System til Kvalitetsudvikling og Resultatvurdering

Relaterede dokumenter
Skolens mål og rammer

Kvalitet. Aabenraa Statsskole

Aabenraa Statsskoles Kvalitetssystem

Struer Statsgymnasium Aug 15

Evalueringsplan. Ad 1. - eleverne løbende er orienteret om deres faglige standpunkt, og hvilken udviklingsproces de er i

Masterplan for kvalitetsudvikling og resultatvurdering på Horsens Gymnasium

Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF

Evaluering og kvalitetssikring på Birkerød Gymnasium, HF, IB & Kostskole

Kvalitetssystem og evalueringsplan for Gefion gymnasium.

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium

KVALITETSSYSTEM INSTITUTIONSNIVEAU KLASSENIVEAU ELEVNIVEAU. Opfølgningsplan. Selvevaluering. Evalueringer og dataindsamling.

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium

Kategori Hvad evalueres Hvem Hvordan Hvornår Rapportering Opfølgning. Faglæreren Standpunktskarakterer 3 gange årligt (nov., feb.

Evalueringspraksis på Langkaer Gymnasium

Evaluering og Kvalitetssikring på Rungsted Gymnasium

Evalueringsstrategi Evaluering og kvalitetssikring Nykøbing Katedralskole

System for kvalitetssikring og resultatvurdering N. Zahles Gymnasieskole

Indledning Hvad evalueres og hvordan evalueres der på Køge Gymnasium? 3

Evalueringsstrategi for Hjørring Gymnasium

Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium

Kategori Hvad evalueres Hvem Hvordan Hvornår Rapportering Opfølgning. Faglæreren Standpunktskarakterer 3 gange årligt (nov., feb.

GLAD, GLOBAL, GRØN OG GENIAL

Kvalitetssystem på HTX Roskilde

Kvalitetsplan for Christianshavns Gymnasium, 2016

Evalueringsstrategi for Hjørring Gymnasium

KVALITETSARBEJDE OG EVALUERING. På Tietgen Handelsgymnasium

Evalueringsstrategi

Kvalitetssystem og evalueringsplan for Brønderslev Gymnasium og HF

HVEM ER ANSVARLIG HVORNÅR. Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium

TG S KVALITETSSYSTEM

Kvalitetssystem 2019 TÅRNBY GYMNASIUM & HF. [Dokumentets undertitel]

Alssundgymnasiets system til kvalitetsudvikling og resultatvurdering

HVAD EVALUERES HVEM ER RESULTATER OG HVORNÅR ANSVARLIG

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium

1. en skoleevalueringsplan, der er en beskrivelse af, hvordan den overordnede evaluering af kvalitet og resultater på institutionen foregår.

Kvalitetssystem. Struer Statsgymnasiums udmøntning af bekendtgørelsens krav tager udgangspunkt i skolens værdigrundlag:

Evalueringsplan for Borupgaard Gymnasium - strategi, evaluering og kvalitetsudvikling

Skolens mål og rammer

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013

SELVEVALUERING GHG

Evalueringsstrategi

Odder Gymnasiums system til kvalitetsudvikling

Christianshavns Gymnasium. Kvalitetssystem, evalueringsstrategi og evalueringsplan

Evalueringsplan for IBC Handelsgymnasiet Kolding

Oversigtsskema. De 4 niveauer i evalueringssystemet.

Generelt. 1.8 Individuel kompetencevurdering - evaluerings- og kvalitetssikringsstrategi

Elevernes/kursisternes personlige dannelsesproces Elevernes/kursisternes udvikling fra elever til studerende Elevernes/kursisternes faglige niveau

Christianshavns Gymnasiums kvalitetssystem

Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord

Thisted Gymnasium og HF-Kursus

Kvalitetssystem på Midtfyns Gymnasium

Kvalitets- og evalueringsplan for Herlev Gymnasium og HF

Evaluering og kvalitetsudvikling

Evalueringsstrategi og eksamensplan - for elever i 1.g

Gefion Gymnasiums Selvevaluering 2018

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf

EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF

Kvalitetsudvikling og resultatvurdering på Herningsholm Erhvervsgymnasium

Beskrivelse af systemets principper

Evalueringsstrategi for HTX

MIO-møde tirsdag

Opgaver i teamstrukturen. Den enkelte lærer Klasseteamet Teamformændene Ledelsen

Resultatlønskontrakt

Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf:

