Skive kommune Analyse af detailhandelen November 2008
INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Skive Kommune 15 3. Befolknings- og forbrugsforhold 24 4. Handelsbalance 29 5. Tendenser på detailhandelsområdet 31 Bilag 1: Branchefortegnelse
Konklusion, vurderinger og anbefalinger 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger Indledning ICP har for Skive kommune udarbejdet en detailhandelsanalyse. Analysen kortlægger bl.a. de aktuelle forhold inden for detailhandelen i kommunen. Herudover beskrives bl.a. udviklingsmulighederne for detailhandelen i kommunen. Analyserne ICP har foretaget en rekognoscering af butikkerne i kommunen, herunder opgjort bruttoareal og omsætning i 2007 og foretaget en beregning af det nuværende og fremtidige forbrug af detailhandelsvarer i kommunen. Bruttoarealet anvendes primært til planlægningsmæssige forhold. Nuværende detailhandel I Skive kommune var der medio 2008 knap 250 butikker med et samlet bruttoareal på omkring 94.000 m 2 og en omsætning i 2007 på knap 2,2 mia. kr. inkl. moms. Knap 60% af omsætningen i hele kommunen er dagligvareomsætning. Godt 60% af den samlede omsætning er placeret i butikkerne i Åkjær, som primært består af Skive bymidte. Her er ligeledes knap 85% af den samlede udvalgsvareomsætning koncentreret. Omkring 150 af kommunens butikker er placeret i Åkjær, heraf er knap ¾ af butikkerne udvalgsvarebutikker, mens andelen af udvalgsvarebutikker i resten af kommunen er 36%. Forbrug Det potentielle forbrug hos borgerne i Skive kommune var i 2007 ca. 2,2 mia. kr. inkl. moms fordelt med 1,2 mia. kr. på dagligvarer og godt 1,0 mia. kr. på udvalgsvarer. Dagligvareforbruget i Skive kommune forventes at stige omkring 1% i perioden 2007 til 2020, mens udvalgsvareforbruget forventes at stige ca. 15% i samme periode. ICP regner i sin forbrugsprognose frem til 2020 med en stigning i forbruget pr. person på ca. 0,25% pr. år for dagligvarer og ca. 1,25% pr. år for udvalgsvarer. Disse tal svarer historisk nogenlunde til udviklingen de seneste 25 år. Inden for de 3
Konklusion, vurderinger og anbefalinger seneste 5-7 år har forbrugsstigningen pr. person været væsentligt større. Vi lægger i vore beregninger vægt på, at fremskrivningerne med nogenlunde sikkerhed vil kunne realiseres og er derfor relativt konservative i vore forventninger til det fremtidige forbrug. Turisme I Skive kommune var der i 2007 i alt 161.000 overnatninger på campingpladser, lystbådehavne og hoteller/vandrehjem. Herudover er der omkring 3.300 sommerhuse i kommunen. Det vurderes, at turisterne i kommunen betyder et ekstra dagligvareforbrug på omkring 25 35 mio. kr. til kommunen og et ekstra udvalgsvareforbrug på nogenlunde samme niveau. Handelsbalance og indkøbsmønster Der var på dagligvarer et forhold mellem omsætning og forbrug på 102% for Skive kommune, mens forholdet på udvalgsvaresiden var 90% i 2007. Det vil sige, at dagligvareomsætningen i butikkerne i Skive kommune er lidt højere end forbruget i kommunen. Omvendt er udvalgsvareomsætningen i butikkerne i Skive kommune lavere end forbruget i kommunen. Hermed må forbrugerne i Skive kommune få dækket en del af deres udvalgsvareforbrug ved køb i butikker udenfor kommunen, mens der købes flere dagligvarer end borgerne i kommunen kan forbruge. En af forklaringerne på den høje dækningsgrad på dagligvarer er de forholdsvis mange sommerhuse i kommunen som afstedkommer en øget dagligvareomsætning. Omvendt trækker det større udbud i Viborg af især udvalgsvarer kunder fra Skive kommune. Det store udbud i Holstebro tiltrækker ligeledes forbrugere specielt kommunens sydvestlige del. Det er vor vurdering, at oplandet til både dagligvarebutikkerne og udvalgsvarebutikkerne i Skive kommune i høj grad udgøres 4
Konklusion, vurderinger og anbefalinger af kommunens indbyggere samt sommergæsterne og andre turister. Det er vor vurdering, at maksimalt 10% af omsætningen i dagligvarebutikkerne og omkring 5% af udvalgsvareomsætningen kommer fra forbrugere bosat udenfor Skive kommune. Konkurrenceforhold Skive bymidte fungerer som det overordnede center for Skive kommune. Herudover er City Vest på Holstebrovej aflastningscenter i kommunen. Her findes en række store udvalgsvarebutikker samt en discountbutik Rema 1000. Forbrugerne i Skive kommune skal opsøge udbuddene i Viborg eller Holstebro for at finde et udbud, der er markant større, end det der findes i Skive by. Den nærmeste større by mod nord Nykøbing Mors har omvendt ikke et detailhandelsliv på et højere niveau sammenlignet med Skive by. Viborg bymidte er markant større end Skive bymidte. Det må forventes at Viborg bymidtes betydning øges, når butiksprojekterne Toldbodcenteret på den gamle slagterigrund og Vesterbrocentret også i Viborg bymidte realiseres. Hermed vil Viborg få øget deres butiksareal på godt 61.000 m 2 med yderligere knap 20.000 m 2 detailhandel. Holstebro er ligeledes et stærkt indkøbssted, som primært tiltrækker lokale kunder, men som også har et opland ind i Skive kommune. Holstebro bymidte ligger godt 45 minutters kørsel fra Skive bymidte (ca. 40 km). I forbindelse med Holstebro bymidte er der planer om et større butikscenter. Centret ventes at kunne stå færdigt i 2011. Herudover har Nørreport Centret i Holstebro bymidte udvidet butiksarealet med 2.800 m 2, så der nu er et butiksareal på 8.900 m 2. Holstebro forventes også i fremtiden at øge sin betydning. Generelt set skal man være opmærksom på, at kunderne i større og større udtrækning er villige til at køre længere for at få et varieret og bredt udbud, specielt inden for udvalgsvarer. Det må derfor forventes, at konkurrencen mellem de forskellige udbudspunkter i fremtiden bliver skærpet yderligere. For at detailhandelen i Skive Kommune også i fremtiden skal bevare sin status, er det derfor vigtigt, at kommunen fortsat støtter detailhandelen ved at skabe de rette ydre rammer som f.eks. flot gadebelægning og byinventar, rengøring af bymidten samt tilstedeværelsen af offentlig 5
