Kære medlem af Bæredygtigt Landbrug Vi har brug for Landbrug & Fødevarers opbakning i kampen mod vandplanerne I Bæredygtigt Landbrug arbejder vi 24 timer i døgnet for at komme de urimelige vandplaner til livs. Vi har på nuværende tidspunkt alle de faglige argumenter, som politikerne behøver for at kunne tage en velfunderet, faglig og saglig beslutning, om en hurtig evaluering af 25-års vandplaner, hvor uafhængige internationale eksperter står i spidsen. Landbrugets stemme 23. marts 2012 Uge 12 Og det er først og fremmest på det her område, at BL bruger sine kræfter for øjeblikket. Vi håber, at kunne råbe politikerne op, og er derfor i daglig kontakt med de folkevalgte på Borgen. Og det er især på det her område, vi gerne vil have Landbrug & Fødevareres opbakning. I Bæredygtigt Landbrug er vi i besiddelse af mere end en million vandanalyser fra Naturstyrelsen, som er taget igennem de seneste 25 år rundt omkring i Danmark. Analyserne lyver ikke og viser tydeligt, at indholdet af næringsstoffer i vandmiljøet ikke er blevet nævneværdigt lavere til trods for, at staten har brugt milliarder og atter milliarder til ikke mindre end tre vandhandlingsplaner. Vi har inviteret Landbrug & Fødevarer med i kampen for at få politikerne hurtigt muligt til at evaluere 25-års forfejlede vandplaner. I BL føler vi heller ingen trang til at tage æren for, at vi er nået så langt med beviserne, efter vi i månedsvis har kæmpet med myndighederne, om at få udleveret de nødvendige oplysninger. Hvis dansk landbrug skal overleve skal der handles her og nu. Derfor har vi ikke brug for mere snik snak. Nu skal ærmerne smøges op, og det skal ske i fuld åbenhed. Ikke noget med, at der skal forhandles bag lukkede døre og mørke gardiner. I Bæredygtigt Landbrug vil vi gerne mødes med Landbrug & Fødevarer, og vores forslag er, at vi mødes med tre bestyrelsesmedlemmer fra hver organisation samt vores egne journalister, som så kan tage referat fra slagets gang. Vi i BL siger også tusind tak for indbydelsen fra Effektiv Landbrugs redaktion, om at mødes med formanden for Fødevarer & Landbrug på Fyn - og en særlig tak for jeres tilbud om gratis kaffe og kager. Om vi skal mødes i København eller på Fyn er for os fuldstændig lige gyldigt. Det eneste vi kræver er, at der sker noget, som hurtigst muligt medvirker til at forbedre fødevareproducenternes rammevilkår. Vi kan ganske enkelt ikke vente længere. Flemming Fuglede Jørgensen, formand Bæredygtigt Landbrug Nye bræmmer, men tag det roligt, så galt går det slet ikke Landbrugsmedierne har i den forløbne uge været fulde af historier omkring de nye kort fra NaturErhvervsstyrelsen. Et er, at kortene er fejlbehæftede, fuldstændigt meningsløse og meningsforstyrrende. De siger intet om, hvor der ifølge vandplanerne skal være 10 meter bræmmer, og slet ikke hvor der skal være yderligere 2 meter bræmmer. Der er ikke ændret i reglerne omkring 2 meter bræmmer. Det er stadig højt målsatte vandløb, der skal have 2 meter bræmmer. Der er ikke kommet nye til. Ændringer af sådanne regler kræver en ny folketingsbeslutning. Tværtimod er det faktisk sådan, at langs flere af de vandløb, hvor der hidtil har været krav om 2 meter bræmmer, er der faktisk ikke et krav om det, da de ikke er naturlige vandløb. Inden vi anbefaler folk at pløje 2 meter bræmmer op, vil vi følge udviklingen, så ingen ledes ud i ulykke. Bræmmerne er og vil blive et meget stort emne hen over sommeren. Vi kæmper fortsat og vi er fortrøstningsfulde.