Evalueringsstrategi for EUD

Evalueringsstrategi TIETGEN HANDELSGYMNASIUM

Manual for team og klasseforum

Det er et redskab til at opbygge en kultur, hvor skolen løbende og systematisk forbedrer skolens løsning af opgaver på alle niveauer

Vejledning til bekendtgørelse nr. 23. af 11. januar 2005 om Kvalitetsudvikling og resultatvurdering inden for de gymnasiale uddannelser

Bedømmelsesplan for handelsskolens grundforløb (hg)

Vigtige datoer. Eksamensorientering

Evaluering på Vestfyns Gymnasium

Ansvarsområder for ledelse og PAM

Evalueringsstrategi for stx på Frederikssund Gymnasium

KVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING

Kvalitetsarbejdet i de gymnasiale uddannelser ESB-netværket 9. november 2017

Kvalitetsplan og. kvalitetssystem til selvevaluering. Vejen Business College

EVALUERINGSSTRATEGI TIETGEN HANDELSGYMNASIUM

Favrskov Gymnasiums organisationsstruktur

Teamlærer på ÅSG 2019/20

Ingrid Jespersens Gymnasieskole Fokuspunkter skoleåret 2016/17

TG S KVALITETSSYSTEM Evaluering af nøgleområder og procedurer

Vigtige datoer. Eksamensorientering

Tidsplan for stx på Mulernes Legatskole

KVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING

Kvalitetspolitik. For. Aalborg Katedralskole

mellem den 1. og den 5. i hver måned

Kvalitetssystem Marts 2019

SIP 2019 Hvad er god karaktergivning?

Studieretningsprojekt. Regler og praktiske. oplysninger

Rektors resultatlønskontrakt for skoleåret

Kvalitetssikring på Thy-Mors HF & VUC

Guide til v-team og klasselærer

Transkript:

System til Kvalitetsudvikling og Resultatvurdering Baggrund og overordnet formål: Systemet er udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse nr. 23 af 11. januar 2005 om Kvalitetsudvikling og resultatvurdering inden for de gymnasiale uddannelser med vejledning fra 2006. Formålet med kvalitetsudvikling og resultatvurdering er at skabe et grundlag for den løbende evaluering, som danner grundlag for analyse, tolkning og justering af mål, planlægning og praksis. 1. Organisering af ledelsens varetagelse af det faglige og pædagogiske ansvar Rektors ansvar for uddannelsen i henhold til Gymnasieloven varetages i praksis af uddannelsescheferne i samarbejde. En mere detaljeret opgavefordeling fremgår af skolens Organisationsplan, bilag 1 Ledelsen. Uddannelsescheferne samarbejder tæt med teamlederne om det faglige og pædagogiske arbejde i de enkelte klasser. 2. Sammenhæng mellem skolens værdigrundlag og strategien for selvevaluering Strategien for selvevaluering er baseret på skolens grundlæggende værdier. Det betyder, at det afgørende ved selvevalueringen er, at dens resultater medvirker til at højne den faglige kvalitet ved både at forpligte den enkelte elev på de evner og muligheder, vedkommende har og at forpligte læreren på at udvikle sin undervisning i takt med ændrede behov på skolen og hos eleverne. 3. Gennemførelsen af selvevaluering og opfølgning Selvevalueringen gennemføres ad flere veje: 1) Den årlige skoleevaluering, hvor elever og ansatte besvarer hver sin type spørgeskema. Resultatet af skoleevalueringen drøftes i Samarbejdsudvalget, Elevrådet og Bestyrelsen. Evalueringen rummer som faste punkter skolens værdier og indsatsområder (nøgleområder), således at alle målbare områder inddrages. I forlængelse af drøftelserne udarbejder ledelsen forslag til det kommende skoleårs indsatsområder med tilhørende handleplaner, der både tager højde for udvikling og forbedring af eksisterende undervisnings- og arbejdsformer og andre forhold vedrørende uddannelsen og tillige omfatter nye initiativer. 2) I 1.g gennemføres der på teamledernes foranledning mindst en klassetrivselsundersøgelse, mens dette sker efter behov i 2.g og 3.g. Resultaterne forelægges elever og lærere ligesom en opfølgende handlingsplan meddeles elever, lærere, studievejleder, og relevant uddannelseschef. Uddannelsescheferne og teamlederne følger op på resultaterne for de enkelte klasser.

