Bilag 1: Interview med Thomas Søbirk Petersen, Roskilde Universitet. Bilag 1.1: Interviewguide til interview med Thomas Søbirk Petersen

Bilag Bilag 1: Interview med Thomas Søbirk Petersen, Roskilde Universitet Bilag 1.1: Interviewguide til interview med Thomas Søbirk Petersen 1. Indledning: - Fortæl om projektet, fokus, problemer og ønsker - Evt. lidt indledende spørgsmål til Thomas Søbirk, hans forskningsfelt og forskningserfaring med vores projektfokus Vores Problemformulering lyder således: Hvordan påvirker en plettet straffeattest tidligere indsattes muligheder for inklusion på arbejdsmarkedet, og hvilke muligheder er der for at styrke tidligere indsattes chancer for at blive integreret i samfundet? 2. Interview Recidiv Straffeattester Fra indsat til Hvad er de primære årsager til, at tidligere straffede recidiverer? Er der en særlig samfundsgruppe, der oftest optræder i recidivstatistikker? Hvordan sikrer man, at en fængselsstraf ikke bliver til flere fængselsstraffe? Straffeattester er vores primære fokus kan det stå alene som barriere? Hvor stor en barriere udgør en plettet straffeattest? Hvor stor en hindring er en plettet straffeattest, når det drejer sig om at få fra dømt/fængslet til en aktiv del af arbejdslivet? Er straffeattesten en større hindring for nogle specifikke kriminalitetsgrupper? Kan man sige, at straffeattesten giver en uformel straf, så man i realiteten ikke har færdiggjort sin straf efter endt fængselstid? Er det muligt at forestille sig et samfund uden straffeattester? - Er der alternativer? Hvilken rolle spiller straffeattesten for et brud med en 1

ansat Politologi Relevant teori og forskning kriminel løbebane? Er der omvendt en eller flere faktorer, der har afgørende betydning for tidligere kriminelle, der bryder med den kriminelle løbebane? Hvilket ansvar har virksomhederne i forbindelse med resocialisering? - Påtager virksomhederne sig et evt. ansvar? Hvordan kan man bevare straffeattesten og sikre tidligere straffede bedre mulighed for inklusion på arbejdsmarkedet? Ser du en oplagt måde, hvorpå vi kan inddrage politologi i projektet? Stikord: lovgivning, gæld ved løsladelse (tilbagebetaling af sagsomkostninger), straffeattest som sanktion Vi har overvejet at bruge Goffmans teori om stigmatisering og Honneths teori om anerkendelse hvad synes du om det? Er der andre relevante teorier? Er der andre relevante forskere eller forskningsprojekter? Har du idéer til litteratur, forskning, resocialiseringsprogrammer eller interviewpersoner? Evt. Hvad synes du om at bruge High:Five som case? 3. Afslutning - Har du evt. noget at tilføje? - Kan vi kontakte dig igen, hvis vi har en specifik forespørgsel? Tak for din tid! 2

Bilag 1.2: Interview med Thomas Søbirk Petersen Indledende snak Thomas Søbirk Petersen: Jeg må indrømme, jeg er ikke super godt forberedt, det er nogle år siden jeg har arbejdet med det. Interviewer: Så er det ikke sikkert, at du kan svare på alle vores spørgsmål, men vi prøver Skal jeg starte med lige at fortælle, hvad vi har tænkt os med vores projekt? Thomas Søbirk Petersen: Meget gerne. Vi er ikke nået så langt endnu, men altså vi har fundet ud af, at vi gerne vil arbejde med hvordan en plettet straffeattest kan være en hindring for ligesom tidligere indsatte kan komme ud på arbejdsmarkedet, så vi kigger både på den plettede straffeattest som en forhindring, og så vil vi gerne fokusere på inklusion på arbejdsmarkedet. Thomas Søbirk Petersen: Ja, hvad kunne man så gøre? Interviewer: Ja præcis. Og vores interesse startede egentlig med at vi havde kigget på noget recidivtal, og så der var mange der faldt tilbage i fængslerne, og så ville vi så se, hvordan man kunne undgå den her recidiv, og så i stedet for sørge for at når de kommer ud af fængslet, at de så kommer ud på arbejdsmarkedet. Thomas Sørbirk Petersen: Spændende. 01:00: Vores foreløbige problemformulering den hedder Hvordan påvirker en plettet straffeattest tidligere indsattes muligheder for inklusion på arbejdsmarkedet? Så det er sådan som den er nu. Meningskodning: Ideer til problemformulering. Men den er jo meget let at svare på sådan set, ik? Altså man ved det har en negativ effekt jo. [Ja, vi skal helt klart arbejde på den] Ja, ja, så der skal være et eller andet... Altså det vil jeg i hvert fald, det snakker I vel også med jeres vejleder om, at man måske skulle formulere den på en eller anden anden måde. Altså det kunne være et eller andet med at skulle Skal det være muligt for virksomheder at efterspørge ansøgers straffeattester? Eller i hvilken udstrækning bør det være muligt? Det er selvfølgelig mere et etisk spørgsmål. I hvilken udstrækning bør det være muligt for virksomheder at indhente oplysninger eller efterspørge - det er jo det man gør - efterspørge oplysninger fra ansøgers straffeattester? 01:57: Jo. Men der er jo allerede noget i forhold til, at offentlige virksomheder ikke efterspørger, er det ikke sådan? Meningskodning: Virksomheder der arbejder med børn, domstole og kriminalforsorgen har pligt til at indhente straffeattest. 3

