MEDLEMMER AF DANSK METAL PENDLER LÆNGERE TIL ARBEJDE

Relaterede dokumenter
Danskerne kører længere for at komme på arbejde

Tendenserne i industrien er ikke set bedre i fem år

POSITIVE FORVENTNINGER I DE DANSKE INDUSTRI VIRKSOMHEDER

Sjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland

Manglen på faglært arbejdskraft stiger

DANSKE INDUSTRI VIRKSOMHEDER TAGER FOR FÅ LÆRLINGE

Industrien mangler fokus på opkvalificering

MANGLEN PÅ KVALIFICERET ARBEJDSKRAFT I INDUSTRIEN SKÆRPES MARKANT

Pendling blandt elektrikere

INDUSTRI 4.0 KRÆVER NYE KOMPETENCER

ROBOTTER FORTSÆTTER MED AT FLYTTE PRODUKTION HJEM TIL DANMARK

Nyuddannede akademikere pendler gerne

Mangel på smede og industriteknikere truer opsvinget i den danske industri

MANGEL PÅ INDUSTRI TEKNIKERE KAN SÆTTE EN STOPPER FOR OPSVINGET

INDUSTRIEN ARBEJDER FEM UGER MERE END SERVICE SEKTOREN

ARBEJDSLØSHEDEN I DANSK METAL FORTSÆTTER NEDAD

16. november 2017 Pres på arbejdsmarkedet i Europa

INDUSTRIENS OPKVALIFICERINGS- INDSATS HALTER BAGUD

FORTSAT LANGT MELLEM ARBEJDSLØSE METALMEDLEMMER

Dansk lønkonkurrenceevne er styrket markant

Langdistancependlere er i højere grad mænd, personer med en lang videregående uddannelse og topledere.

Jylland og Fyn trækker det halve af joblokomotivet de kommende år

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder

Stigende pendling i Danmark

SMÅ- OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER I INDUSTRIEN HALTER EFTER TEKNOLOGITOGET

Flere lærere uden uddannelse

NY TEKNOLOGI STJÆLER IKKE VORES JOB

DANSK METALS BRUTTOLEDIGHED FORTSÆTTER MED AT FALDE

Tillidsrepræsentanterne i industrien ser positivt på globalisering

PRODUKTIONEN I DANMARK ER PÅ FØR-KRISE- NIVEAU

Udenlandsk arbejdskraft i Danmark stiger fortsat

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Dårlig ledelse hæmmer produktiviteten

FLERE TUSIND UFAGLÆRTE KAN LØFTES TIL FAGLÆRT NIVEAU FOR ÉN MILLIARD KRONER

Over hver femte ung uden uddannelse er ledig

Færre kommuner udbyder korte og mellemlange uddannelser

Arbejdsmarkedstilknytning blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

PRES PÅ ARBEJDSMARKEDET I EUROPA

Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet

Danmark i top 10 blandt robotnationer

16. marts 2018 Videreuddannelse giver store økonomiske

Hver anden lærling pendler efter læreplads

Analyse af beskæftigedes pendlingens afstand fordelt på uddannelse,

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

Stor stigning i stillinger på mindre end 20 timer om ugen

PENDLING I NORDJYLLAND I

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

En ny analyse fra Danske Regioner viser, at den gennemsnitlige pendlingsafstand er steget, samtidigt med at vi næsten bruger samme tid på at pendle.

Sværest at finde praktikplads på Sjælland

Analyse. Vi pendler længere og bruger mere tid på at pendle januar Af Regitze Wandsøe-Isaksen og Katrine Bonde

Jobtilgængeligheden er vokset, hvor den i forvejen var høj

Sundhed i de sociale klasser

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Færre ufaglærte job trods fremgang i beskæftigelsen

ROBOTTER BANER VEJEN FOR HJEMTAGNING AF PRODUKTION

Opsving i Danmark, men ikke for de ufaglærte

Halvdelen af den danske jobfremgang

Ledigheden blandt nyuddannede faglærte falder i hele landet

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Flere industriarbejdspladser øger sammenhængskraften

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct.

