AMU-kursus i arbejdsteknik ved rengøringsarbejde for rengøringsassistenter med indvandrerbaggrund. Flemming Wridt Jensen

AMU-kursus i arbejdsteknik ved rengøringsarbejde for rengøringsassistenter med indvandrerbaggrund Flemming Wridt Jensen

AMU-KURSUS I ARBEJDSTEKNIK VED RENGØRINGSARBEJDE FOR RENGØRINGS- ASSISTENTER MED INDVANDRERBAGGRUND Flemming Wridt Jensen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, København 2012 1

NFA-rapport Titel Forfatter Redaktion Institution(er) Udgiver(e) AMU-kursus i arbejdsteknik ved rengøringsarbejde for rengøringsassistenter med indvandrerbaggrund Flemming Wridt Jensen Mari-Ann Flyvholm & Karen Bo Frydendall Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) Redaktion afsluttet December 2011 Udgivet Maj 2012 Finansiel støtte Bedes citeret Satspuljeprojekt: Mindre nedslidning på rengøringsområdet Jensen FW. AMU-kursus i arbejdsteknik ved rengøringsarbejde for rengøringsassistenter med indvandrerbaggrund. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, 2012. 45 sider. ISBN 978-87-7904-240-7 Hjemmeside www.arbejdsmiljoforskning.dk Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Lersø Parkallé 105 2100 København Ø Tlf.: 39165200 Fax: 39165201 e-post: nfa@arbejdsmiljoforskning.dk Hjemmeside: www.arbejdsmiljoforskning.dk 2

FORORD Denne rapport indeholder en beskrivelse af og resultater fra interventionsprojektet AMU-kurser i arbejdsteknik ved rengøringsarbejde med mulighed for tolkning. Projektet er et delprojekt under satspuljeprojektet Mindre nedslidning på rengøringsområdet, som Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) gennemførte i perioden 2007-2010. Formålet med interventionsprojektet var, at undersøge, om det var muligt at øge deltagernes viden om hensigtsmæssig arbejdsteknik øge deltagernes færdigheder i forhold til at kunne anvende arbejdsteknikkerne, når de udfører deres arbejde. Resultaterne fra interventionsprojektet indgår i selve satspuljeprojektet, som har til formål at begrænse nedslidningen af rengøringsassistenter. Nærværende rapport præsenterer de resultater fra delprojektet, som vedrører deltagernes oplevelser af og deltagelse på AMU-kurset samt hvordan deltagerne efterfølgende anvender arbejdsteknikkerne fra kurset i deres arbejde. Denne rapport er blevet gennemlæst af ekstern lektør seniorforsker, ph.d. Annika Liversage fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI). Hun takkes hermed for at have bidraget med konstruktiv og inspirerende kritik til rapporten. Medarbejdere og ledere fra de arbejdspladser, der deltog i interventionsprojektet, skal have en særlig tak for deres medvirken. Projektet er udført i samarbejde med Uddannelsescentret i Roskilde (UCR), hvor underviser og ledelse takkes for et smidigt og inspirerende samarbejde. Direktør Palle Ørbæk Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3

4

SAMMENFATNING Medarbejdere med indvandrerbaggrund 1 repræsenterer en stigende andel af de beskæftigede inden for rengøring, og i 2006 udgjorde de omkring 35 % af samtlige ansatte i almindelig rengøring (Flyvholm et al. 2012). For denne medarbejdergruppe udgør det danske sprog potentielt en udfordring for oplæring og instruktion. Arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU) er en væsentlig aktør i den løbende opkvalificering af medarbejdere i rengøringsbranchen, men for medarbejdere med indvandrerbaggrund forudsætter deltagelse på dansksprogede AMU-kurser imidlertid visse dansksproglige kompetencer, der vil ekskludere dele af denne målgruppe (Hjermov et al. 2007; Undervisningsministeriet - Kontor for livslang læring 2007). Interventionsprojektet AMU-kurser i arbejdsteknik ved rengøringsarbejde med mulighed for tolkning har haft fokus på deltagernes oplevelser af kurset og deres anvendelse af arbejdsteknikkerne. Resultaterne tegner et billede af, hvordan deltagere på AMU-kursus med muligheden for tolkning har modtaget dette, og hvordan deltagere uden muligheden for tolkning har forholdt sig til kurset. Resultaterne belyser endvidere de forhold, der gør sig gældende, når deltagerne efter kurset skal anvende teknikkerne i deres daglige arbejde. Deltagernes behov for tolkeassistance varierede meget, men overordnet set blev muligheden for tolkning oplevet som en hjælp, og for nogle var den ligefrem afgørende for deres forståelse af kurset. I forbindelse med tolkningen blev det fremhævet, at det havde faciliteret forståelsen af kursets indhold, gjort det muligt at stille opfølgende og afklarende spørgsmål, og for nogle været en faktor, der havde bidraget til, at de havde følt sig mere sikre og trygge i undervisningssituationen. Resultaterne viser i øvrigt at uden mulighed for tolkning, havde deltagere med dårlige dansksproglige kundskaber mere fokus på kursets visuelle dele og de praktiske øvelser samt den hjælp, de kunne få fra underviseren og medkursisterne. Deltagerne oplevede kurset som godt og relevant. Flere af deltagerne mente, at de havde lært nogle teknikker, der kunne hjælpe dem, når de udførte arbejdsopgaver, der tidligere var forbundet med smerte. En del af deltagerne havde dog ikke forstået hele indholdet af kurset, og resultaterne viste tillige visse mangler i deltagernes viden om arbejdsteknikker fra kurset. Flere nævnte, at de glemte dem, og nogle ville gerne have kurset genopfrisket. Formålet med interventionen var dels at øge deltagernes viden om hensigtsmæssige arbejdsteknikker, dels at øge deres færdigheder i forhold til at kunne udføre deres arbejde med arbejdsteknikkerne med det overordnede formål at begrænse nedslidning. Undersøgelsen viste, at deltagernes brug af arbejdsteknikkerne hovedsageligt var begrundet i et ønske om at reducere smerter og ubehag forbundet med rengøringsarbejdet. For flere af deltagerne var det således, når de oplevede smerte eller ubehag, at de fik fokus på at anvendte arbejdsteknikkerne. Anvendelsen af arbejdsteknikkerne var i 1 Definition af indvandrer findes i fodnote under Baggrund for interventionen side 11. 5

