Arbejdsmarkedsredegørelse



Relaterede dokumenter
Arbejdsmarkedsredegørelse

Arbejdsmarkedsredegørelse

Arbejdsmarkedsredegørelse

Arbejdsmarkedsredegørelse

Arbejdsmarkedsredegørelse

Arbejdsmarkedsredegørelse

Arbejdsmarkedsredegørelse

Arbejdsmarkedsredegørelse

Arbejdsmarkedsredegørelse

Arbejdsmarkedsredegørelse

Arbejdsmarkedsredegørelse

Arbejdsmarkedsrådenes vurdering af udviklingen på arbejdsmarkedet

Arbejdsmarkedsrådenes vurdering af udviklingen på arbejdsmarkedet

Arbejdsmarkedsrådenes vurdering af udviklingen på arbejdsmarkedet

Arbejdsmarkedsrådenes vurdering af udviklingen på arbejdsmarkedet

BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK. Overblik over arbejdsmarkedet i Syddanmark

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002

Beskæftigelsen pr. 1. januar 2005 i de nye kommuner i Nordjylland.

BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK. Overblik over arbejdsmarkedet i Syddanmark

TENDENS TIL VENDING PÅ ARBEJDSMARKEDET

Udviklingstendenser på det sjællandske arbejdsmarked

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen 2. halvår Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Virksomhedernes rekruttering 2007 Figur 1

Baggrundstal vedrørende Arbejdsmarkedet i Nordjylland - et indledende visitkort

ARBEJDSMARKED. 2002:7 21. februar 2002

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen 1. halvår Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Virksomhedernes rekruttering 2008 Figur 1

Rekrutteringssituationen og nøgletal for arbejdsmarkedet. Arbejdsmarkedskontor Syd

Udviklingen i antallet af arbejdspladser i Odense Kommune,

Baggrundstal vedrørende Arbejdsmarkedet i Aalborg Kommune - et indledende visitkort

BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK. Overblik over arbejdsmarkedet i Midtjylland

ANALYSE AF DANSKERNES ARBEJDSTID: STOR STIGNING I ARBEJDSTIDEN DE SIDSTE TO ÅR

Udviklingen på det fynske arbejdsmarked. Arbejdsmarkedskontor Syd

Aktuel status på mangel og fordeling af arbejdskraftreserven i kommunerne i RAR Sydjyllands område Status dec Arbejdsmarkedskontor Syd

VENDINGEN PÅ ARBEJDSMARKEDET ER I GANG

Krisen og dens betydning for omstilling af

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Kerteminde

LØN- OG PRISSTATISTIK

DE SENESTE TENDENSER I BESKÆFTIGELSEN

MÆND, KVINDER OG MANGEL PÅ ARBEJDSKRAFT

Copyright Sund & Bælt

LØNFORSKELLE MELLEM KVINDER OG MÆND OVER TID OG DET KØNSOPDELTE ARBEJDSMARKED

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

Ledighedsniveauet er svagt stigende, men stadig historisk lav udfordringen er stadig mangel på kvalificeret arbejdskraft

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden. AMK Øst 19. juni 2015

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK

Midtjyske virksomheder mindre optimistiske

BESKÆFTIGELSEN BRYDER LYDMUREN I 1. KVARTAL 2007

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSANALYSE FOR RAR FYNS OMRÅDE. Oplæg på RAR-møde den 28. januar 2016 v/ Niels Kristoffersen, mploy

BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK. Overblik over arbejdsmarkedet i Midtjylland

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune

REKRUTTERING I NORDJYLLAND

BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND FLERE JOB PÅ ET ÅR

AMK Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sydjylland. AMK-Syd

Arbejdsløsheden i Århus Kommune, 2. kvartal 1995

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1995

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Faaborg- Midtfyn

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK

Udviklingen på arbejdsmarkedet RAR Fyn. AMK-Syd

AMK Syd. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sydjylland

AMK-Syd /HFP. Udviklingen på arbejdsmarkedet RAR Sydjylland

Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune

AMU aktiviteter i Region Midtjylland

Beskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

Lønudviklingen næsten uændret i den private sektor

Udviklingen på arbejdsmarkedet RAR Fyn. AMK-Syd

Aktuel status på mangel og fordeling af arbejdskraftreserven i kommunerne i RAR Fyns område Status dec Arbejdsmarkedskontor Syd

&+(! % 1,!2 * 0 %1* % 13 % % &0 %1 0 &!

Voldsomt beskæftigelsesfald: Krisen kradser i alle brancher

September Ledigheden i Storkøbenhavn

AMK-Øst 19. januar Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK

AMK-Syd. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sydjylland

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Assens

AMK Øst Januar Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden. AMK-Øst 10. september 2015

AMK-Syd Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sydjylland

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Fyn. Bilag til pkt. 9.1

AMK-Syd Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sydjylland

AMK-Syd Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sydjylland

Arbejdsmarkedet i GLOSTRUP KOMMUNE

Antallet af optimistiske virksomheder halveret

arbejdspladser gik tabt kun hver ottende kommer igen

AMK-Syd Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn

AMK-Syd Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sydjylland

Byggeriet uddanner også til andre brancher

AMK-Syd Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn

AMK-Syd /HFP. Udviklingen på arbejdsmarkedet RAR Sydjylland

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Syd. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn

Arbejdsmarkedet i VALLENSBÆK KOMMUNE

BESKÆFTIGELSESRÅDET BESKÆFTIGELSESRÅDET

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Svendborg

Bilagsrapport klynge 1

Transkript:

Arbejdsmarkedsredegørelse Arbejdsmarkedsrådenes vurdering af udviklingen på arbejdsmarkedet 2. kvartal 2005 Med prognose for udviklingen i beskæftigelse og ledighed samt redegørelse for flaskehalssituationen Juni 2005

Indhold 1. Sammenfatning 1 1.1 Forventninger til beskæftigelsen 1 1.2 Forventninger til ledigheden 2 1.3 Flaskehalssituationen 4 2. Grundlaget for rådenes redegørelser 7 2.1 Datagrundlag 7 2.2 Baggrund for vurderingerne af situationen 7 3. Forventninger til udviklingen i beskæftigelsen 8 3.1 Den offentlige sektor 8 3.2 Fremstillingssektoren 10 3.3 Bygge- og anlægssektoren 11 3.4 Servicevirksomhed 11 4. Forventninger til udviklingen i ledigheden 12 4.1 Ledigheden i 2. kvartal 2005 12 4.2 Ledigheden i 1. kvartal 2006 13 4.3 Ledigheden fordelt på a-kasser og ikke-forsikrede 13 4.5 Ledigheden opdelt på køn og alder 14 4.6 Træfsikkerhed 15 5. Flaskehals- og balanceproblemer i den offentlige sektor 16 5.1 Aktuelle flaskehals- og balanceproblemer 16 5.2 Mulige flaskehalsproblemer på længere sigt 18 6. Flaskehals- og balanceproblemer i fremstillingssektoren 19 6.1 Aktuelle flaskehalsproblemer 19 6.2 Øvrige balanceproblemer 19 6.3 Mulige flaskehalsproblemer på et års sigt 20

7. Flaskehals- og balanceproblemer i bygge- og anlægssektoren 22 7.1 Aktuelle flaskehalsproblemer 23 7.2 Mulige flaskehalsproblemer på års sigt 23 8. Flaskehals- og balanceproblemer i servicesektoren 24 8.1 Aktuelle flaskehalsproblemer 24 8.2 Øvrige balanceproblemer 26 8.3 Mulige flaskehalsproblemer på et års sigt 26 9. Initiativer på flaskehalsområderne 28 Bilag: 1 Forklaring af de anvendte begreber til beskrivelse af mangelsituationer på arbejdsmarkedet 2 Uddybende materiale vedr. rådenes forventninger til beskæftigelsen 3 Uddybende materiale vedr. rådenes forventninger til ledigheden 4 Initiativer til forebyggelse af flaskehalsproblemer

