Vejledende faglokalebeskrivelse Børne- og Ungdomsforvaltningen UDKAST april 2008
Indholdsfortegnelse Forord...3 Principper for modernisering af faglige områder...3 Skolens faglige områder...4 Fysik/kemi...5 Natur og Teknik... 11 Geografi... 17 Biologi... 19 Håndarbejde... 29 Sløjd... 32 Billedkunst... 39 Musik... 44 Idræt... 48 Pædagogisk Center... 53 Lærerarbejdspladser... 60 Basislokale/område... 62 2
Forord Som led i gennemførelsen af en genopretningsplan (GOP) på skoleområdet skal der renoveres og moderniseres et stort antal faglokaler på en række skoler. Til renoveringen af faglokalerne er der afsat ca. 130 mio. kr. over 3 år fra 2007-2009. Med en så omfattende renovering og modernisering af faglokaler har BUF ønsket at sikre, at lokalerne genoprettes så de lever op til de eksisterende beslutninger om krav til undervisningsmiljøer, og at visioner for fremtidens undervisning og pædagogik indtænkes. Derudover skal de gældende myndighedskrav selvfølgelig opfyldes. BUF nedsatte i sommeren 2007 en arbejdsgruppe bestående af faglærere, pædagogiske konsulenter, arkitekter og ingeniører dels fra Børne- og Ungdomsforvaltningen, dels fra Københavns Ejendomme. Målet med arbejdsgruppens brede sammensætning var at få samlet både teknisk viden og konkret erfaring med pædagogik og undervisning i faglokalerne. Denne vejledende lokalebeskrivelse er udarbejdet af arbejdsgruppen. Beskrivelsen indeholder inspiration til indretning, visioner for fremtidens undervisning og konkret information om politiske beslutninger, krav og regler for faglokaler. Beskrivelsen kan bruges af eksterne rådgivere og af personale på skoler, i BUF og i KEjd som involveres i arbejdet med renovering og modernisering af faglokaler. Beskrivelsen kan, selvom den er udarbejdet i forbindelse med GOP, også bruges i kommende moderniserings- og udbygningsprojekter på skoleområdet. I forbindelse med GOP er der foretaget en faglokaleregistrering i efteråret 2007, hvor samtlige faglokaler på de københavnske folkeskoler er registreret i forhold til genopretnings- og moderniseringsbehov. Principper for modernisering af faglige områder Genopretning og modernisering af faglokalerne vil foregå i et samarbejde med skolernes bestyrelser og personale. Moderniseringen skal tage afsæt i de lokale pædagogiske ønsker, forudsætninger og udviklingsplaner samt i de overordnede beslutninger vedrørende læringsmiljøer og pædagogik. I forbindelse med genopretningen skal der endvidere tages højde for skoles fysiske rammer, de planlægningsmæssige forhold på stedet samt eventuelle andre forhold af lokal karakter, der har betydning for mulighederne for modernisering. Overordnet er der fastlagt følgende principper for indretningen af faglige områder. 3
Lokalerne i de faglige områder skal kunne rumme flere funktioner til både faglige og tværfaglige formål. Traditionelle faglokaler, som kun kan anvendes til ét fag, indrettes ikke. Der indrettes faglige områder, hvor de fag, der er beslægtede, ligger i forbindelse med hinanden. På den måde kan man udnytte fælles depoter og faciliteter. Herved opnås en bedre udnyttelse af de fysiske ressourcer. Selvom lokaler indrettes med flere funktioner, er det vigtigt at bevare den særlige faglige atmosfære, som kendetegner faglige områder. Fagområdet skal stadig kunne noget andet og mere end basisområdet. De faglige områder skal i princippet kunne benyttes af alle aldersgrupper, og de indrettes, så det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt, at også yngre børn benytter lokalet. Det skal være muligt at grupper af børn fra indskolingen, mellemtrinet og de store elever arbejder samtidig i områderne. Det skal være muligt, at mindre grupper arbejder selvstændigt i fagområderne. Skolens faglige områder Skolens faglokaleområder betragtes under følgende helheder: 1. Naturvidenskabelige og eksperimenterende område (fysik/ kemi, natur/teknik, geografi, biologi, hjemkundskab). 2. Det praktiske æstetiske område (sløjd, håndarbejde, billedkunst) 3. Det kropsligt musiske område (musik, idræt). 4. Pædagogisk Center, herunder lærerarbejdspladser Et område kan ideelt set betragtes som en både fysisk og indholdsmæssig størrelse. På mange skoler er lokalerne ofte placeret mere eller mindre tilfældigt på skolen, selvom det er hensigtsmæssigt at fagene indenfor de enkelte områder samles. Principper for modernisering af basisområder Basisområder skal indrettes til forskellige former for undervisning, aktiviteter og samvær. Basisområder indrettes med så lidt nagelfast inventar som muligt, så indretning kan blive fleksibel. Vand, strøm og netopkobling skal installeres så der kan finde mange former for undervisning til i et basislokale. 4
Det naturvidenskabelige, eksperimenterende område Fysik/kemi Området omfatter fysik/ kemi, natur/teknik, geografi, biologi og hjemkundskab. Området skal indeholde egentlige laboratoriemæssige faciliteter med specialiseret teknisk udstyr samt ret omfattende depotfaciliteter. Yderligere har dele af området visse sikkerhedskrav der ikke må tilsidesættes. Men det behøver ikke at besværliggøre anvendelsen af lokalet for andre klasser til andre formål. Skolen må kunne tilbyde værkstedsområder til de yngre elever og kunne tilbyde assistance ved opbygningen af decentrale permanente eller periodevise værksteder. Området indeholder de mest omkostningstunge og fagspecifikke lokaler, så der er behov for en nydefinering af lokalernes funktion så de får langt mere fleksible udnyttelsesmuligheder, og sådan de kan blive udstyrs- og materialebaser for decentrale naturfaglige aktiviteter. 1. BILLEDE 5
