Hospitalsenheden Vest 17. juni 2016 /KITAND Referat til møde i Kvalitetsrådet HEV 9. juni 2016 kl. 14:00 i Sal 2, RHL Kvalitetsrådet HEV 9. juni 2016
Indholdsfortegnelse Pkt. Tekst Side 1 Godkendelse af dagsorden, punkter til evt. 1 2 Tema for dagens møde DDKM/det nye nationale kvalitetsprogram. Akkreditering hvad er der i det for patienten? 1 3 Forstærket indsats overfor storrygere i Vestklyngen 3 4 Håndtering af patienter og pårørende efter UTH 4 5 Infektionsregistrering 5 6 Inferktionsregistrering fremadrettet 6 7 Opfølgning på LUP 7 8 Ernæring og tryksår 8 9 Til orientering fra brugerrådsmødet den 1. juni 8 10 Evt. 9 11 HL's nyhedsbrev 9 12 Evaluering af mødet 10 13 Næste kvalitetsrådsmøde 10 Kvalitetsrådet HEV 9. juni 2016
1 1-36-100-9-16 1. Godkendelse af dagsorden, punkter til evt. Sagsfremstilling Godkendelse af dagsorden, punkter til evt. Sagsbehandler kvalitetskonsulent Dorthe Hansen. Beslutning Intet til referatet. 1-36-100-9-16 2. Tema for dagens møde DDKM/det nye nationale kvalitetsprogram. Akkreditering hvad er der i det for patienten? Det indstilles, at, oplæggene drøftes med henblik på at blive klogere på HEV's beslutninger i forhold til kvalitetsfokus, -forbedring og monitorering. Sagsfremstilling Anne Mette Falstie-Jensen fortæller om sit PhD-studie, der har titlen: "Hospital accreditation what's in it for the patients?", herunder hvad det kan være vigtigt at holde fast i. Ida Gøtke vil fortælle om regionens tanker i forhold til den nye kvalitetsdagsorden. Sagsbehandler: sygeplejefaglig direktør Ida Gøtke Beslutning Anne Mette Falstie-Jensen fortæller om sit Phd-studie og resultater fra dette. Kvalitetsrådet HEV 9. juni 2016
2 PPP vedlægges: PhD_studie_Kvalitetsrådsmøde HEV_9jun2016 Oplægget efterlader spørgsmål om, hvad er det, der virker? Det kunne være interessant at vide, om der er centrale akkrediteringsstandarder, vi skal holde fast i. Anne Mette fortæller, at det var tanken, at man skulle akkreditere patientforløb, når både praksis og kommuner var akkrediteret. Det bliver ikke aktuelt, idet hospitalerne udfaser DDKM-akkrediteringen. Ida Gøtke fremlægger Ole Thomsens slides. PPP vedlægges: Oplæg Ole Thomsen - På patientens præmisser I det videre udviklingsarbejde skal vi have fokus på at fasholde den gode opgavefordeling mellem de 3 parter (hospital, kommune, egen læge). Birgitte Ostersen beretter, at regionen har besluttet ikke at lægge flere indikatorer til de nationale. Det er sandsynligt, at der vil være lokale hospitals mål f.eks. i forhold til FMK og ambulante epikriser. Ida Gøtke rejser spørgsmålet: hvordan skal vi monitorere på de områder, hvor der er lovgivet. Hvor ofte skal vi monitorere for at se om vi er på ret vej? Det tilkendegives, at vi skal stoppe med målinger på områder, hvor vi har nået den ønskede kvalitet. Fra diagnostiske afdelinger tilkendegives, at der bliver sat fokus på de tværgående patientforløb, så det er alles bidrag til den gode kvalitet, der kommer i spil. Kvalitetsudvalgene opfordres til at tydeliggøre, hvor vi er i mål med den faglige kvalitet. Der er enighed om, at vi forsat skal arbejde med erkendte kvalitetsbrist udover de 22 nationale indikatorer. Birgitte Ostersen opfordrer afdelingerne til at nedskrive, hvad vi kan stoppe med send gerne ideer til Birgitte. Fremtidige indsatsområder og metoder vil blive dagsordensat på et kommende kvalitetsrådsmøde. Næste kvalitetsrådsmøde skal handle om, hvad skal vi gøre fremad er der særlige delmål indenfor de enkelte nationale mål, vi vil sætte fokus på? Bilag Bilag Oplæg Ole Thomsen - På patientens præmisser Bilag PhD_studie_Kvalitetsrådsmøde HEV_9jun2016 1-36-100-9-16 3. Forstærket indsats overfor storrygere i Vestklyngen Kvalitetsrådet HEV 9. juni 2016
3 Det indstilles, at planen for udrulning af systematisk henvisning til rygestop drøftes og kvalificeres. Sagsfremstilling I Vestklyngen er der igangsat et 3-årigt tværsektorielt projekt, Forstærket indsats overfor storrygere i Vestklyngen (2015 2017), støttet af Sundheds- og Ældreministeriet med 6 mio. kr. Projektet har til opgave at implementere systematisk elektronisk henvisning fra hospital og praktiserende læge til gratis rygestoprådgivning i kommunen. Desuden er der i projektperioden tilbud om gratis rygestopmedicin i kombination med rådgivning til storrygere (15+ cigaretter dagligt). Ifølge Sundhedsaftalen 2015 2018 skal der ske en systematisk indsats for at mindske tobaksforbruget: Hospitalets opgave er at tilbyde alle rygere henvisning til kommunale rygestoptilbud, og kommunens opgave er at sikre målrettede tilbud. Lungemedicinsk Afsnit og Ortopædkirurgisk Ambulatorium har i samarbejde med HEVstaben og kommunerne med gode resultater pilottestet elektronisk henvisning og en enkel og veldokumenteret henvisningsmetode, der hedder Very Brief Advice (VBA). Ved møde d. 8. marts 2016 i Implementeringsgruppen for Forebyggelse og Patientforløb er det besluttet at udrulle indsatsen i alle relevante kliniske afdelinger i Hospitalsenheden Vest efter sommerferien 2016. Ved mødet præsenteres indsatsen og planen for udrulning. Sagsbehandlere: projektleder Lene Stokholm og kvalitetskonsulent Gunna Andersen Beslutning Lene Stokholm fortæller om projektet, der er blevet pilot-afprøvet i ortopædkirurgisk afd og lungemedicinsk afsnit, og herfra er der gode erfaringer med henvisningsmetoden, som er enkel og hurtig. I forhold til børneafdeling skal der undersøges, hvordan henvisninger på forældre kan sendes til kommunerne. Der forespørges om kommunerne véd, at der er særlige hensyn ift gravide, hvilket Lene bekræfter, at de er bekendt med. Det præciseres, at det er alle kommuner i regionen, der kan sendes henvisning til../. Der er brug for tovholdere i alle afdelinger send navn til Lene Stokholm lsj@struer.dk, /Gunna Andersen gunna.estrid.andersen@vest.rm.dk senest 1. august. Lene vil gerne vide hvilke data afd vil have der er stemning for at gøre det så simpelt som muligt, hvorfor det fastlægges, at de får data på det, der kan leveres på uden ekstra registreringer. PPP vedlægges: Rygerprojekt_ Vestklyngen_HEV Kvalitetsrådsmøde 090616 Kvalitetsrådet HEV 9. juni 2016
