Diskussionsoplæg. OK 2008 Mine krav dine krav?



Relaterede dokumenter
Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked

Diskussionsoplæg OK Det private arbejdsmarked. Mine krav dine krav? F O A F A G O G A R B E J D E

Diskussionsoplæg OK Ansatte i kommuner. Mine krav dine krav? F O A F A G O G A R B E J D E

Diskussionsoplæg OK Det private arbejdsmarked. Mine krav dine krav F O A F A G O G A R B E J D E

FORBUND. Mine krav dine krav. Temaer til diskussionsoplæg til privatansatte medlemmer

FORBUND. Mine krav dine krav. Temaer til diskussionsoplæg til privatansatte medlemmer

Mine krav - dine krav

Diskussionsoplæg OK Regionerne. Mine krav dine krav F O A F A G O G A R B E J D E

Din overenskomst dit valg

Mine krav - dine krav

OK18 Det gode arbejdsliv

OK18. Det forhandler vi om

OK18. Det forhandler vi om

URAFSTEMNING OK15. Et balanceret resultat

F O A F A G O G A R B E J D E. Det gør FOA for dig. som pædagogmedhjælper

T epartsaftalen

Lønudvikling gennem hele arbejdslivet

F O A F A G O G A R B E J D E

Arbejdsliv OK18. For at du kan have et godt arbejdsliv er der navnlig to forudsætninger, som er vigtige:

Løn og pension. Notat Dato 27. marts 2017 [initialer] Side 1 af 6. Prioriteringskortene supplerende forklaringer

HK Kommunal skal snart forhandle nye overenskomster til OK18

LÆS OM DIN NYE OVERENSKOMST

Sundhedskartellets forlig. Overenskomstforhandlingerne det kommunale område

SENIORORDNING - KOMMUNALT OG REGIONALT ANSATTE

F O A F A G O G A R B E J D E. Det gør FOA for dig. som pædagogmedhjælper

F O A F A G O G A R B E J D E. Råd til velfærd

FOAs krav til OK15, vedtaget den

Brug din orlov! - der er nok til både far og mor!

PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

Side 1 af 5. ANBEFALET Regionernes Lønnings- og takstnævn Dampfærgevej København Ø

k r av k ata l o g : d e t f o r h a n d l e r v i o m

Forhandlingsfællesskabets generelle overenskomstkrav. pr. 1. april 2015 på RLTN s område

DMs repræsentantskabsmøde den Principprogram

HVAD SIGER MEDLEMMERNE? KOMMUNAL

Familie og arbejde. Diskutér følgende spørgsmål:

Forhandlingsfællesskabets generelle overenskomstkrav. pr. 1. april 2018 på KL s område

INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTERIET OG CFU

Sammen igennem krisen nye veje

Det samlede OK08 resultat på sundhedskartellets område i Hovedtræk

Indflydelse og engagement skaber kvalitet. Forord. Undersøgelse i FOAs Medlemspuls Kvalitetsreformen April 2007

Den årlige lønforhandling Er du offentligt ansat, har du krav på en årlig lønforhandling. Gå til din tillidsrepræsentant

Hermed fremsendes generelle krav til OK18 på det kommunale og regionale område fra Sundhedskartellet.

INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTERIET OG CFU

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

OK13 Det forhandler vi om

KTO s generelle overenskomstkrav pr. 1. april 2008 med bemærkninger til Kommunernes Landsforening (KL)

Fællesskab, fordele og faglig bistand

OK 2018-resultatet for kommunalt og regionalt ansatte

2 OK 2018 RESULTATER DET SAMLEDE RESULTAT PÅ DET KOMMUNALE OG REGIONALE OMRÅDE 3

NYHEDSBREV NR. 4 af december F-medlemmer i regioner

Punkt 4: Overenskomst 2008

Til tillidsrepræsentanten. Velkommen på holdet! en pjece til dig, der skal starte på FOAs TR-grunduddannelse

Forlig på KL og RLTN

KTO-forlig / KL-området - 1. marts april marts 2011

Debatoplæg til Dansk Psykolog Forenings krav til OK15

HK Kommunals samlede krav til OK18

KTO-forlig / RLTN-området - 2. marts april marts 2011

OK-08 Hvis konflikten kommer

Lokale lønforhandlinger

Test din viden om overenskomst

FOA din partner på arbejdspladsen. Fordele og medlemstilbud

Hvor mange er omfattet af resultatet?

