Vejbygning i Island i fortid, nutid og fremtid. Valtýr Þórisson, Vejdirektoratet / Vegagerðin

Vejbygning i Island i fortid, nutid og fremtid Valtýr Þórisson, Vejdirektoratet / Vegagerðin

Vejbygning i Island 1. Hestevogneveje 1876-1904 og de første broer 2. Opbygning af vejsystem og forbindelse til byer 1920-1960 3. Fornyelse af veje 1960-1975 4. Overfladebehandling 1980-5. Vejunneler 6. 1990-2013 - Planfrie vejkryds i hovedstadsområdet - 2+2 veje - 2+1 veje 7. Fremtiden

Vejbygning i Island De første veje skapt af heste Veje til hestevogne 1876-1904 De første broer 1

De første veje skapt af heste 5

Hestevogneveje: 1875-1920

Kort af Island - 1860

Hestvogneveje

De første broer - træbroer De første broer i Island var træbroer, som ikke varede længe

De første stålbroer - Ölfusá Den første stålbro med trædæk var bygget i 1890. Den skulle holde gående og ridende trafik

De første stålbroer - Þjórsá Den næste var bygget over Þjórsá i 1895

De første stålbroer - Örnólfsdalsá Broen over Örnólfsdalsá var lavet 1899. Broen er den eneste fra 1800 tallet som er stadigvæk i brug

De første stålbroer - Örnólfsdalsá Broen over Örnólfdalsá var renoveret i 2010

De første stålbroer - Jökulsá Jökulsá í Axarfirði - 1905

Broen over Fnjóská Broen over Fnjóská var lavet i 1908. Buen var af armeret beton som spænder over 55 m. Buen var den længste i norden til den tid af denne type

Broen over Fnjóská Broen var designet for gående, ridende og hestevogne, men var brugt for almindelig biltrafik indtil 1968. Dereftir kun for let trafik. Broen var renoveret i 1993

Jökulsá á Brú ved Hákonarstaðir Broen over Jökulsá á Brú var bygget i 1908. Den var 27 m lang stål bro og var importeret fra USA.

Den skulle holde gående og ridende, men var senere ændret lidt så at den kunne holde kørende trafik også. Denne bro er den ældste som stadigvæk bruges af bile i Island

Vejbygning i Island Opbygning af vejsystem, Forbindelse til byer 1920-1960 2

Nationale veje 1920-1960 14000 12000 km 10000 8000 6000 4000 2000 0 20 19.11.2013

Forbindelse til byer

Forbindelse til byer

Hvítá i Borgarfjörður Broen over Hvítá var lavet i 1928. Det er en 106 m lang betonbro i to span

Hvítá í Borgarfjörður

Skjálfandafljót først 1883 Den første bro over Skjálfandafljót var en træbro fra 1883

Skjálfandafljót Den næste bro var stålbro med trædæk fra 1930. Totallængde er 71 m, længste span er 37 m

Skjálfandafljót Broen var brugt for almindelig trafik indtil 1972, men er nu brugt for gående og ridende

Vej fra Reykjavík til Akureyri - 1932

Markarfljót I sydlandet var floden Markarfljót spredt over et stort area. Tidligere var den en stor hindring for rejsende

Markarfljót For at kunne lave en bro over jøkelelven måtte man først lave kanalen smallere Derfor byggede man dæmninger ved åen De første dæmninger var lavet i 1910 for at beskytte landbrugsjord i sydlandet

Markarfljót Broen over Markarfljót var bygget i 1933. Det var en 242 m lang betonbro

1943: Effektive arbejdsmaskiner

Vejkort af Island - 1946

Jökulsá á Fjöllum Vigtig forbindelse mellem nord og østlandet. Åbnet 1948 104 m lang hængebro

Forbindelse til byer

Vejkort af Island - 1960

12 45 65 120 146 164 186 266 322 371 Antal broer på vejsystemet Bygget i 10 års perioder og totalt (røde linien) 400 350 300 250 Broer som er bygget i perioden Total antal broer 2000 1800 1600 1400 1200 200 1000 150 800 100 600 400 50 200 0 0

Vejbygning i Island Fornyelse af veje De første veje med bundet slidlag 1960-1980 3

