atalog for pårørende:

K atalog for pårørende: Det kan uden tvivl være svært at være pårørende til en stofafhængig, og mange oplever store udfordringer af både praktisk og følelsesmæssig karakter. Måske har du levet som pårørende i så mange år, at du er fyldt med bekymring og vrede og et ønske om at problemet aldrig havde eksisteret eller at det i hvert fald bare vil forsvinde. Konstant bekymring påvirker dit mentale og fysiske helbred; det kan ødelægge din søvn, påvirke din koncentration og give dig humørsvingninger. Du er måske nået til et punkt, hvor den eneste måde, hvorpå du viser kærlighed til den afhængige er gennem bekymring. Du bemærker ikke, hvilken effekt bekymringen har på dig selv, fordi du er så optaget af, at bekymre dig om en anden. 1 Det er helt naturligt som pårørende at glemme sig selv og sit eget behov. Det er utrolig vigtigt at være opmærksom på dette og få ændret det - både for den pårørendes eget ve og vel, så der ikke er så stort risiko for, at man brænder sammen, men også for bedre at kunne støtte den afhængige i sin forandringsproces. Det er helt naturligt for pårørende at søge konkrete svar på, hvad der ligger til grund for en søns eller kærestes stofindtagelse, og hvordan man bedst hjælper til stoffrihed. Men i realiteten er det desværre meget vanskeligt at give et entydigt og kontant svar på dette. Det er absolut en stor hjælp for den stofafhængige at have støtte hjemmefra, og godt, hvis I kan tale åbent og ærligt om, hvordan I hver især har det. I sidste ende er det dog vigtigt at huske på, at den stofafhængiges egen motivation er den bedste - og vel nok også eneste egentlige - drivkraft for at lave forandring. Når det er sagt vil vi med denne håndbog alligevel forsøge gennem generel information at give dig, pårørende til en stofafhængig, bedre mulighed for selv at finde nye muligheder for en mere tilfredsstillende håndtering af din pårørende-rolle. Håndbogen er udarbejdet for at imødekomme de spørgsmål og temaer, du som pårørende kan være optaget af. Der forsøges at tage fat på nogle af de mest typiske og centrale problematikker, som du kan stå overfor. Forhåbentlig kan læsningen give dig lidt klarhed og sætte gang i tanker om håndteringen af pårørenderollen. Pårørende, der har behov for mere information eller vejledning, er altid velkomne til at kontakte PAS Kbh. på tlf. 33 66 20 02. Der starter desuden pårørendegrupper op i PAS i efteråret 2014. Ring og hør nærmere vedr. dette eller hold øje med vores hjemmeside: http://www.heltanonymkbh.dk/ At leve med en misbruger Det er helt naturligt, som pårørende at ønske at blive klogere på, hvorfor ens søn, ægtefælle, søster eller andre pårørende tager stoffer. Pårørende kan være tilbøjelige til at påtage sig skylden for misbruget og stille spørgsmål som fx Hvad har jeg gjort som forældre, siden vores datter tager stoffer?! eller, Jeg må være en dårlig kæreste, siden min kæreste vælger at tage stoffer! Kataloget er inspireret af KABS Katalog for pårørende. 1 Beyond Addiction, how science and kindness help people chance; af Jeffrey Foote, Carrie Wilkens og Nicole Kosanke

Fordomme vs. Fakta Ønsket om at finde frem til årsager er ganske naturligt, men ofte umulig at finde frem til. Der er mange fordomme knyttet til stofområdet, såsom at brugen af stoffer altid eller som oftest er en følge af omsorgssvigt i barndommen eller andre svigt gennem livet. Medierne kan være medvirkende til at skabe et billede af stofmisbrugeren som dybt marginaliseret, ved at være opvokset under forfærdelige kår og nærmest være forudbestemt til et liv med sociale problemer. Dette billede smitter af på befolkningen og herunder også de pårørende til misbrugeren. Men virkeligheden er ofte en anden. Det er langt de færreste misbrugere, der lever synligt på