HD-R, 6. SEMESTER SKATTERET Kapitel IX: Aktieindkomst Valdemar Nygaard
Aktieindkomst:Kapitel IX: Aktieindkomst og anden indkomst: Aktieindkomst omfatter: 1) Løbende udbytter (visse undtagelser) LL 2) Visse aktieavancer/-tab ABL Aktieindkomsten er uafhængig af den almindelige skattepligtige indkomst. Hvad er aktieudbytte?: Alt hvad der af selskabet udloddes til aktionærer eller andelshavere med undtagelse af friaktier og friandele samt udlodning af likvidationsprovenue foretaget i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses. Hvad omfattes af dette brede udbyttebegreb?: 1) Deklareret udbytte 2) Atypiske udbytteformer 3) Maskeret udbytte Beskattes udbytte altid med aktieindkomst? PSL 4a/1 Nej - ikke altid: A) Som skattepligtig almindelig indkomst: Personlig indkomst, f.s.a. næringsdrivende PSL 4/5 Kapitalindkomst, f.s.a. visse udenlandske udbytter PSL 4a/1 B) Fritaget for beskatning: Visse datterselskabsudbytter SEL 13 Almindeligt deklareret udbytte: Beskattes i retserhvervelsesåret : Generalforsamlingsdatoen er afgørende for beskatningstidspunktet Undtagelser: Friaktier: Beskattes i realisationsåret med udgangspunkt i en anskaffelsessum på kr. 0 ABL
Udlodning af likvidationsprovenue: I indkomstår før likvidationsåret = aktieudbytte - dog dispensationsmulighed - I likvidationsåret = salgssum for aktier ABL Stiftelse ved apportindskud: Til underkurs: Aktiernes kursværdi nedsættes til den fasktiske værdi Til overkurs: Overkursen kan beskattes som udlodning. Atypisk udbytte: kan bestå af: 1) Likvidationsprovenue (se ovenfor) /3 2) Nedskrivning af selskabskapitalen uden likvidation = anses som udgangspunkt som udbytte (dispensationsm.) /1+2 3) Afståelse af aktier m.v. til det udstedende selskab LL 16B/1 Maskeret udbytte: defineres som: Beløb, der overføres fra selskab til aktionær(er), som skatteretligt er udbytte (), men som parterne giver en anden benævnelse ( iklædning ), for at opnå en samlet gunstigere skattestilling (-betaling). Aftaler mellem parterne kan være juridisk bindende, men som følge af interessesammenfaldet ikke kan kvalificeres efter sit indhold. Fremgangsmåden er at kalde udbyttet et andet navn, som f.eks. løn, gage, tantieme m.v., dor derved at undgå dobbeltbeskatning af udbytte, der sker ved, at selskaber ikke kan fradrage udbyttet i den skattepligtige indkomst. Se nedenfor nævnte eksempler på maskeret udlodning/løn. Løn og tantieme: (Hoved)aktionærs vederlag for arbejde i selskabet skal vurderes i forhold til: * Arbejdsindsats * Gagens størrelse i forhold til markedsniveau * Aflønning af kapitalinteresserne Et eventuelt mervederlag i forhold til disse 3 forhold kan medføre, at det kan kvalificeres som maskeret udbytte/løn.
Se lærebogens 2 eksempler. Salg af aktiver til overpris: fra aktionær til selskab. En eventuel overpris - udover markedsprisen - kan kvalificeres som maskeret udbytte m.v., der beskattes hos aktionæren som udbytte samtidig med, at selskabets anskaffelsessum reduceres. Se lærebogens eksempler. Køb af aktiver til underpris: af aktionær hos selskab. Aktionæren beskattes hos aktionæren af en eventuel mindrepris som udbytte samtidig med, at selskabet indkomstopgørelse korrigeres tilsvarende. Se lærebogens eksempler om malerier, bil og hovedaktionærs aktiekøb. Aktionærens private udgifter: Udgifter, som et selskab afholder i hovedaktionærens interesse må betragtes som maskeret udbytte eller løn. Eksempler: * Festligholdelse af private mærkedage * Rejser med turistmæssigt islæt eller af hel eller delvis privat art * Repræsentation, blomster, gaver m.v. til familie eller venner * Aflønning af privat havemand, chauffør m.v. Se lærebogens eksempler Rabatter: Særligt gunstige rabatter, der overstiger hvad andre ansatte kan opnå, kan kvalificeres som maskeret udbytte/løn. Se lærebogens 2 eksempler.