Dansk Byggeris Konjunkturanalyse februar 2007

Dansk Byggeris Konjunkturanalyse februar 27

INDHOLD 2 Indledning 3 Dansk økonomi 4 Hovedtendenser 5 Her har vi ændret vores skøn 5 Beskæftigelsen 6 Ledigheden 9 Politiske initiativer 1 Byggeri i alt 11 Boligbyggeriet 11 Det støttede boligbyggeri 13 Det private boligbyggeri 13 Erhvervsbyggeriet 13 Administration 14 Fabrikker og værksteder 14 Landbrug 16 Institutionsbyggeriet 16 Reparation og vedligeholdelse 18 Anlæg 2 Produktionsværdi 22 Nøgletalsoversigt Indledning Hermed præsenteres Dansk Byggeris konjunkturanalyse februar 27, der omfatter udviklingen i bygge- og anlægsaktiviteten i 27 og 28. Analysen offentliggøres på et tidspunkt, hvor bygge- og anlægsaktiviteten er historisk høj. Den meget høje aktivitet sammenholdt med det pressede arbejdsmarked har betydet, at bygge- og anlægssektoren har påkaldt sig megen interesse i de forløbne år. Indtil videre har sektoren imidlertid formået at kombinere høj aktivitet med en holdbar lønudvikling. Analysen er udarbejdet af cand. polit. Vibeke Gaardsholt, cand. polit. Finn Bo Frandsen, cand. polit. Henrik Stig Sørensen, cand. polit. Maria Hyldahl, stud. scient. pol. Maria Hansen og stud. polit. Nanna Handler, Dansk Byggeris erhvervspolitiske sekretariat. Analysen kan rekvireres ved henvendelse til Dansk Byggeri eller hentes på Dansk Byggeris hjemmeside www.danskbyggeri.dk Oversigtstabel 24 25 26 27 28 Beskæftigede ved bygge- og anlægsvirksomhed 155.886 162.544 171.653 173. 17. Påbegyndt nybyggeri i mio. m² 9,33 1,23 1,58 1,58 9,7 Påbegyndte boliger 29.5 31. 31. 3.5 28. Beskæftigede ved anlægsvirksomhed 22.712 23.27 24.424 24.9 25.1

Dansk økonomi Der er bred enighed blandt fagøkonomer i banker, ministerier og institutioner om, at det igangværende opsving har passeret toppen. Til gengæld er der også enighed om, at vendingen i dansk økonomi vil være uden dramatik og antage form af en såkaldt blød landing, dvs. at boligpriserne f.eks. ikke forventes at falde markant eller ledigheden at stige kraftigt. Realvæksten i BNP forventes i 26 at ligge omkring 3 procent for herefter at falde til omkring 2 procent i 27 og 28. Opbremsningen i den økonomiske vækst er afstedkommet af stigende renter, aftagende vækst i EU og USA og ikke mindst det efterhånden meget stramme arbejdsmarked i Danmark. I løbet af 26 fortsatte beskæftigelsesudviklingen med at overraske positivt. Siden 23 er beskæftigelsen steget med 59. personer, og ledigheden har nået rekordlave niveauer. Trods den lave ledighed er lønstigningstakten fortsat under kontrol, hvilket bidrager til at forlænge opsvinget. Det er primært den indenlandske efterspørgsel, der har drevet den økonomiske vækst op i de senere år. Godt hjulpet af lave renter, stigende realløn og de meget gunstige beskæftigelsesmuligheder har privatforbruget været kraftigt stigende fra 24 til 26. Væksten i privatforbruget forventes imidlertid at løje af i de kommende år pga. en stigende rente, en mere afdæmpet udvikling i ejendomspriserne og den forventede genindførelse af SP-bidraget i 28. Siden 2. halvår 25 er den 1-årige rente steget med 1 procentpoint til omkring 3,75 procent. ECB forventes at sætte renten yderligere op i 27 til 4,25 procent, mens den lange rente er steget mere behersket de seneste 18 måneder. Realkredit Danmark har beregnet, at det over de seneste 12 måneder er blevet ca. 3 kroner dyrere om måneden efter skat pr. million lånte kroner for boligejere med flex-lån, mens det er blevet ca. 1 kroner dyrere om måneden for dem, der finansierer via fastforrentede 3-årige lån. Afkølingen af boligmarkedet har dæmpet retorikken omkring behovet for et økonomisk indgreb. I et forsøg på at dæmme op for manglen på arbejdskraft har mange virksomheder investeret i nye arbejdskraftsbesparende maskiner. I de kommende år forventes erhvervsinvesteringerne at falde tilbage efter et par år på et meget højt niveau. Der er dog en række forhold, som kan betyde, at den bløde landing, som de fleste økonomer venter, alligevel kan vise sig at blive hård. Først og fremmest har udviklingen på boligmarkedet været ualmindelig vanskelig at forudsige for den økonomiske fagkundskab. En kraftigere afmatning af boligmarkedet vil påvirke både boliginvesteringer og forbrug. Tilsvarende gælder, at hvis lønudviklingen ikke længere kan holdes under kontrol, vil det i sig selv frembyde en betydelig risiko for, at opsvinget får en brat afslutning. Realvækst i BNP, vækst i forbrugerpriser samt realvækst i privat forbrug (procent) BNP Forbrugerpriser Privat forbrug 26 27 28 26 27 28 26 27 28 Finansministeriet, december 26 3,3 2,2 1,2 1,9 1,9 2,1 4,2 2,2 1,2 OECD, november 26 3,5 2,6 1,6 2, 2,1 2,6 4,4 2,5 2,2 Det Økonomiske Råd, efterår 26 3,3 2,1 1,6 2,3 1,8 2,1 4,5 3,1 2,4 Arbejderbev. Erhvervsråd, oktober 26 3,1 2,1 1,7 2,1 2, 1,9 4,1 1,8 1,8 Danske Bank, januar 26 3,3 2,3 1,6 1,9 1,8 2,2 3,2 2,3 1,5 Nordea, januar 27 3,6 2,1 1,5 1,9 1,7 1,9 3,9 2,6 1,6 Jyske Bank, 4. kvartal 26 3,6 2,5 1,8 1,9 2, 2,2 3,6 2,7 2, Dansk Industri, august 26 1,9 2, 1,8 2,1 1,8 1,9 4,1 2,5 1,9 Gennemsnit 3,2 2,2 1,6 2, 1,9 2,1 4, 2,5 1,8 DØR benytter deflatoren for privatforbruget som inflationsmål