Forhandlingsoplæg ved overenskomst- og aftaleforhandlingerne

Råd til velfærd F O A F A G O G A R B E J D E

landsoverenskomsten for kontor og lager mellem DI overenskomst II og HK/Privat

Sundhedskartellets forlig. Overenskomstforhandlingerne det regionale område

bevægelsen melder hårdt ud: Ingen ny overenskomst uden løft af lavtlønnede og kvinder - UgebrevetA

OK et debatoplæg

OK 2018 det samlede overblik over aftalerne på det kommunale område

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET

KL KTO s generelle overenskomstkrav pr. 1. april 2011 med bemærkninger - KL s område

F O A F A G O G A R B E J D E. Urafstemning om de nye overenskomster

Værdighed i ældreplejen

Ad. Lønstigninger Medlemmernes tilbagemeldinger viser klart at DP skal stille krav om reallønssikring. Kravet er kort og godt:

En profession med høj værdi for samfundet. Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår

Undgå at falde i vandet sammen om en bedre arbejdsplads

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN

Protokollat. Arbejdstid

Test din viden om overenskomst Svargennemgang. Kommentar

OVERBRINGES Den J.nr.:

SUNDHEDSKARTELLETS FORLIG Overenskomstforhandlingerne det regionale område

TEKNIK-SERVICE. Overenskomst. FOA og Danske regioner

TEKNIK- OG SERVICESEKTOREN PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

OK11 TIL LEDERE DEBATOPLÆG. Lederforeningen i Dansk Sygeplejeråd. Lederforeningen i Dansk Sygeplejeråd DEBATOPLÆG OK11 TIL LEDERE

industriens funktionær overenskomst mellem Dansk Industri og CO-industri herunder HK/Privat

Vil du med i kassen? Politisk ansvarlig: Dennis Kristensen Redaktion: FOAs a-kasse. Forsidefoto: Mike Kollöffel. Layout: Joe Anderson.

F O A F A G O G A R B E J D E. Flere hænder

OK18. Status Indsendte krav Tids- og køreplan Når resultatet foreligger, hvad så?

levende organisation samfundet Dansk Sygeplejeråds ogarbejdsvilkår

Gennemgang af OK11-resultatet Hovedresultaterne fra de netop afsluttede 2011-overenskomstforhandlinger

Seniorordning. FOA Nordsjælland, Frederiksværksgade 10, 3400 Hillerød tlf.: ,

Bestyrelsen anbefaler et JA til de offentlige overenskomstforlig for perioden vedr. staten, regionerne og kommunerne.

Fællesskab, fordele og faglig bistand

Hovedelementerne i KTO-forliget 2005

Fleksibilitet i arbejdslivet

FOA din partner på arbejdspladsen. Fordele og medlemstilbud

FOAs medlemsundersøgelser om kvalitetsreformen. juni 2007

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden

Urafstemning Layout: Sundhedskartellet Grafisk Enhed Tryk: Eks-Skolens Trykkeri Oplag: eksemplarer

Et tidssvarende lønsystem. arbejdspladser

Transkript:

Diskussionsoplæg F O A F A G O G A R B E J D E OK 2008 Mine krav dine krav?

Overenskomst 2008 Mine krav Dine krav? Diskussionsoplæg ved forbundsformand Dennis Kristensen Vi har brug for din mening og dine holdninger. FOA-medlemmernes krav skal sætte dagsordenen for de kommende overenskomstforhandlinger. Det vigtigste, vi i FOA beskæftiger os med, er dine løn- og ansættelsesvilkår. Dem aftaler vi som bekendt med arbejdsgiverne ved overenskomstforhandlingerne. Vores overenskomster og aftaler skal fornyes pr. 1. april 2008, og vi mener, at forbundets krav til forhandlingerne med arbejdsgiverne skal afspejle dine og dine kollegers ønsker og holdninger. Derfor vil FOA gerne have dig med til at diskutere krav til de ansættelsesvilkår, som former hverdagen på arbejdspladsen for dig og dine kolleger. FOA er nemlig ikke bare en serviceorganisation, hvor du kan søge hjælp, hvis du har behov for det. FOA er også en demokratisk organisation, hvor du som aktivt medlem har indflydelse på, hvad FOA gør. Jeg vil gerne kaste mine personlige bud på temaer og holdninger ud til lokale diskussioner. Måske rammer jeg helt ved siden af med mine forslag. Jamen, så skrot dem. I skal lokalt diskutere, det I synes er de hotte temaer og stille krav ud fra jeres diskussioner. Det er afgørende, at I kommer i gang med jeres diskussioner om krav til OK-08, hvis I vil have indflydelse på kravene. 2 FOA fag og arbejde