3) Hvert 3. år gennemføres den lovpligtige undervisningsmiljøvurderingsundersøgelse. Resultaterne drøftes i undervisningsmiljøvurderingsudvalget og forelægges sammen med en handlingsplan skolens ledelse. Punkter, der behøver nærmere afklaring, inddrages i den efterfølgende skoleevaluering. 4) Gennem møder mellem uddannelseslederne og teamlederne samt i det enkelte klasseteam sker der en løbende drøftelse og udvikling af det pædagogiske arbejde, herunder en udvikling og tilpasning af klassernes studieplan under hensyn til progression og kompetenceudvikling. 4. Inddragelse af elever Skolen sikrer via teamlederne, at flest muligt elever inddrages i den årlige skoleevaluering, der gennemføres via et elektronisk spørgeskema. Skoleevalueringen og initiativer, der udspringer af den, drøftes med Elevrådet. Vurderingen af overordnede og tværgående emner suppleres af den undervisningsevaluering, der gennemføres på alle hold i henhold til bestemmelserne i stxbekendtgørelsen. Se nærmere i Evalueringsplanen. Undervisningsevalueringen er baseret på individuelle formative samtaler, evalueringsskemaer og drøftelser mellem lærer og klasse/hold. 5. Undervisnings- og arbejdsformer, lærerkvalifikationer og resultatvurdering 1. En god overgang fra grundskolen sikres fx ved samarbejde med grundskolen og teamarbejdet i 1.g, herunder at skolen holder individuelle evalueringssamtaler med alle elever i grundforløbet, og ved, at der gennemføres særlige arrangementer for 1.g med både socialt og fagligt sigte. 2. Gennem den løbende evaluering af undervisningen, der beskrives i skolens evalueringsplan sikres det, at lærere og elever drøfter og aftaler, hvilke undervisnings- og arbejdsformer der mest hensigtsmæssigt medvirker til det enkelte fags målopfyldelse. 3. Rammerne for ajourføringen af lærernes faglige og pædagogiske kvalifikationer er fastsat gennem skolens personalepolitik, som er tiltrådt af samarbejdsudvalget og vedtaget af bestyrelsen. Behovene for efteruddannelse mv. afdækkes gennem medarbejderudviklingssamtaler og faggruppesamtaler, som regelmæssigt afholdes med ledelsesrepræsentanter. 4. Elevernes vurdering af uddannelsesforløbet undersøges via skoleevalueringen og evalueringer af særlige forløb, fx afviklingen af grundforløbet og forløbet frem mod studieretningsprojektet. 5. Rektor behandler indberetninger fra censorer og sikrer, at eventuelle kritisable forhold forelægges berørte lærere eller faggrupper. Rektor sikrer, at uhensigtsmæssigheder rettes. 6. Rektor vurderer løbende overgangen til og fordelingen af skolens elever på videregående uddannelser i det omfang, det er muligt at fremskaffe relevant statistisk materiale.