Hovedtendenser Aktiviteten kulminerer i 27 Bygge- og anlægsaktiviteten har gennem de sidste par år været historisk høj. Det ser ikke ud til at ændre sig 27. Til gengæld forventes den samlede aktivitet at løje af i 28 som følge af et fald i byggeaktiviteten. Den høje aktivitet smitter af på udviklingen i beskæftigelsen. Dansk Byggeri forudser, at beskæftigelsen vil stige med 1.3 personer i 27 til et samlet niveau på 173.. Der er tale om det højeste niveau siden 1979, hvor der var beskæftiget 183. personer. I 28 er der udsigt til et fald i beskæftigelsen på 3. personer, men der er fortsat tale om en meget høj beskæftigelse. Til sammenligning var der i år 2, der var præget af udbedringsarbejderne efter orkanen i december 1999, beskæftiget 167. arbejdere, funktionærer og mestre. Højkonjunkturen har afspejlet sig i en stærk vækst i produktionsværdien ved bygge- og anlægsvirksomhed. Målt i faste priser steg den samlede produktionsværdi med 5,4 procent i 25 og med 7,3 procent i 26. Dansk Byggeri forventer, at vækstraten vil aftage til 1,5 procent i 27, hvorefter der er udsigt til et fald på 2,2 procent i 28. Tilbagegangen skyldes en nedgang i byggeaktiviteten, idet aktiviteten ved både nybyggeri af private boliger og erhvervsbygninger viger, samtidig med at aktiviteten ved renoveringsarbejderne inden for både boligbyggeri og erhvervsbyggeri går tilbage. Afmatning på boligmarkedet Efter at have nået et rekordhøjt niveau i 25 og 26 forventes boligbyggeriet at falde en smule tilbage i 27. Med et samlet antal påbegyndte boliger på 3.5 i år vil tilbagegangen svare til knap 2 procent. I 28 er der udsigt til en noget større tilbagegang, idet det påbegyndte byggeri forventes at nå et niveau på 28. boliger, hvilket svarer til en tilbagegang på 8 procent. Det er det private nybyggeri, der er i tilbagegang, mens det støttede byggeri er i fremgang. Mens tilbagegangen for det private boligbyggeri skyldes opbremsningen på boligmarkedet, er fremgangen for det støttede byggeri afstedkommet af fordoblingen af det kommunale grundkapitalindskud, der trådte i kraft den 1. januar 27, hvilket givetvis har fået en del kommuner til at fremrykke planlagt støttet byggeri. Flere kontorer Efter at boligbyggeriet har vejet tungt i påbegyndelsesaktiviteten siden 23, ser det ud til, at byggeriet af lokaler til administration får et comeback i 27. Hermed fylder administrationsbyggeriet det hul, der ellers ville opstå i byggeaktiviteten, fordi boligbyggeriet er i tilbagegang. Efter en markant fremgang på 3. m² i 26 forventes administrationsbyggeriet at stige med 1. m² i 27 til 1,4 mio. m². I 28 forventes påbegyndelsesaktiviteten at falde til 1,2 mio. m², efterhånden som væksten i beskæftigelsen aftager. falde tilbage til 7. m², da behovet for yderligere areal til industriproduktion efterhånden ser ud til at være mættet. Nedgangen i landbrugsbyggeriet siden 2 vendte i 25. Dansk Byggeri forventer, at påbegyndelsesniveauet i 27 bliver på niveau med 26, 2,4 mio. m², for derefter at falde svagt til 2,3 mio. påbegyndte m² landbrugsbyggeri i 28. Byggeriet til kultur og institutioner ser ud til at rette sig i 27 og 28 efter at være gået markant tilbage i 25 og 26. I år tegner udviklingen mere positivt, og antallet af påbegyndte m² til kultur og institutioner forventes at stige med ikke mindre end 31 procent til 42. m², mens der til næste år forventes en mindre tilbagegang til i alt 4. m². Boligejerne bestemmer reparation og vedligeholdelsesaktiviteten Markedet for reparation og vedligeholdelse har nydt særdeles godt af de gode konjunkturer i dansk økonomi. Især i de sidste par år har reparation og vedligeholdelsesmarkedet været i markant fremgang. I år forventes væksten af aftage kraftigt og blive afløst af en mindre tilbagegang i 28. Der er dog stadig tale om et historisk højt aktivitetsniveau. Det største delmarked, boligmarkedet, har med meget markante vækstrater trukket udviklingen i det samlede marked op. I 25 og 26 steg aktiviteten med mere end 1 procent årligt til det nuværende rekordhøje niveau. I 28 ventes en mindre tilbagegang på markedet på knap 3 procent. Den samlede aktivitet vil dog fortsat ligge omkring 4 mia. kr. årligt. Efter et langt tilløb blev erhvervslivets reparation og vedligeholdelsesaktivitet omsider normaliseret i 26. Fra 25 til 26 steg aktiviteten ved hovedreparation med knap 16 procent fra 6,9 mia. kr. til 8 mia. kr. I 27 ventes en yderligere fremgang til 8,4 mia. kr. Det er det højeste niveau siden 21. Kommuneaftalen for 27 fastholder de stramme bånd på den kommunale økonomi, men ombygningsaktiviteter i forbindelse med sammenlægningen af de mange kommuner ventes at løfte behovet for hovedreparation i den kommunale sektor i både 27 og 28. Den almindelige vedligeholdelsesindsats fastholdes i de kommende år på et niveau omkring 2,3 mia. kr. Fortsat fremgang i anlægsaktiviteten Anlægsbranchen nyder godt af en fortsat stigende anlægsaktivitet i de kommende år. Beskæftigelsen forventes at stige med et par procent i år, så der i 27 vil være beskæftiget 24.9 arbejdere, og der er også udsigt til et mindre løft i 28, hvor beskæftigelsen vil stige til 25.1 arbejdere. Den høje anlægsaktivitet er ikke mindst foranlediget af mange nye trafikprojekter, men også høj aktivitet ved byggemodning og ved kabellægning medvirker til at trække aktiviteten op. Det påbegyndte byggeri af fabrikker og værksteder forventes at stige med 3. m² i 27. Til næste år forventes nybyggeriet at 4

Her har vi ændret vores skøn Ændringer i prognosen i forhold til konjunkturanalysen fra juli 26: Beskæftigelsen: Højkonjunkturen i bygge- og anlægsbranchen har vist sig kraftigere end forudset ved udarbejdelsen af konjunkturanalysen fra juli 26. Fra 25 til 26 steg beskæftigelsen med 9.1 arbejdere, funktionærer og mestre, hvilket var 7. flere end forudset på baggrund af det i forvejen meget høje niveau for beskæftigelsen. Fremgangen i beskæftigelsen i 27 er sat op med 8 til 1.3 arbejdere, funktionærer og mestre som følge af den usædvanligt gunstige samfundsøkonomiske udvikling. Nybyggeriet: Som følge af problemer med byggestatistikken er antallet af påbegyndte boliger sat op med 8 i 24 og med 5 i 25. Niveauet i 26 er det samme som i den forrige analyse, mens påbegyndelserne i 27 er sat op med 5. Det dækker over, at niveauerne for det støttede boligbyggeri er sat ned, hvorimod niveauerne for det private boligbyggeri er sat op. Dansk Byggeris skøn for antal påbegyndte boliger og det påbegyndte etageareal vedrører de endelige tal i byggestatistikken. Anlæg: Fra 25 til 26 steg beskæftigelsen ved anlægsvirksomhed med 1.2 arbejdere, hvilket var 7 flere end vurderet i konjunkturanalysen fra juli 26. Det er aktiviteten ved byggemodning, som var af større omfang end forudset. Væksten i beskæftigelsen fra 26 til 27 er øget med 3 til 5 arbejdere, hvilket bl.a. skal ses i sammenhæng med aftalerne om finanslov 27 og den høje aktivitet ved byggemodning. Beskæftigelsen Bygge- og anlægsaktiviteten har gennem de sidste par år været præget af højkonjunktur, hvilket har afspejlet sig i en markant vækst i beskæftigelsen. Beskæftigelsen steg i 26 med ikke mindre end 9.1 personer, hvilket svarer til 5,6 procent. Dansk Byggeri forudser, at beskæftigelsen også vil stige i 27, men dog med en noget lavere vækstrate end i de to foregående år. I år vil der komme 1.3 flere i arbejde ved bygge- og anlægsvirksomhed. Dermed stiger beskæftigelsen til 173., opgjort som gennemsnittet af Danmarks Statistiks fire tællinger. Der er tale om det højeste niveau siden 1979, hvor der var beskæftiget 183. arbejdere, funktionærer og mestre. På nuværende tidspunkt vurderer Dansk Byggeri, at beskæftigelsen vil kulminere i 27, idet der er udsigt til et fald fra 27 til 28 på 3. til 17. arbejdere, funktionærer og mestre. Der vil dog fortsat være tale om et meget højt niveau. Til sammenligning var der i år 2, der var præget af udbedringsarbejderne efter orkanen i december 1999, beskæftiget 167. i sektoren. Østeuropa steg med 1.5, mens antallet af udstationerede fra de nye EU-lande steg med skønsmæssigt 1.2 arbejdstagere. Af de resterende ca. 3.7 arbejdstagere kom så godt som alle fra Tyskland, enten via ansættelse i en dansk bygge- og anlægsvirksomhed eller som udstationerede i en tysk virksomhed med byggeog anlægsaktivitet i Danmark. Det fremgår, at af stigningen i arbejdsstyrken på 8.7 personer var skønsmæssigt 6.4 udlændinge. Det vil sige, at for hver 1 flere i arbejdsstyrken fra november 25 til november 26 var ikke mindre end de 7 lønmodtagere fra udlandet. Dansk Byggeri vurderer, at denne udvikling fortsætter i 27, således at langt størsteparten af beskæftigelsesfremgangen i 27 vil ske via udenlandsk arbejdskraft, idet der er meget tæt på fuld beskæftigelse i byggeriet. Hvor kommer tilgangen i beskæftigelsen fra? Fra november 25 til november 26 steg beskæftigelsen ved bygge- og anlægsvirksomhed med 1.9 personer. Heraf kom 2.2 fra ledighed, så arbejdsstyrken voksede med 8.7 personer. Væksten i arbejdsstyrken dækker over 2.3 flere uddannelsespladser, og antallet af aktive arbejdstilladelser til arbejdstagere fra 5