Nej altså de Hvis du tager det med børneattester, så tror jeg nok at alle offentlige virksomheder der har med børn at gøre, der skal man, der har man faktisk pligt til at spørge, om man har en børneattest. Og man kan sige en børneattest er jo så et lille hjørne af en straffeattest. Der kan stå alt muligt i en straffeattest, alt efter hvad det er, man har begået af forbrydelser. Du kan heller ikke få et job i domstole og kriminalforsorgen, hvis du har været tidligere straffet. Så der spørger man jo også om det det er også offentlige institutioner. 02:39: Men alt andet lige så er det mere begrænset i forhold til det private? Meningskodning: Antallet af udstedte straffeattester er eksploderet de sidste 10 år. Det ved jeg faktisk ikke helt. Man kan sige, det er måske heller ikke så vigtigt, hvor der er den største efterspørgsel. Det er jo helt tydeligt at i nogen job er der stor efterspørgsel efter straffeattester, og det er eksploderet antallet af udstedelse straffeattester, det er eksploderet de sidste 10 år. [Vi fortæller Thomas Søbirk Petersen, hvordan vores interviewguide er bygget op omkring fem interviewtemaer med dertilhørende interviewspørgsmål.] 03:19: Det første emne er i forhold til recidiv. Hvad er de primære årsager til at tidligere straffede recidiverer? Meningskodning: Årsager til recidiv: vanskeligheden ved at få et arbejde: manglende uddannelse, personlighedsforstyrrelse, psykopati, ADHD. Uddannelsesmuligheden i fængslerne er ringe. Jamen der er selvfølgelig rigtig rigtig mange grunde til det. En af grundene det er vanskeligheden ved at få fat i et arbejde. Og det skyldes ofte manglende uddannelse, eller hvis vi taler om fængselsindsatte, så har undersøgelser vist at 80% af dem lider af personlighedsforstyrrelser. 50% lider af psykopati som gør at det kan være vanskeligt at samarbejde med andre, hvis det kræves i en uddannelse eller på et arbejde. Eller ADHD er der 21-22% af fængselsindsatte der lider af det. Det vil sige de har svært ved at skaffe sig en uddannelse. Og så er der selvfølgelig det forhold, at uddannelsesmulighederne i fængslet er ikke særlig gode. Altså jeg har hørt om folk der gerne vil have et truck-kort, men der er kun tid til at der er en eller to, der kan gå ud og tage det. Eller svejseuddannelse eller hvad det nu måtte være, man er interesseret i. Så det at sidde i fængsel giver også nogle dårlige uddannelsesmuligheder, og det giver et hul i ens CV osv. Folk er ikke særlig vilde med at ansætte en bagefter. 4

04:48: Er der en særlig samfundsgruppe, der ofte optræder i recidivstatistikkerne? Det er der måske i forhold til at de ikke er så højtuddannede. Meningskodning: Tidligere indsatte har ofte sygdomme. Det er også noget med personlighedsforstyrrelser. De begynder at blive mere og mere klar over, at når folk er i fængsel for alvorlig kriminalitet, så er det ofte fordi de er de syge på en eller anden måde. 05:09: Men jeg tænkte så på, du siger at de indsatte har mange personlighedsforstyrrelser, er det noget de får løbende når de sidder i fængsel eller er det noget de kommer med inden de bliver sat i fængsel? Vi har også læst at det godt kan påvirke ens psyke at sidde længere tid i fængsel. Meningskodning: Svært at sige om fængsel skader personer - hvornår skal testen tages? Det er der ingen tvivl om, at det gør. Jeg kan ikke helt huske de tal, nu er det som sagt nogle år siden jeg har beskæftiget mig med det. Så jeg ved ikke lige om man har testet folk lige dagen før de kommer i fængsel, eller om man har ventet til de har siddet i fængsel i et år. 05:40: Men der kunne måske godt være en tendens til at de psykiske lidelser så blev værre? Meningskodning: Fængsler uddanner kriminelle til at være kriminelle. Teoretisk kodning: Axel Honneth, solidariske sfære. Altså der er ingen grund til at tro, at ens muligheder for at klare sig godt, hverken med hensyn til ens eventuelle personlighedsforstyrrelser eller jobmuligheder bliver bedre af at sidde i fængsel. Tværtimod er det jo sådan en gammel skrøne. Altså det er et godt sted at blive uddannet til at være kriminel. Du får et godt netværk, du kommer til at lære en masse at kende, du lærer en masse fif til, hvordan du kan begå kriminalitet. 06:11: Hvad kan man så gøre for at komme de her udfordringer til livs, så man netop hjælper dem ud på arbejdsmarkedet efterfølgende? Meningskodning: Arbejde, uddannelse og behandling af sygdom er vigtigt for at undgå recidiv. Den bedste medicin er dog at få et arbejde - adgang til arbejdsmarkedet er nøglen. 5

Altså der er ingen tvivl om, at sådan noget som uddannelse eller det at få en form for behandling for sin personlighedsforstyrrelse og kunne arbejde meget mere intensivt med den det ville være vigtigt. Men det jeg har arbejdet med, det er, at al forskning viser at den bedste medicin mod recidiv, det er at få et arbejde. Så det vi kan bestræbe os på, det er at gøre det lettere for straffede at få adgang til arbejdsmarkedet. 06:56: Og det kunne f.eks. være igennem uddannelse? Meningskodning: Løsningsforslag at begrænse virksomheders tilgængelighed til straffeattester. Det kunne være igennem uddannelse, men det kunne også være igennem at begrænse virksomheders lovmæssige mulighed for hele tiden at spørge efter de her straffeattester. 07:12: Nu siger du at en af måderne til det er, at man skaffer tidligere straffede et job, men det er jo selvfølgelig også klart, at hvis man du siger 80% af dem har en mental diagnose, så kan man også sagtens forestille sig, at det var de sidste 20 som det så lykkes for, at få det job? Det ved jeg ikke helt altså, der er jo nogen psykopater, jeg ved ikke hvordan jobmulighederne er der. Det er ofte noget man først opdager lidt senere, så det kan godt være de kan Stein Bagger er måske et meget godt eksempel, han har i hvert fald nogle psykopatiske træk. Måske er han ikke voldelig, men han har de der træk med empati og den måde at forholde sig til sandheden på, og hvem er det der er skyld i at det går dårligt, det er i hvert fald ikke ham selv. 08:07: Hvor stor en barriere mener du så at straffeattesten kan udgøre for at komme ud på arbejdsmarkedet? Nu siger du, at man måske skal lave nogle sanktioner overfor virksomhederne, eller netop at de ikke behøver at efterspørge den. Meningskodning: Virksomheder skal have adgang til dele af straffeattesten - Eks. så man undgår pædofile i en børnehave. - Matchingmodel. Ja ikke sanktioner, men jeg tror bare man kan lave nogle lovændringer, der siger at man Jeg har lavet sådan en ret detaljeret model for hvad virksomhederne så kunne gøre, fordi det er klart at nogle gange skal man have noget at vide om, hvad det er for en forbrydelse, folk har begået. Altså vi vil jo helst ikke have at folk der er dømt for sexovergreb mod børn skal få job i en børnehave. Så man kan forestille sig, at man havde en eller anden form for matching-model, der sagde, at hvis du har en bestemt type job, der involverer at vi har med børn at gøre, jamen så skal du kunne vise en pletfri straffeattest hvad angår forbrydelser mod børn. 6

