BECH-BRUUN EXCLUSIVE Fremtidens gamechangers
3 Fremtidens gamechangers Aldrig har markeder forandret sig så hurtigt. Og aldrig er den traditionelle praksis blevet udfordret så meget på så kort tid. Det har kort sagt aldrig været vigtigere at forstå fremtidens muligheder på de forskellige markeder, i de enkelte virksomheder og naturligvis også i den juridiske afdeling. Bliv inspireret og provokeret sammen med os på vores konference om fremtidens gamechangers. Som en af vores eksklusivt udvalgte klienter har vi reserveret en plads til dig på vores konference om fremtidens gamechangers. Her skal vi sammen forsøge det umulige, nemlig at se ind i fremtiden, og udfordre os selv på, hvordan vi kan styre vores virksomheder igennem en fremtid, hvor evnen til fornyelse synes at blive et grundvilkår. Med DR-vært Mette Walsted Vestergaard som moderator sætter vi sammen med professor og business guru Peter Fisk, Head of Concepts and Innovation i MobilePay, Bo Tolstrup Christensen og international erhvervskvinde Soulaima Gourani fokus på hvilke business trends, hvilken teknologisk udvikling og endda hvilke personlige egenskaber, man skal tage højde for i fremtiden, hvis man gerne vil være på forkant på sit marked og best in class. Hvad kan vi fx forvente os af udviklingen inden for digitalisering og disruption og bliver noget så menneskeligt som emotional intelligence jokeren, der ender med at være den afgørende forskel på fremtidens arbejdsplads? Vi håber, at du satte kryds i kalenderen, da vi sendte vores save the date ud til konferencen. Nu har du mulighed for at tilmelde dig! Du er velkommen til at tage 1-2 af dine kolleger med til en eftermiddag og aften i godt selskab med fremtidens gamechangers. Vi glæder os til at byde dig og dine kolleger velkommen! Simon Evers Kalsmose-Hjelmborg
4 Indhold Fremtidens gamechangers 3 Program 6 Peter Fisk: Megatrends in business 8 Fremtidens megatrends 9 Bo Tolstrup Christensen: Digital fremtid eller disruption 10 Soulaima Gourani: EQ: Skab tillid, viden og vækst 11 Mette Walsted Vestergaard: Moderator 12 Praktiske oplysninger 13
5
6 Program Kl. 14.30 Ankomst og champagne Kl. 15.00 Velkomst v/ Simon Evers Kalsmose-Hjelmborg, managing partner i Bech-Bruun og Mette Walsted Vestergaard, moderator Kl. 15.10 Megatrends in business v/ Peter Fisk, professor og business guru Kl. 16.20 Digital fremtid eller disruption v/ Bo Tolstrup Christensen, Head of Concepts and Innovation i MobilePay Kl. 17.25 EQ: Skab tillid, viden og vækst v/ Soulaima Gourani, international erhvervskvinde Kl. 18.20 Opsamling og afrunding v/ Mette Walsted Vestergaard, moderator Kl. 18.30 Tapas, champagne og netværk
7
8 Megatrends in business Peter Fisk Alle taler om fremtidens megatrends. Men hvilke forandringer får den største betydning for fremtiden? Alt tyder på, at den teknologiske udvikling bliver en enorm gamechanger, men på hvilken måde og med hvilke konsekvenser? Hvilket marked er det næste, der bliver disrupted? Måske er det dit? Typisk står de store og traditionsbundne organisationer over for de største udfordringer, fordi forandringsprocessen ofte kan være betydeligt længere. Det er derfor afgørende at kunne bruge emotional intelligence til at optimere processen og styrke forandringsledelsen. Blandt andet til at kunne se og udfolde det menneskelige potentiale i en fremtid præget af teknologiske nyskabelser. Artificial intelligence (AI) spås eksempelvis at overtage en stor del af de analytiske funktioner. Dermed kan blandt andet den juridiske funktion stå over for markante udfordringer. For fortsat at gøre sig gældende er rådgivende specialister nødt til at bevæge sig mod en rolle som strategiske rådgivere og sparringspartnere. Om Peter Fisk Peter er en global opinionsdanner i erhvervslivet, særligt anerkendt inden for innovation, vækst og fremtidens forretningsmuligheder. Han er fremhævet som en af verdens førende forretningseksperter på den prestigefulde Thinkers50-liste og flittigt brugt som hovedtaler på konferencer verden over. Peter fungerer som ekspertrådgiver for erhvervsledere, som ønsker at udvikle og implementere innovative strategier til at styrke både forretningen og dets brand. Derfor er det også som jurist afgørende at kunne se fremtidens forretningsmuligheder. At kunne tænke innovativt og sætte sin juridiske indsigt ind i en strategisk sammenhæng og dermed skabe nye muligheder og løsninger til en ny tid. Oplægget vil foregå på engelsk. Peter er desuden professor i strategi, innovation og marketing på IE Business School, en af verdens toprangerende business schools, og ejer af innovationsvirksomheden GeniusWorks.