Beskæftigede ved bygge- og anlægsvirksomhed 24 25 26 27 28 Nybyggeri 39.582 41.268 45.935 46.5 44.4 Reparation 53.34 56.969 58.935 59.3 58.4 Anlæg 22.712 23.27 24.424 24.9 25.1 Andet arbejde 7.515 5.797 5.878 5.8 5.7 Kontorarbejde 22.79 22.662 23.814 24. 23.9 Ikke på arbejde 1.694 12.578 12.667 12.5 12.5 Beskæftigede i alt 155.886 162.544 171.653 173. 17. Anm.: Som følge af afrunding er summerne ikke altid lig med tallene for beskæftigede i alt 2 BESKÆFTIGEDE VED BYGGE- OG ANLÆGSVIRKSOMHED I 197-28 i 1. personer 25 Beskæftigede arbejdere og medarbejdende mestre ved bygge- og anlægsvirksomhed inkl. funktionærer Beskæftigede ved bygge- og anlægsvirksomhed i alt - ny opgørelse 2 15 1 5 197 1972 1974 1976 1978 198 1982 1984 1986 1988 199 1992 1994 1996 1998 2 22 24 26 28 Ledigheden Ledigheden blandt forsikrede bygge- og anlægsarbejdere har gennem hele 26 befundet sig på et rekordlavt niveau. Tallene, som offentliggøres af Bygge-, Anlægs- & Trækartellet (BAT), viser, at der selv ved indgangen til vinteren, hvor sæsonledigheden ellers typisk sætter ind, var tale om et meget lavt antal forsikrede ledige. Således var der i slutningen af november 26, uge 49, blot 3.66 forsikrede ledige, hvilket er 2.44 færre end på samme tid året før. Niveauet på 3.66 forsikrede ledige er tæt på ⅓ af, hvad man bare 3 år tidligere registrerede på den tid af året. Opgørelsen af antallet af forsikrede ledige er dog også afhængig af udviklingen i antallet af forsikrede i a-kasserne. Medlemstallet i de betragtede a-kasser har været faldende gennem en årrække, og fra uge 49, 25, til uge 49, 26, faldt antallet af medlemmer med knap 4.6. Når medlemsantallet reduceres mere end antallet af ledige, betyder det, at antallet af beskæftigede forsikrede falder. Det er dog ikke tegn på, at den reelle beskæftigelse i branchen falder, men blot på at nogle personer ikke længere har ønsket at være medlem af de pågældende a-kasser. 6

Et mere reelt billede af udviklingen i ledigheden blandt forsikrede får man derfor ved at betragte ledighedsprocenterne, som bekræfter, at færre forsikrede er ledige. I uge 49, 26, nåede ledighedsprocenten blandt de forsikrede bygge- og anlægsarbejdere ned på 2,9 procent mod 4,7 procent året før. Hermed er ledigheden blandt bygge- og anlægsarbejdere i store træk reduceret til at være ren skifteledighed, dvs. kortere ledighedsperioder mellem jobs. Forsikrede og ledige bygge- og anlægsarbejdere i uge 49 23 24 25 26 Beskæftigede 121. 121.2 121.3 119.1 Ledige 1.6 8.5 6. 3.6 Forsikrede 131.6 129.7 127.3 122.7 Anm.: Afrundede tal Kilde: BAT-Kartellet Faglærte I uge 49, 26, blev der registreret 1.761 forsikrede ledige faglærte bygge- og anlægsarbejdere mod 3.243 året før, hvilket er et fald på knap 5 procent. Over samme periode er antallet af forsikrede faglærte også faldet, men med mindre end 5 procent, og det slår igennem på ledighedsprocenten blandt de faglærte bygge- og anlægsarbejdere. For uge 49, 26, opgøres ledighedsprocenten til 1,9procent mod 3,3 procent samme tid året før. Blandt de faglærte bygge- og anlægsarbejdere er det især inden for El-faget, at ledighedsprocenten er lav,,7 procent i uge 49, 26, mens den blandt murere lå på 4,9 procent. Antal forsikrede og ledige i uge 49 i 25 og 26 Antal forsikrede Antal ledige Fag 25 26 Forskel 25 26 Forskel Blik & Rør 7.255 7.13-152 197 84-113 El 23.175 22.662-513 5 167-333 TIB 49.148 46.882-2.266 1.56 829-731 Murere 8.976 8.712-264 57 427-8 Malere 9.331 9.1-33 479 254-225 Faglærte i alt 97.885 94.36-3.525 3.243 1.761-1.482 3F B&A 29.427 28.358-1.69 2.83 1.845-958 Tilsammen 127.312 122.718-4.594 6.46 3.66-2.44 Blik & Rør, El, TIB og Malere: antal fuldtidsledige Murere og 3F B&A: antal personer berørt af ledighed 3F B&A For de forsikrede ufaglærte bygge- og anlægsarbejdere er antallet af ledige også i bund. I uge 49, 26, taltes der 1.845 ledige, hvilket er knap 1. færre end året før. Hos 3F s Bygnings- og Anlægsgruppe har man oplevet en medlemsafgang på lige over 1. personer i den betragtede periode. Ledighedsprocenten for forsikrede ufaglærte bygge- og anlægsarbejdere er alligevel reduceret pænt; til 6,5 procent i uge 49, 26, fra 9,5 procent på samme tid i 25. Ledighedsprocenter i uge 49 i 25 og 26 Fag 25 26 Forskel Blik & Rør 2,7 1,2-1,5 El 2,2,7-1,5 TIB 3,2 1,8-1,4 Murere 5,6 4,9 -,7 Malere 5,1 2,8-2,3 Faglærte i alt 3,3 1,9-1,4 3F B&A 9,5 6,5-3, Tilsammen 4,7 2,9-1,8 Kilde: BAT-Kartellet 7

2 Antal ledige faglærte bygge- og anlægsarbejdere i a-kasserne: Blik & Rør, El, TIB, Murere og Malere i 24, 25 og 26 i 1. personer 12 12 1 1 Ledige i 24 Ledige i 25 Ledige i 26 Ledige 24 Ledige i 25 Ledige i 26 8 8 6 6 4 4 2 2 12 12 1 1 1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41 43 45 47 49 51 1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41 43 45 47 49 51 2 Antal ledige ufaglærte bygge- og anlægsarbejdere (3f B&A) i 24, 25 og 26 i 1. personer Ledige i 24 Ledige i 25 Ledige i 26 Ledige 24 Ledige i 25 Ledige i 26 8 8 6 6 4 4 2 2 1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41 43 45 47 49 51 1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41 43 45 47 49 51 8

