IDRÆTSPROJEKTETS FORANDRINGSTEORI, marts 2017

Relaterede dokumenter
IDRÆTSPROJEKTETS FORANDRINGSTEORI, juni 2015

Håndbogen for medlemmer

HÅNDBOGEN FOR MEDLEMMER

IDRÆTSPROJEKTETS FORANDRINGSTEORI, september 2014

Strategi for Handicap & Psykiatri. Lemvig Kommune

Børne- og Ungepolitik

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede

BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik

BØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik

Brønderslev Kommunes FRITIDS OG IDRÆTSPOLITIK

Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner

Livet er dit. - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik

FORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

FORBEREDELSESSKEMA inden det første besøg i forbindelse med godkendelse af nyt tilbud

Frivillighed i Frederikssund Kommune. en strategisk ramme

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP

Integrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Den Frivillig Gældsrådgivning Skive

EN NY SOCIALSTRATEGI

Politik for frivilligt socialt arbejde. Sammen om det frivillige sociale arbejde i Solrød Kommune

Vi vil være bedre Skolepolitik

Børn og unge er fundamentet for fremtiden!

Livsduelige børn og unge. Børne- og Ungepolitikken for Kerteminde Kommune

FAMILIENETVÆRK. Samarbejdsaftale mellem Røde Kors-afdelingen i Ishøj. og Ishøj Kommune [SEPT. 2013] RødeKors.dk

Alle børn og unge har ret til et godt liv

Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab. Socialpolitik

Udvalgsplan for Velfærds- og Sundhedsudvalget

UDKAST Odder Kommunes indsats og anbringelsesstrategi

Balance mellem skole og eliteidræt - et dialogredskab. Highfive!

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål

SERVICEDEKLARATION MENTORSTØTTE

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Maglesøhus - Et døgntilbud til børn og unge med behandlingsbehov

Handicappolitik. Lige muligheder for alle

Værdierne ind under huden Overensstemmelse mellem værdier og adfærd Vi sætter ord på værdierne... 3

Uddannelsesplan for PAU elever 2014

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter andet år

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik

Udkast til Beskæftigelsesstrategi for Gribskov Kommune

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.

Brydes en døgninstitution for unge under VIFU

Viborg Kommune i bevægelse

Slagelse Kommunes Personalepolitik

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik

FAMILIENETVÆRK. Samarbejdsaftale mellem Røde Kors-afdelingen i Egedal. og Egedal kommune 15. MAY RødeKors.dk

Psykiatri- og misbrugspolitik

Indholdsfortegnelse IDRÆTSPROJEKTET

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

MISBRUGSBEHANDLING. Hvem kan vi behandle? HVORDAN? >> BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV PÅ GRANHØJEN NARRATIV

Mission Værdier Visioner

Handicap politik [Indsæt billede]

2018 UDDANNELSES POLITIK

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune

BØRNE- OG UNGEPOLITIK

Folkeoplysningspolitik

Udvalgsplan for Velfærds- og Sundhedsudvalget

Udvalgsplan Velfærds- og Sundhedsudvalget. Web udgave VELFÆRD OG SUNDHED

3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats

DIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber

Forebyggende indsatser for unge og familier

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Kalundborg kommune marts Handicappolitik

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp

Forebyggelsesstrategi Sammen om børnene og de unge

ForeningsMentor i Tilst

Udkast - Frivillighed i Frederikssund Kommune. en strategisk ramme

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Mål for GFO i Gentofte Kommune

EN BY MED PLADS TIL ALLE

Sammen om trivsel Børne- og ungepolitik

STRATEGI FOR DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED

Strategirammen for Frivillighed i Faxe Kommune 2019

Ligeværd Vejlbjergvej 8A, 8240 Risskov Tlf

Psykiatri- og misbrugspolitik

Sagsnr A Dato: Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet

Bilag 1. Kvalitetsmodel: Temaer, kriterier og indikatorer for tilbud

En kreativ kommune med aktive byrum ude og inde. Borgerne stiller større krav til de fysiske rammer, herunder mobile og fleksible institutioner

en by med plads til alle

Folkeoplysningspolitik

Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017

Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet

- Projektbeskrivelse

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen.