Men om du f.eks. har forfalsket en underskrift eller et eller andet, det burde ikke diskvalificere dig for at arbejde i en børnehave. 09:07: Så det er måske ikke sådan straffeattesten der er problemet, det er måske mere, at den bliver efterspurgt? Vi har talt om, at straffeattesten måske godt kan virke stigmatiserende fordi man får en plet som ligesom viser, at man har begået noget kriminelt og det er jo ligesom noget, der følger en. Meningskodning: Matchingmodel som løsningsmodel. Jeg tror børneattesten er et skridt i den rigtige retning på at lave en form for matching-model. Altså hvor man matcher forbrydelsen til et bestemt job, altså hvis du har den her forbrydelse, så må du ikke få det her job. 09:35: For at gøre hele konceptet mere nuanceret? Meningskodning: Matchingmodellen kan hjælpe kriminelle ud på arbejdsmarkedet, hvilket er godt for hele samfundet. Ja, og for også at give f.eks. pædofile en mulighed for at få et job i en bank og sådan noget, fordi det er til gavn for os alle sammen, fordi så er der mindre recidiv og så har de noget mening og noget indhold i livet, i stedet for de bare kan sidde derhjemme og kukkelure. 10:23: Kan man sige at straffeattesten giver en uformel straf? Så man i realiteten ikke har færdiggjort sin straf efter fængselsstraf. Meningskodning: Ved virksomheders brug af straffeattest bliver straffeattesten en uformel straf. den kaster skygger langt ind i den frihed man burde have. Teoretisk kodning: Erving Goffmann, Stigma. En del indvendinger mod at virksomheder bruger straffeattester så flittigt, det er jo netop det her med, at nu har man været i fængsel og nu synes man, at man har udtjent sin straf og betalt sin straf til samfundet. Og så går man ud på gaden og tror man er en fri mand eller person, og så viser det sig at den her straf, den kaster skygger langt ind i det liv, hvor man egentlig skulle være fri. Så den forfølger en. 7

11:03: Nu er vi nede i næste spørgsmål, om man kan forestille sig et samfund uden straffeattester? Meningskodning: Bedre forståelse for indholdet af straffeattester. Mange afvises for plet på straffeattesten. Teoretisk kodning: Stigma Ja mit svar er, at jeg synes, der skal være straffeattester, men vi skal bruge dem meget meget mere nuanceret og meget mere detaljeret. Det er klart, hvis du har begået bankrøveri og forfalsket checks, jamen så skal du ikke have job i en bank, men du kan sagtens have job i en børnehave. Sådan som det er nu, der ser man ofte, jeg siger ikke det sker alle steder, men mange virksomhedsejere- eller ledere ser på, har du en plettet straffeattest eller ej, og hvis den er plettet så viser de dig døren. Og undersøgelser fra USA har vist, at næsten 70% af alle arbejdsgivere de vil ikke ansætte en person, om hvem de ved, har en plettet straffeattest. Så det er jo virkelig en flaskehals. 11:57: Vi har også læst at der er mange der ikke vil arbejde sammen med tidligere straffede. Altså at der umiddelbart er en holdning blandt de ansatte der er i forvejen måske ikke har interesse i at arbejde sammen med en tidligere straffet. Meningskodning: Etisk problem: Den straffede hjælpes, men ikke ofret. Tidligere indsatte kan blive din nabo - alles interesse at få dem inkluderet i samfundet. Teoretisk kodning: Solidarisk sfære Jo jo, og derfor kan lederen eller arbejdsgiveren også være bekymret for at ansætte en tidligere straffet. Fordi de andre vil helst ikke arbejde og samarbejde med sådan en. Og hvad vil kunderne sige osv. Altså tag sagen der med Claus Meyer, kan I huske det for et års tid eller to siden? Hvor der var sådan en diskussion om at der ikke blev gjort nok for ofrene, men at der blev gjort en hel masse for de kriminelle. Så kan man godt måske mene, at der er en uretfærdig balance der, men jeg synes bare det er vigtigt at pointere at vi bør i hvert fald også gøre noget for dem, der har begået kriminaliteten, fordi om de får 2-3 år i fængsel, de kommer ud. 99,9% kommer ud igen og bliver din nabo, så vi er alle sammen tjent med at de recidiverer mindre og hjælper dem til at få et job. 8

12:58: Men det kan måske også have noget at gøre med retorikken omkring den debat, som netop var, at vi gjorde det hele for de her mennesker skyld. Men i virkeligheden som du så selv siger, vi gør det også for vores egen skyld. Meningskodning: Ved at få tidligere indsatte på arbejdsmarkedet mindskes recidiv og derved sikres fremtidige ofre. Teoretisk kodning: Solidariske sfære, stigma Ja, det glemmer man, det rationale synes jeg, man glemmer. Det er da også for at beskytte fremtidige ofre. Når vi ved at arbejde mindsker recidiv og giver mening i livet. Du kan opretholde en nogenlunde tilværelse i stedet for du måske er på kontanthjælp eller førtidspension. Hvis du har et arbejde kan du i hvert fald tjene mindst, eller de fleste steder dobbelt så meget. 13:34: Så hvad er det primære argument for at hjælpe folk videre efter en fængselsstraf? Det er selvfølgelig for den straffedes skyld og for vores skyld, men er der også noget økonomisk i det? Meningskodning: Det kan samfundsmæssigt økonomisk betale sig at undgå recidiv. Ja, lige netop. Altså der er jo også et økonomisk argument, og det kan samfundsøkonomisk betale sig at hjælpe folk til ikke at begå forbrydelser igen. Så det er der ingen tvivl om. 14:04: Nu har man jo den der ordning som gør, at virksomhederne med det samme kan se, om man er straffet eller ikke straffet, og så siger du at 70% af dem vælger mere eller mindre bare, uanset hvad der står på den, at sige nej tak. Meningskodning: Arbejdsgiveren skal spørge arbejdstageren om straffeattesten før arbejdsgiveren kan se den. De kan ikke automatisk se det. Du skal hele tiden spørge ansøgeren, om man kan få lov til at se en straffeattest. Det er ikke ligesom USA hvor en virksomhed direkte kan gå ind og se, om du har en plettet straffeattest eller ej. 9