Regionale forskelle i ledighedsprocenten blandt faglærte ekskl. murere i forhold til landsgennemsnittet på 1,6 procent i uge 49 i 26 Niveau for ledighedsprocenten Mellem,5 procent og 1 procent lavere end landsgennemsnittet: Vestsjællands Amt, Storstrøms Amt, Ribe Amt og Århus Amt Mindre end,5 procent fra landsgennemsnittet: Frederiksborg Amt, Fyns Amt, Sønderjyllands Amt, Vejle Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt, Bornholms Regionskommune, København, Frederiksberg og Københavns Amt Mellem,5 procent og 1 procent højere end landsgennemsnittet: Roskilde Amt og Nordjyllands Amt Politiske initiativer Forlig om den almene boligsektor Regeringen og Dansk Folkeparti har indgået aftale om den almene boligsektors fremtid, der indebærer, at den investeringsramme, som Landsbyggefonden kan disponere over til renovering af almene boliger, forhøjes fra de nuværende 1,5 mia. kr. årligt til 2,4 mia. kr. årligt i perioden 27 til 212. Af hensyn til den høje byggeaktivitet kan arbejderne som følge af rammen i 27 først påbegyndes til næste år. Med hensyn til nybyggeriet er det aftalt, at Landsbyggefonden bidrager med 25 procent af den statslige ydelsesstøtte til boliger med tilsagn fra perioden 27 til 212. Friplejeboliger Inden for en samlet årlig ramme på 5 boliger oprettes en kvote på 225 boliger, der omfatter friplejeboliger med statslig ydelsesstøtte til nybyggeri eller gennemgribende renovering, samt en kvote på 275 boliger til friplejeboliger etableret ved omdannelse af plejehjem, plejeboliger m.v. Samtidig ophæves den hidtidige kvoteordning for selvejende ældreboliginstitutioner, hvor den årlige kvote er på 225 boliger. Nettoeffekten er dermed 275 boliger på årsbasis ved nybyggeri og omdannelse. Reduktion af byfornyelsen og ophævelse af støtte til privat udlejningsbyggeri For at finansiere politiaftalen har regeringen og Dansk Folkeparti reduceret byfornyelsesudgifterne med 1 mio. kr. årligt fra 27 til 21, mens ophævelsen af støtteordningen til fremme af privat udlejningsbyggeri flytter 5 mio. kr. til politiet. Trafikaftale Regeringen har sammen med Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre indgået en ny trafikaftale. Aftalen er et supplement til aftalerne fra 23 og 25 og indebærer, at der i perioden 27-214 investeres 9 mia. kr. i genopretning af jernbaner og udbygning af veje. Først efter 214 vil udskiftningen af jernbanernes signalsystemer blive påbegyndt. Særligt dækkede obligationer (SDO) For at imødekomme kravene i EU s kapitaldækningsdirektiv påtænker regeringen at fremsætte forslag om særligt dækkede obligationer (SDO). Forslaget indebærer, at bankerne kan udstede obligationer med sikkerhed i fast ejendom på linie med, hvad realkreditinstitutterne gør i dag. Der er dog en række særlige forhold, som gør sig gældende. For de særligt dækkede obligationer gælder, at der ikke er begrænsninger på løbetider og afdragsperioder, som man kender det fra de nuværende realkreditobligationer; til gengæld er lånegrænsen fastsat til 75 procent, dog 7 procent de første 2 år af lovens levetid. I modsætning til realkreditobligationer skal lånegrænsen løbende være overholdt for særligt dækkede obligationer. Det betyder, at falder værdien af den ejendom, der er belånt, skal der stilles yderligere sikkerhed for lånet. 9

Byggeri i alt Efter en konstant stigning siden 23 forventes det samlede påbegyndte byggeri at stagnere i 27. Med 1,6 mio. m 2 har antallet af påbegyndte m 2 nået et niveau, som ikke er set højere siden slutningen af 7 erne. Det uændrede niveau for det påbegyndte byggeri i 27 skyldes, at nybyggeriet af boliger falder med 1. m 2, mens erhvervsbyggeriet og byggeriet til kultur og institutioner trækker i den modsatte retning. Til næste år forventes nedgangen i boligbyggeriet at forstærkes, samtidig med at også de øvrige delmarkeder udviser tilbagegang. Det samlede påbegyndte byggeri forventes derfor at nå ned på 9,7 mio. m 2, hvilket er en nedgang på 8 procent i forhold til i år. Det skal dog understreges, at påbegyndelsesniveauet - trods tilbagegangen - fortsat vil befinde sig på et meget højt niveau. 2 Påbegyndt byggeri i mio. m² etageareal i 197-28 Mio. m² etageareal 15 12 9 Påbegyndt byg- 6 % 1 5 2 Procentvis ændring i påbegyndelsesniveauet i forhold til året før 24 25 26 27 28 9,6 3 3,2 3,4-5 -8,3-1 197 1972 1974 1976 1978 198 1982 1984 1986 1988 199 1992 1994 1996 1998 2 22 24 Påbegyndte boliger 26 28 Påbegyndt byggeri i 24-28 i mio. m² etgaeareal % 24 25 26 27 28 24 25 26 1 27 28 Helårsbeboelse 3,36 3,8 3,87 5 3,77 3,39 6,5 5,1 Erhvervsbyggeri 4,15 4,51 4,84 4,89 4,5 Kultur & institutioner,43,35,32,42,4-1,6 Bygninger i øvrigt 1,39 1,57 1,55-5 1,5 1,41-8,2 Etageareal i alt 9,33 1,23 1,58 1,58 9,7-1 Anm.: Som følge af afrunding er summerne ikke altid lig med tallene for etagearealet i alt 1

Boligbyggeriet Påbegyndt byg- Efter at have nået et rekordhøjt niveau i 25 og 26 forventes boligbyggeriet at falde en smule tilbage i 27. Med et samlet antal påbegyndte boliger på 3.5 i år vil tilbagegangen svare til knap 2 procent. I 28 er der udsigt til en noget større tilbagegang, idet det påbegyndte byggeri forventes at nå et niveau på 28. boliger, hvilket svarer til en tilbagegang på 8 procent. 2 Påbegyndte boliger i 197-28 Det er det private nybyggeri, % 24 der er i 25 tilbagegang, 26 mens 27det støttede byggeri er i fremgang. 1 Mens tilbagegangen for det private bolig- 28 byggeri skyldes opbremsningen på boligmarkedet, 9,6 er fremgangen for det støttede byggeri 5afstedkommet af fordoblingen af det kommunale grundkapitalindskud, der trådte i kraft den 1. januar 27, 3,2 3,4 hvilket givetvis har fået en del kommuner til at fremrykke planlagt støttet byggeri. -5-8,3-1 7 6 Antal boliger i 1. % 1 Påbegyndte boliger 2 Procentvis ændring i antal påbegyndte boliger i forhold til året før 24 25 26 27 28 5 4 5-5 -1 6,5 5,1-1,6-8,2 3 2 1 197 1972 1974 1976 1978 198 1982 1984 1986 1988 199 1992 1994 1996 1998 2 22 24 26 28 Antal påbegyndte boliger i 24-28 24 25 26 27 28 Fritliggende enfamiliehuse 8.9 1.2 1.8 1.5 1.2 Række-, kæde- og dobbelthuse 7.2 7.2 6. 6. 6. Lejligheder i flerfamiliehuse 13.4 13.6 14.2 14. 11.8 Boliger i alt 29.5 31. 31. 3.5 28. Det støttede boligbyggeri Det støttede bygger faldt i 26 til et rekordlavt niveau på knap 3. boliger. Det laveste niveau siden 197! Den meget lave interesse for at bygge almene boliger har givetvis været en kombination af flere forhold. Almene boliger er mange steder i landet ikke konkurrencedygtige, fordi det lave renteniveau og nye lånetyper har gjort det muligt at erhverve sig en ejerbolig til den samme månedlige ydelse som en nybygget almen bolig. Hertil kommer, at finansieringsvilkårene for kommunerne er blevet ændret i flere omgange, hvilket har fået kommunerne til at fremrykke byggeri. 11

Endelig kan det ikke udelukkes, at strukturreformen har haft en betydning for kommunernes beslutninger om at bygge almene boliger. tilsagnene gradvist vil slå igennem på aktiviteten, der løftes i både 27 og 28. Det almene boligbyggeri har de seneste år været præget af store udsving, og 27 er ingen undtagelse. Fremgangen på 1.2 boliger svarer til en stigning på 44 procent, og det er ældreboliger, der vil dominere aktiviteten. Der blev givet usædvanligt mange tilsagn til ældreboliger i slutningen af 26, og Dansk Byggeri forventer, at Byggeriet af almene familieboliger har ligget på et meget lavt niveau de seneste par år, ikke mindst i lyset af behovet for almene boliger i de store byer især i København. I 27 forventes det dramatiske fald i nybyggeriet af almene familieboliger siden 23 at være tilendebragt og påbegyndelserne af almene familieboliger at stige til 1. i 28. Finansiering af almene boliger Finansiering af det almene byggeri sker med realkreditlån, kommunal grundkapital og beboerindskud. Der er kommunal garanti for den del af lånet, der overstiger 65 procent af ejendomsværdien. Med Forårspakken i marts 24 fik kommunerne igen adgang til at lånefinansiere grundkapitalindskuddet for tilsagn i perioden 16.3.- 1.9.24, såfremt byggeriet påbegyndtes inden 1. januar 25. Med nedsættelsen af grundkapitalindskuddet fik kommunerne samtidig adgang til at lånefinansiere indskuddet i perioden 15.6.21-31.12.22. Muligheden for lånefinansiering af grundkapitalindskuddet blev genåbnet for tilsagn i perioden 1.6.- 1.9.23, såfremt byggeriet påbegyndtes inden udgangen af 23. Fra 1. januar 1999 blev den hidtidige obligatoriske finansiering med indekslån erstattet af en løbende statslig fastsættelse af den samlet set mest fordelagtige realkreditlånetype. Med virkning fra 1. januar 2 sker finansieringen med rentetilpasningslån, hvor løbetiden er 3 år. Finansiering i procent af anskaffelsessummen Ydelse Realkreditlån Kommunal grundkapital Beboerindskud Beboerbetalingsprocent Tilsagn 1998 84 14 2 2,1 Tilsagn 1999 84 14 2 3,6 Tilsagn 2-14.6.21 84 14 2 3,4 Tilsagn 15.6.21-31.12 26 91 7 2 3,4 Tilsagn fra 1. januar 27 84 14 2 3,4 25 2 Påbegyndte støttede boliger i 197-28 Antal støttede boliger i 1. 2 15 1 5 197 1972 1974 1976 1978 198 1982 1984 1986 1988 199 1992 1994 1996 1998 2 22 24 26 28 12