4 Bilag Bilag Rygerprojekt_ Vestklyngen_HEV Kvalitetsrådsmøde 090616 1-36-100-9-16 4. Håndtering af patienter og pårørende efter UTH Det indstilles, at, Kvalitetsrådet drøfter udkast til reviderede retningslinje (Håndtering af patienter og pårørende efter UTH ) og beslutter sig for den endelig udgave, som implementeres i afdelingerne. Sagsfremstilling Brugerrådet har arbejdet med patientsikkerhedsområdet ved flere møder. Det har betydet, at flere initiativer er sat i gang. Både patienter, pårørende og personalet i brugerrådet har drøftet, at vi bør forbedre og ensrette måden, vi reagerer overfor patienter og pårørende, der har indrapporteret en utilsigtet hændelse. Idéer til forbedringer er indskrevet i nuværende retningslinje, som er vedlagt til drøftelse og beslutning. Sagsbehandler: kvalitetschef Birgitte Ostersen Beslutning Eventuelle kommentarer sendes til BO inden for en uge. Bilag Udkast rev. retningslinje håndtering pt-pårørende efter UTH 1-36-100-9-16 5. Infektionsregistrering Kvalitetsrådet HEV 9. juni 2016
5 Hygiejnekomiteen indstilles, at : afdelingerne tager egne data til efterretning, samt der sættes fokus på brugen af KAD, herunder hvorvidt der er relevant indikation, om denne er dokumenteret samt hvorvidt der er plan for seponering af kateteret. Sagsfremstilling Foråret infektionsregistrering inkluderede 330 patienter i 19 syvdøgnsafsnit (2 sengeafsnit har ikke deltaget). Infektionsregistrering: Der blev registreret 77 infektioner, heraf 22 hospitalserhvervede svarende til en infektionsrate på 6,7 % hospitalserhvervede infektioner. De hospitalserhvervede infektioner fordeler sig således: 2,1 % urinvejsinfektioner 2,4 % nedre luftvejsinfektioner 1,5 % postoperative sårinfektioner 0,6 % bakteriæmier/sepsis. Det er 5. registrering i træk, hvor infektionsraten ligger under de 8 %, som er beskrevet som mål i hospitalets kvalitetsovervågning. Gennemsnittet af infektionsraten for hospitalserhvervede infektioner registreret i HEV siden 2008 er 7,4 %. Kateter à demeure (KAD) er en risikofaktor for infektion. Antallet af patienter med KAD ligger fortsat over 20 % af alle indlagte. Der ses - trods fokus på området - ikke noget fald i forbruget. Der registreres ved gennemgangen i de enkelte afdelinger flere patienter, hvor seponering af KAD kunne være fundet sted eller hvor indikation for anlæggelsen ikke er dokumenteret. Sagsbehandlere: hygiejnesygeplejerskerne Hanne Hvingelby og Anette Jensen. Beslutning Anbefaling for indsats: Dokumentér altid indikation for KAD og plan/seponering for KAD. Resultaterne og eventuel opfølgning fra infektionsregistrering incl. risikofaktorer for infektion, som KAD, skal drøftes i egen afdeling. 1-36-100-9-16 6. Inferktionsregistrering fremadrettet Kvalitetsrådet HEV 9. juni 2016
6 Det indstilles, at, Kvalitetsrådet beslutter som foreslået under sagsfremstilling. Sagsfremstilling HAIBA, hospital acquired infections databasen, er et automatisk værktøj til national incidensovervågning af fire af de mest almindelige sygehuserhvervede infektioner. Databasen skal afløse prævalensundersøgelserne. Databasen viser forekomsten af bakteriæmier, Clostridium difficile samt urinvejsinfektioner. Det forventes, at der indenfor kort tid også vil indgå data for postoperative infektioner. Baggrunden for og formålet med HAIBA er, at bidrage til overvågningen af sygehuserhvervede infektioner herunder at følge tendenser, identificere behov for yderligere indsatser, vurdere effekt af interventioner, sikre kvalitet og patientsikkerhed samt at opdage udbrud. Data kan ses for landet, for region, sygehus eller afdeling. Der har overfor Centrale Enhed for Infektionshygiejne, SSI været rejst ønske om, at data fra HAIBA kan leveres med CPR numre. Dette er dog for indeværende ikke muligt. Det er ikke muligt at gå på afsnitsniveau. Der arbejdes sideløbende med, at BI portalen kan komme til at levere data på hospitalserhvervede infektioner, herunder også på afsnits niveau, hvilket muligvis bliver tilgængeligt i løbet af indeværende år. Hygiejnekomiteen indstiller som forslag, at der fremover tilbydes en infektionshygiejnisk gennemgang to gange årligt med udgangspunkt i en kombination af BI portal (når denne er klar), HAI-BA samt manuel registrering. Formålet er at: gennemgå og registrere risikofaktorer. gennemgå data fra HAIBA. registrere hospitalserhvervede luftvejsinfektioner. Forslag til deltagere i den infektionshygiejniske gennemgang: hygiejnenøgleperson, funktionsleder, specialelæge, hygiejnesygeplejerske samt ved antibiotikagennemgang desuden mikrobiolog. Sagsbehandlere: hygiejnesygeplejerskerne Hanne Hvingelby og Anette Jensen. Beslutning HAIBA har en svaghed, da man ikke kan trække data på afsnits- og cpr-nummer niveau. K&U arbejder på, at BI-potalen kommer til at kunne trække data på afsnits- og cprnummerniveau. Ida Gøtke påpeger, at der vil blive brug for kombinerede data fra BI-portalen, HAIBA, EPJ og medicinforbrug på udvalgte patienter. Hvis afdelingen vil have mikrobiolog med til infektionshygiejnisk gennemgang, vil det være muligt. Der er enighed om, at det er en god ide. Kvalitetsrådet HEV 9. juni 2016
7 Bilag Infektionsregistrering Forår 2016 HEV 1-36-100-9-16 7. Opfølgning på LUP Det indstilles, at, afdelinger med forbedringspotentiale lader sig inspirere af afdelinger med gode resultater. Sagsfremstilling K&U har set nærmere på LUP ift. orientering af patienter om årsag til ventetid. For både LUP Ambulant og Planlagt indlagt spørges patienterne til Var der ventetid Blev du orienteret om årsagen til ventetid Som det fremgår af vedlagte, er HEV under landsresultatet ift. at informere om årsagen til ventetid, men der er store variationer mellem afdelinger/afsnit i resultatet, især på det ambulante område. Sagsbehandler: kvalitetschef Birgitte Ostersen. Beslutning Der ses store variationer mellem afdelinger og afsnit. Der er enighed om, at der følges op lokalt Bilag LUP - Ventetid - planlagt indlagt LUP - Ventetid - ambulant 1-36-100-9-16 Kvalitetsrådet HEV 9. juni 2016