De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen

Store dele af landet indhenter ikke de tabte job fra krisen

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier

Store virksomheder tager ikke nok ansvar for fremtidens faglærte

Pendleranalyse. Redaktion: Henrik Friis Opsætning: Dansk Byggeri/Ditte Brøndum Foto: Ricky John Molloy Dato: August 2019

Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene

Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

Social arv i de sociale klasser

Hver 10. ufaglærte er arbejdsløs

Bilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel

Hver tiende ufaglært står i arbejdsløshedskøen

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen

unge er hverken i job eller i uddannelse

Flere unge bryder den sociale arv

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job

Statistiske informationer

Virksomhederne opretter flere lærepladser, men lang vej endnu

Virksomheder og arbejdskraft i Danmark

Statistiske informationer

Forskel i hvornår man får barn nummer

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse

Hver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse

børn ramt af skolelukninger

Pejlemærker december 2018

Store forskelle imellem efterlønnere og personer i arbejde

AMU-kurser løfter ufaglærtes løn med kr. året efter

Skolelukninger skubber bag på privatskolernes fremmarch

Mangel på faglært arbejdskraft hænger tæt sammen med mangel på praktikpladser

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

Omfattende mangel på elektrikere

ARBEJDSMARKEDSANALYSE FOR RAR FYNS OMRÅDE. Oplæg på RAR-møde den 28. januar 2016 v/ Niels Kristoffersen, mploy

KERNEARBEJDSKRAFTEN FORLADER DET OFFENTLIGE

Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn

Krise: flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

Transkript:

MEDLEMMER AF DANSK METAL PENDLER LÆNGERE TIL ARBEJDE

ØKONOMISK ANALYSE 20. august 2017 Medlemmer af Dansk Metal pendler længere til arbejde Medlemmer af Dansk Metal pendler langt til arbejde. Siden krisen er pendlingsafstanden for medlemmer af Dansk Metal endda steget, så de i dag pendler knap 50 km om dagen. Det er næsten 6 km mere end andre lønmodtagere. Den stigende pendlingsafstand gør sig gældende bredt på tværs af geografi og faggrupper. Hovedkonklusioner - Den gennemsnitlige pendlingsafstand blandt medlemmer af Dansk Metal er steget med knap 8 pct. siden krisen. Det svarer til en stigning på 3,5 km. - Medlemmer af Dansk Metals pendler længere end den gennemsnitlige lønmodtager og har samtidig haft en større stigning i pendlingsafstanden siden krisen. - Der er sket en stigning i pendlingsafstanden for de fleste uddannelsesgrupper blandt faglærte medlemmer. - Pendlingsafstanden for medlemmer af Dansk Metal er steget i hele landet med undtagelse af Bornholm (-7,7 pct.). Pendlingsafstanden er steget mest på Fyn (15,1 pct.). Pendlingsafstand er en indikator for den geografiske mobilitet på arbejdsmarkedet. En høj pendlingsafstand indikerer stor grad af mobilitet på arbejdsmarkedet. Det bidrager til at balancere udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft. Hvis de beskæftigede pendler længere for at komme på arbejde, øges mobiliteten på arbejdsmarkedet, og det er væsentligt for at sikre, at virksomhederne kan få den arbejdskraft, de har brug for. En analyse udarbejdet af AE i samarbejde med Dansk Metal viser, at medlemmer af Dansk Metal i slutningen af 2014 pendlede 48,9 km. i gennemsnit, når man ser på den samlede afstand mellem bopæl og arbejdssted, det vil sige både tur/retur. Det er en stigning på 3,5 km. siden 2008, jf. tabel 1. Tabel 1. Pendlingsafstand for lønmodtagere, km Medlemmer af Metals a-kasse 45,4 48,9 3,5 Alle lønmodtagere 40,4 43,0 2,5 a-kasse samt alle lønmodtagere. Pendlingsafstand er opgjort som både ud- og hjemtur. Danske lønmodtagere pendlede i gennemsnit 43 km. pr. dag i 2014 mellem bopæl og arbejdsplads. Det er en stigning på 2,5 km eller 6,3 pct. siden 2008, jf. tabel 1. Dermed pendler medlemmer af Dansk Metals længere til arbejde og har samtidig oplevet en større stigning i pendlingsafstanden, siden krisen ramte. 1