Antal påbegyndte støttede boliger i 24-28 24 25 26 27 28 Almene familieboliger 2.6 1.4 7 6 1. Andelsboliger 6 3 1 Ungdomsboliger 5 8 4 5 5 Ældreboliger 2.8 2.7 1.5 2.8 3. Støttede boliger i alt 6.5 5.2 2.7 3.9 4.5 Det private boligbyggeri Efter seks års uafbrudt fremgang ser det private boligbyggeri ud til at vende i 27. Antallet af påbegyndte private boliger forventes at ligge på 26.6, hvilket er en tilbagegang på 6 procent i forhold til året før. Til næste år forventes tilbagegangen at være på 11 procent, hvilket svarer til, at der i 28 bliver påbegyndt 23.5 boliger. Udviklingen i nybyggeriet af boliger er præget af to modsatrettede tendenser. I opadgående retning trækker, at dansk økonomi fortsat er i topform med høj beskæftigelse, fremgang i reallønnen og fortsat stigende ejendomspriser. I nedadgående retning trækker, at renteniveauet er stigende samt udsigten til, at de kommende års udvikling i boligpriserne vil være noget mere beskeden end i de forgangne fire år. Hertil kommer, at priserne på boliger i Københavnsområdet ser ud til at have toppet. Der er dog ikke udsigt til et sammenbrud på boligmarkedet. Spørgsmålet om, hvorvidt boligpriserne er overvurderede, har fyldt godt i avisernes spalter, men de stigende boligpriser kan i udstrakt grad forklares ved udviklingen i indkomster, rente og ikke mindst introduktionen af nye realkreditprodukter som flekslån og afdragsfrie lån, der har reduceret den månedlige nettoydelse. De sædvanlige økonomiske modeller tager ikke hensyn til, at boligkøberne erhverver boliger på grundlag af udviklingen i ydelsen. En analyse af prisstigningerne på boliger fra AErådet, baseret på en ydelsesmodel, viser, at væksten i priserne på boliger har været mindre end udviklingen i købsmulighederne. Det tyder på, at de nuværende boligpriser er mindre overvurderet i forhold til det, der fremgår af beregningerne fra banker, finansministeriet og nationalbanken. Risikoen for prisfald bliver imidlertid forstærket af, at antallet af boliger til salg steg markant i 26, mens antallet af handler faldt. Dette misforhold ventes at ville medføre en mere afdæmpet udvikling i kontantpriserne. Forventningen underbygges af det nuværende høje niveau for nybyggeriet, som vil øge udbuddet af nye boliger. Dansk Byggeri skønner, at kulminationen i prisstigningerne på boliger og det højere renteniveau tilsammen vil medføre en gradvis afdæmpning i efterspørgsel på nyopførte private boliger, og at tilbagegangen vil blive særlig markant inden for nybyggeriet af ejerlejligheder. Antal påbegyndte private boliger i 24-28 24 25 26 27 28 Parcelhuse 8.7 1.2 1.8 1.5 1.2 Rækkehuse 5. 5.6 5.4 5.1 4.9 Lejligheder i flerfamiliehuse 9.3 1. 12.1 11. 8.4 Private boliger i alt 23. 25.8 28.3 26.6 23.5 Erhvervsbyggeriet Erhvervsbyggeriet var i frit fald mellem 21 og 24, hvor antallet af påbegyndte m 2 faldt med knap 1,3 mio. m 2. Siden da har erhvervsbyggeriet været i fremgang, selvom væksten er aftaget i styrke. I 27 forventes erhvervsbyggeriet at stige med beskedne 1 procent, mens der til næste år er udsigt til en tilbagegang på 8 procent. Sammenlagt forventer Dansk Byggeri, at der bliver påbegyndt 4,9 mio. m 2 erhvervsbyggeri i 27 og 4,5 mio. m 2 i 28. Administration Antallet af påbegyndte m² til administration steg kraftigt i 26. Efter at have ligget på et niveau omkring 1 mio. m² årligt siden 23, skød administrationsbyggeriet i vejret i 26, hvor der blev påbegyndt 1,3 mio. m² - et niveau der ikke er set højere siden 21. I 27 forventes påbegyndelsesniveauet at stige med 1. m², for derefter at falde til 1,2 mio. m² i 28 efterhånden som væksten i beskæftigelsen aftager. 13

Påbegyndt erhvervsbyggeri i 24-28, mio. m² etageareal 24 25 26 27 28 Landbrug 2,22 2,39 2,45 2,4 2,3 Øvrigt erhvervsbyggeri,3,4,35,32,3 Administration, handel og liberale erhverv,99 1, 1,3 1,4 1,2 Fabrikker og værksteder,64,72,74,77,7 Erhvervsbyggeri i alt 4,15 4,51 4,84 4,89 4,5 Anm.: Som følge af afrunding er summerne ikke altid lig med tallene for etagearealet i alt Efter at boligbyggeriet har vejet tungt i påbegyndelsesaktiviteten siden 23, ser det ud til at byggeriet af lokaler til administration, lagre og handel har fået et comeback i 26 og 27. Hermed bidrager administrationsbyggeriet til at fylde det hul, der ellers ville opstå i byggeaktiviteten i 27, fordi boligbyggeriet er i tilbagegang. Tendensen bekræftes af Foreningen af Rådgivende Ingeniører, hvis konjunkturbarometer fra oktober måned viste, at ordrebeholdningen for boligprojekter var i tilbagegang, mens ordrebeholdningen for erhvervsbyggeri var stigende. Tendensen bekræftes ydermere af udviklingen i mængden af ledige kontorlokaler, der har udvist et kraftigt fald gennem 26. Faldet fortsatte ind i 27, hvor ledighedsprocenten for kontorlejemål nåede ned på 3,6 procent pr. 1. januar 27. Ifølge Oline-Lokalebørsstatistikken faldt antallet af ledige kontorlokaler i hovedstadsområdet i løbet af 26 med knap 25. m², hvilket har medvirket til at øge behovet for at bygge lokaler til administration. Den faldene kontorledighed og det afkølede boligmarked har været medvirkende til, at investorer og developere har vendt opmærksomheden mod kontorprojekter. Behovet for flere kontorer, butikker osv. er ikke mindst fremkommet af den meget kraftige vækst i beskæftigelsen i serviceerhvervene i det forløbne år. Beskæftigelsen skønnes at være øget med mellem 34 og 36. personer i 26. Væksten i beskæftigelsen løjer lidt af i år, men vil fortsat holde byggeriet til administration og handel oppe. Detailhandlen har nydt godt af det høje og kraftigt stigende forbrug de sidste par år. Det har også betydet, at efterspørgslen efter gode og velbeliggende lokaler til detailhandel er steget, hvilket afspejler sig i, at ledighedsniveauet for detailhandelslokaler er faldet til 1,8 procent - et meget lavt niveau. Den stigende efterspørgsel og det lave ledighedsniveau forventes at sætte gang i påbegyndelserne af lokaler til detailhandel, selvom planloven sætter grænser for, hvor mange udbygninger og nyopførelser den øgede efterspørgsel vil kaste af sig. Fabrikker og værksteder Det påbegyndte byggeri af fabrikker og værksteder forventes at stige med 3. m² i 27, eftersom kapacitetspresset i industrien efterhånden er blevet uholdbart. Til næste år forventes nybyggeriet at falde tilbage til 7. m², da behovet for yderligere areal til industriproduktion ser ud til efterhånden at blive mættet. Beskæftigelsen i industrien er præget af strukturel tilbagegang, eftersom egentlig industriproduktion i vidt omfang er blevet placeret uden for landets grænser eller erstattet af maskiner. Det er således ikke stigende beskæftigelse, der har trukket byggeriet af fabrikker og værksteder op i de sidste par år. Når nybyggeriet alligevel fortsat forventes at stige, skyldes det dels, at beholdningen af ledige fabrikslokaler er faldet til et meget lavt niveau, dels at industriens investeringsplaner peger i retning af fortsat stigende investeringer. Industriens produktion satte rekord i oktober 26, det samme gjorde ordrebeholdningen. En rekordhøj produktion og en tilsvarende ordrebeholdning vidner om, at kapaciteten i industrien er presset. Det bekræftes af tal for kapacitetsudnyttelsen i industrien, der i 4. kvartal 26 nåede op på 88 procent - det højest målte niveau nogensinde. Historisk har der været en tæt sammenhæng mellem kapacitetsudnyttelsen i industrien og nybyggeriet af fabrikker og værksteder, men dette har ændret sig siden 23, hvor kapacitetsudnyttelsen er steget stærkt, mens nybyggeriet har udviklet sig mere forsigtigt. At påbegyndelsesniveauet falder tilbage allerede i 28 skyldes, at man da vil have fået dækket det tilsidesatte behov for nyopførelser og udvidelse, som har lagt en dæmper på nybyggeri inden for industrien siden årtusindeskiftet og frem til 24. Landbrug Nedgangen i landbrugsbyggeriet siden 2 vendte i 25. Dansk Byggeri forventer, at påbegyndelsesniveauet i 27 bliver på niveau med 26, 2,4 mio. m², for derefter at falde svagt til 2,3 mio. påbegyndte m² landbrugsbyggeri i 28. Den fortsat høje byggeaktivitet i landbruget er overraskende, da de strukturelle tilpasninger op gennem 199 erne, hvor små bedrifter blev nedlagt til fordel for større og mere effektive bedrifter, skabte forventning om, at påbegyndelsesniveauet permanent ville blive lavere. En ændring af landbrugsloven i 26 har imidlertid betydet, at det nu bliver muligt at udvide til 95 dyreenheder pr. bedrift mod tidligere 75 dyreenheder. Dertil kommer, at der i forbindelse med lovændringen desuden blev vedtaget nye miljømæssige krav. De stalde, som blev bygget for 15-2 år siden, vil således kunne få problemer med at leve op til de skrappere krav. Ændringerne i landbrugsloven i 26 såvel som udsigten til skærpet konkurrence fra udlandet, der stiller krav til fortsat effektivisering, forventes dermed at øge landbrugsinvesteringerne i de kommende år. 14