Børn og unge former fremtiden

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne

Matchrace: Billederne i folderen er fra september 2018, hvor lederne i Djurslands Bank prøvede kræfter med at sætte kurs, at arbejde sammen og med at

Erfaringer fra projekt. Kattunneq

Transkript:

IDRÆTSPROJEKTETS FORANDRINGSTEORI, marts 2017 Idrætsprojektets forandringsteori er bindeleddet mellem strategi og praksis; en teori om den forandring, som organisationen vil skabe for målgruppen. Idrætsprojektet er forankret i Københavns Kommune Socialforvaltning og arbejder for at understøtte at børn og unge opnår en aktiv fritid med fritidsaktiviteter og/eller deltagelse i prosociale fællesskaber eller opnår en aktiv hverdag med deltagelse i skole-/uddannelsestilbud eller beskæftigelse. Idrætsprojektets organisation er funderet i faste medarbejdere på fuldtid og deltid, en fast ledelse og administration og herudover en række frivillig, som fungerer som support på det socialpædagogiske arbejde. Kvaliteten af både medarbejdere og frivilliges arbejde sikres gennem ugentlig sparring og undervisning, holdtræninger/supervision og gennem træning i metoden og faglig opkvalificering gennem workshops i regi af Idrætsprojektets Akademi. I forandringsteorien beskrives: hvad Idrætsprojektets organisation ønsker at opnå (effekter) for hvem (målgruppe) hvordan (indsatser) hvorfor (målsætninger) Mission og overordnede målsætninger Mission: Idrætsprojektets mission er i samspil med børn og unge med særlige behov at hjælpe dem med at opnå samme muligheder i civilsamfundets prosociale fællesskaber fritidsliv, skole, uddannelse og beskæftigelse - som andre børn og unge. Dette for at skabe varige forandringer, som muliggør, at de kan bidrage til og trives i samfundet og dermed opnå størst mulig livskvalitet. Overordnede målsætninger: 1. Idrætsprojektet arbejder for at hjælpe børn og unge med at ændre deres handle- og tankemønstre via aktiviteter 1 og deltagelse i fællesskab. 2. Idrætsprojektet inddrager børns og unges nuværende netværk og arbejder for, at der kan skabes nye og holdbare netværk, der rækker ind i voksenlivet. 3. Idrætsprojektet bygger bro i samarbejde med børn og unge på institution/tilbud/hjem/område til civilsamfundet og arbejder for at motivere og forberede dem til deltagelse i fritids-, skole-, -uddannelses eller jobtilbud. 4. Idrætsprojektet arbejder for, at børn og unge kan udvikle deres kompetencer i fritidslivet, i skolen/uddannelse eller på arbejdsmarked med henblik på, at de senere kan overføre og anvende disse kompetencer i andre sociale arenaer. 1 Idrætsprojektet definerer aktiviteter som alle former for idræt og bevægelse, samt andre fritidsaktiviteter som eksempelvis lektiehjælp, fag på Ungdomsskolen, madlavning, musikundervisning, tegning, osv. 1

Målgruppe Målgruppe Denne forandringsteori er målrettet individer tilknyttet myndighedscentre i Borgercenter Børn og Unge og Borgercenter Handicap i Københavns Kommunes Socialforvaltning, men målgruppen for Idrætsprojektets brobyggende indsats er ikke begrænset til denne gruppe og tilbydes til alle individer i alle aldre og med alle slags udfordringer. Tilsigtede effekter Idrætsprojektets mission er i samspil med børn og unge med særlige behov at hjælpe dem med at opnå samme muligheder i civilsamfundets prosociale fællesskaber fritidsliv, skole, uddannelse og beskæftigelse - som andre børn og unge. Dette for at skabe varige forandringer, som muliggør, at de kan bidrage til og trives i samfundet og dermed opnå størst mulig livskvalitet. Kortsigtede effekter: 2-3 måneder efter første møde. Mellemlangsigtede effekter: 9-12 måneder efter det første møde. Langsigtede effekter: 2 år efter første møde. Vi betragter børn og unge som indskrevet i Idrætsprojektet, når barnet eller den unge har takket ja til at være med, eller når myndighedens sagsbehandler har tilknyttet Idrætsprojektet til indsatsen med det første mål at indhente samtykke fra det deltagende barn eller unge. Vi måler effekterne med udgangspunkt i datoen, hvor samtykket fra barnet/den unge er givet, dvs. de kortsigtede effekter måles eksempelvis efter 2-3 måneder fra barnets eller den unges accept. Som oftest vil vi dog have haft forudgående kontakt med barnet eller den unge i form af motivations- og oplysningsarbejde. Vores målgruppe er stor og varieret, og de nedenstående effektkæder har således mange underpunkter, for at de kan rumme alle de forskelligartede effekter, som kan vidne om, at målet er nået. Ideen er, at nogle effekter viser sig hos nogle børn og unge, og andre effekter hos andre børn og unge bl.a. også afledt af den indsats, som barnet eller den unge modtager sideløbende fra andre instanser. Alle børn og unge vil således sandsynligvis ikke udvise alle effekter i forhold til en given målsætning. Effektkæde 1 i forhold til målsætning 1: Målsætning 1: Idrætsprojektet arbejder for at hjælpe børn og unge med at ændre deres handle- og tankemønstre via aktiviteter og fællesskab Kortsigtede effekter: føler sig motiveret til aktiviteter fra Idrætsprojektet. oplever at Idrætsprojektet er tilgængeligt og synligt. giver udtryk for drømme og ønsker i forhold til aktiviteter, og sammen med Idrætsprojektet finder han/hun muligheder for at indfri dem. 2