1 Sammenfatning 1.1 Forventninger til beskæftigelsen Skema 1.1 viser hvilke brancher, der forventes at have den mest positive beskæftigelsesudvikling i 2. kvartal 2005 og 1. kvartal 2006 sammenholdt med de tilsvarende kvartaler et år tilbage. Skema 1.1 Forventningen til udviklingen i beskæftigelsen i 2. kvartal 2005 og 1. kvartal 2006 i forhold til samme kvartal året før, fordelt på brancher. 2. kvartal 2005 1. kvartal 2006 STØRRE STØRRE * Detailhandel og reparationsvirks.inkl. biler * Forretningsservice * Forretningsservice * Bygge- og anlægsvirksomhed * Bygge- og anlægsvirksomhed * Detailhandel og reparationsvirks.inkl. biler * Engros- og agenturhandel eksl. biler * Hotel- og restaurationsvirksomhed m.v. * Hotel- og restaurationsvirksomhed m.v. * Transportvirksomhed * Jern- og metalindustri * Jern- og metalindustri UÆNDRET UÆNDRET * Undervisning * Engros- og agenturhandel eksl. biler * Energi- og vandforsyning, råstofudvinding * Undervisning * Mineralolie-, kemisk og plastindustri m.v. * Energi- og vandforsyning, råstofudvinding * Sundhedsvæsen m.v. * Sundhedsvæsen m.v. * Transportvirksomhed * Renovation, foreninger og forlystelser m.v. * Finansierings- og forsikringsvirksomhed * Tekstil- og beklædningsindustri * Tekstil- og beklædningsindustri * Finansierings- og forsikringsvirksomhed * Sociale institutioner m.v. * Møbelindustri, sten, ler og glas * Renovation, foreninger og forlystelser m.v. * Møbelindustri, sten, ler og glas MINDRE * Landbrug, gartneri, skovbrug, fiskeri MINDRE * Offentlig administration * Landbrug, gartneri, skovbrug, fiskeri * Nærings- og nydelsesmiddelindustri * Offentlig administration * Post og Telekommunikation * Nærings- og nydelsesmiddelindustri * Sociale institutioner m.v. * Træ-, papir og grafisk industri * Træ-, papir og grafisk industri * Post og Telekommunikation * Mineralolie-, kemisk og plastindustri m.v. De regionale arbejdsmarkedsråd forventer samlet set en større beskæftigelse i 2. kvartal 2005 sammenlignet med samme kvartal året før. Rådenes forventninger til beskæftigelsen fordeler sig dog forskelligt mellem brancheområderne. April 2005 1

Der forventes bl.a. stigende beskæftigelse inden for handelsområderne, forretningsservicebranchen, bygge- og anlægssektoren samt hotel- og restaurationsbranchen. Rådene vurderer at den faldende beskæftigelse inden for landbruget og offentlig administration vil fortsætte i 2. kvartal. Endvidere er der afdæmpede forventninger til industribeskæftigelsen. Eneste undtagelse er jern- og metalområdet, hvor rådene forudser en lille fremgang i beskæftigelsen. Samlet set har rådene ligeledes positive forventninger til beskæftigelsen i 1. kvartal 2006 sammenlignet med samme kvartal i 2005. Forventningerne til beskæftigelsen varierer dog imellem regionerne og brancherne. Der forventes bl.a. større beskæftigelse indenfor bygge- og anlægsvirksomhed og et flertal af branchegrupperne i servicesektoren i 1. kvartal 2006. 1.2 Forventninger til ledigheden Tabel 1.1 viser rådenes forventninger til antal ledige personer i 2. kvartal 2005 og 1. kvartal 2006 sammenholdt med samme kvartaler året før. I 2. kvartal 2005 vurderer rådene, at der vil være ca. 155.700 ledige personer. Sammenlignes rådenes prognoser for 2. kvartal 2005 med den faktiske ledighed i samme kvartal sidste år, forventes der knap 15.000 færre ledige svarende til et fald på ca. 9 pct. I den tilsvarende periode fra 2003 til 2004 blev der registreret en stigning i ledigheden på 6 pct. svarende til ca. 9.400 personer. Fra 1. kvartal 2005 til 2. kvartal 2005 ventes et ledighedsfald på ca. 26.000 fuldtidsledige svarende til 14 pct. I den tilsvarende periode sidste år faldt ledigheden med ca. 28.800 personer, hvilket ligeledes svarer til 14 pct. Der er erfaringsmæssigt et fald i ledigheden fra 1. kvartal til 2. kvartal. April 2005 2

Tabel 1.1 Antal fuldtidsledige i 1. og 2. Kvartal 2003-2006 1. Kvartal 2. Kvartal Ændring fra 1. kvartal til 2. kvartal 2003 177.086 161.289-15.797-9% 2004 199.494 170.646-28.848-14% 2005 181.650 155.681-25.969-14% 2006 165.686 Ændring: 2003-2004 22.408 13% 9.357 6% 2004-2005 -17.844-9% -14.965-9% 2005-2006 -15.964-9% Kilde: Danmarsk Statistik Tal angivet i kursiv bygger på Arbejdsmarkesrådenes forventninger til udvikingen i ledigheden - baseret på rådenes vurdering, som er afgivet i april 2004 På et års sigt ventes ledigheden samlet set at falde, idet der ventes et fald i ledigheden på ca. 16.000 personer svarende til 9 pct. fra 1. kvartal 2005 til 1. kvartal 2006. Skema 1.2 viser rådenes forventninger til udviklingen i ledigheden i 2. kvartal 2005 og 1. kvartal 2006 sammenlignet med de tilsvarende kvartaler året før fordelt på a-kassegrupper og AF-regioner. I 2. kvartal 2005 ventes faldende ledighed i forhold til samme kvartal sidste år for samtlige a-kasser. Det største fald i ledigheden forventes indenfor byggefagene. Fordelt på regioner viser skema 1.2, at samtlige regioner på kort sigt venter faldende ledighed. April 2005 3

Skema 1.2 Forventninger til udviklingen i ledigheden i 2. kvartal 2005 og 1. kvartal 2006 fordelt på a-kassegrupper og AFregioner. A-kassegrupper AF-regioner 2. kvartal 2005 1. kvartal 2006 2. kvartal 2005 1. kvartal 2006 Fald Fald Fald Fald * Byggefag * Byggefag * Århus * Sønderjylland * Tekniske funkt. m. v. * Selvstændige * Sønderjylland * Nordjylland * Handels- og * 3F * Storstrøm * Storstrøm kontorfunktionærer * Øvrige a-kasser * Frederiksborg * Århus * M etalarbejdere * Akademikere * Fyn * Fyn * 3F * Tekniske funkt. m. v. * Vestsjælland * Viborg * Øvrige a-kasser * Funktionærer og * Nordjylland * Storkøbenhavn * Akademikere tjenestemænd m.v. * Storkøbenhavn * Vejle * Selvstændige * Handels- og * Viborg * Ringkøbing * Funktionærer og kontorfunktionærer * Ringkøbing * Frederiksborg tjenestemænd m.v. * M etalarbejdere * Ribe * Vestsjælland * Nærings- * Offentlige ansatte * Bornholm * Roskilde og nydelsesmiddel * Nærings- * Roskilde * Ribe * Offentlige ansatte og nydelsesmiddel * Vejle Stigning * Bornholm Anm.: A-kassegrupper og AF-regioner, som rådene forventer får en mindre ledighed, er sorteret efter, hvor positive forventningerne er. Således er a-kassegrupper (AF-regioner) med de mest positive forventninger placeret øverst under kategorien "fald". På tilsvarende måde er a- kassegrupper (AF-regioner) med de mest negative forventninger til ledighedsudviklingen placeret øverst under kategorien "stigning". På et års sigt ventes faldende ledighed for alle a-kassegrupper. Tilsvarende venter alle råd med undtagelse af Bornholm faldende ledighed i 1. kvartal 2006 sammenlignet med tilsvarende kvartal året før. 1.3 Flaskehalssituationen På det private område forventes antallet af aktuelle flaskehalse at være uforandret. Halvdelen af de 14 råd venter flaskehalsproblemer inden for servicesektoren i 2. kvartal 2005. I Bygge- og anlægssektoren og fremstillingssektoren venter 6 af rådene flaskehalsproblemer. April 2005 4