Påbegyndt byggeri til administration, handel og liberale erhverv i 198-28 Mio. m² etageareal 2, 1,8 2, 2 Påbegyndt byggeri til til administration, handel handel og liberale og liberale erhverv erhverv i 198 i- 198 28-28 Mio. m² etageareal Mio. m² etageareal 1,6 1,8 1,4 1,6 1,2 1,4 1, 1,2,8 1,,6,8,4,6,2,4,,2 198 1983 1986 1989 1992 1995 1998 21 24 27, 198 1983 1986 1989 1992 1995 1998 21 24 27 2, 2 Påbegyndt byggeri af fabrikker og værksteder i 198-28 byggeri af fabrikker og værksteder i 198-28 Mio. m² etageareal Mio. m² etageareal Påbegyndt byggeri af fabrikker og værksteder i 198-28 Mio. m² etageareal 1,8 2, 1,6 1,8 1,4 1,6 1,2 1,4 1, 1,2,8 1,,6,8,4,6,2,4,,2 198 1983 1986 1989 1992 1995 1998 21 24 27, 198 1983 1986 1989 1992 1995 1998 21 24 27 15

2 Påbegyndt byggeri af avls- og driftsbygninger til landbrug, gartneri m.v. i 198-28 Mio. m² etageareal 3, 2,5 2, 1,5 1,,5, 198 1983 1986 1989 1992 1995 1998 21 24 27 Institutionsbyggeriet Byggeriet til kultur og institutioner ser ud til at rette sig i 27 og 28 efter at være gået markant tilbage i 25 og 26. I år tegner udviklingen mere positivt, og antallet af påbegyndte m 2 til kultur og institutioner forventes at stige med ikke mindre end 31 procent til 42. m 2, mens der til næste år forventes en mindre tilbagegang til i alt 4. m 2. Det beskedne påbegyndelsesniveau de sidste par år skal ses i sammenhæng med strukturreformen, der trådte i kraft 1. januar i år. Det manglende byggeri til kultur og institutioner i kommunerne ser nu ud til at blive afløst af en stigende kommunal byggeaktivitet. Selvom den stramme kommunale økonomi trækker i modsat retning, ser det ud til, at ønsket om at skabe en ny identitet for kommunerne gennem nybyggeri af institutioner vejer tungt, hvilket trækker påbegyndelsesniveauet op. Endvidere er den forventede påbegyndelse af Rigsarkivet på Kalvebod Brygge med til at løfte niveauet i 27. Reparation og vedligeholdelse Markedet for reparation og vedligeholdelse har nydt særdeles godt af de gode konjunkturer i dansk økonomi. Især i de sidste par år har reparation og vedligeholdelsesmarkedet været i markant fremgang. I år forventes væksten af aftage kraftigt og blive afløst af en mindre tilbagegang i 28. Der er dog stadig tale om et historisk højt aktivitetsniveau. Fremgangen i år kan hovedsagelig tilskrives en fremgang i erhvervslivets renoverings- og vedligeholdelsesaktivitet, mens aktiviteten på boligmarkedet forventes at holde sig på et uændret, men højt niveau. Den offentlige reparation og vedligeholdelsesaktivitet er svagt stigende, trukket af stigende investeringer i hovedreparation. Faldet i den samlede aktivitet til næste år skyldes en forventet nedgang på markedet for reparation og vedligeholdelse af boliger. 16