Overenskomst 2008 Mine temaer Jeg har udvalgt nogle temaer, som jeg synes er væsentlige i debatten om OK-08: Lønfremgang til alle rummelig ramme. Lokale lønforhandlinger nu med ekstra resultatløn? Et ordentligt liv du skal trives med arbejdsliv og familieliv. Medbestemmelse din tillidsrepræsentant kan sikre din trivsel. Ligestilling mere i løn. Ligestilling ret til barselsorlov til mænd. Seniorerne gråt guld eller støv? Pension beregnet af hele lønnen? Vælg selv løn, frihed eller pension. Vælg selv hvilken efteruddannelse. FOA fag og arbejde 3

Overenskomst 2008 Lønfremgang til alle rummelig ramme Jeg mener, at størstedelen af den økonomiske ramme skal anvendes til generelle lønstigninger, der aftales ved forhandlingsbordet. Du skal stige mere i løn end priserne stiger. Din løn skal følge lønudviklingen for de privatansatte. Vi har faktisk ved de seneste mange overenskomstrunder sikret reallønsfremgang for alle. Vi har ikke opnået tidligere tiders store stigninger i pengelønnen. Men den lave inflation, har betydet, at de relativt små lønstigninger har givet fremgang i levevilkår for medlemmerne. Den model skal vi holde fast i, men arbejdsgiverne skal også presses til at aftale en lønudvikling, som trækker din og andre offentligt ansattes løn op på et anstændigt niveau. 4 FOA fag og arbejde

Overenskomst 2008 Lokale lønforhandlinger nu med ekstra resultatløn? Jeg mener, at ændringen fra ny løn til lokal løn med lokal udmøntningsgaranti gav sikkerhed for at kommuner og regioner betaler det, der blev afsat ved OK-05 til lokal løn. Den sikkerhed vil vi ikke give fra os. Kan resultatløn i kommunerne sætte rigtigt gang i lønudviklingen? Og vil staten være med til at betale? Vi har behov for lokal løndannelse som supplement til de centrale lønaftaler. Vi kan lokalt forhandle og aftale løn som supplement til de centralt forhandlede overenskomster. Arbejdsgiverne i kommuner og regioner har pligt til at indgå lokale lønaftaler, der fylder den lokale ramme ud. På den måde har vi fået snor i pengene. Hvis pengene er afsat skal de ud som løn til medarbejderne. Hverken dette nye system eller de lokale forhandlinger har fået sat rigtigt skub i lønudviklingen for offentligt ansatte. Når du og kollegerne skal indgå i projekter om at skabe bedre kvalitet for borgerne, bør I også kunne se på lønsedlen: En ekstra indsats er lig med mere ekstra løn eksempelvis i form af en kollektiv bonus. Det er det, som resultatløn egentlig handler om. Hvis resultatløn bare er en anden måde at få den samme løn på, kan det være lige meget. Derfor skal staten efter min mening yde et ekstra tilskud til resultatløn eller kollektiv bonusordning eller regioner og kommuner skal spytte ekstra i bøssen, hvis vi skal udvide brugen af resultatløn. FOA fag og arbejde 5