14:26: Nej, det er klart, men hvis du har fem ansøgere til et job og en af dem ikke vil udlevere sin straffeattest, så kunne man jo nemt forestille sig, at han så bare automatisk bliver sorteret fra. Men du kan ikke automatisk bare hente oplysninger. Det kan du f.eks. gøre i USA bag om ryggen på ansøgeren. Det kan du ikke i Danmark, der skal du altid spørge ansøgeren. 14:41: Men jeg tænker om det måske så vil have nogle negative konsekvenser for erhvervslivet, at de ikke ved, hvem de ansætter? Meningskodning: Den med plettet straffeattest vil oftest blive frasorteret da de ses som usikker arbejdskraft. Matchingmodellen eksemplificeres ved gravides lovmæssige beskyttelse. Dette skyldes recidivtallet og derved bliver de en usikker arbejdskraft. Teoretisk kodning: Stigma, retslige sfære. Jamen, det er et rigtigt godt spørgsmål. Det er klart, at hvis jeg var erhvervsleder og jeg skulle ansætte Hvis jeg havde valget mellem at ansætte en af fem personer, og der var en der ikke ville vise sin straffeattest, så vil jeg da ikke ansætte vedkommende. Hvorfor ik? Fordi at folk de recidiverer omkring 30% inden for to år, så det vil under alle omstændigheder eller gennemsnitligt være mere ustabil arbejdskraft. Så selvfølgelig vil jeg ikke det. Jeg vil jo heller ikke, hvis jeg fik at vide at en var gravid, så ville jeg jo heller ikke ansætte vedkommende. Fordi jeg vil vide at det vil være mere ustabil arbejdskraft. Så hvad er det vi gør med gravide? Dem beskytter vi ved at sige, at det er ulovligt for arbejdsgivere at spørge ind til, om du er gravid, med mindre, jeg tror det er to eller tre måneder før du skal føde. Der er nogle ret specifikke regler der. Og hvorfor gør vi det? Det er fordi vi gerne vil beskytte kvinder, vi vil gerne give kvinder lige adgang til, eller så lige adgang som muligt til arbejdsmarkedet. Og vi mener det er et samfundsmæssigt gode. Hvorfor kunne vi ikke også sige at arbejdsgivere bør heller ikke have mulighed for at spørge ind til en tidligere straffet, med mindre det er en straf der ligesom kan relateres til det her arbejde. Så han må gerne spørge ind og sige: Jamen har du udøvet vold mod børn? Eller har du begået økonomisk kriminalitet? Eller hvad det nu måtte være. Fordi det kan der være en god grund til. 16:16: Så man kunne ligesom lade sig inspirere af de regler man har for ligestilling mellem mænd og kvinder for eksempel? Ja omkring det at spørge ind til graviditet eller spørge ind omkring sygdom; du må heller ikke spørge, om folk har kræft eller sådan. 10

Hvorfor gør vi det? Jamen det er for at beskytte folk, der er dårligt stillede og for at gavne samfundet generelt. Så jeg kan godt forstå, at virksomheder gerne vil gøre det. Vi skal bare ikke give dem den mulighed. 16:39: Men kan man ikke også sige, du sagde før at, virksomhederne oftest vil sige nej, fordi det er en usikker arbejdskraft, men kan man ikke også argumentere for, at for at de får nogle loyale medarbejdere, netop fordi de måske får en chance? At de så vil have en tendens til at være mere loyale og mere arbejdssomme. Meningskodning: Svært at svare på om tidligere indsatte er en loyal arbejdskraft, da nogen recidiviverer mens andre ikke gør. Det er jo et åbent spørgsmål. Altså det ved vi jo ikke. Det er jo klart, man kunne godt forestille sig at en tidligere straffet vil være meget taknemlig for nu at få en mulighed og sætte meget større pris på et arbejde. Det er da rigtigt nok, men altså vi ved det ikke, det kan også godt være de recidiverer alligevel. 17:19: Det er bare fordi vi har haft lidt fokus på den her High:Five organisation, som har haft det her projekt med FA Stillads, som de var blevet nomineret til en pris for og nogle andre projekter. Og der havde en af talsmændene for High:Five været ude og sige, at de ofte er meget loyale, når de så får en chance til, og det netop hjælper dem typisk ud af kriminaliteten. Men altså man ved i hvert fald, at når folk har job, så recidiverer de mindre end hvis de ikke har job. 17:49: Men er det egentlig lovligt for virksomheder at afvise folk på baggrund af straffeattesten? Det er måske også svært at påvise, hvis de gør det. Meningskodning: Politiet og kriminalforsorgen kræver ren straffeattest. Det er normalt at folk har prøvet at stjæle, så mange skal principielt arbejdsmæssigt udelukkes fra politiet og kriminalforsorgen. Jeg ved faktisk ikke, om det er ulovligt. Altså inden for politiet og kriminalforsorgen, der må du gerne afvise folk, fordi de har været tidligere straffet. Der står simpelthen, at hvis du skal arbejde i kriminalforsorgen eller inden for politiet, så skal man have en ren straffeattest. Og det er jo helt [red. Thomas Søbirk Petersen fortæller en historie fra det virkelige liv omkring, at en mindre forseelse betyder, at man ikke kan søge job hos politiet]. Det [red. politiet og kriminalforsorgen] er et ret stort arbejdsmarked med over 10.000 ansatte osv. [red. Yderligere kommentarer til historien, alle griner]. Jeg snakkede med en politikvinde, og hun sagde, jeg tror det er 50% af alle piger mellem 20-22, de har prøvet at stjæle et stykke tøj. 11

Det er langt fra alle, der er blevet opdaget, men det er næsten mere normalt at have prøvet at stjæle et eller andet. [red. Thomas Søbirk Petersen supplerer med endnu en historie, der trækker samtalen i en anden retning]. 19:42: Det linker lidt til det med de skygger det kaster ind i fremtiden. Vi læste en artikel omkring, at i Norge der tager man højde for, når man løslader folk, hvilken mulighed de har. Eksemplet i artiklen hed hvis du er 18 år og kontanthjælpsmodtager så skal du sandsynligvis ikke betale nogle af dine sagsomkostninger, når du bliver løsladt. Altså du kommer ikke ud med en gæld. Hvor sådan fungerer det ikke i helt Danmark. Der kommer du ud med en gæld på måske en halv eller en hel million, hvad ved jeg, et meget stort beløb, og Skat kan jo tilbageholde, hvis du arbejder hvidt. Meningskodning: Sagsomkostninger er en stor barriere og en uformel straf. Men det er jo også noget man taler om, er det virkelig rimligt? Jeg tror heller ikke du gør det i Tyskland. Det eneste du betaler der, det er sagsomkostninger ved sagen, altså hvis der har været en retsmediciner inde over og nogle DNA-tests eller der kan også være nogle afsoningsomkostning, altså du betaler for at sidde i fængsel. Det er lidt en anden problemstilling end det med straffeattester, men det har noget at gøre med, som I siger, det har noget at gøre med den uformelle straf. Altså den straf der så at sige følger efter en, selvom man troede ens straf var overstået. Og det er jo klart, at det kan også være noget man kan være bekymret for kaster folk tilbage i kriminalitet, hvis du kommer ud med en gæld på 100.000 kr. Hvordan fanden skal jeg klare det? Og nu kan jeg så blive børnehavepædagog og tjene 14.000 kr. om måneden og betale det af. 21:15: Nu har vi jo tænkt os at fokusere på straffeattester sådan lige umiddelbart. Giver det for dig mening at vi kigger på den forhindring primært eller udelukkende eller skulle man også inddrage noget andet? Meningskodning: Straffeattester har masser af materiale på sig. Derudover kan man komme ind på sagsomkostninger som barriere. Altså der er rigeligt med stof og krudt til bare at beskæftige sig med straffeattester. Men man kunne godt nævne at straffeattester kan vi putte under den paraply, vi kan kalde uformel straf eller de negative virkninger af den formelle straf. Og herunder kan det så være om betaling af omkostninger ved sagen og så kan der være det her med straffeattester og så kan der også være Altså i USA har man sådan nogle rettighedstab, at man kan miste sin stemmeret og sådan noget, hvis man har været straffet. Jeg tror i Florida er det 600.000 der har mistet deres ret til at stemme, fordi de har været i fængsel. Det var 600 stemmer der afgjorde, om det blev Bush eller Al Gore ved præsidentvalget i år 2000 eller sådan noget. [Samtalen drejer over i snak om valget] 12