deltager i aktiviteter med Idrætsprojektet. Mellemlangsigtede effekter: mærker en positiv og foretrukken udvikling. oplever, at Idrætsprojektet altid følger op på og overholder aftaler. opdager og bliver opmærksom på egne styrker og ressourcer i samarbejde med Idrætsprojektet. tager selv initiativ til at kontakte Idrætsprojektet i forhold til aktiviteter. opfatter sig selv som aktiv og handlende, med mulighed for at påvirke sig selv og sin situation i et positivt samvær med andre. oplever kontinuerlig støtte fra Idrætsprojektets fællesskab. Langsigtede effekter: har ændrede vaner i forhold til kost, søvn og evt. misbrug. reflekterer over egen formåen og gør sig realistiske tanker om fremtidige muligheder. tager på egen hånd til aktiviteter, eventuelt med sit netværk, i Idrætsprojektet, Hele Vejen Rundt eller andre fritids-, skole-, uddannelses eller jobtilbud i civilsamfundet. oplever en øget sundhed, mere energi og overskud og generel veltilpashed ved aktiviteter med Idrætsprojektet. får mod på andre aktiviteter i civilsamfundet, gennem positive aktiviteter med Idrætsprojektet. oplever og beskriver sig selv som værende en del af et aktivt fritidsliv, et skoletilbud, uddannelsestilbud eller arbejdsmarkedet. oplever evt. sig selv som en ressource for andre børn og unge, som én der kan påvirke og motivere andre til at deltage i Idrætsprojektet eller andre fritids-, skole-, uddannelses eller jobtilbud. Effektkæde 2 i forhold til målsætning 2: Målsætning 2: Idrætsprojektet inddrager børn og unges nuværende netværk og arbejder for, at børn og unge kan skabe nye og holdbare netværk, der rækker ind i voksenlivet. Kortsigtede effekter: oplever åbenhed og får mulighed for at invitere sit netværk med til aktiviteter med Idrætsprojektet. oplever, i kraft af aktiviteter med Idrætsprojektet, alternativer til samværsformer med sit netværk. føler sig velkommen i Idrætsprojektets netværk. Mellemlangsigtede effekter: Barnets/den unges netværk deltager ind imellem i aktiviteter med Idrætsprojektet. Barnet/den unge oplever, at Idrætsprojektet spotter, udvikler og bakker op om netværkets mulighed for deltagelse i aktiviteter. 3

