DOKUMENTATION I BOLIGSOCIALT ARBEJDE



Relaterede dokumenter
BOLIGSOCIAL MONITORERING I AARHUS KOMMUNE

Aarhus Kommunes kategoriseringsmodel

INDKALDELSE TIL BESTYRELSESMØDE

Boligsocial profil Frydenlund/Møllevangen/Charlottehøj

Boligsocial profil Vandtårnsområdet, juni 2012

Indstilling. Strategi for brug af kombineret udlejning. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 13.

Aarhus Kommune Per Jensen, projektchef, Borgmesterens afdeling Mikkel Schiørring, konsulent, Borgmesterens afdeling

Delanalyse III: Fleksibel udlejning

Boligsociale indsatser fremtidige udfordringer og løsninger

Almene boliger i Aarhus

Hvordan ser det ud med sundheden i de socialt udfordrede boligområder i Aarhus?

BOLIGSOCIAL ÅRSRAPPORT Det Boligsociale Fællessekretariat

Med udkastet til ny aftale videreføres de mål, parterne har samarbejdet om gennem en årrække:

Notat. Strategi for brug af kombineret udlejning Teknisk Udvalg. Punkt 4 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 3. februar 2014.

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato

Virksomhedsplan

INDKALDELSE TIL BESTYRELSESMØDE

ÅRSRAPPORT DET BOLIGSOCIALE FÆLLESSEKRETARIAT

Aarhus Kommune og boligorganisationerne skal efterfølgende sammen implementere og folde strategien ud gennem konkrete delmål og indsatser.

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan

EVALUERING AF FLEKSIBEL UDLEJNING

Deltagere: Ulla Varneskov, Ove Hansen, Tage Majgaard, John Lassen og Karen Sommer Møller.

Boligsocial helhedsplan for Gellerup og Toveshøj

HELHEDSPLANER OG KRIMINALITETS- FOREBYGGELSE. En analyse af boligsociale helhedsplaners effekt på andelen af sigtede unge i udsatte boligområder

Program Velfærd. Boligsociale indsatser bidrager til fremtidens velfærdsløsninger! / Centralværkstedet i Aarhus

Job og personprofil for aktivitetsmedarbejder Dato

Hvorfor kan de ikke bare opføre sig ordentligt? - Om indsatsen over for utilpassede børn og unge i Fredensborg Kommune v/ direktør Ulla Agerskov

Boligsocial helhedsplan

Kommissorium for boligsocial helhedsplan i Løvvangen, Nørresundby

Boligsocial helhedsplan

Udviklingen i udsatte boligområder i København og på Frederiksberg. v/bo Andersen Konsulent, Boligsocial Funktion, Landsbyggefonden

Boligsociale indsatser effekter, udfordringer og muligheder

Frivillighedspolitik for Foreningen Den Boligsociale Fond

1. FORORD. God læselyst. Pia Mortensen (Boligsocial leder) og Allan Søstrøm (Direktør i Østjysk Bolig)

Det århusianske samarbejde på vejen mod mere lighed i sundhed. - samarbejde mellem boligområde og kommune

Forslag til kommunale indsatser i Boligsocial Helhedsplan ,

Udviklingsplan for fysisk omdannelse af Bispehaven og nærområder

Grønlænderstrategi

HOTSPOT VIBY SYD Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan

Bestyrelse for boligsocial helhedsplan i 9220 Aalborg Øst

BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN I VOLLSMOSE /15

Højvangen styrket boligsocial indsats. Byrådets temamøde d. 24. april 2014

Bent Madsen. 1. april 2019, Greve Nord

Samarbejdsaftale om de boligsociale helhedsplaner i Helsingør Kommune

Delanalyse I: Kombineret udlejning

Antal husstande og beboere: husstande og beboere.