9 Fremtidens megatrends Peter Fisk En analyse af trends i megatrends viser, at nogle temaer går igen, når fremtidsforskere forsøger at skabe et billede af, hvad der kommer til at drive de store forandringer i fremtiden. De kan inddeles i fire temaer: Teknologi Disruptive teknologier 3D-print Artificial intelligence Robotteknologi Nanoteknologi. Energi og miljø Forandringer i energiforsyningen Ressourcemangel Klimaforandringer. Økonomi og politik Forandringer i økonomien: Nye markeder, ny middelklasse og stigende rigdom. Globalisering: Forbundne økonomier markeder, konkurrenter, kunder og ejere. Det sociale område og sundhed Demografiske ændringer Urbanisering og mobilitet: Mega-byer, intelligente byer, nye transportformer. Sundhed og wellness. Frygt for pandemier, aldersbyrden. Polarisering: Spredning af magten, stigende nationalisme, stigning i netværk og koalitioner.
10 Digital fremtid eller disruption Bo Tolstrup Christensen I juni 2017 overhalede MobilePay Facebook som den mest populære app i Danmark. Og der er ingen tvivl om, at MobilePay i dag er et oplagt eksempel, når man taler om digital udvikling, der har forandret et marked. Lanceringen af MobilePay har fx resulteret i en kraftig nedgang i brugen af kontanter og skabt et reelt alternativ til kortbetaling og kontanter i danske butikker og webshops. De nye teknologiske muligheder har medført, at flere markeder er i opbrud. For at bevare sin markedsandel og sit eksistensgrundlag er fornyelse en bydende nødvendighed i mange brancher. Valget står mellem at kunne sætte forretningen ind i en digital fremtid eller blive disrupted. MobilePay blev skabt i et kapløb mod adskillige andre spillere, som også havde set, at det finansielle marked stod over for markante forandringer. Et kapløb, som Danske Bank vandt, da MobilePay blev lanceret, og forbrugerne meget hurtigt tog løsningen til sig. Men digital førerposition kan kun opnås, hvis satsningen understøttes af hele organisationen og ikke mindst på lederniveau. Og kampen om at blive den vindende mobile betalingsløsning er formentlig kun lige startet. For hvad sker der, når større spillere som Apple og Facebook lancerer deres løsninger i Danmark? Hvilken betydning får det for MobilePay, og hvordan kan man som virksomhed forsøge at forsikre sig mod eller forberede sig på digital disruption? Om Bo Tolstrup Christensen Bo er Head of Concepts and Innovation i MobilePay. Han blev i 2012 sat i spidsen for et lille team af ildsjæle, der fik til opgave at gøre det lige så let at overføre penge på mobilen, som det var at lægge en mønt på disken. De fik seks måneder til at udvikle konceptet. I 2014 blev Bo kåret til Digital Pioneer ved Danish Internet Award for at have stået i spidsen for udviklingen og lanceringen af MobilePay. Bo er uddannet økonom fra Københavns Universitet og udbyggede i 2010 sin uddannelse med en kandidatgrad i innovation.
