Grøn vækst der batter.

Grøn vækst der batter. MILJØ: Grøn vækst er netop kommet med et bud på hvordan landbruget kan tilgodese miljøet. Hvorfor er efterafgrøder, halmnedmuldning og pløjefri dyrkning, overhovedet ikke nævnt i den forbindelse som miljøvenlige tiltag? Danmark skal ifølge Koyto aftalen sænke CO 2 udslippet med 20 procent inden år 2020, og en lang række ministre, politikere og organisationsfolk i landbruget har op til klima-topmødet i efteråret, haft travlt med profilere sig i medierne med det ene større løfte end det andet. Men hvor var Landbrug & Fødevarer henne i den henseende da det endelig gjaldt? Landbrug og Fødevarer, samt øvrige organisationer tænker alt for traditionelt og burde tænke på enkle og simple tiltag, der ligger lige til højrebenet, og dèt, uden at det koster en krone for landbruget. Vi vurderer og mener, at pløjefri dyrkning/reduceret jordbearbejdning og efterafgrøder samt halmnedmuldning bliver totalt overset i den sammenhæng. Sammen med klima-topmødet ville der havde været en enestående mulighed til at

landbruget kunne få et positivt image i den øvrige befolkning hvis vi nu havde taget os sammen, i samlet flok. Hvorfor ikke benytte noget så billigt og simpelt som efterafgrøder, halmnedmuldning og pløjefri dyrkning til at binde CO 2 i jorden ved opbygge kulstofindholdet i jorden, og medregne det i det samlede CO 2 regnskab? Her er virkelig noget der kan hentes og trækkes fra, i den endelige opgørelse. Få nu støvlerne på Danmark har tiltrådt artikel 3,4 under Kyoto-protokollen, som indebærer at ændringer i jordens kulstofindhold medregnes i den samlede nationale reduktionsopgørelse. I nuværende oplæg fra Fødevareministeriet påpeges det, at halm til kraftvarme skal medvirke til reduktion i CO 2 udledningen. Hvorfor er halmens værdi på marken ikke medregnet i kulstofopbygningen? Igen er det landbruget der lades i stikken. Det ser fint ud, udad til, at befolkningens huse kan opvarmes med bondemandens halm. Hvorfor ikke tillade afbrænding af den overskydende fiberfraktion fra gylleseperation og få en dobbelt gevinst på CO 2 udledningen ved at beholde halmen på marken og afbrænde fiberfraktionen? Vågn nu op kære folkevalgte politikere, embedsmænd, og organisationsfolk i landbruget. Den praktiske udvikling i landbruget overhaler skrivebordsgeneralerne indenom. Få støvlerne på og kom ud og mød os hvor tingene foregår. Store miljømæssige fordele Det samlede potentiale for efterafgrøder i form af ledigt efterårsareal forud for vårafgrøder, vurderer vi kan ligge i størrelsesordenen på godt 400.000 ha, uden større indgreb i den enkelte bedrift, med et sundt og fornuftigt sædskifte. Et større areal vil endda være muligt. Efterafgrøder vurderer vi, vil kunne give et nettobidrag til jordens kulstofpulje på 200 kg C/ha/år. Denne opbygning af organisk materiale i hele muldlaget som det praktiseres ved pløjefri dyrkning, bevirker at der udledes mindre CO 2 til atmosfæren. Derudover giver efterafgrøder reduceret kvælstofudvaskning. Op til 37 kg/n på sandjord. I stedet for plov og harve er det efterafgrøderne, herunder specielt olieræddike og gul sennep der foretager jordløsningen og forbereder såbedet helt uden energiforbrug i form af diesel olie.

