider.) De skriftlige øvelser: Vi gennemgår et par sider fra bøgerne Min første skrivebog, Prøv om du kan samt Daglig dosis start om ugen. Hæftet bruges til korrekt skrivning. Vi arbejder med bogstaverne på mange måder, vi synger bogstavrim, bruger kroppen, arbejder med ler, forlydsopgaver, kreative klippe og klistre opgaver samt lege. Talforståelse: Tallene 1-20, tælle og tallenes navne, forståelse af indholdet af de forskellige tal. Et par sider om dagen i Matematikbogen start samt kopisider til de fagligt dygtige elever. Det daglige arbejde Vi vil arbejdet mod at gøre skoledagen så konkret og struktureret som muligt for eleverne for at undgå forvirret og utrykte børn. Det vil sige, at børnene så vidt muligt ved hvad de skal lave, hvor det skal foregå samt hvem det skal foregå med. At de ved de kan få hjælp, hvis de har brug for det. I hverdagen vil vi arbejde med sproglege og bogstaver samt tælle og arbejde med tal. Vi vil snakke om former, farver, ugedage, lege, læse og fortælle historier samt arbejde med det emne
vi er i gang med. Vi starter dagen med fællesmorgensamling med hele skolen, hvor vi synger og lærer at lytte og være en del af et stort fællesskab. I klassen gennemgår vi hver morgen kalenderen, hvor børnene skiftevis får lov til at komme op til tavlen og skrive dagens dato. Her bliver der mulighed for at snakke om måneder og årets gang. Efterfølgende har vi læsebånd, hvor der i starten af året bliver læst højt for børnene og senere på året lærer børnene selv at sidde med små lydrette bøger. Vi arbejder med dialogisk oplæsning, hvor den voksne læser på en måde, der skaber mere sprogligt samspil med børnene. Ved at stille spørgsmål bliver børnene engageret og udfordret, hvilket resulterer i at børn udvikler flere sproglige færdigheder. Udover læsebånd bliver der også læst hver dag mens de spiser. Derudover har vi to lektioner om dagen med to lærere på. Hver weekend får børnene på skift besøg af læsefidusen. De får en bog med hvori de skal skrive hvad de har lavet sammen med læsefidusen i løbet af weekenden. Derudover har vi hver fredag legetimer, hvor børnene får lov til at tage noget legetøj med hjemmefra. Der bliver løbende arbejdet med finmotorik ved bl.a. klippe klistre, moduler voks, hvor der laves pynt og billeder der hænges op i klassen. Vi afslutter ugen med at skrive og tegne i logbøgerne. Børnene får lov til at skrive ordene som de selv kan høre dem. De skriver noget af det vi har lavet i løbet af ugen. Vi bruger en kombination af flere læseteknikker, men primært lydmetoden. Med start i rim og remser og anden leg med sproget forsætter vi efter efterårsferien med alfabetet. Efter påske bruger vi vores viden om alfabeter til at lave små tekster, læse enkle sætninger og i det hele taget være sprogligt kreative også på computeren. August, Skolestart Vi lærer skolen og dine nye klassekammerater at kende. Vi leger forskellige lege. Livet inde i skolen legepladsen Hvem arbejder her? Vi lær at kende skolen. Hvordan behandler vi hinanden Hvordan ser vi ud når vi er ked af det, glad, sur vred, gal. Går tur omkring skolen. Vi tager billeder, enkeltvis og klassebillede. Vi lærer om sig selv og lære at skrive sit navn og maler selvportræt. Vi taler om vores familie, børnehaven, hvor vi bor evt. telefon nr. til forældrene. Vi lærer om skolens og klassens regler. Vi lærer arabisk bordbøn. Vi lærer nummeret til alarm centralen, og taler om brand, første hjælp mm. Får udleveret musik mappe, arbejdsbøger i matematik og dansk. Forældremøde