Boliger Det største delmarked for reparation og vedligeholdelse, boligmarkedet, har været i konstant fremgang siden 22 og har med meget markante vækstrater trukket udviklingen i det samlede marked op. I 25 og 26 steg aktiviteten med mere end 1 procent årligt til det nuværende rekordhøje niveau. I 28 ventes en mindre tilbagegang på markedet på knap 3 procent. Den samlede aktivitet vil dog fortsat ligge omkring 4 mia. kr. årligt. Private boligejere Udviklingen i renoverings- og vedligeholdelsesaktiviteten hos de private boligejere vil i de kommende år være påvirket af en række overordnede tendenser, der vil trække markedet i hver sin retning. Det stigende renteniveau og den seneste tids kraftige opbremsning på boligmarkedet vil lægge en dæmper på aktiviteten, dels fordi omkostningerne ved at optage lån stiger, dels fordi boligejernes formuer nu ikke længere stiger så kraftigt som tidligere, hvilket vil påvirke lysten til at bygge om. Endelig vil det kraftige fald i antallet af ejendomshandler betyde færre ombygninger i forbindelse med ejerskifte. Omvendt betyder beskæftigelsesfremgangen og den stigende realløn, at boligejernes mulighed for at finansiere de stigende renteudgifter forbedres. Udviklingen i aktiviteten på markedet for reparation og vedligeholdelse vil afhænge af, hvilken effekt der viser sig at være stærkest. Indtil videre tyder alt på, at boligejerne er relativt upåvirkede af de stigende renter og nedgangen på boligmarkedet. Den seneste undersøgelse af boligejernes planlagte boligforbedringer fra analyseinstituttet IFKA viser således et uændret niveau i forhold til den tilsvarende undersøgelse fra året før. Ifølge IFKA s undersøgelse har 21 procent af de adspurgte husstande over de seneste 12 måneder gennemført større moderniseringsarbejder såsom nyt køkken, bad, udestue osv. Et uændret niveau på 21 procent af husstandene planlægger større moderniseringsarbejder gennemført i løbet af de kommende 12 måneder. IFKA s undersøgelser understøtter således billedet af, at markedet for boligmodernisering vil holde niveauet i 27. Der er dog mindre forskydninger i de ting, folk signalerer, de vil have lavet. Således falder andelen af husstande, der peger på at skulle have nyt køkken, til fordel for flere nye badeværelser. Byfornyelse Den offentligt støttede byfornyelse lever en anonym og hensygnende tilværelse. Byfornyelsesreformen fra januar 24 vurderes at have reduceret byfornyelsesaktiviteten til et niveau svarende til regeringens udgiftsramme på finansloven med tillæg af kommunale tilskud og en behersket privat medfinansiering. Det er hævet over enhver tvivl, at den private byfornyelse er vokset betydeligt i de seneste år, men der er intet, der tyder på, at regeringens intentioner om at få mere privat finansiering af de offentlige byfornyelsesaktiviteter er lykkedes. Ifølge finanslovsforslaget for 27 udgør den statslige udgiftsramme knap 267 mio. kr. for 27, hertil skal lægges 5 mio. kr. fra Grundejernes Investeringsfond, hvilket bringer rammen op på 317 mio. kr. For 28 er der foreløbig afsat knap 221 mio. kr. på statens udgiftsramme, og samtidig falder tilskuddet fra Grundejernes Investeringsfond. Efterhånden som aktiviteten fra de byfornyelsesprojekter, der er finansieret efter den gamle byfornyelseslov, udfases, forventes byfornyelsesaktiviteten at falde til et niveau på 7-8 mio. kr. i 27 og 5-6 mio. kr. i 28. Det er dog under forudsætning af, at den kommunale medfinansiering fortsat udgør 4 procent af de statslige udgifter, og den private medfinansiering udgør 25 procent. Almene sektor I 27 ventes reparation og vedligeholdelsesaktiviteten i den almene sektor, som omfatter ca. 5. lejeboliger, at falde en smule tilbage, selvom den netop indgåede aftale om den almene sektor på sigt vil betyde en stimulering af aktiviteten. Hovedreparation og reparation og vedligeholdelse af boliger og bygninger i 23-28, mia. kr. 25-priser 24 25 26 27 28 Hovedreparation af: Boliger 23,1 27,4 29,6 29,4 28,6 Erhvervsbygninger 6,5 6,9 8, 8,4 8,3 Offentlige bygninger 1,9 1,9 2,1 2,2 2,3 I alt hovedreparation 31,5 36,2 39,7 4, 39,2 Reparation og vedligeholdelse af: Boliger 9,8 9,5 11,3 11,5 11,1 Erhvervsbygninger 6,7 6,7 6,8 6,8 6,7 Offentlige bygninger 2,3 2,3 2,3 2,3 2,3 I alt reparation og vedligeholdelse 18,8 18,5 2,4 2,6 2,1 Professionelt renoveringsmarked i alt 5,3 54,7 6,1 6,6 59,3 Materialer købt af private 25, 25,9 28,3 28,5 27,7 Samlet opgørelse 75,3 8,6 88,4 89,1 87, Anm.: Som følge af afrunding er summerne ikke altid lig med tallene for reparation alt 17

Boligforeningernes renoverings- og vedligeholdelsesaktiviteter styres via træk på Landsbyggefondens midler. Boligforeningernes træk på egne midler i kombination med tilskud fra Landsbyggefonden ventes at udløse arbejder for ca. 1,5 mia. kr. årligt i 27 og 28. For at kunne indhente vedligeholdelsesefterslæbet i den almene sektor er den politiske aftale om renoveringsstøtte blevet forlænget. Den fornyede aftale sikrede et løft i investeringsrammen fra ca. 1,5 mia. kr. til 2,4 mia. kr. årligt i perioden 27 212. Aftalen indeholder dog en mulighed for at kunne udskyde påbegyndelsen af projekter, der får renoveringsstøtte, til 28, hvis aktiviteten i bygge- og anlægssektoren forbliver på et meget højt niveau. Der er i givet fald tale om projekter for 9 mio. kr., der rykkes til 28. Det forventes, at regeringen vil benytte sig af denne mulighed, hvilket vil løfte aktiviteten i 28. Erhverv Efter et langt tilløb blev erhvervslivets reparation og vedligeholdelsesaktivitet omsider normaliseret i 26. Fra 25 til 26 steg aktiviteten ved hovedreparation med knap 16 procent fra 6,9 mia. kr. til 8 mia. kr. I 27 ventes en yderligere fremgang til 8,4 mia. kr. Det er det højeste niveau siden 21. Den almindelige vedligeholdelsesindsats i erhvervslivet ventes at holde sig relativt stabilt i underkanten af 7 mia. kr. i de kommende år. Det skyldes ikke mindst, at de stigende hovedreparationsopgaver erstatter en del af vedligeholdelsesopgaverne. Fremgangen i erhvervslivets reparation og vedligeholdelsesopgaver skabes af den solide indtjening i dansk erhvervsliv, den massive beskæftigelsesfremgang, faldende tomgangsrater for erhvervsejendomme og forbrugsboomet i dansk økonomi, der giver behov for ombygninger af butikscentre og i detailhandlen. Uanset udsigten til faldende indenlandsk efterspørgsel og mere moderate vækstrater i økonomien ventes aktiviteten at holde sig på et højt niveau på 15, mia. kr. i 28. Offentlige Kommunalreformen, der som bekendt trådte i kraft den 1. januar i år, betyder, at reparation og vedligeholdelsesaktiviteten i den offentlige sektor er omgærdet af en vis spænding. Kommuneaftalen for 27 fastholder de stramme bånd på den kommunale økonomi, men ombygningsaktiviteter i forbindelse med sammenlægningen af de mange kommuner ventes at løfte behovet for hovedreparation i den kommunale sektor i såvel 27 som 28. Historisk har det offentliges vedligeholdelsesindsats ligget omkring 2 mia. kr. årligt uden de helt store udsving over tid. Det fastholdes i de kommende år, hvor den almindelige vedligeholdelse ventes at udgøre 2,3 mia. kr. Den samlede offentlige reparation og vedligeholdelsesindsats forventes at være 4,5 mia. kr. i 27 stigende til 4,6 mia. kr. i 28. Dermed er der ikke udsigt til, at stat og kommuner i de kommende år vil formå at nedbringe det vedligeholdelsesefterslæb, der er opbygget gennem mange år. En del af den forventede stigning i den offentlige renoveringsindsats på 1 mio. kr. årligt ventes dog at komme fra Københavns Kommune, der har sat vedligeholdelsesefterslæbet på kommunens skoler og idrætsanlæg på dagsordnen. Anlæg Anlægsbranchen oplever stigende aktivitet. Fra 25 til 26 steg beskæftigelsen ved anlægsvirksomhed med 1.2 arbejdere til 24.4. Det svarer til en vækst på 5, procent. Dansk Byggeri vurderer, at beskæftigelsen vil stige med et par procent i år, så der i 27 vil være beskæftiget 24.9 arbejdere, og der er også udsigt til et mindre løft i 28, hvor beskæftigelsen vil stige til 25.1 arbejdere. Som indikator for udviklingen i anlægsaktiviteten kan man også se på indvindingen af sand, grus og sten til anlægs- og vejmaterialer. Den samlede indvinding steg fra 15,4 mio. m 3 i 23 til 2,6 mio. m 3 i 25. Datagrundlaget for at opgøre anlægsaktiviteten de kommende år er spinkelt. I skrivende stund kendes de nye kommuners budgetter kun for 27, og på grund af strukturreformen foreligger der ikke tal for udviklingen i forhold til 26. Der er ikke offentliggjort overslag over de forventede anlægsudgifter i 28, 29 og 21. De nye regioners budgetter for 27 vil først blive offentliggjort ultimo marts. Heller ikke detaljerede oplysninger om statens udgifter på vej- og baneområdet kendes endnu. Beskrivelsen af udviklingen i anlægsaktiviteten på de vigtigste delmarkeder bygger derfor på regeringens forslag til finanslov 27 og de indgåede aftaler om finansloven samt de kommunale budgetter for 26 og 27. I beskrivelsen refereres til de oprindelige budgetter for 26, der blev revideret i opadgående retning primo 26. Skønnene for ændringerne kan derfor være i overkanten. De enkelte delmarkeder Energi Investeringerne i landbaserede vindmøller er på et meget lavt niveau. I skrotningsordningen for gamle vindmøller er sigtet en ny kapacitet på i alt 35 MW til erstatning for 175 MW. Der er planer om at opføre verdens største havvindmølleparker ved Horns Rev og Rødsand i 28-9. Kommunernes anlægsbudget til varmeforsyning er 361 mio. kr. i 27, hvilket i faste priser er 4 procent mere end niveauet i 26 ifølge de oprindelige budgetter. Det er eksklusive investeringerne i den nye fjernvarmetunnel under København, som Københavns Energi har budgetteret til godt 75 mio. kr. 18