Barnet/den unge kommer ud i andre sociale arenaer via aktiviteter med Idrætsprojektet, hvor der vil være muligheder for at møde mennesker og skabe nye netværk. Langsigtede effekter: Oplever, at Idrætsprojektet er et engageret, vedholdende netværk ikke et midlertidigt institutionelt behandlingsnetværk. Udvider og fornyer sit eget netværk via aktiviteter med Idrætsprojektet. Barnets/den unges netværk er bevidst om, at det altid kan deltage i Idrætsprojektets aktiviteter og oplever, at fællesskabet i organisationen altid står til rådighed. Effektkæde 3 i forhold til målsætning 3: Målsætning 3: Idrætsprojektet bygger bro fra børn og unge på institution/tilbud/hjem/område til civilsamfundet og arbejder for at motivere og forberede dem til deltagelse i fritids-, skole-, -uddannelses eller jobtilbud. Kortsigtede effekter: er åben for, at Idrætsprojektet kan fortælle om civilsamfundets aktivitetsmuligheder. giver udtryk for drømme og ønsker i forhold til fritidslivet, skoletilbud, uddannelsestilbud eller arbejdsmarkedet deltager i aktiviteter med Idrætsprojektet, som forberedelse til senere deltagelse i civilsamfundet. Mellemlangsigtede effekter: oplever at blive fagligt, socialt og/eller praktisk klædt på til deltagelse i fritidsliv, skole, uddannelse eller beskæftigelse gennem deltagelse i aktiviteter med Idrætsprojektet. oplever, at Idrætsprojektet igangsætter tiltag i forhold til barnets/den unges ønsker og drømme om deltagelse i prosociale fællesskaber i civilsamfundet. lader sig følge og kommer til fritidsaktiviteter, i skoletilbud, i uddannelsestilbud, i praktik eller beskæftigelse i civilsamfundet. gør sig modtagelig for støtte fra Idrætsprojektet til at fastholde sine aktiviteter eller finde nye alternative aktivitetsmuligheder. Langsigtede effekter: opsøger selvstændigt aktiviteter alene eller med sit netværk i Idrætsprojektet eller andre fællesskaber og tilbud i civilsamfundet. oplever en udvikling fra drøm til virkeliggørelse, f.eks. i forhold til deltagelse i fritidsaktiviteter og skolegang. oplever og beskriver sig selv som en del af et aktivt fritidsliv, skolen, en uddannelse eller en 4

arbejdsplads. Effektkæde 4 i forhold til målsætning 4: Målsætning 4: Idrætsprojektet arbejder for, at børn og unge kan udvikle deres kompetencer i fritidslivet, i skolen/uddannelse eller på arbejdsmarked med henblik på, at de senere kan overføre og anvende disse kompetencer i andre sociale arenaer. Kortsigtede effekter: er med på, at Idrætsprojektet italesætter ressourcer og styrker, som barnet/den unge udviser i aktiviteterne med Idrætsprojektet. accepterer, at der sættes fokus på deres ressourcer og kompetencer. er med på, at Idrætsprojektet begynder at fortælle andre herunder f.eks. sagsbehandler eller forældre om de ressourcer og kompetencer, som barnet/den unge fremviser i aktiviteter med Idrætsprojektet. Mellemlangsigtede effekter: begynder selv at fortælle andre i sit netværk om kompetencer og ressourcer, som kommer frem i aktiviteter med Idrætsprojektet. begynder at få øje på, hvordan disse ressourcer kan hjælpe ham/hende på andre områder af livet. Langsigtede effekter: har en stærk fortælling om sig selv som en person, der har styrker og ressourcer, som kan gavne ham/hende på flere områder af livet. Identifikation af indsatser Idrætsprojektets overordnede indsats og metode Idrætsprojektets indsats tager udgangspunkt i en fælles aktivitet idræt, bevægelse, madlavning, musikundervisning, lektiehjælp m.m. Idrætsprojektet er inspireret af den narrative tilgang, idet vi arbejder for at fortælle alternative, foretrukne fortællinger om barnet/den unge med udgangspunkt i de fælles aktiviteter. Selvvalgte og engagerende aktiviteter har i sig selv en positiv effekt på bl.a. velbefindende, kognitive evner og koncentrationsevne, og denne effekt kan komme i fokus via den narrative tilgang, som gør det muligt at tykne spæde, men ønskede fortællinger om f.eks. engagement, motivation, succes, glæde og deltagelse. Hermed skabes grundlaget for en positiv og foretrukken selvopfattelse og en tro på, at det er muligt at påvirke egen livskvalitet og livssituation. Frivillige 5