8 8. Ernæring og tryksår Det indstilles, at, orienteringen tages til efterretning. Sagsfremstilling Som opfølgning på drøftelse på Afdelingsledelsesmøde tages initiativ til at sætte fokus på optimal ernæring af indlagte patienter. Kvalitet og Udvikling inviterer klinisk personale til møde, hvor det skal drøftes hvilke barrierer, der er for både at sikre optimal ernæring og sikre dokumentation af dette. Der planlægges med en efterfølgende tilsvarende indsats ift. tryksår. Sagsbehandler: kvalitetschef Birgitte Ostersen. Beslutning Initiativet er opstået på et afdelingsledelsesmøde, hvor en patient undrede sig over, at han kunne tabe sig så meget og selv skulle være aktiv for ikke at få tryksår. Det oplyses, at der findes kostnøglepersoner i afdelingerne. Der gøres opmærksom på, at der er forskel på om patienten kan spise/komme ud af sengen, og at de gør det. Der skal måske ses på, om screeningsredskabet har den rigtige udformning. Afdelinger får henvendelse om at udpege personer til mødet udpeg evt kostnøgleperson og udpeg gerne læge. 1-36-100-9-16 9. Til orientering fra brugerrådsmødet den 1. juni Det indstilles, at, orienteringen tages til efterretning. Sagsfremstilling Kvalitetsrådet HEV 9. juni 2016
9 Det blev besluttet, at brugerrådet i HEV skal knytte mere an til de lokale brugerråd/ekspertpaneler/fokusgrupper mm. mhp at sikre, at temaer løftes op, så beslutninger tages for hele organisationen. Der vil også være mulighed for videndeling og sparring imellem lokale råd og HEV s råd. Aktuelle afdelinger vil løbende blive kontaktet mhp at få repræsentanter til deltagelse i brugerrådsmøder. Sagsbehandler: sygeplejefaglig direktør Ida Gøtke. Beslutning Brugerrådets repræsentanter vil gerne knyttes til lokale udvalg. De tænker, at hvis de knyttes til et lokalt brugerråd kan de opleve forandringerne. 1-36-100-9-16 10. Evt. Sagsfremstilling Pkt. til evt. Sagsbehandler: kvalitetskonsulent Dorthe Hansen. Beslutning Intet. 1-36-100-9-16 11. HL's nyhedsbrev Sagsfremstilling Til HL's nyhedsbrev. Sagsbehandler: kvalitetskonsulent Dorthe Hansen. Kvalitetsrådet HEV 9. juni 2016
10 Beslutning Ryger-tovholdere. Fremtidig infektionsregistrering Ernærings-workshop vedr ernæring. 1-36-100-9-16 12. Evaluering af mødet Sagsfremstilling Evaluering af mødet. Sagsbehandler: kvalitetskonsulent Dorthe Hansen. Beslutning Punktet ikke drøftet. 1-36-100-9-16 13. Næste kvalitetsrådsmøde Sagsfremstilling Næste kvalitetsrådsmøde: den 14. september 2016 kl. 13.00 14.00. Mødet foregår som 1. time af afdelingsledelsesmøde. Sagsbehandler: kvalitetskonsulent Dorthe Hansen. Beslutning 14.? september 2016 kl. 13.00 14.00. Mødet foregår som 1. time af afdelingsledelsesmøde. Kvalitetsrådet HEV 9. juni 2016
Kvalitetsrådet HEV 9. juni 2016 11
Et sundhedsvæsen på patientens præmisser www.regionmidtjylland.dk
Hvad er det vi vil? (Tror vi!) Sundhedsindsatserne skal være på patientens præmisser Involveringen skal tilpasses den enkelte patient og dennes situation Vi skal sikre klinisk mening og enkelhed i såvel mål som indikatorer => klinikerinvolvering! Vi skal holde fast i, at mængde ikke nødvendigvis er kvalitet Mere er ikke nødvendigvis bedre, og mere behandling er ikke en kvalitet i sig selv 2 www.regionmidtjylland.dk
Kvalitet, aktivitet og økonomi skal sammentænkes Ny dagsorden Færre nationale mål Lærings- og kvalitetsteams Nationalt ledelsesprogram Data, data, data Behov for klinisk ejerskab i forbedringsarbejdet -> involvering Ændret aktivitetsstyring med inspiration fra projekt Ny styring i et patientperspektiv
Nationale mål for sundhedsvæsenet ( og 22 indikatorer) 4 www.regionmidtjylland.dk
Nationale mål for sundhedsvæsenet ( og 22 indikatorer) 5 www.regionmidtjylland.dk
6 www.regionmidtjylland.dk
Forudsætninger i målarbejdet Enkelhed og fokus Antallet af registreringer må ikke stige Kan vi begrænse eller effektivisere dokumentationen? Brug af eksisterende data Opmærksomhed på, hvor ofte data opdateres Relevante fagfolk og faggrupper skal være med 7 www.regionmidtjylland.dk
Hvordan kan vi arbejde med målene i Region Midtjylland? Nogle mål arbejdes der allerede med (Indikator: kræftpakkeforløb gennemført inden for tiden) er komplekse og svære at nedbryde til konkrete indsatser (Indikator: 5-års overlevelse efter kræft) er under udvikling, så der kan måles på det, da vi mangler en metode eller data (Indikator: Belægning)
Mål: Hurtig udredning og behandling Indikator: Kræftpakkeforløb gennemført inden for tiden Målopfyldelse i kræftpakker har været et mål i budgettet -> vi har flere års erfaring med at måle og følge op. Vi ved hvad vi skal, men det er ikke let. Kapacitetsforøgelser => penge Ændret opgavefordeling mellem hospitaler Dataunderstøttelse til overholdelse af forløbstiden (sikrer fx at patienterne bookes til tiden) Indførsel af forløbskoordinatorer Periodevis nedprioritering af godartede sygdomme og kontroller
Mål: Forbedret overlevelse og patientsikkerhed Indikator: 5-års overlevelse efter kræft Et vigtigt resultat der siger noget om kvaliteten. Svært at omsætte til konkrete indsatser: Tidlig opsporing? Udredning/behandling? Bedre opfølgning?..? Effekten af det vi ændrer i dag kan først ses om 5 år Hvor er der mest behov?
Mål: Behandling af høj kvalitet Indikator: Opfyldelse af kvalitetsmål i de kliniske kvalitetsdatabaser Afrapporteres foreløbigt som ét tal ( kongeindikator ) som måles på tværs af mere end 60 databaser. Tallet i sig selv er svært at fortolke, men der kan arbejdes klinisk meningsfuldt med indikatorerne i de enkelte databaser. Indikatorer fra databaserne vedr. apopleksi, fødsler, lungekræft, akut kirurgi og skizofreni har været budgetmål. Akutområdet har for nyligt etableret egen database.
Mål: Bedre sammenhængende patientforløb Indikator: Belægning Den eksisterende metode til at opgøre belægning måler afdelingernes gennemsnitlige anvendelse af sengekapaciteten. I forhandlingerne om de nationale mål er fokus flyttet hen imod, hvor gode vi er til at udnytte sengekapaciteten uden, der ligger patienter på gangene. Nye målemetoder er under udvikling at tælle patienter på gangene vil dog kræve mange ressourcer fra fx sygeplejersker.