Skema 1.3 viser en oversigt over de faggrupper på det private arbejdsmarked, hvor der forventes flaskehalsproblemer i 2. kvartal 2005. Skema 1.3 Flaskehalsproblemer på det private arbejdsmarked i 2. kvartal 2005 Fremstilling Bygge- og anlæg Service * Plastmagere m.v. * Elektrikere * Bagere * Industri- og maskinsnedkere * Glarmestre * Autolakerere med CNC-kendskab * Tømrer * Frisør * Maskinarbejdere med * Murer * Lastbil-, landbrugsmaskine- og og uden CNC-kendskab * VVS-montører entreprenørmaskinemekaniker * Møbelpolstrere * Anlægs- og bygnings- * Slagter * Industrielektrikere struktører * Tjenere * Industrioperatør * Bygningsmalere * Smørrebrødsjomfruer * Smede * Brolæggere * Anlægsgartnere * Værktøjsmagere * Isolatører * Kokke * Kølemontører * Tagdækkere * Autoelektromekanikere * Låsesmed automatikmekaniker * Elektrofagtekniker * Olie og gas ingeniører Anm.: Flaskehalsproblemerne er opstillet efter, hvor mange regioner, der vurderer at have flaskehalse på området. Det skal bemærkes, at samtlige råd på et års sigt vurderer en risiko for, at antallet af flaskehalse vil stige inden for bygge- og anlægssektoren. Rådene forventer især øget pres i efterspørgslen efter murere, elektrikere, malere, VVS-montører, struktører og brolæggere. På det offentlige område vurderer rådene, at omfanget af flaskehalsproblemerne vil være stort set uforandret i 2. kvartal 2005. Af skema 1.4 fremgår det, at mange regioner fortsat har flaskehalsproblemer inden for sundhedssektoren. Problemerne vedrører især læger og sygeplejersker. April 2005 5

Skema 1.4 Flaskehalsproblemer på det offentlige arbejdsmarked i 2. kvartal 2005 Sundhed Sociale område Undervisning mv. * Sygeplejersker * Social- og sundheds- * Folkeskolelærere * Læger assistenter * Speciallærere * Jordemødre * Socialrådgivere og * Lægesekretærer socialformidlere * Radiografer * Social- og sundheds- * Audiologiassistenter hjælpere * Bioanalytiker Anm.: Flaskehalsproblemerne er opstillet efter, hvor mange regioner, der vurderer at have flaskehalse på området. Samtlige arbejdsmarkedsråd venter ligeledes, at der på et års sigt fortsat er risiko for flaskehalsproblemer inden for det offentlige område. April 2005 6

2 Grundlaget for rådenes redegørelser 2.1 Datagrundlag Som led i AF-systemets løbende overvågning af udviklingen på arbejdsmarkedet har de 14 arbejdsmarkedsråd vurderet udviklingen i beskæftigelsen og ledigheden i 2. kvartal 2005 og 1. kvartal 2006. Rådene har samtidig vurderet forekomsten af flaskehals- og balanceproblemer 1 og redegjort for forebyggende initiativer i denne sammenhæng 2. Rådenes vurderinger er bl.a. baseret på den viden om udviklingen på arbejdsmarkedet, som AF har opnået gennem over 13.000 virksomhedsbesøg og øvrige kontakter med både organisationer og nøglepersoner i 1. kvartal 2005 Stort set alle AF-regioner har etableret "faste paneler" bestående af nøglevirksomheder, som periodisk spørges om beskæftigelsesforventninger, uddannelsesbehov m.v. 2.2 Baggrund for vurderingerne af situationen Rådene bygger deres prognoser på forventninger om, at det private forbrug er højt og at effekterne af skattelettelserne og den lave rente kan medføre stigende privatforbrug i 2005. Denne udvikling vil begunstige sektorer, der producerer til hjemmemarkedet. Ligeledes bygger rådene deres prognoser på forventninger om, at den internationale afmatning i økonomien aftager og konjunkturerne forbedres i løbet af 2005. Det vil generelt medføre øget eksport for virksomhederne inden for industrien, hvilket forventes at bidrage til øget beskæftigelse. Flere råd angiver dog samtidig, at beskæftigelses- og ledighedsprognosen er behæftet med en vis usikkerhed. Det knytter sig til uvisheden omkring udviklingen i den internationale økonomi, herunder især udviklingen på de amerikanske og tyske markeder. 1 En præcis definition af de anvendte begreber til beskrivelse af flaskehals- og balanceproblemerne på arbejdsmarkedet findes i bilag 1. 2 Se skema 4.A og B. April 2005 7

3 Forventninger til udviklingen i beskæftigelsen Arbejdsmarkedsrådene har vurderet beskæftigelsen både i 2. kvartal 2005 i forhold til samme kvartal i 2004 og i 1. kvartal 2006 sammenholdt med 1. kvartal 2005. Rådenes vurderinger af beskæftigelsesudviklingen beskrives i det følgende. 3.1 Den offentlige sektor Figur 3.1 viser rådenes samlede vurdering af beskæftigelsen inden for udvalgte branchegrupper i den offentlige sektor. 3 De enkelte regioners andel af den samlede beskæftigelse er anvendt som vægte. Figur 3.1 Rådenes forventninger til udviklingen i beskæftigelsen i udvalgte branchegrupper inden for den offentlige sektor i 2. kvartal 2004, 2. kvartal 2005 samt 1. kvartal 2006 sammenholdt med samme kvartaler året før Større Uændret Mindre pct. pct. pct. Sociale institutioner 2. kvt. 2004 i fht. 2. kvt. 2003 5 83 12 2. kvt. 2005 i fht. 2. kvt. 2004 15 79 5 1. kvt. 2006 i fht. 1. kvt. 2005 15 58 27 Sundhedsvæsen 2. kvt. 2004 i fht. 2. kvt. 2003 37 57 6 2. kvt. 2005 i fht. 2. kvt. 2004 4 96 0 1. kvt. 2006 i fht. 1. kvt. 2005 8 92 0 Undervisning 2. kvt. 2004 i fht. 2. kvt. 2003 6 70 24 2. kvt. 2005 i fht. 2. kvt. 2004 0 76 24 1. kvt. 2006 i fht. 1. kvt. 2005 0 99 1 Offentlig administration 2. kvt. 2004 i fht. 2. kvt. 2003 0 77 23 2. kvt. 2005 i fht. 2. kvt. 2004 1. kvt. 2006 i fht. 1. kvt. 2005 0 5 50 44 45 54 Anm.: Rådenes forventninger til udviklingen i 2. kvartal 2005 og 1. kvartal 2006 er afgivet i april 2004, mens forventningerne til beskæftigelsesudviklingen for 2. kvartal 2004 er afgivet i april 2004. Skema 2.A og skema 2.B i bilag 2 giver en detaljeret oversigt over de enkelte råds vurderinger af de forskellige brancher. 3 De enkelte råds forventninger til den fremtidige beskæftigelse fremgår af bilag 2. April 2005 8

Inden for området sociale institutioner forventer rådene uændret beskæftigelse for 2. kvartal 2005 sammenlignet med de samme kvartal året før. På et års sigt ventes derimod faldende beskæftigelse. I sundhedsvæsenet og på undervisningsområdet forventes beskæftigelsen at være uændret både på kort og et års sigt. I den offentlige administration forventer rådene derimod fortsat faldende beskæftigelse både på kort og et års sigt. 3.2 Fremstillingssektoren Arbejdsmarkedsrådenes forventninger til beskæftigelsen i fremstillingssektoren varierer mellem brancherne, jf. figur 3.2. Figur 3.2 Rådenes forventninger til udviklingen i beskæftigelsen i udvalgte branchegrupper inden for fremstillingssektoren i 2. kvartal 2004, 2. kvartal 2005 samt 1. kvartal 2006 sammenholdt med samme kvartaler året før Større Uændret Mindre pct. pct. pct. Næring/Nyd.midd. 2. kvt. 2004 i fht. 2. kvt. 2003 10 28 62 2. kvt. 2005 i fht. 2. kvt. 2004 18 32 50 1. kvt. 2006 i fht. 1. kvt. 2005 30 20 50 Jern/Metal 2. kvt. 2004 i fht. 2. kvt. 2003 10 40 50 2. kvt. 2005 i fht. 2. kvt. 2004 43 34 24 1. kvt. 2006 i fht. 1. kvt. 2005 42 45 13 Kemisk/Plast 2. kvt. 2004 i fht. 2. kvt. 2003 5 71 24 2. kvt. 2005 i fht. 2. kvt. 2004 15 77 8 1. kvt. 2006 i fht. 1. kvt. 2005 31 35 34 Møbelindustri 2. kvt. 2004 i fht. 2. kvt. 2003 12 44 44 2. kvt. 2005 i fht. 2. kvt. 2004 15 70 15 1. kvt. 2006 i fht. 1. kvt. 2005 9 76 15 Træ-, papir- og grafisk industri 2. kvt. 2004 i fht. 2. kvt. 2003 2. kvt. 2005 i fht. 2. kvt. 2004 3 23 67 41 35 30 1. kvt. 2006 i fht. 1. kvt. 2005 23 49 28 Anm.: Se figur 3.1. April 2005 9