Men det har vi så ikke i Danmark, der mister man ikke sin stemme vel. Men det kunne være et eksempel på noget man også mistede. [Interviewet tager nu form af en vejledersamtale, da vi inddrager Thomas Søbirk Petersen i vores teoriovervejelser i forhold til projektet, og han anbefaler diverse bøger og tekster omkring emnet, som vi diskuterer.]. 26:51: Vi har svært ved at se muligheden for at inddrage politologi, det har vi haft lidt svært ved, fordi vi har haft meget fokus på sociologi. Vi har ikke en klar ide om, hvad vi gør i forhold til politologi. Jeg ved ikke, om du kunne have en ide i forhold til det, vi gerne vil? Meningskodning: Politologiske vinkler: Hvordan kan samfundet praktiseres mere retfærdigt? Et system hvor der uddeles en advarsel inden straf? Altså hvis det er politologi, altså political science, så kan man sige at det kunne handle om, hvordan indretter vi vores samfund på den mest retfærdige måde? Man kunne godt have sådan en mere normativ politisk vinkel på det, og så prøve at diskutere nogle forslag til, hvordan man kunne gøre det nemmere for straffede at få adgang til arbejdsmarkedet. Altså den tidligere regering lavede jo faktisk en lille ændring, der gik på, at hvis man var under 18 år, så fik man ikke en plettet straffeattest første gang, man begik en forbrydelse. Man fik en advarsel. Således at man har mulighed for at lige kvaje sig en enkelt gang uden hammeren falder. Så det var jo for mig at se et skridt i den rigtige retning. 28:05: Så du tænker, hvad man kan gøre politisk for ligesom at hjælpe tidligere straffede? Meningskodning: Stjæler du noget for første gang kan pletten på straffeattesten halveres. Handlinger i en ung alder skal ikke have så stor indflydelse på det voksne liv. Et andet tiltag var da regeringen kom til, der sagde de at en forbrydelse som bliver takseret som mindre alvorlig, altså det er i hvert fald under tre måneders fængsel, der skal sletningstiden på straffeattesten være på et år i stedet for to år. Så det vil sige, at den negative virkning bliver faktisk halveret ved at sige, hvis du har stjålet en cykel eller sådan noget eller en kakaomælk i Netto, så er det ikke to år på straffeattesten, men det er ét år. Så det er jo også sådan nogle politiske ting, hvor man kan gå ind og ændre det, fordi man gerne vil gøre det nemmere for folk ikke at blive udstødt. Altså det er jo også et stort problem for mange unge det der med at stjæle en kakaomælk og så kan du måske lige pludselig ikke få et job i Netto eller du kan ikke engang blive flaskedreng eller noget som helst. Og så render du rundt der, og så bliver du måske 17 år, og du har slet ikke været på arbejdsmarkedet overhovedet, og så rapser du lige igen, og jamen lige pludselig har du slet ikke arbejdet når du er 20 år., og en uddannelse interesserer dig ikke. Hvad så? Så er du på den. 13

29:25: Så man kan måske gå ind og analysere nogle af de politiske tiltag der har været her de seneste år, og se hvad har været incitamentet til Ja, hvad har argumenterne for? Altså jeg diskuterer også nogle argumenter i mit kapitel [red. i kapitlet fra Løsladt og hvad så? ]. Hvorfor er det folk gerne vil beholde de her straffeattester? Jamen det kan have en præventiv effekt osv. Jo men det skal også holdes op med, at hvis vi faktisk gjorde det lettere for folk at komme i arbejde og det også har en præventiv effekt, hvor får vi så mest ud af det? Hvor får vi den største præventive effekt? 29:54: Man kunne selvfølgelig også se på hvor præventiv en effekt har det så reelt? Meningskodning: Man kan se på en regulering af lovgivning for brugen af straffeattester. Matchingmodel, gennemsigtighed af straffeattest, beskyttelse af kriminelle som det gøres med gravide og syge. Der er en form for strukturel diskrimination af tidligere indsatte som det ser ud nu. Teoretisk kodning: Stigma, solidariske sfære, retslig sfære. Ja, det er noget spekulativt. Ja, og du kan måske stadig bevare en præventiv effekt hvis du var nede på et halvt år eller hvad det nu var. Hvis sletningstiden var kortere simpelthen. Og du kunne måske stadigvæk bevare en kriminalpræventiv effekt, hvis du sagde at virksomheder ikke måtte spørge om det, men at det kun var visse offentlige virksomheder der ikke vil ansætte folk. Og netop det der vi snakkede om før, hvad kunne så være argumentet for at virksomheder ikke skulle have den mulighed? Ja det kunne være for at stille den straffede bedre, men også for generelt at stille samfundet bedre og jo i sidste ende forhindre fremtidige forbrydelser ved at forhindre recidiv. På samme måder som vi prøver at lave nogle tiltag, som kan beskytte så godt vi kan kvinder og syge for at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Så det vil ligesom være den samme tankegang kunne man sige. Så det er ikke sådan, at jeg mener arbejdsgivere egentlig diskriminerer, hvis de får at vide, at nogen har en plettet straffeattest, for det kan jeg sådan set godt forstå. De er mere ustabil arbejdskraft. Generelt set er der mange der vil vurdere det, men der er en form for strukturel diskrimination der gør, at virksomheder har den mulighed for at få de oplysninger, og det er måske dér, vi skal sætte ind. Og så er det klart at virksomhederne kommer så til at betale en pris. Det er jo rigtigt nok. 31:43: Men man kan så igen diskutere den pris, og så kan man tage den skridtet videre og så sige det bliver så konkurrenceevne og den globale konkurrenceevne og sådan noget. Og så måske i forhold til offentlige udgifter til straf. Meningskodning: Løsningsforslag: virksomheder kan se på de tidligere indsattes CV. 70% af stillingerne besættes gennem sociale netværk. 14