Overenskomst 2008 Et ordentligt liv du skal trives med arbejdsliv og familieliv Jeg mener, at fleksibilitet i arbejdslivet kan vendes rundt, så du ikke hele tiden indretter dig efter arbejdsgivers krav men så arbejdet og arbejdstiden tilrettelægges efter dine og kollegernes behov. Allerede nu kan du indgå aftale om at gå ned i tid fra fuldtids- til deltidsbeskæftigelse. Du bør modsat få ret til at gå fra deltids- til fuldtidsbeskæftigelse, hvis det er det, du ønsker. Sundhedsfremme på arbejdspladsen kunne være et overenskomstkrav. Ligesom i fremsynede private virksomheder kunne offentlige arbejdsgivere tilbyde en vifte af muligheder til dig og dine kolleger om forebyggende motion i arbejdstiden, forebyggelse af stress, ergonomisk vejledning, sund mad, frugtordninger m.v. Et ordentligt liv din tid: Du får det meget bedre og arbejder bedre hvis du og kollegerne har stor indflydelse på, hvordan I fordeler arbejdsopgaver og arbejdstid i mellem jer. De lokale aftalemuligheder i arbejdstidsreglerne bruges for lidt. Bøtten skal vendes: Vi skal have dine ønsker og dine behov for arbejde og fritid op på bordet sammen med kollegernes tilsvarende ønsker og behov. I skal have mulighed for at finde de løsninger, der passer jer, og samtidig sikrer, at de nødvendige arbejdsopgaver bliver udført. Der tales og skrives meget om stress for de mennesker, der er ansat med flydende arbejdstid og meget selvstændige arbejdsopgaver. Det er også problematisk. Men det er bare nogle andre stress-faktorer, end dem en stor del af FOAs medlemsgrupper udsættes for inden for en fast arbejdstid. For dig og kollegerne handler det ofte mere om, at arbejdsgiveren kalder dig på arbejde i din fritid altså når du egentlig burde pleje dig selv og dit familieliv. Den påvirkning er ødelæggende i det lange løb. Indhug i familielivet, uden egen indflydelse, er værre end flydende arbejdstid og eget ansvar for mikset mellem arbejde og fritid. 6 FOA fag og arbejde

Overenskomst 2008 Et ordentligt liv fuld tid: Jeg har indtryk af, at en del arbejdsgivere især på social- og sundhedsområdet ansætter personale på deltid for at gøre det nemmere og billigere at tilkalde og pålægge ekstraarbejde. Vi bør nok skærpe reglerne, så det bliver dyrt at gøre indhug i din fritid. Vi bør i mine øjne stille os selv spørgsmålet om, hvorfor fritiden for deltidsansatte er mindre værd i kroner og øre, end den er for fuldtidsansatte. Er tiden ikke inde til at overveje krav om afskaffelse af merarbejdsbegrebet for deltidsansatte? Flere undersøgelser har vist, at rigtig mange FOA-medlemmer gerne vil have fuld tid i stedet for den nævnte form for fleksibel deltid. Ret til fuld tid bør rejses ved OK-08. Et ordentligt liv et sundt arbejdsliv: Sund arbejdsplads. Det er både noget med god ergonomi, sund mad og motionsmuligheder mv. Men det er også noget med en arbejdsplads med fælles ansvar for forebyggelse af stress, sygefravær m.v. Vi kan forebygge meget. Men vi skal også være klar til at gribe ind med krisehjælp og en særlig indsats for at fastholde medarbejdere, som har svært ved at leve op til arbejdspladsens krav. Vi skal af med brug og smid væk på arbejdsmarkedet. Vi skal over til kræs for, pas på og bevar på arbejdsmarkedet. FOA fag og arbejde 7

Overenskomst 2008 Medbestemmelse din tillidsrepræsentant kan sikre din trivsel. Jeg mener, at du og din tillidsrepræsentant har brug for at blive hørt og at være med til at bestemme, hvordan trivslen øges på arbejdspladsen. Din tillidsrepræsentant skal have ordentlig tid til arbejdet med at sikre indflydelse til dig og dine kolleger. Første betingelse for øget trivsel er, at du og kollegerne aktivt søger at forbedre jeres trivsel på arbejdspladsen. Anden betingelse for øget trivsel er, at arbejdsgiveren lytter til dig, dine kolleger og din tillidsrepræsentant og er åben for reel medbestemmelse. Tredje betingelse for øget trivsel er, at der er tid og rum til, at din tillidsrepræsentant kan arbejde aktivt med konkrete initiativer og forslag. Jo flere opgaver med drøftelser, forhandlinger og aftaler på arbejdspladserne I får, jo vigtigere er det, at jeres tillidsrepræsentant faktisk har tid til at beskæftige sig seriøst med disse opgaver. Derfor bør der være pligt for din arbejdsgiver til at forhandle og aftale tid til tillidsrepræsentantarbejdet. Forliget på det private arbejdsmarked 2007 indeholder ekstra løn for at være tillidsrepræsentant. Til OK-08 på det offentlige område, må vi diskutere, om ekstra løn til tillidsrepræsentanter skal aftales centralt eller om forskellige lokale lønaftaler allerede sikrer en fornuftig ekstra aflønning af tillidsrepræsentanter. 8 FOA fag og arbejde