praksis ofte reaktiv, idet de endnu ikke ved efterundersøgelsens afslutning var kropsliggjorte færdigheder og rutiner. I nogle situationer blev det observeret, at anvendelsen af en arbejdsteknik var ukorrekt i forhold til det, der blev undervist i på kurset, eller at anvendelsen kun var delvis korrekt eller inkonsekvent. Det var således ikke blot på det vidensmæssige (kognitive) men også udførende (kropsliggjort færdighed) niveau, at anvendelsen af arbejdsteknikkerne fra kurset havde nogle begrænsninger. Interventionens resultater viser, at brugen af arbejdsteknikkerne påvirkes af samspillet mellem individet og faktorer i omgivelserne. Deltagernes viden, bevidsthed og evne, deres arbejdsorienteringer og -praksisser, arbejdstid og -mængde, samt redskaber og fysiske omgivelser påvirker deres brug af arbejdsteknikkerne fra kurset i praksis. Den egentlige læring sker først efter selve kursussituationen, og overordnet er der behov for at støtte implementeringen af arbejdsteknikkerne fra kurset i den daglige arbejdskontekst. I forlængelse heraf anbefaler vi tillige, at visse aspekter fra kurset genopfriskes og følges op i form af: Supervision og feedback fra mellemleder til medarbejder angående: arbejdspraksisser arbejdsteknikker arbejdsplaner rengøringsudstyr. Temadage eller møder med underviseren fra kurset angående: arbejdsteknikker evt. nyt rengøringsudstyr og nye rengøringsmetoder. 6

SUMMARY Workers with immigrant background represent an increasing number among those employed in the cleaning trade, and in 2006 they made up about 35 % of all employed in ordinary cleaning (Flyvholm et al. 2012). For this group of employees, the Danish language potentially poses a challenge with regard to training and instruction. The adult vocational training program (AMU, Danish acronym) is a significant operator in the continuous upgrading of qualifications of employees in the cleaning trade, but for employees with immigrant background, the participation at AMU-courses conducted in Danish implies a certain level of Danish skills that will exclude parts of the group in mind (Hjermov et al. 2007; Undervisningsministeriet - Kontor for livslang læring 2007). In the intervention project AMU-courses in working techniques in cleaning with the possibility for interpretation, focus was on the participants experiences of the course and their use of the working techniques in practice. The results show how the possibility for interpretation was received among some AMU-course participants and how participants without the possibility for interpretation felt about and dealt with the course. Furthermore the results throw lights on the circumstances in play when the participants after the course are to use the techniques in their everyday work. The participants need for interpretation varied considerably but overall the possibility for interpretation was perceived as being helpful and for some simply decisive in their understanding of the course. Others emphasized that the interpretation had facilitated the understanding of the course curriculum and made it possible to ask clarifying and follow-up questions. For some participants the possibility for interpretation had made them feel safer and more confident being in an educational setting. Moreover the results show that participants with poor Danish skills who did not have the possibilities for interpretations were more focused on the visual contents of the course and the practice sessions together with the help they could get from the teacher and fellow course participants. The participants perceived the course as being good and relevant. Several of the participants thought they had learned some techniques that would be helpful when doing work tasks previously associated with pain. However, some of the participants had not understood the entire course curriculum and the results also showed some lack in the participants knowledge, as a number of participants mentioned that they forgot the working techniques from the course and some mentioned that they would like to have a refresher course. The purpose of the intervention was partly to increase the participants knowledge on working techniques, partly to increase their skills in using them appropriately in their job with the overall purpose to reduce attrition. The results showed that the participants use of the working techniques primarily were motivated by wishing to reduce pain and discomfort connected to working in cleaning. 7

Thus, for a number of participants it was when they experienced pain or discomfort that they focused on using the working techniques. The use of the working techniques was in practice often reactive as they at follow-up were not yet embodied skills and routines. In some situations it was observed that the use of a working technique was incorrect compared to how it was taught at the course or that the use of it only were partially correct or inconsistent. Thus it was not only the level of knowledge (cognition) but also at the level of performance (embodied skills) that the use of the working techniques from the course had some limitations. The results from the intervention show that the use of the working techniques is influenced by interactions between the individual and factors in the surroundings. The participants knowledge, awareness and capabilities; their work orientations and practices, work time and load, as well as equipment and physical surroundings all influences their use of the working techniques from the course in practice. Learning exceeds the course situation itself and overall there is a need to support the implementation of the working techniques from the course in the daily work context. In continuation hereof we also recommend certain aspects of the course to be refreshed and followed-up in the form of: Supervision and feedback from mid-level manager to employee on: Work practices. Working techniques. Work plans. Cleaning equipment. Project days or meetings with the course teacher on: Working techniques. New cleaning equipment and new cleaning methods, if need be. 8

INDHOLD Forord... 3 Sammenfatning... 5 Summary... 7 Indledning... 11 Baggrund for interventionen... 11 Interventionens indhold... 12 Materiale og metode... 15 Projektets opbygning... 15 Deltagende arbejdspladser og medarbejdere... 15 Metode og dataanalyse... 16 Analyse... 17 Resultater... 19 Kurset... 19 Læringssituationen og omfang... 19 Tolkning... 20 Kursets relevans... 23 Anvendelighed af kurset... 23 Viden om arbejdsteknik... 24 Før kurset... 24 Efter kurset... 25 Arbejdspraksis... 26 Faktorer af betydning for anvendelse af arbejdsteknik... 26 Viden, opmærksomhed og evne... 27 Tid og arbejdsmængde... 28 Fysiske omgivelser og redskaber... 28 Arbejdsorientering og -praksis... 29 Grunde til at anvende arbejdsteknikker fra kurset... 31 Selektiv og reaktiv anvendelse... 31 Social støtte... 32 Sproglige kompetencer... 33 Diskussion og perspektivering... 35 Kurset og tolkning... 35 Anvendelsen af arbejdsteknik i praksis... 37 Viden, opmærksomhed og mulighed... 37 Prioritering... 39 Opsummering og konklusion... 41 Referencer... 43 9