samfundets kant stofmisbrugere er lige så forskellige som mennesker i øvrigt, og de formår ofte at skjule deres misbrug. Man kan altså ikke forklare et stofmisbrug med forudgående svigt. De mennesker, der kommer i behandling i PAS vil som regel ikke genkende den generaliserende beskrivelse af en misbruger på dem selv. De er i stand til at passe et arbejde, være fædre eller mødre og generelt fungere i hverdagen. Ordet misbruger kan virke stemplende og på nogle provokerende, og mange oplever, at de har en afhængighed frem for et misbrug. Derfor vil der gennem resten af hæftet blive refereret til stofafhængige frem for stofmisbrugere. Mulige årsager Fra dit perspektiv kan den afhængiges adfærd uden tvivl virke uklog og tankeløs, men for den afhængige kan rusmiddelindtagelsen på sin vis give mening. Folk bruger ikke rusmidler fordi de er vanvittige eller dårlige mennesker. Folk tager rusmidler fordi de på en eller anden måde får noget positivt ud af det. 2 Det er umuligt at finde én grund til, hvorfor nogle mennesker vælger at tage stoffer. Der kan nævnes utallige og mange forskellige årsager til brugen af stoffer: 1. For at belønne sig selv efter en hård arbejdsdag eller uge 2. For at bedøve sig selv fx i forbindelse med en krise i livet eller fysiske smerter 3. Fordi omgangskredsen tager stoffer man vil måske ikke føle sig udenfor, eller også er stofindtagelsen det, som samværet handler om 4. For at kunne drikke og feste mere uden at gå kold 5. For at efterkomme egen nysgerrighed 6. For at kunne slappe af og for at kunne sove uden tankemylder De nævnte eksempler er på ingen måde dækkende, men kan give et billede af, at årsagerne til stofindtagelse kan være mangfoldige. De fleste af dem, der er i behandling i PAS har taget stoffer gennem flere år, og er ikke nødvendigvis bevidste om hvilken/hvilke årsag(er), der ligger bag. Der kan desuden ofte være flere forskelligartede årsager til, at en person tager stoffer og overordnet set spiller den fysiske og psykiske afhængighed, samt vanen, meget ind i det vedvarende misbrug. Derfor er en nærmere forståelse af årsagerne ikke i sig selv forandringsskabende. Stofindtagelse kan i nogle tilfælde betragtes som en form for håndteringsstrategi; man tager fx stoffer efter en bestemt situation har været indtruffet eller måske på baggrund af en bestemt følelse, man ikke ved, hvad man skal stille op med, og man kender ikke til andre håndteringsstrategier (pkt. 2 er et eksempel på dette). 2 Beyond Addiction, how science and kindness help people chance; af Jeffrey Foote, Carrie Wilkens og Nicole Kosanke

At finde frem til årsagerne fører ikke i sig selv til forandring hos den stofafhængige, men kan naturligvis hjælpe vedkommende til, at blive klogere på, hvor der skal sættes ind ift. forandring. At se fremad Når pårørende ønsker at finde årsager, er der risiko for at fokus bliver bagudrettet - hvad har forårsaget stofafhængigheden?! - hvilket kan give anledning til skyldfølelse, hvor den pårørende slår sig selv oven i hovedet over vilkår, der kunne være anderledes. Dette giver sjældent anledning til noget positivt. Formår den pårørende i stedet at bruge kendskabet til årsagerne, som et udgangspunkt til bedre at kunne hjælpe den stofafhængige her og nu, skabes der bedre rammer for støtte. At stille sig selv spørgsmålet, hvordan hjælper jeg her og nu?! tager udgangspunkt i et fremadrettet syn hvilken tilværelse ønskes fremover, og hvilke ændringer må ske for at opnå dette?! Det anbefales, at du ikke ser bagud og har fokus på fortiden, hvis resultatet af dette kun er forbundet med skyldfølelse. Skyld og skam Mange pårørende synes det er flovt og pinligt at have en stofafhængig i familien. Nogle oplever sig medskyldige og andre oplever sig utilstrækkelige. Disse følelser af skam