Idrætsprojektets frivillige uddannes gennem Idrætsprojektets eget akademi gennem kurser og uddannelser, der tager udgangspunkt i Idrætsprojektets metode. De frivillige fungerer som support på den socialpædagogiske indsats de ansatte udfører både de individuelle træninger og på træninger i fællesskab. Desuden varetager de frivillige praktiske opgaver ved større events. Idrætsprojektets medarbejdere står for sparring, coaching, vejledning og koordinering af de frivillige. De frivillige er hovedsageligt studerende fra pædagog- og læreruddannelsen, men vi inddrager også andre typer af frivillige. Desuden fungerer nogle af de tidligere indskrevne børn og unge og deres netværk, samt tidligere deltagere i beskæftigelsesindsatsen, også som frivillige. Samarbejde med fællesskaber i almen- og civilsamfundet Idrætsprojektet har et tæt samarbejde med en række foreninger, skoler og virksomheder i København, og arbejder hver dag for at udbygge netværket af samarbejdspartnere, som, på samme måde som vi, byder børn og unge med særlige behov velkommen i fællesskabet. Hele Vejen Rundt er et eksempel på en sådan forening. Hele Vejen Rundt er en idrætsforening, som er drævet af frivillige kræfter, og som er åben for alle. Hele Vejen Rundts mission er, at forsøge at bryde marginaliseringen børn og unge med særlige behov kan opleve i mødet med civilsamfundets fællesskaber. Det handler altså ikke om, hvor medlemmerne kommer fra, eller hvad de laver til dagligt, men om at byde alle velkommen. Den overordnede metodes 5 grundprincipper: Idrætsprojektet metode baserer sig på fem grundprincipper, som er grundlæggende for alt arbejde som udføres. Uanset hvilke specifikke målsætninger eller effekter, som ønskes, så afspejles grundprincipperne i indsatsen. 1. Frivillighed det er frivilligt for børnene/de unge, om de ønsker at deltage i Idrætsprojektet. Alle får tilbuddet om at deltage i Idrætsprojektet, men det er det enkelte barn eller den enkelte unge, der bestemmer, om han/hun vil deltage. Frivilligheden lægger fundamentet for barnets/den unges oplevelse af sig selv som aktivt handlende subjekt. Frivilligheden udgør et fundament for at den enkelte kan bevæge sig i en ny retning og tage ejerskab over processen. 2. Tålmodighed afspejler sig i alle indsatser og i al interaktion med børn, unge og voksne, familier, netværk, samarbejdspartnere, foreninger, osv. Alle indsatser starter med tålmodighed, og arbejder målrettet for at skabe struktur i deltagerens hverdag og skabe forståelse for regler og normer i civilsamfundet. 3. Fleksibilitet kommer til udtryk gennem 4 parametre: 1) Idrætsprojektet er fleksibel med tid og arbejder på skæve tidspunkter for at imødekomme ønsker til aktiviteter, men altid med målet om at afspejle normaliteten i samfundet. 2) Idrætsprojektet tilrettelægger altid indsatsen efter den enkeltes behov og justere løbende forløbet, hvis behovet ændrer sig. 3) Idrætsprojektet inddrager altid den enkeltes netværk i indsatsen og arbejder om muligt helhedsorienteret med familien. 4) Idrætsprojektet accepterer og respekterer samarbejdspartneres forskellige arbejdsgange og metoder og er bevidste om at alle indsatser udføres i samarbejde med andre. 4. Motiverende afspejler sig ved at Idrætsprojektet forfølger deltagerens ønsker og drømme og baserer motivationsarbejdet på disse. Målet er, at deltageren herved oplever en egen lyst til at ville træne, lære og deltage. Idrætsprojektet bruger ingen tvang eller unødigt pres, men i stedet en evig insisteren på at være sammen. 6

