Bilag 1: Beregningseksempel.



Relaterede dokumenter
Metode til beregning af varmetransmissionskoefficient (U-værdi) for glasfacader

Energimærkning. Tekniske Bestemmelser for forsatsvinduer. Juni Indholdsfortegnelse

Metode til beregning af varmetransmissionskoefficient (U-værdi) for ovenlys

Beregningsprocedure for de energimæssige forhold for forsatsvinduer

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

Udledning af formel for pyramidestubbens rumfang

Bilag 1: Beregningseksempel.

Beregnet U-værdi for ramme/karmkonstruktion med forsatsvindue.

U LT R A L O W E N E R G Y

Bilag 1: Beregningseksempel

Volumenstrømsregulator

Vedr.: Beregninger af betydningen af luftspalter mellem gulvisoleringsplader.

DiploMat Løsninger til 4-timersprøven 4/6 2004

Beregnet U-værdi for ramme/karmkonstruktion med forsatsvindue.

Linjetab for ydervægsfundamenter Indholdsfortegnelse

Ejendomsinvestering og finansiering

Beregnet U-værdi for ramme/karmkonstruktion med forsatsvindue.

BR15 høringsudkast. Tilbygning, ændret anvendelse og sommerhuse. Niels Hørby, EnergiTjenesten

Fedtstoffer. Kemi B - Dansk A. Navne: Ugur Kitir, Devran Kucukyildiz og Mathias Turac. Vejleder: Anja Bochart og Birgitte Madsen. Skole: HTX Roskilde

Nye dannebrogsvinduers Energimæssige egenskaber

2 Separation af de variable. 4 Eksistens- og entydighed af løsninger. 5 Ligevægt og stabilitet. 6 En model for forrentning af kapital med udtræk

KAPACITET AF RUF SYSTEMET KAN DET LADE SIG GØRE?

Databasen SimDB. SimDB - BuildingElement

Emne: Varmetabsramme Dato: Byggesag: Forbrænding Ombygning B-2371 Uren Zone

Energimærkning. Tekniske Bestemmelser for vinduer, Juli 2006

Projekt 6.3 Løsning af differentialligningen y

Matematik A. Studentereksamen. Forberedelsesmateriale til de digitale eksamensopgaver med adgang til internettet. stx141-matn/a

Lindab Comdif. Fleksibilitet ved fortrængning. fortrængningsarmaturer. Comdif er en serie af luftfordelingsarmaturer til fortrængningsventilation.

Energimærkning Tekniske Bestemmelser for vinduer Marts 2008

Sammenhæng mellem prisindeks for månedstal, kvartalstal og årstal i ejendomssalgsstatistikken

Bilag Analyse og optimering af løsninger til energirenovering af kontorbygning til lavenerginiveau

Eksponentielle sammenhänge

Format FACITLISTE. Træningshæfte. Side 3. klasse. Facit, side 1-3. Alinea. B Fordel ligeligt og find rest. Fordel ligeligt. Mål og del.

Et energirenoveret dannebrogsvindues Energimæssige egenskaber

Beregning af linjetab ved CRC altanplader

Skriftlig Eksamen. Datastrukturer og Algoritmer (DM02) Institut for Matematik og Datalogi. Odense Universitet. Fredag den 5. januar 1996, kl.

Beregningsrapport ITC (Initial Type Calculation)

Lektion 10 Reaktionshastigheder Epidemimodeller

Funktionel form for effektivitetsindeks i det nye forbrugssystem

Ordre nr. 0301/ Side 1 af 3 Bilag 3 Initialer. Prøveemnet blev tildannet af laboratoriet.

Beregningsrapport ITC (Initial Type Calculation)

A. Valg af udførelsesmetode og materiel

FORÆLDRETILFREDSHED 2015 Svarprocent: 76,4%

Energimærkning Tekniske Bestemmelser for vinduer Januar 2001

Bestemmelse af de varmetekniske egenskaber af forsatsvinduer og gl. koblede vinduer - eksperimentelt og beregnet

Udtræk af ansøgerdata til excel

Institut for Matematiske Fag Matematisk Modellering 1 UGESEDDEL 4

NATURVIDENSKABELIG KANDIDATEKSAMEN VED KØBENHAVNS UNIVERSITET MATEMATISK FINANSIERINGSTEORI

Beregningsmetode for bestemmelse af forsatsvinduers energimæssige egenskaber

Skriftlig prøve Kredsløbsteori Onsdag 3. Juni 2009 kl (2 timer) Løsningsforslag

Baggrundsnotat: Estimation af TFP og sammenhæng til uddannelse

Energimærkning. Tekniske Bestemmelser for Glasfacader. 1. udkast 2001

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

FJERNVARME Muffer og fittings af plast

Emne Spørgsmål Svar. Inhomogene lag

Bilag 1E: Totalvægte og akseltryk

Institut for Matematik, DTU: Gymnasieopgave. Det skrå kast. Teori: Erik Øhlenschlæger, Fysik for Diplomingeniører, Gyldendal 1996, side

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

Lektion 10 Reaktionshastigheder Epidemimodeller

Loft hvirveldiffusor DVS.