Konklusion, vurderinger og anbefalinger service, mens detailhandelen selv har et ansvar for fortsat at investere i butikkerne med hensyn til konceptudvikling, personaleuddannelse m.v. Ligeledes bør der fokuseres på at sikre arealudlæg til dækning af det forventede fremtidige potentielle forbrug, samt til at sikre at forbrugerne i Skive kommune også i fremtiden har et detailhandelsudbud, der matcher de konkurrerende byers og som fremadrettet kan sikre Skive som et attraktivt bosætningsområde. Udviklingsmuligheder og anbefalinger Det markedsmæssige arealbehov til detailhandel frem til 2020 Frem til 2020 ventes det, at forbruget i Skive Kommune vil stige med ca. 1 % for dagligvarer og ca. 15 % for udvalgsvarer. Det er væsentligt, at man i planlægningen tilfører detailhandelen i Skive Kommune mulighed for dynamik og udlægger arealer i beliggenheder, hvor detailhandelen vil efterspørge dem, samt at man dermed styrker de eksisterende udbudspunkter. Herudover skal man sikre en tilpasning af arealerne, så man har en mulighed for at etablere de nyeste koncepter. Konkurrencesituationen vil blive skærpet og den generelle strukturudvikling går i retning af færre, men stærkere udbudspunkter. Samtidig er der en generel tendens til, at arealbelastningen målt som omsætning pr. m 2 salgsareal inden for detailhandelen er faldende i disse år og det må forventes, at denne tendens også gør sig gældende i fremtidens detailhandel i Skive kommune. Nye butikstyper, nye udstillingskoncepter, mere rationel håndtering af varer og nylokaliseringer er faktorer, der indebærer, at mange butikker har behov for stadig mere areal. Nogle butikker accepterer en lavere arealbelastning for at give kunderne den rigtige oplevelse. Personale og lagerfaciliteter substitueres således med et større salgsareal. Det vurderes, at det fremtidige udlæg skal foregå, så det i videst mulige omfang styrker det nuværende udbud. Det vil sige primært i Skive bymidte. Af tabel 1.1 fremgår ICP s vurdering af hvad rammen for nyt butiksareal som minimum bør være frem til 2020. Rammen indeholder de eventuelle restrummeligheder. De foreslåede arealudlæg skal ses med udgangspunkt i det areal, der var til rådighed ved vor registrering medio 2008. Restrummelighed, projekter 6
Konklusion, vurderinger og anbefalinger etc. skal således fratrækkes nedenstående tal. Det er vor vurdering, at der frem til 2020 minimum bør udlægges 6.000 m 2 til dagligvarer og 14.000 m 2 til udvalgsvarer i Skive kommune. Der er i ovenstående tale om et samlet bruttoareal til alle typer af udvalgsvarer excl. særligt pladskrævende varer. Det vurderes, at arealudlæggene bør placeres inden for den allerede eksisterende centerstruktur for yderligere at styrke koncentrationen af detailhandelen. Tabel 1.1 Arealbehov til detailhandel i Skive kommune Dagligvarer (m 2 ) Udvalgsvarer (m 2 ) Åkjær 3.000 12.000 Kommunen i øvrigt 3.000 2.000 Skive kommune i alt 6.000 14.000 7
Konklusion, vurderinger og anbefalinger Helt overordnet vurderes det, at der på dagligvareområdet også i fremtiden vil være efterspørgsel på areal fra butikskæderne. Det gælder alle større koncepter dvs. discountbutikker, supermarkeder samt varehuse. For så vidt angår supermarkedssektoren, er denne, efter en lang periode med relativt få etableringer, igen aktivt søgende. Forbrugerne ønsker et bredere udvalg og et dybere sortiment inden for ferskvarer og specialvarer. Dette kan discountbutikkerne med den størrelse og de driftsmæssige begrænsninger, der ligger i selve discountkonceptet, ikke klare. Dette betyder ikke, at der ikke kan være ønsker eller behov for tilpasninger i dagligvarebutikkerne lokalt i kommunen. ICP vurderer, at der i dag generelt er en god decentral forsyning med dagligvarer i hele kommunen. Her skal udlægget til ny detailhandel primært imødekomme lokale behov, der sikrer en tilpasning af de nuværende detailhandelsarealer. I forbindelse med et byudviklingsområde i Vindeområdet er der et ønske om at omdanne en tidligere fabriksbygning til lokalcenter. Der er pt. ingen indkøbsmuligheder i Vindeområdet og der bor omkring 1.500 personer i området. Afhængig af hvor mange boliger man påtænker at bygge i Vinde, vil det være muligt at etablere et mindre lokalcenter med dagligvarer. På udvalgsvareområdet bør arealudlægget dels sikre, at forbrugerne har tilfredsstillende indkøbsforhold, dels skal det sikre, at detailhandelen i Skive kommune kan udvikle sig dynamisk. Det forventes, at denne udvikling primært vil ske i Skive bymidte. Samlet set vurderes det, at der primært er behov for udlæg til udvalgsvarer i Skive bymidte. Søndercentret har allerede en udvidelsesmulighed på 6.000 m 2. En udvidelse vil være med til at styrke centret yderligere og dermed styrke Skive bymidte. ICP vurderer omvendt ikke, at en omdannelse af det tidligere slagteri i udkanten af Skive bymidte til detailhandelsformål vil være muligt på nuværende tidspunkt. I aflastningscentret City Vest kan der alene opføres udvalgsvarebutikker til eksempelvis tæpper, elektronik og værktøj, såfremt der er uudnyttede rammer, da det ikke ifølge planloven er muligt at udvide et aflastningscenter yderligere. 8
Konklusion, vurderinger og anbefalinger Arealudlæg i Skive kommune til butikker, der forhandler særligt pladskrævende varer I dag er der 18 butikker, der forhandler særligt pladskrævende varer i Skive kommune. Disse har et samlet bruttoareal på ca. 51.000 m 2. I Skive er de særligt pladskrævende butikker fortrinsvist koncentreret på Katkjærvej og Elskjærbakken i Erhvervsområdet ved Holstebrovej samt i den modsatte ende af byen på Viborgvej. De øvrige ligger primært som solitært placerede butikker. Generelt søger butikker i dag beliggenheder, hvor de kan ligge sammen med andre og på den måde tiltrække flere kunder. Inden for de seneste år er facadegrunde langs landets motorveje blevet populære beliggenheder, dels på grund af synligheden og eksponeringen dels på grund af den trafikalt gode beliggenhed i forhold til kunder med bil. Der er et andet indkøbsmønster for særlig arealkrævende varer såsom biler og campingvogne, end der er for andre udvalgsvarer. Forbrugerne er typisk langt mere målrettede i købssituationen af disse langvarige forbrugsgoder, ligesom langt de fleste kunder kommer i bil. Det er dog vor vurdering, at man dels kun vil opleve meget få nyetableringer inden for handel med biler, dels at bilforhandlere ikke søger beliggenheder sammen med andre butikstyper, men primært alene sammen med andre bilforhandlere. Derfor er der ikke et markedsmæssigt krav fra bilbranchen om, at man udlægger arealer til handel med biler i sammenhæng med andre butikstyper end bilbutikker. Koncentrationstendenserne i detailhandelen betyder dog, at de fleste butikker inden for både udvalgsvarer og særligt pladskrævende gerne vil placere sig i koncentrationer. Derfor anbefales det, at arealer til særligt pladskrævende butikker udlægges i forbindelse med eksisterende koncentrationer også ved koncentrationer med udvalgsvarebutikker. Inden for byggemarkeder, ventes udviklingen at gå i 2 retninger. Nogle byggemarkedskæder vil satse på discount og søger arealer på 1.000 1.500 m 2 (Jem & Fix), andre som Bauhaus vil søge arealer omkring 15.000 m 2. Da der kan være nye butikker, nye kædetyper og nye butikskoncepter, der pludselig dukker op og som man vanskeligt kan forudsige tilkomsten af, bør der være en vis fleksibilitet i nyudlægget til særlig pladskrævende varer. 9