Mere kvælstof i naturvandløb I vores fortsatte arbejde med vandanalysedata, er vi nu begyndt at kigge på vandløb, som primært løber gennem naturområder, som skove og enge. Tre store åer har udspring i Rold skov, som er Danmarks største samlede skovområde. For alle tre åer er gældende, at indholdet af nitrogen (kvælstof) er højere end for tilsvarende vandløb, der kun tilføres drænvand fra landbrugsopland. Vi har fundet 5 vandløb, hvor dette gælder. En ligger lidt under gennemsnittet (Tranum å, Vendsyssel), de andre fire Simested å, Lindenborg å, Villestrup å (alle Himmerland) og Bagge å (på Bornholm) ligger over landsgennemsnittet. Dette dokumenterer igen, at hvis politikerne ønsker at kvælstofindholdet i vandløbene skal være lavt, skal der kun være bidrag fra landbrugsland! Vandløb med bidrag fra byer og skovområder ligger højere! Kilde: Danmarks Statistik Miljøministeren vil have flere skove I 1888 udgjorde skovarealet 5,9 % og landbrugsarealet 65,9 %. I 2000 udgjorde skovarealet 11,2 % og landbrugsarealet 57,2 %. I 2011 udgjorde skovarealet ca. 13 %. I den forløbne uge udtalte miljøministeren, at hun ønsker skovarealet fordoblet. Vi har svært ved at se ideen i dette. Hvis folk har lyst til at plante skov på landbrugsjord, er det enhver frit for. Vi har dog særdeles svært ved at se ideen i at omdanne landbrugslandet Danmark til et skovlandskab. Det er der hverken økonomi eller arbejdspladser i. Hvorfor ikke sikre de skove, som vi i forvejen har. For hver hektar skov vi laver i Danmark, skal der fældes mindst et tilsvarende areal i et andet land, for at opretholde fødevareproduktionen. Vi er nødt til at fortælle de mennesker, der rådgiver vore ministre, at vi kan altså ikke leve af natur og skovområder i dette land. Det kommer der ikke brød på bordet af. Vi har et håb om, at den økonomiske virkelighed snart vil gå op for dem. Bevis at det virker! Vi bliver så ofte mødt med postulater fra mennesker, der har en anden holdning til tingene. Det er utroligt sjældent at påstandene kan dokumenteres. Forskere fra for eksempel DCE (Dansk Center for Miljø og Energi) (tidligere DMU) udtaler sig gang på gang omkring kvælstof og vandmiljø. Senest har professor Stiig Markager udtalt, at de 19.000 tons, som er besluttet i grøn Vækst, og som danner grundlag for vandplanerne, slet ikke er nok. Han ønsker, at der skal fjernes 30.000 tons kvælstof fra vandmiljøet. For det første er det totalt urealistisk. Uanset om hele Danmark laves om til naturområder og skove, vil vi ikke kunne nå derned. Det må forskerne da vide. Hvorfor siger de det så? Vi har prøvet at få Stiig Markager til at dokumentere sin påstand. Som sædvanlig svarer forskerne ikke på vore henvendelser. Vi forlanger, at forskerne dokumenterer påstande. Vi er et oplyst og demokratisk land. Vi må som minimum kræve, at det der påstås, også kan bevises. Forskerne har aldrig lavet et storskalaforsøg. Teorierne er aldrig blevet efterprøvet i praksis. I forbindelse med den evaluering, som vi håber bliver igangsat her i 2012, vil det være rimeligt at kræve, at eventuelle indgreb i landbrugets dyrkningsforhold, som minimum bliver testet i storskalaforsøg.