2. RUMBETEGNELSE / FAGOMRÅDE Fysik/kemi-lokalet hører til det naturfaglige fagområde og omfatter følgende funktioner: Teori-afdeling med mulighed for forskellige organisationsformer, Laboratorie-afdeling med faciliteter til praktisk eksperimentelt arbejde, Værksteds-faciliteter til arbejde med elektronik, metal, træ o.l. Depotrum og arealer til forberedelse af det praktiske arbejde Naturfaglig undervisning kræver fleksible, rumlige lokaler, der kan bruges til de mange forskellige aktiviteter, som teoretisk og praktisk undervisning i fysik/kemi kræver. Det er derfor vigtigt at lokalet er fleksibelt, rummeligt og med det nødvendige udstyr til praktisk arbejde. Afhængigt af lokalernes indretning og størrelse vil det i nogle tilfælde kunne lade sig gøre at have adskilte teori- og laboratorieafdelinger, i andre tilfælde er man nødt til at integrere de to funktioner eller ønsker det af andre årsager. Ved indretning af fysik/kemi-laboratoriet skal der tages hensyn til, at materialerne er udsat for stort slid ved de mange forskellige aktiviteter, der foregår med ætsende kemikalier, vand, varme mv. Det er et must, at de lokale faglærere inddrages i indretning eller modernisering af fysik/kemi-lokalerne, da det er dem, der skal arbejde i lokalet hver dag. Alle risiko- og sikkerhedsbestemmelser skal som en selvfølge være overholdt! Endelig skal lokalet være lyst og venligt og give lyst til, at arbejde med forskellige praktiske og teoretiske aktiviteter. Fleksibilitet må ikke gå ud over muligheden for gode praktiske faste installationer for eksempel gas, punktsug/ procesventilation, el og vand. Der må ikke laves forsøg med opstillinger med gas eller lign. på løse borde. 3. KORT BESKRIVELSE AF RUMMETS FUNKTION I fysik/kemi udfører eleverne mange eksperimentelle øvelser. Eleverne er derfor omfattet af arbejdsmiljølovens udvidede område. Fysik/kemilokalerne rummer bl.a. nedenstående funktioner: Laboratorium til praktiske elevaktiviteter med plads til fx. kitler/forklæder Teoriafdeling, hvor der kan arbejdes med klasseundervisning og gruppearbejde Tekniske installationer som vand, el og gas, punktsug / procesventilation Lokalet skal kunne mørklægges og lyset skal kunne dæmpes Depot- og forberedelsesrum for lærerne PC med netadgang samt smartboard Gode solide borde med bordplader i laboratoriebejdset bøg eller kompaktlaminat. Der må ikke bruges stålbrodpladser pga. forsøg med el. Punktudsug ved arbejdspladserne Panelkasse med punktsug, gas, el og netværk Plads til at placere længerevarende forsøg/opstillinger 4. FREMTIDIGE VISIONER FOR UNDERVISNING I DETTE FAG Da de naturfaglige fag i stadigt stigende omfang arbejder sammen, danner netværk mhp. vidensdeling og fælles aktiviteter, laver udstillinger og gruppe- samt projektarbejde, så er der brug for gode fælles faciliteter i naturfagsområdet. Sådanne fælles faciliteter kan være 6
fælles arbejdsområder, hvor der kan gennemføres pladskrævende aktiviteter, arbejdes i mindre grupper eller opstilles udstillinger af elevprodukter eller faglige temaer. Det vil altså være hensigtsmæssigt for samarbejde og synergi, at naturfagslokalerne (fysik/kemi, biologi, geografi og natur/teknik hvis det er muligt af hensyn til brugergruppen) placeres fysisk i nærheden af hinanden. Det er med stor fordel at gruppen af naturvidenskabelige fag fysisk lægges i samme område omkring et stort fælles depot med fælles udstyr, apparater og samlinger husk rulleborde! 5. VISIONER FOR TEKNISKE FORHOLD Det bør i fremtiden sikres, at der er tilstrækkelig mange og rummelige elevarbejdspladser i laboratorieafdelingen, hvor de tekniske installationer ved arbejdspladserne skal være almindelige stikkontakter, vand inkl. vaske, punktudsugning samt gas. Der skal endvidere sikres nem og rigelig adgang til anvendelse af computere, internet og datalogningsudstyr ved alle elevarbejdspladser. 6. RUMDATA Rumstørrelser: Et laboratorium bør ikke være under 100m 2. Der skal som minimum være plads til demonstrationsbord, laboratorieborde til en klasse, skabe og skuffer til opbevaring, tavler og faste installationer. Desuden bør der være lærerforberedelsesrum og depotrum som eventuelt kan deles med andre naturfaglige fag. I lokalet skal der være mange skabe til det daglige elevudstyr. I depotrummet skal der være plads til suppleringsmaterialer og til forberedelse af eksperimentelle opstillinger. 7. OVERFLADER / MATERIALER Overflader på borde, vaske og gulve skal kunne tåle ætsende kemikalier og vand. Gulve: Gulvet skal være robust, skridsikkert, syrebestandigt vinyl eller linoleum med 7
svejsede samlinger. I forbindelse med forsøg og demonstrationsundervisning bevæger lærere og elever sig meget rundt i lokalet med forsøgsudstyr, glas, vand og kemiske stoffer. Gulvbelægningen må derfor ikke være glat i våd tilstand og den skal være nem at rengøre og vedligeholde. 8. TEKNIK De tekniske installationer ved elevarbejdspladserne skal være 230 V stikkontakter, vand inkl. vaske, punktudsugning samt gas eventuelt trådløst netværk) Ved lærerbordet skal der være el, gas, punktudsugning samt vand og vask. Desuden skal der i lokalet være et mobiludsugningsskab, køleskab med frostboks samt kemikalieskabe med lås og sug, hvor der også er plads til affaldsvognen. Ved lærerbordet skal der være el, gas, punktudsugning samt vand og vask. Desuden skal der i lokalet være et mobilt udsugningsskab, køleskab med frostboks samt kemikalieskabe med lås og sug, hvor der også er plads til affaldsvognen. Der skal også være et særligt aflåst skab til særligt farlige kemikalier. Der skal være plads til opslagstavler med faresymboler samt nem adgang til kitler/forklæder og sikkerhedsbriller. El-installationer: Der stilles særlige krav til el-installationer. Strækstrømsbekendtgørelsen, 1993 El og sikkerhed i skolen. Elektricitetsrådets regler. Nødstop: Nødstop og nøgleafbryder for el og gas. Synligt med indikationslamper for alle evt. ved udgange og på gavlen af lærerens demonstrationsbord. Ventilation: Den almindelige rumventilation skal suppleres med procesventilation ved laboratorieborde, og i kemikalieskabe. Den udsugede luft må ikke indgå i recirkulation, men skal føres direkte til det fri. Procesventilation og ventilation for kemikalieskabe er to separate anlæg. Procesventilation etableres ved demonstrationsborde, ved elevernes pladser til øvelser 8