Lige netop. Det kan også dryppe tilbage på virksomhederne, at der bliver mindre recidiv blandt kriminelle over en kam. Det kan godt være at der er nogle virksomheder, der kommer til at trække et lidt tungere læs. Det er jo klart, virksomheder vil gerne vide, hvem de ansætter. Men man kunne sige, der er jo mange måder, at få informationer omkring dem man ønsker at ansætte end at have en straffeattest. Du kan trække referencer fra, hvad de tidligere har lavet. Så det er ikke sådan, at man bare ansætter folk på det glatte ansigt. 70% af alle stillinger bliver besat, fordi man kender folk i forvejen. 32:45: Men man kunne måske også sige at hvis man lavede et lovmæssigt indgreb der gjorde at man eksempelvis ikke havde lov til at spørge efter en straffeattest, eller måske kun havde lov til at spørge efter en specifik del af straffeattesten. Så kunne man måske også forestille sig et scenarie hvor en arbejdsgiver måske mistænkte nogen for at være tidligere straffet uden at personen for eksempel var det, og personen så ikke selv havde mulighed for at indhente straffeattesten og vise. Altså bevise at jeg er ikke straffet. Forstår du hvad jeg mener? Meningskodning: Det kan have negative konsekvenser for ikke-straffede individer hvis arbejdsgiveren ikke kan indhente straffeattesten. Ja, det forstår jeg godt. Ja, altså lad os nu sige at der var nogen der ikke vil ansætte sorte for eksempel. Om de tror de er kriminelle. Fordelen ved at sige jamen prøv at se her, her er min straffeattest. [Thomas Søbirk Petersen leder efter et svar fra en af bøgerne på bordet]. Ja, altså det kan være en fordel for nogen, at man kan få lov at vise sin straffeattest. Ja altså, hvis man skulle give de straffede en fordel, så skulle det heller ikke engang være lovligt at få lov at vise den. 34:10: Så man kan på en måde sige at man giver de straffede en fordel på de ustraffedes bekostning? Så det ville gå udover virksomheden og den jobansøger, som ikke var straffet. Ja, det kan du sige. Og det kunne måske også gå udover dem som, hvor arbejdsgiveren profilerer, at de nok har en højere grad af [red. ansatte med] kriminel baggrund eller hvad det nu måtte være. De kunne også blive dårligere stillede, kunne man frygte. 15

34:46: Dem der profilerer, hvordan? Meningskodning: Straffeattesten gavner ikke straffede. Ja, hvis det nu er at arbejdsgiveren siger, jeg tror at 2.g ere er kriminelle og de er mere ustabile, men hvis de så kunne få lov at vise en ren straffeattest, så kunne de sige nåh ja, der er ikke noget dér. Man kunne i hvert fald prøve at se, hvad er fordelene og ulemperne ved at gøre det sværere for arbejdsgivere. 35:10: Netop som du siger 2.g ere for eksempel, for ustraffede 2.g ere ville det være en ulempe [red. hvis de ikke kunne fremvise straffeattest]? Muligvis ja. Sådan nogle ting kunne man jo prøve at line op. Hvad kunne argumenterne for og imod være? Og så prøve at se, om hun [red. reference til forfatter] faktisk diskuterer nogle af de ting dér. [Thomas Søbirk Petersen anbefaler mulige interviewpersoner til senere interviews, og samtalen tager igen form af en vejledersamtale.] 40:04: Hvis vi har noget mere senere, må vi så kontakte dig igen? Jo, det kan vi nok godt finde ud af, jeg er da lidt interesseret i at være up to date på det her område, selvom det er mange år siden. Opsummering: Dette interview kan bruges som idégenererende hvis vi går i stå. Thomas Søbirk Petersen kommer med en masse problematikker og temaer vi kan skrive - specielt politologisk. Thomas Søbirk Petersen er fortaler for matchingmodellen, straffeattesten skal være forståelig og vil naturligt kunne indgå i projekets diskuterende fase. 16

Bilag 2: Interview med Nanna Ravn Brems, High:five Bilag 2.1 Interviewguide til interview med Nanna Ravn Brems Ønsker du en transskriberet udgave af interviewet, som du kan godkende? Er du indforstået med vi benytter citater i projektet? Fortolkning er selvfølgelig på vores egen regning Ønsker du et eksemplar af projektet? Tematisering: Temaet for dette interview er at belyse straffeattestens betydning for tidligere indsattes muligheder for at blive inkluderet på arbejdsmarkedet efter endt fængselsdom, og dermed undgå recidiv. I forlængelse heraf lyder vores problemformulering: Hvad betyder virksomhedernes brug af straffeattester for tidligere indsatte, og hvordan kan man gennem en regulering af brugen af straffeattester forbedre tidligere indsattes muligheder for at bliver inkluderet på arbejdsmarkedet? Vi har valgt at fokusere på fire overordnede emner, som vil udgøre grundlaget for interviewet: - Vigtigheden af tilknytning til arbejdsmarkedet - Straffeattest som barriere for inklusion på arbejdsmarkedet - Straffeattesten som uformel straf - Eventuelle politiske tiltag som løsningsmodel 1) Indledning: - Kan du fortælle lidt om dig selv og dit arbejde i High:Five? - Kan du fortælle lidt generelt om High:Fives arbejde? 2) Interview Vigtigheden af tilknytning 1) 1) Hvorfor arbejder I med at inkludere tidligere til arbejdsmarkedet indsatte på arbejdsmarkedet? 2) 2) Hvilken betydning har tilknytning til arbejdsmarkedet for om tidligere indsatte recidiverer? 3) 3) Hvad er jeres erfaringer med at få tidligere indsatte ud på arbejdsmarkedet? (barrierer, hvor ligger konflikten mellem samfund, arbejdsmarked og indsat? 17

Straffeattest som barriere 1) 1) Hvilke udfordringer står tidligere indsatte overfor for inklusion på når de skal ud på arbejdsmarkedet? (stigmatisering, arbejdsmarkedet manglende netværk, manglende anerkendelse) 2) 2) Hvordan skabes kontakten mellem tidligere indsat og arbejdsmarkedet? Straffeattest som uformel 1) 1) Hvad er din erfaringer med straffeattester, gennem straf dit arbejde i High:Five? 2) 2) Kan en plettet straffeattest skabe en manglende anerkendelse fra samfundet? stigmatiserende? 3) 3) Kan man sige at pletten på en straffeattest er en uformel straf/utilsigtet straf? 4) 4) Har du eksempler på hvorledes en plettet straffeattest har problematiseret tidligere indsattes muligheder for at få job? Eventuelle politiske tiltag 1) 1) Har du nogle løsningsforslag til hvordan man kan forbedre tidligere indsattes muligheder for at komme i arbejde? 2) 2) Hvad synes du om matching-modellen? (Thomas Søbirk Petersen) 3) 3) Bliver der gjort noget politisk for at hjælpe tidligere indsatte med en plettet straffeattest? 4) 4) Statsstøtte til resocialiseringsprojekter? 3) Afslutning: - Har du noget at tilføje? o Nogle barriere vi skal have for øje? - Kan vi kontakte dig igen med uddybende spørgsmål? - Har du idéer/kontakt til nogle evt. tidligere indsatte, som vi kan komme i kontakt med? Tak for din tid! 18