MicroShade. Type: MS-A. Datablad. Progressiv solafskærmning

BRUGERTILFREDSHED Totalrapport

U-værdiprogram. Vejledning. Beregning af U-værdier for Betonsandwichelementer. Program version Vejledning version 0.1

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

Måling og beregning af samlet U-værdi for Frederiksbergvindue, 1920 med koblede rammer

Lavenergihus i Sisimiut Beregnet varmebehov

Newtons afkølingslov løst ved hjælp af linjeelementer og integralkurver

Vinduer til Fremtiden

Udvikling af nye typer energivinduer af kompositmaterialer Designforslag til profilsystemer

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

Appendisk 1. Formel beskrivelse af modellen

Energiberegning på VM plast udadgående Energi

MAKRO 2 ENDOGEN VÆKST

Ordrenr. 0301/ Side 1 af 8 Bilag 1 Initialer. KlasifikationafprøveemnetihenholdtilEN , 4.4 og 4.5 og standardernenævntherunder:

BR10 kap. 7. Energikrav til vinduer og yderdøre

TILBUD XL-BYG CF Petersen & Søn Køge Dato: Værftsvej 51 Tilbudsdato: Ver.: Køge Side: 1

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

Beregning af prisindeks for ejendomssalg

Prøveemnet blev fremsendt af rekvirenten og modtaget på Teknologisk Institut, Aarhus den Emnet blev mærket H af laboratoriet.

Beregnet U-værdi for ramme/karmkonstruktion med forsatsvindue

Vurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse.

Generelle projektinformationer

Information om grundlag og terminologier i forbindelse med Energimærkning af vinduer og ruder

Emne: Varmetabsramme Dato: Byggesag: Nuuk, Forbrænding, Nybyggeri af personalerum

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning.

Energirapport Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato:

TAGISOLERING BRUGERVEJLEDNING (VERSION 0.9.2)

DOKUMENTATION LEV.DATO: LEV.BET : Målestok ca. 1:25

Bæredygtigt arktisk byggeri i det 21. århundrede - energirigtige vinduer Statusrapport 3 til Villum Kann Rasmussen Fonden

Baggrundsnotat: Estimation af elasticitet af skattepligtig arbejdsindkomst

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

HSHansens a/s Bredgade 4 DK-6940 Lem

HSHansens a/s Bredgade 4 DK-6940 Lem

Sapa Facade 4150/SX/PH. Fleksibelt system til alle typer facader

ORDRE : POS : 1 Q6302DV VINDUE M.BRED RAMME 2 F. T/A/COto. 62 F.. 1 STK BREDDE: 3139 MM HØJDE: 2347 MM

Neotherm Bufferbeholder liter

Monteringsanvisning for Snorudløb type 1

UVindue Version Vejledning. Lars Thomsen Nielsen. Februar Teknologisk Institut, Byggeri

Bankernes renter forklares af andet end Nationalbankens udlånsrente

BEF-PCSTATIK. PC-Statik Søjle- og vægberegning efter EC2

Transkript:

Bila 1: Bereninseksemel. Claus F. Jensen, 5/4-01 Bilae har il ormål a vise bereninsroceduren or e elemen a en lasacade. De anvende elemen er rundlæende idenisk med de i ren 13947 anivne. Der renes i dee bila dealjere mh. besemmelse a varmeransmissionskoeiciener a anvende roiler, sam besemmelser a de lineære varmeransmissionskoeiciener or de o-dimensionelle eeker omkrin samliner. Alle bereniner a varmeransmissionskoeiciener o lineære varmeransmissionskoeiciener oreaes ih. DS 418/Til 1, 1.ud. 1997 Berenin a byniners varmeab. Tillæ omhandlende vinduer o yderdøre, ren ISO 10077- Thermal Perormance o windows doors and shuers sam Komendium 3 Dealjerede meoder il besemmelse a enerimærkninsdaa. Bereniner oreaes ved anvendelse a roramme "Therm". De samlede lasacadeelemen o eniner a de enkele roiler er vis å iur 1. 100 1/1 4/4 6 A m A m 1100 1 Vindue 1 6 1 1 / 5/5 A A m 3300 1100 1100 4 Isolerinsanel 5 Fas rude 4 5 3 3 6* 4 5 4 5 A 3/3 6/6 A A A 6* * sammenlinli med 6/6 men den anden halvdel a roile beraes Fiur 1 Illusraion a de anvende lasacadeelemen med ilhørende eniner a roiler Side 1