Hvor skal vi fokusere indsatsen? Vi skal kende begrænsningens kunst målene kan nemt svulme op til mange flere Nationalt har vi få overordnede mål, men FMK på hospitaler og epikriser er ikke med Vi skal have fokus på Region Midtjyllands målbillede og sætte klinikken fri
De næste skridt Skiftet i dagsordenen kommunikeres ud i organisationen Nationale mål og indikatorer følges af RR og Koncernledelsen Nogle mål og indikatorer kræver yderligere konkretisering Proces med tydelig involvering af driftsniveauet samt de rådgivende udvalg Hospitalsledelserne har ansvaret for at forankre arbejdet lokalt Lokale mål og indsatser formuleres og følges lokalt RR præsenteres for en plan for opfølgningen på mødet i november 14 www.regionmidtjylland.dk
Hospitalsakkreditering - hvilken betydning har det for patienterne? Oplæg ved Kvalitetsrådsmøde HEV, d. 9. juni 2016 ved Anne Mette Falstie-Jensen, Ph.d., cand.scient.san
2 Introduktion Grundfilosofien bag akkreditering er, at sygehusene etablerer en vedvarende kvalitetsudviklingsproces baseret på kendte standarder, der regelmæssigt tilpasses
3 Introduktion Kritikkerne mener Modificeret fra Rosa Sunõl, EMBT 2016
4 Formål med projektet At undersøge sammenhængen mellem opfyldelsen af hospitals akkreditering og patient-relateret outcomes Klinisk proceskvalitet 30-dags dødelighed Indlæggelsestid Akut genindlæggelse
5 Hypoteser Patienter behandlet på sygehuse, der i høj grad levede op til kravene i DDKM havde: - højere opfyldelse af klinisk proceskvalitet - lavere 30-dags dødelighed - kortere indlæggelsestid - færre akutte indlæggelser end patienter behandlet på sygehuse, der i mindre grad levede på til kravene i DDKM
6 1. version af Den Danske Kvalitetsmodel
7 Akkreditering 1. Version af DDKM ~ tilvejebringe en ramme for kvalitetsudvikling - udgangspunkt i forbedringsmodellen PDSA-cirklen Trin 4 ACT Trin 1 - PLAN Trin 3 STUDY Trin 2 - DO
8 Akkreditering Opfyldelse af DDKM = vurderet ved ekstern survey
9 Opfyldelse af DDKM 31 sygehuse modtog ekstern survey 11 fuldt akkrediteret 20 delvis akkrediteret Opfølgningsaktivitet til at forbedre opfyldelsesgraden eller
10 Design Landsdækkende follow-up studier data fra nationale medicinske registre i perioden 15. november 2009 til og med 10. december 2012 Inklusion af patienter: Sygehus X 1. dag for ekstern survey 6 mdr. 6 mdr.
11 Analysestrategi Statistik: Multivariabel logistisk/cox proportional Hazard regression
12 Studie 1 Klinisk proceskvalitet
13 Klinisk proceskvalitet = om en patient har modtaget den anbefalede behandling i overensstemmelse med nationale kliniske retningslinjer 48 procesindikatorer: Indikator Apopleksi 3: = 10 Andelen KOL af patienter, = der 6 efter Diabetes = 12 operationen Hjertesvigt mobiliseres = 7 inden for 24 timer Hoftenære fraktur = 6 Ulcus = 7
14 Klinisk proceskvalitet Enkeltvis = en patients sandsynlighed for at modtage en anbefalet behandling Inkluderet 449.249 procesindikatorer All-or-none = en patients sandsynlighed for at modtage alle anbefalede behandlinger i hele forløbet Inkluderet 68.780 kliniske forløb
15 Klinisk proceskvalitet Resultat af primær analyse Proceskvalitet Opfyldelse af akkreditering Enkeltvis All-or-none 449 249 procesindikatorer 68 780 kliniske forløb % opfyldte (95 % CI) Justeret Odds ratio 1 % opfyldte (95 % CI) Justeret Odds ratio 1 Patienter på delvist akkrediterede sygehuse 88,1 (88,0-88,2) 1,00 62,6 (62,2-63,1) 1,00 Patienter på fuldt akkrediterede sygehuse 89,5 (89,4-89,7) 1,20 (1,01-1,43) 67,2 (66,6-67,8) 1,27 (1,02-1,58) 1 Justeret for sygdomsområde og robust error estimation på hospitalsniveau
16 Klinisk proceskvalitet Resultat af sekundær analyse Proceskvalitet Opfølgningsaktivitet Enkeltvis All-or-none 449 249 procesindikatorer 68 780 kliniske forløb % opfyldte (95 % CI) Justeret Odds ratio 1 % opfyldte (95 % CI) Justeret Odds ratio 1 Patienter på sygehuse med fokuseret genbesøg 88,0 (87,8-88,1) 1,00 62.8 (62.2-63.3) 1,00 Patienter på sygehuse med indsendelse af dok. 88,2 (88,0-88,4) 1,11 (0,84-1,46) 62.5 (61.8-63.1) 1,10 (0,79-1,54) Patienter på sygehuse uden opfølgning 89,5 (89,4-89,7) 1,26 (0,97-1,62) 67.2 (66.6-67.8) 1,33 (1,00-1,76) 1 Justeret for sygdomsområde og robust error estimation på hospitalsniveau
17 Studie 2 30 dags dødelighed
18 30-dags dødelighed Definition: Død af alle årsager indenfor 30 dage efter indlæggelsestidspunktet Studiepopulation: Patienter indlagt med én af de 80 diagnoser, der står for 80 % af dødsfaldene indenfor 30 dage efter indlæggelse Inkluderet 276.980 patienter
19 30-dags dødelighed Resultat af primær analyse 30-dags dødelighed Opfyldelse af akkreditering Antal patienter 30-dags dødelighed % (95 % CI) Odds ratio Ujusteret Justeret 1 Patienter på delvist akkrediterede sygehuse 200.462 4,28 (4,19-4,37) 1,00 1,00 Patienter på fuldt akkrediterede sygehuse 76.518 4,14 (4,00-4,28) 0,97 (0,93-1,01) 0,83 (0,72-0,96) 1 Justeret for alder, køn, komorbiditet, primær diagnose, indlæggelsestype og civilstatus samt anvendt robust error estimation på hospitalsniveau
20 30-dags dødelighed Resultat af sekundær analyse 30-dags dødelighed Opfølgningsaktivitet Antal patienter 30-dags dødelighed % (95 % CI) Odds ratio Ujusteret Justeret 1 Patienter på sygehuse med fokuseret genbesøg 103.677 4,62 (4,45-4,75) 1,00 1,00 Patienter på sygehuse med indsendelse af dok. 96.785 3,92 (3,80-4,05) 0,84 (0,81-0,88) 0,83 (0,68-1,02) Patienter på sygehuse uden opfølgning 76.518 4,14 (4,00-4,28) 0,89 (0,85-0,93) 0,76 (0,65-0,89) 1 Justeret for alder, køn, komorbiditet, primær diagnose, indlæggelsestype og civilstatus samt anvendt robust error estimation på hospitalsniveau
21 Studie 3 Indlæggelsestid
22 Indlæggelsestid Beregning: Antal dage fra indlæggelse til udskrivelse. Studiepopulation: Samme inklusionskriterier som 30-dags dødelighed eksklusiv patienter indlagt på til et 3-ugers rehabiliteringsophold Inkluderet 275.589 patienter
23 Indlæggelsestid Resultat af primær analyse Indlæggelsestid Opfyldelse af akkreditering Antal patienter Gennemsnit i dage (95 % CI) Median i dage (5-95 percentil) Odds ratio Ujusteret Justeret 1 Patienter på delvist akkrediterede sygehuse 200.462 4,54 (4,50-4,57) 2 (0,5-17) 1,00 1,00 Patienter på fuldt akkrediterede sygehuse 75.127 4,51 (4,46-4,57) 2 (0,5-17) 1,00 (0,99-1,01) 1,07 (1,01-1,14) 1 Justeret for alder, køn, komorbiditet, primær diagnose, indlæggelsestype og civilstatus samt anvendt robust error estimation på hospitalsniveau