11 EQ: Skab tillid, viden og vækst Soulaima Gourani Tidligere mente man, at en høj IQ var lig med en succesfuld karriere, og virksomheder rekrutterede konsekvent dem med det bedste karaktergennemsnit. I dag erstattes betydningen af IQ i højere grad af EQ, altså emotional intelligence. EQ er en persons samlede evne og motivation til at forstå andre og til at indgå i relationer. Der stilles krav til, at medarbejdere i dag skal være empatiske personer, som folk kan huske, som har selvindsigt, kan samarbejde og indgå i relationer bygget på tillid. Om Soulaima Gourani Og i en fremtid præget af digital disruption og nye forretningsmodeller, der med korte mellemrum får markeder til at ændre sig, er der god grund til at dyrke egenskaber, som ikke engang intelligente it-systemer kan matche; Fx hvordan du vækker tillid hos folk. Tillid styrker opfattelsen af faglighed. Og tillid er afgørende for den personlige anbefaling, der til hver en tid vejer tungest, når valget om rådgiver eller ydelse skal træffes. Fremtidens vigtigste forudsætning for vækst i virksomheder og organisationer handler derfor om tillid og om at kunne opbygge et troværdigt image og brand. Samtidig er tillid det vanskeligste at skabe - og det letteste at miste. Derfor er emotional intelligence en afgørende personlig egenskab at være opmærksom på i fremtiden. Alle mennesker, herunder forbrugere, kunder, kolleger og samarbejdspartnere, er blevet mere kritiske og søger det autentiske, og en de kan stole på. Hver gang du møder nogen, ser de dig subjektivt an og vurderer deres nuværende og kommende relation til dig. Er du en, de vil bruge deres kostbare tid og ressourcer på? Vækker du tillid eller mistillid? Bliver du anbefalet af andre eller advarer folk imod dig? Soulaima er international erhvervskvinde og forfatter. Hun rådgiver og holder foredrag verden over om blandt andet emotional intelligence, forandringsledelse, strategi og professionelt netværk for en række af de største og mest innovative private og offentlige virksomheder. Soulaima har en E-MBA fra CBS og har studeret og taget kurser på både Indian School of Business (ISB), Stanford, Berkeley, Harvard i USA og INCAE, Costa Rica. Lige nu er hun bosat i Austin, Texas. Alle ser hinanden an. Spørgsmålet er, om du ved, hvad de kigger efter?
12 Moderator Mette Walsted Vestergaard Med en baggrund blandt andet som vært på TV Avisen og P1 Morgen er Mette vant til at formidle og skabe sammenhæng på tværs af fagligt tunge emner. Hun bruger sin erfaring med at interviewe såvel politikere som erhvervsfolk til at skære ind til kernen og belyse en given forretningsmulighed eller problematik. Mette er en anerkendt moderator og ordstyrer på konferencer for alle dele af erhvervslivet. Hun vil sammen med dagens talere tage os med på et kig ind i fremtiden og dens gamechangers.
13 Praktiske oplysninger Tid og sted Konferencen holdes torsdag den 2. november 2017 kl. 15.00 20.00. Dørene åbner kl. 14.30, hvor vi byder på champagne. H.C. Andersen Slottet danner rammerne for konferencen. Det ligger over for Københavns Rådhus, på hjørnet af Tivoli og i kort gåafstand fra Københavns Hovedbanegård. Adressen er H. C. Andersens Boulevard 22, 1553 København V. Tilmelding Vi anbefaler, at du tilmelder dig via din mail-invitation. Du kan også tilmelde dig på www.bechbruun.com/gamechangers. Tlmeld dig senest den 27. oktober 2017. Ta et par kolleger med Du er meget velkommen til at tage 1-2 kolleger med til konferencen. Konferencen er eksklusiv og kun for vores udvalgte klienter. Parkering og transport Hvis du kommer i bil, anbefaler vi, at du benytter Q-Parks parkeringskælder ved Vesterport st., Nyropsgade 42, 1602 København V. Parkeringskælderen ligger cirka 5 minutters gang fra H. C. Andersen Slottet. Da konferencen bliver holdt centralt i København, er der også mange muligheder for offentlig transport, fx med tog til Københavns Hovedbanegård, som ligger cirka 5 minutters gang fra H. C. Andersen Slottet. Bliver du forhindret Hvis du bliver forhindret i at deltage, beder vi dig venligst melde afbud ved at sende en mail til academy@bechbruun.com. Spørgsmål Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte uddannelseschef Jeannette Skjoldager på mail jsk@bechbruun.com eller telefon 72 27 35 26.
14 I Bech-Bruun er det en af vores kerneværdier, at vi tør og insisterer på at gå forrest. Vi er nødt til at være nytænkende for på ethvert givet tidspunkt at kunne levere den bedste rådgivning til vores klienter på et marked, som i dén grad udvikler sig. Derfor udfordrer vi os selv og den traditionelle måde at tænke forretning på. Og den allerbedste læring og udvikling sker, når det foregår i et samarbejde med vores klienter. Simon Evers Kalsmose-Hjelmborg, managing partner i Bech-Bruun
København Aarhus Shanghai T +45 72 27 00 00 Danmark Danmark Kina www.bechbruun.com