og skyld kan gøre det rigtig svært for pårørende at dele med andre, hvordan de har det. Resultatet af den udbredte skamfølelse er, at mange pårørende til stofafhængige isolerer sig med de problemer, der kan være en følge af pårørenderollen. Nogle isolerer sig pga. en forventning om fordømmelse, og andre fordi de kun har oplevet at få råd som; Du skal bare eller Hvis jeg var dig, ville jeg Råd som sandsynligvis er velmenende, men som oftest er givet med manglende indsigt og forståelse, hvorfor de virker bedrevidende og belærende, og ikke nødvendigvis har positiv effekt. At dele sine oplevelser med andre På trods af de mange fordomme, du kan møde indenfor stofmisbrugsområdet, er det alligevel anbefalelsesværdigt, at du som pårørende overvejer i hvor høj grad og til hvem, du kan fortælle om din pårørende rolle. De fleste oplever som oftest stor lettelse, når de bryder isolationen og deler deres tanker og følelser med enten nære venner eller familie. Overfor behandlingssystemet bør du aldrig have betænkeligheder ved at tale åbent om dine følelser og tanker. Alle behandlingssteder, kommunalt såvel som private, må forventes at kunne møde dig på en måde, der ikke medvirker til skyld og skam. Adskillelse af stof og menneske Mange af dem, der erfarer, at de er pårørende til en stofafhængig, finder oplevelsen dramatisk. Mange mangler viden om rusmidlet, men har alligevel et stort fokus på, hvordan dette påvirker den afhængige. Derfor risikeres det, at den pårørende tolker al adfærd hos den stofafhængige i forhold til rusmidlet. Forældre kan fx tolke deres søns irritabilitet som abstinenssymptomer. En ægtefælle kan vurdere, at manden har taget mange stoffer i går, siden han sover længe i dag. Og en stofafhængigs ønske om at gå en tur kan skabe mistanke hos den pårørende om, at vedkommende skal ud at købe eller tage stoffer. Det er helt naturligt, at pårørende er opmærksomme på stofrelateret adfærd hos den stofafhængige. Opmærksomheden kan fx skyldes bekymring eller et ønske om at dokumentere, de negative følger og påvirkninger af stofferne. Men det bliver hurtigt problematisk, hvis al adfærd hos den stofafhængige tolkes som en følge af stofindtagelse. Dette kan let føre til konflikter og mistillid.

Internalisering - Kun at se misbrugeren Med et psykologisk begreb kaldes den ovenstående tolkning for internalisering; at den stofafhængige og dennes adfærd uløseligt hænger sammen. Uanset hvor naturligt og oplagt internalisering er for den pårørende, så er den sjældent retvisende. Den stofafhængige kan sagtens have en dårlig dag eller sove længe uden, det hænger sammen med stofindtagelse. Der kan findes mange andre forklaringer måske har vedkommende haft en lang og hård dag på jobbet, hvilket kan påvirke såvel humør som søvn. Udover at internaliseringen kan være objektiv misvisende, kan den også påvirke relationen negativt. Ingen stofafhængig ser sig selv udelukkende som stofafhængig, men har måske også en familiær rolle, en arbejdsidentitet og i det hele taget et liv og en personlighed, der ikke er fuldkommen stofafhængig. Derfor vil en tolkning af al adfærd som stofrelateret af mange stofafhængige opleves uretfærdigt og krænkende. Dette kan påvirke relationen til den internaliserende part negativt. Så uanset hvor forståelig den internaliserende tolkning kan være, bryder intet menneske sig om at blive fejlfortolket. I yderste konsekvens kan den stofafhængige opgive kampen om at blive forstået, som et komplekst og (delvist) uafhængigt menneske, og dermed tilpasse sig rollen som fuldstændig styret af rusmidlerne. Eksternalisering- Den afhængige er andet end sit misbrug Internaliseringens modsætning er eksternalisering, der i denne sammenhæng handler om at adskille stof og menneske i forståelsen af den enkelte. Det kan