10

INDLEDNING Denne rapport omhandler interventionsstudiet AMU-kurser i arbejdsteknik ved rengøringsarbejde med mulighed for tolkning under hovedprojektet Satspuljeprojekt om indvandrere i rengøringsbranchen ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Rapportens sigte er at formidle resultater og erfaringer fra interventionsstudiet til arbejdsmiljøprofessionelle, arbejdspladser og aktører inden for arbejdsmarkedsuddannelser (AMU). Interventionen blev sat i gang på baggrund af et større feltarbejde i starten af Satspuljeprojektet om indvandrere i rengøringsbranchen, hvor de indledende feltstudier viste, at blandt andet sprogbarrierer var et problem i forhold til kommunikation af informationer om arbejdsmiljø, samt at viden om arbejdsmiljø og arbejdsteknik var meget begrænset blandt flere af respondenterne (Flyvholm et al. 2012). Denne rapport vil fokusere på resultater fra interventionen vedrørende deltagernes oplevelser af og deltagelse på kurset, samt hvordan arbejdsteknikkerne fra kurset anvendes i deres arbejde. Baggrund for interventionen Rengøringsarbejdet er et manuelt servicearbejde med belastninger i forhold til bevægeapparat, huden (kemi) og det psykosociale arbejdsmiljø. Disse arbejdsmiljøbelastninger er betinget af arbejdets teknologi, arbejdsmetoder og arbejdets organisering. Rengøringsarbejdet er kendetegnet ved belastende arbejdsbevægelser og et ensidigt gentagende arbejde, hvilket øger risikoen for udvikling af bevægeapparatsbesvær (Blangsted et al. 2000; Søgaard et al. 2006). Ifølge arbejdsmiljøloven har arbejdsgiveren pligt til at sørge for hensigtsmæssig oplæring af og instruktion til medarbejderne, så de kan udføre arbejdet farefrit (Arbejdstilsynet 2010; Arbejdstilsynet 2004). Viden om, hvordan arbejdet udføres korrekt og farefrit, anses teoretisk for at være det første skridt mod at kunne udføre sit arbejde med mindre risiko for arbejdsrelaterede helbredsproblemer (Anderson et al. 2000). Træning skal øge medarbejdernes professionelle viden og færdigheder i forhold til arbejdets udførelse (Bena et al. 2009). Arbejdsmarkedsuddannelserne er en måde, hvorpå arbejdsgiveren kan give sine medarbejdere relevant viden og kompetencer i forhold til arbejdet. I Danmark er andelen af medarbejdere med anden etnisk baggrund end dansk inden for rengøring steget, og i 2000 udgjorde indvandrere og efterkommere 2 23 % af samtlige ansatte inden for almindelig rengøring såsom rengøring i bygninger, institutioner og kontorer. I 2006 var denne andel steget til 35 %, og heraf udgør efterkommere kun godt 2 % af de beskæftigede i almindelig rengøring (Flyvholm et al. 2012). I det følgende henvises der derfor udelukkende til indvandrere. Såvel dansk som international forskning og litteratur påpeger, at sproget kan udgøre en barriere i forhold til at kommunikere informationer om arbejdsmiljø (McCauley 2005; Miiller 2006; Premji et al. 2008; Trajkovski & Loosemore 2006). I en undersøgelse af obligatorisk sikkerhedstræning blandt bygningsarbejdere i Australien angav knap halvdelen af respondenterne, at de 2 Definitionen af indvandrere of efterkommere følger Danmarks Statistik. En indvandrer defineres, som en person født i udlandet og indvandret til Danmark, hvor ingen af forældrene er både danske statsborgere og født i Danmark. Efterkommere defineres som en person, der er født i Danmark, hvor ingen af forældrene er både danske statsborgere og født i Danmark (http://www.dst.dk/statistik/dokumentation/varedeklarationer/emnegruppe/emne.aspx?sysrid=86571) 11

havde misforstået arbejdsinstruktioner på grund af deres ringe engelske sprogkundskaber, og ca. 2/3 erkendte, at det havde ført til fejl. Knap 28 % havde ikke modtaget den obligatoriske træning, og knap 78 % af denne gruppe havde undgået den obligatoriske træning, fordi den udelukkende foregik på engelsk. Blandt de, der havde deltaget i undervisningen, havde ca. 2/3 moderate til alvorlige problemer med at forstå det skriftlige kursusmateriale, og lige så mange havde problemer med den mundtlige del af kurset. Kun godt 1/3 følte, at kurset havde hjulpet dem med sikkerheden på arbejdet. Knap 90 % mente, at kurset ville have været mere effektivt, hvis det var foregået på deres modersmål (knap 86 % af respondenterne talte et andet sprog end engelsk på arbejdspladsen) (Trajkovski & Loosemore 2006). Sprogbarrierer er også i andre undersøgelser beskrevet som resulterende i dårligere arbejdsinstruktioner (Premji et al. 2008). Frem til ændringen af bekendtgørelsen om AMU i 2007 kunne AMU-kurser kun udbydes på dansk, hvilket stillede krav til kursisters dansksproglige kompetencer for at kunne følge undervisningen på dansk. Kursister kunne endvidere blive pålagt en sprogtest inden optagelse på AMU-kurser. Der eksisterede særlige forløb for indvandrere og flygtninge, men de forudsatte også visse dansksproglige kompetencer. Kravene til de sproglige forudsætninger vurderedes af Undervisningsministeriet at være minimum Prøve i Dansk 2 for kursister, der deltog på kurser uden tilknyttet danskundervisning, og i tilfælde af mere kompleks og teoritung undervisning ville kurset ofte kræve endnu højere dansksproglige kompetencer. For kursister på de særlige uddannelsestilbud for flygtninge og indvandrere med tilknyttet danskundervisning vurderedes sprogkravet at spænde mellem Prøve i Dansk 1 og minimum bestået Prøve i Dansk 2 (Undervisningsministeriet 2003; Undervisningsministeriet - Kontor for livslang læring 2007). Disse sprogkrav medførte, at nogle medarbejdere ikke havde mulighed for at deltage i AMUkurserne, hvilket både gjaldt nytilkomne indvandrere og arbejdsmigranter, samt nogle af de indvandrere, der havde boet i Danmark i flere år (Hjermov et al. 2007). Fra 1. august 2007 blev sprogkravene ændret, således at undervisningen efter denne dato kunne udbydes på andre sprog end dansk, og kravet om bestemte dansksproglige forudsætninger bortfaldt (Undervisningsministeriet 2010; Undervisningsministeriet & Afdelingen for erhvervsrettet voksenuddannelse 2007). Dette interventionsstudie er baseret på et eksisterende AMU-kursus Arbejdsteknik ved rengøringsarbejde, som er udviklet af Uddannelsesudvalget for Rengøring og Service under Serviceerhvervenes Uddannelses Sekretariat (SUS) og godkendt af Undervisningsministeriet. Modifikationen af kurset i forbindelse med interventionen beskrives i næste afsnit. Interventionens indhold Interventionen består af tre modificerede AMU-kurser i Arbejdsteknik ved rengøringsarbejde afviklet i perioden oktober november 2008. Kurserne foregår på Uddannelsescentret i Roskilde (UCR). Standardkurset er på to dage, hvor det afholdes på dansk med en enkelt faglærer. På standardkurset er der normalt flere deltagere end på kurserne i dette projekt. Kurserne, der indgår i interventionen, er modificeret på to væsentlige områder: 12