5. Tro, håb og tryghed fordi Idrætsprojektet tror på deltagerne. Fordi Idrætsprojektet håber på, at deltagerne vil bevæge sig sammen med os og andre prosociale fællesskaber. Fordi Idrætsprojektet håber, at kunne vedholde deltagerne i civilsamfundets fritidsliv, skole, uddannelse og beskæftigelse. Og fordi Idrætsprojektet skaber trygge rammer, som danner grundlag for trivsel og udvikling. Specifikke indsatser i forhold til de fire effektkæder I det følgende beskrives de mere specifikke indsatser, Idrætsprojektet leverer for at sikre, at de tilsigtede effekter opnås. Vi gennemgår systematisk indsatserne i forhold til de fire målsætninger og deres respektive effektkæder. Indsatser i forhold til effektkæde 1 og målsætning 1: Idrætsprojektet arbejder for at hjælpe børn og unge med at ændre deres handle- og tankemønstre via aktiviteter og fællesskab. Idrætsprojektet: er til stede, eller møder op på institution/tilbud/hjem/område. er synlige: Omklædte, klar og parat til aktiviteter (vi har f.eks. altid sportstøj på med logo). tager initiativet i mødet med barnet/den unge, netværket og samarbejdspartnere (vi giver f.eks. hånd og præsenterer os). motiverer barnet/den unge via sms, telefonopkald, sociale medier og personligt møde. introducerer barnet/den unge til Idrætsprojektets tilbud via en positiv, anerkendende og ligeværdig dialog. møder og kontakter kontinuerligt barnet/den unge. bruger tid sammen med barnet/den unge på at afklare dennes ønsker, drømme og ressourcer. finder det rette tilbud og person(er) i vores organisation til at samarbejde med barnet/den unge i forhold til barnets/den unges ønskede aktiviteter. laver opnåelige målsætninger for barnets/den unges aktiviteter, så sandsynligheden for succes optimeres. udvider gradvist de udfordringer, som vi giver barnet/den unge, så de passer bedst muligt til hans/hendes aktuelle formåen. samler op på, når udfordringen har været for stor, og barnet/den unge f.eks. viser det, ved ikke at dukke op. Så taler vi med barnet/den unge og justerer eventuelt indsatsen. bliver ved med at give udtryk for, at vi tror på barnet/den unge. er vedholdende og bliver ved at skabe muligheder for samvær med barnet/den unge. fokuserer på og italesætter barnet/den unges positive udvikling bl.a. via billeder og feedback til barnet/den unge efter træning pr. sms, telefon og/eller facebook. har fokus på før-og-nu og barnets/den unges udvikling (f.eks. hvad barnet/den unge kan mestre). arbejder på at spotte ressourcestærke børn og unge i målgruppen, som kan være hjælpetrænere for andre børn og unge og i organisationen herunder har vi et særligt øje for børn og unge, som ønsker at give tilbage og være noget for andre børn og unge. tilbyder uddannelser og kurser(f.eks. instruktøruddannelsen via Idrætsprojektets Akademi). 7

Indsatser i forhold til effektkæde 2 og målsætning 2: Idrætsprojektet inddrager børn og unges nuværende netværk og arbejder for, at børn og unge kan skabe nye og holdbare netværk, der rækker ind i voksenlivet. Idrætsprojektet: inviterer altid barnet/den unge til at tage venner/familiemedlemmer med til visse aktiviteter. sørger for når barnet/den unge tager netværk med til aktiviteter at dette netværk er bevidst om, at mange af Idrætsprojektets tilbud også gælder for dem. finder ressourcer og styrker i barnets/den unges netværk i forhold til fritidsaktiviteter, skole, uddannelse eller arbejde. introducerer barnet/den unge og netværket for nye positive aktiviteter at være sammen om. introducerer barnet/den unge til Idrætsprojektets netværk. motiverer og fastholder barnet/den unge og dennes netværk i aktiviteter, bl.a. ved at få netværkets kontaktoplysninger og også skrive og ringe til dem i forbindelse med aktiviteter. samarbejder med barnets/den unges netværket om at fastholde, motivere og støtte barnet/den unge i aktiviteter ved at informere og være synlige bl.a. på sociale medier omkring aktiviteter. er åbne over for løbende at inddrage mennesker fra barnets/den unges eget netværk. bidrager til skabelsen af nyt netværk, f.eks. i forbindelse med forberedelse og udførelse af events og aktiviteter. arbejder på at introducere barnet/den unge til civilsamfundets aktivitetstilbud, hvor andre fællesskaber muliggøres. sikrer, at barnet/den unge og netværket er bevidst om, at de altid kan deltage i Idrætsprojektets aktiviteter, og at fællesskabet i organisationen står til rådighed. mister aldrig fokus på det enkelte barn eller den enkelte unge og hans/hendes individuelle behov, selvom vi har et vedholdende fokus på at inddrage og tilbyde fællesskab. sikrer, at barnet/den unge er bevidst om, at han/hun altid kan deltage i Idrætsprojektets fællesskab ved at sige det pr. telefon/ når vi besøger dem og ved at invitere dem til aktiviteter bl.a. via sociale medier. Indsatser i forhold til effektkæde 3 og målsætning 3: Idrætsprojektet bygger bro fra børn og unge på institution/tilbud/hjem/område til civilsamfundet og arbejder for at motivere og forberede dem til deltagelse i fritids-, skole-, -uddannelses eller jobtilbud. Idrætsprojektet: forbereder og kvalificerer barnet/den unge til deltagelse i aktiviteter i civilsamfundet ved at introducere tilbud og muligheder, motivere og tale med barnet/den unge om hans/hendes ønsker og drømme i forhold til aktiviteter. sørger for de praktiske foranstaltninger i forbindelse med at starte i f.eks. et fritidstilbud (f.eks. indmeldelse, medlemskab, kontingentindbetaling og følge barnet/den unge til aktiviteter) eller praktik (arbejdstøj, sikkerhedsko, osv.) 8

