Komplementære valutaer Sociale udvekslingssystemer Per Bach Dansk Center for Byøkologi
Indhold 1. Hvad er en komplementær valuta? - definitioner 2. Hvordan fungerer det i praksis? 3. Hvilke ydelser kan man udveksle? 4. Udformning 5. Hvor udbredt er det? 6. Myndigheders støtte? 7. Hvorfor starter man et komplementært valutasystem? 8. Erfaringer fra projekter i andre lande 9. Projekter i Danmark 10. Barrierer for projekter i Danmark 11. Hvis man vil vide mere
Hvad er en komplementær valuta? En fælles betegnelse for alle typer af valutaer der fungerer sideløbende med den nationale valuta En aftale om at bruge et eller andet, som betalingsmiddel -som ikke er den nationale valuta Kaldes ofte lokale penge fordi de som regel kun kan bruges i et afgrænset lokalområde.
Hvordan fungerer det i praksis? Almindelige byttehandel Hansen graver Petersens have Som modydelse hjælper Petersen sin ven Hansen med at male hans garage
Komplementær valuta Hansen graver Petersens have og bliver registreret for at have 1 point eller en timekredit til gode Petersen bliver til gengæld registreret for at skylde 1 point eller en timekredit Dette bliver registreret centralt hos det komplementære valutasystems administrator på en seddel eller i en computer Hansen kan nu bruge sit tilgodehavende til at få repareret sine bukser hos Kamal, der også er medlem af systemet Petersen kan betale sin gæld ved at hente dagligvarer til fru Jensen, der er gangbesværet og ligeledes er medlem af det komplementære valutasystem
Komplementær valuta Udveksling er mere fleksibel end almindelig byttehandel. Deltagere behøver ikke at have et gensidigt modsvarende behov Deltagerne skaber en valuta når en transaktion gennemføres. Den kan bruges på et senere tidspunkt når der er behov for det. For sit tilgodehavende kan man købe lige så mange forskellige ydelser og varer som systemets medlemmer tilsammen stiller til rådighed. Valutaen holdes ikke kunstigt knap, som en national valuta. Har man tid og har man en ydelse at tilbyde har man også penge udvekslingsmiddel
Hvilke ydelser kan man udveksle? Havearbejde Børnepasning Lektiehjælp Hjælp til indkøb Reparationer F.eks. cykel, plankeværk mm. Massage Besøgsven for ældre og ensomme Rådgivning F.eks. selvangivelse, køb af computer mm. Undervisning F.eks. sprog, yoga, madlavning Kørelejlighed Hushjælp Tøjbytning Udveksling af grøntsager fra haven.. og meget meget mere
Udformning De overordnede principper ligner hinanden Mange forskellige former for systemer udformet så det opfylder de behov der er i det lokalområde eller blandt den gruppe af mennesker hvor det skal fungere.
Udformning Medlemsforening med vedtægter og formål Udstedelse af en lokal møntfod f.eks. ITHACA HOURS New York Udvekslingen registreres elektronisk i en computer eller på et stykke papir
Udformning Udvekslingsenheden er point eller en værdienhed Prissætning af de forskellige ydelser. Værdien sat i forhold til den nationale valuta. En lokalenhed = en national enhed. ECO i Skotland. En ECO = 1 New Zealand Green Dollars Udvekslingsenhed er timer F.eks. Time Bank/Time Dollars Systemerne bruger ikke prissætning. En time er en time og alles tid er det samme værd
Udformning Nogle systemer kombinerer national og lokal valuta. Sådan at man f.eks. kan betale for en ydelse med 50% i national valuta og 50% i lokal valuta. Nogle systemer er store. I Argentina har man haft en byttering med et par millioner medlemmer. De fleste systemer har 30-300 medlemmer.