Maerialedaa I de ølende lises de anvende delelemener Rude Der anvendes en ( 6-16-6 ) enerirude med 90 % aron yldnin. Varmeransmissionskoeicienen,, berenes ih. EN 673 il 1,1 W/m²K. Ved anvendelse a den seciikke rude med 6 mm loa lass o 6 mm suer enerirude, indes sollysransmiansen, τ, il 0,7 o soleneriransmiansen,, il 0,56. Asandsroile i ruden besår a en radiionel aluminiumsskinne med en odsykkelse å 0,36 mm. Proile indeholder ørso o der er lacere olysulid i bunden. Den ækvivalene varmeledninsevne a asandsroile indes å www.enerimarknin.dk il λ æk,9 W/mK. Isolerinsanel Isolerinsanele som anvendes i lasacaden besår a 8 mm las som renskær 80 mm isolerin klasse 40 o mm aluminium. 8 80 Fiur Isolerinsanel i lasacade Aluminium Isolerin, λ 0,04 W/mK Asandsroil, λ æk 0,17 W/mK Glas, λ 1,0 W/mK Varmeransmissionskoeicienen,, berenes or den én-dimensionelle del il: Bereniner 1 1 1 s 1 1 0,008 0,08 0,00 hi + hu + 8 + 3 + + + 0,46 W/m²K λ 1 0,04 160 Lodos o væros I bereninseksemle er lod- o væros ideniske, hvoror de her vil bliv behandle sammen. I bereninsroramme "Therm" obyes osen il berenin a hhv. varmeransmissionskoeicien m o, sam de lineære varmeransmissionskoeicien Ψ o Ψ. 1 Side

Posens dimensioner er oene å nedensående iur 3. 0 34 100 15 50 Fiur 3 illusraion a anvend os Posen obyes i "Therm" ih. ren ISO 10077-, o der oreaes bereniner a varmeransmissionskoeicienen,, o de lineære varmeransmissionskoeiciener, Ψ,, eer ølende ormler. hvor ψ l l herm o, herm, herm l, herm lo l, l, herm o l o,herm l,herm l, l, værdier unde i bereninsroramme -værdien a de isolerinsanel som indsæes i roile i henhold il sandarden. lænden a de indsae isolerinsanel lænden a osroile. Som anive å iur 3 er l 50 mm -værdien a hhv. den anvende rude (1,1 W/m²K) o isolerinsanele (0,46 W/m²K) lænden a rude eller isolerinsanel i modellen, il sandard 190 mm Førs berenes varmeransmissionskoeicienen. I den anvende model er hele roile medae o ikke simulere med anvendelse a symmerilinien, hvoror l, er 0,380 m. Modellen er her vis med indsæelse a isolerinsmaeriale il anvendelse a udrenin a osens varmeransmissionskoeicien. Side 3

1,071 0,430 1,03 0,380 1,36 W/m²K 0,050 Fiur 4 Anvend model i "Therm" Hereer kan den lineære varmeransmissionskoeicien udrenes or rude isa os. Resulae er dividere med o, da der i simulerinen er medae o asandsroiler. ψ 1,564 0,43 1,36 0,05 1,1 0,380 0,087 W/mK Fiur 5 Anvend model i "Therm" Eer samme bereninsrinci berenes den lineære varmeransmissionskoeicien or isolerinsanele der anvendes i lasacadens miderse modul. Resulae er ien dividere med o, da der i simulerinen er medae o asandsroiler. Side 4