fastholder og støtter barnet/den unge i fritids- skole- og praktiktilbud via eksempelvis personlig træning, lektiehjælp eller andet. fastholder og støtter op om, at barnet/den unge selvstændigt kan passe sine aktiviteter, f.eks. ved at følge barnet/den unge. integrerer barnet/den unge i idrætsforening, aftenskole og/eller andre fritidstilbud, integrerer barnet/den unge i skoletilbud eller integrere den unge i praktik- eller jobtilbud. finder en løsning og evt. et andet aktivitetstilbud, hvis barnet/den unge oplever udfordringer i aktivitetstilbuddet og/eller i forhold til aktiviteten, der ikke umiddelbart kan løses. opsøger faciliteter og partnerskaber og sørger for et løbende samarbejde med dem for at sikre, at barnet/den unge får de samme muligheder i civilsamfundet som andre børn og unge. tilbyder uddannelser og kurser(f.eks. instruktøruddannelsen). Indsatser i forhold til effektkæde 4 målsætning 4: Idrætsprojektet arbejder for, at børn og unge kan udvikle deres kompetencer i fritidslivet, i skolen/uddannelse eller på arbejdsmarked med henblik på, at de senere kan overføre og anvende disse kompetencer i andre sociale arenaer. Idrætsprojektet: har fokus på det gode møde : giver hånd og introducerer sig selv og Idrætsprojektet og sætter allerede i første samtale fokus på barnets/den unges eventuelle positive tidligere erfaringer med aktiviteter. italesætter løbende barnet/den unges ressourcer og succeser over for barnet/den unge. giver feedback til barnet/den unge efter træning pr. sms, telefon og/eller facebook. er kontinuerligt i dialog med de professionelle samarbejdspartnere: feedback om barnet/den unges ressourcer. dokumenterer med billeder af barnet/den unge under aktiviteter med Idrætsprojektet, hvilke ressourcer og styrker barnet/den unge udviser. Billederne kan bringes ind i andre livsrum (f. eks. i familien) og kan også bruges som motivator inden næste træning. Fokus på før-og-nu og barnets/den unges udvikling (f.eks. hvad barnet/den unge kan mestre). Tilbyder barnet/den unge perspektiver på, hvordan hans/hendes styrker og ressourcer allerede bruges i/ vil kunne bruges i andre sociale arenaer. Forventningsafstemmer med og forbereder barnet/den unge, når han/hun skal introduceres for sociale arenaer. Eksponerer barnet/den unge for sådanne arenaer i forhold til deres individuelle kapacitet. Følger barnet/den unge ud i andre sociale arenaer, hvor hans/hendes ressourcer kan bruges og øves. Skaber fællesskab med barnet/den unge omkring det, der kan være svært fx at komme af sted til træning via bl.a. almengørelse. Lærer barnet/den unge at kommunikere om bl.a. afbud. Kommunikerer verbalt hele tiden i løbet af træningen og hjælper barnet/den unge med at sætte grænser for, hvad der er passende at tale om i den givne situation, og hvad barnet/den unge evt. i stedet bør tale med sin kontaktperson/en anden voksen om. 9

Organisatorisk kapacitet Midler til træningsudstyr til Idrætsprojektet og børn og unge. Midler til kontingenter til børn og unge. Cykler samt biler og busser, som kan transportere medarbejdere, frivillige og udstyr til aktiviteter. Fokus på fortsat rekruttering af frivillige, særligt fra uddannelsessteder i København. Midler til formidling om f.eks. aktiviteter og rekruttering af frivillige. Sikre at nye frivillige bliver screenet ved en opstartssamtale, hvorved der bliver indhentet straffeog børneattest, underskrevet tavshedserklæring og samarbejdsaftale. Eget akademi med mulighed for uddannelse og opkvalificering af deltagere, frivillige og ansatte. holde arrangementer for at styrke det sociale fællesskab i organisationen. løbende coaching, supervision og vejledning af fast personale og frivillige. udvikle og afholde uddannelser, workshops og andre initiativer med udgangspunkt i metoden. Adgang til kontor-, møde, hal- og træningsfaciliteter mange steder i København. Telefoner, computere, tablets og vpn-forbindelse til fast personale. Midler til efteruddannelse. 10