Mulighed for tolkning: På to af kurserne var der mulighed for tolkning til henholdsvis tyrkisk og thai. Dobbeltlærerkoncept: På det tredje kursus (med deltagere fra 6 forskellige lande) var der en ekstra faglærer et såkaldt dobbeltlærerkoncept, som UCR tidligere har benyttet ved undervisning af svage kursistgrupper. Forlængelse af kursets varighed: For at give mulighed for tolkning blev kurset udvidet fra to til tre dage. Det var fra NFA s side prioriteret, at de personer, der skulle fungere som tolke, fagligt kendte til rengøringsfaget, og var en person, deltagerne følte sig trygge ved, men valget blev overladt til UCR og de deltagende arbejdspladser, der rekrutterede to rengøringsmedarbejdere med henholdsvis tyrkisk og thailandsk baggrund med gode dansksproglige kompetencer. På kurset blev der undervist i forskellige aspekter af rengøringsarbejdet, herunder brugen af kroppen og redskaber (ergonomi), handsker (kemi), ensidigt gentagende arbejde (EGA) og ensidigt belastende arbejde (organisering af arbejdet) mv. (Se Tabel 1). Alle tre kurser blev gennemført af samme underviser, som dels havde betydelig erfaring med standardudgaven af kurset og dels havde erfaring med undervisning af deltagere med indvandrerbaggrund. Tabel 1. Indhold og forløb for AMU-kursus i arbejdsteknik ved rengøringsarbejde med mulighed for tolkning*. 1. dag Introduktion. Præsentation af deltagerne, inklusiv deres forventninger og ønsker Ergonomiske belastninger, hvad kan der gøres (fælles diskussion) Kroppen: Knogler, led, muskler og kredsløb. Korte øvelser i hvordan man sidder, står og går korrekt. Strækøvelser og vene-pumpe-øvelser Løfteteknikker og principperne bag dem (superviserede gruppeøvelser) 2. dag Fællessnak om ergonomiske grundregler Rengøringsvognen inklusive instruktioner om hvordan man bruger moppen til tørre og våde opgaver. Metodefilm og øvelser under lærersupervision Støvsugning (øvelser under lærersupervision) Inventarrengøring (superviserede gruppeøvelser) Praktisk god rækkefølge i arbejdet (fælles diskussion) 3. dag Fodtøj og handsker Ergonomi ved sanitetsrengøring (superviserede gruppeøvelser) Ensidigt belastende arbejde og ensidigt gentaget arbejde Gulvbehandlingsmaskine og skuremaskine (øvelser under lærersupervision) Afsluttende bemærkninger og spørgsmål fra deltagerne * Baseret på undervisningsplanen og forskerens observationer I forbindelse med kurset fik deltagerne udleveret en udgave af vejledningen Rengøring & arbejdsmiljø i billeder fra Branchearbejdsmiljørådet for Service og Tjenesteydelser, hvor de korte hjælpetekster var oversat til henholdsvis tyrkisk (BAR Service og Tjenesteydelser 2008b) og thai (BAR Service og Tjenesteydelser 2008a) som led i interventionen. 13

14

MATERIALE OG METODE Projektets opbygning Projektet er et interventionsprojekt i tre faser: Før interventionen Interview med og observation af deltagerne på deres arbejdspladser. Under interventionen Afholdelse af AMU-kurset Arbejdsteknik ved rengøringsarbejde med mulighed for tolkning. o Kursus 1: Deltagere med tyrkisk baggrund. Mulighed for tolkning. o Kursus 2: Deltagere med thailandsk baggrund. Mulighed for tolkning. o Kursus 3: Blandet hold med deltagere fra 6 forskellige lande. Dobbeltlærer. Herunder observation af deltagerne. Efter interventionen Interview med og observation af deltagerne på deres arbejdspladser. Deltagende arbejdspladser og medarbejdere Fem arbejdspladser (tre offentlige og to private) blev rekrutteret af UCR blandt deres samarbejdspartnere. Deltagerne var rekrutteret af ledelsen på hver arbejdsplads på baggrund af følgende kriterier: oprindelsesland, ledelsens ønsker til hvem af deres medarbejdere, der skulle deltage, samt det maksimale antal medarbejdere som ledelsen kunne undvære i de tre dage, kurset varede. I alt deltog 36 medarbejdere i førundersøgelsen, men fem af disse deltog af forskellige grunde ikke i kurset. De resterende 31 deltagere, hovedsageligt kvinder (se Tabel 2) blev fordelt på de tre kurser, og alle gennemførte kurset såvel som efterundersøgelsen. To kurser fokuserede på henholdsvis medarbejdere med tyrkisk og thailandsk baggrund, da de udgjorde de største grupper af medarbejdere på de deltagende arbejdspladser. Det tredje kursus blev etableret af hensyn til de medarbejdere, der ikke tilhørte de to dominerende sproggrupper, og deltagerne på dette kursus kom fra seks forskellige oprindelseslande. Deltagerne arbejdede på forskellige arbejdssteder såsom i børnehaver, sportshaller og køkkener og på skoler, kontorer og hospitaler samt på kursus- og konferencecentre. De fleste af deltagerne havde fysiske smerter eller gener ved førundersøgelsen. Det drejede sig om ryggen, skuldrene, lænden, hofterne, benene, fødderne, armene, hænderne og hovedpine samt kramper i fingrene og varierede fra smerter og gener nogle gange til permanente smerter. Nogle oplevede smerter og gener i løbet af arbejdstiden, mens andre også oplevede det uden for arbejdstiden. De fleste mente ikke, at de havde haft smerter, inden de begyndte med rengøringsarbejde, og de, der havde haft smerter tidligere, oplevede, at smerterne var blevet forværret af rengøringsarbejdet. 15