Konklusion, vurderinger og anbefalinger Der er ikke i lovgivningen en øvre grænse for de enkelte enheders størrelse. Det er vor vurdering, at nyudlægget til særligt pladskrævende varegrupper skal være minimum 25.000 m 2 i perioden frem til 2020. Det er vor anbefaling, at det fremtidige udlæg placeres i Skive by så vidt muligt i sammenhæng med de eksisterende koncentrationer. Planloven Vurderingerne er foretaget med udgangspunkt i planlovens bestemmelser om butikkernes størrelse og lokalisering. Således må dagligvarebutikker maksimalt have et samlet bruttoareal på 3.500 m 2 og udvalgsvarebutikker 2.000 m 2. I byer med 20.000 40.000 indbyggere som Skive kan der planlægges for bydelscentre med et bruttoareal til detailhandel på højst 5.000 m 2. Endelig kan der udlægges arealer til lokalcentre max. 3.000 m 2 pr. lokalcenter. Den største butik må ikke være over 1.000 m 2. Uden for bymidten og bydelscentre kan der fremadrettet ifølge planloven alene udlægges arealer til lokale butikker til et områdes daglige forsyning samt butikker, der forhandler særligt pladskrævende varer. Disse varer er udtømmende defineret i planloven som butikker, der alene forhandler biler, lystbåde, campingvogne, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten- og betonvarer samt i særlige tilfælde møbler.. Udviklingsmuligheder for detailhandelen i Skive kommune Det overordnede mål for detailhandelen i Skive kommune bør være at bevare og eventuelt udbygge især Skives rolle i markedsområdet - også i forhold til Viborg og Holstebro - samt at sikre en god og decentral dagligvareforsyning. Det er vor vurdering, at man entydigt bør satse på Skive bymidte som udviklingsområde. Vælger man ikke at satse på bymidten som vækstområde indenfor detailhandelen, vurderer vi, at udviklingen spredes, og at der ikke opnås tilstrækkelig synergi, til at man kan være et alternativ til udbuddet i Viborg og Holstebro. En satsning på detailhandelen i Skive bymidte vil ikke begrænse detailhandelens udviklingsmuligheder for de øvrige mindre byer i kommunen. Det er derfor vor vurdering, at man skal satse på at gøre Skive bymidte til et endnu 10
Konklusion, vurderinger og anbefalinger mere attraktivt indkøbssted for især udvalgsvarer. en række af udsagnene, ligesom udvikligheder og trusler. Efterfølgende uddybes lingsmulighederne beskrives bredere. I tabel 1.2 præsenteres detailhandelen i Skive kommunes styrker, svagheder, mu- Tabel 1.2 Styrker og svagheder, samt muligheder og trusler Styrker Svagheder Et overordnet udbudspunkt i kommunen Detailhandelen i Skive bymidte dækker et bredt spektrum af butikker Relativt langt til væsentligt til større udbudspunkter Godt dagligvareudbud Relativt stort udvalg af udvalgsvarebutikker i Skive Hyggelig bymidte i Skive Flot renoveret gågadeforløb Søndercentret har ingen direkte kontakt med den øvrige bymidte Føtex har ikke direkte forbindelse med bymidten Muligheder Trusler Udvidelse af Søndercentret Søg målrettet at tiltrække flere kædekoncepter indenfor især damemode til Skive Satse på udbygning med flere boliger Gøre plads til store udvalgsvarebutikker i Skive bymidte Sikre at butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper, placeres så koncentreret som muligt og helst i umiddelbar tilknytning til Skive Satse på service i butikkerne for at modvirke bl.a. internethandel Øget udbygning i Viborg Øget udbygning i Holstebro Forbrugernes vilje til at bevæge sig længere i forbindelse med indkøb (ændrede indkøbsvaner) Problemer omkring generationsskifte i butikkerne 11
Konklusion, vurderinger og anbefalinger Skive bymidte Skive bymidte har en attraktiv detailhandel med en god kombination af hyggelige gågader og et overdækket miljø i Søndercentret. Skive bymidte har både indenfor dagligvarer og udvalgsvarer en positiv handelsbalance. Skive bymidte tiltrækker hermed en del kunder fra resten af Skive kommune og er i dag det mest væsentlige indkøbssted i kommunen. Detailhandelen i Skive bymidte er koncentreret i Adelgade, Nørregade og Frederiksgade. Udbuddet i Skive bymidte er attraktivt med mange gode butikker og servicefunktioner. Der er butikker indenfor alle relevante brancher, om end der på nogle områder kun er enkelte butikker. Søndercentret, som indeholder ankerbutikkerne Hennes & Mauritz og Kvickly, ligger for enden af Østertorv/Thinggade. Søndercentret ligger omkring 300 meter fra tyngdepunktet i udvalgsvarehandelen i Skive bymidte. Thinggade som er den gade der forbinder Søndercentret med Adelgade indeholder primært bespisning af andre servicefunktioner. Det andet varehus i byen Føtex ligger i Søndergade omkring 300 meter fra det øvrige gågadenet og har dermed ikke fysisk sammenhæng med den øvrige bymidte. Overordnet set er det tilstedeværelsen af et godt, bredt og dybt sortiment inden for især damebeklædning, som afgør, hvor attraktivt et indkøbssted er. Indkøb af damebeklædning er i vid udstrækning styrende for husstandenes indkøb af specialiserede udvalgsvarer i øvrigt. For at kunne udbygge underlaget og fastholde forbrugerne i markedsområdet, når det gælder specialiserede udvalgsvarer, er det som minimum nødvendigt, at der ligger flere profilerede damebeklædningsbutikker i bymidten. Det er yderligere et krav, at en væsentlig del af disse skal være del af en kapitalkæde eller medlemmer af et frivilligt kædesamarbejde. Det er dog ligeledes vigtigt, at Skive fortsat har et rigt udbud af lokale butikker, som ikke nødvendigvis ligner de kædebutikker, som findes alle andre steder. 12