være lettere sagt end gjort, for pårørende, at se den stofafhængige som andet end misbruger. Men hvis du som pårørende mestrer at se, hvornår den stofafhængige også er alt mulig andet end stofferne - se vedkommende som en person, der ved siden af sit liv i øvrigt har et indtag af stoffer - er betingelserne for en god relation væsentligt forbedrede. Med eksternaliseringen bliver den pårørendes (og eventuel også den stofafhængiges) ønsker om og eventuelle bestræbelser på forandring nemmere at håndtere og forholde sig til, uden at den personlige relation skades. Det er således ikke en kamp mod den stofafhængige, men mod stofferne. Hvordan kan den pårørende hjælpe? Mange pårørende føler helt naturligt et stort ansvar for at hjælpe den stofafhængige til forandring og ophør. Ansvarsfølelsen kan variere alt efter, hvilken relation du har til den stofafhængige er du forælder, kæreste eller ven. Formålet med denne håndbog er ikke at øge din ansvarsfølelse, da det altid vil være den stofafhængiges eget ansvar at lave en stofforandring. Uanset din relation til den stofafhængige, vil der ofte være et ønske om at yde den bedst mulige hjælp og støtte. Men for mange skabes der tvivl om, hvordan dette gøres. Desværre findes der ikke en universel løsningsmodel, der kan løse alle de udfordringer, en stofafhængighed kan medføre. Accept Vores erfaring i PAS er, at nogle brugere ønsker at stoppe fuldstændig med stofindtagelse, mens andre ønsker et kontrolleret forhold til stofferne, hvor de kan tillade sig selv et stofindtag ved særlige lejligheder. Det er vigtigt at respektere dette og anerkende, at den enkelte får noget positivt ud af et sådan forbrug af stofferne. Dette er ikke ensbetydende med, at du som pårørende nødvendigvis skal støtte sidstnævnte valg. Det kan være svært at acceptere, at stofferne kan bidrage med noget positivt for den stofafhængige, men ingen ville tage stoffer, hvis ikke de oplevede, at det medførte en eller anden form for gevinst. Mange

pårørende opnår en forbedret relation til den stofafhængige, når de møder vedkommende på dennes banehalvdel, ved at acceptere, at stofferne i en eller anden grad har en positiv effekt. Som pårørende kan det opleves som en lettelse at stoppe kampen om at overbevise stofbrugeren om, at han/hun skal blive stoffri. I stedet kan du fokusere på, hvilke grænser, du selv har behov for. Fx forbyde stofbrug i dit hjem eller ikke at ville se den stofafhængige stærkt påvirket. Der er vigtigt, at du er opmærksom på dit eget behov og tør sætte grænser i henhold til disse. Respekt Alle har behov for at blive mødt med respekt. Det kan være naturligt som pårørende at ønske forklaringer og måske undskyldninger fra den afhængiges side, men omvendt kan disse ønsker, af den afhængige, opfattes som respektløse og nedværdigende. Det er altså vigtigt at være bevidst om, hvordan du møder den stofafhængige, og respekt mindsker risikoen for konflikter. Tålmodighed Alle pårørende ønsker helt naturligt, at den afhængige bliver stoffri hurtigst muligt. Ofte har den afhængige samme ønske og mål, men det er ikke ensbetydende med, at målet om stoffrihed er realistisk her og nu. I PAS arbejdes der meget med at sætte realistiske og kortsigtede mål fra gang til gang, da disse er mere hensigtsmæssige og giver bedre forudsætninger for succesoplevelser. De realistiske mål kan give både den stofafhængige og de pårørende succesoplevelser og styrket sammenhold. Derfor er det vigtigt, at du ikke forventer mirakler fra den ene dag til den anden, men har god tålmodighed og støtter op om de mindre mål, der kan være vejen til permanent stoffrihed. Alle der går i frivillig behandling ønsker en form for forandring enten et totalt stop eller et nedsat forbrug. Som nævnt ovenfor kan et nedsat stofbrug i mange