Udformning En grænse for hvor meget man må gå i minus. F.eks. -50 point eller -30 timer Overtræk forebygges ved åben adgang til kontooplysninger selvjustits Alle medlemmer kan se, hvad der står på andre medlemmers konto. Ingen rente Negativ rente eller en afgift (demurage) Holder den komplementære valuta i cirkulation. Det kan ikke betale sig at "holde på pengene"
Hvor udbredt er det? 2.500 komplementære valutasystemer i funktion verden over I Danmark har der kun været en håndfuld eksempler The Trueque movement - Argentina I 2002 et medlemstal på 2,5 millioner Verdens største komplementære valutasystem. WIR - Schweiz - 80.000 medlemmer 2,5 milliarder $ i årlig omsætning. WIR=(økonomisk kammeratskabskreds)
Lignende systemer Bartersystemer Virksomheder udveksler varer og ydelser - de sparer avancen. Verdens største det australske Bartercard har 55.000 medlemmer over hele verden og omsætter for 1 milliard $ om året. Flybonuspoint British Airways bonuspoint kan ombyttes til varer i det store varehus Sainsbury's. 40% omsættes til andet end flyrejser
LETS (Local Exchange Trading System) - Byttering 1500 systemer i 55 lande verden over. Danmark 1-3 Norge 18 Sverige 34 Finland 7 Italien 321 Tyskland 297 Frankrig 404 Australien 111 Holland 95 England 347 Scotland 55 Argentina 3000? Canada 51 JAPAN 39
Myndigheders støtte 30 delstater i USA har finansieret opstart af lokale valutaer Myndigheder i England, New Zealand og Australien har støttet opstart af lokale valutaer EU har bl.a. støttet projekter i Wales (WICC), Irland (ROMA), Skotland (SOCS) Madrid (La Kalle) og i Amsterdam (Amstelnet) I USA og England Indkomst i Time Dollars er skattefri. Bistandsmodtagere kan tjene Time Dollars uden at det modregnes i deres ydelser I Manchester har byrådet givet et LETS-systemet et lån på 10.000 som kan tilbagebetales i den lokale enhed bobbins Byrådet vil gerne have dagpleje og andre serviceydelser for lånet
Myndighedernes begrundelse for at støtte Komplementære valutasystemer Giver mennesker mulighed for at hjælpe sig selv på permanent basis uden at det medfører permanente udgifter for skatteyderne De har vist sig at være er et godt supplement til sociale programmer, som ikke slår til De kan opbygge lokale fællesskaber og social kapital på en måde som almindelige penge ikke magter
Hvorfor starte et komplementært valutasystem? Et redskab der kan løse mange forskellige opgaver: Øge cirkulationen og økonomisk udveksling i et lokalsamfund Danne lokale sociale netværk til at styrke et lokalt samfund eller en gruppe af mennesker. Social kapital Styrke frivillige organisationers arbejde Forbedre sundhedsservice Udveksling af undervisning Naturbevarelse, miljøforbedring Og meget mere
Erfaringer fra andre lande Overordnede erfaringer Bedre socialt fungerende lokalsamfund, - danner sociale netværk, - slå bro mellem generationer og mellem etniske grupper - giver trykkere lokalsamfund, - opbygger social kapital - større livskvalitet hos borgerne Uudnyttede menneskelige ressourcer kan afdækkes og mobiliseres. - Udsatte områder og grupper af mennesker har ressourcer. - Ressourcer som ikke kan afsættes på det almindelige marked. - Ressourcer der, kan afhjælpe disse gruppers egen situation - Alle har noget at byde på. - Time Banks i England tiltrækker frivillige fra gruppen af de mest socialt udstødte - 2/3 af medlemmerne kommer fra disse grupper der normalt ikke melder sig til en frivillig indsats for lokalsamfundet.
Erfaringer fra andre lande Folkesundheden Time Dollars projekter på alderdoms- og plejehjem i USA - Deltagere er raskere og lever længere Helbreds-forsikringsselskabet Elderplan New York acceptere 25% af præmien for en seniorforsikring i Time Dollars Sentara hospitalerne i Richmond, Virginia, USA - Astmatikere rådgiver astmatikere Rushey Green i London - "Time Bank" Opbygget omkring to lægeklinikker - De frivillige i timebanken støtter de mest sårbare patienter med hjemmehjælp, samt hjælp til andre ikke lægelige ydelser Hureai Kippu japanske omsorgspenge
Undervisning Time Dollars Skoleprojekt i Chicago blandt problembørn Ældre elever fungerer som tutorer og hjælper yngre elever med lektierne - belønnes med genbrugscomputere når de har indtjent 100 timer - De ældre elever får et kæmpe løft i selvrespekten - Fra problembørn til UNDERVISERE - Mindre mobning blandt eleverne - Bedre karakterer til de ældre elever Frankrig og Belgien La Maison de l Amitté (venskabens hus) Udveksling af viden og information. Mødested F.eks. underviser en i regnskabsføring mod at lærer at bage traditionelt brød. Og en underviser i madlavning og er interesseret i at få undervisning i hollandsk - Det har bredt sig til børnene som hjælper hinanden med lektierne Lignende projekter i England
Boligorganisationer London-, Qurant og Poplar Hacra Housing Association i England Timebank, som bl.a. opfordre beboerne til at tage mere ansvar for forbedringer i nabolaget Unge tjener timer ved at deltager i workshops om bandevold og om hvordan deres adfærd (positiv og negativ) påvirker lokalsamfundet eller ved at fungere som boldspiltrænere Med til at nedsætte udgifter til ikke social opførsel, hærværk, graffiti mm. Lignende tiltag i Baltimore i USA
Tilknytning til arbejdsmarkedet Sociale myndigheder i New Zealand har støttet opstart af en komplementær valuta NZ Green Dollars Det grønne dollarsystem hjælper modtagerne med at opretholde deres færdigheder og udvikle nye Deltagelse i systemet er med til at opretholde motivationen til at søge et normalt job Disse systemer er ofte et springbræt til opstart af selvstændig virksomhed.