og ved loddepladser samt i stink- og kemikalieskabe. 9. INVENTAR Borde, vaske, gulv skal kunne tåle ætsende kemikalier Borde: Laboratoriebord og demonstrationsborde skal være robuste og kunne tåle kemikalier og varme. Bordene bør kunne indstilles i højden. Eleverne må ikke stå på skamler eller udtrækssokler m.v. hvilket øger risikoen for ulykker i lokalet. Skabe: Der skal være mange skabe til forsøgsudstyr og kemikalier. Overskabe skal være med låger af glas. Kemikalieskabe: Til opbevaring af stoffer og materialer til fysik/kemiundervisningen. Skabene skal være velventilerede og anbragt i særlige materialedepoter med korrekt sikkerhedsskiltning. Skabe til giftige kemikalier skal være aflåselige og have direkte udsugning fra skabene. Nøglen til kemikalieskabene må ikke indgå i det almindelige nøglesystem. Vand og afløb: Der skal være installeret koldt og varmt vand. Reguleringshane skal have svingarm og studs for vakuum forsøg. Vaskene skal være syrefaste med overløbsrør. Nødhåndbruser skal placeres synligt, og brugbar for alle. Køle- og varmeskabe: er velegnede når der arbejdes med fødevarekemi, enzymer og biogasudvikling. Mikrobølgeovn: til laboratoriebrug kan anvendes til opvarmning af substanser. 10. MYNDIGHEDSKRAV Sikkerhedsudstyr Sikkerheden i faglokaler ligger i korrekt installerende og vedligeholdte installationer m.v. Der skal være følgende sikkerhedsudstyr i faglokaler: Fast opsat og let tilgængeligt øjenskylleapparatur. Beskyttelsesskærm mellem iagttagende elever og forsøgsopstilling Forbindelseskasse/nødhjælpskasse Nødhåndbruser et eller flere steder i lokalet Let adgang til telefon Kemikalieskabe skal være aflåst og nøgle må ikke indgå i det almindelige nøglesystem. Brandslukningsudstyr: I fysiklokalet skal der være brandtæppe, pulverslukker og kulsyreslukker. Antal mv. aftales med brandmyndighederne. Kemisk affald: Kemisk affald opsamles i egnede opsamlingsdunke. Dunkene opbevares i et aflåst ventileret skab og bortskaffes efter regler om farligt affald. Radioaktivt affald: Bortskaffelse af lukkede radioaktive kilder må kun ske ved returnering til leverandøren eller ved overdragelse til Forskningscenter Risø. Kemikalier og andre stoffer: Se www. mst.dk og www.at.dk Miljøstyrelsens og Arbejdstilsynets hjemmesider. Radioaktivt materiale: Reglerne for håndtering og arbejde med radioaktive kilder fastlægges af Statens Institut for strålehygiejne. 9
11. ANDRE SÆRLIGE FORHOLD Gasinstallation: Det er ikke tilladt at opvare eller bruge gasflasker i undervisningslokalet. Der skal derfor laves en fast installation til gasflaskerne udenfor bygningen. Flasker må ikke anbringes under terræn eller på flugtveje. Gassen skal føres frem til hovedgashanen ved lærerbordet. Afbryderen udformes så den kan lukkes uden brug af nøgle, men kun tilkobles med nøgle. Afbryderen tilsluttes en indikatorlampe så underviseren ikke glemmer at slukke for gassen. Gasanlægget skal trykprøves før ibrugtagning. 10
Natur og Teknik Området omfatter fysik/ kemi, natur/teknik, geografi, biologi og hjemkundskab. Området skal indeholde egentlige laboratoriemæssige faciliteter med specialiseret teknisk udstyr samt ret omfattende depotfaciliteter. Yderligere har dele af området visse sikkerhedskrav der ikke må tilsidesættes. Men det behøver ikke at besværliggøre anvendelsen af lokalet for andre klasser til andre formål. Skolen må kunne tilbyde værkstedsområder til de yngre elever og kunne tilbyde assistance ved opbygningen af decentrale permanente eller periodevise værksteder. Området indeholder de mest omkostningstunge og fagspecifikke lokaler, så der er behov for en nydefinering af lokalernes funktion så de får langt mere fleksible udnyttelsesmuligheder, og sådan de kan blive udstyrs- og materialebaser for decentrale naturfaglige aktiviteter. 1. BILLEDE Det naturvidenskabelige eksperimenterende område 11
2. RUMBETEGNELSE / FAGOMRÅDE Natur/tekniklokalet hører til det naturfaglige fagområde. Undervisningen foregår i 1. til 6. klasse. Faget er et praktisk undersøgende og eksperimentelt fag inden for det naturfaglige og tekniske område og er et af skolens største naturfag set ud fra det samlede timetal. Der indgår aktiviteter, redskaber, materialer og arbejdsformer fra fysik/kemi, biologi, geografi, sløjd, håndarbejde, hjemkundskab, billedkunst og idræt. Derfor kræver lokalets indretning praktiske og solide faciliteter til undersøgelser og eksperimenter af naturfaglig karakter, tekniske faciliteter ifm. vand, elektricitet og opvarmning, værkstedsfaciliteter, samlinger af materialer, redskaber og biologiske præparater, der nemt kan transporteres til og fra lokalet, let adgang til computer, netadgang og faglitteratur, samt gode og fleksible teoretiske arbejdsforhold til klasse-, projekt- og gruppearbejde. 3. KORT BESKRIVELSE AF RUMMETS FUNKTION Natur/teknik er et praktisk undersøgende og eksperimentelt fag, hvor der indgår en lang række naturfaglige og tekniske fagområder og aktiviteter. Da det praktiske islæt er så dominerende, er det vigtigt, at lokalet bygges op omkring de aktive og undersøgende undervisningsmetoder, som fagbeskrivelsen indeholder. Man kan lave kontant teoriundervisning med praktiske islæt i klassens hjemområde. Neden for er angivet nogle af de Laboratorie- og aktivitetsområder lokalet bør tilgodese: Teoriområde, med fleksible bordforhold til klasseundervisning og gruppearbejde Tekniske installationer med el, vand, gas og ventilation ved elevaktivitetsområder Værkstedsfaciliteter til elevarbejde med elektronik, træ- og metalarbejde Lærer-demonstrationsbord med tekniske installationer (el, vand, gas og ventilation) PC-arbejdspladser med netadgang, smartboard, PC-projektor og enkel datalogning Opbevarings- og udstillingsfaciliteter til langvarige forsøg, akvarier og elevarbejder Depot- og forberedelsesrum eller -arealer, hvor samlinger og redskaber opbevares Adgang til udendørsarealer, evt. væksthus, skoledam og dyrkningsarealer 4. FREMTIDIGE VISIONER FOR DETTE RUM Lokalet vil med fordel kunne inddrages i øvrige arealer i forbindelse med gruppearbejde, praktiske aktiviteter, der kræver mere plads, udstillinger og tematisk arbejde. Lokalet placeres i sammenhæng med andre naturfaglige faglokaler, med fælles depotrum, lærerfaciliteter, forberedelsesrum, udendørs anlæg og tekniske faciliteter. Der bør ind tænkes indendørs plante- og dyreanlæg, der kan placeres i nær kontakt med fælles naturfaglige faglokaler eller omkring fællesarealer. 12