tilfælde være et skridt på vejen mod et egentlig stop. At der arbejdes mod at nedsætte et stofindtag frem for et totalt stop kan virke provokerende på mange pårørende, da det kan være svært at forstå, hvordan andet end stoffrihed kan være et egentlig mål. Det er desuden vigtigt at vide, at det at komme ud af afhængigheden ikke nødvendigvis løser alle andre problemer. De fleste har en tendens til at forklare øvrige udfordringer og problemstillinger som en følge af stofindtagelsen og afhængigheden, men det er ikke (altid) tilfældet. Mistillid Mistillid er en ubehagelig følelse, både for den person, der føler mistilliden og for den person, der rammes af den. Mistilliden kan ødelægge ellers nære relationer. Mange pårørende til stofafhængige kan opleve at føle mistillid til vedkommende. Det kan dreje sig om manglende tillid til, at stofbrugeren taler sandt, fx vedr. forbruget af stoffer. Men det kan også dreje sig om mistillid til den afhængiges fremtidige motivation for stoffrihed kan stoffrihed vare evigt?! I den brede befolkning er det ikke forbundet med prestige at tage stoffer, uanset hvilket stof det drejer sig om. Derfor kan både den stofafhængige og de pårørende opleve fordomme og stigmatisering (som vi tidligere har været lidt inde på). Fordommene kan være en af årsagerne til, at de stofafhængige lyver om og skjuler deres stofindtagelse de ønsker at skåne dem selv og deres familie. Også følelsen af skyld, skam og skuffelse har indflydelse på løgnene.

Mistillid kan i nogle tilfælde være berettiget. Ikke alle afhængige formår at forblive stoffrie. Men ingen af os kan vel egentlig give garantier for noget som helst. Det vigtige i tilfælde af tilbagefald og slip er at huske på, at den enkelte stofafhængige ikke har tilbagefald af ond vilje. Der er en fysiologisk afhængighed, som kan drive til slip og tilbagefald hjernen (nærmere betegnet belønningssystemet) husker suset og den rare følelse i kroppen. Derudover kan den afhængige stå i en situation, hvor vedkommende mangler redskaber til håndtering af denne, hvorfor stofferne er eneste kendte løsningsmodel. Det er sjældent, at stofferne tages som et bevist sundt valg ift. problemløsning. Åben dialog I PAS er hensigten at skabe rammerne for en åben og ærlig dialog samt en ikke-fordømmende kommunikation. En kommunikation hvor den afhængige ikke behøver at frygte en negativ reaktion på det, de fortæller; fx at de har haft slip eller er i tilbagefald. Som pårørende står du naturligvis i en helt anden situation end behandlingssystemet, idet der er følelser involveret i din relation til den stofafhængige. Derfor kan det være svært for dig at bevare roen, når du præsenteres for oplysninger, der umiddelbart enten sårer eller chokerer. For det andet kan det for den stofafhængige, uanset din reaktion, føles skamfuldt og nedværdigende at være åben omkring eget stofmisbrug og tankerne omkring det overfor dig. Det er lettere sagt end gjort som pårørende at være med til at skabe rammerne for åben kommunikation. Du må overveje, om du kan rumme sandheden er der oplysninger vedrørende den afhængige, du helst er foruden?! Ovenstående senarier er ikke beskrevet for at skræmme dig og fratage dig troen på, at varig stoffrihed kan opnås. Formålet er at pille illusionen om garantier fra hinanden; Varig stoffrihed kan ikke garanteres. I stedet for at nære mistillid og frygt i forbindelse med stoffrihed har du måske mere gavn af at glæde dig over hver enkelt stoffri dag, den afhængige opnår. Dette er lettere sagt end gjort, men det kan bidrage stærkt til, at den afhængige føler sig støttet. En oplevelse af mistillid kan i værste fald bevirke, at tidligere stofafhængige genoptager stofindtagelsen, fordi ingen alligevel tror på, at stoffrihed kan vare ved. Egne behov Mange pårørende