Energi forbruget er typisk 30 70 % lavere ved pløjefri dyrkning, alt efter metode og teknik, i forhold til traditionel jordbehandling med plov ganske tankevækkende!!! Hvorfor belønnes landbruget ikke for at opbygge kulstofindholdet i jorden og dermed binde CO2 Mindre udvaskning til vandmiljøet Overflade erosion i form af kraftige regnskyl, samt sandflugt minimeres også betragteligt når jorden drives pløjefrit og der opbygges organisk materiale i hele muldlaget. Ved pløjefri dyrkning opbygges en svamp der suger til sig og minimerer overfladeafstrømning. Erosion er en alvorlig trussel for vandmiljøet, da det er her risikoen for udvaskning til vandmiljøet er særdeles stor. Især fosforudledning til vandmiljøet kan være stor når overfladeafstrømning ikke begrænses. I EU ses der ganske alvorlig på erosionsproblemer. Med små enkle midler, som pløjefri dyrkning, kan der iværksættes miljøforbedrende foranstaltninger i miljøfølsomme områder og det er tilmed gratis for alle parter. Jordens frugtbarhed opretholdes også på fornemmeste vis, når efterafgrøder, halmnedmuldning og pløjefri dyrkning går op i en højere enhed - jordforbedrende dyrkning

Sandflugt foråret 2009. Typisk traditionel markdrift med plov, uden omtanke for miljøet og pengepung Overfladeafstrømning efteråret 2008. Vejrets skyld nej, det er etableringen der er alvorligt forfejlet

Miljøtilskud som gulerod I mange europæiske lande gives der tilskud til pløjefri dyrkning og efterafgrøder, simpelthen for at hindre overfladeafstrømning, bevare jordens frugtbarhed og sikre en fødevaresikkerhed nu og i fremtiden. Her i landet kunne man da fint forestille sig at pløjefri dyrkning med efterafgrøder fik et miljøtilskud som gulerod for at der blev gjort noget, akkurat som det er tilfældet ved drift af miljøfølsomme arealer. I samme ånd er det også underligt at man ikke tager pløjefri dyrkning med halmnedmuldning samt efterafgrøder og de miljømæssige gevinster der kan vindes, med i tilladelserne når der foretages Miljøgodkendelser. Udbytteniveauet kan opretholdes Rigtig mange landmænd har erfaret at specielt lerjord er meget nemmere at arbejde med, når der opbygges organisk materiale i hele muldlaget, som det sker når jorden drives pløjefrit. Udbytte niveauet opretholdes uden problemer når de rigtige værktøjer og driftsledelse er til stede. Ganske vist har en del landmænd haft en negativ oplevelse med pløjefri dyrkning. Dette skyldes til dels forkerte værktøjer herunder at anvende det korrekte maskineri, samt forkert rådgivning fra konsulent side. En rådgivning fra konsulentside, vi til

stadighed kan opleve som, at være mangelfuld, traditionel og utidssvarende. Heldigvis findes der da også fremsynede rådgivere der ved, hvad det drejer sig om i fremtidens landbrug, nemlig at tilgodese miljøet og samtidig få det økonomisk største afkast. Kemikalieforbruget vil, hvis der opretholdes et sundt og fornuftigt sædskifte, være på samme niveau uanset om der pløjes eller ikke. Dog rykker det ikke ved det faktum at Glyphosat er nødvendig i lille dosering til nedvisning af det grønne materiale inden såning. Dette behøver dog ikke give panderynker, da de samlede økonomiske- og miljø fordele ved pløjefri dyrkning, samlet overstiger den kendsgerning at Glyphosat er nødvendig ved denne dyrkningsform. Som bekendt er Glyphosat ganske ufarlig for både miljø og mennesker. Eksempelvis er ganske almindelig kogesalt langt mere sundhedsskadeligt end Glyphosat. Gad vide hvad beslutningstagerne i vores system, ser på, når afgørelserne skal tages? Vi slutter med Niels Hausgaards vise ord: Men bliver vi de kloge, bare fordi vi er mange i flok? Tænk så kloge vi kunne blive, hvis bare vi var nok. Der er nu nogen ting det var skønt og ha` vist, om de flest er de bedst`, eller bare de flest. Venlig hilsen Salgsrådgiver Arne Gejl, Stroco-Agro ApS, Viborgvej 50 8450 Hammel. Horsch importør i Danmark. www.stroco-agro.dk Faktaboks: 1 Liter diesel mindre i forbrug og 2,7 kg CO2 er sparet i udledning til

atmosfæren. Ved typisk pløjefri dyrkning vil det spare atmosfæren for 100 kg CO 2 /ha i forhold til traditionel dyrkning. Der til kommer kulstofindlagring i jorden og dermed binding af CO 2