5. VISIONER FOR TEKNISKE FORHOLD Ved modernisering og nybygning af natur/teknik-lokalet må der derfor indregnes gode tekniske forhold eksempelvis smartboards og datalogning, ventilation og procesventilation, el- og gasforsyning og vand, vaske og afløb. Der må være adgang til de nødvendige tekniske faciliteter alle steder, hvor der arbejdes med natur/teknik, også i basisområder, hvis sådanne anvendes i natur/teknik-undervisningen. I hvert fald i så rigelig en mængde og med en placering, så praktiske undersøgende arbejde og forsøg kan finde sted uden at elever eller lærere bliver arbejdsmæssigt generet eller sikkerhedsmæssigt belastet af forholdene. Natur/teknik får brug for gode elektroniske arbejdspladser med computere og netadgang, smartboards og projektorer, samt datalogningsudstyr. 6. RUMDATA Rumstørrelse: I natur/tekniklokaler må store grupper af elever kunne arbejde praktisk med planter og dyr, jord og vand, fysikudstyr, kemikalier og forsøgsopstillinger, bøger og computere, atlas, opslagsbøger og værktøj. Selv med fleksible bordopstillinger må der være god udenomsplads til sikker bevægelse under laboratorieagtige arbejdsforhold, hvor en række sikkerhedsmæssige forhold gør indretning og pladskrav til vigtige parametre. Rum på min. 100 m 2 med tilstødende depot- og forberedelsesarealer vil være egnede. Adgangsforhold: Da der skal arbejdes med en del naturmaterialer, måske store genstande og der skal gives plads til mobile materialevogne, så må adgangsforholdene være gode. Også adgang til det fri vil være optimalt for natur/teknik-lokalet, idet man så lettere kan inddrage de nære omgivelser med væksthus, dyrkningsarealer, skoledamme og nærliggende naturområder i undervisningen. Depotrum: Der bør tilstræbes sammenhæng med andre naturfaglige faglokaler, med fælles depotrum, lærerfaciliteter, forberedelsesrum, udendørs anlæg og tekniske faciliteter. 13
7. OVERFLADER / MATERIALER Da natur/teknik-rummet og dets inventar er udsat for stor slidtage og mange praktiske belastninger, bør overflader og materialevalg være robust af høj kvalitet og egnet til formålet. Gulve: Gulvbelægningen kan med fordel være af robust, skridsikker og syrebestandig vinyl eller linoleum med så få svejsede samlinger som mulig. Vægge: Skal behandles med en solid og robust overflade, der tåler de forskellige påvirkninger, som nævnt ovenfor og som kan rengøres og vedligeholdes let. 8. TEKNIK El-installationer: Der skal være rigeligt med stikkontakter ved elev- og lærerarbejdspladser, da der i dag arbejdes med mange strømforbrugende apparater i undervisningen. Belysning: Rumbelysningen skal opfylde kravet om mindst 200 lux lysstyrke ved elevarbejdspladser i almindelighed og 500 lux ved værkstedsarbejdspladser og ved tavlen. VVS: Der bør være koldt og varmt vand ved alle elev- og lærerarbejdspladser. Vaske bør være store og rummelige, så adgang med store kar og akvarier lettes. Gulvafløb ved særligt store vaske eller ved håndnødbruser kan anbefales. Ventilation: Natur/teknik-lokalet skal have en god luftfornyelse, da arbejdet med mange materialer eller tilstedeværelse af mange aktive elever, planter og dyr kan give behov for ventilation. Denne kan foregå ved mekanisk ventilation eller effektiv naturlig ventilation. Ved arbejdspladser, hvor der kan opstå ildelugtende eller skadelige stoffer, skal der være procesventilation/punktudsugning. IT: Moderne faglokaler bør have flere computere med netadgang. Smartboards og tilhørende projektorer, er vigtige i vel indrettede faglokaler. 9. INVENTAR Borde: Elevarbejdsborde og demonstrationsborde skal være robuste og kunne tåle vand, jord, kemikalier og varme. Bordplader i stål, laboratoriebejdset bøg, eller kompaktlaminat. Der bør være placeret med faste installationer i nær kontakt til arbejdspladsen. Et stort, solidt demonstrationsbord for læreren, forsynet med tekniske installationer som el, vand, stor vask, gas og procesventilation. Da højden på elever i disse klassetrin er så forskellige, er det nødvendigt at enten bordeller stolehøjden nemt kan indstilles. Eller at der arbejdes med forskellige faste bordhøjder. Udtrækssokler bør ikke anvendes. Skabe: Mange skabe og skuffer til forsøgsudstyr, redskaber, og dyresamlinger vil være nødvendige. Dyr med fjer og skel, skal være låst inde evt. i glasmontre. skabene bør være med glaslåger, så man nemt kan overskue indholdet. Køle og fryseskab og mikrobølgeovn: Til brug for de mange forskellige praktiske undersøgelser og forsøg, vil det være formålstjenstligt om natur/teknik-lokalet udstyres med gode, energibesparende skabe til afkøling, frysning, opvarmning. Mørklægning: Lokalet bør kunne mørklægges effektivt til forsøg med lys, film-, edb- og diasfremvisning. 14
10. MYNDIGHEDSKRAV Sikkerhedsudstyr: Sikkerheden i faglokaler har i særdeleshed at gøre med korrekt installerede og vedligeholdte installationer, apparaturer og tilstedeværende sikkerhedsudstyr. Fast opsat og let tilgængeligt øjenskylleapparatur. Forbindingskasse. Anbringelsessted angives med korrekt skiltning. Håndnødbruser. evt. fast nødbruser. Let adgang til telefon til alarmering. Korrekt sikkerhedsskiltning. Personligt sikkerhedsudstyr: Kitler eller forklæder, beskyttelseshandsker og sikkerhedslærere i forbindelse med smudsigt arbejde. briller til brug for elever og Brandslukningsudstyr: Brandtæppe, pulverslukker og evt. kulsyreslukker skal forefindes i lokalet. Placering og antal aftales med brandmyndighederne. Gasinstallationer: Skal lokalet forsynes med gas, skal det laves som fast installation. Gasflasker anbringes uden for bygningerne, med så kort rørføring som mulig. Flasker må ikke anbringes under terræn eller på flugtveje. Ved hver gas installation i lokalet, skal der være et punktsug. Afbryderen skal være udformet, så den kan lukkes uden brug af nøgle, men kun tilkobles med nøgle. Afbryderen tilsluttes en indikatorlampe, så læreren ikke glemmer at afbryde for gassen, når lokalet forlades. 11. ANDRE SÆRLIGE FORHOLD Elever, der færdes i lokalet, bør have et minimum af instruktion om sikkerhedsregler i naturfagsundervisningen, hvilket kan introduceres som en række engagerende øvelser i løbet af undervisningen. Dette vil også give eleverne et grundlæggende kendskab til en række vigtige og livreddende procedurer, samt skabe respekt for det arbejde, der foregår i naturfagslokalet. Samtidig vil det danne et grundlag for overbygningsfagene til at fortsætte elevens uddannelse i fornuftig og forsvarlig laboratorieadfærd. 12. HENVISNINGER Carl Jørgen Veje: Natur/teknik i folkeskolen hvorfor og hvordan, Malling Beck 2001 Kaskelot PS: Særnummer om faglokalets indretning til biologi og natur/teknik, Kaskelot 2001. Branchearbejdsmiljørådet Undervisning & Forskning: Når klokken ringer en branchevejledning om risikomomenter i undervisningen, Arbejdsmiljørådets Service Center 2001. 15
16