September, Eventyr og Efterår og Id al-adha Vi besøger lokal bibliotek Vi arbejder med ordforråd inden for genren i eventyret. Vi laver vores egen eventyrbog. Vi løser opgaver vi taler om efteråret. Lærer om efterårets farver. Samler visne blade og kastanjer. Vi lærer tallene 1-10. Vi taler om hvad er Id al-adha. Vi byger en lille version af Kabaen. Vi taler om hvorfor muslimer rejser til Hajj. Oktober, Trafik Vi taler om sikkerhed i trafikken. Vi laver opgaver om trafik. Vi tager tur til trafiklegeplads på Østerbro. Vi lære hvordan færdes man sikkert i trafikken? Vi lærer tallene 1-20. November, Sundhed Vi taler om sund og usund mad, kost og motion. Vi klipper grønsager og frugter. Vi laver plancher om sund og usund mad. Børnene henter uge reklamer. Vi lærer at spise pænt. Vi prøver at lave mad på skolen og bytter madder til frokost. Vi lærer om tandpleje. Vi laver kopisider fra tandpleje mappe. Vi lærer om Karius og Baktus. Besøger skolens sundhedsplejerske. Vi lærer tallene 1-30. December, Vinter Vi taler om vinterens farver Vi tegner vinter motiver Taler om naturen når det er vinter Vi taler om vinter dyr og fugle, vi giver mad til fuglene. Vi køber et fuglehus. Vi lærer tallene 1-40 Vi taler om jul, hvorfor danskerne holder jul. Vi rydder lidt op i klassen. Juleferie
Det andet halve år 2016 vil vi arbejde med følgende. De sproglige øvelser: Sproglege lytte øvelser og koncentrations øvelser, ordforråds øvelser, rim, stavelser, forlyde og fonemer. Ca. 20-30 min. 2-3 gange om ugen. Fra bogen Godt på vej er der tre store emner som vi arbejder med (lytte- skelne-øvelser). (Ansigtet kroppen mobning følelser, kalender påklædning alt efter vejr og årstider). De skriftlig øvelser: Eleverne har haft alle bogstaverne og vi vil nu repetere dem med fokus op lille bogstaver og konsonanter. 1 side hver dag fra bøgerne Vi læser og maler, Solsikken og Ida og Anton. Ca. 45 min. hverdag. Talforståelse: Tallene 1-100 og 10-er til 1000, forståelse for opdeling af tal i 1ér, 10ér, addere og subtrahere med tal under 20. Vi begynder med bogen Før Sigma. Januar, Rim og remser Overfladisk gennemgang af store bogstaver (igennem sang og kreativ bearbejdelse) Leg, opgaver, rim, remser, tælle, sortere. Oplæg ved historier og fortællinger fønserne. Vi laver 0. Kl rim og remser bog. Vi lærer tallene 1-50 Februar, Planter Kalender årstider lav selv kalender Planter egen lille plante Fastelavn, vi laver masker og hatte. Skole hjem samtale. Vinterferie uge 7. Vi lærer tallene 1-60
Marts og April, Forår og Dyr i Zoo Hvert elev vælger et dyr, tegner det og farver det. Vi finder ud af hvad den spiser, hvor mange unger det får, hvor det lever og hvor gammel det kan blive. Vi laver en fælles zoo bog. Vi taler om husdyr, vilde dyr, kæledyr, truede dyr, uddøde dyr, skadedyr og fødekæden, rovdyr og planteædere og kødædere. Vi laver plancher. Vi taler om påske og laver påskepynt. Vi lærer tallene 1-70 Leger dyr lege. Vi besøger Zoologisk Have, inkl. besøg i skoletjenesten. Mit kæledyr. Vi tager en tur i Mini Zoo (mini zoo er et sted, hvor man kan købe sig kædedyr=forældre betaler). Vi taler om hvad sker der naturen om fåret. Tegner forårsbilleder og farver dem Går tur og ser på forår. Vi planter frø. Vi lærer tallene 1-80. Maj, Naturen og Genbrug Vi arbejder med af affald og genbrug. Vi taler om vand, luft, ild og jord. Vi taler om hvad vi bruger det til. Vi taler om forurening. Vi går en tur og samler skrald sammen i nærområdet. Vi undersøger skraldet og taler om materialer, glas, metal, plast, papir. Vi prøver at lave sjove skulpturer af skraldet. Vi tager på skovtur, samler blade og blomster til plancher. Vi lærer tallene 1-90. Juni, Sommer og Ramadan Opsamling af årets aktiviteter. Vi gennemgår hele alfabetet Laver hæfter og bøger færdig. Vi holder klassefest. Vi lærer tallene 1-100. Vi tegner og maler sol, sommer, strand. Vi lærer om Ramadan, hvorfor faster muslimer. Lave og male tegninger om Ramadan. Vi laver Ramadan kalender. Eleverne skiftevis åbner hverdag og får en gave. Pynte klassen op til Ramadan fest. Vi laver Eid gaver og Eid kort til forældrene. Vi rydder op i klassen, og eleverne tager alt med hjem.