Både på kort og et års sigt har rådene samlet set positive forventninger til beskæftigelsen inden for jern- og metalindustri. For møbelindustrien venter råd, der repræsenterer mindst 70 pct. af den samlede beskæftigelse, at beskæftigelsen vil være uændret både for 2. kvartal 2005 og 1. kvartal 2006. Både på kort og et års sigt ventes faldende beskæftigelse inden for nærings- og nydelsesmiddelindustrien og træ- papir- og grafisk industri. Inden for kemisk industri forventer rådene ligeledes faldende beskæftigelse på kort sigt. Derimod varierer rådenes forventninger til beskæftigelsen for kemisk industri meget på et års sigt. 3.3 Bygge- og anlægssektoren For bygge- og anlægssektoren forventer rådene en beskæftigelsesfremgang på både kort og et års sigt, jf. figur 3.3. Figur 3.3 Rådenes forventninger til udviklingen i beskæftigelsen inden for bygge- og anlægsvirksomhed i 2. kvartal 2004, 2. kvartal 2005 samt 1. kvartal 2006 sammenholdt med samme kvartaler året før Større Uændret Mindre pct. pct. pct. 2. kvt. 2004 i fht. 2. kvt. 2003 2. kvt. 2005 i fht. 2. kvt. 2004 57 33 83 17 10 1. kvt. 2006 i fht. 1. kvt. 2005 88 12 Anm.: Se figur 3.1. 3.4 Servicevirksomhed Figur 3.4 viser rådenes vurdering af beskæftigelsen inden for udvalgte branchegrupper i servicesektoren. Generelt forventes der beskæftigelsesfremgang på både kort og et års sigt. Den største beskæftigelsesfremgang forventes inden for områderne forretningsservice, hotel- og restauration og detailhandel. April 2005 10

For finansierings- og forsikringsvirksomhed og engroshandel forventes beskæftigelsen samlet set at være uændret. Derimod venter et flertal af rådene faldende beskæftigelse inden for post og telekommunikationssektoren. Figur 3.4 Rådenes forventninger til udviklingen i beskæftigelsen i udvalgte branchegrupper inden for servicesektoren i 2. kvartal 2004, 2. kvartal 2005 samt 1. kvartal 2006 sammenholdt med samme kvartaler året før. Større Uændret Mindre pct. pct. pct. Forretningsservice 2. kvt. 2004 i fht. 2. kvt. 2003 69 26 5 2. kvt. 2005 i fht. 2. kvt. 2004 84 16 1. kvt. 2006 i fht. 1. kvt. 2005 91 9 Finansiering/Forsikring 2. kvt. 2004 i fht. 2. kvt. 2003 72 28 2. kvt. 2005 i fht. 2. kvt. 2004 18 66 16 1. kvt. 2006 i fht. 1. kvt. 2005 8 76 16 Hotel 2. kvt. 2004 i fht. 2. kvt. 2003 33 67 2. kvt. 2005 i fht. 2. kvt. 2004 70 29 1 1. kvt. 2006 i fht. 1. kvt. 2005 60 40 Post/Tele 2. kvt. 2004 i fht. 2. kvt. 2003 38 15 47 2. kvt. 2005 i fht. 2. kvt. 2004 32 31 37 1. kvt. 2006 i fht. 1. kvt. 2005 32 31 37 Engros 2. kvt. 2004 i fht. 2. kvt. 2003 24 68 8 2. kvt. 2005 i fht. 2. kvt. 2004 30 70 1. kvt. 2006 i fht. 1. kvt. 2005 35 65 Detail 2. kvt. 2004 i fht. 2. kvt. 2003 34 65 1 2. kvt. 2005 i fht. 2. kvt. 2004 86 13 1. kvt. 2006 i fht. 1. kvt. 2005 61 39 Transport 2. kvt. 2004 i fht. 2. kvt. 2003 28 65 7 2. kvt. 2005 i fht. 2. kvt. 2004 33 67 1. kvt. 2006 i fht. 1. kvt. 2005 61 35 4 Anm.: Se figur 3.1. April 2005 11

4 Forventninger til udviklingen i ledigheden 4.1 Ledigheden i 2. kvartal 2005 De regionale arbejdsmarkedsråd forventer lavere ledighed i 2. kvartal 2005 sammenlignet med samme kvartal året før. Regionerne Sønderjylland og Århus venter det største relative fald i ledigheden. Samlet venter rådene, at ledigheden vil være ca. 15.000 personer lavere i 2. kvartal 2005 end i 2. kvartal 2004 svarende til et fald på 9 pct. jf. figur 4.1. Det skal bemærkes, at ledighedsniveauet i 2. kvartal 2004 var relativt højt. Figur 4.1 Gennemsnitlige antal ledige (1.000 personer) i 2. kvartal fra 1998 til 2005 200 180 160 140 120 100 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 Kilde: Danmarks Statistik og Arbejsmarkedsrådenes vurdering. Ledigheden ventes at falde med ca. 26.000 personer fra 1. kvartal til 2. kvartal 2005, jf. figur 4.2. Figur 4.2 Ledigheden (1.000 personer) i 1. og 2. kvartal 2002, 2003 og 2004 200 180 1. Kvartal 2. Kvartal -9% -14% -14% 160-13% 140 120 100 2002 2003 2004 2005 Kilde: Danmarks Statistik og Arbejsmarkedsrådenes vurdering April 2005 12

Der er sædvanligvis et sæsonbetinget fald i ledigheden fra 1. kvartal til 2. kvartal, og rådenes forventninger til udviklingen følger dermed det sædvanlige mønster. 4.2 Ledigheden i 1. kvartal 2006 Rådene forventer et fald i ledigheden på ca. 16.000 personer fra ca. 181.700 personer i 1. kvartal 2005 til ca. 165.700 personer i 1. kvartal 2006, jf. tabel 4.1. Tabel 4.1 Antal ledige omregnet til fuldtidsledige 2003-2006 2003 2004 2005 2006 Ændring i pct. 2003-04 2004-05 2005-06 1. kvt 177.086 199.494 181.650 165.686 2) 12,7-8,9-8,8 2. kvt. 161.289 170.646 155.681 2) 5,8-8,8 3. kvt. 168.696 169.395 160.710 1) 0,4-5,1 4. kvt. 170.007 160.282 151.250 3) -5,7-5,6 Hele året 170.608 176.388 1) Rådenes vurdering afgivet oktober 2004. 2) Rådenes vurdering afgivet april 2005. 3) Rådenes vurdering afgivet januar 2005. De kursiverede tal udtrykker arbejdsmarkedsrådenes forventninger til udviklingen. Kilde: Tal for 2003, 2004 og 1. Kvartal 2005 er fra Danmarks Statistik. Samtlige regionale råd bortset fra rådet på Bornholm 4 forventer et lavere ledighedsniveau i 1. kvartal 2006 end i samme kvartal året før. 4.3 Ledigheden fordelt på a-kasser og ikke-forsikrede Rådene venter, at ledigheden for de forsikrede dagpengemodtagere vil være 10 pct. lavere i 2. kvartal 2005 end i 2. kvartal 2004. Ledigheden forventes at falde for samtlige a-kassegrupper. Det største fald i ledigheden ventes indenfor byggefagene (22 pct.), jf. tabel 4.2. 4 Se bilag 3.A. April 2005 13