2 Anlægsinvesteringerne opgjort i faste priser i 199-28 Mia. kr. 25-priser 4 35 3 25 2 15 199 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2 21 22 23 24 25 26 27 28 Trafik Vejdirektoratets investeringer i nyanlæg steg i 26 til et rekordhøjt niveau, der var dobbelt så højt som i 23. Den høje aktivitet vil fortsætte i både 27 og 28 som følge af de mange motorvejsarbejder, herunder udbygningerne af Motorring 3 og motorvejen Hundige-Greve. Som led i kommunalreformen overgik dele af amtskommunernes veje til staten, som overtager de igangværende og planlagte vejprojekter, mens hovedparten af amtsvejene overgik til kommunerne. Ifølge budgetterne for 27 vil kommunerne investere godt 1,6 mia. kr. i anlæg af veje. De samlede anlægsudgifter til veje skønnes herefter at blive opretholt på sidste års høje niveau. Vejdirektoratets egentlige udgifter til vedligeholdelse af veje og broer er omkring 46 mio. kr. hvert år. I oktober 22 blev der bevilget 1,5 mia. kr. til at indhente vedligeholdelsesefterslæbet, og derfor er det meget bemærkelsesværdigt, at der ikke er sket et løft i niveauet. Med andre ord er der ikke sket en afvikling af vedligeholdelsesefterslæbet på motorvejene og bygværkerne. Der er udsigt til flere større vejprojekter: Folketinget vedtog den 23. maj 26 tre store projekter. Det er for det første 1. etape af Frederikssundmotorvejen, som er budgetteret til 895 mio. kr., med åbning i 212. For det andet anlæg af Motorvejen Ølholm-Vejle og udbygning af motortrafikvejen Riis-Ølholm til motorvej, som er budgetteret til 1.169 mio. kr., med åbning i 212. For det tredje udbygning af Holbækmotorvejen Fløng-Roskilde Vest, som er budgetteret til 1.143 mio. kr. med detailprojektering og ekspropriation i 28 og 29 og størstedelen af anlægsperioden i 29-212. Investeringerne i fornyelse og vedligeholdelse af Banedanmarks sporanlæg er stigende. På baggrund af den nye trafikaftale fra oktober 26 forudses et løft i anlægsarbejderne fra 26 til 27, og aktiviteten ventes at stige yderligere i både 28 og 29. Regeringen samt Københavns og Frederiksberg Kommuner aftalte i december 25 at udvide Metroen med en underjordisk Cityring, der vil blive anlagt efter de samme metoder som den nuværende Metro. Prækvalifikation, udbud og kontrakt ventes fra efteråret 28 til ultimo 29. Ledningsomlægningerne er fra medio 29, og det egentlige anlægsarbejde påbegyndes i 21. Banedanmarks anlægsarbejder i 27-114: Investeringer i mia. kr., 27-priser 27 28 29 21 211 212 213 214 I alt Hidtil 1,5 1,5 1,6 1,8 1,8 1,8 1,8 1,8 13,7 Meraktivitet, ny aftale,4,7,8,6,6,5,5,5 4,5 I alt 1,9 2,2 2,4 2,4 2,4 2,3 2,3 2,3 18,2 19

Miljø Ifølge budgetterne i 27 vil kommunerne investere godt 2,5 mia. kr. i spildevandsanlæg, hvilket er knap,2 mia. kr. eller 8 procent mere end i 26. Der er tale om en fornyet fremgang på dette område efter et voldsomt fald i 26 på godt,5 mia. kr. eller 18 procent. Nedprioriteringen var ude af trit med Miljøstyrelsens udmeldinger i 26 om, at en stor del af kloaknettet er så nedslidt, at der er brug for gennemgribende renoveringer. Kommunernes anlægsinvesteringer i vandforsyning er 336 mio. kr. ifølge budgetterne for 27. Det er en stigning på 6 mio. kr. eller 22 procent i forhold til 26. Byggemodning Kommunerne har opprioriteret investeringerne i jordforsyning som følge af den høje byggeaktivitet. Ifølge de nye anlægsbudgetter vil kommunerne investere 2,2 mia. kr. i jordforsyning i 27 mod 1,9 mia. kr. i de oprindelige budgetter i 26. Det forventes, at anlægsarbejderne ved byggemodning vil kulminere i år, idet vi påregner en mindre tilbagegang i aktiviteten i 28. Elnet Desværre foreligger der ikke en samlet opgørelser over investeringerne i elværkernes fordelingsanlæg. De øgede krav til udveksling over landegrænserne, integration af vindkraft og transit af elprodukion forventes at medføre et højt investeringsniveau for kabellægning i de næste år. F.eks. en elektrisk Storebæltsforbindelse med en kapacitet på 6 MW, en investering på ca. 1,22 mia. kr., udbygning og forstærkning af Kassø-Revsing 4 kv-forbindelsen i Sønderjylland og udbygning af Skagerakforbindelsen fra Jylland til Norge. Tele Liberaliseringen af telesektoren bevirker, at der ikke er opgørelse over de samlede investeringer, men der er meget høj aktivitet med at nedgrave lyslederkabler i jorden, og det er vurderingen, at den meget høje aktivitet vil fortsætte i de kommende år. Elselskaberne har således planer om investeringer i fiberbaserede bredbåndsnet til 1,2 mio. husstande for 9,5 mia. kr. frem til 215. Produktionsværdi Højkonjunkturen har afspejlet sig i en stærk vækst i produktionsværdien ved bygge- og anlægsvirksomhed. Målt i faste priser steg den samlede produktionsværdi med 5,4 procent i 25 og med 7,3 procent i 26. Dansk Byggeri forudser, at vækstraten vil aftage til 1,5 procent i 27, hvorefter der er udsigt til et fald, idet væksten vil blive -2,2 procent i 28. Tilbagegangen skyldes en nedgang i byggeaktiviteten, idet aktiviteten ved både nybyggeri af private boliger og erhvervsbygninger viger, samtidig med at aktiviteten ved renoveringsarbejderne inden for både boligbyggeri og erhvervsbyggeri går tilbage. Det professionelle bygge- og anlægsmarked beløb sig i 26 til 172,7 mia. kr. i 25-priser. Det er den samlede produktionsværdi på 21, mia. kr. minus byggematerialer købt af private for 28,3 mia. kr. - alt i faste 25-priser. Byggeaktiviteten udført af professionelle byggevirksomheder beløb sig til 127,2 mia. kr. i 26, hvoraf nybyggeri tegnede sig for 67 mia. kr., mens hovedreparation af bygninger udgjorde 4 mia. kr., og bygningsreparation og vedligeholdelse udgjorde 2 mia. kr. i runde tal. I 26 var produktionsværdien ved anlægsvirksomhed 45 mia. kr., som var fordelt med 23 mia. kr. på nyanlæg og 22 mia. kr. på anlægsreparation. Produktionsværdien opgør den samlede bygge- og anlægsaktivitet uden fradrag af forbrug af materialer i produktionen. Der er tale om al aktivitet ved nybyggeri og nyanlæg samt ved hovedreparation og almindelig reparation og vedligeholdelse af bygninger og anlæg. Værdien bliver opgjort i basispriser, dvs. uden moms og afgifter. Opgørelsen omfatter produktion udført af private bygge- og anlægsvirksomheder samt offentlige og koncessionerede virksomheders produktion i forbindelse med bygge- og anlægsaktivitet. Hertil kommer byggematerialer indkøbt af private husholdninger og private virksomheder til bygningsreparationer udført af egen arbejdskraft. Udskilles værdien af byggematerialer indkøbt af private til reparationer udført af egen arbejdskraft, opnår man et overblik over det professionelle marked for renovering af boliger og bygninger. Det professionelle marked for reparation og vedligeholdelse var i 26 på 6 mia. kr. fordelt med hovedreparationer på 4 mia. kr. samt bygningsreparation på 2 mia. kr. Materialer købt af private beløb sig som nævnt til 28,3 mia. kr., heraf 7,8 mia. kr. ved hovedreparation og 2,5 mia. kr. ved bygningsreparation. Kilden til de historiske tal er Danmarks Statistiks Nationalregnskaber. Danmarks Statistik medtager offshore investeringer i olie- og gasindvinding som en del af anlæg. 2