ψ 0,9358 0,43 1,36 0,05 0,46 0,380 0,080 W/mK Fiur 6 Anvend model i "Therm" Ramme-karm På samme vis som or osen, oreaes bereniner a varmeransmissionskoeicien,, o lineær varmeransmissionskoeicien, Ψ, or ramme-karm. Den lineære varmeransmissionskoeicien berenes endnu enan, da ramme-karm desine er orskelli ra osens o de derved kan orvenes a værdien er ændre. Dimensionen a ramme-karm er oene å nedensående iur 7. 35 10 15 45 35 35 45 Fiur 7 illusraion a anvend ramme-karm Ramme-karm obyes lieledes i "Therm" ih. ren ISO 10077-, o der oreaes bereniner a varmeransmissionskoeicienen o de lineære varmeransmissionskoeiciener eer rundliende samme ormler som or os. Der korrieres do or den undne varmesrøm ennem osen, som er medae i modellen. De obyede sni svarer il 1/1 vis i iur 1. Side 5

herm l o, herm l, herm l l ψ herm lo l l, l, 1,086 0,59 1,03 0,380 1,36 0,05 1,13 W/m²K 0,16 Fiur 8 Anvend model i "Therm" Hereer kan den lineære varmeransmissionskoeicien udrenes or rude isa ramme-karm. Resulae er dividere med o, da der i simulerinen er medae o asandsroiler. ψ 1,441 0,59 1,36 0,05 1,13 0,16 1,1 0,380 Ψ 0,085 W/mK Fiur 9 Anvend model i "Therm" Side 6

Alle varmeekniske eenskaber a de anvende roiler er nu besem. Følende resulaer er remkomme. Tabel 1Sammenanin a varmeekniske eenskaber or de anvende delelemener Elemen -værdi Ψ-værdi Rude 1,1 W/m²K - Rude i os (x sni 5/5) - Ψ 0,087 W/mK Rude i ramme-karm (x sni 1/1) - Ψ 0,085 W/mK Isolerinsanel 0,46 W/m²K - Panel i os (x sni 4/4) - Ψ 0,080 W/mK Lodos m 1,36 W/m²K - Tværos 1,36 W/m²K - Ramme-karm 1,13 W/m²K Besemmelse a arealer I ølende asni udrenes alle de nødvendie arealer o erimeer a de beraede lasacadeelemen. Elemene har e rundmålene 3,3 x 1, m. Lod- o væros har en roilbredde å 50 mm o rammekarmbredden er 80 mm. Rammer Lodos A m 3,30 m 0,05 m 0,165 m² Tværos ( 1,0 m - 0,05 m) 0,05 0,0575 m² ( 1,0 m - 0,05 m) 0,05 0,1150 m² A 0,175 m² Ramme-karm ( 1,0 m - 0,05 m) 0,08 0,1840 m² ( 1,10 m - 0,05 m - 0,08 m) 0,08 0,144 m² A 0,364 m² Rude Bevæeli del bredde 1, m - 0,05 m - 0,08 m 0,99 m højde 1,1 m - 0,05 m - 0,08 m 0,89 m A 0,99 m 0,89 m 0,8811 m² Side 7

Fas del bredde 1, m - 0,05 m 1,15 m højde 1,1 m - 0,05 m 1,05 m A 1,15 m 1,05 m 1,075 m² Perimeer l Bevæeli del l 0,99 m + 0,89 m 3,76 m Fas del l 1,15 m + 1,05 m 4,40 m Isolerinsanel bredde 1, m - 0,05 m 1,15 m højde 1,1 m - 0,05 m 1,05 m A 1,15 m 1,05 m 1,075 m² Perimeer l 1,15 m + 1,05 m 4,40 m Berenin a den samlede varmeransmissionskoeicien Tabel Berenin a den samlede varmeransmissionskoeicien or e lasacadeelemen Areal [m²] -værdi [W/m²K] Lænde [m] Ψ-værdi [W/mK] A [W/K] Lodos A m 0,165 m 1,36 0,44 Tværos A 0,175 1,36 0,346 Ramme-karm A 0,364 1,13 0,3688 Rude - bevæeli A 0,8811 1,1 l 3,76 Ψ 0,085 0,969 - as A 1,075 1,1 l 4,40 Ψ 0,087 1,383 Ψ l [W/K] 0,3196 0,388 Iso. anel A 1,075 0,46 l 4,40 Ψ 0,080 0,5555 0,350 Toal A o 3,96 3,681 1,054 ACW CW A + ψ l 4,735 4,735 CW CW 1,0 W/m²K 3,96 Side 8

Berenin a sollysransmiansen, τ, o soleneriransmiansen,. Værdier or sollysransmians, τ, o oal soleneriransmians,, indes å barund a de mindse lysareal. Værdierne a τ o er idliere unde il hhv. τ 0,7 o 0,56 A τ τ o A Sollysransmiansen indes il: (,8811+ 1,075) 0 0,7 τ 0,38 3,96 Soleneriransmiansen indes il: (,8811+ 1,075) 0 0,56 τ 0,30 3,96 A A Side 9