Tabel 4.2 Rådenes forventninger til ledigheden i 2. kvartal 2005 og 1. kvartal 2006 fordelt efter a-kassegruppe samt relativ ændring i forhold til samme kvartaler året før. 2. kvartal 2005 1. kvartal 2006 Ændring % Ændring % i.f.t. året før i.f.t. året før Selvstændige 6.435-8% 6.020-14% Akademikere 13.125-9% 12.990-10% Funkt. og tj.mænd m.v. 14.735-7% 14.970-10% Handels- og kt.funkt. 18.925-11% 19.515-9% Tekniske funkt m.v. 8.160-11% 8.200-10% Byggefag 5.225-22% 5.645-14% Metalarbejderne 5.855-10% 6.215-9% 3F 28.450-10% 34.420-12% Nær- og nydelsesmiddelarb 2.710-3% 3.215-3% Offentlige ansatte 6.270-2% 6.715-3% Øvrige inkl. kristelige 18.945-9% 19.895-12% Forsikrede ledige i alt 128.840-10% 137.800-11% Ikke-forsikrede 26.865-4% 27.885 1% Ledige i alt 155.680-9% 165.685-9% Kilde: Rådenes arbejdsmarkedsredegørelser og beregninger i Arbejdsmarkedsstyrelsen På et års sigt ventes ledigheden i 1. kvartal 2006 at være 11 pct. lavere end i 1. kvartal 2005 for alle a-kasser under ét, jf. tabel 4.2. Rådene venter et lavere ledighedsniveau for samtlige a-kassegrupper. Ledigheden for ikke-forsikrede ventes at være 4 pct. lavere i 2. kvartal 2005 end i samme kvartal året før. På et års sigt ventes ledigheden derimod at stige med 1 pct. for ikke-forsikrede. Ledighedsudviklingen forventes således at gå i den modsatte retning for ikke-forsikrede i forhold til dagpengemodtagerne. 4.4 Ledigheden opdelt på køn og alder 5 Rådene forventer, at ledigheden vil falde med 10 pct. for mænd og 7 pct. for kvinder i 2. kvartal 2005 sammenholdt med samme kvartal i 2004. Det samme gælder på et års sigt. I 2. kvartal 2005 venter rådene, at ledigheden falder med 9 pct. for personer under 25 år sammenlignet med samme kvartal året før. For de 25-29- årige og de 30-49-årige ventes et fald i ledigheden på hhv. 11 pct. og 10 5 Se bilag 3.A. April 2005 14

pct. sammenlignet med året før. Det ventes, at ledigheden vil falde med 9 pct. for de 50-59-årige og 5 pct. for de 60-66-årige. På et års sigt venter rådene, at ledigheden fordelt på aldersgrupper falder mellem 6 pct. og 11 pct. Faldet forventes at blive mindst for de unge under 25 år og størst for personer over 30 år. 4.5 Træfsikkerhed I januar 2005 skønnede rådene, at der i 1. kvartal 2005 ville være 186.310 fuldtidsledige. Det faktiske antal fuldtidsledige blev 181.650 personer, hvilket er ca. 4.700 færre personer end det ventede antal. Træfsikkerheden blev dermed 98 pct. April 2005 15

5 Flaskehals- og balanceproblemer i den offentlige sektor Figur 5.1 viser en oversigt over flaskehalsproblemer og balanceproblemer i den offentlige sektor. Der skelnes mellem aktuelle flaskehalsproblemer, øvrige balanceproblemer og mulige flaskehalsproblemer på et års sigt, jf. bilag 1. 5.1 Aktuelle flaskehals- og balanceproblemer De regionale arbejdsmarkedsråd konstaterer, at der stadig er aktuelle flaskehalsproblemer for en række faggrupper på det offentlige arbejdsmarked i 2. kvartal 2005. Sammenlignes flaskehalssituationen i 2. kvartal 2005 med 2. kvartal 2004 er omfanget af flaskehalsproblemerne stort set uforandret. Det er fortsat markante flaskehalsproblemer inden for sundhedssektoren. Det gælder især læger og sygeplejersker, hvor henholdsvis 10 og 11 af de i alt 14 råd venter flaskehalsproblemer. Ligeledes melder henholdsvis 5 og 4 råd om aktuelle flaskehalsproblemer blandt jordmødre og lægesekretærer. I den sociale sektor forventer 4 råd aktuelle flaskehalsproblemer blandt socialrådgivere, social- og sundhedsassistenter samt social- og sundhedshjælpere. Endvidere peger 3 råd på, at der er problemer med at rekruttere arbejdskraft til undervisningssektoren. Efterspørgslen vedrører folkeskole- og speciallærere. Alle regioner med flaskehalsproblemer har iværksat initiativer på det offentlige område. Skærpet overvågning af området gennem kontakt til virksomheder og de ledige er det mest anvendte initiativ. Flere regioner anvender også opkvalificering af ledige inden for stort set alle fagområder i den offentlige sektor, jf. skema 4.A. April 2005 16

Figur 5.1 Oversigt over flaskehalsproblemer og balanceproblemer på det offentlige område - 2. kvartal 2005 Sundhedssektoren Sygeplejersker Storkøbenhavn Frederiksborg Roskilde Vestsjælland Storstrøm Bornholm Fyn Sønderjylland Ribe Vejle Ringkøbing 1. 2. 1. 2. 1. 2. 1. 2. 1. 2. 1. 2. 1. 2. 1. 2. 1. 2. 1. 2. 1. 2. 1. 2. 1. 2. 1. 2. Århus Viborg Nordjylland Jordemødre Ergoterapeuter og fysioterapeuter Læger Lægesekretærer Audiologiassistenter, neurofysiologiassistent Bioanalytikere Radiografer Tandplejer Tandklinikassistent Klinikassistent Den sociale sektor Socialrådgivere, socialformidlere Social- og sundhedsassistenter Social- og sundhedshjælpere Undervisning Folkeskolelærere Speciallærere Musiklærer Gymnasielærere Offentlig administration Skatterevisorer Revisorer Forklaring: Rådenes vurderinger for 1. kvartal 2005, som er afgivet i januar 2005 = Aktuelle flaskehalsproblemer = Øvrige balanceproblemer = M ulige flaskehalsproblemer i 1. kvartal 2005 i 1. kvartal 2005 på længere sigt Rådenes vurderinger for 2. kvartal 2005, som er afgivet i april 2005 = Aktuelle flaskehalsproblemer = Øvrige balanceproblemer = M ulige flaskehalsproblemer i 2. kvartal 2005 i 2. kvartal 2005 på længere sigt April 2005 17

5.2 Øvrige balanceproblemer 5 råd melder om øvrige balanceproblemer i den offentlige sektor for 2. kvartal 2005. Rekrutteringsvanskelighederne er især koncentreret i den sociale sektor, hvor der meldes om øvrige balanceproblemer for socialrådgivere, social- og sundhedsassistenter samt social- og sundhedshjælpere. Yderligere melder rådet i Vejle fortsat om øvrige balanceproblemer for tandklinikassistenter og som noget nyt melder rådet i Ribe om balanceproblemer for musiklærere. 5.3 Mulige flaskehalsproblemer på et års sigt Alle arbejdsmarkedsråd peger på, at der på et års sigt fortsat er risiko for flaskehalsproblemer inden for det offentlige område. Forventningerne til flaskehalssituationen på et års sigt er generelt uændret sammenlignet med sidste kvartal. Der ventes især at være flaskehalsproblemer for sygeplejersker og læger samt social- og sundhedsassistenter. For disse faggrupper vurderer over halvdelen af arbejdsmarkedsrådene, at der er risiko for flaskehalsproblemer. Derudover forventer et væsentligt antal råd fortsat problemer med at rekruttere folkeskolelærer, jordmødre, lægesekretærer og bioanalytikere m.fl. Disse tendenser for udviklingen på det offentlige arbejdsmarked kombineret med generelt lave ledighedsprocenter på flere fagområder bevirker, at rådene fortsat har en særlig opmærksomhed på flaskehalssituationen på det offentlige område. April 2005 18

6 Flaskehals- og balanceproblemer i fremstillingssektoren Figur 6.1 indeholder en oversigt over flaskehalsproblemer og balanceproblemer inden for fremstillingssektoren. 6.1 Aktuelle flaskehalsproblemer Sammenlignet med det sidste kvartal forventes antallet af aktuelle flaskehalsproblemer inden for fremstillingssektoren at være uændret i 2. kvartal 2005. Inden for møbelindustrien melder rådene i Ribe og Ringkøbing om aktuelle flaskehalsproblemer for henholdsvis møbelpolstrere og industri- og maskinsnedkere med CNC-kendskab. For plastindustrien meldes forsat om aktuelle flaskehalsproblemer for plastmagere fra rådene i Frederiksborg, Roskilde og Sønderjylland. 5 arbejdsmarkedsråd melder om aktuelle flaskehalsproblemer inden for jern- og metalindustrien. Rådene i Ringkøbing og Sønderjylland venter i 2. kvartal 2005 mangel på maskinarbejdere. Derimod er det kun rådet i Sønderjylland, der venter mangel på industriteknikere, klejnsmede og værktøjsmagere. I Storkøbenhavn forventes mangel på kølemontører og låsesmede, mens rådet i Ribe venter mangel på industrielektrikere. Desuden forventer rådet i Frederiksborg rekrutteringsproblemer blandt elektrofagteknikere. Yderligere meldes der fortsat om aktuelle flaskehalsproblemer for olie- og gasingeniører i Ribe. 6.2 Øvrige balanceproblemer Der forventes øvrige balanceproblemer for industrilakerere og procesoperatører i Frederiksborg. April 2005 19