7. Ledelsen gennemgår i juni/august eksamensresultaterne for alle hold og drøfter særlig bemærkelsesværdige resultater (gode eller dårlige) med relevante lærere eller faggrupper, således at erfaringerne kan formidles til de øvrige lærere. 6. Opfølgningsplaner De indsatsområder og handlingsplaner, der udarbejdes efter drøftelser med elever og ansatte i forbindelse med skoleevalueringen og eventuelt andre evalueringer, rummer opfølgningen på selvevalueringens resultater. Handlingsplanen angiver, hvem der har ansvar for udførelsen af de enkelte punkter, og inden for hvilken tidsramme det skal ske (normalt inden for det aktuelle skoleår). Rektor sikrer, at der på skolens budget tages højde for gennemførelsen af de punkter, der optages i handlingsplanen. 7. Offentliggørelse Resultatet af den årlige skoleevaluering og af andre evalueringer offentliggøres på skolens hjemmeside.

Evalueringsplan Formål: 1. Formålet med evaluering af undervisningen og den enkelte elev er at sikre det bedst mulige faglige udbytte. Evalueringen skal danne grundlag for justering af undervisnings- og arbejdsformer og skal støtte elevernes faglige udvikling. 2. Formålet med formativ evaluering er at sikre, at den enkelte elev får klar viden om egne styrker og svagheder, så der skabes grundlag for vejledning af eleven med hensyn til faglig udvikling og udvikling af arbejdsmetoder. Læreren giver ikke karakterer, men erfaringsbaserede handlingsanvisninger. 3. Formålet med summativ evaluering er at eleven får lærerens vurdering af det faglige standpunkt/graden af målopfyldelse på et givet tidspunkt. Til dette formål anvendes normalt den gældende karakterskala. Karakteren kan være en standpunktskarakter eller en bedømmelse af en opgave eller prøve. kan ledsages af en kommentar i Lectio, der nærmere begrunder karakteren og anviser veje til forbedringer. Der holdes ikke evalueringssamtaler i undervisningstiden i forbindelse med karaktergivningen. Introduktionssamtaler og formative samtaler afvikles i løbet af skoledagen. Såvel lærerens egne timer som kollegers timer står til rådighed herfor. Det er således tilladt at låne elever ud af anden undervisning. I så fald aftales i god tid med berørte kolleger. Evaluering i 1.g I uge 30-40 holder kontaktlærerne sammen med studievejlederen og en uddannelseschef en evalueringssamtale med hver enkelt elev med fokus på overgangen fra grundskolen til gymnasiet og studieretningsvalget. Med udgangspunkt i et spørgeskema, som eleven har udfyldt på forhånd, drøftes hver enkelt elevs aktuelle styrker og svagheder med henblik på rådgivning om det fortsatte arbejde. Med henblik på at sikre en systematisk evaluering af undervisningen og give det bedste udgangspunkt for kvalitetsudviklingen af undervisningen på alle hold iværksætter skolens administration en anonym skriftlig evaluering af undervisningen af alle fag. Undervisningen i 1.g evalueres dels ved afslutningen af grundforløbet, dels i løbet af foråret. Evalueringen sker via et fælles evalueringsskema der rummer spørgsmål til alle de fag eleverne har, samt evt. generelle spørgsmål til grundforløbet. Der åbnes ét skema pr. klasse (to i blandede studieretninger), og i en på forhånd udpeget lektion sammen med kontaktlæreren evaluerer eleverne undervisningen i alle deres fag. Kontoret tilpasser skemaet, så det indeholder de fag den enkelte klasse har. Hold i tværgående kunstneriske fag samt tværgående sproghold evalueres i separate skemaer. Når skemaet er besvaret, trækker kontoret resultaterne ud, sorterer pr. hold og sender ud til lærerne, der