Etniske Grupper Time Banks i London - Angell Town - jamaicanere Udvekslingssystemet med til at involvere etniske grupper - Muslimske kvinder deltager i yogaundervisning - Timebanken har fået flere til at deltage i IT undervisning - Unge finder deres egen kreativitet mht. skuespil, skrive digte og storrytelling
Projekter i Danmark Janter på Mors. Startede i 1992-93 - havde ca. 25 medlemmer. Aktivt i 3-4 år Paradisco omkring det alternative dansested Paradisco i København. Alternative behandlere udveksler massage, zoneterapi mm. Lav aktivitet i dag Spiralens Byttering i Holbæk. Startet i 1996. LOF Holbæk. LETS system. Grønne janter kunne tjenes ved arbejde i urtehaven Spiralhaven. I dag ingen officiel byttering.
Projekter i Danmark Timepuljen i Herlev Startet i 1988. Ca. 40 hovedsaglig ælder medlemmer. Vennetjenester i system. Timebaseret system. Et af de eneste aktive systemer i Danmark Løn systemet i Christiania Startet i 1997. Mønt værdi 50 Kr. Kan bruges i butikker og virksomheder i Christiania Art Money dansk internationalt initiativ Original kunst (12x18 cm) som valuta. Værdi 20. Fungerer som delvis eller fuld betaling i butikker og hos private handlende verden over
Projekter i Danmark VestLET Vestergror i København Startet august 2004 med støtte fra Københavns Byøkologiske Fond
Barrierer Skattemyndigheder Det er organiseret sort arbejde. Folk vil snyde i skat. Arbejdsgivere Systemerne vil skabe ulige konkurrence vilkår og tage arbejdet fra lokale arbejdsgivere. F.eks. hvis folk hjælper hinanden med at grave have, vil der gå arbejde fra den lokale gartner. Fagforeninger Arbejde skal udføres til overenskomstmæssig timeløn af fagligt kvalificeret organiseret arbejdskraft Sociale myndigheder Socialt bedrageri hvis modtagere af bistand deltager og modtage ydelser i systemet. Tvivl om syge og handicappedes status, hvis de kan deltage
Skat Generel regel En professionel aktivitet - skattepligtig uafhængig af den valuta, der er brugt til betalingen. Skatten skal betales med - national valuta. En transaktion simpelthen går ud på at det ene menneske hjælpe det andet, vil de fleste lande betragte den som skattefri USA og England Skattevæsenet i USA har i 1990 godkendt lokale Time-Dollars systemer som skattefri. Det samme er sket for engelske Time Banks
Skat New Zealand Omfattende debat og evalueringsaktivitet i Skattevæsnet og i Socialministeriet af New Zealand Green Dollar Ved en systematisk professionel serviceydelse (en tømre der udfører tømrerarbejde) skal den grønne NZ dollar opgives som almindelig indkomst. Der skal derfor betales skat, som opkræves i newzealandske dollar (nationalvaluta). Hvis aktiviteten derimod ligger udenfor det normale arbejdsområde (når en tømrer reparerer en bil) skal der ikke betales skat. Norge Man må tjene op til 1000 kr. om måneden fra en arbejdsgiver skattefrit. Disse beløb må maksimum udgøre 30.000 kr. årligt for fortsat at være skattefrie.
Komplementære valutasystemer kan være et godt værktøj til at afhjælpe sociale problemer Kan afdække og aktivere ressourcer i udsatte områder og blandt udsatte grupper så disse kan hjælpe sig selv Ikke ekstra offentlige udgifter organiseres på græsrodsniveau Behov for debat med politikere og beslutningstagere
Hvis man vil vide mere Temaside om komplementære valutaer på www.dcue.dk Bernard Lietaer. Fremtidens Penge Borgens forlag. Dansk Netværk