Konklusion, vurderinger og anbefalinger I Skive bymidte er den gennemsnitlige kædeandel på niveau med andre byer af Skives størrelse. I Skive har man dog modsat mange andre byer af samme størrelse en del af de væsentligste beklædningskæder som Bestseller og Hennes & Mauritz. Skal man pege på et sted, hvor bymidten kan udvikle sig, er det via et aktivt udlejningsarbejde at tiltrække 3 5 profilerede damebeklædningsbutikker. Det er vor vurdering, at Skive med sin størrelse og status vil have en realistisk mulighed for dette. En udvidelse af Søndercentret vil være med til at styrke Skive bymidte yderligere. Det er dog væsentligt, at undersøge mulighederne for en bedre fysisk sammenhæng med centret og den øvrige bymidte. I dag er en indkøbstur mere end blot indkøb. Den er en kombination af opfyldelse af basale krav, fornøjelse, oplevelsen af muligheden for at vælge mellem både butikker, varer og spisesteder. Indkøb eller shopping bliver i endnu højere grad til en udflugt for hele familien end opfyldelse af basale behov. En væsentlig parameter i indkøbsturen eller udflugten er oplevelsen af en gåtur i bykernen. Et aktivt bymiljø, som giver kunderne en helhedsoplevelse med kultur, underholdning i bred forstand, bespisning, gademusikanter og andre bløde værdier som vand, pladsdannelser og kunst bliver mere og mere vigtigt i fremtiden. Udespisning udgør i dag 20% af dagligvareforbruget. I USA udgør det omkring 50%. Derfor bliver muligheden for at spise spændende i behagelige omgivelser ligeledes en stadigt større og mere afgørende faktor i forbindelse med valg af indkøbssted. Samtidig øger spisestederne kundernes opholdstid i bymidten væsentligt, hvilket øger indkøbenes størrelse. Skive bymidte vil med fordel kunne kompletteres med caféer og restauranter med mere moderne profiler. 13
Konklusion, vurderinger og anbefalinger Udviklingsmuligheder for detailhandelen i Skive kommune i øvrigt Det er vor overordnede vurdering, at den væsentligste planlægningsmæssige mulighed for at fremme butikkerne i de mindre byer i Skive kommune er, at man sikrer, at der er mulighed for boligudbygning i og omkring byerne. Det er vor vurdering, at der alene vil være basis for at etablere udvalgsvarebutikker i større målestok i Skive bymidte. I de mindre byer i Skive kommune vil man også i fremtiden kun i begrænset omfang se udvalgsvarebutikker. detailhandel, som er attraktiv for forbrugerne både i kommunen men også for turister og forbrugere fra oplandet i øvrigt. Det er vigtigt, at man afsætter ressourcer til hele tiden at følge detailhandelsudviklingen og forsøge at tiltrække attraktive kædebutikker og spændende butiks- og café/restaurant-koncepter til Skive bymidte. Det vil i forbindelse med markedsføringen - både overfor butikskæderne og for kunderne - være en meget stor fordel, hvis den samlede detailhandel i Skive by i videst muligt omfang samarbejder i markedsføringsfasen. Krav til detailhandelen Det er væsentligt i bestræbelserne på at tiltrække nye butikker, at samarbejdet mellem de eksisterende butikker med hensyn til åbningstider, udsalg med videre, er velfungerende. Det er afgørende, at der i Skive er plads til de nyeste butiksformer især inden for udvalgsvaredetailhandelen. Disse butikskæder skal vide, at Skive har en attraktiv detailhandel, der prioriterer samarbejde. En målrettet markedsføring af byen mod butikskæderne gennem erhvervscenter, kommunens udviklingsafdeling og Skive City kan være med til at trække butikskæder til byen og medvirke til at skabe en 14
Detailhandelen i Skive kommune 2. Detailhandelen i Skive kommune I nærværende afsnit vil detailhandelen i Skive kommune blive beskrevet. ICP har i september 2008 besøgt butikkerne i kommunen og foretaget en opgørelse over antallet af butikker i kommunen samt indsamlet oplysninger om butikkernes omsætning for 2007, ligesom den enkelte butiks bruttoareal er opgjort. For at give en karakteristik af butiksudbuddet har ICP endvidere vurderet de enkelte butikkers attraktionsværdi i forhold til forbrugerne. Butikkerne er kategoriseret i hovedbranchegrupperne dagligvarer, beklædning, boligudstyr og øvrige udvalgsvarer (for definition se bilag 1) på baggrund af deres hovedaktivitet. Butikker, der forhandler særlig pladskrævende varegrupper, er behandlet særskilt senere i dette afsnit. Har en butik aktiviteter inden for flere hovedbranchegrupper, er omsætningen fordelt inden for disse. Bemærk, at ICP medtager omsætningen til private fra rene møbelforretninger, planteforhandlere, byggemarkeder samt butikker med udstyr til camping og både, selvom planloven definerer disse grupper som særligt arealkrævende. Dette skyldes, at disse varegrupper indgår i de senere forbrugsberegninger. Rene møbelforretninger, planteforhandlere, byggemarkeder samt forhandlere af campingvogne og både tæller dog kun med én gang, hvilket sker under forhandlere af særlig pladskrævende varegrupper. Geografisk er resultaterne af undersøgelsen af detailhandelen opdelt på de følgende områder (se også figur 2.1): 1. Brårup 2. Resen 3. Skivehus 4. Åkjær 5. Dalgas 6. Nord Fjends 7. Vest Salling 8. Nord Salling 15
Detailhandelen i Skive kommune Figur 2.1 Skive kommune nedbrudt på lokalområder Antal butikker Af tabel 2.1 ses antallet af butikker inden for de respektive branchegrupper i de forskellige dele af kommunen. Som det ses af tabellen, er de 148 eller ca. 60 % - af kommunens butikker lokaliseret i Åkjær, mens der findes 37 butikker i Nord Salling og 26 i Vest Salling. Skive kommune er således en kommune, hvor der findes ét udbudspunkt, der er væsentlig større end de øvrige. Ca. 74 % af butikkerne i Åkjær er udvalgsvarebutikker, mens andelen i hele kommunen betragtet under ét er noget lavere (59 %). Bortset fra i Åkjær er langt den overvejende del af kommunens butikker dagligvarebutikker. 16
Detailhandelen i Skive kommune Tabel 2.2 Antal butikker fordelt på brancher og områder Dagligvarer Udvalgsvarer i alt Beklædning Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer Detailhandel i alt 1. Brårup 12 1 - - 1 13 2. Resen 2 2-2 - 4 3. Skivehus 2 1 - - 1 3 4. Åkjær 38 110 39 39 32 148 5. Dalgas 2 6 1 3 2 8 6. Nord Fjends 6 2-1 1 8 7. Vest Salling 16 10 2 6 2 26 8. Nord Salling 23 14 5 7 2 37 Skive kommune i alt 101 146 47 58 40 247 Kommunens udvalgsvarebutikker fordeler sig således, at der er flest i hovedgruppen boligudstyr, mens der er lidt færre inden for beklædning og færre endnu i gruppen øvrige udvalgsvarer. Det er normen, at der er færrest butikker i hovedgruppen øvrige udvalgsvarer. Butikkernes attraktion For at give en karakteristik af områdernes butiksudbud, har ICP i forbindelse med rekognosceringen af butikkerne foretaget en overordnet bedømmelse af hver enkelt butiks attraktion efter følgende skala: 5: Meget høj 4: Høj 3: Middel 2: Lav 1: Meget lav 17