Bilag 2.2 Interview med Nanna Ravn Brems 00:01 Bare lige i forhold til formalia, du er indforstået med, at vi benytter citater osv. i vores projekt? Ja. 00:07 Du kan også få et eksemplar af projektet, hvis du vil det på et tidspunkt? Det er også lige meget, ellers tak. Ikke for at negligere, men jeg får det nok ikke læst [alle griner]. 00:23 Temaet for vores interview er at belyse tidligere indsattes muligheder for at blive inkluderet på arbejdsmarkedet efter endt fængselsdom, og dermed undgå recidiv og så i forlængelse deraf er vores problemformulering: Hvad betyder virksomhedernes brug af straffeattester for tidligere og hvordan kan man gennem regulering af brugen af straffeattester forbedre tidligere indsattes muligheder for at blive inkluderet på arbejdsmarkedet, og der har vi prøvet at formulere 4 søjler vi vil komme ind på. Den første er tilknytningen til arbejdsmarkedet, straffeattest som barriere for inklusion på arbejdsmarkedet, straffeattesten som uformel straf, og så evt. nogle politiske løsningsforslag, politiske tiltag, som løsningsforslag det er ligesom rammen. Meningskodning: Introduktion til projektet. Ja. Jeg kan ikke huske, hvad er det I læser? 01:14 Vi læser på den samfundsvidenskabelige - det er en opgave i sociologi og politologi. På RUC, eller? 01:19 Ja, på RUC, lige præcis. Ja okay. 19

01:25 Kan du indledningsvist fortælle lidt om dig selv og dit arbejde i High:five og måske High:fives arbejde generelt? Meningskodning: Introduktion til High:fives arbejde og Nanna Ravn. Herunder forklares det hvem de tager ind til hjælp og hvordan det hele finansieres. Ja, det kan jeg godt. Altså jeg er ansat som kommunikationskonsulent i High:five her i sekretariatet. Vi har et sekretariat som består af vores projektchef Ole og hans sekretær Anja og så mig, og min personlige, primære opgave er at stå for meget af den interne og især også eksterne kommunikation, og det er også sådan noget som vedligeholdelse af hjemmeside og nyhedsbrev, og lave strategiske tiltag også, i samarbejde med Ole og Anja. Vi er meget afhængige af at kommunikere om det vi laver, både fordi ja det kan være jeg lige skal starte med at fortælle hvad high:five laver vores hovedformål det er at få unge med plettet straffeattest ud i ordinær ansættelse eller i uddannelse, og med ordinær ansættelse mener vi det skal være et fuldstændig almindeligt job uden tilskud, selvfølgelig kan det godt være lærlinge osv. men det skal ikke være med andre tilskudsmuligheder, andet end det kan være for eksempel man har brug for en mentor, men det ordner vi så med kommunen. Men idéen er, at vi skal give de unge en mulighed for at komme ud på lige vilkår med alle andre, og for at vi kan det har vi selvfølgelig brug for at samarbejde med en hel masse virksomheder, som vil ansætte de her unge mennesker. Så det vil sige vi har både brug for at kommunikere ud til virksomheder så man ligesom kender os, men udover det, er vi finansieret af sats-pulje midler, indtil videre, dvs. at vi har også brug for at kommunikere meget ud til politikere og til det offentlige, fordi vi jo er afhængige af penge derfra. Så der gør vi en stor indsats. Det er så vores hovedopgave, det er simpelthen at skaffe de her jobmuligheder eller uddannelsespladser til de her unge, men man kan sige, vi har så en masse underopgaver [Interviewet afbrydes, Ole Hessel kommer ind med en besked angående en mail til Nanna Ravn] blandt andet sådan noget med at påvirke holdningen til straffeattester, kunne det være, jamen i det hele taget sætte sager på dagsordenen på forskellige måder, som så ligger inden for vores ramme, det her med at inkludere tidligere kriminelle. 04:46 Altså corporate social responsibility? Ja, lige præcis. Social ansvarlighed, få det mere udbredt. Men vi er så kun på menneske-delen, kan man sige. 20

05:00 Okay. Nu siger du I arbejder med at inkludere tidligere indsatte på arbejdsmarkedet, hvad er sådan grunden til altså hvorfor? Meningskodning: Arbejde mindsker chancen for recidiv arbejde er roden til alt godt. High:five er etableret pba. private virksomheder. Teoretisk kodning: Solidarisk sfære (virksomhedernes deltagelse i socialt ansvar) Jamen det er ud fra en tro på, at det kan hindre tilbagefald, altså recidiv. Vi tror på, at beskæftigelse er roden til alt godt, altså det er klart, at hvis du ikke har noget at give dig til, og du måske heller ikke har en kæmpe indkomst fordi du er på kontanthjælp, eller et eller andet, og du i forvejen er ude i noget skidt, så kan det være rigtig fristende at blive ved med at være der. Så det er egentlig ud fra devisen om, at hvis du bliver inkluderet i det normale samfund, hvad det så end er, så tror vi på, at dine chancer for at holde dig på den rigtige side af loven er større. Og man kan sige grunden til vi egentlig blev dannet i sin tid, det var egentlig ud fra nogle virksomheders behov der var nogle virksomheder, der satte sig sammen, de sidder i et forum der hedder virksomhedsforum for socialt ansvar, og det er nogle store virksomheder, det er sådan noget som Danfoss og Grundfos og DFDS og Arriva og alle mulige, som satte sig sammen på et tidspunkt og sagde, vi kunne egentlig godt tænke os at tage et samfundsansvar i forhold til den her gruppe af unge, der er i fare for at blive ekskluderet af samfundet fordi de har begået kriminalitet. Men de følte sig ikke i stand til at kunne tage i mod de her unge, de vidste ikke hvordan de skulle håndtere dem, så de havde brug for nogle mennesker, der vidste en hel masse om den her målgruppe, og der ligesom kunne bygge bro mellem det offentlige, altså kommunerne som man jo er afhængig af, fordi det er ofte det system de er i, og kriminalforsorgen og virksomhederne. Altså der mangler ligesom det der bindeled, og det blev så os. 07:11 Så I udspringer faktisk af erhvervslivets helt eget initiativ? Meningskodning: High:five adskiller sig fra lignende organisationer, da det er private virksomheder ønsker at kunne bearbejde og ansætte tidligere straffede. Lige præcis. Og det er det, der gør os helt anderledes end alle mulige andre, fordi vi er deres repræsentanter, vi er ikke det offentliges repræsentant. Vi arbejder som sagt på tværs, men vores udgangspunkt er egentlig, at vi er sat i verden for at hjælpe virksomheder med at tage et socialt ansvar og rådgive dem i det at det så tilfældigvis er kriminelle unge der får noget ud af det, og samfundet som helhed, det er så egentlig sekundært, forstå mig ret, det er det selvfølgelig ikke, men vores mål er at være der for virksomhederne. 21