Overenskomst 2008 Ligestilling mere i løn? Jeg mener, at kvinder i den offentlige sektor har brug for et særligt lønløft, så princippet om lige løn for arbejde af samme værdi bliver gennemført hurtigst muligt. Men det bliver dyrt og svært. Princippet om lige løn for arbejde af samme værdi kan alle være enige om. Men hvorfor er lønnen så stadig lav i den offentlige sektor, hvor kvinder dominerer inden for de traditionelle kvindeområder pleje, omsorg og børnepasning? Folketingspolitikere har stået i kø for at fortælle, at de også synes, at lønnen til kvinderne i den kommunale og regionale sektor bør hæves. Jeg er helt enig i at lønnen skal op. Men der skal mange penge til. Langt flere, end der normalt er til rådighed til overenskomstfornyelser. Har kommuner og regioner penge til ekstra lønforbedringer til kvindegrupperne? Især FOAs? Eller vil et flertal i Folketinget pumpe tilstrækkeligt med ekstra penge ud til kommuner og regioner, så den mere retfærdige løn kan nås? Og kan vi i fællesskab holde politikerne fast på tilsagn om at bruge penge til formålet: Bedre løn til offentligt ansatte kvinder? FOA fag og arbejde 9

Overenskomst 2008 Ligestilling ret til barselsorlov til mænd? Jeg mener, at vi hidtil i ligestillingens navn har skabt rettigheder for kvinder og muligheder for mænd. Men mænd holder sig tilbage med barsel. Måske kan rettigheder forbeholdt fædre lokke dem til at tage en større del af orloven med børnene. Vi kan fremme ligestillingen ved at gøre det almindeligt og attraktivt for mænd at tage en stor del af barselsorloven sammen med deres børn. Ved OK-2007 på det private arbejdsmarked blev det aftalt at noget af orlovsperioden forbeholdes fædrene. Det kan godt være at denne model skurrer i ørerne, i forhold til valgfrihedstemaet. Men her prioriterer jeg altså en reel ligestilling over det frie valg. 10 FOA fag og arbejde

Overenskomst 2008 Seniorerne gråt guld eller støv? Jeg mener ikke, at de ældre medarbejdere i kommuner og regioner forgyldes. Tværtimod. De står først i køen, når der skal spares og afskediges medarbejdere. I stedet for seniormuligheder må vi aftale seniorrettigheder. Ved festlige lejligheder taler alle om det grå guld, altså de ældre, som arbejdsgiverne siger, at de gerne vil beholde på arbejdsmarkedet. Seniorpolitik i kommuner og regioner handler i virkeligheden ofte om ubrugte muligheder. Der er meget få pligter for arbejdsgiverne og tilsvarende rettigheder for de ansatte til særlige goder, der kan gøre det attraktivt at blive længe på arbejdsmarkedet. Skolelærere har eksempelvis ret til reduceret skoletid hvis de er over 60 år. For pædagogmedhjælpere over 55 år er der ved OK-05 indført ret til at vælge enten en ekstra uges ferie eller ekstra indbetaling til pensionsordning. FOA fag og arbejde 11

Overenskomst 2008 Pension beregnet af hele lønnen? På det private arbejdsmarked beregnes pensionsbidraget af den samlede løn. Jeg mener, at en tilsvarende ordning kunne medvirke til et mere passende forhold mellem løn og pension for f.eks. aften- og nattevagter. Jeg skal dog nævne, at det bliver meget dyrt at gennemføre i regioner og kommuner. Ved OK-05 valgte de fleste faggrupper i FOA at bruge overenskomstpenge på at forhøje indbetalingerne til pensionsordning. Man kan altid diskutere om forholdet mellem din løn i den erhvervsaktive periode af livet og i din økonomi som pensionist er det rette. Altså: Bliver der indbetalt tilstrækkeligt til at sikre dig en økonomisk fornuftig alderdom i forhold til din løn? For de, der arbejder meget på ubekvemme tidspunkter, og får en stor del af lønnen i form af ulempetillæg, bliver pensionen forholdsmæssigt dårligere. Det skyldes, at der ikke beregnes pensionsbidrag af weekendtillæg, aften- og nattillæg m.v. 12 FOA fag og arbejde