Det naturvidenskabelige eksperimenterende område Geografi Området omfatter fysik/ kemi, natur/teknik, geografi, biologi og hjemkundskab. Området skal indeholde egentlige laboratoriemæssige faciliteter med specialiseret teknisk udstyr samt ret omfattende depotfaciliteter. Yderligere har dele af området visse sikkerhedskrav der ikke må tilsidesættes. Men det behøver ikke at besværliggøre anvendelsen af lokalet for andre klasser til andre formål. Skolen må kunne tilbyde værkstedsområder til de yngre elever og kunne tilbyde assistance ved opbygningen af decentrale permanente eller periodevise værksteder. Området indeholder de mest omkostningstunge og fagspecifikke lokaler, så der er behov for en nydefinering af lokalernes funktion så de får langt mere fleksible udnyttelsesmuligheder, og sådan de kan blive udstyrs- og materialebaser for decentrale naturfaglige aktiviteter. 1. BILLEDE 17
2. RUMBETEGNELSE / FAGOMRÅDE Der vil ikke være brug for et lokale der udelukkende bruges til geografiundervisning. Geografi er et obligatorisk fag for 7. kl. til 9. kl. Geografi hører til naturfagsgruppen og der er mulighed for at læse timerne tværfagligt sammen med biologi, fysik/kemi. Undervisningen i geografi afsluttes med en lodtrækningseksamen i 9. klasse. 3. KORT BESKRIVELSE AF RUMMETS FUNKTION Faget geografi er udpræget et databehandlende fag. Derfor er det vigtigt at der er netadgang i det lokale der skal bruges til undervisning i geografi samt at der er adgang til computere. Undervisningen i geografi vil i høj grad anvende forskelligt kortmateriale. Det skal på den enkelte skole overvejes i hvilken grad elektronisk kortmateriale eller plancher kan tilfredsstille behovet. 4. FREMTIDIGE VISIONER FOR UNDERVINSING I DETTE FAG 5. VISIONER FOR TEKNISKE FORHOLD Smartboard Projektor Adgang til vand 6. RUMDATA Fælles depot med de naturvidenskabelige fag. 7. OVERFLADER / MATERIALER 8. TEKNIK - netopkobling 9. INVENTAR - gardiner (mørklægning) - evt. kortskinner 10. MYNDIGHEDSKRAV SIKKERHEDSKRAV 11. ANDRE SÆRLIGE FORHOLD 18
Det naturvidenskabelige eksperimenterende område Biologi Området omfatter fysik/ kemi, natur/teknik, geografi, biologi og hjemkundskab. Området skal indeholde egentlige laboratoriemæssige faciliteter med specialiseret teknisk udstyr samt ret omfattende depotfaciliteter. Yderligere har dele af området visse sikkerhedskrav der ikke må tilsidesættes. Men det behøver ikke at besværliggøre anvendelsen af lokalet for andre klasser til andre formål. Skolen må kunne tilbyde værkstedsområder til de yngre elever og kunne tilbyde assistance ved opbygningen af decentrale permanente eller periodevise værksteder. Området indeholder de mest omkostningstunge og fagspecifikke lokaler, så der er behov for en nydefinering af lokalernes funktion så de får langt mere fleksible udnyttelsesmuligheder, og sådan de kan blive udstyrs- og materialebaser for decentrale naturfaglige aktiviteter. 1. BILLEDE 2. RUMBETEGNELSE / FAGOMRÅDE Biologi hører til det naturfaglige fagområde og omfatter følgende funktioner: Teoriundervisning med mulighed for forskellige organisationsformer, Laboratorieforsøg Udendørsaktiviteter, i væksthuse eller i naturen Depotrum og arealer til forberedelse af det praktiske arbejde 19
Der er ikke krav om at etablere et selvstændigt biologilokale. Mange af aktiviteterne kan henlægges til andre lokaler på skolen. Teori kan gennemføres i basisområder. Hvis der indrettes et biologilokale gælder følgende: Der bør være mulighed for samarbejde mellem de naturvidenskabelige fag, der derfor placeres bedst i naturfaglige værkstedsområder, hvor man kan udnytte fælles faciliteter og indrette stort fælles depotområde med fælles lærerforberedelsespladser fælles arbejdsområder imellem faglokalerne. Biologiundervisningen kan foregå i samme lokaler som fysik/kemi og natur/teknik. Naturfaglig undervisning kræver fleksible, rumlige lokaler, der kan bruges til de mange forskellige aktiviteter, som teoretisk og praktisk undervisning i biologi kræver. Det er derfor vigtigt at lokalet er fleksibelt, rummeligt og med det nødvendige udstyr til praktisk arbejde. Afhængigt af lokalernes indretning og størrelse vil det i nogle tilfælde kunne lade sig gøre at have adskilte teori- og laboratorieafdelinger. I andre er man nødt til at integrere de to funktioner eller ønsker det af andre årsager. Ved indretning af biologi-laboratoriet skal der tages hensyn til, at materialerne er udsat for stort slid ved de mange forskellige aktiviteter, der foregår med vand, jord, planter, dyr, mikroorganismer, ætsende kemikalier, mv. Biologilokalerne bør have let adgang til udendørs arealer og værkstedsområder, hvor aktiviteter og undersøgelser kan foregå Det er et must, at de lokale faglærere inddrages i indretning eller modernisering af biologi-lokalerne, da det er dem, der skal arbejde i lokalet hver dag. Alle risiko- og sikkerhedsbestemmelser skal som en selvfølge være overholdt! Endelig skal lokalet være lyst og venligt og give lyst til, at arbejde med forskellige praktiske og teoretiske aktiviteter. 3. KORT BESKRIVELSE AF RUMMETS FUNKTION I biologi er en stor del af undervisningen baseret på praktisk arbejde og eksperimentelle aktiviteter. Eleverne er derfor omfattet af arbejdsmiljølovens udvidede område. Biologilokalerne rummer bl.a. nedenstående funktioner: Laboratorium til praktiske elevaktiviteter med arbejdspladser med tekniske installationer som vand, el og gas, samt kitler/forklæder og demonstrationsbord. Teoriafdeling, hvor der kan arbejdes med klasseundervisning og gruppearbejde Lokalet skal kunne mørklægges og lyset skal kunne dæmpes Depot- og forberedelsesrum for lærerne PC med netadgang samt smartboard Gode solide borde med vandfaste bordplader af træ Mobilt udsugningsskab samt punktudsug ved arbejdspladserne, hvor de er gasinstallationer. Plads til at stille længerevarende forsøg/opstillinger og evt. udstillinger 4. FREMTIDIGE VISIONER FOR UNDERVISNING I DETTE FAG Da biologi arbejder meget med naturen og udendørs emner bør der være let adgang til 20