Figur 6.1 Oversigt over flaskehalsproblemer og balanceproblemer i fremstillingssektoren - 2. kvartal 2005 Nær.- og nydelsesmiddel Mejerister Mejeritekniker Industrislagtere Procesoperatører Møbelbranchen Møbelsnedkere Industri- og maskinsnedker med CNC-kendskab Møbelpolstrere Min.- kem.- og plastind. Procesoperatører Plastmagere, plastindutriarbejder mv. Biologilaborant Jern- og metalindustri Procesoperatører Industrioperatører Industritekniker Industrilakerer Industrielektriker Loddemontør Klejnsmed, smede, Blikkenslagere Svejser Rørsmed Maskinarbejdere med og uden CNC-kendskab Elektronik- og automatikmekanikere Elektrofagtekniker Værktøjsmager med og uden CNC-kendskab Kølemontører Låsesmed Elektronikbranchen Elektronikteknikere It- og elektronikteknolog Ingeniør Andre brancher Olie og gas ingeniør Storkøbenhavn Frederiksborg Roskilde Vestsjælland Storstrøm Bornholm Fyn Sønderjylland Ribe Vejle Ringkøbing Århus Viborg Nordjylland 1. 2. 1. 2. 1. 2. 1. 2. 1. 2. 1. 2. 1. 2. 1. 2. 1. 2. 1. 2. 1. 2. 1. 2. 1. 2. 1. 2. Forklaring: Rådenes vurderinger for 1. kvartal 2005, som er afgivet i januar 2005 = Aktuelle flaskehalsproblemer = Øvrige balanceproblemer = M ulige flaskehalsproblemer i 1. kvartal 2005 i 1. kvartal 2005 på længere sigt Rådenes vurderinger for 2. kvartal 2005, som er afgivet i april 2005 = Aktuelle flaskehalsproblemer = Øvrige balanceproblemer = M ulige flaskehalsproblemer i 2. kvartal 2005 i 2. kvartal 2005 på længere sigt April 2005 20

6.3 Mulige flaskehalsproblemer på et års sigt Inden for fremstillingssektoren vurderer rådene, at flaskehalssituationen samlet set vil være en smule forbedret på et års sigt sammenlignet med sidste kvartal. Inden for nærings- og nydelsesmiddelindustrien forventer rådet i Viborg ikke længere flaskehalsproblemer for industrislagtere. Rådene i Roskilde og Ringkøbing melder dog fortsat om mulige flaskehalsproblemer for industrislagtere og rådet i Ringkøbing venter ligeledes flaskehalsproblemer for mejerister. I træ- og møbelindustrien venter rådet i Ribe ikke længere flaskehalsproblemer på et års sigt for industri- og maskinsnedkere med CNC-kendskab. I Jylland vurderer et flertal af rådene dog fortsat en risiko for flaskehalse på et års sigt for industri- og maskinsnedkere med CNCkendskab. I plastindustrien venter rådene i Vestsjælland, Sønderjylland mangel på procesoperatører på et års sigt. Tilsvarende melder rådene i Sønderjylland og Vejle om mulige flaskehalsproblemer for plastindustriarbejdere. For jern- og metalindustrien vurderer 10 råd, at der er risiko for flaskehalsproblemer på et års sigt. Som noget nyt forventer rådene i Frederiksborg og Ringkøbing mulige flaskehalsproblemer for henholdsvis maskinarbejdere med CNC-kendskab og elektronikmekanikere. Inden for elektronikindustrien vurderer rådet i Nordjylland ikke længere en risiko for mangel på elektronikteknikere og ingenører på et års sigt. April 2005 21

7 Flaskehals- og balanceproblemer i bygge- og anlægssektoren Figur 7.1 indeholder en oversigt over flaskehalsproblemer og balanceproblemer inden for bygge- og anlægssektoren. Figur 7.1 Oversigt over flaskehalsproblemer og balanceproblemer i bygge- og anlægssektoren - 2. kvartal 2005 Storkøbenhavn Frederiksborg Roskilde Vestsjælland Storstrøm Bornholm Fyn Sønderjylland Ribe Vejle Ringkøbing Århus Viborg Nordjylland Tømrer Bygningssnedker Tagdækker 1. 2. 1. 2. 1. 2. 1. 2. 1. 2. 1. 2. 1. 2. 1. 2. 1. 2. 1. 2. 1. 2. 1. 2. 1. 2. 1. 2. Gulvlægger Murer Elektriker Bygningsmalere Malere Isolatører Glarmestre Kloakmester, rørlægger VVS montør Blikkenslagere Kølemontør Anlægsstruktører Bygningsstruktører,struktører Brolæggere Anlægsgartnere Stilladsarbejdere Jord og betonarbejder Entreprenørmaskinfører Forklaring: Rådenes vurderinger for 1. kvartal 2005, som er afgivet i januar 2005 = Aktuelle flaskehalsproblemer = Øvrige balanceproblemer = M ulige flaskehalsproblemer i 1. kvartal 2005 i 1. kvartal 2005 på længere sigt Rådenes vurderinger for 2. kvartal 2005, som er afgivet i april 2005 = Aktuelle flaskehalsproblemer = Øvrige balanceproblemer = M ulige flaskehalsproblemer i 2. kvartal 2005 i 2. kvartal 2005 på længere sigt April 2005 22

7.1 Aktuelle flaskehalsproblemer Antallet af aktuelle flaskehalsproblemer for bygge- og anlægssektoren forventes samlet set at være uforandret sammenlignet med situationen i 4. kvartal 2004. Størstedelen af flaskehalsproblemerne er lokaliseret i Storkøbenhavn, hvor der er mangel på tagdækkere, malere, isolatører, struktører og brolæggere. Som noget nyt melder rådene ikke længere om aktuelle flaskehalsproblemer for gulvlæggere. Derimod melder Arbejdsmarkedsrådet i Århus atter om aktuelle flaskehalsproblemer blandt murere, malere og brolæggere. Ligeledes melder Storstrøm om nyopståede rekrutteringsvanskeligheder blandt bygningsstruktører. 7.2 Mulige flaskehalsproblemer på et års sigt Samtlige råd vurderer, at der kan opstå flaskehalsproblemer for bygge- og anlægssektoren på et års sigt. Sammenlignet med rådenes vurdering for 4. kvartal 2005 forventes flaskehalssituationen at være forværret i 1. kvartal 2006. For murere og malere forventer henholdsvis 10 og 11 af de i alt 14 råd flaskehalsproblemer på et års sigt. Ligeledes venter over halvdelen af de regionale råd rekrutteringsproblemer blandt VVS-montører, elektrikere og brolæggere. Omfanget af flaskehalsproblemerne forventes at være størst i Århus, Nordjylland og Viborg. På et års sigt forventes der dog også udbredte flaskehalsproblemer i Storkøbenhavn, Roskilde, Frederiksborg og Sønderjylland. Generelt har alle regioner taget en række initiativer af forskellig karakter specielt rettet mod de særlige flaskehalssituationer, som må forudses i de enkelte regioner. Der er bl.a. iværksat etablering af voksenlærlingeforløb og opkvalificering af relevante ledighedsgrupper inden for bygge- og anlægsområdet. Derudover skærpes overvågningen af området vha. kontakter til både de ledige og virksomheder specielt med henblik på at forebygge flaskehalse på området. April 2005 23

8 Flaskehals- og balanceproblemer i servicesektoren Figur 8.1 indeholder en oversigt over flaskehalsproblemer og balanceproblemer inden for servicesektoren. 8.1 Aktuelle flaskehalsproblemer Sammenlignet med sidste kvartal er antallet af aktuelle flaskehalsproblemer for servicesektoren stort set uændret. Inden for nærings- og nydelsesområdet meldes fortsat om aktuelle flaskehalsproblemer blandt bagere i Storkøbenhavn, Frederiksborg og Vestsjælland. Tilsvarende melder rådene i Storkøbenhavn og Frederiksborg om rekrutteringsvanskeligheder for slagtere. Inden for detail- og reparationsvirksomhed inkl. biler melder rådene i Storstrøm og Sønderjylland om aktuelle flaskehalsproblemer blandt landbrugs- og entreprenørmaskinemekanikere. Ligeledes konstaterer rådene i Frederiksborg og Sønderjylland, at der fortsat er aktuelle flaskehalsproblemer blandt autolakerere. Endvidere melder rådet i Frederiksborg om mangel på autoelektromekanikere. I hotel- og restaurationsbranchen er de aktuelle flaskehalsproblemer koncentreret i Storkøbenhavn, hvor der er problemer med at rekruttere kokke, tjenere og smørrebrødsjomfruer. Enkelte råd melder endvidere om aktuelle flaskehalsproblemer inden for forretningsservice. Således melder rådene i Ribe og Århus om flaskehalsproblemer for frisører. I landbrug og transportbranchen melder rådet i Århus som noget nyt om flaskehalsproblemer for anlægsgartnere. April 2005 24