Tabel 2. Karakteristika for deltagere i interventionen. Køn N=31 Kvinder 30 Mænd 1 Median (minimum - maksimum) Alder 42 år (26 år - 65 år) Antal år levet i Danmark 10 år (2,5 måneder - 31 år) Antal år arbejdet med rengøring 6 år (2,5 måneder - 30 år) Oprindelsesland Antal (%) Tyrkiet 17 (55 %) Thailand 9 (29 %) Grønland 1 Filippinerne 1 Rusland 1 Somalia 1 Burundi 1 Metode og dataanalyse Undersøgelsen er baseret på kvalitative data indsamlet som strukturerede interviews og observationer suppleret med åbne feltnoter i forbindelse med arbejdspladsbesøg hos hver enkelt deltager i henholdsvis før- og efterundersøgelsen. De forskellige datakilder blev benyttet, så data kunne supplere hinanden (Maxwell 2005) både i dataindsamlingen og i analysen af data. Interview og observationer var strukturerede med en guide, der dækkede emner som arbejdsrutiner, kropslig opmærksomhed, viden om arbejdsteknik, brug af redskaber og sikkerhedsudstyr, brug af arbejdsteknik og selvvurderet helbred. Data blev indsamlet før og efter kurset på hver enkelt deltagers arbejdssted, hvor en forsker fulgte deltageren i 1-2 timer under deres daglige arbejde. Data blev indsamlet og nedskrevet på stedet af én af to socialvidenskabelige forskere, og data blev udskrevet i større detaljer umiddelbart efter besøget. Førundersøgelsen fandt sted i august-september 2008 og efterundersøgelsen 3-4 måneder efter kurset i perioden januar februar 2009. I forbindelse med interview og observationer blev der brugt tolk til de deltagere, hvor de danske sprogkundskaber var vurderet ringe. I førundersøgelsen blev behovet for tolk vurderet af mellemlederne, der kendte medarbejderne. Der blev brugt professionel tolk til fire deltagere, et familiemedlem assisterede i to tilfælde og i to andre tilfælde blev interviewet afviklet på engelsk. På baggrund af erfaringerne fra førundersøgelsen blev der brugt professionel tolk i 23 tilfælde i efterundersøgelsen. Alle deltagere blev informeret om anonymitet i både før- og efterundersøgelsen. I forbindelse med afslutningen af kurset gennemførte AMU rutinemæssigt en kursusevaluering i form af et kort spørgeskema, som NFA supplerede med få ekstra spørgsmål. På kursus 1 og kursus 2 assisterede de to rengøringsassistenter, der fungerede som tolke, deltagerne med mundtlig oversættelse af spørgeskemaet. Underviseren og den tilstedeværende forsker hjalp med forståelse af spørgsmålene på det tredje kursus, hvor der ikke var tolk til alle deltagere. Ud over dataindsamling med deltagerne er der fortaget supplerende interview med underviseren og telefoninterview med den øverste ledelse på 4 af de 5 arbejdspladser. 16

Analyse Data blev behandlet med det kvalitative databehandlingssoftware NVivo 8.0, hvor kodning af data og identificering af temaer forløb som en iterativ proces. Kodningen blev foretaget på baggrund af eksisterende temaer fra interview- og observationsguiden samt nye temaer opstået ved gennemgang af datamaterialet. Fortolkningen af data var en hermeneutisk proces, hvor dele og helheden af datamaterialet blev relateret til hinanden (Kvale 2001). De forskellige temaer (dele) blev først identificeret og kodet ved at læse hele datamaterialet igennem. Efter organiseringen af de enkelte temaer blev hele datamaterialet læst igennem igen med temaerne som optik med henblik på at skabe en dybere forståelse for de enkelte temaer samt opdage nye temaer i relation hertil. I tabel 3 ses en oversigt over de vigtigste temaer, der blev identificeret ved gennemgangen af datamaterialet (Se Tabel 3). Resultaterne relaterer sig til følgende områder af interventionen: Kursisternes deltagelse på kurset samt deres oplevelse af og læring på kurset. Deltagernes viden om arbejdsteknik før og efter kurset. Hvordan kursisterne anvender arbejdsteknikkerne fra kurset i deres daglige arbejde. Det første område blev undersøgt gennem deltagernes beskrivelser af deres oplevelser af og reaktion på kurset med fokus på læringsform, -indhold og tolkning. Her anvendtes data fra kurset, efterundersøgelsen samt deltagernes besvarelser af kursets evalueringsskema. Det andet område blev belyst ud fra besvarelser i før- og efterundersøgelsen vedrørende instruktion om arbejdsteknik og introduktion til rengøringsarbejdet samt deltagernes svar på en række spørgsmål i efterundersøgelsen. Det sidste område omhandler en undersøgelse af ændringer i medarbejdernes arbejdsrutiner og brug af arbejdsteknik samt faktorer med betydning for, om deltagerne bruger eller ikke bruger arbejdsteknikkerne fra kurset i deres daglige arbejde. Denne del af analysen er inspireret af forskningsområdet Transfer of training, der lægger vægt på, at teknikker, lært i en undervisningssammenhæng, skal anvendes i en arbejdssammenhæng, hvor der allerede eksisterer et arbejdsmiljø, og både individuelle og kontekstuelle (arbejdsmiljømæssige) faktorer må derfor inddrages i studiet af kursets betydning for ændring af deltagernes arbejdspraksis (Baldwin & Ford 1988; Clarke 2010; Haccoun & Saks 1998; Noe 1986). Resultaterne er hovedsageligt baseret på interview og observationer fra efterundersøgelsen med fokus på anvendelsen af arbejdsteknikkerne efter kurset. Dog vil data fra førundersøgelsen blive inddraget i nogle sammenhænge for at belyse ændringerne i arbejdsteknikkerne fra før til efter kurset. 17

Tabel 3. Niveaudelt oversigt over de vigtigste temaer, der gennemgås i detaljer i det kommende resultatafsnit. Niveau 1 Niveau 2 Niveau 3 Kurset Læringssituation og omfang Tolkning med hjælpelærer De 3 hold (tyrkisk, thai, blandet) Tolkningens betydning Kursets relevans Anvendeligheden af kurset Viden om arbejdsteknik Før kurset Efter kurset Arbejdspraksis Faktorer af betydning for anvendelse af arbejdsteknik Viden, opmærksomhed, evne Tid og arbejdsmængde Fysiske omgivelser og redskaber Arbejdsorientering- og praksis Grunde til at anvende arbejdsteknikker fra kurset Selektiv og reaktiv anvendelse Social støtte Sproglige kompetencer 18