Der ledes efter gode forklaringer - lad os i stedet se fremad. I forbindelse med vores offentliggørelse af vandløbsanalyserne, er der en række personer, der har travlt med at finde forklaringer og undskyldninger. Vi ved alle, at der er nogen, der må have sovet godt og grundigt i timen. Vi har valgt at lægge det bag ved os. Vi vil ikke gå efter nogen. Nu er det vigtigt at alle gode kræfter arbejder sammen om at nå målet: En evaluering af de danske vandmiljøplaner og en fjernelse af de uretfærdige begrænsninger i den danske fødevareproduktion. Oversvømmede ådale er skyld i lukninger af vandboringer Der lukkes nu hvert år et stort antal vandboringer. Ikke på grund af indhold af pesticider, som nogle ynder at sige. Vandboringerne lukkes på grund af, at mange vandboringer ligger i områder, der jævnligt eller varigt oversvømmes af vandløb, der i nogen eller udstrakt grad er forurenet. De lukkes fordi de frygtes forurenet med stoffer i spildevandet, der er særdeles uønsket i vandboringerne. Blandt andet østrogener, PAH (affaldsstoffer fra fossile brændstoffer og tjære), fækalier (Kolibakterier) og ftalater (blødgørere). Lukninger skyldes også, at grundvandet ikke længere iltes, hvilket har den uheldige egenskab, at metan og jern frigives og gør vandet udrikkeligt. Det er ikke noget vi hører så meget til i medierne, trods det, at problemet er væsentligt større, end det, der hele tiden skrives om. I et svar til Mette Gjerskov kunne daværende fødevareminister Karen Elleman i Folketinget den 21. juli 2011 oplyse, at man i 2009, der var de senest opgjorte tal på daværende tidspunkt, havde lukket 4 boringer på landsplan på grund af fund af pesticider, og ingen af de fundne pesticider havde været benyttet af landbruget i en årrække. Til sammenligning lukkede Egedal Kommune på ét vandindvindingsområde langs Værebro Å seks boringer i 2011 på grund af mangelfuld vandløbsvedligeholdelse. Emnet er ømt for kommunerne og vandværkerne. Vi må oplyse borgerne om problemet. Det koster ca.2 mio. kroner for vandværkerne, hver gang en boring lukkes ned og der skal bores en ny et på et nyt sted. Mon politikerne har indregnet denne konsekvens i vandplanerne? Det tror vi ikke. Når vandplanerne er fuldt implementeret, vil 20-25 % af det danske land jævnligt blive oversvømmet. Der findes flere end 100.000 vandboringer i Danmark. Man kan forvente, at en fjerdedel af disse skal lukkes på grund af den stigende vandstand. Det betyder 20.-25.000 lukkede boringer. Eller en samlet omkostning for at finde nye vandboringer på mindst 40 mia. kroner!! Endnu et eksempel på konsekvenserne af de vanvittige vandplaner. Det må da snart gå op for politikerne, at det er danmarkshistoriens dårligste plan. Bæredygtigt Landbrug støtter Danmarks Naturfredningsforening Fødevareministeren har helt uforståeligt valgt at give muslingefiskere lov til igen at skrabe muslinger i natura 2000 områder. Til trods for at EU har givet Danmark en advarsel og lavet en åbningsskrivelse om en retssag, har Fødevareministeren valgt at overhøre denne. Vi forstår ikke, at Fødevareministeren ser gennem fingre med denne ødelæggelse af de danske fjordbunde, når der findes andre og langt mere skånsomme måde at fiske muslinger på.
Danmarks Naturfredningsforening har klaget over Fødevareministerens beslutning. Bæredygtigt Landbrug er enige med Danmarks Naturfredningsforening. Det er der ikke noget mærkeligt i. DN og BL har en fælles holdning til fiskeri, der ikke er bæredygtigt og som belaster dyre og plantelivet i vore fjorde og have. Kvælstof i Limfjorden: - Hvor kommer det fra? Hvor går det hen? Det har vist sig som en gennemgående tendens, at de drænvandsanalyser, som laves rundt om i landet ikke passer med den forventede udvaskning. Når de aktuelle analysetal sammenlignes med modelberegnede koncentrationer (udvaskning) hentet fra regnearket Farm-N, som ligger i Miljøstyrelsens husdyrgødningssystem på nettet, viser det sig som så ofte før, at der er noget galt med