Nulpunktsundersøgelse for kommunale indsatser og boligsociale helhedsplaner i Slagelse Kommune

ÉN FÆLLES BOLIGSOCIAL INDSATS

Samspil sociale og fysiske indsatser

Bestyrelse. Vollsmose Sekretariatet Sekretariatschef. Afdeling for Social udvikling, familier og unge. Afdeling for Byudvikling og erhverv

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale

Boligsocial STRATEGI OG HANDLINGSPLAN

HERREDSVANG BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN

Landsbyggefonden prækvalifikation for Nørremarken

NY BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN NY BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN BEBOERPROJEKT PULS

TINGBJERG-HUSUM PARTNERSKAB Partnerskabsaftale

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

Baggrundsviden for SSP handleplanen bydelen Vollsmose

VELKOMMEN TIL VOLLSMOSE. "De vilde drenge og andre udfordringer" - Strategier i Odense

Strategi for FRIVILLIGCENTER HALSNÆS. Vi er noget for dem der er noget for andre

UDSATTE BOLIGOMRÅDER OG GHETTOER. Hvordan undgår vi flere hårde ghettoer i Odense?

Referat. Møde i Bestyrelsen for BoligSocialt Hus d. 30. november : I Selskabslokalet, Glentevej 85, 5000 Odense C, Rising.

FÆLLES FOKUS FÆLLES INDSATS

Til orientering, Skoleudvalget ser frem til at følge indsatsen. Indsatsen drøftes i regi af budget 2018.

Evaluering af Projekt Sundhedscaféer

Notat Oversigt over de boligafdelinger, der har søgt om tilskud til boligsociale projekter.

Boligsociale Fællessekretariat ÅRSRAPPORT

VI HJÆLPER UDSATTE BØRN OG UNGE

Socialministeriets konference. Liv i boligområderne. Vollsmose Kulturhus 22. november 2010 Oplæg ved borgmester Anker Boye

Datadrevet ledelse i udviklingen af udsatte boligområder. Kommunaldirektør Bo Rasmussen, Gladsaxe Kommune

Derfor har Aarhus Kommune og Østjyllands Politi indgået et samarbejde om en fælles strategi, der skal styrke trygheden i Aarhus.

(Indeholder åbne dagsordenspunkter) Mødedato: Mandag den 22. oktober Meldahls Rådhus Herredets Tingstue. Mødetidspunkt: Kl.

Center for Tværfaglig Forebyggelse Det boligsociale, opsøgende og forebyggende arbejde v/centerleder Denise Bakholm

HERREDSVANG BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

Referat af Organisationsbestyrelsesmøde. Onsdag den 30. januar 2019 Kl Mødested: Vestergårdsvej 15, 8260 Viby J

Disposition. De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål

Kommunens perspektiv. Folkesundhed Aarhus Vest Sundhedsudvikling. Magistraten for Sundhed og Omsorg. Aarhus Kommune

VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor

Det Boligsociale Fællessekretariat Årsskrift 2016

Mental sundhed - Kommunernes praksis og udfordringer på området.

Udvalget for Boligområder og Tryg By

Bydele i social balance

1 Baggrund Formål Organisering Indsatsområder Evaluering Budget... 8

Boligsocial helhedsplan

Forebyggelse af ulighed i sundhed

Delanalyse II: Udlejning efter annoncering

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Boligsociale indsatser

ForeningsMentor i Tilst

Prækvalifikation, Gellerup-Toveshøj, Brabrand Boligforening afdeling 4+5

Håndbog: KOMMUNERNES ARBEJDE MED HELHEDSPLANER

SFI-konference d. 17/

UNDERSØGELSE AF. Naboskab og tryghed. i Vollsmose 2017

OMRÅDE- TILGANG STYRINGS- DIALOG HELHEDS- PLANER BYSTRATEGISK UDVIKLING NYBYGGERI NYBYGGERI BEBOERSAMMEN- SÆTNING

Boligselskabet Viborg. Grethe Hassing. 10. Maj Fremtidens familie- og boformer

Vækststrategi midt i en finanskrise

Status ved udgangen af 2014 Andelen af. Kendskabet til områderne skal undersøges ved spørgeskemaun dersøgelse. områderne er ikke kendt

Organisering og samspil med helhedsplan

Transkript:

DOKUMENTATION I BOLIGSOCIALT ARBEJDE Bertil Michael Mahs, Sekretariatschef Det Boligsociale Fællessekretariat i Aarhus