sætter ofte lighedstegn mellem egne behov og den stofafhængiges behov. Når der spørges ind til, hvordan en pårørende har det, handler svaret ofte om, hvordan den stofafhængige har det. Når én man holder af har det svært, for eksempel i forbindelse med stofafhængighed, er det naturligt at bekymre sig og lade sig påvirke af pågældendes problemstillinger. Hvis situationen er særlig kritisk kan det endda være umuligt som pårørende at tænke på andet. I sådanne tilfælde opleves ofte sammenfald mellem egne behov og den afhængiges behov. Mange pårørende oplever i den forbindelse, at de konstant og gennem længere tid ikke tænker på andet end, hvordan den stofafhængige har det og kan hjælpes. I yderste konsekvens glemmer de derfor deres egne behov. Ofte må øvrig familie eller netværk lide afsavn, og der er risiko for, at den pårørende brænder sammen både fysisk og psykisk. En form for følelsesmæssig involvering er helt og aldeles menneskelig. Men den pårørende, der udelukkende definerer sig som pårørende, brænder ofte sammen. Er den pårørende derimod i stand til at

se sig selv, som andet end en pårørende, får vedkommende ofte større overskud til både sig selv og sine nærmeste herunder den stofafhængige. Principperne internalisering (sammenhæng) og eksternalisering (adskillelse) gør sig således også gældende ift. dig som pårørende. Her handler internaliseringen om sammenkædningen mellem pårørende og pårørenderollen. Alle pårørende har andre roller end som pårørende til en stofafhængig, både i relation til andre og i synet på sig selv. Eksternaliseringen indebærer, at du som pårørende adskiller dine roller. Nogle gange er rollen som pårørende til den stofafhængige hensigtsmæssig at påtage sig, og andre gange, er det rollen som, mor, far, kæreste, kollega, ven eller noget helt sjette, der giver bedst mening for alle parter. Det gælder om at finde en balance, som du kan leve med. Den balance er naturligvis forskellig fra pårørende til pårørende, men den er vigtig at finde, for at undgå at brænde sammen under den konstante byrde, som pårørenderollen kan være. Hvordan passer du på dig selv Som beskrevet i starten findes der intet entydigt og konkret svar på, hvordan du som pårørende kan hjælpe en stofafhængig ud af en stofafhængighed. Alligevel vil vi afslutningsvis komme med et par generelle, men mere konkrete forslag til, hvordan du kan støtte. Bekræftelse En støtte, der kan øge motivationen for yderligere forandring kan være, at du som pårørende gør opmærksom på, hvilke positive forandringer, du bemærker i takt med det reducerede stofindtag både forandringer ift. den stofafhængiges adfærd, men også de positive forandringer i jeres relation. På den måde be- Stikord / Brush Up: Ingen entydige årsager, Spørg gå i dialog, Tålmodighed - Det tager tid at forandre, Husk egne behov, Grænser og rammesætning, Ikke presse på, Accept, Se hele mennesket, Tal med nogen, Fokus på fremtiden, Vis tillid og tro. kræftes den stofafhængige i de positive forandringer, der er sket, og vedkommende oplever, at du lægger mærke til ham/hende og forandringerne. Dette kan bidrage til yderligere motivation hos den stofafhængige ift. at forsætte forandringen med stofferne og måske stoppe helt. Spørg Den bedste måde at blive klogere på, hvordan du kan støtte din kæreste, søn, ven eller andre må være at spørge vedkommende. Den enkelte stofafhængige ved bedst, hvad han/hun har brug for fra dig. Der er naturligvis risiko for, at din intention om hjælp afvises, hvis vedkommende gerne selv vil klare det hele. Grænser Noget af det vigtigste som pårørende er at sætte grænser. Det er væsentligt, at du fortæller den stofafhængige, hvad stofindtagelsen gør ved dig, og hvilke tanker har du om situationen. Det er vigtigt, at du gør op med dig selv, hvor dine grænser går og afklarer, hvad du kan og vil finde dig i. Måske kan du sammen med den stofafhængige sætte nogle rammer og aftaler op for stofindtagelsen Fx Der skal ikke