virkeligheden, for den stemmer ikke med Miljøstyrelsens model. De fleste uden for Miljøstyrelsen vil dog nok mene, at det er modellen, der er noget galt med! Ikke mindst i Limfjorden og omegn er der forvirring om tallene. Mens Farm-N modellen forudser drænvand med ca. 15 mg N pr. liter, viser analyserne kun halvdelen eller 1/3. Modellen overdriver altså kvælstofudledningen helt vildt. Desværre er det også den model, der anvendes ved f.eks. miljøvurdering af husdyranlæg. Det er jo mildest talt ikke første gang, vi oplever, at en miljøberegningsmodel ikke stemmer med virkeligheden. Hvad er det, der så ofte går galt, når miljømyndighederne regner på kvælstof? Der er simpelt hen for meget bogholderi over beregningerne. Kvælstof opfører sig ikke som andre stoffer, der forbliver i vandfasen. For kvælstof udveksles i høj grad med atmosfæren, der består af næsten 80 % kvælstof. I rodzonen foregår der denitrifikation af nitrat, så det ender som frit kvælstof og forsvinder op i luften. Derfor er der ikke så meget tilbage i drænvandet, som bogholderne troede, da de lavede modellen. Vanvidsplanerne Vandplanernes krav er imidlertid designet ud fra de målte N-koncentrationer og transporteret vandmængde i vandløbene. I gennemsnit ligger koncentrationen helt nede på 4-5 mg pr. liter, som repræsenterer det laveste, man kan opnå under danske topografiske forhold. Alligevel kræver nogle forskere nu det umulige: At komme endnu længere ned. Det er for det første ikke praktisk muligt. Og for det andet ville det også være tåbeligt at ofre landets velstand på at fjerne en smule kvælstof for en pris på op mod 1000 kr. pr. kg, når økosystemet klarer sagen så udmærket i det fremragende vådområde, som Vorherre har skabt til bl.a. dette formål, nemlig Limfjorden. For det er jo ikke kun i rodzonen, der finder denitrifikation sted. Det er også i fjordenes bund! Herfra fjernes overskydende kvælstof ved, at nitrat omdannes til frit kvælstof og ilt. Kvælstoffet sendes op i luften, samtidig med at bunden forsynes med ilt (som det er sket i tusinder af år). Så smukt fungerer økosystemet, når det får lov! At også netop Limfjorden opfører sig smukt i forhold til teorien ses af beskrivelserne i DMUs Limfjordsrapport, hvoraf det kan udledes, at mens det tilførte vand har N/P-forhold på 34, har Limfjorden et N/P-forhold på 14. Det illustrerer jo tydeligt, at N damper af (denitrifikation mv.), mens P naturligvis forbliver i systemet. Reguleringen går i den rigtige retning (mod Redfield-forholdet ), så alt er i den skønneste orden! Og et N/P-forhold på 14 er ganske udmærket. Men det er tankevækkende, at Limfjordens kvælstofindhold er lavest i øst med under 1 mg pr. liter og højest i vest, lige inden for Thyborøn Kanal, der fodres af Jyllandsstrømmen med høj kvælstofkoncentration, som kommer fra de tyske floder, Elben og Rhinen. Det tyder jo ikke ligefrem på, at det er de nordjyske landmænd, der er uartige. Myndighederne holder stadig fast i de gamle fejltagelser fra firserne, for det er pinligt at indrømme så store fejl, som det handler om. Det er jo tydeligt for enhver, at noget er helt galt, når myndighederne er skeptiske over for virkeligheden, og når de påstår, at Limfjorden ikke kan tåle vand fra naturarealer, eller at Roskilde Fjord ikke kan tåle godkendt drikkevand! Ret dog ind efter virkeligheden og stop dog de vanvidsplaner! Cand. agro. Poul Vejby-Sørensen