RESULTATER Kurset Dette afsnit beskriver deltagernes oplevelse af kursets relevans og deres oplevelse af kurset i forhold til læringssituationen herunder tolkning udført af rengøringsassistenter. Kapitlet omhandler endvidere deltagernes besvarelser i kursusevalueringen vedrørende kursets anvendelighed i forhold til deres daglige arbejde. Læringssituationen og omfang Underviseren anvendte forskellige pædagogiske metoder på kurset. En del af undervisningen foregik som teoretisk klasseundervisning, hvor underviseren fortalte, og kursisterne lyttede og evt. stillede spørgsmål. En anden gennemgående del af undervisningen var baseret på praktiske øvelser i arbejdsteknikkerne. Nogle teknikker (fx brug af moppe og støvsuger) blev øvet på individuel basis og superviseret af underviseren med direkte feedback til den enkelte. Andre teknikkerne (fx inventar- og sanitetsrengøring) blev øvet i grupper, hvor grupperne spredte sig på uddannelsesstedet, og underviseren cirkulerede mellem grupperne og gav feedback. Endelig blev deltagerne præsenteret for en undervisningsvideo af nogle minutters varighed, hvor rækkefølgen ved rengøring af et lokale blev illustreret med hovedfokus på brugen af moppen. I spørgeskemaerne fra kursusevalueringen forholdt deltagerne sig til de pædagogiske metoder. Alle mente, at underviseren havde tilrettelagt undervisningen, så de havde haft mulighed for at lære det, der var kursets formål, og 65 % (20 ud af 31) havde svaret I meget høj grad. Dog var der mindre variationer i kursisternes vurdering af, hvor godt de selv syntes, at de lærte arbejdsteknik ud fra de forskellige pædagogiske metoder. Alle, der havde svaret, var enige i, at de lærte arbejdsteknik godt, når underviseren fortalte (klasseundervisning), og hele 82 % (23 ud af 28) var Meget enig. I interviewene nævnte flere af deltagerne, at underviseren var dygtig til at forklare og til at demonstrere teorien, idet underviseren brugte sit kropsprog til at illustrere og understøtte den teoretiske undervisning. Ifølge flere deltagere havde underviseren også signaleret overskud i form af tålmodighed. En af deltagerne forklarede, at Underviseren på kurset var meget dygtig og gjorde meget for at få os til at forstå indholdet. Alle, der havde svaret, var enige i, at de lærte arbejdsteknik godt, når de arbejdede med de praktiske øvelser, og hele 90 % (27 ud af 30) var Meget enig. I interviewene blev gruppearbejdet også fremhævet som meget positivt. En af deltagerne fremhævede de praktiske øvelser som den bedste måde at lære arbejdsteknik. Ifølge deltageren var det en god metode, hvor man i højere grad blev bevidst om teknikkerne ved at øve dem end ved at læse om dem. En andel på 86 % af dem, der svarede (25 ud af 29), var Enig eller Meget enig i, at de lærte arbejdsteknik godt, når de så video (undervisningsfilm). Derimod var 2 deltagere Uenig og 2 Meget uenig heri. Det skal nævnes, at underviseren gjorde opmærksom på, at videoen var en gammel undervisningsfilm, hvor der blev anvendt et forældet moppesystem (kaldet minimoppen), og deltagerne kommenterede, at arbejdet foregik i 19

unaturligt pæne og rene omgivelser. Noget tyder altså på, at deltagerne oplevede undervisningsfilmen som langt fra den hverdag, de kendte. Deltagernes fokus på omgivelserne i filmen indikerer også, at deltagerne havde rettet opmærksomheden mod andet end arbejdsteknikken som det væsentlige i filmen. I interview fra efterundersøgelsen havde langt fra alle deltagere noget at tilføje, når de blev spurgt om, hvad de syntes, kunne have været bedre ved kurset. Dog var der en mindre gruppe, som syntes, at tre dage var for lidt. Begrundelsen for, at kurset var for kort, syntes både at referere til kursets indhold og omfang (der var meget, som skulle læres, og ikke alt blev øvet) samt muligheden for at få et udbytte inden for dette tidsrum (det var svært at lære noget på 3 dage). Tolkning På kurserne for henholdsvis de tyrkiske og thailandske deltagere fungerede to rengøringsassistenter som tolke. Oplevelsen af rengøringsassistenternes tolkning varierede blandt deltagerne og kursusholdene. Nogle mente, at deres forståelse af kurset ville have været meget begrænset uden tolkning. Nogle oplevede tolkemuligheden som en hjælp, mens nogle mente, at de ikke havde noget specielt behov for tolkning. Deltagernes holdning til tolkene og tolkning præsenteres nedenfor opdelt på de enkelte kursushold, idet kurserne også adskilte sig fra hinanden med hensyn til selve tolkningen. Tyrkisk På det tyrkiske hold havde deltagerne haft stor glæde af muligheden for tolkning. Ifølge spørgeskemabesvarelsen var samtlige deltagere enige i, at de lærte arbejdsteknik godt, når rengøringsassistenten, der fungerede som tolk, oversatte, og hele 92 % (11 ud af 12) var Meget enig heri. Tolken var en rengøringsassistent med tyrkisk baggrund, der havde lidt erfaring med at tolke ved fx lægebesøg. På kurset for de tyrkiske deltagere foregik tolkningen kontinuerligt, således at underviseren fortalte og derefter holdt en kort pause, mens rengøringsassistenten oversatte. Tolkningen havde haft en positiv betydning for deltagernes forståelse af kursets indhold. Ifølge interviewene fra efterundersøgelsen mente flere af deltagerne, at der var dele af kursets indhold, de ikke ville have forstået uden tolkning. Det blev fremhævet af flere, at muligheden for tolkning havde givet mulighed for at stille spørgsmål, når der var noget, de ikke forstod. Ifølge flere deltagere opstod der let misforståelser. En deltager forklarede, at der blot skulle et enkelt ord til, som vedkommende ikke forstod, og hurtigt ville det blive svært at forstå budskabet i det sagte. Tolkemuligheden havde også resulteret i, at nogle deltagere havde følte sig mere tilpas og trygge i undervisningssituationen. Også underviseren bemærkede, at dette hold med indvandrere stillede spørgsmål i samme omfang som på kursushold med etniske danskere. De fleste af deltagerne var positive i forhold til muligheden for tolkning på fremtidige kurser. Dog varierede deltagernes oplevelse af behovet. Enkelte mente, at de ikke havde et specielt behov for tolkeassistance, mens en større gruppe betragtede det som en hjælp. 20