24 Indlæggelsestid Resultat af sekundær analyse Indlæggelsestid Opfølgningsaktivitet Antal patienter Gennemsnit i dage (95 % CI) Median i dage (5-95 percentil) Odds ratio Ujusteret Justeret 1 Patienter på sygehuse med fokuseret genbesøg 103.677 4,75 (4,70-4,80) 2 (0,5-18) 1,00 1,00 Patienter på sygehuse med indsendelse af dok. 96.785 4,31 (4,26-4,35) 1 (0,5-17) 1,09 (1,08-1,10) 1,12 (1,01-1,24) Patienter på sygehuse uden opfølgning 75.127 4,51 (4,46-4,57) 2 (0,5-17) 1,04 (1,03-1,05) 1,13 (1,04-1,23) 1 Justeret for alder, køn, komorbiditet, primær diagnose, indlæggelsestype og civilstatus samt anvendt robust error estimation på hospitalsniveau
25 Studie 3 Akut genindlæggelse
26 Akut genindlæggelse Definition: Genindlæggelse uanset årsag indenfor 30 dage på et offentligt dansk sygehus Studiepopulation: Samme inklusionskriterier som indlæggelsestid fraset patienter, der er døde under indlæggelsen Inkluderet 266.532 patienter
27 Akut genindlæggelse Resultat af primær analyse Akut genindlæggelse Opfyldelse af akkreditering Antal patienter Akut genindlæggelse (95 % CI) Odds ratio Ujusteret Justeret 1 Patienter på delvist akkrediterede sygehuse 193.790 12,7 (12,6-12,9) 1,00 1,00 Patienter på fuldt akkrediterede sygehuse 72.742 13,7 (13,5-14,0) 1,08 (1,06-1,11) 1,01 (0,92-1,10) 1 Justeret for alder, køn, komorbiditet, primær diagnose, indlæggelsestype og civilstatus samt anvendt robust error estimation på hospitalsniveau
28 Diskussion
29 Styrker Nationale populations baserede studier med komplette patient data Muligt at justere for potentielle confounders Alle sygehuse blev akkrediteret af det samme akkrediteringsprogram indenfor en relativ kort tidsperiode
30 Svagheder Ukendt validitet af akkrediteringsdataene Inklusiv den manglende kendskab til intra- og interreliability mellem surveyors og surveyteams vurderinger Manglende kausalitet Ingen systematisk indsamling af oplysninger om sygehusenes implementering af DDKM
31 Konklusion Indlæggelse på sygehuse, der var fuldt akkrediterede i forhold til 1. version af DDKM var associeret med højere opfyldelse af klinisk proceskvalitet lavere 30-dags dødelighed kortere indlæggelsestid ingen forskel i akut genindlæggelse sammenlignet med indlæggelse på sygehuse, der var delvist akkrediterede
32 Hvad så nu?
33 Hvad så nu? Fremtidig forskning: Er opfyldelse af 2. version af DDKM også associeret med bedre patient-relateret outcome? Omkostning kontra effekt Hvilke elementer i DDKM driver de viste associationer Det er dyrt at levere kvalitet. Det er dyrt at levere dårlig kvalitet Jesper Poulsen, Dagens Medicin, marts 2011 Det nye kvalitetsprogram registerbaseret undersøgelse?
34 Tak for opmærksomheden amfj@clin.au.dk
Henvisning til rygestop Systematisk rygestopindsats i Vestklyngen Almen praksis hospital - kommuner Projektleder Lene Stokholm Jensen Mobil 40 87 91 17 / mail lsj@struer.dk
14.000 dødsfald årligt i DK hvert 4. dødsfald - stort pres på sundhedsvæsenet, årlige netto-omkostninger: 3,4 mia. -70 % af rygerne vil gerne stoppe - vi har effektive og evidensbaserede metoder Organsystem Helbredsrisici ved rygning Næse og mund Mundhulekræft, tungekræft, næsekræft, Tænder: caries, tab af tænder, betændelsestilstande i mundhulen, paradentose Svælg og bihuler Bihulekræft, svælgkræft, strubehovedkræft Luftveje Lungebetændelse, lungekræft, KOL, astma Hjerte-kar Åreforkalkning, angina pectoris, blodprop i hjertet, aortaaneurisme, slagtilfælde, subarachnoidalblødning, perifer okklusiv arteriesygdom, Buergers sygdom Spiserør-mave-tarm Mavesår, spiserørskræft, tyktarmskræft, Crohns sygdom Bugspytkirtel sukkersyge Kræft i bugspytkirtlen, udvikling af insulinresistens og sukkersyge, ved sukkersyge: fremskynder udvikling af hjertekarsygdom, øget risiko for nyreskade, amputation og øget dødelighed Skjoldbruskkirtel Kræft i skjoldbruskkirtlen, struma og øget volumen af skjoldbruskkirtlen, Graves øjensygdom Urinveje Nyrekræft, blærekræft, stress inkontinens Kønsorganer/ forplantning Nedsat østrogenproduktion og tidligere overgangsalder, nedsat spermkvalitet, impotens, nedsat frugtbarhed hos kvinder Lever og galde Leverkræft, galdeblærekræft Bevægeapparat Osteoporose, knoglebrud, discusprolaps og rygsmerter Hud Rynker, nedsat sårheling, afstødning af hudtransplantat, psoriasis (især pustuløs) Øjne Grå stær, aldersrelateret makuladegeneration Immunsystem Nedsat modstandsdygtighed overfor infektioner Hjerne Komplekse interaktioner med skizofreni, højere doser af antipsykotisk medicin, vaskulær demens Graviditet Spontan abort, graviditet udenfor livmoderen, foreliggende moderkage og moderkageløsning, for tidlig fødsel (<2500 g), øget dødelighed under og efter fødsel, specifikke misdannelser (især læbe-gane spalte), vuggedød (passiv rygning) Behandling af tobaksafhængighed Anbefalinger til en styrket klinisk praksis. Sundhedsstyrelsen, 2011
Sundhedsaftalen 2015-2018 Sundhedsaftalen 2015 2018, Region Midtjylland og de 19 midtjyske kommuner
Nationale kvalitetsmål -flere sunde leveår Nationale mål for sundhedsvæsenet, Sundheds- og Ældreministeriet
Systematisk tværsektoriel rygestopindsats Almen praksis, hospital og kommune Kommune Almen praksis, hospital og kommune Systematisk tilbud om henvisning Elektronisk henvisning Telefonisk kontakt til borgeren Afklarende samtale og visitation Rygestopforløb Epikrise Opfølgning og støtte Ved tilbagefald: evt. ny henvisning
Henvis til rygestop på 30 sekunder med VBA-metoden
Juni 2015 d.d. Ca. 100 henviste Virker det? - erfaringer fra Lungemedicinske Afsnit og Ortopædkirurgisk Ambulatorium Foreløbige data fra Rygestopbasen (alle deltagere) 68 % gennemfører forløbet (598 af 873) 69 % røgfri efter forløbets afslutning (269 af 598) 55 % røgfri ½ år efter rygestoppet (115 af 211) Hvad siger klinikerne? Nemt at vi ikke skal tage os af rygning, men bare kan henvise til professionel hjælp i kommunen Enkelt og hurtigt at spørge Nemt og hurtigt at henvise fra MidtEPJ, som vi plejer at arbejde i Vi får gode tilbagemeldinger om rygestopforløbene fra patienterne Hvad siger rygestoprådgiverne i kommunerne? Helt enkelt vi får de oplysninger vi har brug for Markant flere borgere med mange udfordringer i livet En del henviste ikke er ligeså motiverede som dem, der selv henvender sig. Men vi får en første kontakt og næsten altid lov til at kontakte dem på et senere tidspunkt Udfordringer Det man ikke skal gøre Fastholde i travl hverdag!