Overenskomst 2008 Vælg selv løn, frihed eller pension. Jeg mener, at du skal selv have ret til at bestemme, hvordan du vil have (nogle af) forbedringerne ved overenskomstfornyelser. Vi skal have afsat en del af resultatet af OK-08 til valgfrie løsninger, som passer det enkelte medlem. Den grundlæggende idé bag valgfrihed om ansættelsesvilkår er, at det enkelte medlem kan prioritere mellem forskellige vilkår indenfor fastlagte rammer. Man kan på forskellige stadier i livet have forskellige behov for og ønsker om penge, frihed, uddannelse og pensionsindbetaling. Her blot nogle eksempler: Børnefamilier har behov for ekstra frihed. Unge familiers har behov for penge til etablering. Ældre medarbejdere har behov for mere fritid. Nogle har behov at forbedre fremtidige pensionsvilkår. FOA fag og arbejde 13

Overenskomst 2008 Vælg selv hvilken efteruddannelse. FOA-medlemmer ønsker generelt at udvikle sig fagligt og individuelt i forhold til arbejdsplads og arbejdsopgaver. Jeg mener, at FOA må aftale med arbejdsgiverne, at der bruges overenskomstpenge på efteruddannelse hvis vi sikrer, at du så får ret til efteruddannelse efter eget valg. FOAs medlemmer skal have forbedrede muligheder for at udvikle deres kompetencer både gennem det daglige arbejde og gennem efter- og videreuddannelse. Arbejdsgiverne er enige i, at udvikling af medarbejdernes kompetencer er nødvendig for effektiv opgavevaretagelse og udvikling af arbejdspladsen. Vi ved af erfaring, at vores arbejdsgivermodparter, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner, ikke vil eller kan binde den enkelte kommune eller region til konkrete rettigheder til kompetenceudvikling. Det gælder i hvert fald, så længe det blot er arbejdsgivernes penge, der bruges til kompetenceudvikling. Skal vi gå efter at få afsat overenskomstmidler øremærket til kompetenceudvikling ved de centrale forhandlinger altså en slags uddannelsesfond? Og hvor langt skal vi gå for at sikre valgfrihed til uddannelsesformål for den enkelte? 14 FOA fag og arbejde

Overenskomst 2008 Det var så mine bud på og tanker om temaer til OK-08. Vi har brug for din mening og dine holdninger. FOA-medlemmernes krav skal sætte dagsordenen for de kommende overenskomstforhandlinger. Måske har jeg ramt helt ved siden af det, der optager dig og dine kolleger på arbejdspladserne. Hvis det er tilfældet, så husk på at vi har brug for din mening og dine holdninger! Med venlige hilsner Dennis Kristensen Forbundsformand FOA fag og arbejde 15

OK 08 Mine krav dine krav? Vi har brug for din mening og dine holdninger. FOA-medlemmernes krav skal sætte dagsordenen for de kommende overenskomstforhandlinger. Mine bud på temaer til diskussion er: Lønfremgang til alle rummelig ramme. Lokale lønforhandlinger nu med ekstra resultatløn? Et ordentligt liv du skal trives med arbejdsliv og familieliv. Medbestemmelse din tillidsrepræsentant kan sikre din trivsel. Ligestilling mere i løn. Ligestilling ret til barselsorlov til mænd. Seniorerne gråt guld eller støv? Pension beregnet af hele lønnen? Vælg selv løn, frihed eller pension. Vælg selv hvilken efteruddannelse. Dennis Kristensen Staunings Plads 1-3 1790 København V Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk Redaktion: Dennis Kristensen, Peter Lindholm og Ulrik Andreasen Grafik: GraFOA Maja Honoré Tryk: FOAs trykkeri 2. oplag: 5.000 eksp., samlet oplag 10.000 eksp., maj 2007