Figur 8.1 Oversigt over flaskehalsproblemer og balanceproblemer i servicesektoren - 2. kvartal 2005 Nær.- og nydelsesmiddel Butiksslagtere Storkøbenhavn Frederiksborg Roskilde Vestsjælland Storstrøm Bornholm Fyn Sønderjylland 1. 2. 1. 2. 1. 2. 1. 2. 1. 2. 1. 2. 1. 2. 1. 2. 1. 2. 1. 2. 1. 2. 1. 2. 1. 2. 1. 2. Ribe Vejle Ringkøbing Århus Viborg Nordjylland Butiksbagere Detail- og rep.virk. inkl. biler Butikspersonale Optiker Automekaniker Cykelmekaniker Autoelektromekanikere Automatikmekaniker Lastbil-, bus-, landbrugsmaskine entreprenørmaskinemekaniker Flymekaniker Autolakerere Vognmaler Hotel- og restaurationsvirk. Kokke Tjenere Køkkenassistenter Smørrebrødsjomfruer Forretningsservice Frisører Rengøringspersonale Revisorer, revisorassistent IT-arbejdskraft Tandklinikassistenter Tandplejer Landbrug Landbrugsmedhjælper Anlægsgartner Jordbrugsassistenter Jordbrugsmaskinfører Transportbranchen Taxachauffører Chauff ører Forklaring: Rådenes vurderinger for 1. kvartal 2005, som er afgivet i januar 2005 = Aktuelle flaskehalsproblemer = Øvrige balanceproblemer = M ulige flaskehalsproblemer i 1. kvartal 2005 i 1. kvartal 2005 på længere sigt Rådenes vurderinger for 2. kvartal 2005, som er afgivet i april 2005 = Aktuelle flaskehalsproblemer = Øvrige balanceproblemer = M ulige flaskehalsproblemer i 2. kvartal 2005 i 2. kvartal 2005 på længere sigt April 2005 25

8.2 Øvrige balanceproblemer Sammenlignet med sidste kvartal er der sket en stigning i antallet af øvrige balanceproblemer inden for servicesektoren. Stigningen skal henføres til, at der som noget nyt meldes om øvrige balanceproblemer for butikspersonale i Storstrøm og Vejle. Endvidere melder Storstrøm ligeledes som noget nyt om øvrige balanceproblemer for kokke, tjenere og rengøringspersonale. På nærings- og nydelsesmiddelområdet melder Arbejdsmarkedsrådet i Nordjylland ikke længere om øvrige balanceproblemer for bagere. Derimod konstaterer 4 råd, at der er øvrige balanceproblemer for butikspersonale i detail- og engroshandelen. Inden for hotel- og restaurationsbranchen meldes om øvrige balanceproblemer blandt kokke, tjenere og køkkenassistenter. I forretningsservicebranchen konstaterer 3 råd, at det er svært at rekruttere personale i frisørfaget. Endvidere meldes om øvrige balanceproblemer blandt rengøringspersonale og tandklinikassistenter. I landbrug og transportbranchen er der øvrige balanceproblemer blandt landbrugsmedhjælpere i Ringkøbing. Ligeledes melder rådene i Frederiksborg, Vestsjælland og Vejle om øvrige balanceproblemer for taxachauffører. 8.3 Mulige flaskehalsproblemer på et års sigt Sammenlignet med sidste kvartal er antallet af mulige flaskehalse på et års sigt faldende. Samtlige råd vurderer dog fortsat, at der er risiko for flaskehalse inden for servicesektoren som helhed. Inden for nærings- og nydelsesmiddelområdet vurderer 5 råd en potentiel mangel på slagtere på et års sigt. Tilsvarende vurderer 7 råd, at der kan blive mangel på bagere. Inden for detail- og reparationsvirksomhed forventes ikke længere flaskehalsproblemer blandt auto-, cykel- og flymekanikere på et års sigt. Derimod forventes rekrutteringsproblemer for butikspersonale, optikere og landbrugsmaskinemekanikere. April 2005 26

På hotel- og restaurationsområdet vurderer rådet i Storkøbenhavn, at der er risiko for flaskehalsproblemer for kokke, tjenere og smørrebrødsjomfruer på et års sigt. Også rådene i Sønderjylland, Vejle, Århus og Nordjylland forventer flaskehalsproblemer for kokke på længere sigt. Yderligere melder rådet i Århus om mulige flaskehalsproblemer for tjenere. Der er også risiko for flaskehalsproblemer inden for forretningsservice på et års sigt. Her er det frisører, revisorer og revisorassistenter samt ITarbejdskraft, der ventes at blive mangel på. Rådet i Viborg vurderer, at der på et års sigt kan opstå mangel på arbejdskraft inden for landbruget. Her er fortsat risiko for flaskehalsproblemer for jordbrugsassistenter og jordbrugsmaskinfører. Yderligere vurderer rådet i Århus, at der på et års sigt kan blive mangel på anlægsgartnere. Der er ikke tegn på, at der på et års sigt kan opstå flaskehalsproblemer inden for transportbranchen. April 2005 27

9 Initiativer på flaskehalsområderne På både det offentlige og private område har regionerne iværksat forskellige uddannelsesaktiviteter og overvåger i øvrigt de flaskehalsramte områder nøje med henblik på behov for yderligere styrkelse af flaskehalsindsatsen. Regionerne opfordrer bl.a. løbende virksomhederne til at benytte sig af mulighederne for at få tilskud til ansættelse af voksenlærlinge. De regionale råd og Arbejdsformidlingen tilrettelægger den flaskehalsforebyggende indsats ved hjælp af en række instrumenter og redskaber: Skærpet overvågning af flaskehalstruede områder gennem virksomhedskontakten og kontakten til de ledige Kontakt til aktører inden for flaskehalstruede områder Voksenlærlingeindsats Efteruddannelse af beskæftigede Opkvalificering af ledige i form af - flaskehalsforebyggende uddannelsesaktiviteter (specifikke og generelle) - jobtræning Påvirkning af virksomhedernes rekrutteringsmønstre Fremme af den geografiske mobilitet Etablering af vikarkorps, rekrutteringsbanker o.lign. Jobrotation Intensiv formidlingsindsats på særligt flaskehalstruede områder Løbende rådgivning af virksomheder og arbejdssøgende Det flaskehalsforebyggende arbejde gennemføres i et tæt samarbejde med de ledige, a-kasser, private og offentlige virksomheder samt uddannelsesinstitutioner. April 2005 28

Bilag 1 Forklaring af de anvendte begreber til beskrivelse af mangelsituationer på arbejdsmarkedet Aktuelle flaskehalsproblemer Et aktuelt flaskehalsproblem defineres som: En mere end rent midlertidig efterspørgsel fra virksomhederne i en region efter arbejdskraft med bestemte faglige kvalifikationer, der ikke kan tilfredsstilles med ledig arbejdskraft. Definitionen omfatter flaskehalssituationen både på de dele af arbejdsmarkedet, som AF ikke aktuelt har et formidlingsmæssigt samarbejde med, og på de dele af arbejdsmarkedet, som AF betjener. Ud over de anmeldte flaskehalsproblemer, som viser sig direkte i form af et antal reelt ledige ordrer hos AF, indgår også i definitionen flaskehalsproblemer, der viser sig som tilkendegivelser om udækket behov for arbejdskraft. De sidstnævnte flaskehalsproblemer er udtryk for arbejdskraftbehov, der ikke er anmeldt direkte til AF. Vurderingen heraf er baseret på AF/RAR s generelle overvågningsaktiviteter som f.eks. virksomhedsbesøg, oplysninger fra a- kasser, kommuner og lokale erhvervsorganisationer. Øvrige balanceproblemer Øvrige balanceproblemer defineres som situationer, hvor der er tale om et udækket arbejdskraftbehov af mere end midlertidig karakter, som skyldes andre årsager end manglende kvalifikationssammenfald. Mulige flaskehalsproblemer på længere sigt På grundlag af den regionale overvågnings- og analyseindsats identificerer de regionale råd områder med tendenser til eller risiko for, at der kan opstå flaskehalsproblemer på op til et års sigt. Disse områder sættes under særlig observation, samtidig med at der kan iværksættes særlige flaskehalsforebyggende initiativer.