Pendlingsafstanden for faglærte medlemmer af Dansk Metal er fra 2008 til 2014 steget med 3,3 km til 48,5 km. 1 Der er sket en stigning for de fleste uddannelsesgrupper blandt faglærte medlemmer. For datateknikere mm. og automatikteknikere mm. er pendlingsafstanden dog faldet, jf. tabel 2. Tabel 2. Pendlingsafstand for faglærte metal-medlemmer fordelt på uddannelsesgrupper Km Km Pct. Smede m.m. 42,8 46,4 3,5 8,3 Mekanikere m.m. 44,2 46,9 2,7 6,0 Industriteknikere m.m. 42,3 46,1 3,8 8,9 VVS 41,6 46,7 5,1 12,4 Elektrikere m.m. 60,0 62,8 2,8 4,7 Automatikteknikere m.m. 58,2 57,9-0,3-0,5 Datateknikere m.m. 56,5 52,3-4,2-7,5 Øvrige faglærte* 51,0 59,8 8,8 17,3 I alt 45,2 48,5 3,3 7,3 a-kasse. * Øvrige faglærte samler alle andre grupper end de øvrige. Uddannelsesgrupperne er lavet ud fra DST s uddannelsesgrupperinger af beslægtede uddannelser. Se antalstabel i bilagstabel 2. Medlemmer af Dansk Metal bosat på Sjælland pendler længst til arbejde med knap 60 km. i 2014. Det skyldes muligvis, at mange medlemmer pendler ind til hovedstaden for at arbejde. Pendlingsafstanden er siden krisen steget i hele landet med undtagelse af Bornholm, hvor den er faldet med 3,5 km. Pendlingsafstanden er steget mest på Fyn med 6,4 km, hvilket svarer til 15,1 pct., jf. tabel 3. Tabel 3. Pendlingsafstand for lønmodtagere medlem af Metals a-kasse fordelt på bopæl Km Km Pct. København 31,0 31,6 0,6 1,8 Øvrige Sjælland 54,9 58,4 3,5 6,4 Bornholm 45,0 41,6-3,5-7,7 Fyn 42,7 49,2 6,4 15,1 Jylland 45,4 48,9 3,5 7,8 I alt 45,4 48,9 3,5 7,7 a-kasse. Se antalstabel i bilagstabel 3. København er defineret som København by samt Københavns omegn. Øvrige Sjælland er hele Sjælland ekskl. København. 1 For alle faglærte lønmodtagere i Danmark steg pendlingsafstanden fra 2008 til 2014 med 2,9 km. til 44 km. 2