Detailhandelen i Skive kommune I vurderingen er der bl.a. taget hensyn til kvaliteten og bredden i butikkens sortiment, butikkens størrelse i forhold til sortimentet og branchen samt disponeringen af arealerne. Vurderingen skal derfor opfattes som en forbrugers bedømmelse af den enkelte butiks attraktion. I tabel 2.2 vises den gennemsnitlige attraktion for hhv. daglig- og udvalgsvarebutikkerne. Resultaterne er geografisk opdelt på samme måde som i tabel 2.1. Som det ses af tabellen, ligger den gennemsnitlige attraktion en smule under middel. Dette er normalt for mindre byer. Åkjær (Skive midtby) end i de mindre byer og landområder. Derimod er der færre udsving i relation til dagligvarebutikkernes gennemsnitlige attraktion. Dette skyldes, at dagligvarehandelen er præget af relativt mange velkendte kædekoncepter af en vis standard i såvel de større byer som i landdistrikterne. Attraktionens spredning De gennemsnitlige attraktioner afspejler en vis spredning. I figurerne 2.2 og 2.3 ses attraktionens spredning for hhv. Åkjær samt for hele Skive kommune betragtet under ét. I relation til udvalgsvarebutikkerne er det dog tydeligt, at niveauet er noget højere i Tabel 2.2 Butikkernes gennemsnitlige attraktion fordelt på brancher og områder Dagligvarer Udvalgsvarer i alt Beklædning Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer Detailhandel i alt 1. Brårup 3,0 * - - * 3,0 2. Resen * * - * - 3,0 3. Skivehus * * - - * 3,0 4. Åkjær 3,0 3,0 3,1 3,0 2,9 3,0 5. Dalgas * 3,0 * 2,7 * 2,9 6. Nord Fjends 2,8 * - * * 2,8 7. Vest Salling 2,6 2,3 * 2,3 * 2,5 8. Nord Salling 2,5 2,1 1,8 2,6 * 2,4 Skive kommune i alt 2,8 2,9 2,9 2,8 2,9 2,8 * Kan af anonymitetshensyn ikke vises. 18
Detailhandelen i Skive kommune Som det fremgår af figur 2.2, fordeler butikkernes attraktion i Åkjær sig således, at omkring 47% har en Middel attraktion, mens 27% har en Høj eller Meget høj attraktion. 26% har en Lav eller Meget lav attraktion. Fordelingen i Skive kommune betragtet under ét varierer umiddelbart ikke stort fra lokalområde Skive, men der er en noget højere andel af butikker med en Lav attraktion, mens andelen af butikker med en Høj attraktion er tilsvarende lavere. Figur 2.2 Attraktionens spredning i % i Åkjær 60% Figur 2.3 Attraktionens spredning i % i Skive kommune betragtet under ét 60% 50% 47% 50% 47% 40% 40% 30% 20% 20% 26% 30% 20% 25% 20% 10% 0% 6% Meget lav 1% Lav Middel Høj Meget høj Åkjær 10% 0% 7% Meget lav 1% Lav Middel Høj Meget høj Skive kommune 19
Detailhandelen i Skive kommune Kædetilknytning Kædebutikkerne har fået en stadigt større betydning for forbrugernes valg af indkøbssted. En bymidtes, et lokalcenters eller et butikscenters styrke kan således blandt andet udtrykkes i den andel af butikkerne, som enten er del af en kapitalkæde eller en frivillig kæde. I figur 2.4 og 2.5 er illustreret, hvorledes kædefordelingen er i Åkjær (Skive bymidte) samt for hele Skive kommune betragtet under ét. Figur 2.4 Kædeandel i Åkjær 16% 49% Frivillig Kapital Uafhængig 35% Figur 2.5 Kædeandel i Skive kommune i alt Når figur 2.4 og 2.5 sammenholdes er det tydeligt, at andelen af butikker, der ikke er en del af et kædesamarbejde, er nogenlunde ensartet hvad enten man betragter Åkjær for sig eller hele kommunen under ét. Derimod er der en højere andel af butikker, der er en del af en kapitalkæde, i Åkjær (35%) i forhold til i kommunen under ét (29%). Andelen af kædebutikker ligger meget tæt på det billede, vi har set i en lang række øvrige kommuner igennem de seneste år. Bruttoarealer Der er endvidere foretaget en grov opmåling af bruttoarealerne i butikkerne i kommunen. Bruttoarealerne er defineret som det samlede areal, der hører til butikken, hvilket vil sige salgsareal og eventuelle kontorer samt lager- og personalerum. Eventuelle lokaler i kælderetager indgår heri. 48% 23% 29% Frivillig Kapital Uafhængig Tabel 2.3 viser bruttoarealerne i Skive kommune. Bemærk i relation til bruttoarealerne, at disse opgøres efter butikkens hovedbranche f.eks. har en række dagligvarebutikker aktiviteter inden for både daglig- og udvalgsvarer. 20
Detailhandelen i Skive kommune Tabel 2.3 Bruttoarealer fordelt på brancher og områder (afrundet) Det samlede bruttoareal i Skive kommune er ca. 93.700 m 2, hvoraf de ca. 50.900 m 2 (eller ca. 54 %) er udvalgsvarebutikker. Det er i Åkjær langt det største bruttoareal til detailhandel findes. Godt 61 % af kommunens samlede bruttoareal findes i Åkjær. Under halvdelen af kommunens bruttoareal anvendes til dagligvarebutikker. Som det fremgår når tabel 2.1 og 2.3 sammenholdes er der især i områderne med få butikker en kraftig overvægt af dagligvarebutikker. Mere end 77% af bruttoarealet anvendt til udvalgsvarebutikker findes i Åkjær. I Vest Salling er bruttoarealet på knap 9.000 m 2, mens det i Nord Salling er lidt større med knap 10.000 m 2. Dagligvarer Udvalgsvarer i alt Beklædning Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer Detailhandel i alt 1. Brårup 5.400 100 - - 100 5.500 2. Resen 1.500 3.300-3.300-4.800 3. Skivehus 200 400 - - 400 600 4. Åkjær 18.300 39.300 10.000 21.200 8.100 57.600 5. Dalgas 1.100 3.800 400 1.500 1.900 4.900 6. Nord Fjends 1.900 200-100 100 2.100 7. Vest Salling 6.000 2.600 200 1.500 900 8.600 8. Nord Salling 8.400 1.200 400 700 100 9.600 Skive kommune i alt 42.800 50.900 11.000 28.300 11.600 93.700 21
Detailhandelen i Skive kommune Omsætning Tal for butikkernes omsætning i 2007 er indhentet ved direkte henvendelse til de enkelte butiksindehavere. For de butikker, der ikke har ønsket at medvirke i undersøgelsen, har ICP måttet skønne omsætningen. Af tabel 2.4 fremgår de indsamlede dagligog udvalgsvareomsætninger i de forskellige områder. Af anonymitetshensyn kan omsætningen ikke vises for alle branchegrupper i alle områder. Disse anonymitetshensyn træder i kraft, hvor der enten er for få butikker inden for de enkelte branchegrupper eller hvor få butikker har en meget stor del af omsætningen inden for branchegruppen. Bemærk, at selvom der ikke er registreret butikker inden for alle hovedbranchegrupper i samtlige 8 områder, kan der sagtens ske en omsætning inden for alle branchegrupperne f.eks. har mange discountbutikker en ikke uvæsentlig udvalgsvareomsætning. Som det ses af tabel 2.4, lå den samlede omsætning på knap 2,2 mia. kr. i Skive kommune betragtet under ét. En væsentlig del af detailhandelsomsætningen sker i Åkjær, hvor butikkerne omsatte for i alt ca. 1,3 mia. kr. i 2007. Ca. 85 % af udvalgsvareomsætningen sker i Åkjær, mens andelen for dagligvarernes vedkommende er knap 43 %. Dette understreger Skive midtbys position som kommunens absolut overordnede udbudspunkt. Tabel 2.4 Omsætning i 2007 fordelt på brancher og områder (i hele mio. kr. inkl. moms) Dagligvarer Udvalgsvarer i alt Beklædning Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer Detailhandel i alt 1. Brårup * * * * * 168 2. Resen * * * * * 63 3. Skivehus * * * * * 17 4. Åkjær 522 793 238 399 156 1.315 5. Dalgas * * * * * 58 6. Nord Fjends * * * * * 63 7. Vest Salling * * * * * 183 8. Nord Salling * * * * * 297 Skive kommune i alt 1.226 938 249 498 191 2.164 * Kan af anonymitetshensyn ikke vises 22