STAT, MARKED OG CIVILSAMFUND

DET BOLIGSOCIALE FÆLLESSEKRETARIAT INDSATSOMRÅDER 2011-2015 Område og projektstøtte Analysearbejde Netværksarbejde Interessevaretagelse Kommunikation Fundraising Bydækkende projekter og proektudvikling BoSocData Kategorimodel Evaluering Samarbejde Kvalitetssikre Kompetenceudvikl e

FORMÅLET MED DET BOLIGSOCIALE FÆLLESSEKRETARIAT At være én indgang til kommunen At stå for den faglige ledelse og udvikling af de boligsociale medarbejdere i Aarhus At løfte kvaliteten af det boligsociale arbejde

BENT MADSEN, DIREKTØR FOR BL OG LANDSBYGGEFONDEN Citat: Med jævne mellemrum bliver vi spurgt om, hvorvidt de mange boligsociale initiativer, - som jo omfatter alt lige fra lektiehjælp, damesvømning, streetfodbold over madlavning til uddannelsesrådgivning, sundhedscafeer - virker og gør en forskel? Vi der er tættere på er ikke i tvivl. Rigtig mange af indsatserne virker og gør en betydelig forskel.

RESULTATEVALUERING 2012 FRA CENTER FOR BOLIGSOCIALE UDVIKLING(CFBU) MARTS 2013

ANALYSEARBEJDE Boligsocial monitorering i Aarhus via BoSocData Samarbejde med Aarhus Kommunes data Kategoriseringsmodel Kvantitative og kvalitative evalueringstiltag ude i boligområderne

KATEGORISERINGSMODELLEN Kategoriseringen foretages på baggrund af otte indikatorer: Arbejdsmarkedstilknytning, målt som andel voksne uden for arbejdsmarkedet. Ungdomskriminalitet, målt som andel kriminalitetssigtede unge (10-17 år). Tryghed, målt som andel registrerede hærværk og indbrud/forsøg på indbrud (afløses af anmeldelser hvis de data kommer fra politiet). Ungdomsuddannelse, målt som andel 24-årige, der ikke har afsluttet eller ikke er i gang med en ungdomsuddannelse.

KATEGORISERINGSMODELLENS INDIKATORER FORTSAT Voksensundhed, målt som andel vokse modtagere af helbredsbetinget overførelsesindkomst. Lavindkomstfamilier, målt som andel børn med friplads i daginstitution/sfo. Børns trivsel, målt som andel gennemsnitlig skolefravær (0-10 kl.) Udsatte børn og unge, målt som andel unge med dag- og døgnforanstaltninger

KATEGORISERINGSMODELLENS FARVE OG BEREGNINGSSYSTEM SAMT POINTSYSTEM Beregning af indikatorfarver De enkelte indikatorer farvelægges med en rød, gul eller grøn farve ud fra følgende logik: 2 X værdien for Aarhus i alt udløser en rød farve på den enkelte indikator Dvs. at en andel voksne uden for arbejdsmarkedet på 35,2% eller derover i et område udløser en rød farve, idet gennemsnittet for Aarhus Kommune er 17,6% 1,5 X værdien for Aarhus i alt udløser en gul farve på den enkelte indikator Der anvendes lige vægtede gennemsnit af procentsatserne baseret på 12-mdrs status for de seneste 3 år for at sikre en robust kategorisering. Til de enkelte indikatorer knyttes en nominel mindsteværdi, så et område kun kan kategoriseres på den pågældende indikator, hvis der er over 5 personer i tælleren.

POINTSYSTEM TIL BEREGNING AF FARVER I KATEGORISERINGSMODELLEN Beregning af kategoriseringsfarve De enkelte boligområder kategoriseres ud fra følgende logik: Der anvendes et pointsystem med en skala fra 0-24 Hver rød indikator giver 3 point Hver gul indikator giver 1 point Boligområderne kategoriseres i 4 kategorier: 1.Boligområder med særlige udfordringer/behov (røde områder): >20 point 2.Boligområder med udfordringer/behov (orange områder): 15-19 point 3.Risikoområder (gule områder): 11-14 point 4.Øvrige boligområder (grønne områder): 10