Boks 1. Om analysen AE har undersøgt den gennemsnitlige pendlingsafstand mellem bopæl og arbejdssted for lønmodtagere, der er medlem af Metals a-kasse, opgjort ultimo nov. 2008 og 2014 blandt personer, der havde bopæl i Danmark hhv. 1. januar 2009 og 2015. Analysen er foretaget blandt personer på mindst 16 år. Alle personer, der er i gang med en ordinær uddannelse, er udeladt. Personer, der arbejder uden for Danmark er ikke medtaget, og personer, der bor og arbejder på samme adresse er også udeladt. Opgørelsen omfatter således kun pendlere dvs. personer, der har arbejde på en anden adresse end hjemmeadressen. Dette er i overensstemmelse med metoden hos Danmarks Statistik, når de opgør den gennemsnitlige pendlingsafstand (se tabel afsta4 i statistikbanken.dk). DST beregner afstanden mellem bopæl og arbejdsstedets adresse. Pendlingsafstanden er beregnet som den korteste afstand på vejnettet. DST har beregnet afstanden via oplysninger om vejnettet, og indeholder ikke oplysninger om hyppigheden af pendling eller typen af transportmiddel. I denne analyse har vi set på den samlede afstand, dvs. både udturen og hjemturen. Analysen på faglærte uddannelser er lavet på en række forskellige beslægtede uddannelsesgrupper. Grupperne er lavet ud fra DST s mellemgrupper på hhv. fire og seks cifre (DISCED-15 grupperinger). Ændringer i den gennemsnitlige pendlingsafstand er beregnet på baggrund afstanden i km. med to decimaler. Nyeste tal er fra 2014. Bilag Bilagstabel 1A. Lønmodtagere, der er medlem af metals a-kasse 2008 2014 Grundskole 7.940 5.190 Faglærte 66.750 53.260 KVU 2.070 1.680 Andre 1.830 1.480 I alt 78.580 61.600 Anm: Andre dækker de resterende uddannelsesgrupper dvs. uoplyst, gymnasial uddannelse, professionsbacheloruddannelser og universitetsuddannelser. Lønmodtagere på mindst 16 år, der ikke er i gang med en ordinær uddannelse. Medlemmer af metals a-kasse. Se desuden boks 1. Antal er afrundet til nærmeste 10 er. 3

Bilagstabel 1b. Gennemsnitlig pendlingsafstand lønmodtagere der er medlem af Metals a-kasse alle uddannelsesgrupper, 2008-2014 Km Km Pct. Grundskole 46,4 48,9 2,6 5,5 Faglærte 45,2 48,5 3,3 7,3 KVU 48,1 59,8 11,7 24,2 Andre 46,4 52 5,6 12,2 I alt 45,4 48,9 3,5 7,7 Anm: Andre dækker de resterende uddannelsesgrupper dvs. uoplyst, gymnasial uddannelse, professionsbacheloruddannelser og universitetsuddannelser. Lønmodtagere på mindst 16 år, der ikke er i gang med en ordinær uddannelse. Medlemmer af metals a-kasse. Se desuden boks 1. Antal er afrundet til nærmeste 10 er. Bilagstabel 2. Faglærte lønmodtagere, der er medlem af metals a-kasse fordelt på uddannelsesgruppe 2008 2014 Smede m.m. 15.530 12.220 Mekanikere m.m. 22.340 18.890 Industriteknikere m.m. 17.570 12.990 VVS 1.370 1.130 Elektrikere m.m. 4.210 3.160 Automatikteknikere m.m. 1.810 1.630 Datateknikere m.m. 1.090 1.120 Øvrige faglærte 2.840 2.110 I alt 66.750 53.260 a-kasse. Se desuden boks 1. Antal er afrundet til nærmeste 10 er. Bilagstabel 3. Lønmodtagere, der er medlem af metals a-kasse fordelt på bopæl 2008 2014 København 8.410 6.590 Øvrige Sjælland 15.740 12.360 Bornholm 730 640 Fyn 9.490 6.600 Jylland 44.210 35.420 I alt 78.580 61.600 a-kasse. Se desuden boks 1. Antal er afrundet til nærmeste 10 er. 4

Yderligere oplysninger og kommentarer Thomas Søby Cheføkonom, Dansk Metal thso@danskmetal.dk 30 83 10 71 Jens Dissing Munk Pressechef, Dansk Metal jedm@danskmetal.dk 30 17 88 74 Brahim El Kahttoti Økonom, Dansk Metal brka@danskmetal.dk 33 63 23 66 Simon Lilja Nielsen Studentermedhjælp, Dansk Metal sini@danskmetal.dk 30 58 14 97 5