Ruller ud efter sommerferien 2016 Indenuge 33 2016 Uge 35 2016 Sept dec 2016 Retningslinje i e-dok og standardplan i EPJ 1. E-læringsansvarlige modtager e-læringskurset Henvis til rygestop på 30 sekunder med VBA-metoden i Plan2Learn 2. Dokumentkoordinator modtager retningslinjen Henvisning af patienter til rygestop, HEV i e-dok 3. Standardplanen HEV Rygestop er sat op i EPJ til afdelingerne Implementeringspakke til afdelingerne 1. Implementeringsguide 2. Posters og flyers om kommunernes rygestoptilbud Implementering i afdelingerne 1. Arbejdsgange 2. Motivere og undervise personalet 3. Følge op og fastholde! 4. Kommunikation på hospitalsniveau 2017 Opfølgning
Mål og indikatorer på tværs af sektorer Mål Indikator Succesmål Datakilde Nationalt mål for sundhedsvæsenet 2016 Flere sunde leveår Dagligrygere i befolkningen? Nationale sundhedsprofil 2017 Politisk sundhedsaftale mellem Region Midt og de 19 midtjyske kommuner Mindske social ulighed i sundhed færre der ryger Andelen af storrygere (dagligrygere) med en korterevarende uddannelse 20 % (2013: 27 %) Nationale sundhedsprofil 2017
Data -hvad har I behov for? FX Er personalet fortrolig med den simple henvisningsmetode VBA? - andel der har gennemført kurset i Plan2Learn Bliver rygere systematisk tilbudt henvisning til rygestopforløb i kommunen? -? Bliver der henvist patienter? - antal elektroniske henvisninger modtaget i kommunerne Deltager de henviste patienter i et rygestopforløb? - antal deltagere henvist fra HEV Holder deltagerne op med at ryge? -andel røgfri efter forløbet og ½ år efter forløbet (alle deltagere ikke kun fra HEV) Temagruppen for Forebyggelse i Region Midtjylland Tværsektoriel audit i RM ift. sundhedsaftalen om systematisk henvisning til rygestop
Tovholder i afdelingen Send til Lene eller Gunna senest 1. august: -navn og titel - telefon-/ mobilnummer - mail-adresse Projektleder Lene Stokholm Jensen lsj@struer.dk, 40 87 91 17 Konsulent for det tværsektorielle samarbejde Gunna Estrid Andersen gunna.estrid.andersen@vest.rm.dk, 78 43 87 12/ 21 55 56 28
1.2.9.1. Omsorg for patienter og pårørende efter skadevoldende utilsigtet hændelse, HEV Udkast til revideret udgave 18. maj 2016 (skrevet med rødt) overstreget med gult forslås fjernet Formål Målgruppe Definition af begreber Fremgangsmåde Dokumentation Ansvar Referencer Formål At: - tilbyde patienter og pårørende relevant omsorg og eventuel behandling, der bidrager til at fjerne eller mindske fysiske og/eller mentale mén efter en utilsigtet hændelse - sikre, at patienter og pårørendes observationer inddrages - patienten er informeret om sine rettigheder ift. klageadgang og forsikring. - patienten får mulighed for en dialog om hændelsen. Målgruppe Ansatte ved Hospitalsenheden Vest, der har patientkontakt. Patientsikkerhedsorganisationen. Alle patienter og pårørende i kontakt med Hospitalsenheden Vest Definition af begreber Utilsigtede hændelser (UTH): Ved en utilsigtet hændelse forstås en begivenhed, der forekommer i forbindelse med sundhedsfaglig virksomhed, herunder præhospital indsats, eller i forbindelse med forsyning af og information om lægemidler. Utilsigtede hændelser omfatter på forhånd kendte og ukendte hændelser og fejl, som ikke skyldes patientens sygdom, og som enten er skadevoldende eller kunne have været skadevoldende, men forinden blev afværget eller i øvrigt ikke indtraf på grund af andre omstændigheder. Jf. sundhedslovens 198 stk. 4. Skadevoldende effekt: Vurderes i den konkrete situation. Vurderingen skal foretages i forhold til konsekvensen for den konkrete patient i den konkrete situation. Eksempel på hændelse med skadevoldende effekt: En patient, som i forvejen har lavt blodtryk, får ved en fejltagelse en anden patients blodtryksnedsættende medicin.
Patienten bliver alvorligt påvirket af fejlmedicineringen. Konsekvens er forlænget indlæggelse og intensiveret overvågning. Eksempel på hændelse med ikke skadevoldende effekt: En patient, som i forvejen har normalt blodtryk, får ved en fejltagelse en anden patients blodtryksnedsættende medicin. Fejlmedicineringen får aktuelt ingen betydning for patientens tilstand. Ansvarshavende læge: Den læge, der har ansvaret i den pågældende vagt. Ansvarshavende sygeplejerske: Den sygeplejerske, der har ansvaret i den pågældende vagt. Kontaktperson: Fagperson, gerne med betydelig klinisk erfaring. Kontaktpersonen er ikke nødvendigvis den samme person, som er sundhedsfaglig kontaktperson i forhold til patientforløbet. Nærmeste daglige leder: Den person, der til daglig har ledelsesansvaret i afdelingen. Fremgangsmåde 1) Når en patient har været udsat for en utilsigtet hændelse med skadevoldende effekt, skal ansvarshavende læge og sygeplejerske, sammen med nærmeste daglige leder, sikre, at nedenstående iværksættes: - Vurdering af konsekvensen af den aktuelle hændelse og begrænsning af de skadevoldende følgevirkninger for patienten - Overvejelser om, hvorvidt der er behov for særlig krisehjælp til patienten og/eller den pårørende (kommentar: patienten kan være død pga hændelsen, så er det de pårørende der skal have tilbuddet) - Patienten tildeles en kontaktperson, som varetager kontakten til patient og pårørende. Patient og evt pårørende: - informeres om, at hændelsen er sket, og der gives en undskyldning - involveres i udredningen af omstændighederne ved hændelsen, og det tydeliggøres, hvad den forebyggende indsats fremover skal bestå af - Patienten informeres desuden om: - patientkontoret Regionens patientkontor - klagemuligheder, se Patientombuddet og 1.2.10.1.9. Uformelle henvendelser fra patienter - klager og erstatningskrav - klagevejledning, HEV - mulighed for at søge erstatning. Se Patientforsikringen. - 4.1.2.9. Pjece til patienter om rapportering og klagemuligheder, HEV - 4.1.2.8 Pjece - Dine rettigheder som patient, HEV Bemærk: Hvis en patient, der har været udsat for en utilsigtet hændelse med skadevoldende effekt flyttes mellem afdelinger, er det den ansvarshavende læge fra patientens hovedspeciale, der skal sikre, at der er en kontaktperson, som kan varetage kontakten til patient og pårørende.