efterfølgende taler om resultaterne med eleverne på holdet og evt. aftaler fokuspunkter for det videre arbejde på holdet. Resultater og de efterfølgende aftalte fokuspunkter indgår i de løbende medarbejderudviklingssamtaler. Ved grundforløbets afslutning gives der en summativ evaluering af AP og NV på grundlag af den afsluttende prøve. Karakteren medtages på eksamensbeviset. Der gives desuden standpunktskarakterer til elever i fag der afsluttes efter 1.g (ma, sa, kunst C) I februar/marts: Summativ evaluering (standpunktskarakterer). Drøftelse af hver enkelt elevs faglige niveau på møde mellem teamlæreren, studievejleder og uddannelseschef med henblik på rådgivning om det videre uddannelsesforløb. I slutningen af skoleåret skriver eleverne dansk/historie-opgave. Dansk- og/eller historielæreren giver en helhedsbedømmelse og en skriftlig evaluering, som specielt peger på forbedringsmuligheder både formelt og indholdsmæssigt. Ved afslutningen af 1.g gives der en summativ evaluering i alle fag (årskarakter) og i de fag, der indgår i eksamen eller årsprøve. Elevernes resultater drøftes på lærerforsamlingsmødet i juni med henblik på rådgivning om det videre uddannelsesforløb. Mødet ledes af uddannelseschefen for 1.g. Evaluering i 2.g Inden for ugerne 43 46 afvikles en formativ samtale mellem hver enkelt elev eller grupper af elever og faglæreren i klassens studieretningsfag + historie. Kontaktlæreren fastlægger sammen med de involverede lærere tidspunkterne for samtalerne. De deltagende lærere formidler væsentlig information fra samtalerne til klassens øvrige lærere og studievejlederen. I november/december gives der standpunktskarakterer i alle fag. I forbindelse med karaktergivningen holdes et klassemøde med deltagelse af klassens lærere, studievejlederen og den relevante uddannelseschef, hvor enkeltelever drøftes med henblik på rådgivning om det videre forløb. Studievejlederen følger op med samtaler med elever med særlige problemer (faglige, sociale). Med henblik på at sikre en systematisk evaluering af undervisningen og give det bedste udgangspunkt for kvalitetsudviklingen af undervisningen på alle hold iværksætter skolens administration en anonym skriftlig evaluering af undervisningen af alle fag. Undervisningen i 2.g evalueres dels i november (fag der slutter efter 2.g), dels i februar (fag der fortsætter i 3.g). Der åbnes ét skema pr. klasse (to i blandede studieretninger), og i en på forhånd udpeget lektion sammen med kontaktlæreren evaluerer eleverne undervisningen i alle deres fag. Kontoret tilpasser skemaet, så det indeholder de fag den enkelte klasse har. Tværgående sproghold evalueres i separate skemaer. Når skemaet er besvaret, trækker kontoret resultaterne ud, sorterer pr. hold og sender ud til lærerne, der efterfølgende taler om resultaterne med eleverne på holdet og

evt. aftaler fokuspunkter for det videre arbejde på holdet. Resultater og de efterfølgende aftalte fokuspunkter indgår i de løbende medarbejderudviklingssamtaler. I foråret skriver eleverne en studieretningsopgave (SRO), der bedømmes og forsynes med en skriftlig evaluering, som specielt peger på forbedringsmuligheder både formelt og indholdsmæssigt. I februar/marts: Summativ evaluering (standpunktskarakterer) i alle fag. Drøftelse af hver enkelt elevs faglige niveau på møde mellem studieretningsleder/teamleder, studievejleder og uddannelseschef med henblik på rådgivning om det videre uddannelsesforløb. Ved afslutningen af 2.g gives der en summativ evaluering i alle fag (årskarakter) og i de fag, der indgår i eksamen eller årsprøve. Elevernes resultater drøftes på et klassemøde i juni med henblik på rådgivning om det videre uddannelsesforløb. Mødet ledes af uddannelseslederen for 2.g. Evaluering i 3.g Inden for ugerne 43 46 afvikles en formativ samtale mellem hver enkelt elev eller grupper af elever og faglæreren i elevens fag på A-niveau, bortset fra historie. Studieretningslederen fastlægger sammen med de involverede lærere tidspunkterne for samtalerne. De deltagende lærere formidler væsentlig information fra samtalerne til klassens øvrige lærere og studievejlederen. I november/december gives der standpunktskarakterer i alle fag. I forbindelse med karaktergivningen holdes et klassemøde med deltagelse af klassens lærere, studievejlederen og den relevante uddannelsesleder, hvor enkeltelever drøftes med henblik på rådgivning om det videre forløb. Studievejlederen følger op med samtaler med elever med særlige problemer (faglige, sociale). Med henblik på at sikre en systematisk evaluering af undervisningen og give det bedste udgangspunkt for kvalitetsudviklingen af undervisningen på alle hold iværksætter skolens administration en anonym skriftlig evaluering af undervisningen af alle fag. Undervisningen i 3.g evalueres over to omgange i januar. Fag med skriftlig dimension evalueres for sig, og fag uden for sig. SRP-forløbet evalueres særskilt. Der åbnes ét skema pr. klasse (to i blandede studieretninger), og i en på forhånd udpeget lektion sammen med kontaktlæreren evaluerer eleverne undervisningen i alle deres fag. Kontoret tilpasser skemaet, så det indeholder de fag den enkelte klasse har. Valgfagshold i 3.g samt tværgående sproghold evalueres i separate skemaer. Når skemaet er besvaret, trækker kontoret resultaterne ud, sorterer pr. hold og sender ud til lærerne, der efterfølgende taler om resultaterne med eleverne på holdet og evt. aftaler fokuspunkter for det videre arbejde på holdet. Resultater og de efterfølgende aftalte fokuspunkter indgår i de løbende medarbejderudviklingssamtaler. I efterårssemestret udarbejdes et Studieretningsprojekt (SRP), der karakterbedømmes af vejleder(e) og en ekstern censor.