Flere deltagere betragtede muligheden for tolkning som en vigtig faktor for at kunne forstå kursets indhold. I denne sammenhæng svarede en af deltagerne Ja naturligvis, ellers kan jeg bare sidde uden at få noget ud af det. Thai På det thailandske hold svarede alle, at de lærte arbejdsteknik godt, når rengøringsassistenten tolkede for dem, og 22 % (2 ud af 8) var Meget enig heri. På dette kursus foregik tolkningen anderledes end på det tyrkiske. Flere af deltagerne på dette hold havde bedre dansksproglige kompetencer end deltagerne på det tyrkiske hold. Det kom frem ved kursets start, hvor nogle af deltagerne mente, at de ikke havde behov for tolkning. I modsætning til den tyrkiske rengøringsassistent, havde den thailandske rengøringsassistent ikke tidligere tolkeerfaring; hun var blevet udpeget af sin arbejdsplads og havde selv følt sig usikker på opgaven. Tolkningen foregik periodisk på baggrund af efterspørgsel fra de andre deltagere eller fra underviseren, og tolkningen var derfor mindre konsekvent end på det tyrkiske hold. Til gengæld påpegede de fleste af deltagerne, at de hjalp hinanden med at oversætte og forstå dele af kursets indhold. En af deltagerne forklarede i denne sammenhæng, at Det er godt, at vi forstår hinanden og hjælper hinanden med at oversætte. Tolkningen foregik således mere som en samarbejdsopgave mellem kursisterne, hvor nogle af deltagerne med bedre dansksproglige kompetencer hjalp til med tolkningen. Flere af deltagerne betragtede tolkningen som en hjælp og styrke i forhold til deres forståelse af kursets indhold, idet de oplevede, at der var en del svære fagudtryk. Det blev nævnt, at underviseren var god, idet vedkommende talte langsomt og tydeligt, hvilket gav tid til oversættelse og samtidig reducerede behovet for tolkning. Det forhold, at tolkningen var foregået som en kollektiv proces, havde både nogle fordele og ulemper ifølge nogle af deltagerne. Som en af deltagerne forklarede: Det var godt, at vi kunne hjælpe hinanden, så vi diskuterede, hvad de forskellige fagudtryk betød på thai. Det, der var mindre godt, var måske, at nogle udtalte tingene forkert, og vi så diskuterede det og var uenige. Det tog tid. De fleste af deltagerne var positive over for muligheden for tolkning ved fremtidige kurser. Nogle betragtede denne mulighed som vigtig og en stor hjælp i forhold til forståelsen af kurset, mens andre mente, at de kunne klare sig uden. Blandet På det blandede hold var der ikke planlagt tolkning men derimod assistance fra endnu en faglærer et såkaldt dobbeltlærekoncept som AMU-centeret tidligere havde benyttet sig af. Kurset indgik i intervention for at tilgodese de deltagere, der ikke deltog på de andre hold på grund af deres nationalitet. Derudover var der nogle tyrkiske deltagerere, fordi arbejdspladserne ikke kunne undvære flere medarbejdere til det tyrkiske hold (kursus 1). Resultater vedrørende dette kursus er medtaget, fordi de bidrager med viden og erfaring om, hvordan sprogbarrierer løses ad hoc. I praksis viste det sig, at der alligevel havde fundet tolkning sted for deltagerne med tyrkisk baggrund, idet den ene arbejdsplads havde sendt den rengøringsassistent, der tolkede på det tyrkiske kursus, med for at støtte en medarbejder, der oprindeligt skulle have deltaget på det tyrkiske 21

hold. Tolkningen var tiltænkt denne ene deltager og foregik derfor lavmælt mellem de to for ikke at forstyrre de andre deltagere. Alligevel viste interviewene fra efterundersøgelsen, at alle deltagere med tyrkisk baggrund havde benyttet sig af den ekstra mulighed for tolkning i forskellig grad. Deltagernes spørgeskemabesvarelser fra kursusevalueringen er ikke medtaget her, da der er stor usikkerhed om, hvad informanterne har svaret på om de refererer til den ekstra faglærer, som det var hensigten, eller til den uofficielle tolk, som endte med at deltage på kurset. Enkelte deltagere mente, at det havde været positivt med en ekstra faglærer, men at det ikke havde haft nogen betydning for deres forståelse af kursets indhold. I denne sammenhæng nævnte en deltager, at vedkommende fik kommentarer fra både underviseren og den ekstra faglærer om et specifikt problem, hvilket var begrundelsen for, at det havde været godt med to undervisere. Dog mente flere af deltagerne, at den ekstra faglærer var ligegyldig, og at det ikke hjalp på forståelsen af kursets indhold, og at en enkelt underviser derfor ville have været nok. På dette hold blev de andre pædagogiske metoder og aspekter af kurset fremhævet som positive. Her blev bl.a. nævnt, at underviseren talte langsomt, demonstrerede teorien og brugte meget tid på at forklare, så deltagerne forstod indholdet. Herudover blev det praktiske arbejde med teknikkerne nævnt. Enkelte deltagere nævnte, at det primært var det, underviseren illustrerede, og de praktiske øvelser, der blev forstået. En af disse deltagere, der kun havde opholdt sig i Danmark i kort tid og endnu ikke forstod dansk, mente selv at være gået glip af meget af undervisningen formidlet på dansk. Deltageren havde været afhængig af hjælp fra en anden deltager og underviserens grundige beskrivelser. Omvendt, så havde den deltager, der havde hjulpet en af de andre deltagere under kurset, oplevet det som forstyrrende, og hun syntes, hun var gået glip af forskellige ting i undervisningen. Deltagere med dårlige danskkundskaber og uden adgang til tolkning havde mere fokus på kursets visuelle dele, og de mente, at det kunne have lettet dels forståelsen af kursets indhold, dels muligheden for at stille spørgsmål, hvis der havde været en tolk. Samtlige deltagere med tyrkisk baggrund havde haft gavn af den uofficielle tolkning i forhold til deres forståelse af kursets indhold. En deltager mente, at vedkommende ville være endt med halve forklaringer og en ringere forståelse, hvis ikke der havde været tolkning. Det overraskende var, at også en deltager med gode danskkundskaber havde haft gavn af den uformelle tolkning. Vedkommende havde spurgt ind til svære ord og havde i pauserne spurgt tolken om, hvad forskellige forhold i undervisningen betød, eller hvad underviseren mente i en bestemt situation. Når kursisterne blev spurgt, var der ingen på det blandede hold, der mente, at det var nødvendigt med en ekstra faglærer på fremtidige kurser. Flere af kursisterne fra de to andre hold og nogle fra det blandede hold kunne se en fordel i muligheden for tolkning. Tolkningens betydning Undersøgelsen viser, at behovet for tolkning meget naturligt varierede med deltagerens dansksproglige kundskaber. Nogle af deltagerne havde haft stor gavn af muligheden for tolkningen, og forståelsen af kursets indhold havde været betinget af denne mulighed. Andre havde haft mindre eller intet behov for tolkning. Resultaterne viste, at deltagere uden sproglige forudsætninger for at forstå indholdet på kurset og uden muligheden for 22