2) Hvis en patient eller pårørende indrapporterer en utilsigtede hændelse skal flg arbejdsgang følges: Patient eller pårørende: - Det anbefales at ringe til patient og/eller pårørende, og give en undskyldning samt sikre at sagen kan afsluttes hurtigst muligt for alle parter. - involveres om muligt i udredningen af omstændighederne ved hændelsen, - der redegøres for hvad den forebyggende indsats fremover vil bestå af - der tilbydes en skriftlig redegørelse for forløbet, så patienten/pårørende sidenhen kan genopfriske informationerne, og ikke nødvendigvis behøver at skulle kontakte afdelingen igen. - Patienten informeres desuden om: - patientkontoret Regionens patientkontor - klagemuligheder, se Patientombuddet og 1.2.10.1.9. Uformelle henvendelser fra patienter - klager og erstatningskrav - klagevejledning, HEV - mulighed for at søge erstatning. Se Patientforsikringen. - 4.1.2.9. Pjece til patienter om rapportering og klagemuligheder, HEV - 4.1.2.8 Pjece - Dine rettigheder som patient, HEV Dokumentation Det skal dokumenteres i journalen: - at der er taget stilling til, hvordan patienten skal informeres om hændelsen - hvad, patienten er informeret om og om der sendes en skriftlig redegørelse til patienten. - hvilken kontaktperson patienten har fået tildelt. Ansvar Afdelingsledelsen har ansvaret for, at retningslinjen implementeres i den lokale kliniske praksis. Implementeringen skal sikre, at personale, der er involveret i hændelsen, de ansvarshavende i vagterne, de nærmeste ledere, og kontaktpersonen kender deres ansvarsområde, som beskrevet i denne retningslinje. Ansvarshavende læge: Hvis en patient, der har været udsat for en utilsigtet hændelse med skadevoldende effekt, flyttes mellem afdelinger, er det den ansvarshavende læge fra patientens hovedspeciale, der skal sikre, at der er en kontaktperson, som kan varetage kontakten til patient og pårørende.
Infektionsregistrering, Forår 2016 Rapport for Hospitalsenheden Vest Infektionsregistrering foregår som prævalensundersøgelse 2x/år. De fire hyppigste hospitalserhvervede infektioner registreres. Indsamling af data sker i et samarbejde mellem Infektionshygiejnisk Enhed og afdelingens hygiejnenøglepersoner i syv-døgnsafsnit i Hospitalsenheden Vest. Afdelingerne modtager den samlede rapport over infektionsregistrering i egen afdeling. Her er også beskrevet eventuelle opmærksomhedspunkter i de enkelte afsnit. Den enkelte hygiejnenøgleperson modtager opgørelse for sit eget afsnit, hvor eventuelle opmærksomhedspunkter er beskrevet. Resultater præsenteres i følgende figurer og tabeller, som hentes direkte fra databasen: Totale antal infektioner i hospitalet: Figur 1 viser totale antal hospitalserhvervede infektioner i hospitalet Tabel 1 viser både hospitals- og samfundserhvervede infektioner og samlet infektionsrate. Tabellen viser også antal patienter i antibiotikabehandling. Tabel 2 viser risikofaktorer for at få infektion og antal infektioner knyttet til risikofaktor. Desuden har IHE udarbejdet: Oversigt over risikofaktorer: Tabel 3 viser udviklingen i risikofaktorer. Resultater: Undersøgelsen inkluderede 330 patienter i 19 syvdøgnsafsnit (2 sengeafsnit har ikke deltaget). Der blev registreret 77 infektioner, heraf 22 hospitalserhvervede svarende til en infektionsrate på 6,7 % hospitalserhvervede infektioner. De hospitalserhvervede infektioner fordeler sig således: 2,1 % urinvejsinfektioner 2,4 % nedre luftvejsinfektioner 1,5 % postoperative sårinfektioner 0,6 % bakteriæmier/sepsis. Det er 5. registrering i træk, hvor infektionsraten ligger under de 8 %, som er beskrevet som mål i hospitalets kvalitetsovervågning. Gennemsnittet af infektionsraten for hospitalserhvervede infektioner registreret i HEV siden 2008 er 7,4 %. Rapporten er udarbejdet af Hanne Hvingelby og Anette Jensen Hygiejnesygeplejersker, Infektionshygiejnisk Enhed. Kontakt: hygiejnesygeplejersker@vest.rm.dk Hospitalsenheden Vest Infektionshygiejnisk Enhed
Totale antal infektioner i hospitalet Figur 1. Infektioner opstået i egen og anden institution 2