Materialer og deres anvendelse: Sproglig opmærksomhed: Vi tager udgangspunkt i elevernes egne forudsætninger, som her er talesproget. Vi arbejdet systematisk og målrettet mod en solid og aktiv læseindlæring igennem kendskab til skriftsproget. Her arbejder vi med bogen Her er jeg der er beregnet til tosprogede elever. Materialet er med til at stimulere elevernes sproglige bevidsthed og forberede dem til læsning. Vi arbejder også en del emneorienteret som er med til at vække elevernes nysgerrighed omkring læsning og skrivning samt udvikle deres ordforråd. Skriftlige opgaver: Her arbejdet vi med henblik på at udvikle elevernes finmotorik, evnen til at skelne, huske, kopiere og genkende. Vi anvender Min første skrivebog, Vi læser og maler samt Solsikkebogen. Talforståelse: Her fokuserer vi på at udvikle elevernes kendskab til det matematiske sprog og prøver at gøre matematikken til en del af hverdagen, således at den ikke forekommer abstrakt for eleverne. Her bruger vi tavlen, klodser samt bøgerne Mit første tal Bog, Før Rema og Før Sigma. Ved afslutningen af børnehaveklassen skal børnene være læringsparate og trygge ved skolen, så de har lyst, vilje og forudsætninger for at tilegne sig de kundskaber og færdigheder de skal arbejde med på de efterfølgende klassetrin. Der skal skabes sammenhæng både mellem børnenes overgang fra hjem/børnehave til børnehaveklasse, samt fra børnehaveklasse til 1. klasse og SFO. I praksis vil udgangspunktet være det enkelte barns faglige og sociale niveau. Formidlingen af det daglige arbejde vil veksle mellem fællesoplæg, gruppearbejde, værkstedsarbejde og individuelt arbejde mm. Vi gør opmærksom på at årsplan er vejledende idet der kan opstå aktuelle ting der er værd at tage fat på. Det kunne være et godt teater tilbud, eller et godt emne der er oppe i tiden og som er relevant, at tage fat på. I så fald vil vi skrive om det i ugebrevene.
Elevsamtaler, skole/hjem samtaler og elevplaner. To gange årligt indkaldes der til skole/hjemsamtaler. Til disse samtaler medvirker børnehaveklasselederen, medhjælperen, eleven og forældrene. Forud for samtalen udarbejder børnehaveklasselederen elevplan, der vurderer elevens sociale trivsel og faglige færdigheder. Ligeledes deles der et trivselsskema ud til forældrene under forældremødet, som eleven og forældrene i fællesskab udfylder og tager med til begge forældrekonsultationer. Dette skema skal virke som en rødtråd igennem hele året. Ud fra begge samtaler drøftes hvorledes elevens udvikling støttes bedst muligt. Forældresamarbejde: Der lægges vægt på, at der fra begyndelsen skabes et godt og åbent samarbejde. Et samarbejde hvor det enkelte barns trivsel og udvikling er i centrum og hvor vi er i dialog med forældrene. Kommunikationen/informationen mellem skole/hjem sker gennem telefonsamtaler, daglige snakke og gennem nyhedsbreve.