tolkning let blev overladt til de visuelle dele af kurset. I forhold til den mundtlige del af undervisningen var de overladt til underviserens og evt. andre deltageres hjælp, hvilket ikke er optimalt. Undersøgelsen har således vist, at nogle af de medarbejdere, der allerede befinder sig på det danske arbejdsmarked og beskæftiger sig med rengøring, vil have dårlige forudsætninger for at gennemføre et relevant kursus, hvis det afvikles på normale betingelser. Deltagerne fremhævede både muligheden for tolkning og en række andre forhold som betydningsfulde for deres forståelse af kursets indhold. Herunder kan nævnes: Underviseren var tålmodig, talte langsomt, gentog det sagte og var god til at illustrere teori ved at understøtte det med kropssprog. Arbejdet med praktiske øvelser. Muligheden for tolkning gjorde det lettere for deltagerne at stille spørgsmål og få forklaret fagudtryk og svære ord. Samtidig bidrog muligheden for tolkning positivt til deltagernes følelse af tryghed i undervisningssituationen. Kursets relevans Deltagerne var tilfredse med kurset ifølge spørgeskemabesvarelserne fra kursusevalueringen og interviews i efterundersøgelsen. Hovedparten af deltagerne (97 %; 30 ud af 31) var tilfredse med kurset, og 77 % var Meget tilfredse (24 ud af 31). De fleste beskrev deres oplevelse af kurset som god og relevant. Oplevelsen af kurset som god og relevant syntes at hænge tæt sammen, da det var de samme forhold deltagerne fremhævede i svarene på disse spørgsmål. Deltagerne fremhævede uopfordret forhold, såsom at de lærte nyt og forøgede deres viden, som vigtige for deres vurdering af kurset. Nogle deltagere fremhævede anvendelsesaspektet som det bedste ved kurset, fx at en teknik kunne øge effektiviteten i arbejdets udførelse, at deltagerne havde fået ny viden om kemikalier, som kunne bruges i arbejdet eller ny viden om brugen af maskiner og deres egenskaber. To deltagere havde på tidligere kurser lært om arbejdsteknik flere gange. De mente, at de vidste det meste i forvejen og havde derfor ikke oplevet kurset som relevant. Kurset havde også et socialt aspekt, der blev fremhævet som positivt. Nogle af deltagerne fandt det hyggeligt og spændende at møde andre, der arbejdede med rengøring og høre om deres arbejdserfaringer. For en af deltagerne havde kurset også været en anledning til, at vedkommende havde lærte sine kollegaer lidt bedre at kende. Anvendelighed af kurset Overordnet set oplevede deltagerne kurset som mere relevant end anvendeligt, idet kun 61 % af deltagerne (19 ud af 31) mente, at de fremover kunne bruge det lærte i deres arbejde, mens 97 % som tidligere nævnt var tilfredse med relevansen af kurset. Allerede på kurset ytrede nogle af deltagerne en vis skepsis i forhold til det, de blev undervist i, med henvisning til deres arbejdssituation. På alle kurserne kommenterede deltagerne, at de ikke arbejdede i så pæne og rene områder som personen i den undervisningsfilm, de blev præsenteret for. De kritiske kommentarer fra kurset refererede til de ydre arbejdsbetingelser såsom arbejdstid og fysiske omgivelser. Under kurset blev det 23

kommenteret, at deres arbejdsopgaver ville tage længere tid at udføre, end de havde til rådighed, hvis de skulle anvende de korrekte arbejdsteknikker. Det blev endvidere nævnt, at der var nogle arbejdsområder, hvor det ville være svært at anvende korrekt arbejdsteknik, fx pga. pladsmangel. Underviseren syntes både at anerkende dette problem og anerkende, at den korrekte arbejdsteknik ikke altid kunne anvendes helt korrekt i praksis, men fremhævede samtidig, at det var vigtigt, at deltagerne tænkte over arbejdsteknikkerne i deres daglige arbejde. Visse dele af kursets indhold refererede til arbejdsbetingelser uden for deltagernes indflydelse. Det var specielt den teoretiske del af undervisningen, der omhandlende reduktion af EGA bl.a. via jobrotation og jobudvidelse. Deltagerne gjorde opmærksom på, at de lavede præcis det samme som deres kollegaer i forhold til jobrotation, og de lavede det samme arbejde hele tiden i forhold til jobudvidelse. Nogle gjorde endvidere opmærksom på, at de ikke havde hensigtsmæssigt udstyr til at begrænse EGA, fx arbejdede nogle med moppe i områder, hvor en maskine ville være hensigtsmæssig, men da der ikke umiddelbart var et rum til opbevaring af maskinen, måtte de i stedet bruge moppen. På kurserne blev der også talt om forhold, der mere direkte knyttede sig til deltagerne. Der blev i forskellige sammenhænge talt om, at det var svært at anvende arbejdsteknikkerne korrekt. Det blev nævnt, at det var svært, og at det tog tid at skifte vaner. Enkelte deltagere gjorde opmærksom på, at udførelsen af en bestemt arbejdsteknik, som anbefalet på kurset, var forbundet med smerter, fx at strække ryggen ud eller gå ned i knæ. Underviseren understregede flere gange behovet for at øve sig og forklarede, at det ville tage tid at ændre vaner, men når teknikkerne blev nye rutiner, ville deltagerne ikke længere tænke over dem, og teknikkerne ville ikke gøre arbejdets udførelse langsommere, end deltagerne var vant til. Viden om arbejdsteknik Specielt for den målgruppe, der indgår i interventionen, kan det være svært at dokumentere, om et kursus har resulteret i forøget viden. Dels er det danske sprog en svaghed hos flere af deltagerne, og et kort og unuanceret svar på et testspørgsmål kunne derfor ligeså godt være udtryk for manglende evne til at udtrykke sig som manglende viden. Dels skal deltagerne ikke blot have kendskab til korrekt arbejdsteknik (viden) men også kunne udføre deres arbejde med korrekt arbejdsteknik (kompetence). Dette afsnit beskæftiger sig med deltagernes viden om arbejdsteknik og oplevelse af læring om arbejdsteknik før kurset. Der fokuseres på introduktion og tidligere kurser samt deltagernes egne oplevelser og italesættelser af forøget og ny viden efter kurset og indikationer herpå gennem beskrivelser af deres arbejdspraksisser. I et senere afsnit tages viden og kunnen i forhold til arbejdsteknikkerne op i en anvendelsessammenhæng. Før kurset I førundersøgelsen svarede de fleste af deltagerne, at de havde modtaget en form for instruktion om arbejdsteknik. Beskrivelserne af introduktionerne varierede med hensyn til introduktionens varighed, hvornår i ansættelsen introduktionen var modtaget, og hvem der havde givet den. Nogle nævnte, at de lærte fra kollegaer, herunder at de blot observerede dem i deres arbejde, og disse kollegaer kendte ikke nødvendigvis selv til 24