DONG s millioner standser miljøgodkendelser Landbrugets stemme Det er ingen hemmelighed, at millionerne fosser ind fra Dong og Dansk Energi til Det Økologisk Råd. Det siger Lars Helbro, Stenovne, Svendborg til www. baerdygtigtlandbrug.dk. Han kan derfor ikke se et forslag om strafgift på brændeovne fra DØR, end som andet, end en tak til DONG og Dansk Energi for det store økonomiske bidrag som de to energimastodonter årligt giver til Det Økologiske Råds daglige drift. Den faglige begrundelse for denne strafafgift har jeg mere end svær at få øje på, siger Lars Helbro. De to store energileverandører har stor interesse i, at der kommer en ekstraafgift på at bruge brænde i ovnene, eller for den sags skyld et forbud. Hvis det kommer så vidt, bliver det kun muligt at bruge el og naturgas, og det varmer i sidste ende godt på bundlinjen hos DONG og Dansk Energi, siger Lars Helbro. De argumenter, de bruger for ekstraafgiften, er hverken fagligt eller sagligt begrundet. Det viser endnu engang, at DØR gør alt for at tilfredsstille deres sponsorer, siger Lars Helbro. Sandheden skal frem Det er godt at vi nu får sandheden om Det Økologiske Råds finansiering på plads. For de danske fødevareproducenter har DONG s mange millioner til Det Økologisk Råd været et særdeles dyrt bekendtskab. Det siger Ingrid Grønborg, landmandskone, Daugbjerg. Vi har nu fået vores bange anelse bekræftet, at det blandt andet er DONG s millioner, som DØR bruger i deres daglige virke til at sætte en kæp i hjulet for de fødevareproducenter, som søger om tilladelse til at udvide, eller har planer om at opføre en ny stald, siger Ingrid Grønborg. Nødvendig kapacitet Ingrid Grønborg tilføjer, at hun sammen med mange andre har undret sig over, hvordan DØR har haft den nødvendige kapacitet ikke mindst økonomisk - til at gennemgå i hundredevis af ansøgninger hvert år fra fødevareproducenter, som har planer om at udvide eller bygge en ny stald. Hun ærgrer sig samtidig også over den forholdsvis meget store indflydelse, DØR har på den daglige miljødagsorden herhjemme, som i langt de fleste tilfælde fuldstændig adskiller sig fra den normale praksis. Min far som arbejdede i det statslige system i mere end 40 år har også bidt mærke i, at man har indrettet systemet til miljøgodkendelser for landbruget væsentligt anderledes end for godkendelser på andre miljøområder, siger Ingrid Grønborg. Det er vel ikke rimeligt, at bruge en sådan praksis overfor et enkelt erhverv, der er så forskelligt fra de krav for godkendelser, andre erhverv er underlagt, siger Ingrid Grønborg Kort sagt, så har procedure reglerne for landbrugets miljøgodkendelser VVM- udviklet sig til et rent Kafkasystem, siger Ingrid Grønborg. Hun tilføjer, at det også undrer hende meget, at en forening som DØR, der ikke har nogen som helst folkelig forankring har opnået høringsret. Kravene bliver opfyldt I 2010 behandlede DØR ikke færre end VVM-343 sager om udvidelser og nybygninger i landbruget, og ifølge foreningens formand, Christian Ege fik de medhold i langt de fleste klager. Christian Ege tilføjer, at foreningen trækker sin klager mod husdyrgodkendelser tilbage, hvis kravene til bedst teknologi bliver opfyldt.
Poul Henningsen, kvægavler i Nibe, er en af de mange fødevareproducenter, som har været nødt til at forhandle med Det Økologiske Råd for at få en klage fra rådet trukket tilbage. Vi ændrede på vores forsuringsanlæg, og så trak rådet sin klage tilbage, siger Poul Hemmingsen. Men det store spørgsmål som jeg og mange andre fødevareproducenter står tilbage med er, hvordan kan et ikke statsligt råd, have så megen indflydelse på husdyrgodkendelserne herhjemme, siger Poul Henningsen. Af Justinus Johannesen, jujo@baeredygtigtlandbrug.dk Ferie på kontoret Vibeke og undertegnede holder en uges ferie i uge 13. Telefoner og henvendelser bliver besvaret og eller videresendt til rette personer i perioden. Ellers kan den rette person findes på vores hjemmeside: www.baeredygtigtlandbrug.dk Send os dit bedste billede fra forårsarbejdet! Foråret er for alvor kommet til Danmark, og på markerne kører maskinerne lystigt omkring. Det synes vi er et smukt syn, og derfor opfordrer vi medlemmerne af Bæredygtigt Landbrug til at indsende billeder fra forårsarbejdet i alle afkroge af landet. Send dit eller dine billeder til video@baeredygtigtlandbrug.dk. Billederne vil blive lagt ud på hjemmesiden, så vi alle kan få glæde af dem. Skriv venligst, hvem der har taget billedet, hvor det er taget henne og hvad billedet forestiller. De der har ret, - får ret. Venlig hilsen Vagn Lundsteen