I februar/marts: Summativ evaluering (standpunktskarakterer) i alle fag. Drøftelse af hver enkelt elevs faglige niveau på møde mellem studieretningsleder/teamleder, studievejleder og uddannelsesleder med henblik på rådgivning om det videre uddannelsesforløb. Ved afslutningen af 3.g gives der en summativ evaluering i alle fag (årskarakter) og i de fag, der indgår i eksamen (eksamenskarakter). Alle karakterer indgår i studentereksamensbeviset.

Årgang Evalueringsplan 1g Uge 39-40 November Februar Marts Maj/juni Afslutning af 1.g Individuel evalueringssamtale Hvem: Kontaktlærere, studievejledere og uddannelseschef (summativ evaluering) i fag eleven afslutter på C-niveau til sommer (sa, ma, kunst C) Hvem: faglærerne Skriftlig evaluering af undervisningen i alle fag Hvem: Udd.chef + adm. De respektive faglærere følger op i fagene. Danskhistorieopgave: Helhedsbedømmelse og skriftlig evaluering Hvem: Da- og hi-lærer Afsluttende prøvekarakterer i nv og ap. Hvem: nv og ap-lærerne Evaluering af grundforløbet og af fagene Hvem: Udd.chef + adm. Møde ml. kontaktlærer, stv og udd.leder Udd.chef indkalder + evt. årsprøver og eksamener Lærerforsamlingsmøde 2g Uge 43-46 November/december November Februar/Marts Marts April Afslutning af 2.g Faglig samtale (formativ) i elevens studieretningsfag + historie Hvem: De respektive faglærere Evt. kommentarer i Lectio. Skriftlig evaluering af SROopgaven (formativ) Hvem: De respektive faglærere Klassemøde Skriftlig evaluering af undervisningen i afsluttende fag Hvem: Udd.chef + adm. De respektive faglærere følger op i fagene. Møde ml. kontaktlærer, stv og udd.leder Udd.chef indkalder Skriftlig evaluering af undervisningen i fortsætterfag Hvem: Udd.chef + adm. De respektive faglærere følger op i fagene. + evt. årsprøver og eksamener Lærerforsamlingsmøde 3g Uge 43-46 November/december Efterår-december Januar Februar/Marts Afslutning af 3.g Faglig samtale (formativ) i elevens fag på A-niveau bortset fra historie Hvem: De respektive faglærere Evt. kommentarer i Lectio. SRP-opgave Vejledning (formativ) Karakterbedømmelse (summativ) Hvem: De respektive faglærere Skriftlig evaluering i alle fag Hvem: udd.chef + adm. De respektive faglærere følger op i fagene. Eksamener Klassemøde Møde ml. kontaktlærer, stv og udd.chef Udd.chef indkalder