Detailhandelen i Skive kommune Butikker der forhandler særlig pladskrævende varegrupper Der er foretaget en opgørelse af antallet af butikker, der forhandler særlig pladskrævende varegrupper. Der er her tale om butikker der forhandler planter, biler, campingvogne, lystbåde samt bygge- og trælastartikler til private. Som det ses af tabellen, koncentrerer forhandlerne af særlig pladskrævende varegrupper sig især på bilforhandlere og forhandlere af byggeartikler. I kommunen er der i alt 18 forhandlere af særlig pladskrævende varegrupper, som tilsammen har et bruttoareal på omkring 51.200 m 2. Især trælasthandlerne er arealmæssigt gennemsnitligt meget store. Bemærk, at forhandlere af biler, både og campingvogne skal have et egentligt udstillingslokale for at indgå i denne opgørelse. Tabel 2.5 Antallet af butikker der forhandler særlig pladskrævende varegrupper samt deres bruttoareal Antal Areal, m 2 Bilforhandlere 13 20.700 Byggemarkeder og - materialer 3 26.200 Plantecentre 1 700 Campingvogne 1 3.600 Skive kom. i alt 18 51.200 23
Befolknings- og forbrugsforhold 3. Befolknings- og forbrugsforhold Til brug for vurderinger af udviklingsmulighederne for detailhandelen i Skive kommune, belyses størrelsen af det nuværende og fremtidige forbrug af detailhandelsvarer i husstandene i de forskellige dele af kommunen. Skive kommune er her opdelt på mindre områder (jf. figur 3.1). Opdelingen er sket på samme måde som i kapitel 2, Detailhandelen i Skive kommune. Forbruget er beregnet for dagligvarer og udvalgsvarer, hvor sidstnævnte indeholder branchegrupperne beklædning, boligudstyr og øvrige udvalgsvarer. Figur 3.1 Opdeling af Skive kommune 24
Befolknings- og forbrugsforhold Datagrundlag og horisontår Der er ved beregningen af forbruget anvendt ICP s bearbejdning af Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelser. I denne er husstandenes samlede forbrug af såvel varer og tjenesteydelser nedbrudt på omkring 1.200 grupper, således en meget detaljeret beregning af husstandenes forbrug af detailhandelsvarer er mulig. Oplysninger om bl.a. indkomst-, bolig- og befolkningsforhold er ligeledes trukket fra Danmarks Statistik. Skive kommune har bidraget med bl.a. en opgørelse over antallet af borgere og husstande i hvert af de 8 delområder, således detaljeringsgraden kunne øges. Befolkningsprognosen, der danner grundlag for udviklingen i folketallet, samt oplysninger om indkomstforhold er hentet hos Danmarks Statistik. Beregningerne og opgørelserne knytter sig til 2007 samt horisontårene 2014 og 2020. Befolknings og indkomstforhold Figur 3.2 viser udviklingen i befolkningstallet i Skive Kommune. Der bor godt 48.000 personer i Skive kommune. Området Nord Salling er det folkerigeste med mere end 12.000 personer efterfulgt af Vest Salling med knap 10.000 personer. Færrest bor der i områderne Resen og Dalgas. Det forventes, at det samlede befolkningstal falder godt 2 procentpoint i perioden 2007 til 2020 i hele Skive kommune. Set på landsbasis ventes folketallet, ifølge Danmarks Statistik, at stige fra ca. 5,476 mia. personer i 2007 til 5,685 mia. personer i 2020 en vækst på ca. 3,8%. Udviklingen i Skive kommune betragtet under ét ligger således noget under landsgennemsnittet. Niveauer for husstandsindkomst og størrelse Forbruget i den enkelte husstand afhænger bl.a. af husstandens indkomstniveau samt antallet af personer pr. husstand. Niveauet for den gennemsnitlige husstandsindkomst i Skive kommune ligger på 404.000 kr., hvilket i høj grad er på niveau med landsgennemsnittet på ca. 400.000 kr. Antallet af personer pr. husstand indvirker også på husstandens forbrug og dermed det samlede private forbrug af detailhandelsvarer i et område. Niveauet for den gennemsnitlige husstandsstørrelse i Skive kommune er ca. 2,18 personer pr. husstand. Landsgennemsnittet er på 2,05. 25
Befolknings- og forbrugsforhold Figur 3.2 Udvikling i folketal frem mod 2020 1. Brårup 2. Resen 3. Skivehus 4. Åkjær 5. Dalgas 6. Nord Fjends 7. Vest Salling 8. Nord Salling 4.429 4.465 4.526 2.337 2.356 2.388 4.078 4.111 4.167 6.921 6.978 7.073 2.531 2.552 2.587 5.287 5.330 5.403 9.625 9.704 9.836 12.100 12.199 12.366 2020 2014 2007 Skive i alt 47.308 47.695 48.346-10.000 20.000 30.000 40.000 50.000 Figur 3.3 Gennemsnitlige husstandsstørrelser 1. Brårup 2,11 2. Resen 2,56 3. Skivehus 2,15 4. Åkjær 1,71 5. Dalgas 2,08 6. Nord Fjends 2,40 7. Vest Salling 2,39 8. Nord Salling 2,28 Skive i alt 2,18 0,00 0,25 0,50 0,75 1,00 1,25 1,50 1,75 2,00 2,25 2,50 2,75 3,00 26
Befolknings- og forbrugsforhold Som det ses af figur 3.3 er der dog ret markante udsving de 8 områder imellem mindst er husstandene i Åkjær (Skive midtby), hvilket er meget typisk: jo mere bymæssighed, jo mindre er husstandene. De største husstande findes i Resen. Her bor der 2,56 personer i en gennemsnitlig husstand. Forbrugsforhold På baggrund af ovenstående oplysninger om befolknings- og indkomstforholdene samt ICP s specialtabeller fra Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelser, er forbruget for 2007, 2014 og 2020 beregnet. Bemærk, det er ikke muligt at udspecificere den procentvise vækst på de enkelte områder. Det ville kræve en befolkningsprognose, der kunne sige noget om den forventede befolkningsudvikling på områdeniveau. Som det ses af figur 3.5, lå forbruget af udvalgsvarer i 2007 i Skive kommune på godt 1 mia. kr., mens forbruget er steget til ca. 1,2 mia. kr. i 2020 en vækst på ca. 15%. Væksten i forbruget af udvalgsvarer er således langt højere end for dagligvarernes vedkommende. Dagligvareforbruget hos borgerne i Skive kommune ses i figur 3.4. Som det ses, er dagligvareforbruget betragtet under ét i Skive kommune beregnet til ca. 1,2 mia. kr. i 2007. Dagligvareforbruget ventes at ligge meget stabilt over tid, således det blot er steget med ca. 1% i 2020 målt i forhold til 2007-niveauet. Til trods for det vigende folketal stiger forbruget således en smule, hvilket skyldes den generelle forbrugsudvikling. 27