De første veje med bundet slidlag 1960 var der kun 6 km af veje med bundet slidlag. De var i Reykjavík og fra Reykjavík til Hafnarfjörður 37 km vej fra Hafnarfjörður til Keflavík (Lufthavn) var bygget op med cementbeton som slidlag 1960-1965

De første veje med bundet slidlag Fra 1968-1972 var den 50 km lange vej til Selfoss fornyet og lagt med bundet slidlag Også den første del af vejen til nordlandet fra Reykjavík

Fornyelse af veje

Vejkort af Island - 1972

Den sidste del af ringvejen - 1974

19.11.2013 G. Pétur Matthíasson upplýsingafulltrúi 44

Vejkort af Island - 1974

Vejbygning i Island Overfladebehandling 1980-4

Overfladebehandling Det var først med den billige overfladebehandling at man begyndte at lave veje med bundet slidlag i Island i større grad Dette var efter 1980

Nationale veje og bundet slidlag 1874-2012 14000 12000 km 10000 8000 6000 4000 Bundet slidlag 2000 0 19.11.2013

8 11 18 18 14 12 25 36 37 44 54 63 77 90 97 103 100 106 107 116 124 129 128 123 118 129 129 143 146 152 153 147 147 151 165 162 172 180 224 242 256 279 305 Bundet slidlag Hvert år 1970-2011 og totalt (røde linien) 350 5000 300 Nyt bundet slidlag 250 Total bundet slidlag 4000 200 3000 150 2000 100 50 1000 0 0 49 19.11.2013 G. Pétur Matthíasson upplýsingafulltrúi

Bundet slidlag - 1975

Bundet slidlag - 1980

Bundet slidlag - 1985

Bundet slidlag - 1990

Bundet slidlag - 1995

Bundet slidlag - 2000

Bundet slidlag - 2005

Bundet slidlag - 2012

Vejbygning i Island Vejtunneler 5

Vejtunneler i Island I perioden 1948-1977 var der sprængt 3 vejtunneler med total lænde 1,5 km

Vejtunneler i Island 1991-2010 6 vejtunneler 42 km

Bolungarvíkurgöng fra 2010

Fáskrúðsfjarðargöng fra 2005

Vejbygning i Island 1990-2013 - Planfrie vejkryds i hovedstadsområdet - 2+2 veje - 2+1 veje 6

Planfrie vejkryds 20 planfrie vejkryds i hovedstadsområdet 16 af dem lavet efter 1990

Planfrie vejkryds

Planfrie vejkryds

Planfrie vejkryds

2+2 vej til Keflavík lavet 2003-2008 10.000 biler/dag 68

Deler av vejen fra Reykjavík til sydlandet har været lavet til 2+1 veje med midtrækværk 6-8000 biler/dag 69

19.11.2013 G. Pétur Matthíasson upplýsingafulltrúi 70

Vejbygning i Island Fremtiden? Transportplan 2011-2022 7

MIlljarder Budget til nye veje/broer (priser 2012) 35 30 Produktions bugdet i ISK 25 20 Transportplan 2011-2022 15 10 Transportplan 2013-2016 5 0 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 milliarder Budget til vedligehold 2012 priser 7 6 Transportplan 2013-2016 Transportplan 2011-2022 5 4 3 2 1 0

Transportplan 2011-2022 Større vægt på kollektiv trafik Fokus på de landsdele hvor der er dårligt vejnet i dag - sydlige delen af Vestfjordene Større vægt på forbedring af transport med andre former af rejser end privatbiler, især i byområder

Transportplan 2011-2022 Aftale mellem staten og kommunerne i hovedstadsområdet om kollektiv trafik til de næste 10 år. Formålet er at fordoble andelen af kollektiv trafik over de næste 10 år Indeholder også besluttning om forsænkelser af store vejprojekt i hovedstadsområdet Vejdirektoratet betaler ca. 900 milljoner hvert år til drift af bussystemet Kommunerne betaler stadigvæk største delen af bussystemet

Transportplan 2011-2022 / Cykelstier En anden aftale mellem Vejdirektoratet og kommuner i hovedstadsområdet er om cykelstier ved siden af de største statsveje Vejdirektoratet betaler halvdelen af nye cykelstier imod halvdelen fra kommunerne Ca. 300 millj. kr hvert år fra Vejdirektoratet

Transportplan 2011-2022

Transportplan 2011-2022

Mange tak