udendørs arealer, hvor der kan indrettes udendørs værkstedsområder, forsøgsanlæg, arbejdsgårde, væksthuse, skoledamme o.l. i nær tilknytning til biologilokalet. Fremtidens biologiske aktiviteter bliver stadigt mere laboratorieprægede, ikke mindst mht. bioteknologiske aktiviteter og mikrobiologiske undersøgelser. Derfor bør lokalerne indrettes med gode og rummelige laboratorieforhold, hvor de tekniske installationer er almindeligt tilgængelige ved alle arbejdspladser. Ligeledes bør de elektroniske faciliteter, herunder bærbare computere, netadgang og elektronisk datalogning være let tilgængelige for alle elever i biologilokalet. 5. VISIONER FOR TEKNISKE FORHOLD 6. RUMDATA Adgangsforhold: Direkte adgang til udendørs undervisningsarealer, samt mulighed for at anvende udendørs, naturvidenskabelige værkstedsarealer og faciliteter som væksthuse, arbejdsgårde og forsøgsarealer vil være hensigtsmæssigt. 7. OVERFLADER / MATERIALER 8. TEKNIK De tekniske installationer ved elevarbejdspladserne skal være almindelig stikkontakter, vand inkl. vaske, gas samt punktudsugning. Ved lærerdemonstrationsbord skal der være el, gas, punktudsugning samt vand og vask. Depot sammen med de naturfaglige fag mobilt udsugningsskab, køleskab med frostboks samt kemikalieskabe med lås og sug, hvor der også er plads til affaldsvognen. Der skal også være et særligt, aflåseligt skab til særligt farlige kemikalier. Der skal være plads til opslagstavler med faresymboler samt nem adgang til kitler/forklæder og sikkerhedsbriller(fra fysik). 21
Ventilation: Procesventilation etableres ved demonstrationsborde, ved elevernes pladser med gas til praktiske aktiviteter, samt hvor planter og dyr opbevares. El-installationer: Der stilles særlige krav til el-installationer. Stærkstrømsbekendtgørelsen, 1993 El og sikkerhed i skolen. Elektricitetsrådets regler. Nødstop for EL og gas 9. INVENTAR Borde, vaske, gulv skal kunne tåle jord, vand og ætsende kemikalier Borde: Laboratoriebord og demonstrationsborde skal være med bordpladser i stål. Laboratoriebejdset bøg eller kompaktlaminat er robust og tåler kemikalier og varme. Bordene skal kunne indstilles i højden. Eleverne må ikke stå på skamler m.v., idet risikoen for ulykker i lokalet forøges. Skabe: Udover samlingsskabe i fællesdepotet. Der skal være skabe med glaslåger til den biologiske samling. Opbevaring af dyr og planter: Fisk og vandlevende hvirvelløse dyr kan opbevares i undervisningslaboratoriet i akvarier uden problemer. Terrarier med jordbundsorganismer og planter kan også i kortere perioder opbevares i biologilokalerne. Dyr med pels eller fjer, planter med spore- eller pollenproduktion, samt visse andre organismer kan give årsag til allergi og opbevares i skabe med lås eventuelt i fællesdepot og tilsluttet ventilationsanlægget. Vand og afløb: Der skal være installeret koldt og varmt vand. Reguleringshane skal have svingarm. Vaske skal være store med overløbsrør til forsøg og rengøring af udstyr. Lokalet skal have en nødhåndbruser. Køle-, fryse- og varmeskabe: er velegnede, når der arbejdes med mikroorganismer, enzymer, fødevareanalyser og biogasudvikling. En lang række dyr, planter, vandprøver, planktonprøver, fødevarer, analysesæt og andre materialer bør også opbevares under kølige forhold f.eks. i køleskabe. Døde dyr og præparater, der skal bruges til undervisning, kan ofte fryses ned og anvendes ved senere lejligheder. Thermo- eller klimaskabe: hvor bestemte temperaturer og fugtighedsforhold kan opretholdes er velegnede, når der arbejdes med mikroorganismer og andre organismer, Mikrobølgeovn til laboratoriebrug kan anvendes til tørring, opvarmning af substrater og andre substanser. 10. MYNDIGHEDSKRAV 22
Hjemkundskab Det naturvidenskabelige eksperimenterende område Det naturvidenskabelige eksperimenterende område omfatter fysik/ kemi, natur/teknik, geografi, biologi og hjemkundskab. Området skal indeholde egentlige laboratoriemæssige faciliteter med specialiseret teknisk udstyr samt ret omfattende depotfaciliteter. Yderligere har dele af området visse sikkerhedskrav der ikke må tilsidesættes. Men det behøver ikke at besværliggøre anvendelsen af lokalet for andre klasser til andre formål. Skolen må kunne tilbyde værkstedsområder til de yngre elever og kunne tilbyde assistance ved opbygningen af decentrale permanente eller periodevise værksteder. Området indeholder de mest omkostningstunge og fagspecifikke lokaler, så der er behov for en nydefinering af lokalernes funktion så de får langt mere fleksible udnyttelsesmuligheder, og sådan de kan blive udstyrs- og materialebaser for decentrale naturfaglige aktiviteter. 1. BILLEDE 23
2. RUMBETEGNELSE / FAGOMRÅDE Hjemkundskabslokalet er det lokale (køkken) hvor eleverne bliver undervist i hjemkundskab. I hjemkundskab undervises i temaer som mad, måltider og livskvalitet, fødevarer og håndværk, forbrug, miljø og ressourcer samt hygiejne og sundhed. Der arbejdes med tilberedning af mad, hygiejne, anretning, nydelse og kvalitet. 3. KORT BESKRIVELSE AF RUMMETS FUNKTION - Lokalet er ikke kun et stort køkken, men rummer både et demonstrationsområde, hvor eleverne kan få en kollektiv besked/demonstration og små selvstændige køkkener hvor eleverne kan udføre praksis. De små køkkener rummer også møbler til spisning for eleverne. - Endvidere er der tilhørende forrum, depotrum, vaskerum og lærerrum - Der skal være mindst en it-arbejdsplads - Der skal være mulighed for individuel undervisning og holdundervisning 4. FREMTIDIGE VISIONER FOR UNDERVISNING I DETTE FAG Tværfaglighed: Afhængig af på hvilket klassetrin man underviser i hjemkundskab kan der undervises tværfagligt. Det er oplagt, at kemi/fysik, biologi og hjemkundskab samarbejder fra 7. klasse og frem. I de mindre klasser er natur/teknik en naturlig samarbejdspartner. Sundhedsfag er ligeledes en samarbejdspartner. Fleksibilitet: Hjemkundskab er et fag som også benytter sig af de humanistiske og naturvidenskabelige fags arbejdsmetoder. Det er her man får erfaringer med at læse og måle/veje og eksperimentere, men man får også mulighed for at se hvilke konsekvenser det kan få, hvis man ikke kan læse en opskrift eller ikke kan måle og veje. Stemning /atmosfære: Stemningen omkring faget er god. De fleste elever kan godt lide at blive dygtige til at lave mad, samtidig med at de får en maddannelse finder de også faget meningsfyldt. Der er mange elever som vælger faget som valgfag og går til frivillig afgangsprøve. Lokalet skal fremtræde lyst, rent og velholdt. 24