Befolknings- og forbrugsforhold Figur 3.4 Forbrug af dagligvarer (mio. kr. inkl. moms i 2007-priser) Figur 3.5 Forbrug af udvalgsvarer (mio. kr. inkl. moms i 2007-priser) 28
Handelsbalance og opland 4. Handelsbalance og opland Ved at sætte den realiserede omsætning i butikkerne i Skive kommune i forhold til forbruget i kommunen fås et udtryk for dækningsgraden eller hvor stor en del af det potentielle forbrug i kommunen, der svarer til omsætningen i kommunens butikker i 2007. Dækningsgraden afspejler således ikke, hvorledes omsætningen er sammensat af køb fra lokale forbrugere og forbrugere bosat i andre områder, men er alene udtryk for, om der er overskud eller underskud på handelsbalancen. I det følgende er forholdet mellem omsætningen og forbruget af henholdsvis dagligog udvalgsvarer beregnet for Skive kommune samt for området Åkjær, hvor Skive midtby ligger. Handelsbalance brug på 102%, mens forholdet på udvalgsvaresiden var 90%. Disse 2 tal viser, at forbrugerne fra kommunens opland beløbsmæssigt køber lidt flere dagligvarer i butikkerne i Skive, end forbrugere fra Skive kommune køber dagligvarer i butikker uden for kommunen. Omvendt er det for udvalgsvarernes vedkommende her svarer butikkernes omsætning til 90% af udvalgsvareforbruget i kommunens husstande. Det er især forholdene for Skive kommune betragtet under ét, der er interessante i denne sammenhæng. Ret beset viser de endog meget høje omsætninger i forhold til forbrug i Åkjær kun, at Åkjær er et relativt snævert afgrænset byområde, hvor kommunens primære udbudspunkt (Skive midtby) er lokaliseret, men hvor kun en lille del af kommunens husstande findes. I hele Skive kommune var der på dagligvarer et forhold mellem omsætning og for- Tabel 4.1 Omsætning/forbrug i Skive kommune i 2007 i mio. kr. inkl. moms Dagligvarer Udvalgsvarer i alt Beklædning Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer Detailhandel i alt Åkjær 234 408 433 416 363 315 Skive kommune i alt 102 90 84 97 82 97 29
Handelsbalance og opland Dagligvarer Udvalgsvarer For dagligvarernes vedkommende viser en omsætning i forhold til forbrug på 102%, at butikkerne i Skive kommune mere end blot holder dagligvarehandelen hjemme. Butikkerne omsætter for 2% mere end forbruget i kommunen kan forklare der må altså tiltrækkes noget dagligvarehandel fra husstande uden for kommunen. ICP vurderer, at en noget kan henføres til turisme f.eks. de 3.300 sommerhuse i Skive kommune og turisme til bl.a. Fur da sommerhusgæster typisk afføder især dagligvareomsætning. Derudover vil der tiltrækkes lidt omsætning fra husstandene i de absolut nordligste dele af Viborg kommune (den tidligere Fjends kommune). Som det ses af tabel 4.1, er forholdet mellem butikkernes udvalgsvareomsætning og husstandenes forbrug af udvalgsvarer lavere end for dagligvarernes vedkommende. Det vurderes, at den beskrevne dynamik i relation til dagligvarerne i nogen grad går igen for udvalgsvarernes vedkommende, blot endnu stærkere. Søgningen til især Viborg by vil være større for udvalgsvarernes vedkommende hvor dagligvarer primært købes hyppigere og nærmere bopælen, er forbrugerne oftest villigere til at køre længere efter det store udbud af udvalgsvarer. Det store, varierede og dybe udbud findes i Viborg og Holstebro. Tilsammen burde disse faktorer måske afføde en endog endnu højere omsætning i forhold til forbrug, men det store udbud i Viborg og Holstebro tiltrækker kunder fra et stort opland også fra Skive kommune. Dette er med til at sænke balancen igen. ICP vurderer, at kun en mindre del af husstandene i Skive kommune benytter dagligvareudbuddet i Viborg og Holstebro, ligesom frekvensen af besøgene vil være lav. Derimod købes der større ind på disse indkøbsture. 30
Tendenser 5. Tendenser på detailhandelsområdet På baggrund af ICP's viden om væsentlige udviklingstræk på detailhandelsområdet beskrives i dette afsnit de tendenser, som vurderes at ville påvirke udviklingen i de kommende år. Nogle af de faktorer, som har væsentlig indflydelse på detailhandelens udvikling, er af generel karakter, mens andre har en mere direkte forbindelse med driftsforholdene i de forskellige brancher. Generelle forhold Forbrugerne Uanset om der vil ske en økonomisk vækst, vil forbrugerne i de kommende år stille større krav til detailhandelen med hensyn til bl.a. butikkernes vareudvalg, varernes kvalitet samt butikkernes prispolitik. For den enkelte forbruger vil den stærke priskonkurrence imidlertid ikke betyde et enten/eller, men et både/og ved valg af indkøbssted. Forbrugeren vil i nogle situationer søge at realisere de prisfordele, som forskellige lavprisformer vil kunne tilbyde. I andre situationer vil forbrugeren søge mod det indkøbssted, hvor f.eks. vareudbuddet er mere specialiseret, servicegraden er højere, og omgivelserne er mere spændende og tiltalende, og det vil forbrugeren så til gengæld også betale en merpris for. Forbrugerne vil lægge vægt på, at der er et stort vare- og/eller butiksudvalg i det enkelte indkøbssted. Dette forhold - kombineret med forbrugernes generelt øgede mobilitet - bevirker, at afstanden til indkøbsstedet vil få aftagende betydning. Denne udvikling vil give en tendens til en geografisk koncentration af detailhandelen i færre punkter. Den fremtidige forbruger vil være mere bevidst i forbindelse med sine indkøb. Der må generelt forventes en skærpet konkurrence i detailhandelen. Eksisterende lavprisformer inden for butikstyperne vil få større betydning og nye butiksformer baseret på et lavpriskoncept vil blive udviklet. 31