- KUN BOLIGOMRÅDER MED OVER 500 BEBOERE KATEGORISERES - BOLIGOMRÅDERNE KATEGORISERES ÉN GANG OM ÅRET Boligområde Kategorisering Bispehaven 20 Gellerupparken/Toveshøj 20 Langkærparken 19 Skovgårdsparken 17 Vejlby Vest 17 Viby Syd 17 Trigeparken I+II 16 Frydenlund 15 Vorrevangen 14 Charlottehøj 13 Langenæs/Kirkedammen 13

KATEGORI SERING FORTSAT: Frydenlund 15 Vorrevangen 14 Charlottehøj 13 Langenæs/Kirkedammen 13 Veriparken 13 Vistoftparken/Ranunkelvej/Højagerparken 13 Elstedhøj, Lystrup 12 Holmstrup 12 Klostervangen 12 Kridthøj 12 Rundhøj 12 Tranbjergparken 12 Vestergårdsparken 12 Viborggården 12 Åbyhøjgård 12 Herredsvang 12 Kalmargade 12 Skådeparken m.v. 11 Håndværkerparken m.v. 10 Byagerparken/Egelundsparken 10 Frederiksbjerg-Bo 10 Rytterparken 10 Saralystparken 10 Skovhøj/Hasselengen/Hasselhøj 10 Tousparken/Henrik Hertz Vej/Anker Jensens Vej 10 Vejlby Vænge og Vejlby Toften m.fl. 10

KATEGORISERING FORTSAT Reginehøj 8 Græsvangen/Søhøjen 8 Møllevangen 8 Neptunvej 8 Præstevangen 8 Søvangen 6 Riisvangen/Bygvangen 2

NETVÆRKSSAMARBEJDE Det Boligsociale Fællessekretariat samarbejder med, boligorganisationerne, Aarhus Kommune, ministerier, fonde, uddannelsesinstitutioner, foreninger og interesseorganisationer. Vidensgrupper er etableret på tværs af boligorganisationerne Samarbejdsaftaler med kommuner og institutioner mv. Sikring af faglig kvalitet i det boligsociale arbejde

ORGANISERING AF FAGLIG UDVIKLING ETABLERING AF FIRE VIDENSGRUPPER: 1. SOCIAL INNOVATION, METODE, FRIVILLIGHED 2. DEMOKRATI, EMPOWERMENT OG INDDRAGELSE 3. SAMARBEJDSFORMER 4. KOMMUNIKATION

RAMMER FOR ORGANISERING OG UDVIKLING AF BOLIGSOCIALT ARBEJDE I AARHUS? Landsbyggefondens regler og tilskudsbetingelser Den kommunale forvaltningsstruktur I Aarhus Kommune Bosocdata Kategoriseringsmodel Det kommunale samarbejde

MAGISTRATSSTYRE I AARHUS KOMMUNE SOM FORVALTNINGSMÆSSIG RAMME FOR DET BOLIGSOCIALE ARBEJDE

BOLIGSOCIAL MONITORERING I AARHUS, BOSOCDATA SOM RAMME FOR FAGLIG UDVIKLING BoSocData rummer 17 indikatorer, hvoraf 8 af indikatorerne udgør boligområdeprofilen: Arbejdsmarkedstilknytning:.Andel voksne uden for arbejdsmarkedet. (18-64) Ungdomskriminalitet: Andel sigtede unge (10-17) Tryghed: Andel Hærværk og indbrud/forsøg på indbrud Ungdomsuddannelse: Andel 24 årige der ikke har afsluttet eller ikke er i gang med en ungdomsuddannelse Voksensundhed: Andel voksne modtager helbredsbetinget overførselsindkomst (18-64 år) Lavindkomstfamilier: Andel børn med økonomisk friplads i daginstitution/sfo Børns trivsel: Andel gennemsnitlig skolefravær (0-10kl) Udsatte børn og unge: Andel unge med en dag- eller døgnforanstaltning Helbredsbetingede overførselsindkomster

EN VISION: DET BOLIGSOCIALE ARBEJDE SKAL VÆRE EN VÆSENTLIG AKTØR I FOREBYGGELSE OG INKLUSION I AARHUS Uddannelse sinstitution erne Det boligsociale arbejdes faglige identitet og organisation i Aarhus Aarhus Kommune Regionen Foreningerne Forskningsi nstituonerne Boligorganis ationerne