tages stoffer i jeres fælles hjem, der skal ikke tages stoffer, når du er i nærheden eller når jeres børn er til stede. På den måde får du som pårørende tydeliggjort, hvad du kan acceptere. Kommunikation Forskning har vist, at jo mere du kritisere nogen, formentlig (og forståeligt nok) i håb om "at komme igennem" til vedkommende, jo mere defensiv vil han/hun blive, og ofte fører det til at den afhængige benægter sit misbrug/problem. 3 Generelt kan det være en hjælp for begge parter, hvis I bliver bevidste om, hvordan I derhjemme snakker sammen om stofindtagelsen, konsekvenserne mm.. Herunder også bliver tydelige på, hvordan I taler til hinanden. At presse på ift. stofforandring kan have den modsatte effekt, og give risiko for, at den stofafhængige ikke ønsker at indgå i dialog. På den måde skabes svære forudsætninger for at kunne få lov til at hjælpe og være en del af forandringsprocessen I sidste ende er det vigtigt at huske på, at det egentlige ansvar for at skabe forandring ligger hos den stofafhængige. Hvordan kan PAS hjælpe dig I PAS tilbyder vi altid telefonisk rådgivning til pårørende, uanset hvor den stofafhængige er i sin proces og uafhængigt af om den stofafhængige er i behandling i PAS. Såfremt den stofafhængige er i behandling i PAS, kan du som pårørende få individuelle samtaler med en behandler i PAS eller få samtaler sammen med den stofafhængige, hvor I hver især kan sætte ord på jeres tanker og følelser, og sammen finde frem til et samarbejde og en fælles vej videre. Det er vores erfaring at et kortere samtaleforløb for pårørende eventuelt kombineret med parsamtaler kan have stor positiv indflydelse på vores borgeres vej til stoffrihed/-reduktion. Det er specielt temaer som tillidsbrud, kommunikation, grænsesætning og stofedukation, der tages op i disse samtaler. Derudover tilbydes pårørende aftener ca. 1 gang om måneden for næremre info om dette se vores hjemmeside - http://www.heltanonymkbh.dk/ Her kan du også få hjælp, råd og vejledning Rådgivningscenter København Modtageenhed Amager Modtageenhed Nord Øresundsvej 55A Frederikssundsvej 112 2300 København S 2700 Brønshøj Telefon: 33 17 86 00 Telefon: 33 17 80 40 Pårørende grupper hver torsdag. 3 Beyond Addiction, how science and kindness help people chance; af Jeffrey Foote, Carrie Wilkens og Nicole Kosanke

For nærmere information kontakt Merle eller Marian hver torsdag ml. kl. 16.00 og 16.45 Modtageenhed Indre Modtageenhed Vest Nørrevoldgade 15, 1 Vigerslev Allé 1 A 1358 København K 2450 København SV Telefon: 33 17 33 16 Telefon: 33 17 56 96 Åbningstider: Telefontider: Mandag, tirsdag, onsdag: Mandag, tirsdag, onsdag: Kl. 9.00-14.00 Kl. 8.15-15.30 Torsdag: Torsdag: Kl. 9.00-13.00 og 16.00-19.00 Kl. 9.00-13.00 og 16.00-19.00 Fredag: Fredag: Kl. 9.00-13.00 Kl. 8.15-13.30 KABS - http://www.kabs.dk/ KABS City afdeling Teglgårdstræde 13 A, Baghuset 1452 København K Tlf 45 11 76 36 Fax 45 11 76 31 kabs.rus@glostrup.dk Frederiksberg Centeret - http://www.frederiksberg-centeret.dk/parorende Nordre Fasanvej 57, vej 10, opg. 16 2000 Frederiksberg CVR: 17 70 07 74 Tlf. 3834 1303 Mail: info@frederiksberg-centeret.dk Esplanaden 8C, 2. sal 1263 København K CVR: 17 70 07 74 Tlf. 3321 7300 Mail: info@frederiksberg-centeret.dk

Uturn - http://www.uturn.dk/ Åben anonym rådgivning: Åbningstider: Studiestræde 47 Tirsdage: 12-19 1455 København K Onsdage: 12-16 Telefon: 82 56 23 00 Torsdage: 12-19 DCAA - http://www.dcaa.dk/ Dansk Center vedrørende alle afhængigheder Adresse Henrik Rungs gade 25 2200 Kbh N Email: dcaa@dcaa.dk Telefon: 33 23 33 03 - Telefonerne er åbne alle ugens dage 10-17