Tendenser Generelt er der en stor overkapacitet i det nuværende butiksnet, det vil sige, at der er langt mere butiksareal, end der er behov for. En del af denne overkapacitet er imidlertid af teknisk karakter, idet meget af dette butiksareal har en forkert beliggenhed i forhold til, hvor forbrugerne ønsker at købe ind, og hvor der derfor kan skabes den fornødne rentabilitet i butiksdriften. at holde døgnåbent fra kl. 06 mandag morgen til kl. 17 lørdag eftermiddag. Desuden må dagligvarebutikker, med en årlig omsætning på indtil 29,8 mio. kr. inkl. moms (2008), holde åbent på søn- og helligdage. Den geografiske indsnævring af den funktionelle bykerne man har kunnet iagttage i de senere år i mange byområder, kan ses i denne sammenhæng. Der er i det hele taget en generel tendens til, at omsætningen pr. arealenhed inden for detailhandelen er faldende i disse år. Det vil sige, at selvom forbruget har været stigende i en lang årrække, så har tilvæksten i detailhandelsarealet været så meget større, at arealeffektiviteten (målt som omsætningen pr. arealenhed) har været faldende. Dette er en international tendens. Lukkeloven I de senere år er der gennemført flere lempelser i lov om butikstid. Således gives der nu butikkerne mulighed for at holde åbent 21 søndage om året. Den væsentligste ændring i forhold til tidligere er dog stadig, at der gives butikkerne mulighed for Specielt muligheden for generelt forlænget åbningstid om lørdagen har været positiv for detailhandelen i de større centre, der kan samordne åbningstiderne. Ligeledes har det kunnet konstateres, at dagligvarebutikker, der ligger under ovennævnte omsætningsgrænse og som er beliggende i mindre lokalsamfund, har fået en væsentlig omsætningsfremgang. En forøgelse af antallet af åbningstimer i butikkerne vil kunne lette noget af presset på de butikker, som i dag er stærkt belastede og derved mindske behovet for arealudvidelser. 32
Tendenser En yderligere liberalisering af lukkeloven ventes at betyde, at omsætningen vil falde især for de dagligvarebutikker, der har kunnet holde åbent om søndagen pga. lav omsætning samt tankstationer. Inden for udvalgsvarer ventes en liberalisering af lukkeloven især at være positiv for detailhandelen i de større centre, der kan samordne og markedsføre åbningstiderne. E-handel og postordre Handel over internettet har igennem de senere år været stigende. Internettet har opnået en meget stor betydning inden for en lang række serviceområder som bankvirksomhed, handel med rejser m.v. Der findes ikke statistik, der belyser hvilken betydning nethandel har for den traditionelle detailhandel, ligesom der ikke er nogen klar skillelinje mellem e-handel, traditionel postordre og varer, der bestilles over nettet, men afhentes i en butik. Nethandlens brancheorganisationer har heller ikke noget klart billede af den del af nethandelen, der alene omfatter detailhandelsvarer. Samlet set vurderes det, at nethandel og prostordre med detailhandelsrelaterede varer udgør omkring 5-10% af den samlede detailhandelsomsætning i Danmark, der i 2007 udgjorde omkring 220 mia. kr. inkl. moms. Behov for butiksareal Selvom der i visse områder er en overkapacitet i butiksnettet, og selvom øgede åbningstider bliver indført og andre salgsformer som e-handel vinder frem, så vil der stadig, som følge af den almindelige strukturudvikling i detailhandelen og ændringer i forbrugernes indkøbsadfærd, være behov for nyt butiksareal i de rigtige beliggenheder. Der vil derfor også i de kommende år være interesse for investeringer i butikker/butikscentre i eksisterende byområder, bl.a. i forbindelse med byfornyelse og revitalisering. For investorerne vil butiksprojekter i de rigtige beliggenheder og rette størrelser også fortsat være interessante, bl.a. fordi detailhandelen generelt kan betale højere huslejer end andre lejerkategorier. Ved en vurdering af butiksprojekter skal det også tages i betragtning, at folketallet generelt er stagnerende. Ligeledes kan det totale forbrug af varer, som omsættes gennem detailhandelen, forventes at være relativt svagt stigende i løbet af de næste 8-10 år. 33
Tendenser Planloven I et forsøg på at dæmme op for detailhandelens stigende fokusering på de større byer, blev der i 1997 gennemført en væsentlig stramning af den eksisterende planlov. Denne ændring er dog blevet revideret ved lovændringer i 2002 og senest i juli 2007. Der stilles således øgede krav til en regulering af udviklingen, herunder målsætning og dokumentation i kommuneplanerne, ligesom lokalplaner skal opfylde en række krav. Dagligvaresektoren Den fremtidige butiksstruktur i dagligvaresektoren vil være præget af færre, men større butikker. Supermarkeder Supermarkederne har omkring halvdelen af omsætningen i de store dagligvarebutikker, og denne butikstype findes nu i alle byer med mere end 3.000 indbyggere. Den seneste ændring har bevirket at der er indført maksimale butiksstørrelser på 3.500 m 2 for dagligvarebutikker og generelt 2.000 m 2 for udvalgsvarebutikker. Hertil kan lægges 200 m 2 til personalefaciliteter. Der kan i byer med mere end 40.000 indbyggere planlægges for udvalgsvarebutikker større end 2.000 m 2 i bymidterne, dog max. 3 stk. i hver planperiode. Bymidterne defineres ved hjælp af en matematisk model. I byer med 20.000 40.000 indbyggere kan der planlægges for bydelscentre med et bruttoareal på indtil 5.000 m 2. I byer med mere end 40.000 indbyggere fastsætter kommunalbestyrelsen det maksimale bruttoareal til butikker. En butikstype som varehuset (Kvickly, Føtex m.fl.) har ligeledes fået stigende betydning og findes nu i alle byer med mere end 20.000 indbyggere uden for Københavnsområdet. Discountbutikker I forbindelse med de senere års stærke priskonkurrence har discountbutikken, som i sin markedsføring fremhæver sit lave 34
Tendenser prisniveau, opnået en omsætning på 30 % af det totale dagligvaremarked. Samtidig har discountbutikken fået en udbredelse, hvor den nu forekommer i alle byer over 5.000 indbyggere, samt i næsten tre fjerdedele af byerne mellem 3.000 og 5.000 indbyggere. Når discountbutikken ofte findes i selv relativt små markedsområder, har det sammenhæng med, at discountbutikken i sit udviklingsforløb har ændret sig fra sit oprindelige koncept. Således har discountbutikken udvidet sit varesortiment med de mere omkostningstunge og personalekrævende ferskvarer som f.eks. frugt/grønt, mejeriprodukter og slagtervarer. Herved dækker discountbutikken så stor en andel af forbruget på dagligvareområdet, at den i visse mindre byer og markedsområder fungerer som en nærbutik i konkurrence med minimarkedet, som i sit udviklingsforløb som butikstype efterhånden har forøget sit butiksareal, udvidet sit sortiment og forbedret sit serviceniveau, men som også derved har forøget sit omkostningsniveau. Det må forventes, at discountbutikkernes antal og betydning vil øges, og at mange af dem vil få en rolle som nærbutik. 35