Prævalensper. Antal pat. Antal pat. i AB Antal infek. Antal ikke NO-inf. Antal NO-inf. Samlet Præv. rate Efterår 2008 138 46 9 0 9 6.5% 0.0% 6.5% 0.0% 2.2% 0.0% 0.7% NaN 3.6% 0.0% 0.0% Forår 2009 392 111 80 61 19 20.4% 15.6% 4.8% 3.8% 1.0% 9.9% 2.6% NaN 1.0% 1.8% 0.3% Efterår 2009 362 109 65 33 32 18.0% 9.1% 8.8% 3.0% 1.9% 3.6% 3.9% NaN 1.1% 2.5% 1.9% Forår 2010 403 115 91 63 28 22.6% 15.6% 6.9% 4.0% 2.7% 8.9% 2.5% NaN 0.7% 2.7% 1.0% Efterår 2010 357 100 75 51 24 21.0% 14.3% 6.7% 3.4% 1.1% 7.8% 2.0% NaN 2.0% 3.1% 1.7% Forår 2011 365 137 105 65 40 28.8% 17.8% 11.0% 5.8% 4.1% 10.4% 2.5% NaN 2.5% 1.4% 1.9% Efterår 2011 306 114 86 60 26 28.1% 19.6% 8.5% 5.2% 2.3% 13.1% 0.7% NaN 2.9% 1.3% 2.6% Forår 2012 311 111 66 44 22 21.2% 14.1% 7.1% 5.1% 2.6% 7.1% 1.9% NaN 1.9% 1.9% 0.6% Efterår 2012 319 104 93 66 27 29.2% 20.7% 8.5% 2.2% 3.8% 14.7% 3.1% NaN 1.3% 3.8% 0.3% Forår 2013 352 147 90 71 19 25.6% 20.2% 5.4% 4.0% 1.1% 14.5% 2.8% NaN 1.4% 1.4% 0.0% Efterår 2013 326 126 88 55 33 27.0% 16.9% 10.1% 5.5% 3.7% 8.9% 2.1% NaN 2.1% 1.8% 2.1% Forår 2014 330 138 80 59 21 24.2% 17.9% 6.4% 4.8% 2.4% 10.6% 1.5% NaN 0.0% 2.4% 2.4% Efterår 2014 328 129 79 56 23 24.1% 17.1% 7.0% 7.6% 1.5% 6.4% 1.8% NaN 1.2% 3.0% 2.4% Forår 2015 351 163 103 77 26 29.3% 21.9% 7.4% 5.7% 1.4% 12.3% 2.6% NaN 1.7% 3.1% 1.7% Efterår 2015 316 128 75 53 22 23.7% 16.8% 7.0% 7.6% 2.2% 6.3% 2.2% NaN 0.9% 2.5% 1.6% Forår 2016 330 144 77 55 22 23.3% 16.7% 6.7% 2.7% 2.1% 10.9% 2.4% NaN 1.5% 3.0% 0.6% Samlet Præv. rate ikke NOinf. Samlet Præv. rate NOinf. Ikke NO- UVI NO- UVI Ikke NO- NLVI NO- NLVI Ikke NO- SI NO- SI Ikke NO- BA/SE NO- BA/SE Tabel 1. Hospitals- og samfundserhvervede infektioner og samlet infektionsrate samt antal patienter i antibiotikabehandling. 3
Prævalensper. KAD KAD og UVI SIK/RIK SIK/RIK og UVI Mek. vent. Mek. vent. og NLVI Perifert venflon Perifert venflon og relateret infektion CVK CVK og BA/SE Annet fremmedlegeme Annet fremmedlegeme og relateret infektion Efterår 2008 Forår 2009 58 1 5 0 7 0 166 0 22 0 2 0 Efterår 2009 59 1 6 0 11 1 158 0 22 0 44 1 Forår 2010 76 0 7 0 8 3 169 0 18 0 51 1 Efterår 2010 59 0 6 0 9 0 161 0 19 0 38 1 Forår 2011 59 1 6 3 7 0 185 0 31 0 35 0 Efterår 2011 56 7 5 0 5 0 148 6 20 0 42 3 Forår 2012 48 4 7 0 6 0 183 0 13 0 39 2 Efterår 2012 66 0 8 0 3 0 167 0 18 0 54 0 Forår 2013 80 1 6 0 9 0 196 0 23 0 59 0 Efterår 2013 67 4 3 0 3 0 177 0 25 2 45 0 Forår 2014 77 3 3 0 6 0 179 0 29 0 50 0 Efterår 2014 52 0 7 0 3 0 136 0 11 0 47 0 Forår 2015 70 0 9 0 15 0 185 0 23 0 77 0 Efterår 2015 51 1 3 0 4 0 178 0 23 0 42 0 Forår 2016 69 0 9 0 13 2 179 0 26 0 57 0 Tabel 2. Risikofaktorer for at få infektion og i efterfølgende kolonne relation til relevant infektion. Det er ikke altid muligt at relatere infektion til risikofaktor, det udelukker dog ikke en relation mellem risikofaktoren og infektion, som dermed ikke er registreret. 4
Risikofaktorer: Tabel 3. Udviklingen i risikofaktorer, der har betydning for infektionsrisiko, 2009-2015. Desuden udviklingen i andelen af patienter i antibiotikabehandling. 5
Forklaring på udtryk og forkortelser: Egen afd. =nosokomiel infektion opstået på egen afdeling Anden afd. =nosokomiel infektion opstået på anden afdeling, men eget hospital Andet hosp. =nosokomiel infektion opstået på andet hospital Privat hospital =nosokomiel infektion opstået på et privat NO-inf. =nosokomiel infektion UVI =urinvejsinfektioner NLVI =nedre luftvejsinfektioner SI =postoperativ overfladisk sårinfektion og postoperativ dyb sårinfektion samlet BA/SE =bakteriæmi/sepsi KAD =kateter à demure SIK/RIK =steril intermitterende kateteriasation/ren intermitterende kateteriasation CVK =centralt venekateter OBS! Ved små tal kan procentberegning være misvisende. 6
Landsresultat RegionsresultaHEV Akutafd Børneafd GynObsAfd KirurgiskAfdMedicinskAfdNeurologiskAfOrtopædkirAfdUrinvejskirAfdØNHAfd PI02: Var der ventetid, før du blev henvist til en seng? 4,1 4,1 4,1 3,5 4,0 3,8 4,1 4,3 4,0 4,5 4,2 3,9 PI03: Blev du informeret om årsagen til ventetid? 46,5 46,2 42,8 17,8 100,0 50,0 54,5 53,4 40,6 37,0 41,8
Landsresultaresultat Regions- Gyn/Ob Onk Børne Orto ØNH Arbejds- Brystkir Diabetes Amb Diabetes Amb Diagn. HEV s Amb Amb Amb Amb medicinsk Amb He Ho Enhed AM02: Var der ventetid, før du blev kaldt ind? 3,98 4,01 4,01 4,02 4,26 3,80 3,73 4,07 4,39 4,21 3,67 4,17 3,84 AM03: Blev du informeret om årsagen til ventetid? 27,3 26,3 27,03 30,89 30,94 11,46 22,04 27,71 16,67 23,53 20,59 12,50 27,27 Hjert Hæmat Infekti Kir emed. ologisk Hørekli Høreklini onsme Kirurgis Kirurgisk.Endoskop Neurofys. Lungemedi MaveTar Med.Am Med.Endoskop Dialyse Amb Gyn. Dagkir. Amb Amb nik Ho kken Vi d. Amb k Amb Dagkir i Kir. Stomiamb Amb cinsk Amb m Amb b. He i Amb AM02: Var der ventetid, før du blev kaldt ind? 4,17 3,95 4,21 4,21 4,21 4,15 4,04 3,93 4,00 3,51 3,93 4,14 4,12 3,96 4,48 3,87 AM03: Blev du informeret om årsagen til ventetid? 55,56 22,73 39,74 44,44 33,33 23,26 13,33 18,33 30,77 21,05 47,06 17,24 29,03 30,00 20,00 17,65 Neurologisk Neuro. Neuro.Dagk linik Orto.D Nyreme agkir Palliati Orto.Dag vt Plastikki Ringkøbin Urinvejskir Amb Dagamb Tci d. Amb He kir Ho Team r. Amb Reuma Amb g Med Amb Øjen Amb AM02: Var der ventetid, før du blev kaldt ind? 4,12 4,07 4,03 4,08 4,28 4,02 4,43 3,95 4,57 4,47 4,18 3,71 AM03: Blev du informeret om årsagen til ventetid? 20,00 28,00 27,78 25,71 40,00 33,33 50,00 20,97 20,00 37,50 34,28 31,10