5. VISIONER FOR TEKNISKE FORHOLD Eksempelvis nye IT- undervisningsmidler, smartboard m.v. Der skal etableres mindst 1 it-arbejdsplads gerne både en til underviser og en til elevbrug. 6. RUMDATA Rumstørrelse: Rumstørrelsen afhænger af, hvor mange elever lokalet skal indrettes til. Hvis man indretter et lokale til 16 elever skal lokalet være på ca. 120 140m 2. Hvis man indretter et lokale til 24 elever skal lokalet være på 160-200m 2. Hvis der skal undervises mere end 16 elever i lokalet skal lokalet kunne opdeles i to selvstændige enheder. Rumhøjde: minimum 3m (bygningsreglementet) Adgangsforhold til det fri: Adgangsforhold (direkte adgang til det fri). Tilknyttede rum: Det er en god idé at have et forrum til hjemkundskabslokalet. I forrummet kan der være depotskabe til særligt udstyr, materialer og lignende., elevgarderobe, håndklæder, håndvask m.v. Vaskerum med mulighed for opbevaring af rent linned ca.4-5m 2. (en vaskesøjle, 1 højt linnedskab,) Depotrum til madvarer og sæsonbestemt udstyr m.m. ca. 6m 2. Den IT-arbejdsplads som skal bruges i forbindelse med et smartboard og placeres derfor afhængig af smartboardets placering. Der skal være et højt bogskab til opbevaring af undervisningsmateriale bøger, pjecer, arbejdsmapper m.v. Lærerarbejdsplads: Der skal være en lærerarbejdsstol og bord, et aflåseligt skab med skuffer. 25
7. OVERFLADER / MATERIALER Gulve: Gulvet i hjemkundskabslokalet kan let blive glat på grund af splid af vand eller fedt. Gulvet bør være i linoleum eller vinyl med en skridsikker overflade evt. gulvafløb. Vægge: Vægge bør være malede med en glans der kan tåle jævnlig afvaskning. Vægpartier ved vaske og kogeplader/ gasblus skal beklædes med fliser, stinkplader eller lign. Lofter: Lofter bør være støjdæmpende Andet: Køkkenbordene bør have en lyddæmpet stålbordplade. Der bør anvendes materialer der kan medvirke til at give en bedre akustik. 8. TEKNIK IT: Der skal være mulighed for at tilslutte PC til internettet, gerne som flere stationære arbejdspladser. El: Der skal til alle køkkengrupperne være flere strømudtag til maskiner m.m. - Der bør være strømudtag til ovne, mikroovne og kogeplader evt. induktion. - Strømudtag til køkkengrupperne i sarg eller i panelkasse. - Der skal være strømudtag til demonstrationsbord enten i sarg eller i demonstrationsbord - Der skal være strømudtag til køleskabe og frysere, der ikke afbrydes når nøgleafbryderen aktiveres. - Der skal være strømudtag til opvaskemaskiner, der ikke afbrydes når nøgleafbryderen aktiveres. - Der skal være strømudtag til vaskemaskine og tørretumbler, der ikke afbrydes når nøgleafbryderen aktiveres. Belysning: Dagslys er vigtigt, men kvaliteten af den kunstige belysning i hjemkundskabslokalet er af stor betydning. Dårlig farvegengivelse kan eksempelvis ødelæggende fagets æstetiske dimension. - Kravet til lysstofrør er en r- værdi over 90. Lysstyrke i rummet målt på borde skal være 200 lux og på tavle 500 lux. - Udover belysning i loftet skal der være god belysning i emhætter og belysning under overskabe. Akustik: Lyddæmpning i lofter og evt. på vægge. Ventilation: Køkkenets ventilationssystem skal løse to behov, dels rumventilation dels udsugning over komfurer. Luften må ikke recirkuleres eller komme i forbindelse med skolens øvrige ventilationssystemer. Systemet skal være effektivt, støjsvagt og nemt at renholde med fedtfilter der kan vaskes m.v. VVS: - Det varme brugsvand bør være mindst 60 grader. - I forbindelse med grovkøkkenafsnittet skal der være udslagsvask med bruser og gulvaftapningshane. - Hver køkkengruppe skal have 2 køkkenvaske med koldt og varmt vand. - Der skal være installationer til opvaskemaskiner - Der skal være installationer til vaskemaskine Der skal være en separat håndvask med blandingsbatteri. 26
9. INVENTAR Indretning: I madlavningszonen er faste køkkenborde med underskabe, dobbeltvaske. Kogezone, ovn, ophængte mikrobølgeovne, redskaber, underskabe med kurve på glidere. Borde af forskellig højde eller udtrækssokler i for eksempel en gruppe. Af sikkerhedsmæssige årsager må overskabe kun bruges på ydervægge. Lærer skal have overblik over hele lokalet og der skal være fri passage mellem de forskellige køkkenafsnit. Den teoretiske del af undervisningen vil som regel forgå ved løse borde, som også kan fungerer som spiseborde. Tavle og demonstrationsplads skal kunne ses af alle elever. Fast inventar - Tavler, opslagstavler, ur. - Skabe med glaslåger til service, redskaber - Aflåselige skabe til maskiner, kolonialvarer, konserves - 2 køleskabe, gerne i 1/1 GN størrelse med ventilation. - Fryser - Vaskemaskine - Tørretumbler - Opvaskemaskine - (ingen åbne hylder) For hver gruppe: - Stålkøkkenbord med dobbeltvaske og frasætningsplads med underskabe og skuffe + ½m fri stålkøkkenbord pr. elev. Underskab monteres med jernriste til opbevaring af gryder, pander m.v. - 1 indbygningsovn i bordhøjde - 4 Kogeplader/gasblus evt. som dropinette med god plads imellem - løst inventar - 1 bord med 3cm tyk bøgetræs plade monteret med bremsehjul, 5 stole/taburetter Yderligere: - 2 IT-arbejdspladser, - bord til demonstration (1mx3m), med 3 cm tyk bøgetræsplade monteret med bremsehjul - 1 lærerstol - 1 lærerbord m. aflåseligt skuffesystem - gardiner (mørklægning) 27
10. MYNDIGHEDSKRAV SIKKERHEDSKRAV - Separat håndvask - Lokalet skal være forsynet med udsugning og friskluftindblæsning. - Der skal være 2 flugtveje, hvis flugtvejen er gennem et andet lokale skal der være vindue ind til dette. - Hjemkundskabslokalet skal være udstyret med brandtæppe, brandslukker og forbindingskasse. - Gerne mulighed for at tilkalde hjælp hvis det er nødvendigt. - Hvis det ikke forefindes andetsteds evt. en nødbruser til brug ved skoldningsulykker, husk gulvafløb. - Alle el og gas installationer i hjemkundskabslokalet bør kun kunne benyttes når de aktiveres gennem en nøgleafbryder med nødstop.(se beskrevne undtagelser) - Der bør være solafskærmning, solreflekser i stålborde blænder og giver fare for arbejdsulykker. - Lokale bør indrettes så underviseren altid har mulighed for at følge med i alle arbejdsprocesser 11. ANDRE SÆRLIGE FORHOLD Hygiejne: Hjemkundskabslokalet er ikke omfattet af tilsyn fra Fødevareregionen. Det betyder at skolens ledelse har ansvaret for at alle aktiviteter i lokalet forgår under en tilstrækkelig hygiejnestandard. Indretning bør derfor være udført særdeles rengøringsvenligt så hygiejnestandarden kan overholdes. Hvis lokalet skal udlånes til andre brugere end skolens egne skal der være plads til ekstra køleskabe/frysere samt depotskabe. Det kan være nødvendigt at indrette køkkenet med hæve/sænke funktioner, hvis aldersspredningen på brugergruppen er meget forskellig. 28