07:51 Så man må måske tage som udgangspunkt, at det også er virksomhedernes klare opfattelse at beskæftigelse er et godt middel mod recidiv? Meningskodning: Gennemgang af High:fives fire krav tidligere straffede skal besidde for at blive hjulpet. Jamen altså, hvad er alternativet? Vi bliver jo nødt til at gøre et eller andet, og der bliver vi alle sammen nødt til at tage et ansvar det er jo ikke alle, der er egnet til at komme ud på arbejdsmarkedet, og vi tager også kun den gruppe hvor vi vurderer, at det er de parate til. Det kan godt være de skal have til hjælp til et eller andet, men som udgangspunkt siger vi, at det er nogle vi selv ville ansætte. Så der er, vi plejer at sige, der er 20% af dem der henvender sig til os, de er simpelthen for lette, det er nogen, der godt kan gå ud og finde et job selv, de gider måske bare ikke lige, eller de havde lige hørt om os, og så var det også nemmere hvis vi kunne skaffe dem et job sådan set dem afviser vi, for de har ikke brug for vores hjælp. Og så er der 20% hvor vi siger jamen de er alt for tunge, det kan være de har en psykisk lidelse, eller det kan være de har et misbrug. I high:five der har vi fire krav til de unge, og det er bl.a. at de skal være stoffri og at de skal have et fast sted at bo, og det er simpelthen fordi at, igen, vi tror på der skal være noget stabilitet for at kunne passe sit job så skal du også have et sted at bo, det kan ikke hjælpe noget du sover rundt omkring på sofaer osv. og vi har heller ikke tid til at løbe rundt efter dem og finde ud af hvor de lige er på det tidspunkt. Så skal de kunne, og være motiverede, for at arbejde, dvs. det skal ligesom være deres eget valg, fordi det er kun et tilbud, altså vi hjælper dem til en jobsamtale, men det skal være dem selv der har sagt, at det er de klar til. 09:31 Så det vil sige, I har ikke snor i dem, det er dem der kommer til jer, og hvis de så ikke kommer tilbage så er det Meningskodning: Fortsætter forklaringen af de fire dele tidligere indsatte skal besidde for at modtage hjælp af High:five. High:five har konsulenter til at følge deres klienter. Ja fuldstændig. Altså det er deres ansvar. Nu tabte jeg lige tråden, jeg mangler én de skal være motiverede og de skal have lagt kriminalitet bag sig, dvs. de skal også have lagt den kriminelle tankegang bag sig. Det kan man så diskutere hvornår har man det, men det kan vores konsulenter vi har så konsulenter siddende rundt i hele landet, der ligesom visiterer de her unge og holder samtaler med dem, og de er rigtig gode til at gennemskue det om man ligesom er klar. 22

10:19 Nu står der så her på mit næste spørgsmål, nu fik du lige besvaret to af dem, men hvad er Jeres erfaringer med barrierer for de unge, eller for de tidligere indsatte, som skal ud på arbejdsmarkedet, hvor er de primære barrierer? Meningskodning: Straffeattest som barriere for inklusion på arbejdsmarkedet. Virksomheder ved ikke hvordan de skal håndtere straffeattester. Teoretisk kodning: stigmatisering, påtrængenhed Straffeattesten. Altså man kan sige det er jo en meget konkret ting, for den er jo håndgribelig. Selvfølgelig er der jo også en hel masse fordomme og alt muligt andet, men straffeattesten er en meget håndgribelig ting hvor vi kan sige det er en barriere og det er en hindring for mange, simpelthen fordi der er nogle virksomheder, de har valgt at sige, vi har bare en politik der hedder du skal have en ren straffeattest. Det stiller vi jo lidt spørgsmålstegn ved, fordi du kan vel være en fantastisk gartner selvom du engang har stjålet et eller andet, eller har kørt spritkørsel hvad ved jeg, altså, det kunne vi jo godt tænke os der var et lidt mere nuanceret syn på, og så er den anden barriere omkring straffeattester, at mange virksomheder ligesom har en politik omkring det, men de har ikke forholdt sig hvad de egentlig kan håndtere så er det sådan better safe than sorry - så lukker man fuldstændig af i stedet for at diskutere hvad er det egentlig vi kan håndtere. Der kan man sige, der har de os, så vi prøver at afklare med virksomhederne det er jo klart, vi ville aldrig sende en bankrøver ud til en bank, altså det giver ikke god mening eller en pædofil til en børnehave. Så jeg tror egentlig, at mange virksomheder de har ikke rigtig forholdt dig til det, og diskuteret det, hvad betyder det her, og hvordan vil vi håndtere hvis der er en plet på straffeattesten. Udover det så siger en straffeattest jo ikke så meget andet end at du ikke var særlig god til at begå kriminalitet, fordi du er blevet taget [alle griner]. Der er jo mange som er kriminelle, og dygtige kriminelle, som ikke bliver taget, så det er jo også mere det med tankegangen vi går op i har du stadig den der kriminelle tankegang, og det er der også mange med plettet straffeattest der har, og så er det jo sådan. Så det er fint nok den er der, man bliver bare nødt til at forholde sig til den, fordi det er ikke så simpelt, og så kan den også være ret svær at tyde for almindelige mennesker, altså det står i paragraffer, jeg kan ikke tyde den helt selv vel, det har de så også os til. Jamen så er en barriere jo også bare usikkerhed, altså hvad er det for nogle, hvad er sådan en kriminel for én. Vi oplever i hvert fald ofte, at når vi så har en sjælden gang i mellem så har vi nogle af vores unge, der tidligere har været kriminelle, eller måske stadig er indsatte eller et eller andet, ude at holde nogle oplæg for virksomheder, og der oplever vi, at når de har fået sat ansigt på, eller også når de får en af vores unge ud til jobsamtale, nåh jamen er det bare det? jamen det kunne have været min søn. Så jeg tror at man har, og det har jeg jo også selv, en forestilling om hvordan er en indsat så har de tatoveringer i hele hovedet eller hvad ved jeg, det er jo fordomme. 23