Bilag 2 Tabel 2.A Uddybende materiale vedrørende rådenes forventninger til beskæftigelsen Rådenes forventninger til beskæftigelsesudviklingen i 21 branchegrupper i 2. kvartal 2005 og 1. kvartal 2006 i forhold til samme kvartaler året før BRANCHEGRUPPE 2. kvartal 2005 i forhold 1. kvartal 2006 i forhold til 2. kvartal 2004 til 1. kvartal 2005 Større Uændret Mindre Større Uændret Mindre ------- pct. -------- ------- pct. -------- 1. Landbrug, gartneri, skovbrug og fiskeri 0 36 64 0 36 64 2. Nærings- og nydelsesmiddelindustri 18 32 50 30 20 50 3. Tekstil- og beklædningsindustri 0 74 26 6 64 30 4. Træ-, papir- og grafisk industri 23 41 35 23 49 28 5. Mineralolie-, kemisk og plastindustri m.v. 15 77 8 31 35 34 6. Jern- og metalindustri 43 34 24 42 45 13 7. Møbelind. og anden industri, herunder sten, ler og glas 15 70 15 9 76 15 8. Energi- og vandforsyning samt råstofudvinding 9 71 20 9 70 21 9. Bygge- og anlægsvirksomhed 83 17 0 88 12 1 10. Engros- og agenturhandel undt. m. biler 30 70 0 35 65 0 11. Detailh. og reparationsvirksomhed inkl. biler 86 13 1 61 39 0 12. Hotel- og restaurationsvirksomhed m.v. 70 29 1 60 40 0 13. Transportvirksomhed 33 67 0 61 35 4 14. Post og telekommunikation 32 31 37 32 31 37 15. Finansierings- og forsikringsvirksomhed 18 66 16 8 76 16 16. Forretningsservice m.v. 84 16 0 91 9 0 17. Off. administration m.v. 5 50 44 0 45 54 18. Undervisning 0 76 24 0 99 1 19. Sundhedsvæsen m.v. 4 96 0 8 92 0 20. Sociale institutioner m.v. 15 79 5 15 58 27 21. Renovation, foreninger og forlystelser m. v. 15 85 0 15 85 0 I alt (inkl. uoplyste) 50 41 9 73 18 10 Forklaring: Tabellen viser et vægtet gennemsnit af rådenes vurdering af udviklingen i beskæftigelsen i hver enkelt branche. Eks.: For sociale institutioner m.v. er anført forventninger om 14 pct. "større", 64 pct. "uændret" og 21 pct. "mindre". Det betyder, at råd, som repræsenterer 14 pct. af beskæftigelsen inden for sociale institutioner m.v., forventer større beskæftigelse, mens råd, der repræsenterer 64 pct. af den samlede beskæftigelse, forventer uændret beskæftigelse, og råd, der repræsenterer 21 pct. af den samlede beskæftigelse inden for dette område, forventer mindre beskæftigelse sammenlignet med samme kvartal året før.

Skema 2.A: Forventninger om større, uændret og mindre beskæftigelse i 2. kvartal 2005 i forhold til samme kvartal året før, fordelt på arbejdsmarkedsråd og branchegrupper Angivet ved = større = uændret = mindre Storkbh Fyn Frederiksb. Roskilde Vestsjæll. Storstrøm Bornholm Sdr.- jylland Ribe Vejle Ringkøb. Århus Viborg Nrd.- jylland Landbrug, gartneri, skovbrug og fiskeri Nærings- og nydelsesmiddelindustri Tekstil-, beklædning og læderindustri Træ-, papir og grafisk industri M ineralolie, kemisk og plastindustri m.v. Jern- og metalindustri M øbelindustri og anden industri, sten, ler og glas Energi- og vandforsyning og råstofudvinding Bygge- og anlægsvirksomhed Engros- og agenturhandel undt. m. biler Detailh. og reparationsvirksomhed inkl. biler Hotel- og restaurationsvirksomhed m.v. Transportvirksomhed Post og telekommunikation Finansierings- og forsikringsvirksomhed Forretningsservice og ejendomsformidling m.v. Offentlig m.v. administration Undervisning Sundhedsvæsen m.v. Sociale institutioner m.v. Renovation, foreninger og forlystelser m.v. Gennemsnit i alt

Skema 2.B: Forventninger om større, uændret og mindre beskæftigelse i 1. kvartal 2006 i forhold til samme kvartal året før, fordelt på arbejdsmarkedsråd og branchegrupper Angivet ved = større = uændret = mindre Storkbh Fyn Frederiksb. Roskilde Vestsjæll. Storstrøm Bornholm Sdr.- jylland Ribe Vejle Ringkøb. Århus Viborg Nord.- jylland Landbrug, gartneri, skovbrug og fiskeri Nærings- og nydelsesmiddelindustri Tekstil-, beklædning og læderindustri Træ-, papir og grafisk industri M ineralolie, kemisk og plastindustri m.v. Jern- og metalindustri M øbelindustri og anden industri, sten, ler og glas Energi- og vandforsyning og Byggeå t f d i og di anlægsvirksomhed Engros- og agenturhandel undt. m. biler Detailh. og reparationsvirksomhed inkl. biler Hotel- og restaurationsvirksomhed m.v. Transportvirksomhed Post og telekommunikation Finansierings- og forsikringsvirksomhed Forretningsservice og ejendomsformidling m.v. Offentlig administration m.v. Undervisning Sundhedsvæsen m.v. Sociale institutioner m.v. Renovation, foreninger og forlystelser m.v. Gennemsnit i alt

Bilag 3 Uddybende materiale vedrørende rådenes forventninger til ledigheden Tabel 3.A Rådenes forventninger til ledigheden i 2. kvartal 2005 og 1. kvartal 2006 fordelt efter køn, forsikringskategori, alder, a- kassegruppe og region samt relativ ændring i forhold til samme kvartaler året før. 2. kvartal 2005 1. kvartal 2006 Køn: Mænd 73.945-10% 79.815-10% Kvinder 81.735-7% 85.870-7% I alt 155.680-9% 165.685-9% Forsikringskategori: Heltidsforsikret 126.570-10% 135.575-11% Deltidsforsikret 2.245-7% 2.330-5% Ikke-forsikret 26.865-4% 27.885 1% I alt 155.680-9% 165.685-9% Alder: Under 25 år 13.415-9% 14.385-6% 25-29 år 19.645-11% 20.525-8% 30-49 år 75.050-10% 80.330-11% 50-59 år 39.160-9% 41.520-11% 60-66 år 6.611-5% 6.678-11% I alt 155.680-9% 165.685-9% A-kassegrupper: Selvstændige 6.435-8% 6.020-14% Akademikere 13.125-9% 12.990-10% Funkt. og tj.mænd m.v 14.735-7% 14.970-10% Handels- og kt.funkt. 18.925-11% 19.515-9% Tekniske funkt. m.v. 8.160-11% 8.200-10% Byggefag 5.225-22% 5.645-14% Metalarbejdere 5.855-10% 6.215-9% 3F 28.450-10% 34.420-12% Nær.- og nydelsesm. 2.710-3% 3.215-3% Offentlige ansatte 6.270-2% 6.715-3% Øvrige a-kasser 18.945-9% 19.895-12% I alt 128.840-10% 137.800-11% Region: Storkøbenhavn 35.240-8% 34.450-8% Frederiksborg 7.855-10% 8.325-5% Roskilde 5.580-6% 5.795-1% Vestsjælland 9.000-9% 10.000-5% Storstrøm 7.040-13% 7.900-12% Bornholm 2.085-7% 2.575 1% Fyn 15.000-10% 16.000-11% Sønderjylland 6.550-14% 7.300-13% Ribe 5.200-7% 6.500 0% Vejle 12.035-4% 11.245-8% Ringkøbing 6.500-8% 7.500-7% Århus 19.700-18% 21.400-11% Viborg 5.000-8% 6.100-9% Nordjylland 18.900-9% 20.600-13% Hele landet 155.680-9% 165.685-9% Kilde: Rådenes arbejdsmarkedsredegørelser og beregninger i Arbejdsmarkedsstyrelsen. Anm: Det skal bemærkes, at der kan være forskel mellem rådenes prognoser og beregningerne i Arbejdsmarkedsstyrelsen grundet, at Arbejdsmarkedsstyrelsen har haft nyere tal på prognosetidspunktet.