Det praktiske æstetiske område Håndarbejde Området omfatter fagene billedkunst, håndarbejde og sløjd I billedkunst og i håndarbejde skal der arbejdes med formater og materialer der kræver plads og renhed, men lokalerne skal kunne tåle en vis tilsmudsning med både våde og tørre emner. I sløjd stilles der krav om arbejde med såvel teknikker, værktøj og materialer som arbejdsform og problemløsning. Dette stiller bygningsmæssige krav til depoter, maskinrum og en række specialarbejdspladser der kræver overvejelser om støj, udsugning, brandsikkerhed m.v. I stedet for at tale om egentlige faglokaler bør man tale om det praktisk/æstetiske område. I folkeskoleloven stilles der i bemærkningerne krav om at det praktisk/musiske skal indgå som en dimension i alle skolens fag. Da den praktisk/musiske dimension henter sine erkendelsesformer fra bl.a. billedkunst, håndarbejde og sløjd, vil det medføre at mange flere end lige netop faglærerne fra disse fag vil benytte dette område. 1. BILLEDE 29
2. RUMBETEGNELSE / FAGOMRÅDE Håndarbejde / praktisk-musisk værksted Håndarbejde er et fag, der lægger vægt på elevernes skabende håndværksmæssige arbejde. Faget giver mulighed for fordybelse og mulighed for at skabe produkter med æstetisk og funktionel værdi. Faget og undervisningslokalet skal understøtte arbejdsglæde ved det skabende arbejde. Undervisningen vil ligge inden for kategorierne beklædning og brugs-tekstiler, billeder og skulpturer samt rum og scenografi. I undervisningen forudsættes materialer, redskaber og produkter af god kvalitet. Gode materialer og redskaber er forudsætning for det gode arbejde og glæden ved det færdige produkt. 3. KORT BESKRIVELSE AF RUMMETS FUNKTION Håndarbejdslokalet bruges til undervisning i håndarbejde, både for hele klasser og for tilvalgshold. Håndarbejdslokalet bruges også ofte til aftenundervisning for andre brugere end skolens elever. Faglokalet bliver ofte brugt som en slags værksted med mange undervisningsaktiviteter - eksempelvis emneuger eller projekter på tværs af fag. 4. FREMTIDIGE VISIONER FOR DETTE RUM Håndarbejde og sløjd slås sammen til faget håndværk og design anbefaling vedr. styrkelse af de praktisk/musiske fag fra rådgivningsgruppe under undervisningsministeriet (UVM 21-06-07) Nyindretning af håndarbejdslokaler i traditionel forstand vil derfor ikke længere være aktuelt. Ved nyindretning af håndarbejdslokaler bør skoleleder, kommune og eventuelt Undervisningsministeriet inddrages. 5. VISIONER FOR TEKNISKE FORHOLD 6. RUMDATA Lokalet skal være stort og rent gerne med inspirerende udstillinger. Snavsede aktiviteter bør samles nær vand og afløb. Rummet skal have vinduer, så man kan se ud. Der skal være mulighed for mørklægning. Lokalet skal have rigeligt med skabe som er indrettet specielt til faget med udtræksplader til materiale og andet værktøj. Skabe kan alternativt placeres i depotrum integreret i lokalet. Hvis andre end skolens elever bruger lokalet skal disse have egne aflåste skabe, skabe til elevarbejde. Rummet bør have fast monterede opslagstavler til udstillingsbrug. Tavlerne må ikke samle støv og skal være af ikke brandbart materiale. Lys: Rummet skal have et godt dagslys og vinduer skal have solafskærmning. Der stilles særlige krav til belysningen en lysstyrke på 500 lux ved borde og tavler, der bør endvidere 30
suppleres med arbejdspladsbelysning. Ved lærerarbejdspladsen skal der være en luplampe. 7. OVERFLADER / MATERIALER 8. TEKNIK Alle elektriske og tekniske installationer skal holdes i orden. 9. INVENTAR Symaskinearbejdspladser: Der regnes med 2 elever pr. symaskine, dog helst 1 maskine pr. elev. Strygebræt med punktsug Stort spejl Omklædningsrum evt. ved opsætning af prøverumsgardin Hæve/sænke klippeborde- gerne flere borde som også kan stilles i en gruppe af borde. Specialskabe se side 6 rumdata Opslagstavler Højdeindstillige stole eller taburetter Håndvask Evt. mulighed for tilslutning af kogeplade 10. MYNDIGHEDSKRAV SIKKERHEDSKRAV 31
Det praktiske æstetiske område Sløjd Området omfatter fagene billedkunst, håndarbejde og sløjd I billedkunst og i håndarbejde skal der arbejdes med formater og materialer der kræver plads og renhed, men lokalerne skal kunne tåle en vis tilsmudsning med både våde og tørre emner. I sløjd stilles der krav om arbejde med såvel teknikker, værktøj og materialer som arbejdsform og problemløsning. Dette stiller bygningsmæssige krav til depoter, maskinrum og en række specialarbejdspladser der kræver overvejelser om støj, udsugning, brandsikkerhed m.v. I stedet for at tale om egentlige faglokaler bør man tale om det praktisk/æstetiske område. I folkeskoleloven stilles der i bemærkningerne krav om at det praktisk/musiske skal indgå som en dimension i alle skolens fag. Da den praktisk/musiske dimension henter sine erkendelsesformer fra bl.a. billedkunst, håndarbejde og sløjd, vil det medføre at mange flere end lige netop faglærerne fra disse fag vil benytte dette område. 1. BILLEDE 32
2. RUMBETEGNELSE / FAGOMRÅDE Værkstedet er ikke mere kun sløjdlærerens. Det er hele skolens værksted og må som sådan hedde andet end sløjdværksted. Materielt design, ligger i kategori med de andre manuelt/produktive og kreativt/musiske fagområder som håndarbejde, billedkunst og musik. Området for materielt design, dækker de fag-faglige dele inden for sløjdfaget der særligt vil kunne tilgodese disse funktioner. 3. KORT BESKRIVELSE AF RUMMETS FUNKTION Hovedvægten i undervisningen lægges på den skabende og håndværksmæssige fremstilling. Derfor skal rummet kunne rumme disse skabende processer. - Det fleksible rum, rummer aktiviteter, hvor der bygges drager, laves smykker, smedes og loddes, arbejdes i læder, snittes og hugges i friskt træ, saves, høvles og slibes, arbejdes med skrot og metaller, bukkes og flettes tråd, arbejdes med pileflet, males, lakeres, olieres m.m. samtidig med skabende processer der tager udgangspunkt i oplevelser og forundringer. - Der er flere rum i rummet eller rum i tilknytning til hovedlokalet. Funktionerne i rummet og de tilstødende lokaler er mangfoldige og meget varierede. Der kræves derfor en meget stor fleksibilitet i rummets kerne. 4. FREMTIDIGE VISIONER FOR UNDERVISNING I DETTE FAG Sløjd er et fag, der let kan indgå i tværfaglige forløb. Det kan være forløb i dagligdagen eller i emneuger og tværfaglige projekter. Sløjd kan byde ind med det sanselige, det skabende, innovative arbejde i mange af folkeskolens fag. Fagets kerne er at give bidrag til den alsidige udvikling gennem praktisk arbejde Organiseringen af værktøj skal ske, så det er nemt at finde frem og lægge på plads igen, selv for uerfarne lærere og elever Det skal placeres samlet i overskuelige grupperinger med plads til supplementer. 33